Ny Mission 31

2016

Ny Mission

31

Migration og mission Redigeret af Mogens S. Mogensen

Migration og mission Redigeret af Mogens S. Mogensen

Ny Mission nr. 31 • 2016

Migration og mission Redigeret af Mogens S. Mogensen

Ny Mission nr. 31 c)Dansk Missionsråd Peter Bangs Vej 1D 2000 Frederiksberg Telefon: 3961 2777 Fax: 3940 1954 E-mail: dmr@dmr.org www.dmr.org 1. udgave, 1. oplag Omslagsfoto: Tværkulturelt Center Tryk: AKA Print, Århus Korrektur: Edith Aller Layout: Charlotte Munch • www.charlottemunch.dk

ISBN: 87-87052-49-0 ISSN: 2446-0427

4

NY MISSION 31

Indhold Forord................................................................................................... 7 Af Mogens S. Mogensen

Migration og religion........................................................................ 13 Af Mogens S. Mogensen

Migration og mission: Historiske og globale perspektiver................................................... 23 Af Knud Jørgensen

Den tværkulturelle missions historie i Danmark.............................. 35 Af Kurt E. Larsen

Danmission og flygtningearbejde..................................................... 51 Af Thyra Smidt

Mission Afrika: Globalisering ændrer dagsordenen for mission.............................. 57 Af Peter Fischer-Nielsen

Luthersk Missions tværkulturelle arbejde ....................................... 61 Af Enok Thestrup Sørensen

Migration som opgave og udfordring for Indre Mission................ 65 Af Krista Rosenlund Bellows

Når iranere konverterer: Fire flygtninge fortæller.......................... 75 Af Birthe Munck-Fairwood

Tyrkerne i Danmark........................................................................... 85 Af Anker Nielsen

NY MISSION 31

5

Arbejde blandt migranter og flygtninge i Kolding provsti ............ 95 Af Elizabeth Padillo Olesen

Winners Chapel - en succesreligion................................................ 103 Af Vibeke Follmann

God’s Ambassadors i Avedøre Kirke............................................... 113 Af Ida Kongsbak

Grundtvigs(k) syn på migrantmenighedernes plads i folkekirken................................................ 117 Af Hans Raun Iversen

Modeller for menighed og mission blandt migranter i Danmark........................................................... 133 Af Søren Dalsgaard

Om Ny Mission................................................................................. 145

6

NY MISSION 31

Forord Af Mogens S. Mogensen Migration står højt den politiske dags-

udvidelse af troens indvirkning. Mellem

orden i disse år. Og ikke uden grund.

1800 og 1925 emigrerede en femtedel

Der er i hele verden i dag over 210 mio.

af Europas befolkning, og ydre mis-

migranter, der udgør godt 3% af ver-

sion var en understrøm af disse store

dens befolkning. Migration er imidler-

migrationsbevægelse og førte til, at

tid ikke kun et politisk tema, men der

kristendommen blev en global religi-

er også en gensidig påvirkning mellem

on. I slutningen af forrige århundrede

migration og religion. Som det beskri-

vendte migrationsstrømmen imidlertid,

ves i artiklen ”Migration og religion”,

og migranter fra de tidligere kolonier

så spiller religion en rolle for migranters

strømmede til Europa, og mange så

integration, og migration fører også

også sig selv som missionærer i deres

til en transformation af migranternes

nye hjemland. Efter Knud Jørgensens

religion. Forskningen tyder imidlertid

opfattelse vil migrationen fra Syd til

på, at mens religion i USA har fungeret

Nord blive vort århundredes vigtigste

som en bro for immigranters inklusion,

missionsbevægelse.

så har religion (og det vil i praksis sige islam) i Europa været oplevet som en barriere for inklusion.

I bogen Diaspora Missiology (udgivet af William Carey i 2015 med Michael Pocock og Enoch Wan som redaktører)

Migration er imidlertid ikke kun et mo-

søger forfatterne at skabe et systema-

derne fænomen, men har præget hele

tisk overblik over sammenhængen mel-

menneskehedens historie, ligesom det

lem migration og mission. De peger på

også er reflekteret i den bibelske histo-

fire forskellig former for mission i for-

rie. Både i det gamle og det nye testa-

bindelse med de religiøse diasporaer,

mente spiller migrationer en afgørende

som migrationen fører med sig.

rolle i Guds folks historie, som Knud Jørgensen beskriver det i artiklen ”Migration og mission: Historiske perspektiver”. Kristendommen er i høj grad en migrationsreligion, og spredningen af den kristne tro i nye kontekster indebar hver gang en ny oversættelse og

NY MISSION 31

1. Mission fra værtslandets kirker over for de nye ikke-kristne religiøse diasporaer i landet. Der vil undertiden være tale om mennesker fra lande og religioner, som det er meget svært at drive mission

7

i. Men nu er disse mennesker her

Denne holdning møder man un-

iblandt os, og vi har mulighed for

dertiden hos migrantmenigheder

at dele evangeliet med dem uden

med afrikanske medlemmer også i

at skulle søge visum, rejse langt

Danmark

eller krydse grænser, men der er stadig en kulturel grænse at krydse. Det gælder fx mission i Europa blandt muslimer, som kommer fra mellemøstlige lande.

2. Mission fra diaspora-kristne (fx

om en mission fra diaspora-kristnes side i form af, at de er med til at revitalisere de gamle kirker i Europa og motivere dem til igen at engagere sig i mission. Der er

migrantkirker, inkl. konvertit-

heldigvis allerede menigheder, som

menigheder) blandt ikke-kristne

har åbnet sig for kristne migranter

migranter fra samme land som de

og har oplevet udfordringen og

kristne. I deres hjemland havde

berigelsen af at arbejde samme

disse kristne måske ikke frihed til

med dem.

at drive mission, men i deres nye værtsland er der mulighed for det.

Her er der heller ingen grænser, der skal krydses, og heller ikke

I denne bog møder vi alle fire former for mission i sammenhæng med migration.

nogen kulturel grænse. Det gælder

Kirkehistorikeren Kurt E. Larsen rede-

fx kristne kineseres mission blandt

gør for ”Den tværkulturelle missions

ikke-kristne kinesere i USA.

historie i Danmark”, fra den pietistiske

3. Mission fra diaspora-kristne (fx migrantkirker) blandt indfødte i værtslandet. Her er der bl.a. tale om, hvad man har kaldt ”retur-mission”, dvs. at de mennesker i Afrika og Asien, som blev kristne i forbindelse med europæiske missionærers arbejde, nu kommer til Europa for at drive mission blandt de europæere, som måske for manges vedkommende er blevet fremmedgjort over for kirke og kristendom.

8

4. Endelig kan der også være tale

jødemission i det 18. århundrede, over missionen blandt svenske og polske roehakkere omkring 1900 til den mission blandt indvandrere, der begyndte i slutningen af det 20. århundrede.

Danske ydremissionsselskaber blev oprindeligt grundlagt for at drive mission i Afrika og Asien, og danske indremissionsselskaber blev dannet for at drive mission blandt danskere, men som generalsekretæren i Mission Afrika skriver: ”Globaliseringen ændrer dagsordenen for mission”. Denne udvikling

NY MISSION 30

beskrives af lederen af Mødestedet

relt Arbejde synliggør vores globale og

på Vesterbro, Thyra Smidt, i artiklen

universelle virkelighed som Guds folk i

”Danmission og flygtningearbejde”,

en fælles verden.”

af Peter Fischer-Nielsen i en artikel om Mission Afrika, samt i artikler af Enok Thestrup Sørensen, der er medarbejder i Luthersk Mission, og Krista Rosenlund Bellows, der er leder af Indre Missions tværkulturelle arbejde.

