Ny Mission 30

2016

Ny Mission

�Jeg var fremmed, og I tog imod mig�

Flygtningekrisen og kirkens ansvar Redigeret af Mogens S. Mogensen

30

”Jeg var fremmed, og I tog imod mig” Flygtningekrisen og kirkens ansvar Redigeret af Mogens S. Mogensen

Ny Mission nr. 30 • 2016

”Jeg var fremmed, og I tog imod mig” Flygtningekrisen og kirkens ansvar Redigeret af Mogens S. Mogensen

Ny Mission nr. 30 c)Dansk Missionsråd Peter Bangs Vej 1D 2000 Frederiksberg Telefon: 3961 2777 Fax: 3940 1954 E-mail: dmr@dmr.org www.dmr.org 1. udgave, 1. oplag Omslagsfoto: Nikolaj Søndergaard, Folkekirkens Nødhjælp Tryk: AKA Print, Århus Korrektur: Edith Aller Layout: Charlotte Munch • www.charlottemunch.dk

ISBN: 87-87052-48-2 ISSN: 2446-0427

4

NY MISSION 30

Indhold Forord................................................................................................... 7 Af Mogens S. Mogensen

Sytten spørgsmål og svar om flygtninge.......................................... 11 Af Dansk Flygtningehjælp

Ud af stedet.

Kirkens holdning til mennesker på flugt - bibelteologiske perspektiver........................................................... 25 Af Johannes Nissen

Retten til håp..................................................................................... 45 Av Kjell Nordstokke

Flygtningepolitik. Historiske og internationale perspektiver......... 53 Af Jens Holger Schjørring

Refugee Crisis in Europe: Season and out of Season....................... 67

By Michel Jalakh

Den afrikanske kirkes ansvar for og tilgang til flygtningesituationen........................................................................ 73 Af Robert Goyek

Det lyse eller det mørke Tyskland?

Tyske kirkers svar på den europæiske flygtningekrise.................... 83 Af Jonas Adelin Jørgensen

Migration Policy in ‘Fort Europe’: Hospitality as a Christian Response in Danish Context.................... 87

By Jonas Adelin Jørgensen and Andreas Østerlund Nielsen

NY MISSION 30

5

Folkekirkens Asylsamarbejde.......................................................... 105 Af Søren Dalsgaard

Her hos os: Danske sognemenigheders møde med flygtninge.... 115 Af Birthe Munck-Fairwood

Midtfynsk landsby tager imod flygtninge.

En historie fra år 2015..................................................................... 125 Af Birte Jacobsen

Det sker igen – flygtningekrisens aktuelle fordring og udfordring til folkekirken............................................................... 135 Af Peter Skov-Jakobsen

Ny Mission........................................................................................ 139

6

NY MISSION 30

Forord Af Mogens S. Mogensen Det seneste år har været præget af

”Ud af stedet. Kirkens holdning til men-

flygtninge. Antallet af flygtninge i ver-

nesker på flugt - bibelteologiske per-

den nåede rekordhøjder, især i kølvan-

spektiver” i Bibelen, hvor vi fra de før-

det på borgerkrigen i Syrien. For første

ste til de sidste sider møder fortællinger

gang oplevede vi, at flygtninge i stort

af, for og om flygtninge, migranter og

tal krydsede vor grænse og vandrede

fremmede. I Det Gamle Testamente

op ad vore motorveje. Flygtningekrisen

er den teologiske begrundelse for at

har været det store folkelige diskussi-

hjælpe flygtninge og fremmede, at is-

onsemne og har også præget det po-

raelitterne selv engang var fremmede i

litiske liv. Det er baggrunden for, at vi i

Egypten, og at Gud har særlig omsorg

Dansk Missionsråds studieudvalg valgte

for sårbare mennesker, som enken, den

at rydde dagsordenen til fordel for det-

faderløse – og den fremmede. Og i det

te emne. Som kristne kan vi ikke kom-

Ny Testamente videreføres tanken om

me uden om Jesu ord i domslignelsen,

Guds særlige omsorg for sårbare men-

”Jeg var fremmed, og I tog ikke imod

nesker fx i lignelsen om verdensdom-

mig” og ”Jeg var fremmed, og I tog

men og i lignelsen om den barmhjerti-

imod mig”.

ge samaritaner.

Derfor rejser vi også spørgsmålet om,

I både professor emeritus Kjell Norstok-

hvad kirkens ansvar er, når det gælder

kes artikel ”Retten til håp” og professor

flygtningekrisen.

emeritus Jens Holger Schjørrings artikel

Meningerne er meget delte, når det gælder flygtningespørgsmålet, og der er stærke følelser på spil. Derfor tager vi med artiklen ”Sytten spørgsmål og svar om flygtninge” for det første udgangspunkt i de faktiske forhold omkring flygtninge, som beskrevet af Dansk Flygtningehjælp. Det andet udgangspunkt tager vi med tidligere universitetslektor Johannes Nissens artikel

NY MISSION 30

”Flygtningepolitik. Historiske og internationale perspektiver” mindes vi om, hvordan kirken ved tidligere flygtningekriser er blevet udfordret til engagement. I 1945 stod Danmark faktisk over for endnu større flygtningeproblemer end i dag, da Danmark efter anden verdenskrigs afslutning skulle tage sig af 245.000 tyske flygtninge! Det var også den kolossale store opgave med flygtningene i Europa, der førte til et samar-

7

bejde mellem de lutherske kirker, som

erklæring om den europæiske flygt-

i 1947 resulterede i dannelsen af Det

ningekrise, som er underskrevet af 20

Lutherske Verdensforbund.

ledende biskopper og præster fra de

I artiklen ”Refugee Crisis in Europe: Season and out of Season” minder Michel Jalakh, der er generalsekretær i Mellemøstens Kirkeråd, om, at ganske vist har Europa en flygtningekrise, som man i Europa burde stå sammen om at løse, men at den virkelige flygtningekrise er i flygtningenes hjemlande, hvor befolkningen lider under mangel på respekt for menneskerettigheder og på adgang til dækning af elementære menneskelige behov. Det er imidlertid ikke kun i Mellemøsten, at folk drives på flugt. I artiklen ”Den afrikanske kirkes ansvar for og tilgang til flygtningesituationen” beskriver præsidenten for Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun, Robert Goyek, hvordan især Boko Harams terrorvirksomhed i Nigeria, Chad og Cameroun, har drevet mennesker på flugt, som kirken føler sig forpligtet på at tage sig af.

Med modtagelsen af omkring 1,2 mio. flygtninge og migranter var Tyskland det land i Europa, der i 2015 modtog langt flest flygtninge og migranter. I artiklen ”Det lyse eller det mørke Tyskland? Tyske kirkers svar på den europæiske flygtningekrise” præsenterer Dansk Missionsråds generalsekretær Jonas A. Jørgensen en

8

protestantiske kirker. Avisen ”Der Spiegel” peger på, at tyskerne i denne tid står over for et vigtigt valg mht. Tysklands fremtid, og at kirkens vejledning i denne sammenhæng er vigtig.

Mens danske politikeres respons på flygtningekrisen langt hen ad vejen har været en retorik præget af ‘xenofobi’, dvs. frygt for den fremmede, peger Jonas Adelin Jørgensen og freelance-teolog Andreas Østerlund Nielsen i deres artikel “Migration Policy in ‘Fort Europe’: Hospitality as a Christian Response in Danish Context” på, at en kristen respons i stedet skulle være præget af ’filoxeni’, dvs. kærlighed til den fremmede eller gæstfrihed. Forfatterne konkluderer, at en sådan gæstfrihed er en dyd, som kun kan erhverves gennem en “costly reorientation of our lives”.

I mange år har lokale menigheder engageret sig i modtagelsen af flygtninge og deres integration, men i begyndelsen af 2015, dvs. inden flygtningekrisen for alvor brød løs, blev Folkekirkens Asylsamarbejde etableret som en afdeling af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. I artiklen “Folkekirkens Asylsamarbejde” beskriver dets leder Søren Dalsgaard, hvordan man forsøger at inspirere menigheder til og rådgive

NY MISSION 30

dem om arbejde blandt flygtninge. I

på ikke at skabe fjendebilleder, hverken

artiklen ”Her hos os: Danske sogneme-

af flygtninge eller af dem, som har en

nigheders møde med flygtninge” giver

anden holdning til flygtninge end os

netværkskoordinator i Tværkulturelt

selv.

Center Birthe Munck-Fairwood en lang række konkrete eksempler på, hvordan menigheder i Folkekirken har responderet med en lang række tiltag, når flygtninge har banket på kirkens dør.

Bogen afrundes med artiklen ”Det sker igen – flygtningekrisens aktuelle fordring og udfordring til folkekirken”, hvor Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen appellerer til ”en umid-

Holdningerne til flygtningepolitik va-

delbar medfølelse og forståelse for, at

rierer meget i befolkningen, men i ar-

så mange mennesker er kommet i nød,

tiklen ”Midtfynsk landsby tager imod

og at vi skal tage vores politiske fanta-

flygtninge. En historie fra år 2015” viser

si og vilje i brug for at være med til at

Birte Jacobsen, der er sognepræst på

løse dette problem, der ikke forsvinder

Fyn, hvordan livet går forud for me-

igen. Jeg appellerer blot til, at vores

ninger og holdninger. Da det kom til et

udgangspunkt må være medfølelsens

konkret møde med flygtninge i lands-

og hjælpens”. Og han udtrykker håbet

byen, tog man uanset politisk holdning

om, ”at angsten må blive erstattet med

godt imod de syriske flygtninge. Forfat-

den åbenhed, som også er en del af den

teren minder derfor om, at vi skal passe

europæiske og kristne fortælling.”

NY MISSION 30

9

Sytten spørgsmål og svar om flygtninge Af Dansk Flygtningehjælp

1. Hvem er flygtning?

inden for grænserne af deres eget

• En flygtning er et menneske, der

land - disse flygtninge kaldes for

har forladt sit hjemland på flugt fra

internt fordrevne. De kan være

forfølgelse – pga. af race, religion,

på flugt fra borgerkrig, væbnede

politiske aktiviteter eller lignende.

konflikter, etnisk eller religiøs

En flygtning risikerer at miste livet,

forfølgelse, naturkatastrofer eller

blive fængslet og tortureret eller få

problemer forbundet med klima-

krænket sine menneskerettigheder

forandringer - og deres behov for

på andre måder i hjemlandet.

hjælp og beskyttelse ligner ofte

• FN’s Flygtningekonvention fra 1951 definerer en flygtning som en person, der “som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund

flygtninges. Ved udgangen af 2014 var der ifølge UNHCR 38,2 millioner internt fordrevne i verden.

• I Danmark er der flere forskellige

af sin race, religion, nationalitet,

opholdstilladelser til flygtninge.

sit tilhørsforhold til en særlig social

Flygtninge der opfylder betingel-

gruppe eller sine politiske anskuel-

serne i Flygtningekonventionen

ser befinder sig uden for det land,

kan få asyl i Danmark som konven-

i hvilket han har statsborgerret,

tionsflygtninge. Derudover kan

og som ikke er i stand til eller - på

flygtninge, der - af andre grunde

grund af sådan frygt - ikke ønsker

end de, der er nævnt i Flygtninge-

at søge dette lands beskyttelse”.

konventionen - risikerer dødsstraf,

Ifølge FN’s Flygtningehøjkommis-

tortur eller anden umenneskelig og

sariat, UNHCR, var der i slutningen

nedværdigende behandling i deres

af 2014 19,5 millioner flygtninge i

hjemland, få beskyttelsesstatus i

verden.

Danmark. Endelig giver Danmark

• Flygtningekonventionen omfatter kun forfulgte, der er flygtet til et andet land. Men mange flygter

NY MISSION 30

midlertidig beskyttelsesstatus til flygtninge med behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af

11

vilkårlig voldsudøvelse og overgreb

oner mennesker i verden, der op-

på civile. De fleste europæiske lan-

holdt sig uden for deres hjemland.

de har en lovgivning, der dækker

Cirka 16,7 mio. af dem var flygtnin-

bredere end Flygtningekonventio-

ge. Antallet af flygtninge var i 2014

nen. Danmark har også truffet af-

steget til 19,5 mio. De øvrige kal-

tale med UNHCR om at tage imod

des migranter eller indvandrere, og

ca. 500 flygtninge hvert år. Denne

de regnes ikke noget sted i verden

ordning kaldes genbosætning, og

som flygtninge. Mange af dem er

de flygtninge, der bliver genbosat

udvandret på grund af fattigdom,

i Danmark, betegnes ofte som kvo-

miljøforurening eller naturkata-

teflygtninge eller FN-flygtninge.

strofer, andre på grund af arbejde

• Udlændinge-, Integrations- og Boligministeren kan i ganske særlige tilfælde give humanitær opholdstilladelse.

• Danmark giver ikke asyl til mennesker, der er flygtet på grund af naturkatastrofer, fattigdom, sult eller ringe levevilkår i øvrigt.

• En asylansøger er en person, der

holdstilladelse til bestemte grupper af indvandrere, men mange bor og arbejder illegalt.

• Danmark indførte indvandringsstop i 1973. I dag kan man få opholdstilladelse i Danmark som flygtning, ved familiesammenføring, hvis man skal studere og i nogle tilfælde for at arbejde. Det

søger om at blive anerkendt som

gælder for eksempel forskere eller

flygtning. Når en person får asyl, er

andre med særligt efterspurgte

det således en anerkendelse af, at

kvalifikationer. EU-borgere og

personen er flygtning og risikerer

nordiske statsborgere kan frit tage

forfølgelse i sit hjemland.

til Danmark for at arbejde.

2. Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer?

En flygtning forlader sit land på grund af forfølgelse, mens en indvandrer rejser af egen vilje eller på grund af dårlige levevilkår i hjemlandet.

• Der var i 2013 omkring 232 milli-

12

eller familie. Nogle lande giver op-

Indvandringen til Danmark fra andre vestlige lande er øget i de senere år samtidig med en generel stigning i antallet af opholdstilladelser med henblik studie og arbejde. I de sidste par år er der endvidere sket en stigning i andelen af opholdstilladelser begrundet med asyl. I 2014 blev der givet opholdstilla-

NY MISSION 30

delse til i alt 72.342 udlændinge. Heraf

at tage 2.562 asylansøgere retur og

6.031 asyl, 6.243 familiesammenføring,

behandle deres sag.

12.436 opholdstilladelse med henblik på erhverv, 12.144 med henblik på studie, og 35.415 var indvandrere fra EU/ EØS. Der blev i 2014 givet flest opholdstilladelser til personer fra Rumænien, Polen, Syrien, USA, Indien og Tyskland.

• I 2014 søgte 14.792 personer om asyl i Danmark. Det er 7.235 flere end i 2013. Tallet har været stigende siden 2007, bortset fra et fald i 2011.

• I 2014 besluttede de danske myn-

3. Kan alle søge asyl I Danmark?

digheder, at 10.113 asylansøgere

Alle kan søge om asyl, men langtfra

– indrejst samme år eller tidlige-

alle kan få deres sag behandlet her i

re – skulle have deres ansøgning

landet.

behandlet her i landet. I 2013 var

• Nogle asylansøgere er på deres vej til Danmark kommet igennem et sikkert land – et land, hvor de ikke

tallet 5.144 og i 2012 3.386 personer.

• I 2014 fik 6.031 opholdstilladelse

risikerer at blive forfulgt eller at

som flygtninge i Danmark. Der blev

blive sendt tilbage. De kan sendes

givet 46 humanitære opholdstilla-

tilbage til dette land. Landene i EU

delser.

tiltrådte i 2006 Dublinforordningere kun må få deres sag behand-

4. Hvordan vurderer man, om en person er flygtning?

let i ét land i EU - ofte det første

Asylansøgerens historie og forklaring

land inden for EU’s grænser, de

bliver undersøgt i asylproceduren. Det

har gennemrejst. Hvis de bevæger

foregår både med spørgeskema og in-

sig videre rundt i EU uden at have

terview med tolk. Formålet er at afkla-

opnået asyl, sendes de tilbage til

re, om asylansøgeren risikerer forføl-

ankomstlandet. I øjeblikket ankom-

gelse, hvis han eller hun rejser tilbage

mer mange flygtninge til EU over

til sit hjemland.

gen, som bestemmer, at asylansø-

Middelhavet eller gennem Tyrkiet, og især landene i Sydeuropa og Østeuropa får så ansvaret for asylbehandlingen. Med henvisning til Dublinforordningen anmodede Danmark i 2014 andre EU-lande om

NY MISSION 30

• En asylansøger bliver interviewet mindst én gang, mens sagen bliver behandlet i Udlændingestyrelsen.

Oplysningerne bliver sammenholdt med den viden, man har om

13

situationen i hjemlandet. Også

te betingelser en begrænset mulig-

asylansøgerens troværdighed bliver

hed for at bo uden for asylcentre.

vurderet.

• Afslag på asyl ankes automatisk til

• I 2014 realitetsbehandlede Udlændingestyrelsen 10.113 asylsager. 74

Flygtningenævnet. Flygtningenæv-

procent af de ansøgere, der søgte

net er en domstolslignende instans,

asyl i Danmark (såkaldt spontane

og afgørelsen her er endelig. Næv-

asylsager) fik asyl. Året før fik 55

net består af en formand, der er

procent af asylansøgerene asyl.

dommer, og 4 medlemmer udpeget Advokatrådet, Udenrigsministeriet

5. Bliver afviste asylansøgere sendt tilbage?

og Dansk Flygtningehjælp. I 2014

Ved et afslag i Flygtningenævnet har

omgjorde Flygtningenævnet 16

asylansøgeren typisk 15 dage til at for-

procent af Udlændingestyrelsens

lade landet. Hvis personen ikke rejser

afslag mod 33 procent i 2013.

frivilligt, står Rigspolitiet for udsen-

af henholdsvis Justitsministeriet,

• Hvis Udlændingestyrelsen finder, at asylansøgeren er helt uden chance for at få asyl i Danmark, behandles sagen i den såkaldte ’åbenbart grundløs’-procedure.

Herefter kommer asylansøgeren til

ler med myndighederne i hjemlandet.

Men udrejsen kan trække ud på grund af forhold i hjemlandet, eller fordi den afviste ikke vil samarbejde med politiet.

• Forholdene i hjemlandet kan være

en personlig samtale i Dansk Flygt-

så usikre og landets myndigheder

ningehjælp. Hvis organisationen er

så dårligt fungerende, at det ikke

enig i, at ansøgningen er åbenbart

kan lade sig gøre at sende asylan-

grundløs, gives der afslag uden

søgere tilbage. Nogle lande nægter

klageadgang til Flygtningenævnet.

helt at få udrejste borgere tilbage,

Hvis Dansk Flygtningehjælp ikke

mens andre lande alene nægter at

er enig, går ansøgningen tilbage

modtage tvangshjemsendte – det

i den normale procedure, og et

er for eksempel tilfældet med Iran.

eventuelt afslag vil blive anket til Flygtningenævnet.

• Asylansøgere opholder sig på et

14

delsen, for at skaffe pas og lave afta-

• Nogle afviste asylansøgere er af forskellige årsager bange for at rejse tilbage til hjemlandet og

asylcenter, medens deres ansøg-

nægter derfor at samarbejde med

ning behandles. Der er på bestem-

det danske politi om udsendelse.

NY MISSION 30

Hvis asylansøgere ikke ønsker at

minalitet mister opholdstilladelsen,

samarbejde, vil de blive underlagt

lever på tålt ophold i Danmark,

såkaldte motivationsfremmende

hvis de ikke kan sendes tilbage til

foranstaltninger i form af melde-

hjemlandet. Myndighederne vil

pligt på udsendelsescenter, kost-

så jævnligt revurdere mulighe-

pengeordning og i nogle tilfælde

derne for udsendelse, og hvis det

frihedsberøvelse. En asylansøger,

vurderes, at personen ikke længere

der ikke samarbejder med de dan-

risikerer overgreb i hjemlandet,

ske myndigheder om udsendelse,

gennemføres udsendelsen.

vil i sidste ende blive tvangsudi helt særlige tilfælde, som f. eks.

6. Hvordan kommer de til Danmark?

de, der er omtalt ovenfor. Ved ud-

Vejen til asyl i et andet land er fuld af

gangen af 2014 var der i alt 1.686

forhindringer. Derfor ser mange for-

afviste asylansøgere i udsendelses-

fulgte sig nødsaget til at betale agenter

position.

eller menneskesmuglere for at skaffe

sendt af Rigspolitiet – bortset fra

• I 2014 blev der samlet udsendt i alt 599 afviste asylansøgere. Heraf

pas, visa og evt. hjælpe med rejseruten.

• Flygtninge bliver ofte nødt til at

er 135 blevet fulgt helt tilbage til

benytte falske pas og papirer. Det

hjemlandet af politiet (ledsaget).

kan være forbundet med fare

Resten er rejst selv. Heraf 382

for forfulgte at henvende sig til

påset af politiet ved udrejsen fra

myndighederne i hjemlandet for

Danmark og 82 bekræftet selv ud-

at få et pas. Danmark giver ikke

rejst. En del asylansøgere forlader

visum til borgere fra en række

landet, før deres sag er afgjort.

lande, hvorfra der kommer flygt-

• Krigsforbrydere, der risikerer henrettelse, tortur eller lignende i hjemlandet, sendes ikke tilbage, men får heller ikke opholdstilladelse. De bliver i Danmark på tålt ophold. Disse personer retsforfølges i Danmark eller ved en international domstol, hvis det er muligt. Også personer, der på grund af grov kri-

NY MISSION 30

ninge. Muligheden for at søge asyl lokalt på danske ambassader blev afskaffet i 2002. Eneste legale vej til Danmark som flygtning er muligheden for at komme hertil via FN’s genbosætningssystem for flygtninge. Flyselskaber får bøder, hvis de medbringer passagerer uden gyldige visa.

15

asylansøgere sig direkte til politiet i

7. Hvor mange flygtninge er der I Danmark?

modtagecenteret Sandholm. Andre

Der findes ingen præcis opgørelse over,

søger om asyl i Kastrup Lufthavn,

hvor mange flygtninge, der er kommet

• I Danmark henvender de fleste

hos Københavns Politi på Hovedba-

til Danmark. Siden Ungarn-krisen i 1956

negården eller ved den dansk-tyske

og frem til udgangen af 2014 har ca.

grænse.

145.000 mennesker fået asyl i Danmark.

• Danmark har en aftale med FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, om at modtage ca. 500 flygtninge om året. I Danmark omtales de ofte som FN-flygtninge eller kvoteflygtninge. Det er flygtninge, der ofte opholder sig i flygtningelejre,

Ud af denne gruppe er nogle rejst hjem igen, andre er blevet danske statsborgere, og endelig er nogle døde. I perioden 1990-2014 har flygtninge fået ca.

44.000 familiemedlemmer hertil (ægtefæller og børn).

• 1. januar 2014 udgjorde indvan-

men hverken kan blive boende der

drere 8,5 procent af befolkningen

eller vende hjem. De har derfor be-

i Danmark. Der findes ikke en

hov for at blive genbosat i et andet

særskilt opgørelse over flygtninge-

land. Nogle af dem har endvidere

andelen i 2014, men ifølge en op-

brug for hjælp på grund af alvorli-

gørelse i 2011 var ca. en fjerdedel

ge behandlingskrævende sygdom-

af landets indvandrere flygtninge.

me. Kvoteflygtninge udvælges af

I 2011 stammede 99 procent af alle

Udlændingestyrelsen, de fleste på

flygtninge fra Afrika, Asien eller

baggrund af interviews gennem-

europæiske lande uden for EU og

ført på rejser til de områder, hvor

Norden. Kun omkring 600 flygtnin-

flygtningene opholder sig. Dansk

ge havde oprindelse i vestlige lan-

Flygtningehjælp deltager i disse

de, flest fra Rumænien og Polen.

rejser som uafhængig humanitær organisation. Kvoteflygtninge skal ikke søge om asyl, når de kommer til Danmark, da de får opholdstilladelse i forbindelse med udvælgelsen.

• Danmark har modtaget flygtninge fra mere end 70 lande i verden. De største flygtningegrupper er kommet fra Irak, det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Iran, Somalia, Libanon (statsløse palæstinensere), Vietnam, Sri Lanka og Syrien.

Af det samlede antal opholdstilladelser

16

NY MISSION 30

til flygtninge i 2014 blev hovedparten

kan som hovedregel ikke komme til

(ca. 88 procent) givet til flygtninge fra

Danmark.

Syrien, statsløse, fra Somalia og Eritrea.

8. Hvor meget bruger det danske samfund på flygtninge?

Flygtninge indgår - som andre borgere i Danmark - i den samlede samfundsøkonomi med både udgifter og indtægter.

Flygtninge bidrager til samfundsøkonomien, f.eks. ved at betale skat. Udgifterne til f.eks. kontanthjælp, uddannelse, sundhedsvæsen og boligstøtte afhænger blandt andet af alderssammensætning, helbredstilstand og mulighederne for at få arbejde. Der findes aktuelt ikke en samlet opgørelse over den økonomiske nettoeffekt.

• I Danmark gælder det, at man skal opfylde en række krav for at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark.

Man skal blandt andet kunne forsørge sin ægtefælle, have egen bolig af en vis størrelse og være over 24 år. Parret skal samlet have større tilknytning til Danmark end til noget andet land. Når den herboende ægtefælle ikke er dansk, skal vedkommende yderligere opfylde kravene for permanent opholdstilladelse, herunder sprogkrav og beskæftigelseskrav. Flygtninge får imidlertid dispensation fra en række krav, hvis de på grund af

På finansloven for 2015 er der forskel-

risiko for forfølgelse og overgreb

lige udgiftsposter relateret til udlæn-

ikke kan leve sammen som familie i

dinge, herunder flygtninge. I forhold

hjemlandet.

til asylansøgere forventes på finansloven en årlig udgift på omkring 3,5 mia. kr. til drift af indkvarteringssystemet, indkvartering og underhold af asylansøgere samt kontante ydelser til asyl-

• Ægtefællen kan ikke komme til Danmark, hvis ægteskabet er indgået under tvang, eller der er tale om proforma ægteskab.

ansøgere. Tallet for 2015 er opjusteret i

Flygtninge, der har fået midlertidig be-

forhold til forudgående år på grund af

skyttelsesstatus (se spørgsmål 1), kan

en forventet stigning i antallet af asyl-

som udgangspunkt ikke få familien til

ansøgere.

Danmark i det første år efter opholdstilladelsen. Hvis deres opholdstilladelse

9. Kan de få familien hertil?

forlænges efter det første år, kan de

Flygtninge kan få deres ægtefælle og

imidlertid opnå familiesammenføring

mindreårige børn til Danmark. Voksne

på samme betingelser som øvrige flygt-

børn og forældre til voksne flygtninge

ninge.

NY MISSION 30

17

• I 2014 blev der givet i alt 3.195 tilladelser til familiesammenføring for ægtefæller og faste samlevere, heraf 908 til en herboende flygtning. Der blev i samme år givet 1.493 tilladelser til familiesammenføring for børn af flygtninge i Danmark.

10. Kan børn være flygtninge?

Ja, hvert år kommer der børn under 18 år til Danmark uden deres forældre som ’uledsagede mindreårige asylansøgere’. I 2014 var der 818 uledsagede børn, der søgte asyl i Danmark, heraf 248 børn fra Syrien og 188 fra Eritrea.

• Uledsagede børn kan få asyl, hvis de opfylder de almindelige betingelser for det. I 2013 og 2014 fik henholdsvis 51 og 156 uledsagede børn asyl eller opholdstilladelse af særlige grunde.

• Uledsagede børn, der ikke bliver

• Uledsagede børn, der får opholdstilladelse som flygtninge, har under bestemte forudsætninger mulighed for efter følgende familiesammenføring med deres forældre. Hvis forældrene kommer til Danmark, mens børnenes sag bliver behandlet, betragtes børnene ikke længere som uledsagede, og deres sag skal behandles sammen med forældrenes. Hvis forældrene får asyl, kan alle blive i Danmark. Hvis de får afslag, sendes alle hjem.

På verdensplan talte UNHCR i 2014 ca.

34.300 uledsagede mindreårige asylansøgere i 82 forskellige lande - det højeste antal siden statistikken begyndte at blive opgjort i 2006 .

11. Hvad betyder midlertidig opholdstilladelse?

Når flygtninge får asyl, er deres op-

anerkendt som flygtninge, har i

holdstilladelse midlertidig, dvs. tids-

særlige tilfælde mulighed for at

begrænset. Det betyder, at flygtninge

få en tidsbegrænset opholdstil-

kan blive sendt hjem, hvis situationen i

ladelse efter en særlig bestem-

hjemlandet ændrer sig, og risikoen for

melse i udlændingeloven. Det er

forfølgelse ophører.

en forudsætning, at barnet ikke har familiemæssigt netværk eller anden mulighed for at blive passet på og beskyttet i hjemlandet. Den midlertidige opholdstilladelse vil

18

som hovedregel gælde, indtil barnet fylder 18 år.

• En midlertidig opholdstilladelse betyder, at en flygtning eller indvandrer kan blive sendt tilbage til hjemlandet, hvis årsagen til deres ophold i Danmark ændrer sig: Hvis

NY MISSION 30

der ikke længere er risiko for for-

nalitet og idømmes udvisning, vil

følgelse, kan flygtninge miste deres

ikke blive udvist, før asylsagen er

opholdstilladelse. Familiesammen-

afgjort.

førte ægtefæller kan også miste opløses. Udlændingestyrelsen og

12. Kan flygtninge blive boende I Danmark?

Flygtningenævnet tager stilling til,

Efter fem år kan flygtninge søge om

om en flygtning med midlertidig

permanent opholdstilladelse, dvs. tidsu-

opholdstilladelse skal rejse tilbage

begrænset ophold. For at få permanent

til hjemlandet.

opholdstilladelse skal flygtninge opfyl-

opholdstilladelsen, hvis ægteskabet

• Efter tre års opholdstilladelse i Danmark kan flygtninge stemme ved kommunalvalg – også selv om opholdstilladelsen er midlertidig.

Stemmeret til folketingsvalg kræver dansk statsborgerskab.

• En flygtning, som begår kriminalitet, kan udvises, medmindre vedkommende risikerer at blive forfulgt i sit hjemland. Jo længere

de en række krav. Betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse er blevet ændret flere gange i de seneste år, og der kan fortsat forventes ændringer.

• Flygtninge kan kun få permanent opholdstilladelse, hvis de fortsat er i fare for at blive forfulgt i hjemlandet.

• Gældende regler august 2015: For

tid en flygtning har boet i Dan-

at få tidsubegrænset – altså perma-

mark, jo grovere kriminalitet skal

nent – opholdstilladelse i Danmark

der til for at blive udvist. Hvis en

skal udlændinge opfylde en række

udvist risikerer forfølgelse i hjem-

krav, bl.a. have bestået en prøve

landet, bliver personen boende i

svarende til prøven på Danskud-

Danmark på tålt ophold. Det vil

dannelse 1. Der er også krav om,

sige, at opholdstilladelsen bliver

at arbejdsdygtige skal have været i

inddraget, og personen mister de

ordinær beskæftigelse eller uddan-

fleste rettigheder.

nelse i mindst 3 ud af de sidste 5

• Hvis det opdages, at en flygtning har fået opholdstilladelse på falsk grundlag, inddrages den.

• En asylansøger, der begår krimi-

NY MISSION 30

år – og de må ikke have modtaget kontanthjælp i de seneste tre år. En særregel for flygtninge siger dog, at hvis der i øvrigt er udvist bestræbelse på integration, kan der efter

19

otte års ophold dispenseres fra

at få dansk statsborgerskab er ændret

kravene om danskprøve, beskæf-

en del gange i de senere år.

tigelse og kontanthjælp. På den måde kan f.eks. svært traumatiserede flygtninge opnå permanent ophold også uden at kunne leve op til de almindelige krav.

• Flygtninge og familiemedlemmer

• Gældende krav 15. oktober 2015: Man skal minimum bestå prøven på Danskuddannelse 3 (eller tilsvarende). Tal fra Dansk Flygtningehjælps sprogcentre viser, at ca. 50 procent af flygtningene

til flygtninge, der har fået perma-

har forudsætningerne for at blive

nent opholdstilladelse, kan ikke få

placeret på Danskuddannelse 2. Ca.

inddraget deres opholdstilladelse

40 procent placeres på Danskud-

og blive tvunget tilbage til hjem-

dannelse 1 og resten ca. 10 procent

landet, selv om risikoen for forføl-

på Danskuddannelse 3. Flygtninge

gelse ikke er der mere. Dog kan

bestemmer ikke selv placeringen

opholdstilladelsen inddrages inden

på danskuddannelse, som afgøres

for de første ti år, selvom den er

ud fra sproglige forsætninger og

blevet permanent, hvis flygtningen

skole-/ uddannelsesbaggrund. For

rejser på ferie i hjemlandet, og hvis

at blive dansk statsborger skal man

risikoen for forfølgelse ikke er der

herudover have permanent op-

mere.

holdstilladelse, man må ikke have

• En flygtning, som har fået permanent opholdstilladelse i Danmark, kan udvises på grund af kriminalitet. Dette kræver en udvisningsdom ved en domstol.

forfalden gæld til det offentlige og ikke have begået kriminalitet.

Ansøgere skal endvidere være selvforsørgende det seneste år og 4½ år inden for de seneste 5 år.

• Det er Folketinget, der bestem-

13. Hvordan får flygtninge dansk statsborgerskab?

mer, hvem der skal have dansk

Flygtninge kan få dansk statsborger-

vedtagelse af en særskilt lov.

skab efter otte års opholdstilladelse i

Udlændinge-, Integrations- og

Danmark. Flygtninge skal blandt an-

Boligministeriet indstiller de

det bestå en danskprøve og en prøve

ansøgere, der opfylder kravene. Et

i danske samfundsforhold, for at blive

dansk statsborgerskab betyder, at

danske statsborgere. Betingelserne for

flygtninge på alle områder har de

20

statsborgerskab. Det sker gennem

NY MISSION 30

samme rettigheder og forpligtigel-

til etablering i hjemlandet. Ældre

ser som indfødte danskere.

og syge flygtninge, der ønsker at

• Flygtninge uden statsborgerskab kan ikke stemme eller stille op til folketingsvalg, og har ikke adgang til bestemte job i det offentlige.

De kan derudover have problemer med at opnå indrejsevisa til en række lande i og uden for EU.

14. Rejser flygtninge hjem igen?

Mange flygtninge har et ønske eller en drøm om at vende tilbage til det oprin-

vende hjem, kan få økonomisk hjælp i op til fem år - eller en lidt lavere ydelse resten af deres liv.

Inden for de første tolv måneder kan flygtninge fortryde og vende tilbage til Danmark. Årsagerne til at nogle fortryder, kan være chikane, forfølgelse, eller at det ikke er muligt at skabe et eksistensgrundlag.

