Når alverden banker på kirkens dør Procesledelse i partnerskaber i Elam Ministries
Af Kenneth Kühn Leder af Elam Ministries’ arbejde blandt persisktalende i Europa, Kenneth Kühn, fremlægger i denne artikel sine erfaringer med og strategier for at plante en aflægger af organisationens mellemøstlige arbejde i en europæisk kontekst. Paulus’ vision om at forene jøder og hedninger i menigheden i Rom har inspireret til en strategi for at assistere eksisterende lokale menigheder i at evangelisere og integrere de nye troende. Kühn beskriver fire faser i kirkernes transformationsproces mod at blive tværkulturelt inkluderende. Han drøfter dernæst, hvordan Elam som missionsorganisation i et gensidigt partnerskab med de lokale kirker udøver ”situationsbestemt ledelse”, og konkluderer: ”I Elam er det vores ambition at gøre fyldest i rollen som redskab for Åndens transformerende virke i og igennem kirken ved at opbygge tillidsfulde partnerskaber, der kendetegnes af åndelig sammenhørighed og tjenestefællesskab, hvor vi som organisation bidrager med ressourcer, viden og de nådegaver, vi er blevet betroet.” I 1990 blev Elam Ministries stiftet af
somhed samt undervisningsforløb der
iranske kirkeledere i England med
faciliterer discipelskab, lederudrustning
følgende formål: “To strengthen and
og menighedsplantning.
expand the church in the Iran region and beyond.” Missionsarbejdet har siden været støttet af kirker i Vesten og har koncentreret sig om at styrke den voksende bevægelse af kristne konvertitter i Iran og de omkringliggende lande, der har persisk-talende befolkningsgrupper. Hovedfokus har været på bibeloversættelse og distribution, oversættelse af litteratur og medievirk-
NY MISSION 41
I 2015 blev Europa overrumplet af en kraftig indvandringsbølge, hvoraf mange var persisk-talende flygtninge fra Afghanistan og Iran. Dette segment er præget af frustration over islam og en deraf følgende trang til religiøs re-orientering. I kølvandet på flygtningestrømmen begyndte mange af disse flygtninge at banke på kirkernes døre i Europa (Jørgensen 2020). I 2016 op-
45