En vigtig del af den nye kirkelige virkelighed i Danmark er migrantmenighederne. I artiklen ”Winners Chapel - En succesreligion” analyserer antropologen Vibeke Follmann en karismatisk afrikansk kirke, der nu er kommet til

I løbet af 2016 er mindst 500 iranere

Danmark, og dens betydning for mi-

med muslimsk baggrund konverteret

granterne. Hvor gerne disse afrikanske

til kristendommen og er blevet døbt.

immigranter end ville være en del af

I artiklen ”Når iranere konverterer:

folkekirken, så oplever de det ikke som

Fire flygtninge fortæller” lader Birthe

en mulighed, for som en af migranter-

Munck-Fairwood fire konvertitter kom-

ne udtrykker det: ”Jeg vil gerne prise

me til orde for at fortælle deres histo-

Gud om søndagen ved at være glad

rie. Den største gruppe gæstearbejdere,

og danse. Det kan jeg ikke der.” Mens

der kom til Danmark i årene efter 1967,

”Winners Chapel” holder gudstjenester

var tyrkerne. Anker Nielsen, der har

i private hjem, mødes ”God’s Ambassa-

en fortid som missionær for Luthersk

dors i Avedøre Kirke”. Ida Kongsbak,

Mission i Tanzania, har siden 2014 ar-

der er sognepræst i Avedøre kirke og

bejdet som evangelist blandt tyrkere i

har en baggrund som missionær i Tan-

Danmark. Han giver en præsentation af

zania, fortæller om denne afrikanske

”Tyrkerne i Danmark” og den store og

migrantmenighed, dens forhold til sog-

vanskelige missionsudfordring, som de

nemenigheden, og de udfordringer og

udgør.

muligheder det giver.

Mange stifter, provstier og sogne har

Den danske folkekirke er i høj grad

også engageret sig i mødet med mi-

præget af Grundtvigs tanker og fri-

granter. Et eksempel på det er det ”Ar-

hedssyn, og derfor er det relevant at

bejde blandt migranter og flygtninge i

stille spørgsmålet, som lektor i praktisk

Kolding Provsti”, som en af lederne, Eli-

teologi Hans Raun Iversen gør det, om

sabeth Padillo Olesen, der selv har ind-

”Grundtvigs(k) syn på migrantmenig-

vandrerbaggrund, i sin artikel fortæller

hedernes plads i folkekirken”. Vi har

om. For, som hun skriver: ”Tværkultu-

ikke i alle henseender fået en folke-

NY MISSION 30

9

kirke efter Grundtvigs hoved, men det

ken. Forfatteren skildrer tre modeller

betyder ikke, at migrantmenighederne

for folkekirkeligt arbejde med migran-

ikke kan optages i folkekirken med den

ter, der repræsenterer forskellige gra-

ordning, vi har. Det er muligt at optage

der af integration mellem folkekirke-

migrantmenighederne som valgmenig-

medlemmer og migrantkristne, nemlig

heder, men efter forfatterens mening

foreningsmodellen,

ville en bedre model være at forsætte

og hjulmodellen, og konkluderer, at

folkekirkens indre udvikling i retning

”Folkekirken står med et valg. Hvis ikke

af det, som han kalder ”den værdsatte

vi vil ende som en monokulturel kirke

mangfoldigheds folkekirke”, der byg-

i et mangfoldigt samfund, så må vi fra

ger på en slags ”generøs ortodoksi”.

vores position som majoritetskirke ak-

Alle migrantkristne, der er døbt i den

tivt arbejde for at slippe kontrollen og

treenige Guds navn, kan optages i fol-

lade migranter tage mere styring.”

kekirken, og migrantkristne kan lave aktiviteter, foreninger og funktions- og profilmenigheder, som vi selv altid har gjort, og menighedsråd og provstiudvalg kan sætte midler af til disse aktiviteter og til de migrantkristnes ledere.

udvalgsmodellen

Den migration, som globaliseringen har ført med sig, har stillet kirken i Danmark over for en række nye udfordringer og muligheder, som sandsynligvis blot vil tage til i omfang og betydning i de kommende år. Forhåbentlig kan

Søren Dalsgaard, der er leder af Fol-

denne bog bidrage til en refleksion i

kekirkens

afrunder

kirken over sammenhængene mellem

bogen med en række overvejelser om

migration og mission og til overvejelser

”Modeller for menighed og mission

om, hvordan kirken kan navigere i det-

blandt migranter i Danmark”. Efter

te nye farvand.

Asylsamarbejde,

hans mening stiller den globale migration og den dertil hørende mangfoldighed folkekirken over for en række ny udfordringer, ja, ligefrem en teologisk omstilling tilsvarende den, som menigheden i Jerusalem stod i på nytestamentlig tid. Denne kulturelle mangfoldighed, som præger befolkningen i dag, kalder på en større rummelighed i folkekirken, så også migranter får mulighed for at føle sig hjemme i folkekir-

10

NY MISSION 31

NY MISSION 31

11

Migration og religion Af Mogens S. Mogensen Af verdens over 210 millioner migran-

get Polity i 2014) giver den amerikan-

ter, der udgør godt 3% af verdens be-

ske professor i sociologi Peter Kivisto en

folkning, er lige knap halvdelen kristne.

meget interessant indføring i, hvad vi

I USA udgør migranter 14% af befolk-

egentlig ved om forholdet mellem reli-

ningen, men i de 27 lande i EU udgør

gion og migration i Vesten.

de kun 9 %, og mange af migranterne i EU-landene kommer fra andre EU-lan-

Migrationsdemografi

de. Religion spiller på en række områ-

Mht. migrationsstatistik og demografi

der en rolle for migranters integration,

bygger Kivisto på den grundige under-

men relationen mellem religion og

søgelse, som de to fonde PEW og Temp-

migration er meget kompleks. Der er

leton finansierede, og som i 2012 blev

imidlertid ingen tvivl om, at migration

udgivet med Philip Connor som redak-

fører til en transformation af migran-

tør, Faith on the move: The Religious

ternes religiøse institutioner. Forsknin-

Affiliation of International Migrants. I

gen tyder imidlertid på, at mens religi-

2010 var der 210 millioner migranter,

on i USA har fungeret som en bro for

forstået som mennesker, der i mindst et

inklusion, så har religion (og her tæn-

år havde levet og levede i et andet land

kes der på islam) i Europa fungeret som

end der, hvor de var født. De udgjorde

en barriere for inklusion.

3,1% af verdens befolkning, en stig-

I denne tid er der et meget stærkt politisk, mediemæssigt og folkeligt fokus på migration, og der er også et tilsvarende stærkt fokus på religion (specielt islam). Spørgsmålet er, hvordan sammenhængen er mellem migration og religion. Heldigvis er der gennem årene blevet forsket i dette felt, så vi ikke bare er overladt til anekdoter, myter og fordomme. I bogen Religion and Migration. Migrant Faiths in North America and Western Europe (udgivet på forla-

NY MISSION 31

ning på ½ % i løbet af 50 år. De 10 lande, som havde flest internationale migranter, var USA (43 mio.), Rusland (12 mio.),Tyskland (11 mio.), Saudi-Arabien, Frankrig, Storbritannien, Spanien, Indien og Ukraine (fra 5 til 7 mio.). USA har altså 43 mio. migranter, som udgør 14% af befolkningen, mod de 27 EU-landes 47 mio. migranter, der udgør 9% af befolkningen. En stor del af migranterne i EU-landene udgøres imidlertid af mennesker, som krydser grænserne mellem

13

de forskellige EU-lande, bl.a. som følge

hele befolkningen, og det tal skønnes

af Schengen-aftalen om arbejdskraf-

kun at ville stige til 1,7% i 2030, mens

tens frie bevægelighed.

49% af verdens migranter var kristne, og dermed var de overrepræsenteret, da kristne kun udgjorde ca. 1/3 af verdens befolkning. 27% var muslimer, hvilket kun er et udtryk for en lille overrepræsentation, da ca. 23% af verdens

stigningen i en række europæiske lande forventes at blive markant større. I Belgien fra 5,5 i 2010 til 10,2% i 2030, i Sverige fra 4,8 til 9,9%, i Frankrig fra 7,15 til 10,3%, i Østrig fra 5,7 til 9,3%, i Storbritannien fra 4,5 til 8,3% – og i Danmark fra 4,1til 5,6%.

befolkning var muslimer. Mens de krist-

Kivisto konkluderer, at på den ene side

ne migranters hyppigste destination var

var Vestens lande blevet langt mere re-

USA, fulgt af Rusland, Tyskland, Spani-

ligiøst pluralistiske pga. migrationen,

en og Canada, var muslimernes hyppig-

end de var for 50 år siden, men på den

ste destination Saudi Arabien fulgt af

anden side udgjorde de ikke-kristne

Rusland, Tyskland, Frankrig og Jordan.

befolkninger stadig kun temmelig små

I EU udgjorde de kristne migranter 56%

minoriteter i Europa og Nordamerika.

af alle migranter, men ser man kun på

Kivisto peger imidlertid på en slående

de migranter, der kom fra lande uden

forskel i responsen på den religiøse di-

for EU, så udgjorde de kristne 42%. Der

versitet i Nordamerika (og især i USA)

tegner sig imidlertid et noget andet bil-

og Vesteuropa.

lede, når det gælder muslimske migranter, der udgjorde 27% af alle migranter i EU. Men ser man kun på de migranter, der kom fra lande uden for EU, så var procenttallet 39. Det vil sige, at der kom næsten lige så mange muslimske som kristne migranter til EU fra lande uden for EU.