• Dansk Flygtningehjælp støtter flere

delige hjemland - at repatriere. Repa-

steder i verden hjemvendte flygt-

triering betyder, at man frivilligt vender

ninge - f.eks. med genopbygning

tilbage til hjemlandet med henblik på

af huse, skoler og brønde.

at bosætte sig dér. 3697 flygtninge er vendt hjem i perioden fra 2000 frem til 1. juni 2015.

• Det er en vanskelig beslutning at

• Dansk Flygtningehjælp har i mere end 20 år rådgivet flygtninge i Danmark om mulighederne for repatriering og om situationen

vende tilbage. Først og fremmest

i hjemlandet. Organisationen

skal familien kunne vende hjem

hjælper også med at planlægge

til en tilværelse uden trusler og

den enkeltes repatriering. De fleste

forfølgelse. Derudover skal der

er vendt tilbage til Bosnien-Her-

tages stilling til jobmuligheder,

cegovina, Iran, Vietnam og - efter

bolig og økonomi. Med i beslut-

Saddam Husseins fald - Irak. I 2014

ningen er også familierelationer

fik i alt 162 flygtninge støtte til at

i hjemlandet, oplevelser før og

vende tilbage til hjemlandet. Heraf

under flugten, og ikke mindst,

rejste 66 til Bosnien-Hercegovina,

hvad repatriering vil betyde for ens

25 til Tjetjenien, 17 til Irak og 11 til

børn.

Somaliland.

• Repatrieringsloven i Danmark giver flygtninge mulighed for at få økonomisk støtte til hjemrejse og

NY MISSION 30

21

15. Hvor mange flygtninge er der i verden?

lande - relativt få flygtninge får

Der er ca. 59,5 mio. mennesker på flugt

Australien.

verden over (UNHCR 2014). Heraf har 19,5 millioner forladt deres hjemland (5 millioner af disse er palæstinensere, der lever i lande i Mellemøsten), 1,8 millioner er ved at søge asyl i et nyt land, og 38,2 millioner er flygtninge i deres eget land – såkaldt internt fordrevne.

Det samlede antal flygtninge og fordrevne på verdensplan er steget markant fra 2013 (51,2 mio. mennesker), den største stigning på et enkelt år. Det rekordstore antal flygtninge skyldes en række konflikter og kriser verden over i bl.a. Syrien, Sydsudan, Ukraine, Irak og Den Centralafrikanske Republik.

Udover de store grupper af palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, kommer de største grupper af flygtninge, der har forladt deres land, fra Syrien (3,9 millioner), Afghanistan (2,7 millioner) og Somalia (1,1 million).

16. Hvorfor bliver de ikke I nabolandene?

Det gør de også. Langt de fleste flygt-

asyl i Europa, Nordamerika eller

• Antallet af asylansøgninger i industrialiserede lande voksede med 45% i 2014 til i alt 866.000.

Omkring 570.000 af disse asylansøgninger blev indgivet i de 28 EU lande.

• 38,2 millioner mennesker er på flugt inden for grænserne af hjemlandet som internt fordrevne.

De største grupper findes i Syrien, Colombia, Irak, Den Demokratiske Republik Congo, Sudan, Sydsudan og Pakistan.

• Også blandt de flygtninge, der forlader deres hjemland, finder langt de fleste beskyttelse i nærområdet. I den gruppe, der har forladt deres hjemland, befinder majoriteten (over 86 procent) sig stadig i nabolande i samme region som deres hjemland. For eksempel huser Libanon, Jordan og Tyrkiet til sammen næsten 4 mio. syriske flygtninge.

ninge i verden søger tilflugt et andet

• Flygtninge lever under meget

sted i deres eget land, eller i et nabo-

forskellige vilkår verden over.

land.

Nogle steder har flygtninge boet

• Mere end 90 procent af verdens 59,5 millioner flygtninge og fordrevne opholder sig i udviklings-

22

i generationer og opbygget hele bysamfund. Andre steder bor flygtninge i midlertidige teltlejre,

NY MISSION 30

lejeboliger eller sågar efterladte

de otte sydeuropæiske lande, hvortil

bygninger eller på gaden.

flygtninge ankom med båd over Mid-

• Da det ikke altid er muligt at finde sikkerhed i nabolande til konfliktområder, rejser en del flygtninge

delhavet eller over land via Tyrkiet. I de nordiske lande steg antallet af asylansøgere med 36%.

videre på egen hånd. Nogle lande

Tyskland modtog flest ansøgninger

hverken kan eller vil tage imod

(173.070 eller 24% af alle ansøgninger

flygtninge: Måske har de allerede

i Europa), dernæst Sverige (75.090 eller

mange tusinde flygtninge boen-

10,5%), Italien (63.660 eller 9%), Frank-

de, måske er de i konflikt med

rig (59.030 eller 8%) og Ungarn (41.370

det land, hvorfra flygtningene

eller 6%). Danmark modtog 14.820

kommer, eller er allieret med det

asylansøgninger i 2014, hvilket svarer

regime, der udgør en trussel mod

til 2% af alle ansøgninger i Europa.

flygtningene. FN’s flygtningeorganisation UNHCR hjælper nogle af disse flygtninge videre til et sikkert land, såkaldt genbosætning.

De fleste ansøgere i Europa kom fra Syrien, Irak og Afghanistan. Det er dog langt fra alle asylansøgere, som får anerkendt deres ansøgning og

De største grupper af flygtninge kom-

dermed får asyl. Eventuelle afvigelser

mer fra Syrien (3,9 millioner), Afgha-

i anerkendelsesprocenterne fra land

nistan (2,7 millioner) og Somalia (1.1

til land kan hænge sammen med, at

million).

der er forskel på, hvilke nationaliteter

De største værtslande for flygtninge er Tyrkiet (1,6 millioner), Pakistan (1,5 millioner), Libanon (1,1 millioner) og Iran (1 million)

der søger asyl i de forskellige lande.

(De seneste måneders ændringer i lovgivningen er ikke reflekteret i dette dokument).

17. Hvor mange flygtninge søger asyl i Europa?

I 2014 søgte i alt 714.260 personer asyl i de 38 lande i Europa - 47% flere end året før. 570.820 (80%) af dem søgte asyl i de 28 medlemslande i EU, en stigning på 44% i forhold til 2013.

Den største stigning (95%) forekom i

NY MISSION 30

23

24

NY MISSION 30

Ud af stedet.

Kirkens holdning til mennesker på flugt - bibelteologiske perspektiver Af Johannes Nissen

Der bruges mange forskellige termer, men uanset om man taler om flygtninge, migranter eller fremmede, er det afgørende, at der er tale om mennesker på flugt eller i en sårbar situation. Fra første til sidste side i Bibelen er der fortællinger af, for og om flygtninge, migranter og fremmede. I Det Gamle Testamente er den teologiske begrundelse for at hjælpe flygtninge og fremmede, at israelitterne selv engang var fremmede i Egypten, og at Gud har særlig omsorg for sårbare mennesker, som enken, den faderløse - og den fremmede. Tanken om Guds særlige omsorg for de nødlidende videreføres i Ny Testamente, fx i lignelsen om verdensdommen i Matt 25. I mange bibeltekster er der en kobling mellem gæstevenskabet og holdningen til de fremmede, og samtidig gør Jesus op med enhver form for gruppe-solidaritet. Mens vores naturlige kærlighed har en tendens til at være rettet mod dem, der har den samme religion eller tilhører det samme folk som os, så sprænger Guds kærlighed enhver gruppebegrænsning, og næstekærligheden udvides til også at være fjendekærlighed. Lignelsen om den barmhjertige samaritaner er også et udtryk for en sådan radikalisering af næstekærligheden. Når Jesus spørger om, hvem der har vist sig som næste over for den overfaldne, sprænger Jesus grænsen mellem ’de andre’ og ’os’ og gør det umuligt at definere eller afgrænse kærligheden. Med lignelsen kalder Jesus os ud af betragterrollen for at bevæge os fra apati til sympati. Forfatteren konkluderer med at sige, at ”set i relation til flygtningedebatten har vi her en handlingsmodel i tre faser: bevidsthed om situationen – dvs. kendskab til flygtningenes situation og flugtens årsager – identifikation med dem og et svar på den udfordring, de repræsenterer. Det kræver en villighed til, at vi kommer ud af stedet.”

NY MISSION 30

25

Migranter, flygtninge og fremmede - sprogbrug og definition

forskellige former for naturkatastrofer,

I de seneste måneder er det blevet al-

(s. 5).

mindeligt at skelne mellem de to ord ’flygtning’ og ’migrant’. Mens en ’flygtning’ opfattes som en person, der er på flugt fra krig, er en ’migrant’ blevet betegnelsen for en person, der flygter fra fattigdom og social ulighed. Efter denne opfattelse er det kun en flygtning, der har krav på beskyttelse, mens en migrant, som søger asyl, kan afvises, da vedkommende ikke i samme grad er truet på livet.

f.eks. oversvømmelse eller hungersnød

Både i denne publikation og i en ny revideret udgave fra januar 2016 gives en definition af en række forskellige begreber, bl.a. flygtninge, asylansøgere, indvandrere, internt fordrevne personer, økonomiske migranter, irregulære migranter (også kaldet udokumenterede migranter) og mennesker i diasporaen. I den nye udgave gør man opmærksom på, at det ofte er uklart, hvilken kategori en konkret migrant

Den snævre definition af ordet ’mi-

tilhører. Det kan meget vel være, at

grant’ er forholdsvis ny. Indtil nu har

en person har gennemgået forskellige

det været mere almindeligt at bruge

migrant-faser, eller at den pågældende

ordet i en bred betydning om men-

på samme tid kan tilhøre mere end en

nesker, som bevæger sig fra et sted til

kategori (Jackson & Passarelli 2016:26).

et andet, eller fra et land til et andet land. Forskellige faktorer og omstændigheder kan være grunden til denne bevægelse. I undersøgelsen Mapping Migration. Mapping Churches’ Responses fra 2008 stilles bl.a. spørgsmålet, hvorfor mennesker ’migrerer’. Der peges på fire mulige svar: 1) økonomisk migration - begrundet i ønsket om at finde arbejde; 2) social migration - begrundet i ønsket om bedre livskvalitet både for en selv og for ens nærmeste; 3) flygtninge - en betegnelse for mennesker, der flygter på grund af politisk og/eller religiøs forfølgelse eller krig; 4) miljøbestemt migration - begrundet i

26

En anden måde at skelne på er brugen af kategorierne frivillig og tvungen: Nogle mennesker vælger (frivilligt) at migrere, f.eks. for at forbedre livskvaliteten, mens andre er tvunget til det - tvunget af krig eller sult. Men den inddeling passer ikke nødvendigvis til kompleksiteten i nutidige migrationsmønstre. Det er formodentlig bedre at tale om en kombination af de såkaldte ’push’- og ’pull’-faktorer. Push-faktorer angiver grunde til, at mennesker forlader et område, f.eks. mangel på sikkerhed, tørke, oversvømmelse eller krig.

Pull-faktorer angiver derimod grunde

NY MISSION 30

til, at mennesker føler sig tiltrukket

neskelige dimension, sådan som det er

af et nyt sted, hvor der er bedre ar-

tilfældet i Social Services and Migrati-

bejdsmuligheder, lavere kriminalitet og

ons, et dokument udgivet af Eurodiaco-

større sikkerhed.1

nia i 2011. I dokumentet kritiseres det,

Brugen af ordet ’fremmed’ er et andet eksempel på, hvordan et begreb bliver forstået på en ny måde. Set over en årrække kan man konstatere en udvikling. I 1970’erne talte man om gæstearbejdere. Det blev senere til fremmedarbejdere, og efterhånden skærpedes holdningen

til

fremmedarbejdere

blandt indfødte danskere. De var nogle, man skulle være på vagt over for, for de kom og tog ’vores arbejde’. I dag befinder vi os i en situation, hvor flygtningene betragtes mere som fremmede og mindre som gæster. Spørgsmålet er, hvor mange flygtninge vi som samfund er villige til at tage imod. Er det økonomien, der sætter grænsen? Betragter vi flygtningene som ’fremmede’ eller som ’gæster’ (jf. Thyssen 2016)? Spørgsmålet til os som kirke er, om økonomien tæller mere end menneskesyn. Er vi indstillet på at behandle de fremmede som gæster? Til spørgsmålet, se også afsnittet ”Gæstevenskab og måltidsfællesskab”.

at man kriminaliserer hjælp til ’udokumenterede’ migranter; det understreges, at medlemsstaterne bør afstå fra at straffe dem, der viser omsorg for disse mennesker, idet adgang til sundhedsydelser er en basal grundlæggende menneskeret. Det hedder bl.a.: ”European and national migration policies focus predominantly on security measures, such as preventing illegal immigration. However, if we want to be a truly social Europa, based on the principle of solidarity, we will need to embrace migration and include migrants in our societies” (s. 5). Denne understregning af migranternes inklusion og sociale rettigheder skyldes ikke blot menneskerettigheder, men er en konsekvens af, at hvert menneske er skabt i Guds billede. ”We believe that each person has God given potential and life, regardless of nationality, social situation, status, gender or age”.2

Mission og migration I de senere års missionsteologi har man

Hvad enten vi taler om flygtninge, mi-

i stigende grad sat fokus på ’mission

granter eller fremmede, er det afgø-

og migration’. Emnet er blevet taget

rende, at der er tale om mennesker på

op i en række konferencer og publika-

flugt eller i en sårbar situation. Vægten

tioner. Som eksempel kan nævnes en

må med andre ord lægges på den men-

konference i Toronto (2012) arrangeret

NY MISSION 30

27

af International Association of Mission

skal i øvrigt bemærkes, at jeg i denne

Studies (IAMS): Her var temaet: ”Migra-

artikel gør flittigt brug af et tredje be-

tion, Hunger, Dislocation and the Good

greb, nemlig ’fremmed’, hvilket svarer

News: Margins as the Centre in Christi-

til mange andre studier over samme

an Mission”. Et af konferencens resulta-

emne.3 Endvidere bemærkes det, at

ter var bogudgivelsen, God’s People on

artiklen kun i begrænset omfang ind-

the Move: Biblical and Global Perspec-

drager refleksioner over spørgsmålet

tives on Migration and Mission (2014),

om kirken som fristed (asyl) for afviste

redigeret af Ngyun vanThanh og John

asylansøgere og spørgsmålet om civil

M. Prior. Et andet eksempel er Global

ulydighed. Emnerne er behandlet i en

Diasporas and Mission (2013), redigeret

tidligere artikel (Nissen 1992).4

af Chandler H. Im & Amos Yong. I nærbidrag, bl.a. Thorsten Prill, Global Mis-

Om Bibelbrug i aktuelle etiske spørgsmål

sion on our Doorstep; Forced Migration

Svaret på det aktuelle spørgsmål ’Har

and the Future of the Church (2008).

kirken et særligt ansvar over for flygt-

værende artikel inddrages også andre

Det er kendetegnende, at man i disse sammenhænge forstår migration i bred betydning - dvs. som et fænomen, der både omfatter flugt fra krig og flugt fra fattigdom. Både begreberne ’frivillig’ og ’tvungen’ er inde billedet.

Endvidere er det karakteristisk, at man forsøger at udarbejde en ’theology of migration’.

Sondringen mellem ’flygtninge’ (flugt fra krig og forfølgelse) og ’migranter’ (flugt fra fattigdom og sult) kan være praktisk, men den er ikke uproblematisk. I det følgende rettes opmærksomheden mod det bibelske materiale, og som vi skal se, er det svært – for ikke at sige umuligt – opretholde en skarp sondring mellem de to begreber. Det

28

ninge?’ afhænger i høj grad af, hvordan man forholder sig til et andet spørgsmål: Har Bibelen en autoritet i forbindelse med aktuelle etiske spørgsmål? Og i bekræftende fald: Hvilken autoritet? I denne artikel må jeg nøjes med nogle få bemærkninger til disse spørgsmål; for en mere udførlig behandling henvises til min bog Bibel og etik (2003).

Nogle er af den opfattelse, at Bibelen kun har autoritet på det individuelle eller personlige plan, og ofte argumenterer de på følgende måde: Det dobbelte kærlighedsbud siger, at – ikke hvordan - man skal elske sin næste. Det betyder, at Bibelen ikke giver en indholdsbestemt etik, men kun en formal etik.

NY MISSION 30

Andre mener, at Bibelen rummer nogle

Tilgangen til Bibelen og tilrettelæggel-

etiske perspektiver, der er forpligten-

sen af stoffet er præget af de spørgs-

de. Denne opfattelse, som jeg deler,

mål, vi bakser med. Det gælder også

indebærer i hvert fald to ting: For det

dette bidrag, hvor der sættes fokus på

første indebærer den, at de bibelske

en række forhold, som jeg opfatter som

tekster siger noget om den retning, vi

vigtige i debatten om kirkens holdning

må følge. I flere sammenhænge har

til mennesker på flugt.

jeg gjort gældende, at indholdet i det nytestamentlige kærlighedsbud først og fremmest udmønter sig i omsorgen for fattige og fjendekærlighed (f.eks.

Nissen 2003).5 For det andet er Bibelen ikke i første række udtryk for en individualetik, men for en fællesskabsetik.

Artiklens overskrift ”Ud af stedet” rummer en dobbelthed. For det første hentydes til det negative forhold, at en række mennesker er tvunget på flugt, tvunget ud af stedet. For det andet rummer overskriften også noget positivt: Kristen mission består i frivilligt at

Fortalere for de to opfattelser vil for-

forlade de velkendte og sikre omgivel-

modentlig kunne blive nogenlunde eni-

ser for at gå ud og møde folk, hvor de

ge om de historiske forhold. Uenighe-

befinder sig. Mission er at være på van-

den vil især opstå, når man skal vurdere

dring – at være i bevægelse. Troen er

forholdet mellem de bibelske tekster

altid en tro i bevægelse.

og nutidens virkelighed, altså når man nutiden. Ingen af os læser nemlig den

Flygtninge og migranter på bibelsk tid

’rene’ tekst. Vi befinder os altid i en be-

Hvem var flygtning i den bibelske ver-

stemt situation, og det er ud fra denne

den? I en redegørelse for forholdene i

situation, vi udspørger teksten. Det be-

Det Gamle Testamente peges på seks

tyder, at svaret ikke er givet på forhånd.

grunde, der kunne tvinge mennesker

Hvis vi vil lytte til teksten og lade den

på flugt: (1) mord, (2) krig, (3) politisk

sige os noget, må vi også være indstillet

forfølgelse, (4) tørke og hungersnød,

på, at den siger noget, vi ikke bryder os

(5) gældsbyrder og forarmelse og (6)

om. På den måde kan der blive rusket

forhold, der tvinger slaver på flugt

op i tilvante positioner.

(Schottroff 1988:91-96).

På den anden side er det en illusion at

Forholdene i Palæstina på Jesu tid var

tale om en neutral eller en ’historisk

ikke meget anderledes: krig, overbe-

objektiv’ læsning af de bibelske tekster.

folkning, naturkatastrofer og social

skal ’oversætte’ tekstens budskab til

NY MISSION 30

29

ulighed var nogle af de væsentligste

vi skal forholde os til de mennesker, der

årsager (Theissen 1979:48-53).

lever en usikker tilværelse på vej mod

På bibelsk tid var der altså mange årsager til flugten, og det giver efter mit skøn ikke mening at drage et skarpt skel mellem de forskellige årsager – hverken dengang eller i dag. Både flugt fra fattigdom og flugt på grund af krig og forfølgelse er legitime grunde til at søge væk. Flugten er en realitet, og det

et nyt sted eller et nyt land. På den måde bliver vores tolkningsnøgle en sondring mellem ’os’ og ’dem’. Imidlertid må vi spørge, om det ikke er mere nærliggende at forstå teksterne ud fra ’de andres situation’, dvs. i lyset af de fremmedes, flygtningenes og migranternes erfaringer.

er den, man må forholde sig til. Sagt på

Bibelen er fuld af fortællinger skrevet

en anden måde: Med nutidens termino-

af, for og om flygtninge, migranter og

logi er det nærliggende at bruge den

fremmede. Det begynder med det før-

brede betegnelse ’migranter’, som så

ste menneskepar, som bliver udvist af

indbefatter både ’push’- og ’pull’-fak-

Paradiset, og det slutter med profeten

torer.

Johannes, der sidder i eksil på øen Pat-

Ifølge Det Gamle Testamente kan man som flygtninge finde tilflugt flere steder. Den første mulighed er at søge hjælp hos mægtige og indflydelsesrige personer. En anden mulighed er at søge tilflugt i templet. Et tredje eksempel på tilflugtsmuligheder er de såkaldte

mos, hvor han har en vision af, hvordan alle folk skal ’migrere’ til det nye Jerusalem. Mellem Bibelens begyndelse og afslutning møder vi en række fortællinger om Guds folk, som er i bevægelse, på vandring (vanThanh & Prior 2014:xixii).

asylbyer (teksthenvisninger i Nissen

Især de gammeltestamentlige tekster

1992:22). Meget tyder på, at den så-

udtrykker det, man kunne kalde mi-

kaldte asylret bygger på den ældre gæ-

grationserfaringer. Og det i en dobbelt

stevenskabsforpligtelse.

forstand. Der er både tale om migrationserfaringer i teksterne, og migrati-

Migrationserfaringer i Det gamle Testamente

onserfaringer med teksterne. Set i et

Ved en nutidig læsning af Bibelen er vi

sterne de erfaringer, som blev gjort af

ofte tilbøjelige til at forstå de bibelske

mennesker på flugt. I den forstand kan

tekster ud fra vores (eget) sikre ståsted

man tale om migrationserfaringer i tek-

og søge svar på spørgsmålet, hvordan

sterne. Men i en anden forstand kan

30

historisk lys ’afspejler’ mange af tek-

NY MISSION 30

man også tale om migrationserfaringer

sig her om en tvungen migration. For-

med teksterne, idet mange mennesker

tællingen fik stor betydning for israelit-

i nutiden ’spejler sig i de bibelske tek-

ternes selvforståelse og spiller desuden

ster.6 Martin Herbst mener ligefrem, at

en væsentlig rolle for mange i nutiden,

den aktuelle flygtningekrise udtrykker

der på lignende måde flygter fra slaveri

et eksistentielt anliggende, der berører

og ufrihed (Prill 2008:50-52).

os alle. Det er ikke kun et spørgsmål om penge og politik. De bibelske hovedpersoner er flygtninge. Budskabet i de mange fortællinger om flugt er, at ”vi alle er flygtninge. Flygtningene er ikke blot de andre og de fremmede. Det er tillige os selv og de allernærmeste” (Herbst 2016).7

Gudsfolket er således på vandring, men Gud selv er også på vandring. I en kommentar til 1 Mos 12 skriver en gammeltestamentlig forsker, W. Brueggemann, at det billede af rejsen, som vi her møder, ikke kun er radikalt anderledes end de moderne vestlige ideologier, der længes efter “settlement, security

En af de kendteste fortællinger handler

and placement”, men teksten afspejler

om Abraham, der får følgende opgave

også Guds eget væsen. ”Thus Yahweh

fra Gud: ”Forlad dit land og din slægt

is understood not as a God who settles

og din fars hus, og drag til det land, jeg

and dwells, but as a God who sojourns

vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort

and moves about” (1982:122). En an-

folk og velsigne dig…” (1 Mos 12,1-2).

den forsker taler om Gud som ”God of

Guds løfte om et bedre liv og en bed-

the tent”, den Gud, der rejser sammen

re fremtid for Abraham synes ikke så

med migranten (jf. Jackson & Passarelli

langt fra den motivation, som stadig får

2008:23).

mange nutidige mennesker til at rejse & Passarelli 2008:21). Der er i Abrahams

Teologisk begrundelse for hjælpen til flygtninge og fremmede

tilfælde tale om en ’frivillig’ migrati-

I Det Gamle Testamente gives en teo-

on med håbet som drivkraft - rejsen

logisk begrundelse for at hjælpe flygt-

går mod det forjættede land (Holter

ninge og fremmede: ”Den fremmede

2014:63).

må du ikke udnytte eller undertrykke. I

mod Europa eller andre lande (Jackson

Exodus er en anden central fortælling.

I begyndelsen af Anden Mosebog hører vi om israelitternes slaveri i Egypten, og senere fortælles om udtoget. Det drejer

NY MISSION 30

var jo selv fremmede i Egypten” (2 Mos 22,20). Gud beskrives som den, der ”elsker den fremmede og giver ham føde og klæder. Derfor skal I elske den fremmede. I var jo selv fremmede i Egyp-

31

ten” (5 Mos 10,18-19). Endelig skal der

”Jeg var fremmed…”

henvises til den udførlige formaning i

Tanken om Guds særlige omsorg for

3 Mos 19:33-34: ”Når en fremmed bor

de nødlidende videreføres og forstær-

som gæst i jeres land, må I ikke udnytte

kes i Ny Testamente. I en række tekster

ham. Den fremmede, der bor som gæst

fortælles om Jesu omsorg for fattige,

hos jer, skal være som en af landets

fremmede og forfulgte. I forbindelse

egne, og du skal elske ham som dig selv.

med flygtningetemaet er lignelsen om

I var jo selv fremmede i Egypten. Jeg er

verdensdommen særligt iøjnefaldende,

Herren, jeres Gud!”

Matt 25,31-46.

To forhold er af særlig interesse i for-

Lignelsen omtaler seks forskellige slags

bindelse med 3 Mos 19. For det første er

nødstedte mennesker og tilsvarende

det nærliggende at sammenligne for-

seks kærlighedsgerninger. Hvad er det

maningen med buddet om næstekær-

for en konkret situation, der kendeteg-

lighed i 3 Mos 19,18. Vi ser, at buddet

ner de nødstedte? Læser man Mattæ-

udvides til også at omfatte de fremme-

usevangeliet, kan der næppe være tvivl

de (v. 33-34). Begge steder bruges ud-

om svaret. Skildringen i kap. 25 svarer

trykket ”elske som dig selv”.

til det billede, Mattæus i øvrigt tegner

For det andet gives en vigtig begrundelse: ”I var jo selv fremmede i Egypten.

Jeg er Herren, jeres Gud”. Folkets flugt fra Egypten ses således som begyndelsen på befrielsen. For israelitterne var Exodus som nævnt et grundlæggende evangelium, som blev fejret hvert år i forbindelse med påskefesten. Da folket senere blev truet af undergang, bl.a. ved bortførelsen til Babylon, klagede det sin nød til Gud. Man satte sin lid til Gud, der altid tager parti for ofrene: enkerne, de faderløse og fremmede (jf.

2 Mos 22,21-23). Overhovedet er det et grundlæggende træk ved den bibelske Gudsforståelse, at Gud tager parti for de små og svage.

32

af fattige, arbejdsløse, syge etc.: De fangne – det er de mennesker, der er blevet kastet i skyldfængsel. De nøgne – det er de fattige, som er blevet tvunget til at pantsætte deres tøj. De sultne og tørstige – det er de mennesker, som lever på et eksistensminimum, og som hele tiden er bange for, at de ikke har tilstrækkelig mad (jf. bl.a. Matt 6,2534). De syge – det er de lamme, blinde, døve, spedalske osv., som andre steder i Mattæusevangeliet møder Jesus og bliver helbredt (Matt 8-9). Og endelig de fremmede. Her tænkes næppe på den fremmedhed, man kan opleve som almindeligt rejsende, men snarere på den fremmedhed, der kommer af at være hjemløs og husvild, fordi man

NY MISSION 30

er på flugt af økonomiske eller sociale

Denne udlægning reducerer barmhjer-

grunde.

tigheden til et spørgsmål om individuel

I forbindelse med artiklens emne vil jeg pege på tre forhold. For det første skal det bemærkes, at Menneskesønnen gør sig til ét med mennesker i nød. ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig” (25,40). Udsagnet ligger i forlængelse af et grundlæggende træk ved Jesu forkyndelse: godt nyt til fattige.

velgørenhed. Men faktisk taler lignelsen om ’folkeslag’, der skal samles foran Menneskesønnen (25,32), og om det ’vi’ (’I’) har gjort eller undladt at gøre. Lignelsen rejser således spørgsmålet om en kollektiv ansvarlighed (jf. Brown 1984).

Den efterlyser en kærlighed, der også har en social eller politisk dimension. Til os i dag lyder spørgsmålet: Hvad gør vi som ’folkeslag’, dvs. strukturelt – som

For det andet er reaktionen den samme

fællesskab – for at forbedre vilkårene

hos dem, der hjælper, såvel som dem,

for de fattige, fremmede og forfulgte?

der undlader at hjælpe. Begge parter bliver overraskede. Ved dommen går

Som hjemløs blandt hjemløse

det op for dem, at Kristus befinder

Jesu identifikation med de nødlidende

sig et andet sted end forventelig. Han

og de fremmede udspringer af et cen-

er ’udenfor’ – hos de nødlidende. Lig-

tralt anliggende i evangeliet. Han fær-

nelsens budskab er, at Jesu disciple må

dedes ikke blandt mennesker som en

handle på samme måde som ham, nem-

magtfuld hersker, men som et hjemløst

lig hjælpe dem, der er i nød – og det

menneske, der gjorde fælles sag med

uanset, om de hører med i folden eller

alle hjemløse og udstødte. Sammen

ikke.

med sine nærmeste disciple levede han

For det tredje handler lignelsen ikke kun om den individuelle ansvarlighed.

Ganske vist udlægges den ofte på den måde, idet man spørger: Hvordan har jeg forvaltet mit liv? Har jeg besøgt den syge? Har jeg givet mad til den sultne?

uden hjem, uden familie, uden ejendom og uden beskyttelse. Han beskrev sin egen situation med ordene: ”Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved” (Matt 8,20).8

Har jeg hjulpet den fremmede? Har jeg

Det er tankevækkende, at kristendom-

besøgt den flygtning, som nu sidder i

mens grundlæggende begivenheder –

fængsel og venter på sin opholdstilla-

jul, påske og pinse – alle er forbundet

delse?

med, at Gud kommer til os som den fremmede. Barnet i krybben, den frem-

NY MISSION 30

33

mede på vejen til Emmaus og Åndens

på sin egen krop, hvad det vil sige at

vældige susen pinsedag møder os som

være sulten, nøgen og fremmed. Men

gådefulde tildragelser, der udfordrer

samtidig viste han os forsoningens vej.

vore sædvanlige tankemåder. På sam-

Det kommer rammende til udtryk i

me tid åbner de for en ny verden (Koe-

indledning til en nyere salme: ”Herre,

nig 1985:5).

du vandrer forsoningens vej, selv både

Spørgsmålet er, om Jesus vil blive modtaget, når han kommer i skikkelse af den fremmede. Evangelierne antyder, at svaret ikke er entydigt, ja, måske ligefrem negativt. I prologen til Johannesevangeliet hedder det, at ”han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham” (Joh 1,11). Heller ikke i de tre første evangelier er modtagelsen umiddelbart positivt. Det kommer bl.a. til udtryk i barndomsfortællingerne hos Lukas og Mattæus. Ifølge Lukas søgte Josef og Maria et logi – men forgæves.

flygtning og fredløs” (DDS 613).

Gæstevenskab og måltidsfællesskab Christine Pohl gør opmærksom på, at to motiver i Bibelen spiller en vigtig rolle for den teologiske vurdering af den aktuelle diskussion om flygtninge og migranter. Det første motiv er Gudsfolkets egne erfaringer af at være migranter og fremmede på jorden: Denne erfaring er central for den kristne identitet. Det andet motiv er forventningen om, at menigheden (Gudsfolket) selv vil

Til sidst finder de overnatning i en stald,

tage imod andre fremmede og på den

”for der var ikke plads til dem i herber-

måde realisere gæstevenskabet (Pohl

get” (Luk 2,9). Mattæus fortæller om

2003:5).

flugten til Egypten (2,13-15), og om barnemordet i Betlehem (2,16-18). Jesu familie må flygte på grund af forfølgelse fra magthavernes side – en situation, der også kendes af mange i nutiden.

Trods den legendariske udsmykning afspejler teksterne datidens grumme virkelighed.

I mange tekster er der en kobling mellem gæstevenskabet og holdningen til de fremmede. Et eksempel er Lukasevangeliets fortælling om de to disciple, der vandrer fra Jerusalem til Emmaus (Luk 24,13-35). En fremmed dukker op og slår følge med dem. Da de er nået frem til målet for deres vandring, vil

Som tidligere nævnt er også levevil-

han gå videre, men de inviterer ham in-

kårene barske for den voksne Jesus.

denfor til et måltid. Og da brødet bliver

Gennem hele sit liv og især gennem sin

delt, ser de pludseligt, at den fremme-

lidelse forud for sin død mærkede Jesus

de i virkeligheden er Jesus selv.

34

NY MISSION 30

Abraham havde en lignende oplevelse,

at komme med til det storslåede mål-

da han i Mamres lund fik besøg af tre

tid: de fattige og syge. Og de tager alle

fremmede vandringsmænd (1 Mos 18).

imod. Men da der endnu er plads ved

Han opdagede, at han havde besøg af

festen, går indbydelsen videre også til

engle, ja, af Gud selv. Det er med bag-

de nødstedte uden for byen: de frem-

grund i denne tildragelse, Hebræerbre-

mede. Tjeneren får ligefrem besked på

vet formaner sine læsere: ”Glem ikke

at nøde dem til at gå ind.

gæstfriheden, for ved at være gæstfrie har nogle uden selv at vide det haft engle som gæster” (Hebr 13,2).

Lignelsens vært er et billede på Gud, der åbner sit rige for alle dem, der vil komme. Gud er som en gæstfri vært,

Gæstevenskabet er som regel knyttet

der ikke helmer, før hans hus er fyldt

sammen med måltidsfællesskabet, og

til randen af festglade mennesker. De

det skal her bemærkes, at der i evange-

privilegerede ønsker ikke at modtage

lierne, specielt i Lukasevangeliet, sker

invitationen, men de udstødte og frem-

en revision af gæstevenskabet. I flere

mede tager imod.

lignelser udtrykker Jesus en kritik af menneskers tilbøjelighed til at begrænse gæstfriheden. Således viser lignelsen i Luk 14,12-14, at man ikke kun skal indbyde sine venner, brødre, slægtninge og rige naboer, ”for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld” (v.

12). Nej, når man holder fest, skal man indbyde fattige, vanføre, lamme og blinde, for de har ikke mulighed for at gøre gengæld.

Når Lukas genfortæller disse lignelser, ønsker han at minde læserne om, hvem de er. De skal ikke nøjes med at invitere deres egne venner og naboer, men må gå udenfor til de fremmede og foragtede. En menighed, der har erfaret, at Gud er den gæstfri vært, må praktisere den samme gæstfrihed over for andre.