I Nordamerika ses religion i almindelighed som noget positivt, som en ressource til at overvinde marginalisering og som en vigtig facilitator for integration, mens man i Vesteuropa ser religion som et problem, som en hindring for inkorporering i majoritetssamfundet.

et problem i Europa end i USA, og en af

Fremmer religion migranters tilpasning til deres nye hjemland?

grundene til det er måske, at kun 6% af

Spørgsmålet er, om religion fungerer

migranterne i USA var muslimer, mens

på en måde, så den fremmer immigran-

de kristne migranter udgjorde 72%. I

tens tilpasning eller ej. Spørgsmålet er

2010 udgjorde muslimerne kun 0,8% af

altså om, hvornår og hvordan religion i

Islam oplevedes imidlertid oftere som

14

NY MISSION 31

givet fald spiller en rolle mht. til at fa-

materiel gevinst, eller bestræbelsen på

cilitere den enkelte migrants evne til at

at fremme en assimilation ved at blive

finde sig til rette i sit nye hjem. Finder

mere amerikanske, eller at en kinesisk

den enkelte immigrant ressourcer og

kirke var et sted , hvor man kunne so-

trøst i sin religion i den vanskelige im-

cialisere med andre kinesiske migranter.

migrationssituation til sin integrering?

Eller hæmmer eller hindrer den religiøse tradition, som migranten kommer med, hans eller hendes mulighed for at blive et fuldgyldigt medlem af samfundet? Spørgsmålene er imidlertid flere og tydeligere end de svar, som videnskaben indtil videre har kunnet give.

Tværtimod syntes årsagen at skulle findes i en søgen efter et andet meningssystem end det, som kommunistpartiet i Kina efter den voldsomme kulturrevolution, der havde smadret kinesiske kulturelle traditioner, kunne tilbyde. At de fleste så søgte ind i konservative – og ikke liberale – kristne miljøer, forklares

At der kan være en sammenhæng

i undersøgelsen dels med en henvisning

mellem migration og konversion, er

til de kinesiske migranters søgen efter

alle klar over, men der har ikke været

absolut sandhed og sikkerhed i en ver-

forsket ret meget i, hvor ofte det sker,

den præget af kompleksitet, diversitet

hvilke immigrantgrupper der er mest

og flertydighed, dels med en henvis-

tilbøjelige til at konvertere, hvad de

ning til, at man i de konservative var

konverterer til, eller hvilke underlig-

mere aktive i mission.

gende faktorer, der kan forklare dette fænomen. I de seneste år har vi fx oplevet, hvordan flere hundrede iranere med muslimsk baggrund i forbindelse med deres immigration til Vesteuropa og Nordamerika er konverteret til kristendommen.

Religion og etnicitet hænger ofte sammen på en eller anden måde, der påvirker immigranters arbejde med deres identitet i migrationssituationen. I nogle tilfælde udgør religion det vigtigste grundlag for etnicitet, som det fx er tilfældet med jøder. I andre tilfælde er

Kivisto referer til en undersøgelse af ki-

en etnisk gruppe knyttet til en bestemt

nesiske studenter, der i forbindelse med

religion, som er defineret gennem til-

deres studier i USA i stor stil konverte-

knytningen til et bestemt territorium

rede til kristendommen. Konklusionen

eller et bestemt sprog, som fx den

i denne undersøgelse var, at det, der

hollandsk-reformerte kirke, Church of

bidrog til konversionen, ikke var ønsket

England og den serbiske ortodokse kir-

om at slutte sig til kirker for at få en

ke. Endelig er der en tredje type, hvor

NY MISSION 31

15

forskellige etniske grupper deler en

wanske immigranter i Sydcalifornien

fælles religiøs tradition. Det gælder fx

viste, at der var en sammenhæng mel-

de nordiske og tyske grupper, som for-

lem religiøsitet og amerikanisering – og

mede den amerikanske lutheranisme,

det gjaldt både for de taiwanere som

eller irske, polske, italienske og andre

kom i et buddhist-tempel, og dem, der

grupper, som formede den romersk-ka-

kom i en kirke. For begge grupper viste

tolske tradition i USA. Mens etnicitet og

deltagelse i religiøse aktiviteter at være

religion er tæt forbundet for førstege-

en vej til at identificere sig med vigtige

nerationsindvandrere, bliver forbindel-

udvalgte aspekter af den nationale kul-

sen for de næste generationer løsere

tur i Amerika.

og løsere, bl.a. som følge af assimilation og sekularisering, to processer, der gensidigt styrker hinanden for alle immigrantgrupper. Dog i mindre grad i de situationer, hvor migranter oplever en diskriminerende udelukkelse eller marginalisering i deres nye samfund.

Ældre undersøgelser har peget på, at immigranter havde en tendens til at blive mere religiøse end de havde været i deres hjemland. Nyere undersøgelser har imidlertid modificeret denne tese derhen, at der over tid sker et dramatisk fald i migranters deltagelse i reli-

Immigration er ofte en desorienteren-

giøse aktiviteter, og at de immigranter,

de og fremmedgørende erfaring, og

som er mindre integrerede i deres nye

her viser forskningen, at religion kan

samfund, er mere tilbøjelige til regel-

bidrage til at modvirke den erfaring.

mæssigt at deltage i religiøse aktivite-

Philip Connors komparative undersø-

ter end dem , der er bedre integreret

gelse af migranter i USA, Vesteuropa og Australien, ”Balm for the Soul: Immigrant Religion and Emotional Wellbeing” (2012) viste, at regelmæssig deltagelse i religiøse aktiviteter havde en positiv indvirkning på immigranternes emotionelle og mentale sundhed.

Den samme effekt fandtes imidlertid ikke for dem, der deltog i andre organisationers aktiviteter som fx etniske foreninger, fritidsgrupper eller arbejdsplads-grupper. En undersøgelse af tai-

16

Endelig er der undersøgelser, der viser, at immigranter har et højere niveau af religiøsitet i lande med en højere grad af religiøsitet som fx Polen end i mere sekulariserede lande som fx Sverige.

Sammenfattende kan man konkludere, at religion på en række områder kan spille en rolle for den enkelte immigrants integration, men at relationen mellem religion og migration på dette område er meget kompleks.

NY MISSION 31

Hvad gør migrationen ved immigranternes religiøse institutioner?

skab defineret af medlemmernes valg og ikke deres geografiske nærhed (som i sognet)

Når immigranter slår sig ned i et nyt

• lægmandsledelse med bestyrelse

land, så kan man på det individuelle

• etablering som en forening, der

plan møde forskellige responser mht.

kan godkendes af myndighederne

religion. Nogle gør alt hvad de kan for

som en velgørende organisation af

at bevare deres hjemlands religion i den

skattehensyn

mest oprindelige form. Andre reviderer deres religiøse praksis af hensyn til assimilering ind i det nye hjemlands religiøse landskab. Andre igen opgiver al religion. I de to første tilfælde vil immi-

• et professionelt præsteskab ansat af lægmandsledelsen • menigheden er enten helt uafhængig eller en del af en større ”denomination”

granterne opleve, at en transformation

• en multifunktionel organisation,

af den religiøse struktur i almindelig-

som ved siden af sine religiøse

hed er nødvendig og ofte også gavnlig.

funktioner også varetager andre

Den amerikanske sociolog R. Stephen Warner er kendt for i sin analyse af den organisatoriske tilpasning at have talt om en ”de facto congregationalism”.

Warner betragter ”the denominati-

funktioner (fx uddannelse, sociale formål) • en tendens til at afvikle religiøse tjenester og andre aktiviteter om søndagen.

on” som en strukturel innovation i et

Et eksempel på denne transformation

Amerika præget af dis-establishment

er det, der er sket blandt muslimske im-

og religiøs pluralisme. Et andet typisk

migranter i USA. I migranternes hjem-

træk ved amerikansk religiøst liv er den

land – før immigrationen til USA – var

kongregationalistiske model for kir-

moskéen stort set alene et sted for bøn,

kelig organisation. Warners tese er, at

og imamens rolle var at være bønnele-

denne kongregationalistiske model har

der. Men efter at være immigreret til

smittet af på immigranters måde at or-

USA har muslimerne udvidet moskéens

ganisere deres religiøse liv, og det gæl-

funktioner til også at inkludere uddan-

der både kristne, muslimer og andre re-

nelse og en række sociale funktioner,

ligiøse grupper. De vigtigste elementer

og imamen har også fået en række

i modellen er

opgaver, der er næsten parallelle til en

• en forening med frivilligt medlem-

NY MISSION 31

kristen præsts opgaver i USA og bliver dermed en ”professionel præst”. Mo-

17

skéerne bliver typisk medlem af større

etniske og religiøse grænser for at in-

organisatoriske netværk, som minder

kludere nye grupper af mennesker. Det

om protestantiske ”denominations”.

sker på to måder: For det første er der

Alt i alt kommer muslimernes menigheder – ligesom andre religiøse gruppers menigheder – til at ligne protestantiske kirker. Det er imidlertid en skæbnens ironi, at denne organisatoriske tilpasning er et resultat af en bestræbelse på at bevare immigranternes oprindelige kulturelle traditioner ved at danne religiøse immigrant-institutioner.

En anden transformation, der ofte sker på det organisatoriske plan i forbindelse med immigration, er, at man søger at vende tilbage til religions teologiske fundament. Motivationen er religiøse minoriteters behov for at transcendere etniske og nationale grænser for at skabe en kritisk masse, der er tilstrækkelig til at organisere et bæredygtigt religiøst samfund. I denne proces søger man at adskille religion fra kultur i en søgen efter det ”universelle”, da det teologiske fundament må være fælles for alle medlemmer uanset deres nationale og etniske baggrund.

en tendens til at religiøse organisationer, der oprindelig kun omfattede en bestemt etnisk eller national gruppe, åbner op for flere etniciteter eller nationaliteter, som når en kinesisk menighed bliver til en pan-asiatisk menighed.

For det andet sker der det, at stort set alle immigrant-religioner vinder konvertitter blandt deres nye hjemlands oprindelige indbyggere.

De fleste af de videnskabelige undersøgelser, som ligger bag disse konklusioner, er foretaget i Nordamerika, men sandsynligvis vil man kunne spore lignende tendenser mht. transformation af immigranternes religiøse organisationer også i Vesteuropa.

Er religion en bro eller barriere for migranters inklusion?

I 2008 skrev Nancy Foner og Richard Alba artiklen ”Immigrant Religion in the US and Western Europe: Bridge or Barrier to Inclusion”, hvor deres konklusion er den, at mens religion i USA

En tredje transformation (som der dog

spiller en positiv rolle mht. at facilitere

ikke er helt den samme konsensus om-

migranternes tilpasningsproces, så har

kring, som omkring de to andre) er, at

religion vist sig at være en hindring for

immigranternes religiøse organisatio-

inklusion i Vesteuropa.

ner går fra at være eksklusive, til at blive mere inklusive, dvs. at de begynder at række ud over deres traditionelle

18

Det er – når det kommer til stykket – én bestemt religion, som opfattes som

NY MISSION 30

en hindring for migranters inklusion i

nerer som ”indiscriminate negative at-

de europæiske samfund, nemlig islam.

titudes or emotions directed at Islam or

Og i mange år var islam egentlig ikke et

Muslims”). I bogen ”Reflections on the

tema i Europa. I 1986 sammenlignede

Revolution in Europe” (2009) argumen-

William Safran muslimerne i slutningen

terer Christopher Caldwell, der langt

af det 20. århundrede med jøderne et

hen ad vejen deler Samuel Huntingtons

århundrede tidligere, og observerede

forståelse af kulturer og civilisationer,

at muslimerne i dag ikke skulle slås med

for, at islam forstået som kultur eller

de fordomme, som jøderne havde måt-

religion ikke kan passe sammen med

tet slås med den gang.

Europas religiøse tradition eller kultur,

Islam forekommer alt for eksotisk for indfødte europæere, og dens tilhængeres tilstedeværelse i Tyskland og Frankrig er for kort til, at den kristne majoritet og lederne af det kristne establishment har udviklet en særlig teologisk fjendtlighed og en masse-paranoia over for islam eller muslimer.

Safran var overbevist om, at ”religion er en langt mindre vigtig kilde til spændinger og fjendtlighed for efterkrigstidens muslimske immigranter, end det var for førkrigstidens jødiske immigranter” (s. 138).

som han beskriver som i stigende grad sekulær og post-kristen. Islam er en ”hyper-identitet” og udgør i den europæiske kontekst en ”fjendekultur”.

Det betyder if. Caldwell, at muslimske immigranter har to valgmuligheder: enten at forblive muslim og dermed forblive en outsider – den evindelige Anden, eller også at opgive islam for at blive europæer.

Når Foner og Alba skal forklare, hvorfor religion i USA blev en bro og i Vesteuropa en barriere for inklusion af immigranter, peger de på tre hovedfaktorer, som adskiller de to kontekster, en demografisk, en kulturel og en in-

Men det skulle gå anderledes. Vende-

stitutionel faktor. For det første er der

punktet kom måske med Rushdie-af-

en afgørende forskel i sammensætnin-

færen i 1989, og holdningsændringen

gen af immigrantbefolkningen, hvor

blev cementeret med de seneste års

det store flertal af immigranterne i US

terrorangreb og indimellem mordet

er kristne, mens der i Vesteuropa er en

på Theo van Gogh og Muhammedkri-

meget stor andel af immigranterne, der

sen. Der udviklede sig en stærkere og

er muslimer. For det andet er niveauet

stærkere anti-immigrationsholdning og

for religiøsitet betydeligt højere i USA

islamofobi (som Erik Bleich i 2010 defi-

end i Vesteuropa, og det at være reli-

NY MISSION 30

19

giøs betragtes som noget meget mere

immigrantsamfund omkring

positivt i USA end i Vesteuropa. For det

økonomisk og social marginalise-

tredje er der forskellige kirke-stat-rela-

ring, beboelsesmæssig segrege-

tioner, som har en lang historie bag sig,

ring og dertilhørende problemer

og som gør det lettere at give plads til

omkring arbejdsløshed, fattigdom

religiøs pluralisme i USA end i Vesteuro-

og kriminalitet – og problemerne

pa.

omkring islamistiske minoriteter.

Hvad resultatet af immigrationen af muslimer i Europa vil blive, er stadig et åbent spørgsmål, men Kivisto mener, på baggrund af forskningsresultater, at der er grund til en forsigtig optimisme.

Det store flertal af muslimer, som

Konklusionen ser heller ikke bort fra den fjendtlighed, som muslimske immigranter møder, og den uvillighed, som mange i de modtagende samfund har mht. at række hånden ud til deres muslimske naboer (s. 168).

er emigreret fra muslimske flertalssamfund til modtagende samfund,

Litteratur

hvor de er og vil fortsætte med at

Kivisto, Peter 2014 Religion and Migration. Migrant Faiths in North America and Western Europe. Cambridge & Malden, MA: Polity Press.

være en minoritetsreligion, har vist sig villige til at tilpasse sig et liv i pluralistiske demokratier. Og hvor multikulturelle politikker og praksisser har skabt et klima, hvor forskelle ikke bliver elimineret,

Citaterne fra Kivistos bog er oversat til dansk af artiklens forfatter.

men i stedet respekteret, er en ”domesticeret” islam ved at slå rod. Og denne konklusion overser ikke de problemer, der er i

Mogens S. Mogensen, f. 1950, cand. mag. i historie og kristendomskundskab, MA i missiologi og ph.d. i interkulturelle studier, er freelance konsulent og ekstern lektor. Var missionær i Nigeria 1982-91, generalsekretær i Sudanmissionen 1992-98, generalsekretær i Dansk Missionsråd 20002001, formand for Folkekirke og Religionsmøde 2002-05 og formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd fra 2013. Forfatter til flere bøger om kirke, mission og religionsmøde.