Det er samtidig den dybe hemmelighed ved nadveren. Kristne, der selv er gæster ved Herrens bord, må vise en tilsva-

Umiddelbart efter denne lignelse for-

rende åbenhed over for andre (Koenig

tæller Jesus lignelsen om det store gæ-

1985:132). Af samme grund spiller op-

stebud (Luk 14,15-24). En mand indby-

fordringen til at vise gæstfrihed en stor

der mange til et stort festmåltid, men

rolle i de nytestamentlige breve; se bl.a.

de undskylder sig alle sammen, for de

Rom 12,13 og 1 Pet 4,9.

har ikke tid til at komme. Værten lader i stedet indbydelsen gå ud til alle de mennesker, der ikke havde regnet med

NY MISSION 30

35

Fjendekærligheden og opgøret med gruppe-solidariteten

heden til ens trosfæller (broderkærlig-

Nogle vil måske indvende, at de første

herunder fjenderne (fjendekærlighed).

kristne ikke altid viste en sådan åben-

Den kristne menighed kan tværtimod

hed, f.eks. skriver Paulus i Gal 6,10: ”Så

ses som et forsøg på at vise praktiseret

lad os da gøre godt mod alle, så længe

fjendekærlighed. Her mødes nemlig

der er tid, især mod vore trosfæller”.

tidligere modstandere og fjender. I Gal

Umiddelbart ser det ud til, at den ind-

3,28 siger Paulus, at der i Kristus ikke

byrdes broderkærlighed her prioriteres

er forskel på jøde og græker, træl og

højere end kærligheden til de fremme-

fri, mand og kvinde. Det er ikke ens-

de.

betydende med, at forskellene mellem

Imidlertid er det vigtigt at sondre mellem en historisk tolkning og de konsekvenser, vi i dag vil drage af den tolkning. Vi befinder os nemlig i en helt anden situation end de kristne i Paulus’ menigheder, og de befandt sig på samme måde i en anden situation end Jesus selv. Hos os udgør de kristne et flertal i befolkningen, mens de første menigheder var små mindretalsgrupper, og før påske eksisterede der ingen egentlige menigheder.

Når det drejer sig om de første menigheder efter påske, må to forhold bemærkes. For det første bliver de også fastholdt på fjendekærligheden; det fremgår f.eks. af Paulus’ opfordring til at vise gæstfrihed og gøre godt mod fjenden og den fremmede i Rom 12,921.

hed) nu erstatter kærligheden til alle,

f.eks. jøder og grækere udviskes; men det betyder, at forskellene ikke må bruges til at undertrykke den anden part.

Konsekvensen af Paulus’ udsagn er vidtrækkende. I dag betyder det, at der i Kristus - dvs. i den kristne menighed – ikke er forskel på sort og hvid, ung og gammel, indvandrer og indfødt, flygtning og fastboende etc. Meningen er ikke, at alle kulturelle og nationale forskelle ophæves, men i menigheden er enhver diskrimination ophørt. Her er et fristed. Her er plads til alle.

Jesu egen forkyndelse må være udgangspunktet for kirkens selvforståelse. Det er således tankevækkende, at han gjorde op med enhver form for gruppe-solidaritet, som det bl.a. ses af Matt 5,43-47. Mens vores ’naturlige’ kærlighed har en tendens til at være rettet mod ligesindede, dvs. mod dem,

For det andet må man forstå et udsagn

der har den samme religion, tilhører

som Gal 6,10 i sin konkrete sammen-

det samme folk, det samme parti eller

hæng. Der er ikke tale om, at kærlig-

den samme gruppe som os (se 5,46-47),

36

NY MISSION 30

så er det anderledes med Guds kær-

udvides, skal jeg vel også elske mine

lighed. Den er ikke baseret på gensi-

landsmænd. Men hvem ellers? Også

dighed eller gengæld, men sprænger

de mennesker, der er uden for disse

enhver gruppebegrænsning. Gud lader

fællesskaber?

nemlig sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige (5,45). Af samme grund må vores næstekærlighed udvides, så vi også elsker fjenderne og beder for dem (5,43-44).

Pointen i lignelsen er, at Jesus ændrer den lovkyndiges måde at spørge på.

Mens den lovkyndige spørger efter næsten som objekt (v. 29), spørger Jesus efter næsten som subjekt: Hvem har vist sig som næste over for den over-

Jesu opfordring til at elske fjenden

faldne (v. 36). Den lovkyndige tvinges

sprænger gruppen og tvinger os til at

til at indse, at det ikke er en af hans

se med nye øjne på dem, der falder

egne (jøderne), som gjorde det rigtige,

uden for gruppen og det ’naturlige’

men derimod en foragtet fremmed – en

folke-fællesskab.

Fjendekærligheden

samaritaner. Her fremtræder den frem-

er således mere radikal end den almin-

mede med andre ord som etisk forbil-

delige næstekærlighed. Fordi alle men-

lede. Det ville svare til, at vi danskere

nesker er skabt i Guds billede, og fordi

måtte erkende, at vores forbillede ikke

Gud elsker os med sin selvhengivende

var en af vore egne, men en af de frem-

kærlighed, skal vi også uden forskel el-

mede, måske en flygtning eller lige-

ske andre mennesker.

frem en muslim (Nissen 2005a).

Den barmhjertige samaritaner En tilsvarende radikalisering af næstekærligheden kommer til udtryk i lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10,25-37). I lighed med den lovkyndige stiller vi ofte spørgsmålet: ”Hvem er min næste?” Når jeg stiller det spørgsmål, forsøger jeg at finde ud af, hvor langt mit ansvar rækker. Jeg vil gerne kunne sige: hertil og ikke længere. Jeg skal vel elske mine nærmeste, mine slægtninge, naboer og venner. Og hvis kredsen

NY MISSION 30

Jesu ændring af spørgeretningen var altså en provokation for samtidens jøder. Grænsen mellem ’de andre’ og ’os’ blev sprængt – ikke indefra, men udefra. Men historien rummer også en provokation for en kristen menighed, som baserer sin selvforståelse på en sådan forkyndelse. Det bliver ikke længere muligt at definere sig selv ud fra en afstandtagen fra de andre. Problemet med den lovkyndiges – og vores – tilgang er, at vi deler mennesker op i ’vi’ og ’dem’. Vi efterlyser en overkom-

37

melig kærlighed. Men kærligheden kan

sjældent særlig bekvemme. Det er al-

man ikke definere eller afgrænse. Luk

drig rart at skulle forlade sin hjemstavn

10 viser, at Jesus stiller spørgsmålet på

og blive revet ud af sin sammenhæng.

en måde, så grænserne udviskes.

Forlade familie og venner for at be-

Konsekvensen af Jesu forkyndelse er, at det ikke kan være den kristne menigheds opgave at søge sin identitet ved at afgrænse sig over for de fremmede og ikke-kristne i ligegyldighed eller mangel på kærlighed. Sker det, opstår der en kristen selvtilstrækkelighed og gruppe-egoisme. Imidlertid er kristen

give sig ud på en lang rejse, som kan ende et helt andet sted, end man troede. Det bekvemme er ikke noget, der kendetegner mennesker på flugt, men snarere os, der lever i trygge omgivelser. Når vi tager ud på en rejse, har vi en vished om, at vi kan vende tilbage til vore egne.

broderkærlighed grundlæggende for-

Problemet er ikke så meget flygtnin-

skellig fra andre former for broderkær-

gene som os, der lever i en situation,

lighed. Kristen broderkærlighed be-

hvor usårlighed synes at have størst

står i at hjælpe enhver nødlidende (jf.

prioritet, og hvor ingen tør vove no-

Matt 25,31-46). Menigheden er derfor

get. På mange måder ligner vi den lov-

et åbent fællesskab. Dens identitet er

kyndige, som i optakten til lignelsen

knyttet sammen med buddet om kær-

om den barmhjertige samaritaner (Luk

lighed til fjenden og til den fremmede.

10,25-37) ønsker at vide, hvor græn-

De kristnes identitet som gruppe består

sen går for hans ansvar.9 I lignelsen

i, at menigheden overskrider sine egne

bliver spørgeren selv trukket ind i livet

grænser.

som deltager på liv og død – fra den betragterrolle, hvorfra han vil foreta-

Ud af betragterrollen

ge næstekærlige togter ind i livet. Han

I de senere års flygtningedebat har man

bliver foreholdt, at han lever af andres

undertiden anvendt ordet ’bekvemme-

kærlighed mod ham frem for og før-

lighedsflygtninge’. Det er en uheldig

end hans egen kærlighed mod andre.

talemåde, for spørgsmålet er, hvem der

Han bliver foreholdt, at han ikke har

befinder sig i en bekvem situation. Er

kærligheden foran sig som et projekt,

det ikke snarere de mennesker, der ta-

men at han allerede er involveret i

ger afstand fra at hjælpe flygtningene?

kærlighed, nemlig andres mod ham

Selv om vilkårene for mennesker på flugt kan være vidt forskellige, er de

38

(Riis 1986:168).

På samme måde som den lovkyndige

NY MISSION 30

må vi ud af betragterrollen. Vi må lade

den overfaldne til de marginaliserede.

os bevæge fra apati til sympati i lighed

Lignelsen lægger med andre ord op

med samaritaneren og i modsætning til

til at se virkeligheden ’fra neden’. Det

præsten og levitten. Det kræver en ind-

svarer til et grundlæggende træk i Jesu

sats fra vores side. ”Det første skridt er

forkyndelse. Her opfordres vi til at se

at blive sig situationen bevidst – både

verden med de fattige, de nødlidendes

præsten og levitten var sig den nødli-

og de fremmedes øjne. Spørgsmålet er,

dende mands situation bevidst, men de

hvad det betyder for os i dag?10

tog ikke det næste skridt, at identificere sig med ham, og de svarede ikke

Noter

på den udfordring de mødte. ...For at

1. Jf. Holter 2013:60: ”However, the dichotomy between the two interpretive categories – ’voluntary’ versus ’involuntary’ migration – does not necessarily fit the complexity of contemporary migration patterns, and an interpretive acknowledgement of simultaneous ‘pull’ and ‘push’ factors is probably better…”.

Mapping Migration (2016:26) peger dog på, at brugen af de to faktorer ikke helt passer i en globaliseret verden, hvor et stigende antal mennesker på samme tid hører til i to eller flere samfund.

identificere sig med sin næste er det nødvendigt med med-lidenhed; man må gå over på den anden side af vejen…” (Arias 1980:1; min overs.).

Set i relation til flygtningedebatten har vi her en handlingsmodel i tre faser: bevidsthed om situationen – dvs. kendskab til flygtningenes situation og flugtens årsager – identifikation med dem og et svar på den udfordring, de repræsenterer. Det kræver en villighed til, at vi kommer ud af stedet.

Vores tilgang til virkeligheden ligner på mange måder den lovkyndiges. Som ham vil vi gerne vide, hvem vi skal elske. Men det svarer lignelsen ikke på.

I stedet anlægger den et nyt perspektiv (Nissen 2015a). Det drejer sig om at se virkeligheden med samaritanerens øjne. Ikke nok med det. Det handler også om at se virkeligheden med den overfaldnes øjne. Når det kommer til stykket, hører både samaritaneren og

NY MISSION 30

2. Social Services and Migration 2011:5.

Understregningen af den menneskelige dimension er også et central anliggende i publikationen The Inclusion of Migrants and the Role of Diaconal Social Services with Personal Testimonies (2013). I publikationen er fokus på “the human dimension of migration as we remember the persons behind the word ‘migrant’ because every migrant has a name and as all human beings deserve to be treated with dignity, respect and care.

Indeed, on these three little words shape much of our work in Diaconia” (s. 5). Se endvidere Nissen 2014:32-36.

3. Prill (2008:49-63) bringer en oversigt over en række bibelstudier. Kapitlet har den karakteristiske overskrift: ”Migrants, refugees and strangers in the Bible – an overview”.

4. Se Nissen, ”Kirke som asyl. Eksegetiske

39

og hermeneutiske bemærkninger”. En del af stoffet indgår i nærværende artikel i bearbejdet form.

5. Jf. også Mogensen: ”Vel kan der ikke i Bibelen hentes konkrete og detaljerede retningslinjer for, hvad man skal mene, tro og gøre i forhold til flygtninge, men der kan angives et udgangspunkt og en retning” (2015:1125). Mogensen henviser for Ny Testamentes vedkommende til Bjergprædikenen, hvor der af evangeliet (saligprisningerne) udfoldes en etik (antiteserne). ”Igen: der kan ikke af dette udledes konkrete anvisninger, men der peges på kærlighed og omsorg som grundlag og retningslinjer” (s. 1125).

6. Ang. eksempler på migrationserfaringer med Det Gamle Testamente se Holter (2013, spec. 57-63). Som eksempel på gammeltestamentlige migrationsmotiver – det jeg kalder i teksten – kan nævnes det historiske Credo i 5 Mos 26,5-9, som spiller en central rolle i Holters analyse (s.

63ff).

7. I den nutidige flygtningedebat overses if. Herbst (2016) et vigtigt spørgsmål: Hvad er det, vi alle flygter fra? ”Hvorfor vil vi ikke indse, at flygtningekrisen er et ydre symptom på en eksistentiel flugt fra menneskelighed og værdighed, der kendetegner nord såvel som syd”.

8. Evt. mere udførligt hos Theissen 1979:20-26. Prill beskriver Jesusoverleveringen underskriften ”Jesus – a refugee and migrant” (s. 56-58).

9. Lignelsen om den barmhjertige samaritaner spillede i efteråret 2015 en central rolle i den kirkelige og teologiske debat om holdningen til flygtningene.

10. Hvori består folkekirkens opgave i forhold til flygtninge og indvandrere?

Skal folkekirken udøve mission, diakoni eller dialog? Er det et enten-eller eller et både-og? Ud fra konkrete eksempler på Vesterbro og i Haderslev understreger Niels Nymann Eriksen og Kirsten Münster

40

(2014), at det er en falsk modstilling, når mission, diakoni og dialog stilles op som uforenelige størrelser. Tværtimod er det frugtbart, når disse virkefelter på hver sin måde integreres i kirkens måde at møde den flerreligiøse virkelighed på. Sognene går altså på flere ben i forhold til migranter. Ikke fordi kirken er i splid med sig selv, men fordi forskellige mennesker og situationer kalder på forskellige måder at være kirke på. Se også min artikel ”Diakoni og migration” (Nissen 2015b:238).

Litteratur Arias, Esther & Mortimer.

1980 The Cry of My People. New York: Friendship Press.

Brown, R. McAfee 1984 Unexpected News: Reading the Bible with Third World Eyes. Philadelphia: Fortress Press.

Brueggemann, Walter 1982 Genesis. Atlanta: John Knox Press.

Eriksen, Niels Nymann & Kirsten Münster 2014 ”Flerbenet migrantarbejde bliver ikke tyndbenet”. Kristeligt Dagblad, den 1. oktober.

Jackson, Darrell & Alessia Passarelli 2008 Mapping Migration. Mapping Churches’ Responses: Europe Study.

Brussels & Geneva: Churches’ Commission for Migrants in Europe & World Council of Churches.

Jackson, Darrell & Alessia Passarelli.

2016 Mapping Migration. Mapping Churches’ Responses in Europe: Belonging, Community and Integration: the Witness and Service of Churches in Europe. Brussels & Geneva: CCME & WCC. Herbst, Martin 2016 “Flygtningestatus. Et eksistentielt

NY MISSION 30

anliggende, der berører os alle”.

Kristeligt Dagblad, den 13. februar.

Holter, Knud 2014 ”My Father Was a Migrant Aramean: Old Testament Motifs for a Theology of Migration”. I Chandler H. Im and Amos Yong (eds.), Global Diasporas and Mission, Regnum Centenary Series, Vol 23. Oxford: Regnum, s. 57-70.

Koenig, John 1985 The New Testament Hospitality: Partnership with Strangers as Promise and Mission. Philadelphia: Fortress Press.

Mogensen, Kaj 2015 “Evangelium og etik. Et stilfærdigt indlæg i flygtningedebatten”.

Præsteforeningens Blad 105, s.

1124-1128.

Nissen, Johannes 1992 “Kirke som asyl. Eksegetiske og hermeneutiske bemærkninger”. Kritisk Forum for Praktisk Teologi, nr. 49, s.

21-32.

2003

Bibel og etik. Konkrete og principielle problemstillinger. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

2014 “Creating a Space for the Others”.

Diaconia. Journal for the Study of Christian Practice, Vol 5/1, s. 31-36.

2015a “Verden vendt på hovedet. Om Den barmhjertige samaritaner”, Bibliana 16 årg. nr. 1, s. 38-45.

2015b “Diakoni og migration”. Præsteforeningens Blad. 105, s. 236-239.

Pohl, Christine D. 2003 “Biblical Issues in Mission and Migration”. Missiology. An International Review. Vol. 31, no. 1, pp. 3-15.

NY MISSION 30

Prill, Thorsten 2008 Global Mission on our Doorstep: Forced Migration and the Future of the Church. Münster: Monsenstein und Vannerdat/MV Wissenschaft.

Riis, Knud 1986 ”Luk 10, 23-37” (Prædiken). I Anne Bønløkke Braad & Mogens Lindhardt (red.), Høje Tider. En postil over første tekstrække. Aarhus: Anis, s.166-169.

Schottroff, Luise 1983 “Das geschundene Volk und die Arbeit in der Ernte Gottes nach dem Matthäusevangelium”. I L. und W. Schottroff (hrsg.), Mitarbeiter der Schöpfung, München: Kaiser Verlag, s. 149-206.

Scrottroff, Willy 1988 “Kirche als unantastbarer Raum für Flüchtlinge. Biblische und aktuelle theologische Aspekte der Asylrechts”. I L. und W. Schottroff , Die Macht der Auferstehung. Sozialgeschichtliche Bibelauslegungen.

München: Kaiser Verlag, s. 89-109.

Social Services and Migrations 2011 Policy paper published by Eurodiaconia, Brussell, 6. pages.

Theissen, Gerd 1979 Jesusoverleveringen og dens sociale baggrund. Et sociologisk bidrag til den tidligste kristendoms historie.

København: Hans Reitzel.

Thyssen, Ole 2016 ”Engang var flygtninge vores gæster, nu er de fremmede”. Politiken, den 9. februar. vanThanh, Nguyen & John M. Prior (eds.)

2014 God’s People on the Move: Biblical and Global Perspectives on Migration and Mission, Eugene OR: Pickwick Publications.

41

Johannes Nissen, f. 1944, tidl. lektor, cand. theol., har i mange år undervist i Ny Testamente på Aarhus Universitets teologiske fakultet og har 2008-2104 også været lektor i praktisk teologi. Har været medlem af DMS’ bestyrelse 1982-2000 og har i mange år været engageret i økumenisk arbejde. Har skrevet en lang række bøger, bl.a. om Ny Testamente og mission.

42

NY MISSION 30

NY MISSION 30

43

44

NY MISSION 30

Retten til håp Av Kjell Nordstokke

Dagens flyktningkrise er det største verden har stått overfor siden Den andre Verdenskrig. I denne artikkelen sammenlignes situasjonen den gang og nå, både likheter og forskjeller påpekes. I begge tilfeller er kirken blitt utfordret til engasjement, både ved å iverksette diakonale tiltak og ved å fremme samfunnsverdier som bekrefter menneskeverd og likeverd, og i særlig grad, flyktningers rett til å håpe på en bedre framtid.

I et møte arrangert av FNs Menneske-

til flyktningestrømmen på har en ån-

rettighetsråd (Human Right Council) i

delig eller religiøs side. Det kommer til

Genève i mars 2015 hevdet generalse-

uttrykk i vår tilbakeholdenhet, når det

kretæren i Kirkenes Verdensråd, Olav

gjelder å bekrefte håpet om en bedre

Fykse Tveit, at mennesker har rett til å

framtid til de titusener, som nå søker

håpe, ”a right to hope”. Denne retten

trygghet hos oss. Ikke bare er vi tilbøy-

grunngav han med sin kristne tro: at

elige til å nekte dem dette håpet. Det

verden er skapt av Gud, menneskene

kan også se ut, som vårt eget håp rok-

er skapt i Guds bilde og ifølge bibelens

kes, vi blir engstelige for hvordan det

ord gitt løfte om framtid og håp. Fyk-

skal gå med våre land, våre velferdsord-

se Tveit knyttet denne retten til de to

ninger, vår kultur og kristne tradisjoner.

store utfordringene verdenssamfunnet

I møtet med mennesker, som har mistet

står overfor i vår tid: klimaendringene

alt, fester vi blikket på vår egen sår-

og flyktningestrømmen (Tveit 2016).

barhet og blir engstelige for, at også vi

Dette utsagnet gjør det klart, at flykt-

skal miste noe.

ningsituasjonen, som er tema i denne

Heldigvis er dette bildet mer nyansert,

artikkelen, også har en religiøs side.

enn slik jeg her har framstilt det. Men vi

Den handler ikke bare om, at religiøs

merker hvordan stemningsbølger opp-

ekstremisme er en viktig årsak til økt

står og påvirker folks holdninger, at det

konfliktnivå i mange land, med den

gir seg politiske utslag og får følger for

følge at millioner mennesker drives på

galluper og valg. Skal vi tolke dette dit

flukt. Men også vår måte å forholde oss

hen, at vi er i ferd med å legge til side

NY MISSION 30

45

etiske standarder, som i generasjoner

hadde en historie, som ikke passet inn

har preget våre samfunn? Nedgraderer

i de nye statsdannelsene i Øst-Europa,

vi den kristne og humanistiske tolknin-

eller fordi håpet deres trakk dem i ret-

gen av alle menneskers likeverd, og

ning av land med mer frihet og flere

dermed likeverdig rett til håp? Hva er

muligheter enn det, de så var mulig,

vårt oppdrag, vår misjon, som kristne

der de kom fra. Det er anslått, at Den

og som kirker i denne situasjonen?

andre Verdenskrig resulterte i 40 millioner flyktninger; svært mange av dem

Flyktningestrøm – før og nå

havnet i Tyskland og andre vesteuro-

Det sies at dagens flyktningestrøm er

peiske land, og ufattelig mange mistet

den største siden Den andre Verdens-

livet på veien dit.

krig. I virkeligheten er den enda større, med over 60 millioner mennesker på flukt. Å sammenligne med det, som skjedde den gang, er likevel en nyttig øvelse, det får fram både likheter og forskjeller.

Her er vi ved en enorm forskjell, når det gjelder situasjonen den gang og nå. I 1945 lå Tyskland og store deler av Europa i ruiner, likevel ble det gjort en kjempeinnsats, for at flyktningene skulle hjelpes og få nye hjem. Dagens Euro-

Den første åpenbare likheten er, at

pa er i en helt annen situasjon: Lande-

det både den gang og nå handler om

ne har nytt godt av mange tiårs sosial

mennesker, som er drevet på flukt av

og økonomisk utvikling, vi har stabile

forhold, de selv ikke har ansvar for.

politiske ordninger og velfungerende

Det tredje rikets sammenbrudd førte

samfunnsinstitusjoner. Likevel gis det

til, at store deler av Øst-Europa gikk i

inntrykk av, at det er mer krevende å

oppløsning, med den følge, at etniske

ta imot relativt færre flyktninger i dag

minoriteter ble satt under press, for-

enn det, som viste seg mulig for 70 år

di omgivelsene fortalte dem at de var

siden.

uønsket. Dette gjaldt særlig folk med tysk bakgrunn; mer enn ti millioner, hvis forfedre hadde slått seg ned i land som Polen, Tsjekkoslovakia og Jugoslavia for århundrer siden, måtte forlate alt. Det samme skjedde med mange jøder, de, som allerede hadde vært utsatt for store prøvelser under krigen.

I tillegg mange andre, enten fordi de

46

Det bringer oss til en annen viktig forskjell. Flyktningene den gang var i stor grad ’våre egne’; i særlig grad gjaldt det etniske tyskere, som vendte ’hjem’ til Tyskland etter århundrer i utlendighet. Men slektskapet kom også til uttrykk gjennom religiøse og politiske sympatier; under krigen hadde vi

NY MISSION 30

selv vært utsatt for ideologisk under-

orden. Dette berører oss i særlig grad

trykkelse, det skapte forståelse og sym-

som kristne og vår forståelse av, hva det

pati for mennesker, som flyktet fra un-

innebærer å være kirke i vår tid. Hva er

dertrykkende regimer på andre siden

kirkens særlige kall, og hva ønsker vi

av jernteppet.

Mye tyder på at dagens flyktninger ikke møtes med samme sympati. Riktignok appellerte bildet av en liten syrisk gutt, som var skyllet i land på en gresk øy, til sterke reaksjoner og motiverte både politikere og vanlige borgere til innsats. Reportasjene fra overgrepene under nyttårsfeiring i Køln synes imidlertid i like stor grad å ha vekket antipati. Det har fått flere til å framstille flyktningene som annerledes enn oss, med fremmede verdier og med en fremmed religion. Hvem vet, hvordan de vil reagere, når de blir kjent med vår måte å leve på? Kanskje vil de bli radikalisert og bringe de konfliktene, de flykter fra, til våre nærmiljø?

som kristne å fremme i denne situasjonen?

Drevet på flukt Skal vi forstå flyktningkrisen, må vi vite, hva som driver mennesker på flukt. I de alle fleste tilfeller kommer de fra nasjoner i dyp krise: det er høyt konfliktnivå eller åpen borgerkrig, myndighetene har ikke kontroll, viktige samfunnsinstitusjoner har kollapset. Somalia, Afghanistan, Irak og Syria er åpenbare eksempel på land med en slik utvikling.

Det er verdt å notere, at noen av disse landene, og i særlig grad Syria, tidligere har vært velfungerende, et land med god økonomi og godt utbygget helseog skolevesen. Men borgerkrigen har lagt det meste av dette i ruiner. Det

Dette viser, at dagens flyktningkrise

hører også med til bildet, at tallet på

har sine særlige kjennetegn og utfor-

land i lignende situasjon øker, for ek-

dringer, og det krever av oss, at vi må

sempel Libya og Jemen. Risikoen for, at

lære å ta dem på alvor, også når vi lar

enda flere skal drives på flukt, er derfor

oss inspirere av tidligere tiders innsats,

åpenbar.

som gjorde det mulig for millioner å la det, de håpet på, bli virkelighet. Dagens flyktningestrøm fordrer av oss, at vi tar stilling til, hvilke verdier vi ønsker at våre samfunn skal være tuftet på, og hvilket menneskesyn, som skal legge til grunn for vår politiske og sosiale

NY MISSION 30

Med andre ord, det er ikke generell fattigdom og mangel på utvikling, som driver mennesker på flukt. Flyktningestrømmen kommer på tross av en gledelig utvikling i store deler av verden, hvor millioner har funnet vei ut av absolutt fattigdom. Evalueringen av FNs

47

tusenårsmål (Millenium Developments

Men det er ikke alltid, det skjer. Ser vi

Goals) har dokumentert, at flere barn

på de landene, som har kollapset, har

går på skole, helsetilbudene er blitt

vestlige land heller fokusert på å fjerne

bedre, kvinners rettigheter er fremmet.

udemokratiske og brutale politiske le-

De nye utviklingsmålene (Sustainable

dere gjennom militær intervensjon. Det

Development Goal), som FN vedtok i

har de i noen grad lykkes med, men på

2015, gir grunn til å forvente, at den-

en måte, som har skapt politisk vakuum

ne positive utviklingen skal fortsette,

og gitt rom for andre og ofte enda mer

og at ekstrem fattigdommen kan være

udemokratiske aktører. Stikk i strid med

utryddet i 2030. Men dette gjelder ikke

det, som var intensjonen, har konflikt-

de landene, flyktningene kommer fra; i

nivået økt og gjort levekårene for folk

en tid, da mange nasjoner finner vei ut

flest enda mer uutholdelige.

av fattigdom og nød, bryter de sammen og er ute av stand til å sikre innbyggerne trygge levekår.

Det er derfor et betimelig spørsmål, om Vesten har et medansvar for utviklingen i disse landene, og dermed et reelt

Hva er årsaken til at noen land kollap-

moralsk ansvar for å bidra til gode løs-

ser? En viktig faktor er fravær av stabi-

ninger av flyktningkrisen. Det handler

le og legitime politiske strukturer. De,

både om tiltak for å hjelpe dem, som

som sitter med makten, mangler folke-

er på flukt, og om forpliktende initiativ

lig støtte; i tillegg er det minimalt rom

for å redusere konfliktnivået i disse lan-

for politiske meninger, som er i oppo-

dene. Framfor alt gjelder dette borger-

sisjon til myndighetene. Erfaringene

krigen i Syria. Mer bruk av våpenmakt

har vist, at konfliktnivået i regelen er

er åpenbart ikke det som trenges.

lavere i land med demokratiske samfunnsordninger; det gir større åpenhet og flere muligheter for medvirkning i utviklingen av samfunn, også med tanke på økonomisk vekst og fordeling av goder. Å styrke sivilsamfunnet er derfor blitt en viktig strategi i alt utviklingsarbeid. Det bør også være en strategi for å motvirke, at nasjoner kan komme til å bryte sammen og drive sine innbyggere på flukt.

48

En annen faktor som har fått en forholdsvis stor rolle i denne utviklingen, er religionen. Mange vil hevde, at dette er en ny utvikling, som ikke mange var i stand til å forutse for få tiår siden.

Riktignok finnes det mange eksempler i nyere historie på, at religiøs tro har inspirert til politisk engasjement, i former, som de fleste av oss vil oppfatte som enten positive eller negative, det gjelder både jødiske, kristne, islamske

NY MISSION 30

og andre trostradisjoner. Det er vanske-

rom for religiøse aktører, når initiativ

lig å se, at religionen i seg selv er kon-

tas for å bygge ned konflikter og leg-

fliktutløsende, det er i allerede forefin-

ge forholdene til rette for forsoning og

nende konfliktsituasjoner, at religionen

fred.

kan medvirke til ekstreme tolkninger av slike konflikter og legitimere bruk av vold som virkemiddel for å oppnå bestemte mål.

Religionen teller også med, når vi møter flyktninger i vår del av verden. Vi kan falle for fristelsen til å gi rom for mistro og frykt. Det er viktig, at vi lærer

Det faktum, at islam mange steder

å se, at religion for mange er en viktig

kynisk misbrukes av ekstremister for

ressurs, når de har mistet alt annet og

grunngi deres brutale framferd, må

er tvunget til å dra i utlendighet; vel

derfor ikke føre til den oppfatning, at

framme på et nytt sted kan nettopp

islam i seg selv er inhuman og forher-

møtet med trosfeller være avgjørende,

liger voldsbruk. Derimot er det viktig å

det kan hjelpe dem til integrasjon og til

fremme en redelig samtale om enhver

å tolke sin nye tilværelse på en måte,

religions vesen og samfunnsrolle, sær-

som bekrefter håp. Vi vet, at effekten

lig når de framstår med absolutte svar

også kan være den motsatte, en opple-

på kompliserte spørsmål og det kreves

velse av ubehag ved alt, som er nytt og

total lydighet overfor religiøse auto-

annerledes, og en følelse av aldri å kun-

riteter. På samme måte som vi kristne

ne være en del av det samfunnet, som

har oppgitt forestillingen av kristne

en nå er blitt del av.

nasjoner, fordi det faktisk bryter med grunnleggende verdier i kristentroen, må vi spørre, om forestillingen om islamske stater, slik den ofte framstilles av radikale røster innen islam, virkelig er i pakt med de grunnleggende verdiene i islamsk tro.

Religiøse aktørers rolle Religion hører med andre ord med i

Derfor er det så viktig, at menneskene, de møter, har forståelse for deres religiøse verden. Det er det ingen garanti for i flyktningmottakene. Myndigheter og byråkrater i vår del av verden er ikke kjent for sin religiøse kompetanse. Deres verdensbilde er gjerne sekulært, religion er i beste fall en privatsak og ikke en del av offentlig forvaltning.

framstillingen av flyktningkrisen. Reli-

Dette er en sak, som kirkene kan bidra

gionen bidrar til å forsterke de konflik-

til å løfte fram. Som allerede påpekt,

tene, som driver mennesker på flykt.

flyktningestrømmen utfordrer krist-

Det kreves derfor religiøs innsikt og

ne og kirken til å la seg engasjere, og

NY MISSION 30

49

det på flere plan. I stor grad handler

res, samtidig som lokale menigheter

dette om å være en kirke som våger

kunne rustes til innsats. Det lutherske

å ta ordet i det offentlige rom (public

Verdensforbund, som ble stiftet i Lund

church), ikke minst ved å ta på seg rol-

i 1947, gjorde flyktningarbeid til en av

len som advokat (advocacy). Det om-

sine hovedsaker, og i årene, som fulg-

fatter forsvar av menneskers verdighet,

te, fikk mange millioner hjelp. Slik kom

når de framstilles på en måte som ikke

diakonal innsats til beste for mennesker

tar hensyn til deres reelle livssituasjon,

i nød også til å berede grunnen for nye

og de fratas retten til håp. Det innebæ-

relasjoner mellom kirkene og deres

rer også, som vi har sett, en påpekning

medlemmer; kristne fra land, som bare

av religionens faktiske rolle og vik-

noen år tidligere hadde vært i krig med

tigheten av et helhetlig menneskesyn

hverandre, beveget seg i retning av for-

i møtet med dem, som har vært utsatt

soning og fred.

for svære påkjenninger.

Også i forhold til dagens flyktningkrise

Rollen som kirke i det offentlige rom

er det bruk for diakonale tiltak, som

innebærer også aktiv deltakelse i debat-

fremmer forsoning. Det finnes gode

ten om, hva slags samfunn vi ønsker å

faglige grunner til å forstå diakoni

være, og hvilke verdier som skal legges

som forsoningsarbeid, som oppgaven

til grunn. Kan vi være med på en utvik-

å gå imellom (go-between), med mot

ling, som ønsker, at geografiske grenser

til å vise vei i en krevende tid (Collins

skal legitimere grov forskjellsbehand-

og Nordstokke 2011:41-47). Dette er

ling og ulik adgang til samfunnsgoder?

ingen enkel oppgave, og det vil være

Har vår rett til håp forrang foran andre

røster, som hevder, at kirken ikke har

menneskers lengsler om et liv i trygg-

noe mandat til å opptre i et minelagt

het?

politisk rom. Da preses i Den norske Kir-

Kirkens ord i det offentlige rom vil imidlertid bare ha vekt, om det ledsages av troverdig handling. Om vi går tilbake til situasjonen i 1945, ser vi at kirkene den gang tok på seg et hovedansvar for å hjelpe flyktningene. Kirkeledere i Europa og Norden gikk sammen med de nye lederne for kirkene i Tyskland slik at hjelpearbeid kunne koordine-

50

ke, biskop Helga Haugland Byfuglien, i oktober 2015 kritiserte regjeringen for å ville bruke penger fra bistandsbudsjettet til tiltak for flyktninger i Norge, og beskrev det som uverdig ”å kutte i bevilgninger til fattige mennesker og land”, repliserte innvandringsminister Sylvi Listhaug med å hevde, at dette var uttrykk for ”et godhetstyranni som rir det norske samfunnet som en

NY MISSION 30

mare”. Det er noe nytt, når en politiker

samme måte finnes det mange eksem-

og medlem av regjeringen framstiller

pler på støtte til diakonale tiltak i regi

godhet som noe negativt, ja, faktisk

av kirker og andre trosbaserte aktører

som et tyranni, som plager befolknin-

i regionen. Diakonale tiltak rettes mot

gen. Det viser, hvor nødvendig det er,

dem, som trenger hjelpen mest, uan-

at kirken lar sin røst lyde i det offent-

sett religion og etnisk bakgrunn. Dette

lige rom, men klargjør samtidig, hvor

er håpstegn, konkret handling som be-

krevende dette er.

krefter retten til håp.