20

NY MISSION 30

NY MISSION 30

21

22

NY MISSION 30

Migration og mission: Historiske og globale perspektiver Af Knud Jørgensen

Både i det gamle og det nye testamente spiller migrationer en afgørende rolle i Guds folks historie, og kirkehistorien bevidner, at kristendommen i høj grad er en migrationsreligion. Spredningen af den kristne tro i nye kontekster indebar hver gang en ny oversættelse og udvidelse af troens indvirkning. Mellem 1800 og 1925 emigrerede en femtedel af Europas befolkning, og ydre mission var en understrøm af disse store migrationsbevægelser. Mod slutningen af den moderne missionsperiode (1800-1999), der gjorde den kristne tro til en global religion, vendte migrationsstrømmen og der kom en omfattende migration fra de tidligere kolonier til Europa. Den har ført en ikke-vestlig missionsbevægelse med sig, hvor det globale Syd tænker ”mission” på en helt anden måde end vi gør. Vi begynder at forstå, at hver kristen migrant er en potentiel missionær, og da kristentroens tyngdepunkt i dag er i det globale syd, vil også migrationen fra Syd til Nord være vort århundredes vigtigste missionsbevægelse.

Migration er en vigtig del af vor histo-

gration har ført til transformation in-

rie. Folk har været i bevægelse siden

den for samfund og tro og har spillet

historiens begyndelse, ofte over store

en aktiv rolle i det historiske drama.

afstande og af mange årsager - handel, epidemier, økonomiske muligheder, asyl, krig, forfølgelse, naturkatastrofer og eventyrlyst. Og når mennesker flytter på sig, bringer de med sig deres ideer, tro og religiøse praksis. Sådanne forflytninger har skabt kulturelle forskelle og har ofte forandret de demografiske, økonomiske og sociale strukturer. Mi-

NY MISSION 30

Migration har derfor også været en afgørende faktor i religionernes globale udbredelse, især for islam og kristentro.

Også i vor tid er vi vidner til at religion – og fortsat især islam og kristendom – spiller en væsentlig rolle inden for globalisering og her særlig i folkevandringen fra Syd til Nord. Vor tids migration har forvandlet de store religioner til

23

globale religioner, som nu findes i alle

til himmelen og ”skabe os et navn, for

lande i Syd og Nord. Immigranter rejser

at vi ikke skal blive spredt ud over hele

med deres religion. Den er en central

jorden”, står i Bibelen som kontrast til

del af deres liv og er afgørende for at

centrifugal mission over grænserne.

bevare identiteten og forbindelsen til

Den bibelske modsætning til Babel er

hjemlandet. Dermed har vor tids mi-

derfor pinsedag.

grationsbevægelser potentiale til at påvirke verdensreligionernes geografiske og demografiske konturer og lægge til rette for proselytisme og mission. (Se bl.a. Hanciles 2003 & 2008; Walls 2014; Pocock, Van Rheen & McConnell 2005; Kim & Kim 2008).

Bibelske perspektiver Migration og eksil danner ”bogstøtterne” for de bibelske beretninger, hævder den afrikanske missionshistoriker Jehu Hanciles (Hanciles 2008:140). Første Mosebog kunne gerne være kaldt for ”Migrationsbogen”. Adam og Eva fordrives fra paradisets have. Kain fordømmes til at være ”fredløs og flygtning på jorden” (1 Mos 4,12), og syndfloden gør Noah og hans slægt til flygtninge. Historien om Babel (1 Mos 11) handler om immigranter, som slår sig ned i Babylon for at skabe sig et navn og etablere et universelt herredømme. Når Gud Herren spreder dem derfra ud over hele jorden, handler det om guddommelig befrielse fra et falsk tyranni. Kulturforskelle har bibelsk grundlag, i modsætning til forestillingen om en fælles global kultur. At bygge et tårn, som når op

24

Abrahams historie handler om, hvordan tro og lydig tillid bliver vejmærker på rejsen fra Ur og Karan. Abraham måtte væk fra de lokale afguder og ud i åbent land for at kunne høre Guds stemme. På den måde bliver han selve grundtypen på Guds vandringsfolk.

Andrew Walls skelner mellem ‘punitive migration’ (straffende migration), som vi møder den i historien om Adam, og ‘redemptive

migration’

(forløsende

migration) som hos Abraham (Walls 2014:20f). Det er blandt nomaderne, de permanente migranter, at Gud åbenbarer sig. Når folket siden skal give udtryk for sin tro (i en gammeltestamentlig trosbekendelse) lyder det sådan: ”En omflakkende aramæer var min fader; med få folk drog han ned til Ægypten, hvor han boede som fremmed, og der blev han til et stort, mægtigt og talrigt folk … Da førte Herren os ud af Ægypten med stærk hånd… han førte os til dette sted og gav os dette land…”. (5 Mos 26, 5-10). Israel lærte Gud at kende, fordi han greb ind i historien og mødte dem i Ægypten, ved Det røde Hav, i ørkenen, og ved Jordan-floden.

En historie om et folk på vandring - og

NY MISSION 30

om, hvordan ‘historie’ som begreb og

med kvinder. Galilæa var på Jesu tid på

fænomen blev til.

mange måder ‘hedningeland’, beboet

Siden bliver vandringen til et eksil i Babylon (2 Kong 17 og 25; år 605-539 f.

Kristus). Handler det om straf eller om forløsning? Eller begge dele? Oplevelsen af migration gav stødet til nye spørgsmål og ny religiøs praksis (sabbatsfejring, synagogen, omskærelse), og profeterne Jeremias og Ezekiel såede håb om en ny fremtid. Eksilet tvang

af flere hedninger end jøder. Her havde han sit virke: ”Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved” (Luk 9,58). Jesu liv og død tegner portrættet af migranters liv til alle tider. Og hans efterfølgere bliver derfor til Guds pilgrimsfolk blandt folkene. De er fremmede og udlændinge (1 Pet 2,11).

folket til at oversætte sin stammereli-

I beretningerne i Apostlenes Gerninger

gion til en universel tro med relevans

ser vi tydeligt forbindelsen mellem mi-

for alle folkene: ”Min retfærdighed er

gration og mission. Det begynder med

nær, min frelse kommer, min arm døm-

pinsedag og de fromme jøder fra alle

mer folkene. De fjerne øer håber på

folkeslag, og det fortsætter med forføl-

mig, de venter på min stærke arm” (Es

gelse, som førte til, at de kristne blev

51, 5). Sådan bliver sangene om ‘Her-

spredt og måtte migrere - til Fønikien,

rens lidende tjener’ - som et lys for fol-

Cypern og især til Antiokia. Det var her-

keslagene - til et vejmærke for et folk

fra, fra Antiokia, at mission til den stør-

på vandring og et incitament til mission

re verden begyndte – ikke fra Jerusa-

blandt folkeslagene. Dette incitament

lem. Her blev evangeliet for første gang

lever siden videre blandt jøderne i

forkyndt for hellenister og grækere;

diaspora (adspredelse).

her begyndte forkyndelsen af ‘Herren

Jesus var sendt til de fortabte får af Israels hus (Matt 15,24). Alligevel fornemmer vi en underliggende dynamik om at krydse grænser til de, som lever i udkanten af samfundet, en nytolkning af skrifterne med fokus på alle mennesker og en radikal udvidelse af Guds folk og Guds rige. Jesus går på Galilæas støvede veje; han standser i Samaria, han omgiver sig med toldere, syndere og

NY MISSION 30

Jesus’ (ApG 11,20), og ikke bare af Jesus som messias; herfra går vejen videre ud til den jødiske og hellenistiske diaspora; og herfra bliver Paulus og Barnabas sendt videre med budskabet om frelse helt til jordens ende (ApG 13,47).

Historiske perspektiver Den kristne tro er en migrationsreligion. Landskabet har derfor altid været i forandring. I løbet af de første tre

25

århundreder blev landskabet forandret

har kristentroen måttet skifte center og

fra en jødisk kontekst i Palæstina til en

tyngdepunkt flere gange – fra Antiokia

hellenistisk-romersk kontekst, og snart

til Rom til Tyskland til Spanien og i dag

slog troen rødder blandt ‘barbarene’

til kirkerne i Syd – foranlediget af mi-

hinsides det romerske kejserrige - i alle

gration og tværkulturel udbredelse.

retninger i Europa, Afrika og Asien. Ægypten og Syrien var selvindlysende kristne, og Arabien havde jødiske stammer og kristne byer, mens Europa på den tid repræsenterede alt, som var anti-kristent. Kristentroen har ikke på noget tidspunkt i historien været kun én folkegruppes religion og er heller aldring blevet praktiseret ensartet på bare ét sprog og med identiske riter. Den har altid været geografisk vidt udbredt og er blevet praktiseret forskelligt lokalt i mange slags samfund verden over.