Som tilfellet var etter Den andre Verdenskrig, kan kirkene også i dag ha nytte av å opptre sammen og lære av og med hverandre. Kirkenes Verdensråd og andre økumeniske organer har sett det som en viktig oppgave å ha en aktiv dialog med kirkene i Midt-Østen, på den måten blir viktig informasjonen om forholdene, som driver mange mennesker på flukt, formidlet til oss. På

Litteratur Collins, John N. og Kjell Nordstokke 2011 ”Diakonia – Theory and Praxis”, i Kjell Nordstokke: Liberating Diakonia. Trondheim: Tapir akademisk forlag, s. 41-47.

Tveit, Olav Fykse 2016 Service and Advocacy: Matters of Faith. Foredrag på Nordic Conference on Systematic Theology, Helsinki, January 9.

Kjell Nordstokke, f. 1946, er dr.theol. og professor emeritus i diakonivitenskap, har siden 1990 vært knyttet til Diakonhjemmet i Oslo. Har vært misjonær i Brasil i flere perioder. Var direktør for avdelingen for misjon og utvikling i Det lutherske Verdensforbund 2005-2009. Styreleder for Kirkens Nødhjelp 2010-2016. Har publisert en rekke arbeider innenfor misjons- og diakonivitenskap.

NY MISSION 30

51

52

NY MISSION 30

Flygtningepolitik. Historiske og internationale perspektiver Af Jens Holger Schjørring

Efter Første Verdenskrig blev der taget initiativ til internationalt og økumenisk samarbejde om afhjælpning af flygtningeproblemet, men det hæmmede arbejdet, at Folkeforbundet aldrig kom til at fungere.

De endnu større flygtningeproblemer efter Anden Verdenskrig førte til et samarbejde mellem kirkerne på tværs af lande- og konfessionsgrænser. Danmarks udfordring var at tage sig af 245.000 tyske flygtninge, og holdningerne i befolkningen til opgaven viste sig at være delte. Fra sommeren 1945 blev der iværksat et stort internationalt program for kirkeligt, økumenisk hjælpearbejde, der også havde stærk bistand fra dansk side. Hjælpen gik ikke blot til flygtninge i Europa, men også til flygtninge i andre dele af verden.

Mens det ikke efter Første Verdenskrig lykkedes at skabe forsoning mellem kirkerne på begge sider af fronten, lykkedes det efter Anden Verdenskrig – bl.a. efter en bekendelse af skyld fra tyske kirkeledere og på baggrund af den akutte udfordring, som de mange millioner flygtninge repræsenterede - at skabe forsoning, fællesskab og samarbejde. Det førte til dannelsen af Det Lutherske Verdensforbund i 1947 og Kirkernes Verdensråd i 1948. Samarbejdet i Det Lutherske Verdensforbund udviklede sig i de første år inden for fire områder, der viste sig at danne mønster for forbundets videre arbejde: afhjælpning af flygtningens akutte nød, mission, økumenisk samarbejde og teologiske samarbejde.

Flygtningepolitikken er i løbet af det

initiativ til internationalt og økumenisk

20. århundrede blevet akut først og

samarbejde for at lindre den kolossale

fremmest på grund af de to verdenskri-

humanitære nød, der rådede. I begge

ges eftervirkninger. I begge situationer,

tilfælde orienterede man sig i første

dvs. efter 1918 og 1945, blev der taget

omgang ud fra forholdene i Europa.

NY MISSION 30

53

Der var lighedstræk mellem de to hi-

nes Det lutherske Verdenskonvent,

storiske situationer, men der var lige

grundlagt i Eisenach i 1923, der også

så åbenbare forskelle. Efter Første Ver-

havde amerikansk deltagelse, og som

denskrig herskede der stor nød i alle de

kunne disponere over storsindet øko-

krigsførende lande, millioner af sårede,

nomisk offervilje fra de lutherske kir-

hjemløse, traumatiserede og desillusio-

ker i USA. Det politiske instrument, der

nerede, hvortil kom, at der var millio-

skulle bidrage til at afhjælpe nøden og

ner af syge som følge af Den Spanske

forhindre nye krige, Folkeforbundet,

Syge, verdens hidtil mest omfattende

iværksatte en række initiativer, der i

influenzaepidemi, der rasede i krigens

første omgang i bedste fald kunne ku-

slutfase. Der var desuden trængte min-

rere lidt på symptomerne, men viste sig

dretal, fordrevne samt ofre for totali-

slet ikke at kunne holde stand, da nye

tære styreformer med en stor strøm af

udfordringer meldte sig i 1930’rne. En

flygtninge til følge. Særligt grelle var

fundamental vanskelighed var, at det

forholdene i og omkring Rusland, hvor

ikke lykkedes at få Folkeforbundet til

det nye bolsjevistiske styre gennemfør-

at fungere i forhold til de totalitære

te en brutal udrensningspolitik efter

regimer, Sovjetunionen, Nazi-Tyskland,

revolutionen i 1917, og - af helt andre

Mussolini-Italien eller Franco-Spanien.

grunde - i det tidligere habsburgske

Derfor stod det internationale samfund

dobbeltmonarki

der

over for en række uløste problemer, al-

som bekendt blev opløst som følge af

lerede da Anden Verdenskrig brød ud,

fredsslutningerne i 1919 og blev til en

og disse problemer meldte sig i forstær-

stribe nye nationalstater, den mest om-

ket omfang, da krigen var slut i 1945.

Østrig-Ungarn,

fattende ændring af det europæiske landkort i det 20. årh.

Omfanget af nøden var endnu større end tidligere: Der var 11-12 millioner

Blandt de kirkelige og økumeniske ini-

’displaced persons’. Ødelæggelser, der

tiativer, der blev taget efter 1918, er der

var forårsaget af nye våben, var meget

først og fremmest grund til at nævne

omfattende. Atomvåbnene gav en knu-

”Kollegahjælpen til Europas nødliden-

gende fornemmelse af et truende ato-

de Kirker”, der har sammenhæng med

mart ragnarok. I de første måneder og

dannelsen af Folkekirkens Nødhjælp

år efter krigens afslutning føjede afslø-

en del år senere, og som ikke mindst

ringerne af koncentrations- og tilintet-

skyldtes dansk inspiration og handle-

gørelseslejrenes gru endnu en dimensi-

kraft, med Alfred Theodor Jørgensen

on til dette indtryk af barbari af hidtil

som hovedperson. Desuden bør næv-

uset omfang. Krigen var i højere grad

54

NY MISSION 30

gået ud over civilbefolkningen. Krigen

dater. Der var i første omgang overho-

havde i langt højere grad end Første

vedet ikke tale om en internationalt

Verdenskrig fået globalt omfang. F.

koordineret indsats for at fordele de

eks. må vi ikke glemme, at krigshand-

mange millioner flygtninge, krigsinva-

lingerne i Stillehavsområdet var mere

lider, forældreløse børn, kvinder, der

omfattende end i Europa. Heraf fulgte

havde mistet deres soldater-ægtefæl-

en desillusionering, en værdikrise, som

ler eller i årevis ikke havde modtaget

også blev en overvældende udfordring

nyt. Derimod vidste alle, at Danmark

for kirkerne. De opgaver, der lå foran

set i europæisk perspektiv var et helle

kirkerne, var dog samtidig en impuls til

i et oprørt hav af vold og ødelæggel-

pionerindsats og samarbejde mellem

se, et land med fødevarer og mulighed

kirkerne på tværs af lande- og konfes-

for hjælp. Tilsvarende havde den ty-

sionsgrænser, hvilket skulle blive et af-

ske værnemagt under krigen anvendt

gørende træk ved efterkrigsperioden.

Danmark som et rekreativt hvilested

Det gjaldt flygtningespørgsmålet, men

og spisekammer, når de hårdt prøvede

også andre områder.

soldater havde brug for et par ugers af-

Konkluderende om de almindelige vilkår efter de to verdenskrige kan man sige, at de umiddelbart satte sig spor

slapning og opfedning, inden de blev sendt af sted til et nyt frontafsnit oftest mod øst.

i håbløshed og desperation. Men hos

Men det var nu ikke, fordi de mange

mange ildsjæle med opbakning fra vide

tyske flygtninge efter 1945 fra alle sider

kredse i befolkningen afløstes afmagt

blev mødt med hjælp og gæstfrihed.

og kynisme af trodsig vilje til at gøre en

Holdningerne i den danske befolkning

indsats for at lindre nøden, vise solida-

var stærkt delte. Der var på den ene

ritet blandt nødstedte. Det gjaldt også

side dem, der så det som en simpel pligt

i Danmark, selvom vi her i landet havde

at tilbyde de nødstedte og nedbøje-

levet i et smørhul sammenlignet med

de flygtninge omsorg og hjælp, både

de fleste lande omkring os.

i form af lægelig assistance, mad og klæder og assistance til børnenes un-

Flygtninge i Danmark - flygtninge i Europa og i verden udenfor

dervisning og tidsfordriv. Men der var

I sommermånederne 1945 var der om-

folkningen, der aldeles ikke var parat til

kring 245.000 flygtninge i Danmark, de

at hjælpe. Deres holdning var dikteret

fleste af dem fra de tyske østområder,

af, at de betragtede de tyske flygtnin-

der nu var blevet besat af russiske sol-

ges nød som den velfortjente straf for

NY MISSION 30

rigtignok en meget stor gruppe i be-

55

Nazi-Tysklands brutalitet. Overhovedet

lå bag den afvisende holdning, man-

var adfærdsmønstrene i den danske be-

ge indtog over for flygtningene. Deraf

folkning i befrielsessommeren 1945 og

kom det, at der var læger, der nægtede

i den første tid derefter præget af, at

at yde lægelig behandling til syge flygt-

flertallet betragtede Danmark som et

ninge, og præster, der nægtede at give

land, der hele tiden havde ført kamp

kirkelig betjening til flygtninge. Det var

mod den aggressive fjende mod syd.

selvsagt ikke sådan, at alle flygtningene

Når nu det var lykkedes i kraft af sam-

var uskyldige ofre eller oversete heroer,

arbejde med de allierede at nedkæm-

men de fleste af dem var dog gamle,

pe de nazistiske bødler, var der ingen

kvinder og børn, der måske nok havde

plads til blødsødenhed over for tysker-

været med til at råbe ’Heil Hitler’, men

ne, hverken de onde gerningsmænd i

som nu var pjaltede stakler på flugt. I

første geled eller dem, der var blevet

sammenligning med hovedparten af

ofre for deres landsmænds voldspolitik

danskere var der i alle tilfælde tale om

og nu lå som de havde redt. De fleste

to vidt forskellige verdener.

danskere opførte sig med andre ord, som om vi hele tiden havde været en nation af modstandskæmpere. Glemt var samarbejdspolitikken, og fortrængt var ubehagelige kendsgerninger, såsom at vores samarbejdspolitikere med befolkningens aktive støtte havde valgt den bekvemme udvej, i det mindste indtil 29. august 1943, nemlig at samarbejde med besættelsesmagten og dermed overlade det til andre lande at bekæmpe nazismen. Denne tendens til fortrængning lå bag store dele af retsopgøret efter krigen, hvor de samme politikere, der i sin tid havde argumenteret for samarbejdspolitikken og ført den ud i livet, nu vedtog love med tilbagevirkende kraft, hvormed de kriminaliserede bl.a. værnemagere.

Tilsvarende fortrængningsmekanismer

56

Disse forhold blev taget op af nogle danskere, der gik i rette med deres landsmænds selvretfærdighed. En af dem, der talte stærkest, var K.E. Løgstrup, der i et indlæg i eftersommeren 1945 gik i rette med danskernes hang til ’selvvelbehagelighed’. Løgstrups harme var blevet vakt, da han havde iagttaget nogle landsmænds hoverende ringeagt over for tyske flygtninge. Lige så påkrævet det var under krigen at kæmpe imod nazismen, lige så meget var det nu en indlysende forpligtelse af yde solidarisk hjælp til den næste, der ingenting havde, fremførte Løgstrup med sin karakteristiske lidenskab. Den manglende vilje til hjælp så Løgstrup i forlængelse af den fejhed, der havde ligget bag eftergivenhedspolitikken efter 9. april. Han plæderede derfor for

NY MISSION 30

et redeligt opgør i stedet for det selv-

fra det økumeniske sekretariat i Genè-

bedrag, han så florere (Løgstrup 1945).

ve, men også med talstærk og effektiv

Det er afgørende, at vi her i landet havde flygtningespørgsmålet tæt på, samtidig med at der efterhånden blev iværksat et omfattende hjælpeprogram for at hjælpe på nøden ude omkring. Denne hjælpeindsats gik i mange retninger. Den gik i første omgang til vore nordiske naboer i Norge og Finland. Over for begge lande havde mange danske en dårlig samvittighed, af vidt forskellige grunde over for de to lande, men dog i begge tilfælde

bistand fra bl.a. dansk og svensk side.

De nationale hjælpeagenturer gik i samarbejde med de internationale og økumeniske. Og man bør tilføje, at hjælpen også gik uden for Europa, bl.a. til Mellemøsten, hvor et hjælpearbejde blev indledt, i første omgang for de fortrængte palæstinensere, forestået bl.a. den danske Christian Christiansen, samt i Hongkong, hvor der opholdt sig rigtig mange flygtninge, der var på flugt fra kommunisterne.

dikteret af, at man beundrede den he-

Det afgørende er, at der var tale om

roiske modstandskamp, nordmænd og

et samspil mellem situationen indadtil

finner havde udkæmpet, samtidig med

i Danmark og den omfattende kata-

at man var en kende utilpas ved den i

strofesituation ude i verden. Danskerne

sammenligning privilegerede situation

følte på nærmeste hold, hvad det vil-

her i landet. Noget tilsvarende gjaldt i

le sige at være omgivet af flygtninge,

Sverige, hvor den dårlige samvittighed

og havde dermed lettere ved at indse

måske var endnu mere forklarlig.

behovet for at deltage i internationalt

Men hjælpen gik også til at afhjælpe den umiddelbart helt uoverskuelige nød i Tyskland. Som sagt var der i alt omkring 11 millioner ’displaced persons’. Nogle af dem havde fundet vej til slægtninge, hvor de kunne få husly og mad, mens andre levede i årevis i flygtningelejre under kummerlige forhold.

Der blev fra sommeren 1945 iværksat et stort anlagt program for kirkeligt, økumenisk hjælpearbejde, mest under ledelse af amerikanske medarbejdere

NY MISSION 30

hjælpearbejde.

Skyld-tilgivelse-solidarisk hjælp.

Fra sammenbrud til nyt samarbejde Lige som der var fundamental forskel på selve krigsforløbene, afslutningerne og fredsslutningerne, når man sammenligner de to verdenskrige, sådan var der tale om to verdener i henseende til socialpsykologi og følgevirkningerne for økumenisk samarbejde.

57

Første Verdenskrig førte til, at fire riger

rioden efter maj 1945. En skitse over en

brød sammen: det russiske tsar-rige, det

række betydningsfulde begivenheder

osmanniske sultanrige, det østrig-un-

kan give et indtryk af de nye impulser,

garske dobbeltmonarki og det tyske

der dannede baggrund for, at Tyskland

kejserrige. I alle fire tilfælde førte kol-

på en helt anden måde blev integreret i

lapsen til nye styreformer, politisk usta-

internationalt kirkeligt samarbejde.

bilitet og indre uro, hvilket bl.a. skabte store minoritetsproblemer og flygtningestrømme. Man behøver blot at tænke på konsekvenserne i Mellemøsten efter det osmanniske riges sammenbrud, på de mange nationale minoriteter i det tidligere Østrig-Ungarn, på flygtninge og forfulgte i det nye sovjetiske imperium og på den udbredte elendighed og frustration i Weimarrepublikken, der afløste det tidligere Andet Tyske Rige.

Det havde afgørende negative konsekvenser for det internationale samarbejde, der ellers blev forsøgt etableret i samme periode. Specielt for samarbejdet mellem protestantiske kirker viste det sig katastrofalt, at tyskerne efter Versailles-traktaten gemte sig bag et skjold af forurettelse og hævngerrighed. Harmen skyldtes ikke mindst, at Tyskland ifølge traktaten blev pålagt skylden for krigen, hvilket var en væsentlig præmis for de hårde fredsvilkår, Tyskland blev pålagt. Bl.a. lagde tyskerne armene over kors og demonstrerede trodsigt, da ærkebiskop Söderblom i 1925 arrangerede det i øvrigt betydningsfulde Stockholm-møde.

Helt anderledes udviklede det sig i pe-

58

I august 1945 mødtes de tidligere ledere fra Bekendelseskirken for første gang efter krigens afslutning. De havde ganske vist været enige om at gøre modstand mod den nazistiske rigskirkeledelse og de nazi-inficerede Tyske Kristne. Men de havde været rygende uenige om, hvordan modstanden skulle føres ud i livet, og hvor langt man skulle gå. Nu mødtes de stridende parter så på ny i den lille by Treysa ved Kassel og enedes i det mindste om at være uenige på en så tilpas konstruktiv måde, at de sidenhen kunne mødes igen. En betydningsfuld og ofte overset omstændighed ved mødet var tilstedeværelsen af en økumenisk gæst, den amerikanske teolog Stewart Winfield Herman.

Han var kommet til det økumeniske sekretariat i Genève i forsommeren og var nu medarbejder der. Som den første civile overhovedet fik han i slutningen af august tilladelse af besættelsesmyndighederne til at rejse ind i Tyskland, så han kunne være med bl.a. i Treysa og i øvrigt forberede en hjælpeindsats. Da han hen imod mødets slutning fik ordet, holdt han en tale, hvori han forsikrede de tyske kirkeledere om, at

NY MISSION 30

kirkerne i USA var klar med hjælp til de

dende” (Besier & Sauter 1986). Sam-

krigshærgede medkristne i Tyskland,

menkomsten fortsatte med en fælles

men at man fra amerikansk side vente-

gudstjeneste. I sommeren 1946 mødtes

de på et afgørende signal fra tyskerne.

en række lutherske kirkeledere fra de

Man forventede, at de kristne i Tysk-

vigtigste lutherske kirker fra begge si-

land ville tage afstand fra den ondskab,

der af Atlanten til et møde i Uppsala for

der var blevet forvoldt i Det Tredje Rige,

at forberede et større møde, hvori man

og vedstå et medansvar for de ulykker,

ville etablere et varigt samarbejde mel-

der var skyllet ind over deres eget land

lem lutherske kirker.

og de lande, Tyskland havde ført krig imod (Söhlmann 1946).

De forsamlede repræsentanter var næsten nået igennem dagsordenen, da

Denne lille episode var en betydnings-

der dukkede tre nye gæster op, tre lu-

fuld station på vejen hen imod et

therske kirkeledere fra Tyskland, anført

endnu vigtigere møde i Stuttgart den

af den lutherske landsbiskop i Bayern,

18. - 19. oktober 1945. Her mødtes for

Hans Meiser. Biskop Meiser blev budt

første gang en hel delegation af kristne

velkommen af den svenske vært, ærke-

fra Holland, Frankrig, Schweiz, USA og

biskop Erling Eidem. Derpå kvitterede

England med repræsentanter for den

Meiser med en tale, hvori han forsikre-

tidligere Bekendelseskirke. De tyske

de, at man i Tyskland hele tiden havde

delgerede læste her en erklæring op,

håbet på, at fælleskabet, der under

hvori de bekendte deres skyld. De tak-

krigen var suspenderet, på ny ville kun-

kede gæsterne, idet de så besøget som

ne genoptages. Han gav udtryk for, at

udtryk for, at der var vilje til at opbygge

man nu var blevet smertelig bevidst om

et nyt fællesskab. Denne taknemmelig-

omfanget af den ondskab, der havde

hed var desto større, fortsatte tyskerne,

gennemsyret det nazistiske regime. I

fordi de vedstod, at de sammen med

særdeleshed følte han stor smerte over

deres folk var ansvarlige for den uende-

den sørgelige skæbne, der var overgået

lige lidelse, der var blevet påført andre

millioner af jøder. De delegerede fra de

folk. Det hed videre: ”Ganske vist har

andre kirker tog imod Meisers ord og

vi i Jesu Kristi navn kæmpet imod den

gik så i øvrigt videre med forberedel-

ånd, der havde fundet udtryk i det nazi-

ser til det store møde det følgende år

stiske voldsregimente, men vi anklager

(Schjørring o.a. 1997).

os selv, fordi vi ikke har bekendt mere modigt, bedt mere indtrængende og ikke har troet mere inderligt og bræn-

NY MISSION 30

Dette møde fandt sted i sommeren 1947 i Lund, hvor Det Lutherske Verdensfor-

59

bund blev grundlagt. Det er ikke stedet

skyld i Tyskland. Der var mange kristne i

her at omtale de talrige indlæg, der

Tyskland, der indigneret gav udtryk for,

blev holdt, og de beslutninger, der blev

at det var lige hårdt nok, at de nu skulle

truffet. Kun et grundliggende moment

tåle så kummerlige kår og samtidig på-

skal anføres i fortsættelse af de tidlige-

føres en skyld så omfattende, at deres

re omtalte episoder, der omhandlede

skuldre dårligt kunne bære den. Mange

skyld og tilgivelse. Ved den store fæl-

anførte endvidere, at de kristne i Tysk-

lesgudstjeneste prædikede ærkebiskop

land ganske vist var medskyldige i en

Eidem ud fra de paulinske ord: ”Bær

grasserende ondskab, men de tilføjede,

hinandens byrder”. Den lidenskabelige

at der også var folk fra andre lande og

appel til kristelig solidaritet, som Eidem

kirker, der havde forøvet ondt, idet de

fremmanede, fik en ikke mindre ud-

bl.a. henviste til, hvordan den sovjetiske

tryksfuld fortsættelse, da der efterføl-

røde hær havde hærget, og den nød,

gende var fælles nadver. Nogle af de ty-

der nu herskede i de sovjetisk besatte

ske delegerede gav bagefter med våde

zoner. Desuden var der flere, der stille-

øjne udtryk for, at dette ikke alene var

de spørgsmål ved, om det filosofisk og

første gang, de efter krigen var uden

kristeligt overhovet var meningsfuldt at

for Tyskland, men også første gang, at

tale om kollektiv skyld, og om det var

de på denne måde mødtes med brød-

på sin plads at hævde, at et enkelt folk

re og søstre fra andre kirker, knælede

havde eneskylden.

sammen med dem ved Herrens bord og sammen modtog brød og vin.

Sådanne indvendinger var i og for sig forståelige og samtidig symptomer på,

Den her skitserede udviklingslinje kan

hvor smerteligt det var at lade selvran-

fortsættes, ikke mindst med dannel-

sagelse og anger komme til udtryk på

sen af Kirkernes Verdensråd året efter

ruinerne af krigen. Men det væsentli-

i Amsterdam, men de allerede omtalte

ge er og bliver, at der på trods af så-

øjeblikke må være tilstrækkelige til at

danne forbehold var lagt en kim, der

karakterisere en impuls, der skulle vise

gradvist satte sig frugt. Denne vilje til

sig betydningsfuld for det økumeniske

en ny fælles begyndelse var en afgø-

samarbejde, det lykkedes at etablere

rende forudsætning for, at det omfat-

efter 1945: samspillet mellem skyld-

tende hjælpearbejde med flygtninge

bekendelse, tilgivelse og etablering af

osv. kunne sættes i værk og følges op

solidarisk samarbejde. Det hører rigtig-

med etablering af nye faste samar-

nok med i billedet, at der knyttede sig

bejdsstrukturer.

store vanskeligheder til bekendelsen af

60

NY MISSION 30

Flygtningeindsats som led i en helhedsstrategi

bart, at hovedparten af den internati-

I årene umiddelbart efter krigsafslut-

Det er lige så afgørende, at de tyske

ningen 1945 var der et momentum for

kirker selv etablerede institutioner, der

flygtningeindsatsen og for nødhjælp

kunne bistå. De havde naturligvis det

i det hele taget. Man kan gå så vidt

indlysende forspring, at de var tæt på

som at sige, at det var den akutte ud-

og kunne udnytte den sproglige, kul-

fordring, som de utallige flygtninge

turelle og socialpsykologiske nærhed.

repræsenterede, der gjorde det presse-

Det gælder Evangelisches Hilfswerk og

rende at sætte både nationale, interna-

mange andre tilsvarende organisatio-

tionale, politiske og økumeniske initia-

ner. Men langt hovedparten af medar-

tiver i gang. Arbejdet blev indledt uden

bejderne kom fra donorlandene, resp.

tanke for, om det skulle være perma-

donorkirkerne.

nent eller om hvilket helhedskoncept, det var båret af.

onale hjælp efter 1945 gik til Tyskland.

Arbejdet rummede mange aspekter. I første omgang drejede det sig natur-

Selvom flygtningearbejdet havde lej-

ligvis om at skaffe husly, klæder og

lighedskarakter, blev det alligevel føjet

medicin. Dernæst gjaldt det om at lave

ind i en større ramme, og denne inte-

søgetjenester, således at flygtningene

grerede plads i en helhed er forklarin-

kunne få underretning om deres fami-

gen på, at det blev bredt accepteret, og

liers og slægtninges skæbne. Endvidere

at samarbejdet holdt sig ud over den i

var det en indlysende opgave at lave

mange henseender kaotiske situation,

skoleundervisning for børnene og at

der karakteriserede indledningsfasen.

sørge for kirkelig betjening for alle. Det

Flygtningearbejdet blev indledt ud fra en nuanceret forståelse af den internationale kontekst. Dette kunne kun ske, i kraft af at de nationale sekretariater var i kontinuerlig kontakt med parallelle institutioner i nabolandene og med de internationale sekretariater, først og fremmest dem i Genève. Det er en ubestridelig historisk kendsgerning, at der var flest nødlidende og fordrevne i det tyske område, og det er lige så åben-

NY MISSION 30

hører med i billedet, at dette arbejde i løbet af få år skiftede karakter i takt med at den akutte nød blev afhjulpet, den tyske samfundsøkonomi, de tyske regionale kirker og centralledelsen kom ind i en normaliseret hverdag. Allerede i slutningen af 1950’rne var genopretningen i kraft af international hjælp og tyskernes egen energiske indsats kommet så vidt, at de tyske kirker blev en vigtig donor i økumenisk samarbejde og i løbet af kort tid blev den vigtigste

61

finansieringskilde for økumenisk hjæl-

forbund, blev sammenfattet under

pearbejde.

overskriften mission. Det var ganske

Som sagt var Tyskland efter 1945 det vigtigste indsatsområde. Men der blev også lavet hjælpearbejde i mangfoldige andre regioner. For de nordiske landes vedkommende var det betydningsfuldt, at man hjalp de nordiske broderfolk, der havde været hårdest ramt under krigen. Det vil sige nordmændene, fremfor alt områderne i Finmarken, og det gjaldt Finland. Pakker til Norge og modtagelse af forældreløse finnebørn er blot nogle enkelte eksempler på en langt mere omfattende hjælpeindsats fra navnlig svensk og dansk side. Man bør også nævne hjælpearbejdet for flygtninge fra de baltiske lande og i det hele taget for de lande, der kom under kommunistisk herredømme med forfølgelse og terror til følge.

vist ikke længere mission i den betydning, man havde anvendt ordet ved århundredets begyndelse, og som blev proklameret fra Edinburgh-konferencen i 1910. Der var fortsat tale om missionsindsats, men den var forbundet med andre holdninger end dem, der havde fundet udtryk i tidligere tiders udtryk som ”hedninger” og ”de vilde”.

Hvortil kom, at man ikke begrænsede arbejdet til at gælde ”fra os til dem”, men arbejdet blev også set som evangelisering indadtil i de gamle kirkers egen kontekst. Hertil hørte bl.a. talen om ”stewardship”, der måske bedst kan oversættes som ansvarliggørelse af det kristne lægfolk. Det var nemlig et hovedsynspunkt blandt de amerikanske medarbejdere i hjælpearbejdet, at en af grundene til, at de europæiske kir-

Men hjælpearbejdet var ikke begræn-

ker havde vist sig afmægtige i forhold

set til Europa. Der blev sat et omfatten-

til den grasserende ondskab og var for-

de hjælpearbejde i gang i Mellemøsten,

faldet til passivitet og blind lydighed

i første omgang blandt de palæstinen-

over for statsmagten, var den umyndig-

sere, der blev de umiddelbare ofre for

gørelse, der havde præget lægfolket i

krige og blev flygtninge efter staten

mange af de protestantiske statskirker

Israels oprettelse. Det gælder ikke min-

i Europa.

dre hjælpearbejdet i Fjernøsten, hvor Hongkong blev opsamlingssted for en stor del af dem, der flygtede for Maos hær.

En tredje side af det nye samarbejde var det økumeniske samarbejde. Det indbyrdes samkvem blandt lutherske kirker kunne ikke stå alene, men der

En helt anden side af samarbejdet, der

måtte være tale om en både-og strate-

blev indledt i Det Lutherske Verdens-

gi, sådan at man dels havde samarbej-

62

NY MISSION 30

de blandt lutheranere, dels fællesskab

der var oversat til flere sprog. De velin-

med andre kirkesamfund, i første ræk-

formerede vidste desuden, at Prenter

ke de protestantiske kirker, der var med

havde forfattet et memorandum under

i Kirkernes Verdensråd. Også denne

krigen, der begrundede, at kirken ikke

side af samarbejdet undergik betyd-

kunne se passivt til, når retten var truet.

ningsfulde forandringer og udvidelser, hvilket ikke skal omtales nærmere her.

Sammenfattende: Det var disse fire hjørnestene, der tilsammen udgjorde

Den fjerde og afgørende side af sam-

et bygningsfundament, der viste sig i

arbejdet var den teologiske. Her gjaldt

stand til at vare ved ud over den helt

det i første række om at forny forstå-

specifikke situation, der havde karak-

elsen af Martin Luthers reformatoriske

teriseret indledningsfasen, også selvom

grundtanker, således at de blev ført ud

konteksten efter få år skiftede karak-

over de misbrug, man havde mødt, ikke

ter.

mindst blandt kristne i Tyskland, der havde sat bindestreg mellem Luthers

Litteratur

forståelse af de skabte ordninger og

Bak, Thorkild o.a. (red.)

2010 Grænser for solidaritet. Indvandrerpolitik i dansk og europæisk perspektiv. København: Anis.

nazismens forståelse af race, folk og stat. Her var den nordiske lutherdom af stor betydning. Den svenske teolog Anders Nygren, der blev valgt som LVF’s første præsident, anvendte flere gange det manende slagord ”Fremad mod Luther” for at sige, at man ikke skulle stirre sig blind på de beskæmmende misbrug, reformatorens tanker i tidens løb havde været udsat for. Det væsentlige skulle hentes frem og havde uforandret gyldighed. En markant begivenhed var afholdelsen af den første internationale Luther-forskerkonference i Århus 1956 med Regin Prenter som vært. Prenter var på dette tidspunkt formand for den teologiske kommission i LVF, han var højt respekteret for sine bøger om Luther, og sin dogmatik,

NY MISSION 30

Besier, Gerhard & Gerhard Sauter: 1985 Wie Christen ihre Schuld bekennen.

Die Stuttgarter Schulderklärung 1945. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht.

Løgstrup, Knud Ejler: 1945 ”Opgør eller selvbedrag”. I Tidehverv 1945, Sp. 67-82. Optrykt i Harald Østergaard-Nielsen o.a: Opgørets Nødvendighed.

Schjørring, Jens Holger o.a. (red.)

1997 From Federation to Communion.

The History of the Lutheran World Federation. Minneapolis: Fortress Press.Tysk udgave samme år.

Schjørring, Jens Holger (red.): 2001 Nordiske folkekirker i opbrud.

National identitet og international nyorientering efter 1945. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

63

Söhlmann, Fritz (red.)

1946 Treysa 1945. Die Konferenz der evangelischen Kirchenführer 27.-31.

August 1945. Lüneburg.

Jens Holger Schjørring, f. 1942, er tidligere professor i teologi ved universitetet i Århus. Han har redigeret og skrevet en stor del af jubilæumsbogen om Det Lutherske Verdensforbund i anledning af 50-års jubilæet i 1997; desuden redigeret bøger om de nordiske folkekirker og kirkerne i Østeuropa under kommunismen. Endvidere har han skrevet bøger om den tyske kirkekamp i Hitler-tiden, om Grundtvig og om andre sider af nyere dansk kirkehistorie.

64

NY MISSION 30

NY MISSION 30

65

66

NY MISSION 30

Refugee Crisis in Europe: Season and out of Season

By Michel Jalakh

The fleeing of millions of people from their homes, many of whom head for Europe, due to the refugee crisis, may be the ‘new normal’, due to all the problems facing countries in the Middle East and sub-Saharan Africa and elsewhere. For EU to solve its ‘refugee crisis’ it has to develop a common vision and based on that a common action. The real ‘refugee crisis’, however, is a crisis in the countries of origin of the refugees. The goal must be to develop societies that respect human rights and human dignity with solid systems of social services and free access to all basic human needs – as is the case in European countries that attract refugees. Those who suffer most are minority groups because they are the most vulnerable, in particular the Christian minority that is in danger of disappearing from some countries in the Middle East. The Christians, however, have a very significant role for the future of the countries in the Middle Eastern and North African countries as a model of alterity and openness.

Introduction

As long as we do not share the same

The chain of wars, crises, persecution,

understanding of the crisis roots and

and oppression, forced millions to flee

a harmonious vision of its solution, ef-

their homes in the Middle East, sub-Sa-

forts shall remain random, or even con-

haran Africa, and elsewhere. Everyday

tradictory.

an estimated 42,000 more join them. ting an acute crisis and increasingly

The crisis Europe is facing – and the crisis to come

an anti­refugee politics in Western and

Before speaking from a ‘countries of

other wealthy countries. We all are

origin’ point of view, it is of utmost

committed to seek collaborative and

importance to start from a European

coordinated efforts to face this crisis.;

standpoint.

Many of them head for Europe, crea-

NY MISSION 30

67

Many analysts are saying that the ‘cri-

es or regions, but crushed by economic

sis’ should no longer be referred to as

difficulties and harsh living conditions,

such, because it has become the ‘new

are seeking a better life by falsifying

normal’. Hearing news of refugees,

Syrian passports, or simply travelling to

hundreds of thousands, no longer sur-

Europe as Syrian refugees who lost their

prises anybody. Deaths of dozens, in-

passports during the war and bombard-

cluding infants, during their hazardous

ments. Lastly, we know that ISIS has an

journeys no longer shock anybody. No-

indefinite number of authentic Syrian

netheless, it seems to me that we are

passports in its possession, those of Sy-

only seeing the tip of the iceberg, for a

rian soldiers or civilians, they killed or

greater crisis is brewing in the horizon.

captured, or even those they are able

In fact, even if we imagine that conflicts in the Middle East come to an end tomorrow, we can be assured that the number of refugees that have reached Europe will be multiplied three times at least. For each person who crossed, you can be assured that their family, wives, children, parents, brothers, and even friends and acquaintances, are waiting for the first chance to join them. Moreover, the birth rates of immigrants remain very high, and will remain so – or even increase! - given the fact that infants benefit from many social services and welfare offered by European States.

to deliver as they have taken control of entire cities and governorates. Having commemorated the events of Charlie Hebdo a few months ago, we know that the perpetrators are still free, and perhaps have travelled like other terrorists, including those responsible for the Paris attacks, using false - yet valid - passports. And should we even mention that many of these refugees are not necessarily ISIS, but could easily be seduced to perpetrate acts of hate and violence, such as the sad events witnessed in Cologne and Stockholm on 2016 New Year’s Eve?

the conflicts in Libya and Yemen exa-

The three policies that Europe needs to develop in a common vision: Foreign policy, refugee policy, and integration policy

cerbate, they might be the new sour-

Now, as we stand before this grim pic-

ces of refugees seeking European soil.

ture, so vast, so complicated, where

Furthermore, many individuals, not ne-

does the solution begin? The biggest

cessarily coming from war-torn countri-

problem the EU is facing is the lack of

On another level, the situation in the Middle East is not getting prettier: as

68

NY MISSION 30

a common vision, and therefore com-

EU States, but also to help the integra-

mon action. Indeed, public opinion in

tion process. We must be aware of the

each country is divided upon itself, let

dangers that lie behind the grouping

alone the 28 states altogether! Some

of refugees together, in the formati-

are trying to close their borders, others

on of ‘ghettos’ where they move their

tighten security measures, and the

homeland situation into this new geo-

large­scale plan for resettlement accor-

graphical location while conserving all

ding to quotas is insisted upon by some

its characteristics (language, traditions,

and refused by others. In facing one of

culture, mentality, etc.).

Europe’s biggest crises outside of war be the strengthening of solidarity and

The source of the crisis: Countries of origin

confidence among the EU states them-

The ‘real’ crisis vs. the ‘European’ crisis:

selves. We must not lose faith in each

Upon this, I turn towards the countries

other. We have seen it very well: barbed

of origin. As a matter of fact, when we

wires on borders did not stop the refu-

say ‘the refugee crisis’, are we referring

gee flow, but gave greater opportuniti-

to the crisis they face in their home-

es for smugglers and bigger dangers for

lands, or rather to the crisis Europe is

migrants. It’s time to come out of reacti-

facing with the outgrowing crossing its

onary solutions and develop a common

borders? I think we can all agree that

vision, a comprehensive vision that

the latter is true. Thus, the crisis had

unites all European states around tho-

been unnoticed until it became proper-

rough, long-lasting and peace building

ly ‘European’. But the true source crisis

actions. This vision starts with foreign

is elsewhere, and the refugee flux is

policy measures: what role should Euro-

merely one of its secondary effects. For

pe play in the conflicts taking place in

Europeans, our ‘refugee crisis’ is a col-

Africa and the Middle East. It extends

lateral damage. Therefore, in order to

to the refugee policy that Europe is

properly understand it and reach pos-

trying to develop, and finds its end in

sible solutions, we must go back to the

the integration process that must take

original problem: the crises refugees

place for the refugees in welcoming

face inside their original countries rava-

countries.

ged by war and misery.

Speaking of integration, we realize that

Developing pull factors and ending

resettlement of refugees is necessary,

push factors in MENA countries: Refu-

not only to share their burden amongst

gee experts tell us that refugee flows

time, perhaps our first concern should

NY MISSION 30

69

are determined by ‘push’ and ‘pull’

began with executions, tumults, and

factors. Regarding our ‘pull’ factors,

mass arresting, we realize that much

let us ask ourselves: why is Europe lu-

needs to be done. Let us help develop

ring refugees to the point of risking

the pull factors that we enjoy in those

everything - even their lives - just to

regions where they lack the most, and

reach this ‘Promised Land’? The answer

maximize our efforts to end all push

is clearly for all the great things Europe

factors in stake. That should be our first

has to offer: respect of human rights

concern, and the first step, in order to

and human dignity, most of all freedom

put an end to the refugee crisis.

of expression and freedom of religion,

fortunately, our refugees did not find

The role of Christians in MENA countries as a model of alterity and openness

these pull factors back home, and not

On another note, it goes without say-

even in their neighbouring countries,

ing that our actions must be coordina-

with whom they often share the same

ted in order to end the on-going con-

language and culture, and to which the

flicts that keep expanding in the Mid-

journey is much more safe and simple.

dle East, thus eliminating the ‘push fac-

On another hand, so many push factors

tors’ - that drive all these people away

are in place in MENA countries, espe-

from their homes into other continents.

cially war, persecution of minorities,

Yet, it is vital to highlight an important

censorship, and poverty.

case here, that of minorities. Undoub-

a solid system of social services and free access to all basic human needs. Un-

Certainly, we will not lessen our respect for human rights in order to drive the refugees away, but maybe we should concentrate our efforts on developing human rights respect in all Middle Eastern and African states, even in the whole world. Had these countries of origin, or even their neighbouring states, established political systems where the individual is valued and respected, all these refugees would not have sought Europe instead. But unfortunately, as the New Year in the Middle East

70

tedly, war affects everybody, and refugees come from all religious and ethnic backgrounds. However, minority groups suffer the most, because they are the most vulnerable. In Iraq and Syria, the number of Christians has significantly dwindled. If this trend keeps developing, there won’t be any Christians left in this region. Whole villages have been attacked, invaded, sacked, and brutally massacred. Nuns and priests have been kidnapped and killed. Even bishops have been killed and kidnap-

NY MISSION 30

ped, and some are still missing up to

is acknowledged and even perceived as

this very moment. Christians face daily

an enrichment. Furthermore, the sole

death threats because of their religion.

presence of Christians amidst Muslims

Thus, in addition to all the other push

should serve as a catalyst of some sort, a

factors that are common to all refu-

reminder that difference exists, that so-

gees, Christians are facing additional

ciety cannot be made based on a sing-

persecution and thus much stronger

le ubiquitous mould. Model, sign, and

push factors.

continuous reminder of alterity, open-

As the Middle East is emptied of its Christians, its chances for a lasting peace diminish. The existence of Christians in these countries, in addition to its historical importance, is necessary today more than ever, for they offer a model of alterity in the midst of wars where each group seeks to eliminate the other. We know that Islam is battling with the idea of diversity within itself, as tensions between Shiites and Sunnis exacerbate, and conflicts rage even within radical groups themselves.

In Christianity, there is a place for the ‘other’, even if theological disagreements exist. On the contrary, difference

ness and dialogue, ­Christians must be helped to stay in their homelands, in their original villages where Christianity grew and flourished, otherwise, the whole region will sink further into wars of exclusivism and elimination.

Conclusion In conclusion, I would like to insist on the importance of regaining our confidence in each other, of sitting together and reaching a common vision through dialogue and shared responsibility, of dealing with the sources of the crises, putting an end to wars, spreading respect for human rights, openness, and alterity.

Fr. Dr. Michel Jalakh, is the Secretary General of the Middle East Council of Churches.

NY MISSION 30

71

72

NY MISSION 30

Den afrikanske kirkes ansvar for og tilgang til flygtningesituationen Af Robert Goyek

Flygtningeproblemet er universelt, og også i Cameroun har man både tidligere og nu taget imod mange flygtninge. Begrundelsen for at tage sig af flygtninge henter kirken i de bibelske skrifter. Den Lutherske Brødrekirke er i samarbejde med en række partnere dybt involveret i arbejdet blandt flygtninge og fordrevne i Cameroun. Det nordlige Cameroun er hårdt ramt af Boko Harams terrorvirksomhed i både Cameroun og Nigeria, og antallet af flygtninge og internet fordrevne er stigende. Den forværrede sikkerhedssituation har haft stor negativ indvirkning på befolkningens daglige liv, og som respons på denne situation har Den Lutherske Brødrekirke og dens søsterkirker taget en række initiativer for at genetablere freden i Nordcameroun. Det er imidlertid et stort aktiv - i denne alvorlige situation - at der i Cameroun ikke er nogen alvorlige spændinger mellem religiøse eller etniske grupper.

Flygtninge i Cameroun

for, at andre gør en humanitær indsats

En flygtning er en fremmed, der har

for, at han kan bevare håbet om at for-

brug for støtte, for beskyttelse og for

blive i live.

et sikkert tilflugtssted. Hans liv er i fare, da han ikke længere har en sikker bolig derhjemme. Der er sket noget, der har tvunget ham til at forlade sin sædvanlige bopæl. Det, der er sket, har gjort, at han har været nødt til at forlade sit hjem - det kan være en krig, en social konflikt, en naturkatastrofe osv. Under disse omstændigheder er flygtningen i en yderst vanskelig situation, hvor han kan miste livet. Derfor har han brug

NY MISSION 30

Situationen med flygtninge, indvandrere og fordrevne er et af de problemer, som berører hele verden. Intet land eller kontinent er sparet. Gennem historien og især i dag har verden oplevet vold: krige, naturkatastrofer og til det føjer sig i dag fattigdom på grund af en egoistisk økonomisk politik, og en global terrorisme, som forstærkes af de moderne kommunikationsmidler, samt den miljømæssige krise, som bringer

73

millioner af menneskers liv i fare. Der-

grund af Bibelens lære, at kirken i Afri-

for krydser millioner af flygtninge hver

ka påtager sig sit ansvar over for flygt-

dag grænser for at søge tilflugt, gæst-

ninge.

frihed og mad. Afrika er ingen undtagelse - i de senere år har kontinentet haft borgerkrige og politisk uro (Tchad, Den Demokratiske Republik Congo, Elfenbenskysten, Den Centralafrikanske Republik, Burundi ) hvortil kommer den islamiske terrorisme (Mali, Nigeria, Niger, Cameroun, Tchad). Cameroun er hårdt ramt af dette i den nordlige og østlige del af landet, og i dag har landet

”For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.” (Matt 25, 35-36). Dette ord af Jesus minder os om vores ansvar som kristne for flygtninge og fordrevne.

næsten 70.000 nigerianske og næsten

På baggrund af erfaringerne fra slaveri-

lige så mange centralafrikanske flygt-

et i Egypten og eksilet i Babylon, befa-

ninge. For nigerianernes vedkommen-

ler Gud sit folk ikke at undertrykke den

de er de flygtet fra Boko Haram-sektens

fremmede, men snarere elske ham som

grusomheder, mens centralafrikanerne

en landsmand. Dette afspejles i loven:

er flygtet på grund af borgerkrigen. Til

”Den fremmede må du ikke udnytte el-

disse flygtninge skal lægges de internt

ler undertrykke. I kender de fremmedes

fordrevne i Cameroun, der er flygtet fra

kår, for I var selv fremmede i Egypten”

deres landsbyer og har forladt alt på

(2 Mos 23,9). ”Når en fremmed bor som

grund af terrorangrebene.

gæst i jeres land, må I ikke udnytte

Det er ikke første gang, at den nordlige del af Cameroun tager imod flygtninge. Mange gange har Cameroun huset tusindvis af flygtninge fra Tchad, der flygtede fra borgerkrigene i deres land i 1980, 1990 og 2008.

ham. Den fremmede, der bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham som dig selv. I var jo selv fremmede i Egypten” (3 Mos 19,33-34).

Kristne må holde fast i dette tema om at hjælpe fremmede: Vi er på pilgrims-

Den bibelske begrundelse for kirkens ansvar for flygtninge

færd mod Guds stad. Den kristne iden-

Kirken har et vigtigt ansvar overfor

landområde, eller biologisk, etnisk, na-

flygtninge. Bibelen er kilden til og nor-

tional, eller kulturel oprindelse.

tificerer sig ikke med et bestemt sted,

men for kirkens liv og tro, og det er på

74

NY MISSION 30

Jesus tog imod fremmede i modsætning

har fra starten af sin mission været in-

til, hvad der var sædvane hos mange

volveret i programmer med støtte og

af den tids jøder. Episoden med den

nødhjælp til flygtninge og fordrevne

syrisk-fønikiske kvinde er afgørende

i Cameroun. Her spillede den sin rolle

(Mark 7,24-31). Jesus glæder sig over,

som partner med regeringen og ngo’er,

at nogle grækere er interesserede i ham

herunder FNs Flygtningehøjkommissa-

(Joh 12,20ff.), Jesus modtog den romer-

riat (UNHCR). Kirkens rolle er huma-

ske officer, han helbredte kanaanæerne

nitær bistand til internt fordrevne og

og talte positivt om samaritanerne.

flygtninge, hjælp, mad, sundhed og

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner giver os en ny definition af begrebet ’næste’. Lignelsen fortæller os, at i mit liv er det ikke bare mig, der er til, men også den, der har brug for mig.

Den sårede mand er ikke den, som vi skal beslutte, om vi vil regne for ’vores næste’: det er ham, som vi opfordres til at være næste for. Din næste er ikke den, vi vælger, men den som møder os, og som vi kommer tæt på.

sundhedspleje, moralsk og især åndelig bistand, organisering af bede-celler, alfabetisering i lejrene og andre steder hvor flygtninge og fordrevne opholder sig, organisering af søndagsgudstjenester og bibelstudier, uddannelse af kvinder og unge i indkomstskabende aktiviteter, uddannelse til en kultur af fred og tolerance, fredelig sameksistens mellem trossamfund og arbejdet i muslimsk-kristne relationer for fred. Vi har også i samarbejde med partnere i

En anden velkendt passage er, hvor Jesus

Europa udført projekter med humani-

identificerer sig med de fattige, de syge,

tær bistand for at møde vigtige behov,

fangen, den fremmede. ”Jeg var frem-

fx mad, sundhed, bolig, uddannelse mv.

med, og I tog imod mig” (Matt 25,35). I kirken er ingen en fremmed, fordi gæstfrihed og solidaritet over for fremmede, flygtningen for den kristne ikke kun er en menneskelig pligt til gæstfrihed, men et præcist krav, som udspringer af trofasthed mod Kristi lære.

Den Lutherske Brødrekirkes engagement i flygtningearbejde Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun

NY MISSION 30

I årtier har Den Lutherske Brødrekirke også bidraget til bistand til flygtninge fra Rwanda og Congo (DRC) i lejren Langui Pitoa i Garoua. Og i flygtningelejren i Poli og Kousseri, hvortil der kom flygtninge fra Tchad under borgerkrigen. I dag står kirken over for tilstrømningen af flygtninge fra Nigeria og Den Centralafrikanske Republik på grund af terrorangreb udført af den islamiske sekt Boko Haram i Nigeria og

75

ske Republik. Alle internationale og

Boko Haram sektens baggrund og udvikling

nationale organisationer samt staten

Siden juli 2013 har alle i de to regioner

Cameroun anerkender og værdsætter

i det nordlige Cameroun levet i en psy-

det som Den Lutherske Brødrekirke og

kose på grund af angreb fra den isla-

andre protestantiske og katolske kirker

miske sekt Boko Haram. Boko Harams

i Cameroun gør, og især, at man ind-

indtrængen i de nordlige regioner i

drager religiøse ledere for at oplyse og

Cameroun, de nordøstlige områder i

uddanne dem til en fredskultur, til fre-

Nigeria og i Tchad og landsbyer langs

delig sameksistens og gensidig respekt

Tchad-søen er blevet hyppigere i dag.

for andre, til respekt for livet og den

If. rapporter omfatter disse krænkelser

menneskelige værdighed, og derved

afbrænding af landsbyer og marker,

reducerer den ånd af radikalisering og

bortførelse af børn og af kvinder, inti-

religiøs ekstremisme, der undergraver

midering af civilbefolkningen, drab og

fred og udvikling i samfundet. Især re-

nedslagtning, angreb på sikkerheds-

spekt for mindretal uanset hvilken tro,

styrkerne, og i sultanaterne Fotokol,

de tilhører.

Kousseri, Kolfata, etc., katastrofer og

oprørsgrupperne i Den Centralafrikan-

Denne tilgang synes vi er vigtig i samfundet i dag, ikke mindst kampen mod underudvikling, fattigdom og især arbejdsløshed blandt de unge, som er målet for den terroristiske sekt Boko Haram. De hellige bøger, Bibelen og Koranen, kan bruges til uddannelse i etik og i fredskultur.

plyndringer i moskeer og kapeller / kirker (Mayo-Moskota) og selvmordsoperationer i byområder (Maroua, Fotokol, Kolfata, Mémé, etc.). Denne mere og mere kritiske situation fortsætter med at svække økonomien i de berørte områder: De embedsmænd, der bor i områder, hvor Boko Haram militsen opererer, forlader deres post, trans-

I det følgende vil jeg beskrive Den Lu-

portkonvojer med hundredvis af sække

therske Brødrekirkes konkrete tiltag i

af mad røves af denne sekts guerillaer.

forbindelse med de nigerianske flygt-

Som en naturlig følge heraf er kom-

ninges og de internt fordrevnes situa-

merciel trafik langsom og besværlig,

tion i de nordlige regioner i Cameroun

hvilket betyder at det er vanskeligt at

og begynde med at give en oversigt

transportere fødevarer fra det nordlige

over situationen for flygtninge og in-

Cameroun til Nigeria og tilsvarende at

ternt fordrevne.

transportere nigerianske forarbejdede varer til Nordcameroun.

76

NY MISSION 30

Uanset hvad man i øvrigt siger om

kompleksiteten af de strategier, Boko

oprindelsen af Boko Haram (politisk,

Haram militsen anvender: brug af små

religiøs, etc.,) ser det faktisk ud til, at

børn, især piger (for de flestes vedkom-

denne bevægelse blev født ud af en

mende under 15 år), der sprænger sig

protest fra ungdomsårgange, der ikke

selv i luften i selvmordsoperationer, el-

kunne finde arbejde eller beskæftigelse

ler sprængstoffer gemt i fødevarer og

efter deres videregående uddannelse

bragt til eksplosion på åbne markeder

på skoler i Nigeria eller i Vesten. Den-

(omkring femten selvmordsbombean-

ne protest havde ret til at blive hørt og

greb er udført siden juli 2015). Disse

anerkendt. Desværre blev den brutalt

operationer har forårsaget snesevis af

undertrykt med magt. Disse unge men-

døde og hundredvis af sårede.

nesker brændte deres eksamensbeviser og anså nu vestlig uddannelse for synd, ’haram’, deraf navnet. Derfor er ’Boko Haram’ ikke kun en politisk-religiøs bevægelse, men frem for alt samfundsøkonomisk.

Ifølge visse kilder rekrutterer Boko Haram militsmedlemmer blandt børn i koranskoler i landsbyerne ved floderne, hvor deres skjulesteder er. Forældrene tilbydes store beløb eller tvinges til at ofre deres afkom for ’Allahs sag’ !! An-

Udover at levevilkårene i lokalsamfun-

dre tilfælde minder om en gentagelse

dene er uholdbare og uudholdelige,

af bortførelsen af piger fra en skole

sættes sikkerheden for tiden på en

i Nigeria i 2013. Efter at være blevet

voldsom prøve i flere brændpunkter,

hjernevasket er disse unge blevet men-

hvor der er usikkerhed på tværs af

neskelige bomber i selvmordsaktioner.

grænserne, i Nordcameroun og langs Tchad-søen, hvor områder er afskåret af denne sekt.

Således påtvinger disse terrorister os en civilisationskrig, hvor deres ukontrollable ekspansion fører til en tilbageven-

Til trods for de nationale væbnede styr-

den til ’barbarernes tid’, hvor freden –

kers forholdsregler (ca. 3.000 soldater

shalom – ødelægges.

er udrustet) og en nylig udsendelse af en multinational styrke på omkring

Befolkningens mobilitet

2.600 mand i grænseområderne, er det

Den forværrede sikkerhedssituation

stadig ikke lykkedes for Camerouns re-

har også haft en betydelig indvirkning

gering og dens allierede at gribe ind

på det daglige liv i de berørte lokal-

med fasthed for at dæmme op for den-

samfund. Landbrug, grænsehandel og

ne afskyelige forbrydelse. Det skyldes

fiskeri i Tchad-søen og andre aktivite-

NY MISSION 30

77

ter er blevet afbrudt. De militære ak-

På grund af familiemæssige og etniske

tioner forhindrer civile i at bevæge sig

bånd befinder de fleste internt fordrev-

frit, hvilket gør livet meget vanskeligt

ne sig i de lokalsamfund, som har taget

for det store antal af nomader og hyr-

imod dem. Ifølge tilgængelige oplys-

der i regionen. Og eksplosionerne for-

ninger bor 36% af de internt fordrevne

årsaget af selvmordsbomber, såkaldte

hos værtsfamilier, mens 28% bor i lejet

’menneskelige bomber’, plager på sam-

bolig, 24% i improviserede lejre (for ek-

me måde dagliglivet i byer som Maroua

sempel en ny lejr oprettet nær Mora)

og Mokolo Mora, hvor ingen går ud

og 12% i delvist ødelagte bygninger,

efter 18.30.

religiøse bygninger og offentlige byg-

Tilstedeværelsen af miner og Boko Harams militser i visse områder (Fotokol, Mayo-Moskota og Kolfata) gør adgangen vanskelig for nødhjælpsarbejdere, og befolkningen har forladt landsbyerne.

Antallet af flygtninge og internt fordrevne I flygtningelejren Minawao befinder der sig 70.568 flygtninge. Efter at visse familier er rejst, er den samlede befolkning af internt fordrevne anslået til at være 81.693 mennesker i kommunerne

ninger.

Forholdet til værtssamfundet og den aktuelle situation Trods psykose og stress i landsbyerne i grænseområderne er værtssamfundene klar til at modtage de fordrevne i så lang tid, som det er nødvendigt, eller i begrænsede perioder. Derfor deler disse fællesskaber mad, vand, sundhedsydelser, jord og andre goder med de fordrevne. Mens krisen fortsætter, vil presset på både fordrevne og værtssamfund øges.

Mayo-Tsanaga, Mayo-Sava og Logo-

Men i de større byer er næstekærlig-

ne-et-Chari, som huser det største antal

heden til udlændinge, hvis baggrund

fordrevne.

man er i tvivl om, for det meste smuld-

På trods af de modforholdsregler, som Camerouns brigade for hurtige indsatser har taget, er det muligt at antallet af fordrevne vil stige yderligere, da vi for nylig har registreret over 800 nye internt fordrevne i Mayo-Moskota kommunen og 400 i Mora.

78

ret. I moskeer (for eksempel Maroua) nægtes udlændinge adgang, og kirker har fordoblet årvågenheden: man har oprettet vagt-udvalg under gudstjenesten, har forbudt kvinder at tage deres håndtaske med i kirken, reduceret antallet af religiøse bygninger og moskéer i Maroua mv.

NY MISSION 30

af Cameroun, og imamerne har truffet

Forebyggelse af konflikter og forbedring af fødevaresikkerhed og levevilkår for flygtninge og fordrevne.

ledsageforanstaltninger for kvinder.

Dette arbejde sker på flg. møde

Gentagne razziaer (i strid med kon-

• Bevidstgørelse (oplysning), udveks-

ventionen om menneskerettigheder)

ling og uddannelse af lokalsam-

sker dagligt i byerne Maroua og Ga-

fundene om vigtigheden af fred i

For øjeblikket er kvinder holdt op med at bære burka eller andet slør i næsten alle større byer i den nordlige del

roua, og rejsende undersøges systematisk.

Efter en oplysningskampagne giver motorcykel-taxachauffører flere oplysninger til myndighederne. Dette samarbejde bærer allerede frugt, fordi de unge angiver mistænkelige tilfælde til politiet eller gendarmeriet: I Maroua blev således tre mænd, der bar våben og sprængstoffer, og seks børn under 15 år, som var i besiddelse af en bombe, tilbageholdt af politiet, og finkæmningen fortsætter.

landet.

• Organisering af faste møder mellem muslimske og kristne ledere på lokalt, nationalt og regionalt niveau.

• Inddragelse af myndighederne i disse møder.

• Organisering af møder mellem kvinder og unge mennesker fra forskellige religioner for at samtale med dem om værdien af at bo og leve sammen.

• Udvikling og udførelse af nødhjælpsprojekter med distribution

På nationalt niveau har regeringen i

af fødevarer m.m. til flygtninge-

løbet af juli 2015 arrangeret hjemtrans-

lejren i Minawao og til de internt

port af omkring 2.700 nigerianere, som

fordrevne.

boede i Cameroun i uoverensstemmelse med reglerne. Dette skete bl.a. i kom-

Visionen om Shalom

munerne Logone, Chari og Mayo-Sava.

Fred er i centrum både i kristendom-

Herefter vil vi se på Den Lutherske Brødrekirkes ansvar for og respons på denne situation. EFLC og dens søsterkirker arbejder sammen for at genetablere freden i Nordcameroun.

men og i islam. Derfor prædiker de religiøse ledere, at det er en pligt at leve i fred sammen med andre, at være tolerant og søge efter fred, og undgå enhver adfærd, der underminerer freden. De fordrevne er uden diskrimination blevet modtaget under deres flugt

NY MISSION 30

79

af forskellige familier, der tager deres

skab af formand for det protestan-

ansvar på sig, og lejlighedsvise og spon-

tiske kirkeråd i Cameroun, havde

tane indsamlinger er blevet organiseret

deltagelse af muslimske og kristne

for deres sag i kirker og andre steder.

ledere fra hele Nordcameroun, Tchad, Den Centralafrikanske Re-

Den Lutherske Brødrekirkes ansvar og tilgang

publik, Mali og Benin.

• at skabe et netværk med andre

Den Lutherske Brødrekirke udfører

ngo’er og missionsorganisationer

diakonalt arbejde, fordi vi tror på, at

(kristne) for at tale om ’mission,

Guds mission forvandler verden gen-

der forvandler’.

nem Hans kirke for Hans riges skyld.

• at inddrage unge ved at tilskynde

Vores vision er et samfund, der lever

dem til at være forandringsagenter

livet ’i overflod’ i al sin mangfoldighed,

i vores lokalsamfund og modvirke

fri for fattigdom, for uretfærdighed og

vold. Vi har virkelig brug for den

for konflikter. Derfor er vi optaget af at

unge generation til at være en

hjælpe de nigerianske flygtninge i Mi-

stærk stemme i deres lokalsam-

nawao-lejren og de internt fordrevne.

fund, og for at de engagerer sig

Vi kan udvikle kreative måder til at være katalysator for en mission, der vil forvandle disse flygtningesamfund. Vi skal opmuntre og være fortaler for, at Kirken tager denne udfordring op, står fast og taler for retfærdighed i vores lokalsamfund, og i hele nationen.

Derfor består kirkens rolle og dens sociale diakoni i • at samle alle kristne og muslimske ledere for at tale om fred, om fattigdom og integreret mission, i lighed med den konference om

80

i fortalervirksomhed, for disse unge har en vigtig rolle at spille i bæredygtig udvikling og kan blive ledere og iværksættere. Denne slags projekter bør fremmes blandt unge og kvinder.

• at opfordre Camerouns regering til indsatser for unge, der er berørt af fattigdom og arbejdsløshed.

• at igangsætte fortalerprogrammer over for myndighederne og lokaladministrationerne omkring den voksende krise for flygtninges og internt fordrevnes vilkår.

konfliktforebyggelse og fred, som

Følgende indsatser kræves for at nå

blev afholdt den 27.-31. juli 2015 i

disse mål: Bevidstgørelse, uddannelse,

Garoua. Mødet, som pastor Robert

rådgivning, støtte og donationer i form

Goyek tog initiativ til i sin egen-

af naturalier, materialer og penge til

NY MISSION 30

de forskellige målgrupper (flygtninge,

se udenlandske flygtninge og fordrev-

fordrevne, værtssamfund, religiøse og

ne personer, der søger tilflugt. Stater,

traditionelle ledere, kvinder og unge

ngo’er, og kirker bør åbne deres døre

mennesker, etc.).

for at komme dem til hjælp; det er en nødsituation, fordi det er et spørgsmål

Udnyt det vigtigste aktiv Der er ingen religiøse spændinger eller stammekrige af høj intensitet i Cameroun i øvrigt; dette er en meget positiv situation, som vores politiske og religiøse ledere og udviklingspartnere kan udnytte.

Dette er altså vores mission over for dis-

om at redde liv, som er i fare.

Det er sørgeligt at se disse mennesker omkomme på havet, i ørkenen, i deres krigsramte lande lige for øjnene af os på grund af nogens ønske om økonomisk eller politisk magt. Vores medmennesker må stå over alle andre prioriteter i livet.

Robert Goyek er præsident for Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun og formand for Det Protestantiske Kirkeråd i Cameroun.

NY MISSION 30

81

82

NY MISSION 30

Det lyse eller det mørke Tyskland?

Tyske kirkers svar på den europæiske flygtningekrise Af Jonas Adelin Jørgensen

Med modtagelsen af omkring 1,1 mio. flygtninge og migranter var Tyskland det land i Europa, der i 2015 modtog langt flest flygtninge og migranter. Reaktionerne har være blandede. I den ene ende af spektret var der afbrændingen af flygtningecentre, i den anden ende af spektret var der en fælles erklæring om den europæiske flygtningekrise, underskrevet af 20 ledende biskopper og præster fra de tyske protestantiske kirker. Her understreges ansvaret for at redde flygtningene fra farer og pligten til at modarbejde fremmedfjendtlighed. Avisen ”Der Spiegel”, der peger på at tyskerne står i et vigtigt valg om landets fremtid, anerkender betydningen af den vejledning kirken, med sin erklæring giver borgerne.

Den tyske avis Der Spiegel bragte

Baggrunden er den enorme strøm

den 29. August 2015 en cover-historie

af flygtninge, som er ankommet til

med to titler: ”Helles Deutschland” og

Europa og til Tyskland i særdeleshed.

”Dunkles Deutschland” - ”Det lyse Tysk-

Ifølge tyske myndigheder ankom 1,1

land” og ”Det mørke Tyskland”. Det

million migranter og flygtninge i 2015

lyse Tyskland ledsages af et billede af

til Tyskland.2 Mange krydser Middel-

tyskere, der med balloner og bannere

havet under fortvivlende forhold. Tu-

modtager flygtninge i en lille by i Sach-

sinder modtages dagligt i Grækenland

sen. Det mørke Tyskland illustreres af et

og Italien. Flygtningestrømmen har i

billede af et brændende flygtningecen-

år nået det højeste antal siden 1992,

ter. Pointen i historien er, at tyskerne i

hvor 438.000 personer fra det tidlige-

disse uger og måneder selv står med an-

re Jugoslavien ansøgte om asyl i Tysk-

svaret for at forme deres fremtid i mø-

land.

det med den store strøm af flygtninge, der er ankommet til Tyskland.1

NY MISSION 30

På et tidspunkt hvor europæiske såvel som vores nationale politikere tøver og

83

lurepasser, og hvor der ikke er nogen

forsøg på at gøre sådanne holdninger

funktionel politik på flygtningeom-

salonfæhige.

rådet, er det interessant at bemærke, hvilken vejledning de tyske protestantiske kirker giver. Den 10. september 2015 udsendte de evangeliske kirker i Tyskland en fælles erklæring om den europæiske

flygtningekrise.

Erklæ-

ringen er underskrevet af 20 ledende biskopper og præster og kan ses som udtryk for den fælles forståelse, der præger tyske kirker.3

Udtalelsen diskuterer de europæiske samfunds eget ansvar i forhold til klimaforandringer, krige, forfølgelser og skrøbelige stater og argumenterer for, at der er et medansvar i form af handelsbarrierer, våbensalg og miljøbelastning. Kirkerne har derfor også et ansvar på den længere bane i form af et opgør med disse uretfærdigheder. Den krise, som vi oplever som en flygtningekri-

Tysklands egen historie og egne erfa-

se, er fra flygtningens og migrantenes

ringer i forhold til at være flygtninge,

eget perspektiv måske snarere en hu-

der har behov for hjælp, spiller en vig-

manitær krise, en militær krise, en mil-

tig rolle i udtalelsen. Men de to grunde,

jøkrise eller en økonomisk krise. Med

som udtalelsen nævner, for at kirkerne

andre ord: Det er Europa, som har en

skal engagere sig, er dels den humani-

flygtningekrise, ikke flygtningene!

tære grund og dels den eksplicitte kristne grund, at Gud elsker og har omsorg for alle skabninger.

Modtagelsen af de jugoslaviske flygtninge engagerede en gruppe af aktivistiske tyske borgere i 1990’erne. Men

Omdrejningspunktet for overvejelserne

den nye flygtningestrøm af især syriske

er mennesket, det enkelte menneske,

og eritreiske flygtninge har engageret

der er på flugt. Det grundlæggende

mange flere og meget bredere. Fordi

spørgsmål i udtalelsen er derfor: Hvor-

kirken er en del af civilsamfundet, så

dan gør vi den enkelte flygtning ret?

har kirkerne ansvar for en inkluderen-

Udtalelsen fremholder tre vigtige om-

de kultur og integration af de enkelte

råder: Dels har vi en pligt til at redde

flygtninge. Sociale medier spiller en

de enkelte flygtninge fra farer. Dels har

stor rolle i forhold til modtagelsen af

vi en pligt til at forhindre skruppelløse

flygtninge, i indsamlingen af tøj, ma-

menneskesmuglere i at udsætte flygt-

drasser, skoletasker og mad. Der venter

ninge for farer. Dels har vi pligt til at

et stort arbejde og et stort pres. Et stort

modarbejde alle former for fremmed-

arbejde for integration fra de mange

fjendtlighed, racisme og had, såvel som

tyskere, der involverer sig, og et stort

84

NY MISSION 30

pres på de mest udsatte – flygtninge –

Noter

som mange steder må leve uønsket og

1. http://www.spiegel.de/international/ germany/spiegel-cover-story-the-newgermany-a-1050406.html.

hadet, som en levende provokation af lokalbefolkningen. Det er tyskerne selv, der står med ansvaret for at forme deres fremtid i modtagelsen af flygtningene, som Der Spiegel fremhæver det, og netop derfor er de tyske kirkers vej-

2. http://america.aljazeera.com/articles/2016/1/6/refugees-germany-more-than-1million.html , 3. maj 2016 3. https://www.ekd.de/download/20150910_gemeinsame_erklaerung_fluechtlinge.pdf.

ledning nødvendig og vigtig.

Jonas Adelin Jørgensen, f. 1973, cand. theol. og ph.d., er generalsekretær i Dansk Missionsråd og ekstern lektor på Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, hvor han underviser i emner vedrørende dogmatik, religionsteologi, økumeni og ekklesiologi.

Har bl.a. skrevet afhandlingen ”Jesus Imanders and Christ Bhaktas. A Qualitative and Theological Study of Syncretism and Identity in Global Christianity” (2006) og redigeret bogen Mission and Money (2015).