Den kristne tro bliver spredt ikke kun mod vest, men i alle retninger, i en sådan grad, at den ved afslutningen af det første årtusinde havde vundet tilhængere så langt mod syd som Etiopien og Syd-Indien, så langt mod nord som i Skandinavien og Moskva, så langt mod vest som i Irland og så langt mod øst som i Kina (Kim & Kim 2008:8). Historikeren Lukas’s beretning om, hvordan kirken spredte sig i stadig større cirkler fra Jerusalem til Judæa og Samaria og helt til verdens ende (ApG 1,8), handler

Denne tro bliver spredt inden for og

ikke bare om, at kristentroen havde sit

uden for Romerriget gennem tvungen

udspring et bestemt sted, men også om

migration, flugt fra forfølgelse, tilfan-

de forskelligartede grupperinger, som

getagelse af krigsfanger, slavehandel

helt fra pinsedag hørte og tog imod

og den mere fredelige jagt på arbej-

evangeliet på deres eget tungemål i

de og handel. Michael Green har i sin

løbet af det første århundrede. Resul-

bog om Evangelism in the Early Church

tatet bliver et mangfoldigt kirkeland-

(Green 1970:166-193) tegnet et billede

skab, som selv ikke en kejser Konstantin

af en kirke, som nok havde sine evan-

og hans efterfølgere var i stand til at

gelister og apostle, men som i større

bringe til fuld økumenisk enighed.

grad voksede, fordi menigmand ‘sladrede evangeliet videre’. Det var denne spredning over grænserne, via sladder og migration, som gjorde, at kristentroen overlevede, efter at dens center i Jerusalem blev lagt øde, og den jødiske stat gik til grunde (i år 70 og 135). Siden

26

Andrew Walls identificerer seks historiske faser, hvor transformation gennem kulturel spredning gav den kristne tro fortsat liv i en ny kontekst. Hver fase repræsenterede en ny oversættelse og en udvidelse af troens indvirkning:

NY MISSION 30

1. Den jødiske periode, markeret af

land er et fremmed land (Letter to

jødisk praksis og jødiske ideer.

2. Den hellenistisk-romerske periode, præget af ortodoksiens tanker.

3. Barbarenes periode, præget af forestillingen om en kristen nation.

4. Den vesteuropæiske periode, markeret af individets forrang.

5. Perioden, hvor Europa ekspandererede, og kristentroen oplevede tilbagegang, præget af tværkulturel omplantning, men også af massiv tilbagegang for troen blandt den europæiske befolkning.

6. Den sydlige periode med omfat-

Walls’ seks faser mangler at omtale kirken og migrationen mod Øst og mod Syd. Allerede tidligt voksede der menigheder op i Damaskus og Antiokia.

Manualen for lokale menighedsledere på gammelsyrisk (syriac), den såkaldte Didache, viser en kristentro med en tydelig semitisk form, helt anderledes end den græsk-dominerede kristentro i kirkerne rundt om Middelhavet.

Historien om den kristne tro i det persiske kejserrige er dramatisk (Irwin

tende gennembrud til nye kulturer

&

i Afrika, Latinamerika, Stillehavs-

1998:149-257) og fyldt med forfølgel-

regionen og dele af Asien. (Walls

ser, deportation, slavearbejde, omven-

1996:16-25).

delse af hele folkegrupper (Bactrian,

Hver epoke har været præget af omfattende migration og af migrationssamfund, som opretholdt forbindelser med hjemstavnen, samtidig med at de forflyttede sig til andre egne. I et brev til Diognet fra det andet århundrede beskrives det sådan:

Diognetus 1987:144f).

Sunquist

2007:260-270;

Moffett

Hun folkegruppen) (Irwin og Sunquist, 222-223) og missionerende migration.

Missionæren er jo en migrant, og de nestorianske missionærer fulgte handelsruterne langs Silkevejen til Afghanistan og Kina. Persiske købmænd handlede på Kerala-kysten i Indien og grundlage Skt. Thomas kirken. Troen blev plantet

Selv om de er borgere hjemme i

blandt de tyrkiske nomader og i Tibets

deres egne lande, er deres adfærd

bjerge som et resultat af kombinatio-

mere som folk på gennemrejse; de

nen handel og mission. Helt frem til det

tager fuldt ansvar som borgere,

10. århundrede opretholdt den persiske

men de underkaster sig også alle

kirke en række klostre i byerne langs

ting, som om de var fremmede.

vejen til Kina i lande som Usbekistan,

For dem er ethvert fremmed land

Kasakhstan og Tadjikistan. Undervejs

et moderland, og ethvert moder-

fandt den kristne tro også tilhængere

NY MISSION 30

27

blandt de invaderende mongoler, helt

med ønsket om koloni-herredømme og

ind i Djengis Khans egen familie. Hvis

udbredelsen af vestlig civilisation og

mongolerne havde valgt Kristus frem

handel. Da denne store migration be-

for Muhammed, ville verden måske

gyndte, var Europa mere kristent end

have set anderledes nu? Valget af islam

nogen sinde, og den kristne tro mere

førte til, at kirkerne i Asien langsomt

europæisk end nogen sinde. Europa var

forsvandt.

’kristenheden’ (Christendom). Tanken

Perioden fra 500 til 1500 er islams storhedstid med et rige, som strakte sig fra den iberiske halvø og Marokko i vest til Sub-Sahara i Syd og Persien, og Nord-Indien og Indonesien i Øst.

Også her handler det om migration kombineret med militære erobringer, stormagts-ekspansion, missionærer og handelsfolk.

om korstog og brug af militær magt lå derfor snublende nær. De nye territorier måtte underlægges Kristus og den vestlige kristenhed. Sådan tænkte især den katolske kirke, mens hollændere og englændere var mere optaget af handel og kolonisering. Her viste den protestantiske sekularisering i Europa for første gang sit sande ansigt. Det blev derfor mere radikale og pietisti-

Afslutningen på denne periode mar-

ske kristne fra kristenheden som med

kerer begyndelsen på den omfattende

William Carey i spidsen i 1792 skabte

europæiske ekspansion fra den kristne

strukturer for mission i form af volun-

tros kærneområder i Vesten. Det er

taristiske missionsselskaber. Dermed

historien om, hvordan migration og

(gen)opstod en ny form for migrant (a

mission gik hånd i hånd. Alene i det

la de nestorianske missionærer langs

19. århundrede emigrerede omkring

Silkevejen) - ‘missionær’, som tog bo-

60 millioner europæere, mens 10-12

lig i fremmede lande og søgte veje for

millioner afrikanske slaver (i perioden

oversættelse og inkarnation af troen.

1500-1850) blev transporteret til Syd og

De var ganske vist børn af tanken om

Nord-Amerika fra Vestafrika.

‘kristenheden’ som idealet, og de kun-

De europæiske migranter var en blandet skare af handelsfolk, sømænd, eventyrere, religiøse og politiske flygtninge, dømte forbrydere og almindelige folk, som ledte efter et bedre liv eller et mere retfærdigt samfund. Religiøse impulser og motivation gik hånd i hånd

28

ne have ønsket sig mere støtte fra koloniherrerne. De kunne se sig selv som udvalgte redskaber for spredningen af kristentro og civilisation, men alligevel var de med til at lægge grundlaget for den efterfølgende sydlige periode med deres omfattende gennembrud til nye

NY MISSION 30

kulturer i Afrika, Latinamerika, Stille-

tro til en global religion. Men meget af

havsregionen og dele af Asien.

missionens historieskrivning skjuler nok

Jehu Hanciles hævder, at det vestlige missionsprojekt ikke bare hentede betydelig drivkraft fra udbredelsen af vestlig prestige og magt, men det gik også i spidsen for udbredelsen af vestlig kundskab, kultur og værdier – som så siden lagde til rette for kolonial underkastelse (Hanciles 2008:163). Kritikken af missionærerne som talsmænd for ‘the empire’ er berettiget. Udbredelsen af evangeliet blev ofte koblet sammen med forestillinger om at være et udvalgt folk eller en udvalgt race.

Samtidig er det vigtigt at huske, at der også var stemmer, som fremhævede betydningen af at kende lokale kulturer og tænke lokal selvstændighed (f.eks.