NY MISSION 30

85

86

NY MISSION 30

Migration Policy in ‘Fort Europe’: Hospitality as a Christian Response in Danish Context

By Jonas Adelin Jørgensen and Andreas Østerlund Nielsen

In this paper, which was originally presented at the Micah conference in Lima, Peru, in September 2015, we explore the challenge migration poses to Europe, the rhetoric response among Danish politicians and civilians, and how a Danish church reflects upon meeting ‘the stranger’.

Subsequently, we discuss these matters on the basis of theological reflections on migration and hospitality towards immigrants. We argue that an adequate response must engage at both the individual and the societal level and embrace all kinds of strangers, including our own estrangement. Thus, the Danish churches’ response will involve “a costly reorientation of our lives.”

Introduction

licies in Europe and Denmark are pri-

The challenges and consequences of

marily designed to prevent migrants,

1

migration into Europe are colossal.

including refugees, from entering our

News and pictures of large numbers of

territory, rather than to utilize our so-

people crossing the Mediterranean are

cial and economic resources to help

touching, and call for a response. Large

people in urgent need.

groups of refugees walk the highways of Denmark, entering from Germany and attempting to reach one of the Scandinavian countries. This calls for a response from politicians as well as from churches. As representatives of the Danish Christian community, we respect politicians who have to make difficult decisions in this area. However, we are also concerned that current po-

NY MISSION 30

In this article, we first explore the challenges which migration poses to European societies. Secondly, we present the rhetoric among Danish politicians and point out the possible xenophobic root of the modern welfare state. Thirdly, we explore a number of theological resources for engaging the situation differently, focusing on hospitality as

87

we consider how the church should re-

tural Action announced this shocking

spond. We argue that Christian hospi-

figure on World Refugee Day June 20,

tality is directed by an eschatological

and the number is accompanied by a

‘Christian cosmopolitanism’ and this

detailed list of names and circumstan-

provides a different narrative of the

ces of their deaths. According to UNI-

stranger and causes an ecclesial ‘contra-

TED, this list of deaths can be attributed

diction’ to common reactions in our Da-

to the politics of migration in Europe.

nish context. In contrast to the political narrative, the Christian narrative calls for an inclusionary politics characterized by philoxenia. This takes the form of an interview, which gives a concrete illustration of a counter narrative of migrants by response to the refugee crises in a local congregation in Copenhagen.

Current Crisis of Migration in Europe According to the 2014 United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR) report2 , more than 219,000 illegal migrants crossed the Mediterranean

The global refugee situation is alarming: the figure of 23,400 people becoming refugees each day in 2012, grew to 42,500 in 2014.4 Following this global explosion in refugees, the number of illegal migrants crossing the Mediterranean has risen dramatically, in the last three years, from 23,079 in 2012 to almost ten times as many - 219,000 - in 2014.5 Conflicts are key to understanding the increase (Syria, Eritrea), but climatic changes and demographic pressures are also part of the explanation (Western Africa).

last year. Half of these originated from

There is little hope that European po-

West African countries, and the other

liticians will be able to agree on an

half from Syria and Eritrea. The num-

overall strategy for migration. In June

ber is three times higher than in 2011,

2015, the European Union Commission

when the so-called ‘Arab Spring’ was

suggested that member countries recei-

at its highest, and it is expected to be

ve 20,000 extra refugees annually, and

much higher in 2015. In 2014 approxi-

that the 40,000 asylum seekers current-

mately 3,500 men, women and children

ly in Italy and Greece be redistributed

lost their lives in the attempt.

among the European countries6 . This

The grand total for the period 19932014 is at least 22,394 persons who died in their attempts to reach Europe3 . The European network UNITED for Intercul-

88

is unlikely to happen due to national politics in member countries: South European member countries are asking for help, but eastern European member

NY MISSION 30

countries are outright opposed, and

Venstre, but have continued and in fact

northern European countries are reluc-

increased their support of the nationa-

tant to agree. The result is that while

list, populist party Dansk Folkeparti, Da-

the current politics are dysfunctional,

nish People’s Party.

member states have blocked any real solution to the problems. Meanwhile, tens of thousands of desperate people continue in their attempt to reach Europe.

Political response to migration in Denmark In 2014, a total of 638,000 Danes were migrants or first generation descendants of migrants, which is equal to 11% of the total population of 5,650,000 persons. In the same period 10,110 persons applied for asylum, 8,500 were accepted for asylum, 17,000 allowed work permits and 7,370 granted study permits.7 Since summer 2014, there has been an intense debate involving the Social Democratic Party, Socialdemokraterne, and the centre-right Liberal Party, Venstre, concerning migration, and the debate has occasionally almost turned into a contest of which party would come up with the toughest policy towards migrants. From the side of the politicians, the hope has been to discourage potential migrants to Denmark. In contrast to what might be expected,

In the recent national elections in Denmark (18 June 2015), Dansk Folkeparti confirmed their stronghold among Danish voters with 21.1% of the votes, rising to become the largest party in the ‘blue’ block, that is, among conservative and liberal parties - and the second largest party in the Danish parliament.

These developments, in a small country at the Northern brink of the world, may not seem important. But we find that they are significant, as they can be read as harbingers of the situation in the Nordic region more generally, including Sweden, Norway and Finland.

Dansk Folkeparti has campaigned on three issues for the last two decades: anti-Muslim propaganda, a wider nationalist, anti-immigration and xenophobic rhetoric, and an anti-EU stance.

They have projected themselves as the party defending the interests of elderly and economically marginalized people, securing welfare for this group. After the recent elections, the party has become key in forming a new government, nominating the leader of Venstre as Prime Minister.

voters have not been convinced by the

When discussing rhetoric on migration

rhetoric of Socialdemokraterne and

and Danish politics, it is worth noting

NY MISSION 30

89

that Socialdemokraterne was the actu-

zing the labors’ response to capitalism,

al winner of the elections. With 26.3%

demanding medical cover, education,

of the votes, they cemented their posi-

unemployment benefits, etc. Historical-

tion as the main party in Danish poli-

ly speaking, the welfare state is thus a

tics. On the face of it, Dansk Folkeparti

product of a particular form of capita-

and Socialdemokraterne might look

list society, modified by socialist ideas.

like opposites: A populist, xenophobic

Along the same line, Dansk Folkeparti

party versus a traditional Nordic soci-

promises to care for those disadvan-

al democratic welfare party. However,

taged by EU policies, which bring in

if judged by the recent rhetoric, the

cheap labour from other EU countries,

two parties are not opposed to each

and to ensure that even if workers lose

other at all. They both played the xeno-

their employment they can continue to

phobic card in the election campaign.

be consumers. Now the welfare state

Socialdemokraterne pointed out that

can function only if there is strict con-

Eastern Europeans and ‘social dum-

trol of who is eligible for benefits, and

ping’ at workplaces, with contractors

a high level of trust in public gover-

paying non-Danish employees less than

nance. The boundaries must always be

the national Danish agreement, were a

clear and known: who is ‘us’ and who

major problem, and Dansk Folkeparti

is ‘not-us’, but ‘foreign’. This is the xen-

pointed fingers at Arabs, Muslims and

ophobic trait at the root of the welfare

Romas – people with skin colors other

state, and therefore migration has be-

than white. What is more, both parties

come a key discussion point in the re-

are intimately connected with the wel-

cent Danish election campaign.

8

fare state. That is, both parties conceive themselves to be defenders of the welfare state, and are operating according to the logic of that state.

This brings us to the final point in our discussion of current Danish politics on migration: The Scandinavian welfare state was initially conceived to be

What, then, are the similarities and dif-

operating in nation-states. Naturally,

ferences between the two parties? As

the vast majority of the world’s popu-

mentioned, they are both closely con-

lation lived outside of these nation-sta-

nected with the logics and worldview

tes, and, thus, were not eligible for its

of the (in)famous Scandinavian wel-

benefits. The current situation with

fare state. Socialdemokraterne have

increased migration has therefore led

been the 20th century architects of

to accusations that new immigrants are

the welfare state in Denmark, organi-

coming to feast on what is left of the

90

NY MISSION 30

Danish welfare state - an argument ac-

gical considerations on a Christian re-

tually put forward by the Venstre lea-

sponse to refugees and migration, and

der, now Prime Minister!

to the Christian tradition of hospitality

In an interview from June 9, 2015, the now Prime Minister Lars Løkke Rasmussen explains how he plans an ’immediate halt’ for refugees. By cutting the social benefits to refugees to the level of college students’ grants, linking payment of taxes to future social benefits, and by reserving residence permit only to those who speak Danish, have a permanent job, and is de facto integrated in Danish society, he plans to reduce the number of refugees, he explains in the interview: “There is no doubt that these revisions concerning conditions for humanitarian residence permit will cause a lower number of refugees.”9

as it has been related to this issue by Christine D. Pohl. Taken together, these two theologians offer a Christian counter narrative to the Danish political xenophobic rhetoric. In contradiction to the political one, the Christian narrative strives for philoxenia, ‘love of the stranger’ (gr. Φιλοξενία, cf. Rom 12,13; Hebr. 13,2), through hospitality based on a Christian cosmopolitanism.

The church must ‘contradict’ sectarian democracy In his inspiring book Christianity & Contemporary Politics (Bretherton 2010), Luke Bretherton, professor at Duke University, US, discusses the issue of

In the quote, the Prime Minister direct-

refugees and how Christians should re-

ly links reduction of the number of re-

spond.

fugees with protection of the welfare state. As a result, the Danish welfare state actually encourages xenophobia and racism in a situation of global migration crises. Even more pointedly, support of the welfare state and xenophobic rhetoric have become one and the same agenda!

Migration and hospitality On the background of the xenophobic traits in current Danish politics, we will now turn to Luke Bretherton’s theolo-

NY MISSION 30

According to Bretherton, it is the political basis of their placelessness that defines somebody as a refugee. Thus, “the primary need of a refugee is political: it is for an arena of law and order” (Bretherton 2010:141). However, Bretherton argues, from here it does not follow logically that any nation-state has a duty to care for this need. The claims of the existing citizens must be held up against the claims of the refugees. Bretherton, hereby, addresses the pressing tension of the current migrati-

91

on crisis between the declared right of

and not, as so many other respon-

asylum (UDHR Art. 14) and the wish of

ses to refugees suppose, the point

the European nation states to maintain

at which either territorial integrity,

themselves and their own wellbeing.

ethnic or cultural homogeneity, or

Bretherton finds an answer to this di-

economics is threatened (Brether-

lemma in a teleology, which he terms

ton 2010:135).

‘Christian cosmopolitanism’ (Bretherton 2010:132). In a Christian cosmopolitanism the good of a particular community is directed towards the good of humanity, which is directed towards God. Hence, “the telos of humanity… is a movement, via differentiation and development through history, to an eschatological fulfillment of creation” (Bretherton 2010:134). Where there is

These latter factors are not without importance, yet they should neither be primary nor determinative. But, is that not to make law and order an end in itself, Bretherton asks? No, it is just to point out that it would be wrong not to exclude those who will destroy what refugees come to receive: law and order and a just polity.

no such eschatological telos, false forms

As the need of the refugee is prima-

of differentiation appear, as for examp-

rily political, the response cannot be

le in nationalism. This is an intrinsic

confined to humanitarian work, as is

aspect of democracy discriminating in

the case with the UNCHR (Bretherton

favor of its own demos, its own people

2010:11). Consequently, churches must

(Bretherton 2010:136). “Yet,” Brether-

also address the political level (cf. Pohl

ton asserts, “on a conception of the po-

2003:4). Given the universal scope of

lity within the Christian tradition, there

the telos of the mission of God, and the

should be no necessary incompatibility

catholicity of the church, churches are

between welcoming refugees and pur-

able to contradict the ‘sectarian logic

suit of the common life of the polity”

of democracy’ (Bretherton 2010:136).

(Bretherton 2010:135).

Thus, churches can formulate and em-

This does not entail that there should be no borders or limitations:

The just political judgment to be made in relation to refugees is at what point the inclusion of more refugees threatens to destabilize any given area of law and order

92

body a ‘contradiction’ to injustice.

Bretherton here employs Saul Alinsky’s concept of ‘contradiction’ and his path breaking ideas of ‘broad-based community organizing.’ (Bretherton 2010:71).

According to Alinsky, “political actions… are simultaneously to declare the

NY MISSION 30

unjust way to be untrue and to present

come to migrants that seems to threa-

a possible alternative through which

ten rather than enhance our welfare.

all may flourish” (Bretherton 2010:79).

However, the Christian tradition has

Thus, the church must both present a

insisted that hospitality should first and

socially-embodied alternative to that of

foremost be extended to those most

society’s unjust and ‘sectarian’ policies

in need, regardless and even indepen-

concerning refugees, and also publicly

dently of their ability to pay back or

declare this position.

contribute to their host community

Bretherton contributes a most helpful analysis of the refugee situation and the churches’ possibility to respond through ‘contradiction’. We will now

(Pohl 2006:91-94). It will take a church that dares to form an alternative culture to sustain this posture:

We will not be able to resist [the]

point to Christian hospitality as a way

instrumental valuing of people if

of life embodying such contradiction in

we do not maintain some distance

relation to immigrants in general.

from the world and its institutions of status and power. Without some

Strangers welcoming strangers

sense of our own alien identity and

Christine D. Pohl, professor of Christian

our connections to God’s kingdom,

Social Ethics, Asbury Theological Semi-

we will find it difficult to see peo-

nary, US, has written extensively on ho-

ple from God’s perspective and to

spitality and applied it in relation to mi-

offer generous welcome without

gration, including refugees (Pohl 1993

concern for seeking advantage

et al). She says,

(Pohl 2003:11).

Current conditions of large-sca-

Two motifs in the Scripture support

le migration and globalization

this approach: First, the people of God

combined with heightened ethnic

experience, continuously, the status of

violence, desperate refugee flows,

foreigners and exiles in the world. Se-

and a growing awareness of the

cond, they cultivate hospitality as a way

limits of tolerance as a cultural and

of life, and thus become strangers wel-

political response to difference

coming strangers (Pohl 2003:5). In the

invite a closer look at the practice

early church, this hospitable way of life

of hospitality (Pohl 2006:81)

was expected of every Christian and

Pohl acknowledges the fear that might discourage even Christians from a wel-

NY MISSION 30

every local church, as part of their identity and as an inevitable consequence

93

of themselves being welcomed graci-

[…] the question for every person and

ously by God (Pohl 2003:9).

community is how to remain rooted in

Christian hospitality is always conducted from a defined place. Pohl deliberates the complex dynamic between inclusion and identity:

Life-giving communities are not completely open spaces… we also need to cultivate a distinct identity.

We do not welcome people into neutral space… We welcome them

the same time to grow and give life to others, and to receive life from them (Vanier 1989:6-7).

To be able to open up like that, we need an experience of the love of God and a sense of what unites all human beings.

into a story and a community with

Conversely, “communities are trans-

its expectations and demands (Pohl

formed by the people they welcome;”

2003:10).

therefore, according to Pohl, hospita-

This is what sets Christian hospitality apart, offering something like a home or community, and not just a ‘hotel’ or ‘train station’. Yet, “there is an ever-present tension between maintaining a distinctive identity and welcoming strangers.” (Pohl 2006:97). In parallel with Bretherton’s criteria for exclusion mentioned above, Pohl finds that in the Old Testament “the different responses to strangers seem to have been tied to whether or not they could threaten Israel’s covenantal responsibilities, identity, and unity” (Pohl 2006:97). Foreigners could only be included in the people of God if they did not threaten its loyalty to God. Jean Vanier, founder of L’Arche communities, considers the same issue, stating that

94

the soil of one’s faith and one’s identity, in one’s own community, and at

lity “presses… communities outward.”

(Pohl 2006:97) Thus, parallel to Alinsky, Pohl stresses the necessary relation between embodiment of hospitality, and public engagement and proclamation of the gospel (Pohl 2003:10). From the OT and the early Christian tradition, she concludes that “hospitality combined with attention to structural issues can help to shape a response to strangers that is adequate to the need.”10ix Showing hospitality without addressing the structural and political level, on the contrary, may perpetuate injustice. Erin K. Wilson, director for the Centre for Religion, Conflict and the Public Domain at Groningen University, Netherlands, stresses the same point. Refugees, the most vulnerable people of all, are victims of a “significant power

NY MISSION 30

imbalance… between the rights of the

migration, churches must both form

state and the right of the individual.”

an alternative policy inside the congre-

(Wilson 2013:146). Therefore,

gations, and speak out publicly to the

[…] faithful hospitality not only includes welcome and provision of basic needs but also incorporates intervention in the form of protection and pursuit of justice on behalf of the stranger or other who is the recipient of the hospitality (Wilson 2013:147)11x

Thus, the faithful hospitality of Christianity and the other monotheistic religions should include a commitment to seek justice. Therefore, the tradition of hospitality is a most helpful resource in responding to the plight of refugees today, according to Wilson (Wilson 2013:154).

world. Forming an alternative policy could require restoring something like the ancient ‘household’, the extended family. In Protestant Christian tradition, one could think of the attempts of Bonhoeffer in Finkenwald as expressed in Life Together, or Vanier’s vulnerable L’Arche communities; that is, a relational way of life contradicting the reigning individualism of Western culture.

The American Christian ethicist Stanley Hauerwas and several others have pointed to virtue ethics and the need for formative communities in the church (Hauerwas 2003). It is transformation in the church, that will direct Christians outwards towards improvements in so-

Finally, hospitality must never become

ciety, as Andreas Østerlund Nielsen has

a program or a strategy for Christians

argued elsewhere (Nielsen 2012). Lee

or local churches. Rather we must sha-

Roy Martin, from South Africa, says,

re ourselves through the way we live, and inspire our families, churches, and mission organizations. Pohl says: “hospitality is not a means to an end; it is a way of life infused by the gospel” (Pohl 2003:11). This infusion implies an enduring transformational process in committed Christian communities.

The practice of hospitality within a multi-faith context requires a transformation in our thinking about the Other. In fact, we must go deeper than our thinking; we need a transformation of our precognitive disposition, so that we are no longer suspicious of those who are different from us (Martin 2014:6)

Our worldviews and character must be transformed

The thinking (worldview) of Christi-

To be able to respond adequately to

ans must be transformed from a na-

NY MISSION 30

95

tional, democratic sectarianism to a

only the populist, nationalist politicians

universal, yet differentiated, vision of

and the immediate threat they pose

God’s creation and God’s mission. As

to refugees and asylum-seekers. What

local congregations we are part of the

should concern the church also is all

church universal. Christians from all

those who chose to vote out of natio-

over the world are our brothers and

nalist concerns. We must consider: Who

sisters. Furthermore, all people are our

are they, and what made them choose

fellow-humans created in the image of

to do so? As initially suggested, many

God, for whom we share responsibility,

may have done so, not out of calcula-

as they do for us (Pohl 2006:86).

ted selfishness, but out of xenophobia:

Our precognitive disposition (our character) needs to be transformed from protectiveness and fear into hospitality.

Pohl names it a “radical, costly reorientation of our lives” (Poohl 2003:11).

Only God’s all-encompassing love welcoming us to be in Christ can transform us thus by the Spirit. In the parables of Jesus, God is revealed as the generous host that welcomes the stranger, the least and even his enemy to the great feast. Hence, our hospitality is an implication of us being received as strangers

by God, who’s character is philoxenia (Eph 2,19; Col 1,21-22).

from fear of an unpredictable future, of what is foreign and unknown, of crime and terror. Fear of the opaque European Union, and the collapse of the Danish welfare-system. It seems that many Danish people feel vulnerable when confronted with forces of political, economic, and religious globalization. This may be due to the lack of a telos that will direct them towards an eschatological hope for a differentiated, yet united humanity. The tendency to close in on oneself out of fear is described movingly by Vanier:

The danger for individuals, groups, communities and nations is to

It will take more than interest to receive the stranger

pens to the little child when it

In light of these theological findings,

feels it is not wanted or loved. Its

what should concern the church and its

vulnerable heart is wounded…

local congregations in Denmark in their

Families, communities and nations

response to the current migration crisis

may experience this same process

and the political reactions to it ?

of closing up behind barriers and

What should concern the church is not

96

close themselves off. This hap-

frontiers of self-protection… There is such a fear of difference, such a

NY MISSION 30

fear of losing one’s identity (Vanier

cated by the fact that Danish nationa-

1989:6).

lism makes use of the strong Danish

The attempt to further one’s own interests at the foreigner’s expense, thus, may not arise so much out of surplus as out of anxiety. Thus, it is indeed highly problematic if, as is the case, more well-off, well-educated, socially secure Christians tend to look down upon those who express xenophobia. The case of the immigrants cannot be won by defeating those Danes who voted based on their anxiety. Rather, from them we may also learn to confront our own fears. The case of the immigrants can only be won by openly engaging those who would try to fence off Denmark from the wider world to protect themselves. Hence, in the end, it will not serve the immigrants, if the church seeks to join the political power-play on their behalf, in order to further its political agenda of a more welcoming foreign policy. Hospitality cannot be fostered by enforcing declared human rights but only by hospitably inviting to (trans)formation. By setting up safe environments for meeting the stranger – whether immigrant, Christian and/or a voter of Dansk Folkeparti – local churches may facilitate transformations from xenophobia to philoxenia.

national Christianity and the Lutheran Danish national church, called ‘the Peoples Church’, that still counts more than 75% of the population as its members.

Xenophobia prevails within as well as outside the church. The government formed after the recent elections has declared in their government platform: “Denmark is a Christian country.” Thus, ‘national Christianity’ is stressed as part of being Danish and as an integral part of a Denmark that the politicians pledge to protect against Muslim immigrants. A strong heritage of misusing Luther’s so-called ‘doctrine of the two kingdoms’ to separate religion from politics, obviously does not prevent the current rhetoric among politicians, yet it discourages the People’s Church from taking action. Furthermore, as a national church, regulated by the state, with certain legal and political privileges - though without any real political power - the People’s Church as such seems inhibited from forming an alternative polity within itself, as well as publicly countering unjust political legislation and policies. Local congregations engaged in immigrants and their needs, thus, must publicly criticize any nationalistic misuse of Christianity and

The church’s response to the current

the Danish Christian heritage. Further-

migrant situation, however, is compli-

more, they must continuously consider,

NY MISSION 30

97

whether the actual political, societal

Farsi-speaking peoples from Iran and

and ecclesial situation brings the ‘con-

Afghanistan (some 50 persons) has joi-

tradicting’ church in a status confessio-

ned the congregation. The result is an

nis.

intentionally multi-ethnic congregation with ethnic Danish, Iranian and Afghan

Reflections from a responding church

members, now numbering some 150

How do churches respond to the migra-

within the congregation that gathers

tion crisis, and how should they respond

for prayer, sermons, catechism, and ce-

according to the theological critique of

lebration of mass, that translation be-

hospitality and cosmopolitanism outli-

tween Danish, English and Farsi is cruci-

ned above? Through interview with the

al. Members of the congregation have

parish pastor of a local congregation

been involved in forming a liturgy that

in Copenhagen, Denmark, well known

manifests and celebrates diversity and

for its engagement with refugees and

engages everyone.

asylum-seekers we want to explore the use of philoxenia in creating a counter narrative. This counter narrative by a local congregation is much needed in our political climate, where support of the welfare state and xenophobia is combined.

persons. There is a clear consciousness

In our interview with the church’s pastor, Niels Nymann Eriksen, he explains the theological thinking behind the congregational life by means of the story of Lazarus and the rich man (Luke 16). “We do not readily know the situation pictured in the story in our welfa-

The church in case is Apostelkirken, the

re state,” he says. “We do not see the

‘Apostles’ Church,’ part of the Danish

poor Lazarus lying outside the gate of

national church, the Evangelical Luthe-

the rich man’s house. That is not becau-

ran Church in Denmark. The church is

se the division between the poor and

located in Vesterbro, Copenhagen. The

the rich does not exist. Rather, the gate

area is characterized by a mix of eth-

is located somewhere else.” Eriksen ar-

nic shops, hotels, cheap restaurants,

gues: “The barbed wire border fences

expensive cocktail bars and sex shops,

are our ‘walls’ and the passport controls

and its population of migrants, stu-

of Europe our ‘gates.’” A main point in

dents, and young families are visible in

the biblical story, according to Eriksen,

the streets and parks. There is a lively

is that the walls first protect the rich

congregation in the church, and in the

man’s luxurious life, but ultimately turn

course of 10 years, a large group of

out to be a barrier, which hinders him

98

NY MISSION 30

from reaching his brothers and living

philoxenia becomes the litmus test on

for others.

one’s view of the human: Is human dig-

Now, what should the rich man in the biblical story have done? And how can this inspire our own action in a situati-

nity really fundamental, independent of one’s ability to contribute and to be an economic asset?”

on where the poor are lying at our ga-

“The biblical theme of philoxenia is

tes and refugees walking the highways

continued in the mystical way that Je-

of our land? According to Eriksen, the

sus meets us as a stranger: Abraham

biblical story is critical towards the rich

met the Lord near the great trees of

man, not because he is rich but because

Mamre. Lot met the angels of the Lord

he is passing Lazarus daily and actively

in Sodom. Mary met Jesus after his re-

ignoring his needs. He distances himself

surrection, thinking he was attending

from Lazarus by walls, and distance fo-

the garden. The two men walking to

sters cynicism. The rich man could have

Emmaus joined company with Jesus,

encountered Lazarus actively, Eriksen

not recognizing him until he broke the

argues. “His active encounter would

bread in their homes. Abraham, Lot,

have altered his cynicism, because

Mary and the two men open themsel-

proximity fosters empathy and under-

ves up to the stranger and thereby en-

standing. The sin, which the rich man

counter the Lord.”

committed, was the sin of not being attentive of one’s neighbour.” What Eriksen advocates - for the rich man as well as for us who encounter migrants - is thus not a specific act but ‘attentive presence.’

“Whereas the common human disposition is to love one you know, the opposite point is made in the Biblical scriptures: God loves and encounters us as strangers. From a human perspective, love of the stranger is a love of

Continuing this line of thinking, Erik-

what you do not know. The strangers’

sen argues that philoxenia, ‘love of the

strangeness is not a characteristic, but

stranger’ and the opposite of xenop-

a lack of characteristics; therefore,

hobia, is the theological keyword for

strangeness is synonymous with what is

understanding and framing the prac-

not known. Opening oneself up to the

tice found in Apostelkirken. “Without

stranger is to open oneself up to what

love, without devotion, no real under-

is the only commonality between one-

standing of the stranger is possible. At

self and the stranger, that is, a common

the same time and just as important,

humanity. Opening oneself up to the

NY MISSION 30

99

stranger is therefore to open oneself

to facilitate a “radical, costly reorien-

to shalom in the concrete and histori-

tation of our lives” (Pohl), or are they

cal context of ours,” Eriksen conclu-

just attracting, among the Danes in-

des - drawing on his experiences with

volved, young people from a globally

Apostelkirken being attentively present

oriented intellectual elite, eager for a

among immigrants in Copenhagen.

stimulating cross-cultural milieu? Does

We acknowledge the widely known, strong witness of Apostelkirken and its pastors. The question is whether the “attentive presence” and philoxenia of Apostelkirken is able to cope with the challenges presented to our society.

Therefore, in the light of the theological resources for a counter narrative to the political xenophobia, we consider the following: First, will and can the congregation address the political and structural level of the migration crisis and Danish reactions to it? Does it embody a ‘contradiction’ to the political rhetoric? As quoted above, Eriksen points out that “the biblical story is critical towards the rich man, not because he is rich…” Even if this may be exegetically correct, does this comment reflect an unwillingness to ‘contradict’ the reigning economic and political regimes? At least, the question remains, how can a local congregation transcend individual charity, to engage at the societal level and the macro mechanisms that give rise to migration in the first place?

Secondly, does Apostelkirken manage

100

Apostelkirken, for example, also seek to facilitate hospitality towards the (less ‘interesting’) Danish, xenophobic stranger, and, even more, reconciliation with these? Hence, it would be of interest to explore how Apostelkirken seeks to integrate love of (Danish) neighbor and love of (immigrant) stranger (philoxenia).

Nonetheless, we find that it is of crucial importance that local congregations, as for example Apostelkirken, take action.

Such engagement must insist on welcoming and loving all kinds of strangers: migrants (including refugees), the voters for Dansk Folkeparti, as well as those of us who feel alienated at times by our own defensiveness, selfishness and fear. This implies seeking to reconcile the seemingly conflicting plights and interests of people foreign to each other and to ourselves. Ultimately, we know of no better way to do this than by inviting all people to be reconciled with their fellow human beings in God and Christ (Eph 2, 11-22). To that end, we need to establish committed communities, in which we can be formed and transformed by God’s story and

NY MISSION 30

God’s love, towards the holistic and uni-

take local congregations that are wil-

versal telos of the mission of God.

ling and able to embody a ‘contradiction’ by forming committed communiti-

Conclusion

es, a ‘life together’ in Christ.

In this article, we have discussed the Danish political reactions to the migration

References

situation in Europe and stated that sup-

Bretherton, Luke 2010 Christianity and Contemporary Politics: The Conditions and Possibilities of Faithful Witness. Chichester, West Sussex, U.K.; Malden, MA: WileyBlackwell.

port of the welfare state and xenophobic rhetoric have become one and the same agenda. Further, we have presented theological reflections on ‘Christian cosmopolitanism’ and hospitality as a possible Christian reaction to migration. We have reported reflections from a church forming a policy of philoxenia as an intentional alternative to the spreading hostility towards immigrants.

On this background, we have discussed some current challenges to local congregations responding to immigration in Danish context, and we have raised critical considerations to the case of Apostelkirken.

On this basis, we conclude that hospitality, including both philoxenia and love of neighbor on an individual as well as a societal level, is a fitting response to God’s gracious welcome and to the

Hauerwas, Stanley 2003 The Peaceable Kingdom: A Primer in Christian Ethics. London: SCM Press.

Martin, Lee Roy 2014 “Old Testament Foundations for Christianity Hospitality”. Verbum et Eccelsia, Vol. 35, No. 1. .

Nielsen, Andreas Østerlund 2012 Missional Transformation: A Constructive Discussion Applying the Theologies of the Mission as Transformation Movement and Stanley Hauerwas: PhD Dissertation [Aarhus]: Graduate School of Arts, Aarhus University, pp. 274-276.

Pohl, Christine D. 1999 Making Room: Recovering Hospitality as a Christian Tradition. Grand Rapids: Eerdmans.

2003

“Biblical Issues in Mission and Migration”. Missiology: An International Review, Vol. 31, No. 1.

2006

“Responding to Strangers: Insights from the Christian Tradition”. Studies in Christian Ethics, Vol. 19, No. 1.

plights of both immigrants and ethnic Danes marked by xenophobia and lack of telos. However, such hospitality is a virtue that can only be acquired through a “costly reorientation of our lives” based on reconciliation in Christ.

To facilitate such transformation, will

NY MISSION 30

Vanier, Jean 1989 Community and Growth (2nd rev. ed.).

London: Darton, Longmann & Todd.

101

Wilson, Erin K. 2013 “Be Welcome: Religion, Hospitality and Statelessness in International Politics”. Hospitality and World Politics, ed. Baker. Basingstoke, Hampshire: Palgrave Macmillian

Notes 1. As the focus of this paper is the issue of how to respond to the stranger and the stranger’s needs, we do not apply a definite definition of, or a sharp distinction between, the notions of “refugees” and other “migrants” (of which refugees is seen as a subgroup).

2. http://unhcr.org/556725e69.html, accessed 28. July 2015.

3. http://unitedagainstrefugeedeaths.eu/ map/, accessed 28. July 2015.

4. http://unhcr.org/556725e69.html, accessed 28. July 2015.

7. http://www.danmarksstatistik.dk/da/Statistik/emner/indvandrere-og-efterkommere, accessed 28. July 2015.

8. The reason that they are not continuing as ruling party is that their various allied parties did not get enough votes to form a majority ‘red’ block.

9. Lars Løkke Rasmussen, interview 9.

June 2015 to the national public service TV-channel DR, www.dr.dk accessed 18.

November 2015, our translation.

10. Pohl finds reason to state that hospitality will not meet all of the refugees’ and asylum-seekers’ needs, yet “is a crucial component of any response;” thus she here seems to employ the term “hospitality” in a more narrow sense (Pohl 2006:101; cf. p. 83).

11. Wilson uses the term “faithful witness” to designate (monotheistic) religious motivated hospitality.

5. http://unhcr.org/556725e69.html, accessed 28. July 2015.

6. http://www.theguardian.com/news/ datablog/2015/jul/21/eu-member-statesmiss-target-to-relocate-40000-migrants, accessed 30. July 2015.

Jonas Adelin Jørgensen, f. 1973, cand. theol. og ph.d., er generalsekretær i Dansk Missionsråd og ekstern lektor på Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, hvor han underviser i emner vedrørende dogmatik, religionsteologi, økumeni og ekklesiologi.

Har bl.a. skrevet afhandlingen ”Jesus Imanders and Christ Bhaktas. A Qualitative and Theological Study of Syncretism and Identity in Global Christianity” (2006) og redigeret bogen Mission and Money (2015).

Andreas Østerlund Nielsen, f. 1971, ph.d. og cand.theol., arbejder som freelance teolog med speciale i kirke og mission. Tovholder for DMR’s Forum for Integreret Mission. Mail-adresse: andreasnielsen@it.dk.

102

NY MISSION 30

NY MISSION 30

103

104

NY MISSION 30

Folkekirkens Asylsamarbejde Af Søren Dalsgaard

Allerede inden flygtningekrisen i den offentlige bevidsthed tog sin begyndelse i efteråret 2015, var Folkekirkens Asylsamarbejde (FAS) blevet etableret med støtte fra den folkekirkelige fællesfond og fra Trygfonden. FAS, der er en netværks- og samarbejdsorganisation forankret i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, har bidraget til at etablere netværk mellem aktørerne på området og har rådgivet om dåbsoplæring af asylansøgere, der ønsker at blive døbt. FAS har endvidere forholdt sig til Flygtningenævnets troværdighedsvurderinger af konvertitter, der søger asyl, samt asylansøgeres adgang til kirkelig betjening og har bidraget til udvikling af modeller for samarbejdet mellem kommuner og civilsamfundsaktører.

Indledning

ning aftog omkring oktober måned,

Da et stort antal flygtninge i septem-

da vintermånederne stod for døren,

ber 2015 nåede den danske grænse og

og det blev sværere at rejse. Da 2014

begyndte at vandre på de danske mo-

var omme, havde 14.792 personer søgt

torveje, bragte det en mediestorm over

asyl i Danmark, hvilket var næsten det

Danmark. I den offentlige bevidsthed

dobbelte i forhold til året før. Året 2015

blev efteråret 2015 det tidspunkt, hvor

fulgte samme mønster som i 2014 helt

flygtningekrisen startede i Danmark.

indtil midten af oktober måned, dvs.