Henry Venn fra det engelske Church

det faktum, at kristentroens udbredelse ofte fandt sted via lokale kræfter – afrikanske initiativer i lande som Sierra Leone, Liberia og Etiopien, kinesiske vækkelsesprædikanter,

som

spredte

troen til Kinas millioner, afro-amerikansk migration og mission til Jamaica, Bahamas, Trinidad og Vestafrika; alt dette hører hjemme i denne sammenhæng. Også historien om polynesiske kristne, som forflyttede sig mellem regionens øer og rejste fra Polynesien til Melanesien. Og den omfattende migration fra Nordkorea til Sydkorea under Korea-krigen, som har spillet en afgørende rolle for, at Sydkorea i dag er verdens vigtigste missionsland (hvad angår udsendelse af missionærer).

Mission Society). Og der var mennesker,

Videre hører det med til det globale

som brændte for evangeliets sag.

perspektiv at nævne, at migrationsbevægelserne skabte fornyelse og eks-

Globale perspektiver

pansion inden for ikke-kristne religio-

En femtedel af Europas befolkning

ner, ikke mindst inden for hinduisme

migrerede mellem 1800 og 1925. Ydre

og dele af buddhismen, mens vi i Ve-

mission var en understrøm i disse store

sten, og her mere i Europa end i USA,

migrationsbevægelser. Begge blev for-

oplevede den største tilbagegang siden

met af teknologiske og demografiske

islams fremvækst i det 7. århundrede.

ændringer, og begge hvilede på stor

Omkring år 1500 var den kristne tro en

global økonomisk forskellighed og mi-

europæisk religion; omkring år 2000

litær overlegenhed. Begge oplevede

var kristentroen blevet en ikke-vestlig

tilbagegang på samme tid (efter første

religion. At de koloniale strukturer kol-

verdenskrig). Den moderne missions-

lapsede, påvirkede tilsyneladende ikke

periode (1800-1999) gjorde den kristne

denne udvikling; snarere kan det se ud

NY MISSION 30

29

til, at det fremskyndede det store skifte

Christian decline from a much higher

fra Nord til Syd.

base than Europe did” (Walls 2014:33).

USA var undtagelsen. Allerede i slut-

Mod afslutningen af perioden kom

ningen af det 19. århundrede havde

så den omfattende migration fra de

USA overtaget føringen inden for

tidligere kolonier til Europas tidligere

mission. Ved slutningen af århundre-

koloniherrer, især til Storbritannien,

det var USA et mere kristent land end

Frankrig og Holland (særlig efter an-

nogensinde før. Årsagerne er flere:

den verdenskrig): ”The empires struck

store og stærke vækkelser i slutningen

back”, siger Andrew Walls (Walls

af det 18. og anden halvdel af det 19.

2014:34). Denne migration har i over-

århundrede; en voksende katolsk im-

vejende grad handlet om en bevægelse

migration fra Sydeuropa og ortodokse

fra svage økonomiske og politiske sy-

kristne fra Østeuropa og Rusland; og

stemer i retning af centrer med global

ikke mindst en levende afro-ameri-

dominans og industriel vækst, altså fra

kansk kristentro, som i løbet av det

Syd til Nord – fra områder med stor be-

sidste århundrede har ændret ame-

folkningsvækst til områder med mindre

rikansk kirkeliv. Siden 1960’erne har

vækst. Dersom vi i Vesten er bekymrede

mindre

indvandringslove

over en massiv og ustoppelig tilstrøm-

yderligere styrket den farvede be-

strenge

ning af ikke-hvide immigranter, bør vi

folknings stilling (omkring 12 % af

huske, at migrationsstrømmen fra Syd

landets befolkning), kun overgået af

til Nord skyldes, at ikke-vestlige sam-

den spansktalende befolkningsdel. De

fund engang blev oversvømmede af

fleste indvandrere til USA er kristne,

vestlig migration og kolonial ekspansi-

enten før de kommer, eller de bliver

on.

kristne efter deres ankomst. At mange indvandrere betragter USA som et kristent land, kan have bidraget til deres valg af USA; mange kan også se det som en fordel at være kristen i det amerikanske samfund (Kim & Kim 2008: 101). Kun 4-5 % af befolkningen er tilhængere af ikke-kristne religio-

Årsagerne til denne nye migration er selvfølgelig komplicerede og sammensatte - der er politiske og økonomiske faktorer, koblet sammen med terror og krig, svigtende regeringer og mediernes flimrende billeder af det forlokkede land.

ner. De fleste amerikanere er fortsat

Faktum er, at migrationsstrømmen er

aktive kristne. Som Andrew Walls si-

reverseret. I 2050 forventes det, at Afri-

ger: ”As a result, the USA started its

ka vil have tre gange flere indbyggere

30

NY MISSION 30

(næsten 800 millioner) end Europa,

anderledes end vore traditionelle mis-

også efter at have trukket de mange

sionsmodeller. Det globale Syd tænker

millioner ofre for AIDS fra. I Vesten går

”mission” på en helt anden måde, end

befolkningsvæksten til gengæld tilba-

vi gør, også indvandrerkristne i Dan-

ge. Her har man brug for immigration,

mark:

både i USA og i Europa. Hvem ellers skal vaske vore gulve og passe vore gamle?

I 2030 vil halvdelen af befolkningen i Vesten være over 65 år. Vore forsøg på at kontrollere indvandringen gennem nye love og lukkede grænser kan ikke skjule det faktum, at vi har brug for indvandrere - som vi ikke ønsker os.

Det post-kristne Vesten må finde ud af, hvordan det skal forholde sig til en post-vestlig kristentro. I dag er mar-

• ikke dominerende strukturer, • ikke triumfalisme eller kolonialisering, • mindre ressourcekrævende, • større sårbarhed og risiko, • en stærk forståelse af onde åndsmagter og af religiøs mangfoldighed • stor variation i erfaring og udtryksformer (post-konfessionel), • hovedvægt på relationer og ikke

kørerne for den kristne tro fattigdom,

på strategier og strukturer. Man

marginalisering og karismatisk gudstje-

kan ikke bruge vore vestlige mo-

nesteliv. Det er denne kristentro, som

deller, og vore modeller kan ikke

er hovedaktøren inden for kristen mis-

bruges for at forstå og analysere

sion. Selv hos os i Vesten, også i Skandi-

dem.

navien, vil den kristne tro snart blive associeret med indvandrere. Flere kristne indvandrere går i kirke i København og Oslo hver søndag end etniske danskere og nordmænd. Disse indvandrer-kristne

Konsekvenserne for Vesten af europæisk udvandring, missionsvirksomhed og kolonisering har været meget vigtige: • Mødet med andre religiøse ver-

er vant til at leve i et flerreligiøst sam-

densbilleder rejste spørgsmål ved

fund og til at vidne om deres tro midt i

Vestens forståelse af den kristne

hverdagen.

tro.

Denne storstilede migration fra vor tids kristne kærneområder i Afrika, Latin Amerika og Asien har opildnet en omfattende ikke-vestlig missionsbevægelse - en missionsbevægelse, som er

NY MISSION 30

• Missionsvirksomheden bidrog til, at kvinders status i Vesten blev forandret.

• Mødet med Afrika og Asien revolutionerede vestlig akademia og førte til nye discipliner som antro-

31

pologi, sammenlignende religion,

• De møder et samfund, hvor den

lingvistik, Asien- (og i mindre grad

kristne tro er svigtende, og forstår

Afrika-) studier.

på en helt anden måde end vi, at

• Fremvæksten af nye ”hjemme-fødte” (indigeneous) kirker og nye

Danmark er et missionsland.

• I mange lande i Vesten repræsen-

teologier understregede, at al

terer de kristentroens ansigt over

teologi er kontekstuel, og at vestlig

for samfundets marginaliserede og

teologi ikke er universel.

svage.

I dag begynder vi at forstå, at hver kristen immigrant er en potentiel missionær. Eftersom kristentroens tyng-

• De har langt bedre forudsætninger for at forstå religiøs mangfoldighed.

depunkt i dag er i det globale Syd, vil

Den kristne tro i et globalt perspektiv

også migrationen af kristne fra Syd til

vil hente sin vitalitet fra de marginali-

Nord være vort århundredes vigtigste

serede, de fattige og de sårbare. Den

missionsbevægelse. Vi snakker her om

vil hente fornyelse fra periferien og

gæstearbejdere, studenter, asylsøgere,

fra områder, hvor kristne er en for-

restaurantpersonale, barnepiger (fra

fulgt minoritet. Og den vil i større grad

Filippinerne), ufaglært arbejdskraft,

hente sin selvforståelse fra Johannes-

vaskehjælp, politiske og økonomiske

evangeliets tale om, at ”som Faderen

flygtninge, akademikere (som vi ikke

har udsendt mig, sender jeg også jer”

giver arbejde), folk på vej til familiefor-

(Joh 20,21), end fra den traditionelle

ening – her er vor tids vigtigste missio-

missionsbefaling i Matt 28,8-20. Kristen

nærer for Vesten, for Mellemøsten, for

mission må være tjeneste (diakonia) og

storbyer i Asien.

den må foregå på Kristi måde. Vi vil

Det missionær-sendende Skandinavien vil blive det missionær-modtagende Skandinavien, men ikke i lignelse af vort stereotype billede af ”missionærer”. Hvorfor er indvandrere vigtige i dette perspektiv?