Kigger man på statistikkerne, tegner der sig et noget mere nuanceret billede. I 2013 søgte 7.557 personer asyl i Danmark. Ankomsten var ikke sæsonbestemt men var nogenlunde jævnt fordelt ud over hele året. I 2014 fortsatte den samme tendens indtil juni

med en begyndende stigning i sommermånederne. Men til forskel fra 2014 så fortsatte antallet af asylansøgere med at stige i efteråret og begyndte først at aftage i december måned. Antallet af asylansøgere endte derfor på i alt 21.225 i året 2015.

måned, hvor der skete en brat stigning

Man kan med god grund argumentere

i antallet af asylansøgere. Denne stig-

for, at flygtningekrisen i Danmark reelt

NY MISSION 30

105

startede mere end et år, før det ramte

biskopperne sig, at der udpeges 1-3

den offentlige bevidsthed hos dansker-

præster i hvert stift, der kan funge-

ne, nemlig på det tidspunkt i 2014, hvor

re som ressourcepersoner vedrø-

kurven for alvor begyndte at stige og

rende den folkekirkelige betjening

således resulterede i en fordobling i an-

af asylcentrene. Disse ressourceper-

tallet af asylansøgere i forhold til året

soner danner et netværk, og der

før.

iværksættes en kursusvirksomhed for netværkets medlemmer, even-

Etableringen af Folkekirkens Asylsamarbejde

tuelt i samarbejde med TPC (referat

Udfordringen med flygtninge er alt-

2014).

så ikke ny. Det har man også kunnet mærke i kirken. Etableringen af Folkekirkens Asylsamarbejde (FAS) har tråde tilbage til et møde i januar 2014, hvor landets biskopper drøftede udfordringer i forbindelse med kirkens pastorale betjening af landets asylcentre. Af referatet kan man læse følgende:

fra bispemøde den 6. og 7. januar

Netværket af ressourcepræster begyndte i den efterfølgende periode at tage form og var endeligt etableret med repræsentanter fra alle landets stifter i februar 2015. Fra begyndelsen stod det klart, at der var behov for tilførsel af ressourcer til at koordinere og facilitere netværkets aktiviteter. Der blev således

På baggrund af det voksende pres

bevilget 1,3 mio. kr. af den folkekirke-

på de pastorale ressourcer ved

lige fællesfond til etablering af et tre-

de enkelte asylcentre, tilsluttede

årigt projekt med start den 1. januar

106

NY MISSION 30

2015 til udvikling af den pastorale be-

på flygtninge- og asylområdet består

tjening på landets asylcentre. Projektet

derfor ligesom på så mange andre

blev forankret i Folkekirkens Mellem-

områder af det kirkelige arbejde af en

kirkeligt Råd og fik navnet Folkekirkens

lang række lokale menigheder, kirkeli-

Asylsamarbejde. TRYG-fonden bevilge-

ge organisationer, udvalg og uformelle

de efterfølgende støtte på 2,25 mio.

netværk, som selv har taget initiativer

kr. til udvidelse af projektets diakonale

på en række områder. Opgaven har så-

aspekter med fokus på udvikling og ko-

ledes ikke været at starte en ny organi-

ordinering af sociale og netværksska-

sation eller nye initiativer, men derimod

bende initiativer for asylansøgere og

at understøtte og udvikle det eksiste-

flygtninge.

rende arbejde med særligt blik for det tværgående samarbejde, opbygning af

Folkekirkens Asylsamarbejdes organisation Som det fremgår af navnet tænkes Folkekirkens Asylsamarbejde som en netværks- og samarbejdsorganisation mere end som et hierarki med klare beslutningsgange. Denne tænkning ligger dybt i den folkekirkelige identitet og struktur. Folkekirkens engagement

NY MISSION 30

en stærk infrastruktur og fokus på fælles landsdækkende temaer.

Særligt for arbejdet med flygtninge og asylansøgere er der betydelige økumeniske aspekter, som gør sig gældende, idet udlændinge ikke altid har et klart blik for de konfessionelle og organisatoriske skillelinjer i dansk kirkeliv. Det-

107

Resultater fra kortlægningen i foråret 2015 (tallene inkluderer ikke børnecentre med uledsagede mindreårige, da der her er tale om særlige forhold, hvorfor præster generelt udviser stor forsigtighed).

• Ved fire ud af fem asylcentre har asylansøgere selv opsøgt og deltaget i kirkens gudstjenester lokalt.

• Ved tre ud af fire asylcentre er der etableret kontakt mellem kirke og asylcenter.

• Ved næsten to tredjedele af asylcentrene har kirken haft aktiviteter for asylansøgere ud over gudstjenester.

• Ved over halvdelen af asylcentrene er personer fra menigheden ud over præsten involveret i frivilligindsats for asylansøgere.

te forhold tydeliggør behovet for et

lokale erfaringer. Kortlægningen gav

stærkere samarbejde og en erfarings-

et billede af sognenes kontakt med

udveksling på tværs af kirkesamfund.

asylansøgere og samarbejdet med de

Det er derfor en styrke, at Folkekirkens

lokale asylcentre ud over hele landet

Asylsamarbejde er forankret i Folkekir-

(se tekstboks).

kens Mellemkirkelige Råd, der varetager folkekirkens økumeniske relationer til andre kirker i udlandet såvel som i Danmark.

Kortlægning og netværk En af de første opgaver i begyndelsen af 2015 var at udsende en værktøjskasse til præster i sogne, hvor der på dette tidspunkt lå et asylcenter. Som opfølgning på udsendelsen blev der foretaget

Udviklingen i lokale arbejdsgrene har siden hen været eksplosivt og er det fortsat. Mange steder vokser det eksisterende arbejde, og mange nye initiativer er kommet til. I Ribe Stift var der ultimo 2014 10-12 lokale sogne med en tværkulturel aktivitet. I slutningen af 2015 var dette antal fordoblet til mindst 25 steder (Årsrapport for Folkekirkens Tværkulturelle Center 2015).

en rundringning til alle modtagere af

Ved rundringningen i foråret 2015 blev

værktøjskassen. Formålet var for det

det tydeligt, at der var behov for at styr-

første at bidrage med materialer til det

ke de regionale netværk med henblik

lokale arbejde i relation til asylcentre-

på at skabe rum for sparring og ud-

ne og for det andet at kortlægge ek-

veksling af erfaringer. Det skyldes ikke

sisterende arbejde samt indsamle gode

mindst, at det er et særligt arbejdsfelt,

108

NY MISSION 30

som ofte er båret af pionerer, og som

gudstjenester og andre kirkelige aktivi-

stiller store krav til improvisation og

teter. Enkelte steder forestår personer,

nybrud i arbejdet. På Sjælland er der

som taler farsi, selve undervisningen.

med udgangspunkt i Apostelkirken på

Andre steder må man benytte sig af

Vesterbro i København opbygget en er-

ekstern tolkebistand, men udfordrin-

faringsudvekslingsgruppe bestående af

gen kan her være at finde tolke med

præster, organisationsansatte og enga-

tilstrækkelig indsigt i kirkelige emner

gerede lægfolk. Gruppen mødes jævn-

og begreber og med en personlig bag-

ligt og er vokset til at omfatte et bredt

grund, som gør, at dåbskandidaten fø-

udsnit af kirkelige aktører i et geogra-

ler sig tryg i situationen. Flere sogne

fisk område, som dækker København,

rundt om i landet har indkøbt tolke-

Helsingør og Roskilde Stifter. Lignende

anlæg til brug ved simultantolkning af

netværk er undervejs flere andre steder

gudstjenesterne til fx farsi eller engelsk.

i landet. I Roskilde Stift er der udpe-

Nogle steder, hvor geografiske afstan-

get præster i hvert provsti, som har til

de er en begrænsning, foregår under-

opgave at være kontaktpersoner som

visningen eller tolkningen via Skype.

flygtninge- og asylpræster. En stiftskoordinator er ansat til at koordinere netværket. Tre af præsterne i Roskilde Stift har med en kvote af deres stilling fået afsat særskilt tid til arbejdet med flygtninge og asylansøgere.

Rådgivning om dåbsoplæring Mange asylansøgere opsøger lokale præster og menigheder med et ønske om at konvertere til kristendommen og blive døbt. Dette stiller præsterne i en uvant og vanskelig situation. For det første er der praktiske udfordringer, som gør sig gældende, heriblandt sproglige og kulturelle barrierer. I nogle menigheder er der med tiden opbygget ressourcer, så det er muligt at tilbyde oversættelse af dåbsundervisning,

NY MISSION 30

De asylansøgere og flygtninge, som søger mod kirken, kommer ofte fra en baggrund i et muslimsk samfund, hvor de har haft lille eller slet ingen berøring med kirke og kristendom. Forudsætningerne for at indgå i et dåbsforberedende forløb er derfor anderledes, end når der er tale om voksne danskere, som – selvom de måske kun har ringe kendskab til kristendommens indhold – trods alt er opvokset i et samfund, som i et vist omfang er præget af kristne værdier og traditioner. Flere steder i landet benyttes i dag en model, som er udviklet på baggrund af mere end ti års erfaringer med dåbsforløb for asylansøgere i Apostelkirken, hvor der går op til 9 måneder fra den første anmodning om dåb til selve dåben finder sted.

109

Med udgangspunkt i disse og andre til-

i princippet om religionsneutralitet el-

svarende erfaringer rådgiver Folkekir-

ler det manglende blik for inddragelse

kens Asylsamarbejde løbende præster

af kirken de gange, hvor civilsamfundet

om sammensætning af dåbsforbere-

indkaldes af offentlige myndigheder til

dende forløb, herunder tilgængelige

dialog om integrationsopgaven.

materialer, dåbsforberedelsens længde og indhold, nyttige ressourcer, lokale sparringsnetværk,

ressourcepersoner,

etc. En væsentlig del af rådgivningen er en bevidstgørelse og refleksion omkring de teologiske aspekter af en sådan dåbspraksis, hvor dåben finder sted på baggrund af en anmodning fra dåbskandidaten og med udgangspunkt i et bevidst trosvalg. De teologiske aspekter af denne udvikling i den folkekirkelige dåbspraksis er beskrevet nærmere i en artikel i Præsteforeningens Blad med titlen ”Den kristne dåb og den kulturelle mangfoldighed: Tyve teser om dåb og omvendelse” af Hans Raun Iversen og Jonas A. Jørgensen (2016, s. 44-52).

En vurdering af asylansøgerens generelle troværdighed og forklaring om sin baggrund og asylmotiv indgår som en fast bestanddel i de fleste almindelige asylsager. En konversion til kristendommen kan i visse tilfælde udgøre en risiko for asylsøgerens sikkerhed, hvis vedkommende hjemsendes til hjemlandet.

Konversionen kan dermed komme til at udgøre en væsentlig del af asylmotivet.

Når det gælder troværdighedsvurderinger af konvertitter, er udfordringen, at konversionen vedrører et personligt trosforhold, som vanskeligt lader sig verificere i objektiv forstand.

Spørgsmålet er, om det er muligt at foretage juridiske afgørelser om, hvor

Troværdighedsvurderinger af konvertitter (og religionsneutralitet på asylcentre) En række temaer har en sådan karakter, at der har været behov for at håndtere spørgsmålet på et mere overordnet nationalt plan. Det gælder for eksempel Flygtningenævnets troværdighedsvurderinger af konvertitter i forbindelse med asylsager. Af andre temaer kan nævnes begrænsninger i asylansøgeres adgang til kirkelig betjening begrundet

110

vidt en person reelt er konverteret eller ej, på en måde, som er teologisk holdbar.

En arbejdsgruppe med teologisk-juridisk ekspertise er blevet nedsat til at frembringe viden om konversionssager i Flygtningenævnet samt komme med juridisk og teologisk forsvarlige anbefalinger om disse spørgsmål. Udfordringen med troværdighedsvurderinger omhandler særligt konvertitter af afghansk og iransk oprindelse og natio-

NY MISSION 30

nalitet. En kortlægning fra marts 2016

samt et dybere kendskab til de interne

har vist, at 250 på dette tidspunkt var i

samarbejdsrelationer og lokale frivilli-

gang med et dåbsforberedende forløb,

ge netværk.

og at mindst 100 iranske flygtninge og asylansøgere var blevet døbt inden for den seneste tre måneders periode. Dette er en markant stigning i forhold til tidligere år. Spørgsmålet om troværdighedsvurderinger af konvertitter bliver således i stigende grad aktuelt og vil sandsynligvis fremover kunne mærkes i form af et stigende antal flygtningenævnssager med konversion som væsentligt eller primært asylmotiv.

Koordinering af diakonale initiativer Folkekirkens struktur er blevet beskrevet som et velordnet anarki. Dette har både fordele og ulemper. I arbejdet med asylansøgere og flygtninge er det fra kommuner og ministerier blevet fremhævet, at der er behov for stærkere samarbejde, koordinering og infrastruktur blandt lokale aktører. Der er skabt en bevidsthed i de offentlige

Folkekirkens Asylsamarbejde arbejder derfor for at udbrede en samarbejdsmodel internt i de kirkelige miljøer, som tager udgangspunkt i erfaringer fra Haderslev. Haderslev-modellen er et initiativ, som samler sognekirker, frikirker og kirkelige organisationer i et samarbejdsnetværk, som de har valgt at kalde Fælleskirkeligt Integrations-Netværk. Målet er for det første at styrke kendskabet til hver enkelt aktørs integrationsinitiativer, så disse kan koordineres. For det andet at igangsætte nye fælles initiativer efter behov, fx når der lokalt etableres et nyt asylcenter.

For det tredje at udpege en eller flere tovholdere og dermed skabe én samlet indgang til de lokale kirkelige miljøers integrationsarbejde. Hermed styrkes muligheden for samarbejde med eksterne partnere (fx til kommunen, Røde Kors e.l.).

institutioner om, at integrationsopga-

Den lokale tovholder kan bl.a. andet

ven ikke kan løses uden civilsamfundet.

have til opgave at repræsentere de kir-

Men omstillingen til at skulle samarbej-

kelige miljøer ved møder med eksterne

de med civilsamfundsaktører er svær

partnere, bygge bro til de frivillige i

for mange kommuner. Grundet mang-

baglandet, igangsætte nye initiativer,

lende ressourcer i kommunen er kob-

samt koordinere netværket. Modellen

lingen til civilsamfundet mange steder

kan tilpasses lokale forhold, således at

mangelfuld, idet der savnes et overblik

der kan tages højde for karakteren af

over

eksisterende samarbejdsrelationer. Der

relevante

NY MISSION 30

civilsamfundsaktører

111

er allerede etableret en række samar-

det. Efterhånden som dette arbejde er

bejdsfora rundt om i landet, og flere er

taget til i styrke og omfang, er behovet

undervejs. Målet er, at hele danmarks-

for en forankring i den officielle folke-

kortet med tiden skal dækkes ind af lo-

kirkelige struktur blevet tydeliggjort.

kale samarbejdsnetværk.

I de kommende år vil folkekirken bli-

Vi ved fra erfaringer, at personlig og di-

ve udfordret på sin nationale iden-

rekte kontakt mellem danskere og ny-

titet. Folkekirken vil ikke bestå som

danskere er en af de vigtigste faktorer

en homogen nationaletnisk kirke, alt

for en positiv og vellykket integration.

imens samfundet bevæger sig i plura-

På lokalt plan har kirker og kirkelige

listisk retning. Vi vil i de kommende år

organisationer gennem flere år og med

opleve en udvikling, hvor omstillingen

stor succes arbejdet med etablering af

til den globale virkelighed ikke blot

venskabskontakter.

handler om at etablere særskilte ar-

Folkekirkens Asylsamarbejde er gået sammen

med

Kirkernes

Integrati-

ons-Tjeneste og Tværkulturelt Center om at udvikle en fælles kirkelig platform for at styrke det lokale arbejde med venskabskontakter. Et natuligt forum for lokal igangsættelse af et sådant initiativ vil være de lokale samarbejdsfora, som kan formidle kontakten til kommunen og koordinere arbejdet.

Konklusion

bejdsgrene for flygtninge og indvandrere, men derimod om at indoptage de globale impulser centralt i kirkens selvforståelse. Vigtige temaer i denne udvikling vil være etablering af internationale sognemenigheder, udvikling af et folkekirkeligt lederskab af migranter, ny refleksion over fællesskaber på tværs af konfessionelle skillelinjer, samt en omstilling og tilpasning af kirkens missionsvirksomhed til de nye transnationale netværk.

Folkekirkens Asylsamarbejde blev etableret i begyndelsen af 2015, ca. et halvt år inden flygtningesituationen for alvor kom på dagsordenen i offentligheden.

Behovene for et kirkeligt engagement i mødet med nydanskere har dog eksisteret længe før. En række frie folkekirkelige organisationer har gennem årtier været engageret som pionerer i arbej-

112

NY MISSION 30

Søren Dalsgaard, f. 1983, uddannet som teolog i Nairobi og cand. mag. i afrikastudier fra Københavns Universitet, er koordinator for Folkekirkens Asylsamarbejde og Folkekirkens Mission, under Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Han er formand for beboerforeningen i Mjølnerparken og medlem af menighedsrådet ved Kingo Kirke på Nørrebro.

NY MISSION 30

113

114

NY MISSION 30

Her hos os: Danske sognemenigheders møde med flygtninge Af Birthe Munck-Fairwood

I denne tid banker stadig flere flygtninge på kirkens dør. Nogle hører kirkeklokkerne og kommer til gudstjeneste. Ofte er den spontane menneskelige kontakt afgørende for, om de kommer igen. I dag er der desuden mindst 20 sognekirker, som tilbyder gudstjenester på engelsk og eventuelt tolkning til andre sprog. Der arrangereres middage på tværs og tilbydes kontaktfamilier til flygtningene. I en række kirker er større grupper af især iranske asylansøgere i gang med dåbsundervisning.

For at hjælpe flygtningene til at lære det danske sprog arrangeres der sprogcaféer, og i mandeklubber arbejder man også på at møde andre behov. Der er eksempler på kirker, som har tilbudt flygtninge praktikordninger, og kirker, der har udlånt deres lokaler til migrantmenigheder.

Kirkernes flygtningearbejde er ikke kun til glæde for flygtningene, men er også en berigelse for de menigheder, der engagerer sig. ”Vi måtte gøre noget.” Sådan lyder det

get markant. Aldrig har så mange væ-

fra stadig flere sognemenigheder i takt

ret på flugt siden Anden Verdenskrig.

med, at verdens flygtninge er kommet

Ifølge UNHCR er der i dag omkring 60

tættere på danskernes hverdag. Midt i

millioner flygtninge i verden. I Dan-

et opmuntrende mylder af aktører fra

mark kan vi ikke længere regne med,

alle dele af civilsamfundet har også

at verdens flygtningestrømme går uden

lokale menigheder taget de nye udfor-

om os. I 2015 søgte 21.225 mennesker

dringer op i stort og glædeligt omfang.

asyl hos os. I et globalt perspektiv er det

For hjælp til mennesker i nød har til alle

forsvindende få. Men det er tre gange

tider været en del af den kristne kirkes

så mange som i 2013.

grundfortælling. Sådan er det også i dag.

Derfor er det ikke overraskende, at stadig flere flygtninge banker på kirkens

Antallet af flygtninge, der søger be-

dør. Nogle kommer med en stærk per-

skyttelse i Europa, er de seneste år ste-

sonlig kristentro og søger trosfæller i et

NY MISSION 30

115

nyt land og/eller hjælp til at organisere

Asylansøgerne har givet menig-

egne menigheder. Andre har en anden

heden et løft. Folk fra menighe-

eller ingen religion, men opsøger kir-

den begyndte at besøge dem på

ken, fordi de er nysgerrige og måske

asylcentret og invitere dem hjem.

tiltrukket af det kristne budskab. Man-

Det har været rigtig godt for

ge har aldrig haft mulighed for at lære

begge parter. Vores kirkekaffe er

om den kristne tro der, hvor de kommer

blomstret op. Her har en traditio-

fra. Nogle vælger efter moden overve-

nel kirkekaffe vist sit værd. Også

jelse at blive døbt. Andre igen søger

mødet med børnene har betydet

menneskeligt nærvær, kontakt og sam-

meget. En søndag lavede kvinder-

vær med danskere gennem kirken, men

ne kirkefrokost til menigheden.

har ikke til hensigt at skifte tro. Alle er

Flere af de ældre kirkegængere er

de lige uden for kirkedøren.

kommet i opløftet stemning ved

I det følgende præsenteres en række

det her!

glimt fra sognemenigheders møde med

For mange asylansøgere er søndags-

flygtninge – til eftertanke og inspirati-

gudstjenesten det første møde med

on. Mange andre historier kunne have

folkekirken. Ofte er det den sponta-

været fortalt. De må fortælles andre

ne menneskelige kontakt snarere end

steder. For vi bevæger os i et bredt, bro-

præst og menigheds sproglige formå-

get og mangfoldigt territorium, hvor

en, der er afgørende for, om de kom-

der til stadighed trædes nye stier ved

mer igen. Som en ung syrer forklarer:

siden af de kendte og veltrådte.

”Jeg går i kirke for at snakke med Gud. Men jeg vil også gerne snakke med

Den første kontakt: Vi hørte kirkeklokkerne

mennesker.”

En søndag dukkede to syriske kvinder op til gudstjenesten i en større provins-

Internationale gudstjenester: Vi har glædet os så meget…

by sammen med deres børn. De kom fra

”Vi har glædet os så meget, til I skul-

byens asylcenter, der ligger inden for

le komme.” Sådan indledte en sogne-

gå-afstand fra kirken. De havde hørt

præst en velbesøgt engelsksproget

kirkeklokkerne. Den ene var kristen og

gudstjeneste for asylansøgere i en

den anden muslim. Efter gudstjenesten

nordsjællandsk kirke. Hermed under-

blev de inviteret på kirkekaffe. Næste

stregede han en vigtig pointe. En in-

søndag kom de igen. Kordegnen for-

ternational gudstjeneste er ikke nød-

tæller:

vendigvis blot en ekstra arbejdsbyrde,

116

NY MISSION 30

sognets gudstjenesteliv og diakonale

Middage på tværs: Lyt til verden – smag på verden

engagement. I dag tilbyder mindst 20

Ud over landet har kirker, sognegår-

sognekirker ud over landet lejlighedsvi-

de og missionshuse i mange år dannet

se gudstjenester på engelsk og eventu-

rammen om tværkulturelle spiseaftener

elt tolkning til andre sprog.

med mad fra det globale køkken, di-

men opleves ofte som en berigelse for

En af pionererne er en kirke på Nørrebro, der i over 30 år har tilbudt månedlige internationale gudstjenester for nyankomne asylansøgere, der tilbydes gratis transport. Gennem årene har disse gudstjenester dannet rammen om det første møde med kirken i Danmark for bosniere, rumænere, irakere, irane-

verse kulturmødeaktiviteter og afsluttende andagt/aftensang. I takt med, at der de seneste år er oprettet omkring 50 nye asylcentre, har flere kirker taget idéen op. I den sønderjyske by Toftlund besluttede menighedsrådet sidste år at invitere de nyankomne på middag:

Vi ville gerne vise de nye beboere,

re, afrikanere, pakistanere, syrere og

at kirken er der for dem. Derfor

mange andre – kristne såvel som mus-

besluttede vi at invitere dem til en

limer, troende som ikke-troende. Nogle

aften i sognegården med spisning,

har udtrykt ønske om kristendomsun-

fællesskab og sanglege, hvor vi

dervisning og er blevet døbt. Andre

ikke behøvede så meget fælles

kom kun en enkelt gang. Mødet med

sprog, og slutte med en andagt i

de mange flygtninge på gennemrejse

kirken. Så kunne de selv bestemme,

har sat mærkbare spor i den danske

om de ville med til den del. Næsten

menighed.

alle gik med i kirken.

En medarbejder fortæller om 15 asyl-

Sådan fortæller en af initiativtagerne,

ansøgere, der sidste år deltog i kirkens

der anbefaler modellen til andre me-

menighedslejr - heriblandt flere båd-

nighedsråd.

flygtninge, der havde overlevet turen over Middelhavet: ”Flygtningene var med til at åbne op for nye dybder. Deres vidnesbyrd om, hvordan Gud var med dem under flugten og i deres nuværende situation samlede og berørte os alle dybt.”

I andre byer hedder de fælles spiseaftener ’Middage på tværs’, ’Verdensmiddage’, ’Lyt til verden – Smag på verden’ eller slet og ret ’Spis og vær sammen’.

For det primære formål er at skabe gode rammer om det menneskelige og sociale fællesskab, som udspiller sig, når mennesker spiser sammen. For mange

NY MISSION 30

117

flygtninge er disse aftener et velkom-

senere, havde 34 af de 57 familier

ment pusterum fra hverdagen. En med-

på centret spist middag i et dansk

arbejder fra et asylcenter fortæller ef-

hjem

ter en middag i et sognehus, at det var første gang, hun havde set asylansøgerne le så meget og have det så sjovt!

Kontaktfamilier: At blive reddet fra en øde ø

Sådan fortæller sognepræsten, der efterfølgende fik mange positive tilbagemeldinger fra både de danske familier og asylfamilierne.

Ud over landet har kirkelige netværk i

Da Nordsø Camping genåbnede som

mange år formidlet personlig kontakt

asylcenter i efteråret, foreslog sogne-

mellem danskere og flygtninge til gen-

præsten at tilbyde beboerne en dansk

sidig glæde og berigelse. Nogle steder

kontaktfamilie. Det var ikke et projekt

er kirkelige aktører gået sammen om

med langtidsperspektiver. Alle vidste,

en fælles kontaktfamilieordning med

at campinghytterne få måneder senere

tilbud om matching, støtte og opfølg-

igen skulle huse turister og ikke syriske,

ning. Andre steder opstår kontakten

kurdiske og palæstinensiske børne-

spontant, når danskere og flygtninge

familier på flugt. Det handlede om at

mødes til fælles aktiviteter. En congo-

være noget for familierne her og nu.

lesisk flygtning fortæller, hvad det be-

På asylcentret fik vi lov at fortælle på et informationsmøde, hvor der var en tolk til stede. Asylansøgerne var fyr og flamme og tilmeldte sig

tød for ham at få en personlig relation til en dansk familie efter seks ensomme måneder i en dansk provinsby:

Jeg kommer fra et land, hvor nabo-

på stedet! I kirken tog jeg projek-

er kommer ud og spørger, hvordan

tet med på prædikestolen. Det ryg-

det går. I Danmark må man ikke

tedes hurtigt, at det var en god og

blande sig. Jeg følte mig overflødig

vigtig opgave. Vi lavede en tilmel-

og hjælpeløs. Det var, som om jeg

dingsseddel, hvor folk forpligtede

levede på en øde ø. Efter nogle

sig på at invitere en asylfamilie

måneder bankede det på min dør.

hjem én gang og besøge familien

To danskere fra kirken kom ind i

på centret én gang. Selvfølgelig var

min stue og tilbød mig en dansk

der sproglige udfordringer, men

venskabsfamilie. Den dag blev jeg

med tegn og fagter og Google

reddet fra min øde ø. Det var som

Translate kommer man langt. Da

at komme fra mørke til lys. Min

centret lukkede nogle måneder

venskabsfamilie er som en engel,

118

NY MISSION 30

der hjælper mig, når mine vinger

opsøger kirken, mener de det me-

har glemt at flyve.

get seriøst. De er bare trætte af det undertrykkende styre, de kommer

Dåbsundervisning for asylansøgere: Vi har dem kun til låns

fra. For dem er der stor frihed for-

Hvad var det lige, der skete? Det

taler om en religiøs vækkelse. De

spørger man stadig hinanden om i et

nykristne kan inspirere i forhold

bysogn i Fredericia, hvor 30-40 asylan-

til ens egen religiøsitet. Mange

søgere fra byens asylcenter hver søndag

er utrolig venlige og imødekom-

sidder på kirkebænkene sammen med

mende mennesker. De går med til

en talstærk dansk menighed. For et år

kirkekaffen og snakker med folk i

siden begyndte beboere fra asylcentret

menigheden. På den måde opstår

at dukke op til søndagsgudstjenesten.

mange små venskaber.

I dag har kirken indkøbt tolkningsanlæg, søndagens prædiken oversættes til engelsk og farsi, og en større gruppe følger undervisning i kristendom. Sognepræsten har det seneste år døbt flere af de nye kirkegængere og glæder sig over asylansøgernes åbenlyse ønske om at vide mere om den kristne tro: ”De

bundet med at blive kristen. Nogle

Ud over landet giver præster og frivillige i en række byer dåbsundervisning til større grupper af asylansøgere – de fleste fra Iran. For de fleste danske præster er det et nyt og ukendt arbejdsfelt.

En præst fra Nordsjælland reflekterer:

Det er jo fantastisk, at så mange

her mennesker har givet en saltvands-

asylansøgere opsøger kirken og

indsprøjtning både til os personale og

ønsker at blive kristne. Men det er

til menigheden.

også en kæmpe udfordring – men-

Mange i menigheden har taget kontakt til asylsøgerne og inviteret dem hjem.

Vi har en menighed, der kan se, hvad der er behov for, og så træder de til,” fortæller han. Også kirkens diakonimedarbejder glæder sig over den udvidede menighed:

neskeligt, åndeligt og sprogligt.

Pludselig er vi blevet transitkirke samtidig med, at vi møder så megen menneskelig smerte i den tid, de er hos os. Hvis vi skal holde til det her, har vi brug for supervision, så vi kan lette vores hjerte.

Vi møder folk, der har været hem-

Sprogcaféen: Et frirum

meligt kristne gennem længere tid,

Hvis flygtninge skal lære dansk, må de

inden de kom til Danmark. Når de

have nogen at tale sproget med. Derfor

NY MISSION 30

119

en vigtig diakonal opgave at tilbyde

International mandeklub: Oplevelse af medejerskab

sprogcaféer og andre samlingssteder

I ’International Mandeklub’ i Kvaglund

for flygtninge og danskere. Mange op-

ved Esbjerg tager man bevidst ud-

lever caféen som en enkel og fleksibel

gangspunkt i deltagernes oplevede

model, der let tilpasses lokale behov. På

behov, ønsker og medbragte ressour-

Samsø tog en sognepræst sidste år ini-

cer. Mandeklubben, der er en aktivitet

tiativ til en verdenscafé, hvor asylansø-

under Folkekirkens Tværkulturelle Cen-

gere, flygtninge og andre udlændinge

ter i Ribe Stift, samler hver uge 25-30

mødes med fastboende danskere hver

mænd til netværksskabende aktiviteter

lørdag for at drikke kaffe, øve det dan-

på tværs af sprog, religion og opholds-

ske sprog og spille skak, backgammon

grundlag. Netop oplevelsen af med-

og bordfodbold. Navnet har slået an, så

ejerskab har gjort klubben til en succes-

alle føler sig velkomne, fortæller sog-

historie.

ser mange menigheder det i dag som

nepræsten, der gerne selv er med nogle timer.

Mændene kommer, fordi de har lyst til at være sammen, og fordi der her

I Haderslev har et kirkeligt netværk

er mulighed for at tale med danske

ansvar for bemanding af en café på

mænd, de har tillid til, fortæller en

et modtagecenter for 500 asylsøgere.

flygtning fra Eritrea, der har været med

Caféen drives af frivillige organisatio-

i klubben i to år: ”Som ny i Danmark var

ner i fællesskab og har åbent hver efter-

det vigtigt for mig at finde et sted, hvor

middag og aften. ”Caféen er et frirum

jeg kunne lave relationer med danske-

for flygtningene i en meget usikker og

re, så jeg hurtigt kunne lære sproget.

omskiftelig tid,” fortæller en medarbej-

I dag har jeg lært rigtig meget og kan

der, der opfordrer andre til at gå i gang.

hjælpe andre.” Blandt populære klub-

Og det er sjældent svært at finde frivillige medarbejdere. ”Vi oplever, at rigtig mange gerne vil være frivillige – også folk, der ellers ikke kommer i kirken, og folk, der selv har flygtningebaggrund,” fortæller en præst, der for nylig var med til at starte en café, hvor frivillige tilbyder lektiehjælp og kulturformidling.

120

aktiviteter er fælles madlavning, cykelværksted, pasning af kolonihave, sport, fortælleaftener og indføring i det digitale Danmark.

Praktik i kirken: Hver dag går jeg glad hjem At tilbyde en praktikplads til en flygtning betragtes af mange præster og kirkelige medarbejdere som en naturlig

NY MISSION 30

del af folkekirkens diakonale ansvar. Og

gange om ugen. De bruger virkelig

tilbuddet behøver ikke at være forbe-

kirken. Vi har ikke forsøgt at holde

holdt kristne, mener en syrisk flygtning,

en fælles gudstjeneste, men jeg

der i fem måneder har været praktikant

prøver at finde kontaktfamilier til

i en kirke i Kolding:

dem fra menighederne her på øen.

I starten var jeg usikker på, om kirken ville acceptere mig som muslim. Men jeg føler mig slet ikke fremmed. Jeg har rigtig søde kolleger, der hjælper mig med at lære dansk og lærer mig nye danske ord. Når folk spørger, hvorfor jeg er i praktik i en kirke, når jeg er muslim, siger jeg, at kirken jo er en del af samfundet. Kirken giver mig mulighed for kontakt med mange mennesker. Jeg får nye oplevelser og erfaringer. Gennem kirken har jeg også fået en dansk venskabsfamilie. Hver dag går jeg glad hjem!

Udlån af lokaler til eritreansk menighed: De har deres egen nøgle Søndag

eftermiddag

samles

70-80

kristne flygtninge og asylansøgere fra Eritrea til ortodoks gudstjeneste på tigrinya i en folkekirke på Bornholm.

Sognepræsten fortæller:

Mange familier har allerede meldt sig. Det betyder, at eritreanerne får kontakt til det danske samfund på en anden måde end før og oplever at blive inviteret ind i danske hjem.

Kirkeligt integrationsudvalg: Flygtninge har så mange ressourcer Flygtninge har i mange år været en del af bybilledet i Brønderslev. Efter en konkret henvendelse fra kommunen nedsatte menighedsrådet for syv år siden et integrationsudvalg, for der var enighed om, at integration kommer kirken ved. I dag er internationale gudstjenester, velkomstpakker til nyankomne flygtninge, dåbsundervisning for konvertitter, kontaktfamilier, tværkulturelle sommerlejre, en arabisk migrantmenighed og et fællesskab for iranske flygtninge blandt den nordjyske kirkes mange tværkulturelle tilbud.

Erfaringerne er så gode, at kirkens integrationsudvalg for et par år siden mod-

Vi kan mærke, at det betyder rigtig

tog Tværkulturelt Centers aktivitetspris

meget for dem at få lov at låne

”Stjernestunder”. Formanden for inte-

et lokale i kirken. De er meget

grationsudvalget fortæller, at kontak-

glade og taknemmelige. De har

ten til byens flygtninge og andre ny-

deres egen nøgle og kommer tre

danskere har åbnet hendes øjne for en

NY MISSION 30

121

ny verden: ”Det mest spændende har

stemmer og ansigter og blev til men-

været at opdage, at flygtninge har så

nesker med personlige historier, der

mange ressourcer. De er slet ikke sådan,

berørte og kaldte til handling. De man-

som vi går og tror. Jeg har fået øjnene

ge erfaringer fra menigheder ud over

op for, hvor meget de giver.”

landet viser, at når flygtninge bliver mødt med forståelse, respekt og tyde-

Nye medborgere

lig kristendom, næres de tillidsfulde

Mange af de flygtninge, der i disse år

relationer, der er kendetegnende for

kommer til Danmark, vil med tiden bli-

så meget kirkeligt integrationsarbejde.

ve nye medborgere. Men uanset, om de

På den lange bane er det altid de men-

skal være her kort eller længe, er den

neskelige netværk omkring flygtninge,

første kontakt med en kirke ofte af-

der skaber vellykket integration.

gørende for den enkeltes oplevelse af kristendommen og kirkens troværdighed som en aktiv medspiller i det videre integrationsforløb. En præst fortæller, hvordan hun på et asylcenter blev opsøgt af en gruppe syriske flygtninge, der var blevet overflyttet fra et center på Bornholm:

De kom med meget positive forventninger til kirken, fordi de havde rigtig gode erfaringer fra Bornholm. Der havde de oplevet, at kirken tog hånd om dem og tilbød venskabsfamilier og menne-

Netop betydningen af den enkeltes indsats, stor eller lille, afspejler den virkelighed, vi kender fra de kirkelige miljøer. For i kirken er en flygtning aldrig bare et nummer, men et gudskabt medmenneske med ret til at eksistere i denne verden - og ret til at blive set, hørt og inkluderet i menighedens fællesskab.

(Alle citater stammer fra egne interviews, hvoraf nogle har været bragt i Tværkulturelt Centers avis ”Nyt på tværs”).

skeligt nærvær. I dag kommer de gerne til månedlige gudstjenester i kirken, selv om de er muslimer.

For danske sognemenigheder har kontakten til asylansøgere og nyankomne flygtninge ofte betydet et uforglemmeligt møde med den globale virkelighed.

Et møde, hvor flygtningestrømmen fik

122

NY MISSION 30

Birthe Munck-Fairwood er Netværkskoordinator i Tværkulturelt Center. Uddannet cand.mag. i engelsk og religion. Har bl.a. udgivet interviewsamlingerne ”Andre stemmer: Migrantkirker i Danmark – set indefra” (Religionspædagogisk Forlag 2004) og ”Med andre øjne: Migranters møde med folkekirken ”(Tværkulturelt Center 2014).

NY MISSION 30

123

124

NY MISSION 30

Midtfynsk landsby tager imod flygtninge. En historie fra år 2015 Af Birte Jacobsen

I foråret 2015 kom der 30 syriske flygtninge – mænd i alderen 18-50 år - til en lille landsby på Midtfyn, hvor de blev meget godt modtaget af lokalbefolkningen, som selv organiserede et stort hjælpearbejde.

Det betød også, at kirken vågnede op som kirke ved mødet med disse flygtninge, som fx blev inviteret til fest i danske hjem juleaften. Trods det, at der i landsbyen var en del, der stemte på Dansk Folkeparti, fik arbejdet blandt flygtninge bred opbakning. Disse erfaringer viser, at, når det kommer til stykket, så går livet forud for meninger og holdninger. Samtidig er det – efter forfatterens opfattelse – vigtigt, at vi vedgår de vanskeligheder og betænkeligheder, som følger med tilflytningen af flygtninge, og at vi passer på ikke at skabe fjendebilleder, hverken af flygtninge eller af dem, som har en anden holdning til flygtninge end en selv.

På et møde i Det Mellemkirkelige Råd

storat med små 2.000 indbyggere. Her

i efteråret 2015 var der en drøftelse

taler jeg med mange, som stiller kriti-

omkring flygtningekrisen. Hele vejen

ske spørgsmål til, hvad indvandringen

rundt om bordet blev der talt for, at

og nu flygtningekrisen vil føre med sig.

flygtningene skal have hjælp, når de

Kommer flygtningene nu foran os dan-

kommer til vores land. Det kan vi ikke

skere i boligkøen? Hvad med arbejds-

være uenige om. Men vi ved også, at

pladser? Er der plads både til os og til

der fra forskellig side og af forskellige

dem? Hvad vil det betyde for lønni-

årsager er mange mennesker i vores

veauet for det almindelige arbejde? Og

land, som ser med skepsis på, at ind-

skal vi nu til at lave om på vores måde

vandringen er blevet så stor. Jeg møder

at leve på af hensyn til dem?

denne skepsis i mange sammenhænge i samtaler med lokale, hvor jeg bor.

Det er spørgsmål, som jeg møder dér, hvor jeg bor.

Jeg er sognepræst på Fyn i et landpa-

NY MISSION 30

125

Mødet med afghanske flygtninge i 00’erne

stramninger på området, L87, er blevet

Der bor ikke mange flygtninge i sog-

Det findes der rigtig mange meninger

net. Der kom en del afghanske familier

om både indenlands og udenlands.

i 00’erne. Nogle af de familier er faldet

Alle disse holdninger kender vi. Dem vil

godt til og er blevet godt integrerede,

jeg lade ligge i denne sammenhæng.

andre er flyttet ind til byen. En familie

Jeg vil gerne prøve at belyse, hvordan

fra Sri Lanka, dem med pizzeriaet, og

forskellige holdninger er til stede side

vedtaget med stort flertal i folketinget.

en vietnamesisk familie, dem med grill-

om side ved at fortælle en virkelig hi-

baren, er faldet godt til. Børnene fra

storie fra Midtfyn.

begge disse familier går i øvrigt på den synger morgensang og beder Fadervor

Modtagelsen af syriske flygtninge i 2015

hver morgen.

For et halvt år siden sad en af mine

lokale grundtvigske friskole, hvor man

Vi har ikke haft problemer med indvandrere i vores lokalområde. Tværtimod.

I 00’erne, hvor der gennem 5 år boede ganske mange afghanske familier, opstod der venskabelige forhold mellem en del af dem og deres danske nabo-

kolleger på et provstikonvent og fortalte om, at en gruppe flygtninge var ankommet til pastoratet, hvor hun er.

Hun fortalte, hvordan det havde ført til en opblomstring i landsbyen, hvor de er ankommet.

er. Og jeg bemærkede, at flere af vore

I påsken 2015 ankom de første 10 flygt-

lokale var ganske bedrøvede over at

ninge til en landsby på Midtfyn. I løbet

opdage, at nogle af disse afghanere

af de næste tre måneder voksede an-

pludselig flyttede ind til byen. Jeg har

tallet til 30. Syriske mænd var det, alle

bemærket, at de, der lærer indvandrer-

muslimer. En tidligere skole var blevet

ne at kende, generelt er mindre skræm-

ombygget til ældreboliger. Disse boli-

te ved indvandringen, end dem, som

ger stod tomme. Og nu havde kommu-

ikke er på nært hold af indvandrere.

nen udset sig disse boliger til at huse

Dette være sagt til en begyndelse.

denne gruppe.

På nationalt plan er der sket vældig

Den dag, syrerne ankom, mødte de to

meget på flygtningeområdet alene

nærmeste naboer til ældrecentret nys-

gennem de sidste tre måneder. Det be-

gerrigt op, og allerede den første dag

høver jeg ikke at sige meget om. Vi læ-

bød naboerne syrerne på kaffe ovre i

ser allesammen aviser. En lov omkring

deres private hjem.

126

NY MISSION 30

Disse to nabofamilier blev meget hur-

praktiske problemer. Det kan fx være

tigt til flere. Andre kom til. Man mød-

hjælp til at læse de breve, som kommer

tes og organiserede al mulig form for

fra kommunen. En ansat fra kommu-

praktisk hjælp til disse flygtninge. Det

nen, som bor i byen, deltager i næsten

handlede om hjælp til at få oprettet

alle arrangementer. Han hjælper med

Nem-id og til at få skaffet et telefon-

at få udfyldt de rigtige formularer og

abonnement. Det handlede om hjælp

tager ansvar for, at de derefter bliver

til at betjene vaskemaskinen og til at

afleveret på de rigtige kontorer i kom-

få skaffet transportkort til bus og tog.

munen. Men ellers er det vigtigste, at

Det handlede om at finde frem til billi-

man lærer hinanden at kende og deler

ge indkøbssteder og skaffe transport til

livet med hinanden i stort og småt. Sy-

disse steder. Fire biler fandt vejen ind til

rerne er kommet hertil på meget for-

basaren i Odense, hvor man kan købe

skellig måde og med meget forskellige

kikærter billigt. Dem bruger man til at

historier i bagagen. Også det deler de

lave falafel, vegetariske frikadeller, som

mere og mere med de lokale her. Det

de nu har lært at spise i en landsby på

bemærkelsesværdige er, at det helt

Midtfyn. Så har man lavet et fælles cy-

igennem er de lokale selv, som har or-

kelværksted, hvor man reparerer cykler

ganiseret alt dette hjælpearbejde.

til disse syrere. Og der er etableret et lille computerværksted, hvor man hjælper hinanden med alt omkring IT. Om dagen er syrerne inde i den lidt større

by Ringe på sprogkursus. I den forbindelse er der også etableret en lektiecafé på stedet. Alt muligt, småt og stort, gik de lokale ind og hjalp med.

Det er mænd i alderen 18 til 50 år, som er kommet her til. Og det er mænd med meget forskellig baggrund, fra unge studerende til en brolægger til en bager til nogle selvstændige, som har stået for tekstilproduktion, til en designer, til en lektor, en mand, der har undervist i islam på et gymnasium.

Oven i alt det praktiske organiserede de lokale, at hver syrer fik en kontaktfami-

Kirken er vågnet op som kirke

lie i landsbyen, hvor de kunne komme

Som året skred frem, modnede det sig,

og blive en lille smule del af familien.

at de lokale og syrerne også gerne ville

Samtidig fastsatte man en fast mødeaf-

dele mere end det praktiske og samvæ-

ten i fællesområdet dér ved boligerne.

ret over en kop kaffe med hinanden.

Hver anden onsdag kl. 19 mødes nogle

Sognepræsten fortæller, at en del af

lokale frivillige med syrerne og drikker

disse mænd savner deres familier og

kaffe og hjælper med forefaldende

deres børn. Præst og menighedsråd

NY MISSION 30

127

foreslog, at de kunne komme med til

flytte fra den første modtagelandsby

en børnegudstjeneste i kirken med

og til andre landsbyer eller til den lidt

fællesspisning bagefter. Det tog syrer-

større by, hvor man har fundet lejlig-

ne imod. 23 ud af 30 syrere deltog, og

heder, som er store nok til en familie.

det blev en god oplevelse. I september

Det har ikke været lige lykkeligt. Nogle

foreslog da syrerne, at de lokale og sog-

af dem savner den første lille by, hvor

nepræsten kunne komme og være med

de virkelig var blevet del af et fælles-

til deres Eid-fest. Den lå på en lørdag.

skab. Inde i den større by, Ringe, er de

Dagen efter var der høstgudstjeneste

mere bare en af flokken, siger nogle.

i kirken. Det blev til to dage med stor

Andre nyder at være kommet tæt på

fest. Syrerne var værter ved Eid-festen,

indkøbssteder og ind til mere liv i den

hvor mange, inklusive præsten, deltog.

lidt større by.

Og kirken bød alle indenfor til høstgudstjenesten om søndagen, hvor både friskole, foreninger og nu også syrerne deltog.

Der er skaffet en kontaktfamilie til hver af de syriske familier i den by, hvor de nu bor. Og samtidig har de bevaret deres kontaktfamilie i den første modta-

Det forunderlige er, at kirken er våg-

gelandsby. Så disse syriske familier har

net som kirke ved dette møde med en

altså nu to danske kontaktfamilier. I

gruppe flygtninge. Kirkelivet har i en

takt med, at nogle af syrerne er ble-

lang årrække været på vågeblus i den-

vet sluset ud fra boligerne i den første

ne landsby. Nu er det blomstret op ved

modtagelandsby, er nye kommet til.

alt det nye, der er sket omkring disse

Også disse nye tager man godt imod i

syrere. Over for en anden kultur finder

landsbyen.

man sin egen identitet som danskere og kristne, og vel at mærke ikke for-

Juleaften sammen

dømmende, men udvekslende.

Og her fik jeg en historie mere med. Da julen nærmede sig, blev hver af disse nu

Familiesammenføring og flytning til Ringe

syriske familier inviteret ud til en dansk

Sidst på året skete der så det, at der

tus og konstaterede, at alle havde fået

kom skred i familiesammenføringerne.

en invitation og en aftale, undtagen ti,

Fra september til december fik en del

som boede i ældreboligerne i den før-

af syrerne bevilget familiesammenfø-

ste modtagelandsby. De blev nu invite-

ring. En del fik deres kone og børn her-

ret hen til en familie i landbyen, hvor

op. Det har betydet, at de har måttet

man også inviterede sognepræsten og

128

familie. På et tidspunkt gjorde man sta-

NY MISSION 30

hendes mor. Og de kom, præsten og

familier viste, at man kunne gøre det

hendes mor.

sådan. Det kunne ligeså godt være gået

Det blev en juleaften med alt, hvad der

anderledes. Men nu blev det sådan.

hører sig til, julegudstjeneste i kirken,

Jeg spurgte så igen, og jeg må tilstå, ud

hvor syrerne fik juleevangeliet trykt på

fra mine egne fordomme: ”Er der ikke

arabisk, gåsesteg, risalamandes, jule-

nogle af de danskere, der stemmer på

træet, som syrere fik lov til at tænde,

Dansk Folkeparti, som har været util-

julesalmer med dans om juletræet,

passe over alt dette?” Præsten svarede:

gaver og varmt samvær. En syrer, som

”Der er en del, der stemmer på Dansk

er bager, havde bagt en kæmpe kage,

Folkeparti. Men jeg kan fortælle dig, at

farvestrålende med alle tænkelige ek-

på afstemningsdagen gik en del ganske

sotiske frugter som pynt.

rigtigt hen og stemte på Dansk Folke-

Præsten fortæller, at denne aften blev en forunderlig oplevelse. ”Ingen af os ville gå hjem”, fortæller hun. Det blev midnat. Og klokken blev halv ét. Hun

parti, men da de så gik ud af stemmelokalet, gik de videre hen til syrerne for at drikke kaffe med dem”. – Okay, siger jeg bare. Verden er fuld af paradokser!

skulle jo op og holde gudstjeneste ju-

Selvfølgelig taler de i modtagelandsby-

lemorgen, så hun var nødt til at trække

en om, hvor mange flygtninge man kan

sig tilbage på det tidspunkt.

tage imod i sådan en landsby. Der bor små 200 danskere i byen. Og de er eni-

Bred opbakning i landsbyen

ge om, at de nok ikke skal have mere

Det var i slutningen af januar, jeg rin-

end 30 flygtninge boende ad gangen!

gede sognepræsten i dette pastorat op for at høre lidt nærmere. Da hun hav-

Skæbnefællesskab

de fortalt og fortalt i tre kvarter, sagde

Et spørgsmål mere havde jeg. Hvad

hun, at hun stadig, nu en måned efter,

siger disse flygtninge nu til den nye

er opfyldt af det, denne aften gav dem.

lovstramning? Min kollega kunne her

Efter hele denne fortælling spurgte jeg

svare, at syrerne i landsbyen her er

min kollega, om der virkelig er bred op-

konventionsflygtninge. Derfor kan de

bakning i landsbyen til denne modta-

få familiesammenføring inden for for-

gelse af syrerne. Til det svarede hun: To

holdsvis kort tid.

familier åbnede deres hjem fra dag ét.

De viste vejen ved den måde, de agerede på. Det blev afgørende, at disse to

NY MISSION 30

I denne sammenhæng fortalte hun i øvrigt, at der er opstået et skæbnefællesskab mellem de lokale og disse syrere.

129

De lokale lever meget med i syrernes

der var mest rift om, var dem med kir-

liv og situation. Familiefædrene har

ker på.

naturligvis søgt om familiesammenføring med deres familier. En del har fået det hurtigt. Andre har ventet længere.

Ventetiden og denne mangel på afklaring har selvfølgelig været tyngende.

Også sådan noget delte syrere og danskere med hinanden juleaften gennem aftenens mange timer. Og når bevillingen så er kommet, har glæden været udelt mellem danskere og syrere.

Gensynsfest En lille efterhistorie fra min kollega skal med. Midt i februar inviterede frivilliggruppen og flygtningene i den første modtagelandsby til ’gensynsfest’. Alle de fraflyttede syrere med deres koner og børn og deres nye kontaktfamilier kom tilbage til deres første landsby for en enkelt dag og holdt fest med syrisk buffet, syrisk musik og dansk folkedans.

I kælderen under den gamle skole var

Dette er en historie fra det virkelige liv!

Jeg fortæller den, fordi det er en god historie og en smuk historie fra virkelighedens Danmark, og for at vi skal minde hinanden om, at dette også er en del af virkeligheden i vores land i disse måneder!

Livet går forud for meninger og holdninger!

Nu har jeg så lyst til at spørge: Og hvad kan vi så lære af det? Først og fremmest tror jeg, vi kan lære, at meninger og holdninger er én ting. Livet er noget andet. Når man er i en konkret situation, hvor nogen eller noget kalder på én, som det er sket på Midtfyn, så er meninger og holdninger ret ligegyldige i forhold til det, man fornemmer bare skal gøres. Livet går forud for alle mulige meninger og holdninger!

der loppemarked med meget, meget

Og jeg vil sige: dette er ikke en enestå-

billige varer. Alle de syriske kvinder

ende historie. Jeg har set noget lignen-

købte køkkengrej, børnene købte le-

de i mindre målestok i mit eget sogn.

getøj og mændene kom slæbende op

Jeg har set en pensioneret lærerinde

med billeder, der skulle med hjem til de

gå ind og være støtte for en indvandret

tomme vægge i de nye lejligheder. Fle-

familie. Denne kvinde har sat mange

re af dem drog af sted med gamle kors-

ugentlige timer af til børnene herfra.

stingsbroderier, dem, der tidligere hang

Dette har jeg bemærket sammenholdt

i mange danske hjem, fordi bedstemor

med, at samme person er betænkelig

havde siddet og nørklet med den slags.

ved den betydelige indvandring i Dan-

Og det sjove var, at de korstingsbilleder,

mark.

130

NY MISSION 30

Generelt vil jeg sige, at jeg har set dan-

i slutningen af 30’erne. Da de jødiske

ske pensionister gå ind og være der

flygtninge i 30’erne pressede på for at

som støtte for nogle af de afghanske

komme ud af Tyskland og ind i nabo-

familier. Jeg har set mennesker, som

landene, bl.a. altså Danmark, da sagde

ikke sparer sig selv i denne vilje til at

Steinke: ”Umenneskelig vil man ikke

støtte.

være, og menneskelig tør man ikke være – af hensyn til konsekvenserne”.

Vi må vedgå vanskeligheder og betænkeligheder

Det var i april 1937, at K. K. Steinke

Men det hører også med til billedet,

som ved, hvordan det endte for disse

at der er betænkelighed ved den store

mennesker, er det svært at forstå, at

indvandring hos mange. Når vi prøver

man kunne tænke sådan. Når vi ser på

at se det i fugleperspektiv, så må vi vel

det i dag, vil vi sige: Det var jo et nu

alle sige, at situationen er uoverskuelig.

eller aldrig, hvis man ville hjælpe disse

Selv for svenskerne er det kommet der-

mennesker. Fik de ikke hjælp, var det

til, at de ikke mener at magte opgaven

ensbetydende med døden for mange

at tage imod de mange mere. Jeg har

af dem. Men det så hverken politikere

ikke nogen løsning, lige så lidt som an-

eller befolkning klart i situationen. Det

dre har den.

kunne de vel heller ikke se. Vi kan så

Det, som for mig at se er vigtigt, er, at vi står ved, at det er svært. Vi må dele vanskelighederne med hinanden. Og når mange ytrer betænkelighed ved situationen, så må vi, også vi, der mener, at vi anstændigvis bør tage pænt imod

udtalte dette. – Set i bakspejlet for os,

minde hinanden om, at det i 1943 stort set lykkedes at hjælpe det eksisterende danske jødiske mindretal helskindet ud af landet. Og det var som i landsbyen på Midtfyn den helt almindelige dansker, der gik ind og gav hjælpen.

dem, der flygter fra krigen, stå ved, at,

Når vi ser på 30’erne, er spørgsmålet,

JA, det er voldsomt. Og JA, det vil sand-

om situationen i dag på nogen måde

synligvis komme til at ændre vores sam-

kan siges at være parallel. Vi kan se, at

fund, hvis dette fortsætter.

der er mennesker, der er i nød. Alvorligt

For et par uger siden læste jeg tilfældigvis ”En fortælling om Danmark i det 20. årh.” af Bo Lidegaard. Jeg sad og læste om 30’erne og stødte på et citat af K. K. Steinke, som var justitsminister

NY MISSION 30

i nød. Og historien fra Midtfyn er en historie om, at danskere virkelig er klar til at gå ind og være med til at bære for disse flygtninge, som kommer. Hvad der gør situationen grumset, er, at der muligvis og nok også sandsynligvis fin-

131

des en del mennesker, som har begivet

den midtfynske landsby har jeg lært,

sig med i strømmen i håb om at finde

hvad jeg også har set i andre sammen-

et bedre liv i Europa. I forhold til det

hænge, at vi ikke skal tage hinanden på

spørgsmål kan vi hver især ikke se klart,

ordet, når de sort-hvide meninger og

hvad det helt præcist er, der sker.

holdninger formuleres. Egentlig ved vi først, hvor vi står, når mødet med disse

Der er grund til optimisme Lige nu hæfter jeg mig ved, at historien fra den midtfynske landsby er en virkelig historie, som udspiller sig i disse måneder. Der er grund til optimisme på menneskehedens vegne, og på danskernes vegne. Samtidig minder jeg mig selv om, at vi i Danmark har modtaget flygtninge gennem nu fem årtier, vietnamesere i 70’erne, iranere i 80’erne, bosniere i 90’erne, afghanere i 00’erne og nu så flygtninge fra Mellemøsten i 10’erne.

flygtninge er blevet virkeligt.

Lad os forudsætte, at mennesker har mere at give, end det, der gives til kende, når meninger formuleres. Det er så let at have nogle skrappe meninger, indtil situationen, det konkrete møde, opstår. Virkeligheden er altings prøve.

Vi må alle passe på ikke at skabe fjendebilleder Jeg bliver så her nødt til at indrømme, at verdenshistorien også har vist mange andre virkeligheder. Vi bør her minde

Vi har set vietnameserne, iranerne,

hinanden om, at de skarpe sort-hvide

bosnierne og afghanerne finde ind i

meninger kan være farlige. Når fjen-

samfundet på en stort set fornuftig og

debilleder tegnes op, kan mennesker

rimelig måde. Det har ændret vores

gå hen og miste menneskelighed. Unu-

samfund. Men vi havde ikke noget valg

ancerede fjendebilleder om ’de andre’

i forhold til, om vi skulle tage imod eller

kan gå hen og gøre mennesker kyniske

ej. Situationen er somme tider, at det er

i deres holdninger og handlinger.

nu eller aldrig. Det kan blive for sent.

Og så må vi tage konsekvenserne på os, selv om vi ikke kan overskue, hvad det vil føre med sig.

Det var det, der førte til en tragedie i Eksjugoslavien. Da der blev pisket en nationalisme op med had til følge, blev mennesker, som havde levet fredeligt

Det, jeg skulle sige noget om i dag, skul-

med hinanden i generationer, pludselig

le siges under overskriften. ”At rumme

til hinandens fjender. De blev fjender i

forskellige holdninger og hinanden i

en grad, så man var klar til at dræbe i

ligeværdig samtale”. Med historien fra

dette had.

132

NY MISSION 30

Dette at skabe fjendebilleder er altid

anledning til fælles overvejelser om-

farligt. Og her vil jeg så sige: Det er

kring vore holdninger og handlinger i

farligt i forhold til flygtninge og ind-

forhold til flygtninge og indvandrere.

vandrere. Men det er altså også en uheldig vej at gå i forhold til dem, vi er uenige med i vores eget gamle land.

Når vi danner os fjendebilleder, gør vi os det alt for let for os selv. Vi må hele tiden holde os selv i kort snor som det første. Da jeg hørte historien fra den midtfynske landsby, tænkte jeg: Hvad kan vi lære af den? Nu har jeg fortalt

(Artiklen bygger på et oplæg under overskriften ”At rumme forskellige holdninger og hinanden i ligeværdig samtale” på møde mellem Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, stiftsråd og udvalg den 5. - 6. februar 2016 i Vejle, hvor temaet var ”Flygtningekrisen – i mellemkirkeligt perspektiv”).

den videre i håbet om, at den vil give

Birte Jacobsen er sognepræst i Rolfsted sogn på Fyn og medlem af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

NY MISSION 30

133

134

NY MISSION 30

Det sker igen – flygtningekrisens aktuelle fordring og udfordring til folkekirken Af Peter Skov-Jakobsen

Tale ved møde mellem Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, stiftsråd og udvalg den 5. - 6. februar 2016 i Vejle, hvor temaet var ”Flygtningekrisen – i mellemkirkeligt perspektiv”.

Vi har i de forløbne uger fra dansk side

ønske om at udskyde familiesammen-

fra de væsentligste politiske kræfter i

føringer ikke synes at være i samklang

landet meldt meget klart ud, hvordan

med konventionerne.

vi forholder os til flygtningekrisen. Det er mit indtryk, at en væsentlig del af det politiske liv er blevet overrasket over, hvordan holdningerne er blevet modtaget i udlandet. Danmark er blevet sammenlignet med én af de største politiske katastrofer i det 20. årh.

Sidste sommer udtrykte jeg ved Folkemødet på Bornholm, at jeg håbede, at vi først og fremmest ville afstå fra at militarisere problemet. Dermed mener jeg, at vi ser på flygtninge som fjender.

Vi må ikke komme dertil. Vi bliver nødt til at fastholde, at hvad enten der er

At blive slået i hartkorn med disse kræf-

tale om mennesker, der flygter fra krig,

ter gør ganske simpelt ondt og efter-

eller om der er tale om mennesker, der

lader os i en situation, hvor vi ved, at

flygter fra uoverkommelig fattigdom,

mange år ud i fremtiden skal vi gøre

så handler det om mennesker, der er

vores bedste for at vise, at hos os her-

kommet i så stor en nød, at de opgiver

sker der en politisk civilisation, i hvil-

hele deres sammenhæng og opgiver

ken man naturligvis arbejder ansvarligt

deres hidtidige hjem og sætter alt på et

med på de store europæiske problemer.

kort for at skabe sig en fremtid i lande,

Jeg håber, at det vil medføre, at vi vil

hvor der er muligheder. Vi bliver nødt

gøre, hvad vi kan, for at vise, at hos os

til at fastholde, at der er tale om men-

agter vi at handle efter konventioner-

nesker, der flygter fra frygtelige krige,

ne. Jeg forstår på specialister inden for

fra diktatorer og til tider også fra en alt

området, at især vores politiske ledelses

ødelæggende fattigdom.

NY MISSION 30

135

Europa står over for en stor udfordring.

skulle jeg læse (og jeg turde næsten

Vi bliver nødt til at konstatere en po-

ikke, for nogle kunne tro, at man var

litisk magtesløshed. Jeg håber at de

efter dem): ”Når du høster kornet på

kommende år vil hjælpe os til at tage

din mark, og du glemmer et neg på

udfordringerne op.

marken, må du ikke vende om for at

Det gjorde et stort indtryk på mig, da Per Stig Møller allerede i slutningen af sin ministertid konstaterede i en kronik, at der fremover ville være fire ’isbjerge’, som enhver ansvarlig politiker blev nødt til at tage op, for det ville være de fire store ting, verden ikke kunne komme uden om. Han nævnte derpå: verdensøkonomien, klimakatastrofen, demokratiet og flygtningestrømmene/ krigene. Siden jeg læste denne kronik, har jeg også levet med en bevidsthed om, at hvis disse fire ting var de fire store udfordringer i verden, ville det også være udfordringer, som jeg som præst

samle det op; lad den fremmede, den faderløse og enken få det, for at Herren din Gud må velsigne dig i al din gerning. Når du slår dine oliven ned, må du ikke gå grenene efter; lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage. Når du høster druerne i din vingård, må du ikke plukke rent efter dig, lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage. Husk, at du selv var træl i Ægypten. Derfor befaler jeg dig at handle sådan” (5 Mos 24,19-22). Et par dage efter lå der en mail fra en venlig dame, der takkede for den relevante læsning i disse tider.

og teolog skulle forholde mig til. Hvis

Vi lever med den fortælling, at folket

jeg ikke gjorde det, ville jeg knibe uden

engang blev befriet. Vi er fælles med

om og ikke være relevant.

alle undertrykte folkeslag om denne

Vi skal tale ind i verden, som den er. Det er her, vi lever og håber.

Der vil være mange nytilkomne, som skal være en del af vores samfund, og jeg håber, at det danske frisind vil tage imod med et velkommen! Forleden skulle jeg iflg. de fastlagte læsninger ved morgenandagten læse: ”Han ventede ret, men der kom retsløshed. Han ventede retfærdighed, men der kom nødskrig” (Es 5,7), og ugen i tidligere

136

fortælling, og derfor skulle vi også kunne kende fortællingen om, at et menneske kan komme i sådan en situation.

Det er ikke mange år siden, at jødiske borgere i dette land måtte forlade landet hals over hoved. De flygtede til nærområdet og mere end 7000 redede livet, fordi der på den anden side af Øresund var en nation, der vidste, hvad der var menneskeligt at gøre i den situation. Ved denne lejlighed fik

NY MISSION 30

vi et rygte for at være en nation, der

Jeg håber, at de kommende år vil få os

godt turde gøre, hvad der var menne-

til at forlade angstens fortælling om,

skeligt og rigtigt. Når jeg hører vores

at nogle kommer for at tage alt fra os

gamle overrabbiner fortælle historien,

og ødelægge vores kultur. Jeg håber

noterer jeg mig altid, at det, han ikke

at angsten må blive erstattet med den

kan få tankerne væk fra, er, at jøderne

åbenhed, som også er en del af den

mærkede dette meget enkle, at andre

europæiske og kristne fortælling. Her

danske borgere slet ikke kunne forstå,

tror vi på, at det er bedst, at få har for

at de skulle slås på flugt. De opfattede

meget og færre for lidt. Her tror vi på,

dem som en del af befolkningen, og

at nåde går for ret. Her forlader vi os

derfor var det nogle af vores egne, der

på, at kærlighed til Gud forbinder sig

flygtede.

med kærlighed til medmennesket – ja

Nu er det andre, der flygter. Men det er ikke længere væk, end at vi har blandet os i deres hjemlandes historie. Vi er også blevet en del af deres historie, for

endog til modmennesket. Europa har meget at byde ind med i verden. Demokratiet, ligheden, broderskabet, solidariteten, friheden.

vi har engageret os militært. Vi er ble-

For at bringe os ud af den politiske

vet forbundet med hinanden.

magtesløshed, der får os til at blive for

Jeg ved godt, at grænserne ikke bare kan være åbne for alle. Det, jeg appellerer til, er en umiddelbar medfølelse og forståelse for, at så mange mennesker er kommet i nød, og at vi skal tage vores politiske fantasi og vilje i brug for at være med til at løse dette problem, der ikke forsvinder igen. Jeg appellerer blot til, at vores udgangspunkt må være medfølelsens og hjælpens.

skarpe i tonen, bliver vi nødt til at besinde os, og det gør man ved at disciplinere sig med barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed og tålmodighed – det gør man ved at strække hånden ud mod hinanden. Vi har stærke traditioner for hjælpens kultur i Europa, og jeg tror, at de vil overleve vores nuværende magtesløshed og vise deres styrke i politisk vilje.

Peter Skov-Jakobsen er biskop over Københavns Stift.

NY MISSION 30

137

138

NY MISSION 30

Ny Mission Ny Mission er en skriftserie, der udgives af Dansk Missionsråd, og udkommer med to numre om året.

Tidligere udgivelser i serien: 1. Kulturkristendom og kirke – 1999 2. Gudstjeneste og mission – 2001 3. Globalisering og mission – 2001 4. Samarbejde i mission – 2003 5. Mission og etik – 2003 6. Kirke i mission – 2004 7. Religionsteologi - 2004 8. Missionær i det 21. århundrede - 2005 9. Mission og dialog – 2005 10. Mission og penge – 2006 11. Anerkendelse i mission – efter Muhammedkrisen - 2006 12. Diakoni og udvikling i kirke og mission – 2007 13. ”The Next Christendom” – udfordringer fra syd – 2007 14. Teologisk (ud)dannelse i en missional kirke – 2008 15. Evangelisering – missionens fokus - 2008 16. Klimakrisen – hvad ved vi, hvad tror vi, og hvad gør vi - 2009 17. Edinburgh 1910 – 100 år efter. Fra autoritet til autencitet i mission? - 2009 18. Mund og mæle til marginaliserede – Advocacy i kirke og mission – 2010 19. Den pentekostale bevægelse - 2010 20. For således elskede Gud verden. – 2011

NY MISSION 30

139

21. Discipelskab i kirke og mission – 2011 22. Religion og udvikling – 2012 23. Partnerskab i mission – 2012 24. Den mangfoldige kirke: Menighedsformer i Danmark – 2013 25. Grænsegængere. Missionærer, kultur og den moderne verden – 2013 26. Menighedsformer og mission. Den mangfoldige kirke 2 – 2014 27. Religionsfrihed og religionsforfølgelse – 2014 28. Bæredygtigt volontørarbejde – 2015 29. Kristent vidnesbyrd i en multireligiøs verden- 2015

140

NY MISSION 30

”Jeg var fremmed, og I tog imod mig” Flygtningekrisen og kirkens ansvar Det seneste år har været præget af flygtninge. Antallet af flygtninge i verden nåede rekordhøjder, især i kølvandet på borgerkrigen i Syrien. For første gang oplevede vi, at flygtninge i stort tal krydsede vor grænse og vandrede op ad vore motorveje.

Flygtningekrisen har været det store folkelige diskussionsemne og har også præget det politiske liv. Meningerne er meget delte, når det gælder flygtningespørgsmålet, og der er stærke følelser på spil.

Det gælder både politisk, folkeligt – og kirkeligt. Som kristne kan vi ikke komme uden om Jesu ord i domslignelsen, ”Jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig” og ”Jeg var fremmed, og I tog imod mig”.

Derfor rejses også spørgsmålet om, hvad kirkens ansvar er, når det gælder flygtningekrisen. Det sker på baggrund af faktuelle oplysninger om flygtninge og en analyse af bibelens udsagn om flygtninge.

Bogen indeholder perspektiver på flygtningekrisen fra både Europa, Afrika og Mellemøsten og giver eksempler på kirkeligt flygtningearbejde.

Abonnement på Ny Mission eller enkeltnumre kan bestilles hos: Dansk Missionsråd Peter Bangsvej 1D • 2000 Frederiksberg Telefon 3916 2777 • E-mail: dmr@dmr.org