• Kristne indvandrere og deres børn har langt større erfaring i at vidne om Kristus og vinde mennesker blandt andre indvandrere.

32

derfor opleve en ”af-europæisering” af kirke og kristentro til fordel for en ny vitalitet og spiritualitet, hvor Gud lever og handler midt i hverdagen. Og vi vil måtte tage i ramme alvor, at vi i Norden befinder os i en missionssituation.

Litteratur Irwin, Dale T & Scott W. Sunquist 2007 History of the World Christian Movement. Volume I: Earliest Christianity to 1453. Maryknoll: Orbis Books.

NY MISSION 30

Hanciles, Jehu J. 2003 “Migration and Mission: Some Implications for the Twenty-first- Century Church”. International Bulletin of Missionary Research, Vol. 27, No. 4.

2008 Beyond Christendom. Globalization, African Migration and the Transformation of the West. Maryknoll: Orbis Books, 2008.

Kim, Sebastian & Kirsteen Kim 2008 Christianity as a World Religion.

New York: Continuum International

Publishing Group, 2008).

“Letter to Diognetus” 1987 I Early Christian Writings: The Apostolic Fathers. New York: Penguin Books, s. 144-45.

Moffett, Samuel Hugh 1998 A History of Christianity in Asia.

Volume I: Beginnings to 1500.

Maryknoll: Orbis Books.

Pocock, Michael & Gailyn Van Rheenen & Douglas McConnell 2005 The Changing Face of World Missions. Engaging Contemporary Issues and Trends, Grand Rapids: Baker Academic, s. 45-78.

Walls, Andrew F. 2014 “Mission and Migration: The Diaspora Factor in Christian History”. I Chandler H. Im and Amos Yong (red.), Global Diasporas and Mission.

Oxford: Regnum Books International, 2014, s. 19-37.

Knud Jørgensen, 1942, journalist, cand.theol. fra Københavns Universitet, 1970, Ph.d. i missiologi fra Fuller Theological Seminary, 1980; har bl.a. været programchef ved Radio Evangeliets Stemme i Etiopien, eksekutivsekretær for kommunikation ved Det Lutherske Verdensforbund i Genève, rektor ved Gå Ut Senteret i Norge, informationschef for Kirkens Nødhjelp (Norge), direktør for Areopagos og dekan for Tao Fong Shan i Hong Kong. Han er i dag første amanuensis ved Det teologiske menighetsfakultet i Oslo og hovedredaktør for Regnum Edinburgh Centenary Series om mission i det 21. århundrede. Har skrevet en række artikler i bøger og blade og forfattet bøger om kommunikation og lederskab.

NY MISSION 30

33

34

NY MISSION 30

Den tværkulturelle missions historie i Danmark Af Kurt E. Larsen

I denne korte oversigt præsenteres historien om nogle danske missionsinitiativer, der krydsede kulturelle grænser inden for landets egne grænser. Vi skal også se på nogle andre historiske begivenheder, der ligger i periferien af, hvad der kan kaldes tværkulturel mission. At sikre forståelige gudstjenester og relevant kirkelig betjening til mennesker, der frivilligt eller ufrivilligt er havnet i en fremmed kultur, rummer dog også et element af mission i sig. Der er kun tale om en skitse, idet der for enkelte initiativers vedkommende savnes grundigere studier, og fordi der er tale om et område i stadig udvikling.

Det helt homogene Danmark 965 - 1536 – 1682

velkomne, endsige da tilhængere af

Danmark har en lang historie af religiøs

iske strøm, for religiøs uniformitet var

homogenitet. Da Harald Blåtand i 965

reglen i Europa efter reformationen.

gjorde danerne kristne, var missionstiden stort set forbi. Siden var hele det danske folk en del af den vesterlandske kristenhed. Ved reformationen blev forbindelsen til Rom afbrudt, men den danske kirke fortsatte med visse justeringer sit arbejde – nu underlagt kongen som sit jordiske overhoved. Det blev homogeniteten ikke mindre af. I forbindelse med reformationen lød der lidt forskellige røster, men fra og med 1536 sikrede kong Christian 3. en høj grad af luthersk homogenitet i landet.

Andre protestantiske retninger var ikke

NY MISSION 30

andre religioner. Vi fulgte den europæ-

I den konfessionelle æra havde man en dyb overbevisning om, at et rige kun kunne bestå, hvis alle i landet havde samme religion. Derfor holdt man i Danmark med hård hånd alle katolikker og reformerte kristne ude. Mærkeligt nok gjaldt det ikke på samme måde jøder, men disse var jo heller ikke ude på at omvende danskere til anden tro. Den store danske teolog i datiden, Jesper Brochmann, ville kun give jøder bopælstilladelse under skrappe betingelser, for deres gudsdyrkelse er afgudsdyrkelse, og et land synder,

35

hvis man lader den slags folk bo midt

engagement af lægfolk – ville det føre

iblandt sine egne, hævdede han. Men

til mere levende tro og mere helligt

de handelspolitiske hensyn hos kongen

liv. Dette ville så igen være et vidnes-

sejrede. Det var af økonomiske grunde,

byrd for andre, så flere ville komme til

den danske konge allerede omkring

tro, herunder også de jødiske bysbørn.

1620 indbød rige sefardiske jøder til sit

Pietismen begyndte som bevægelse

rige. Kongen gav fra 1651 særlige lejde-

i Frankfurt am Main, hvor der var en

breve til jøder, så de lovligt kunne op-

stor jødisk diaspora. Præsten Spener

holde sig i de kristne riger Danmark og

regnede med, at mange jøder ville

Norge. Jøder fik lov til at rejse omkring

komme til kristen tro og at romerkir-

og handle og siden også lov til at bo-

ken ville falde – og på den måde ville

sætte sig i Danmark. I 1682 fik de lov at

der blive bedre tider for kirken allere-

bygge synagoge i fristaden Fredericia.

de her på jorden. Dette udelukkede

Naturligvis var der mange restriktioner,

efter hans mening ikke behovet for en

for man ønskede ikke fattige jøder ind,

aktiv missionsindsats fra kirkens side,

og jøderne opfattedes som en særlig

tværtimod. Man burde også give jøder

nation med særlige love, der allernå-

bedre levevilkår og muligheder i dati-

digst havde fået lov at bo iblandt os

dens tyske samfund, for så ville de ikke

som gæster.

have så meget mod kristendommen og

Først da der således begyndte at opstå sprækker i det monokulturelle og religiøst ensrettede Danmark, gav det mening at tænke på tværkulturel mission her i landet.

Pietismens jødemission Med den pietistiske vækkelse i Tyskland fra omkring 1675 begyndte et nyt afsnit af kirkens historie. Noget af det

lettere kunne høre ordet, når det blev prædiket for dem. Spener foreslog, at man skulle tvinge jøder til at høre gode kristne prædikener for at vinde enkelte jøder for Jesus allerede nu. I byen Halle, hvor pietismen prægede universitetet, oprettedes der et særligt universitetsinstitut med henblik på mission blandt jøder og muslimer. Herfra udgik der en betydelig jødemission.

nye ved perioden var, at man begynd-

Den tyske pietismes praktiske missions-

te at tænke positivt om fremtiden; ikke

forslag slog igennem herhjemme. Fre-

blot vedrørende evigheden, men også

derik 4.’s regering gik nemlig ind for

allerede her på jorden. Tanken var: Hvis

dem. Da man i København fik oprettet

kirken fandt frem til bedre arbejds-

et børnehjem som i Halle, et Vajsen-

metoder – fx mere bibellæsning, mere

hus, blev dette hus tillige et pietistisk

36

NY MISSION 30

arbejdscentrum. Herfra blev der også

stentro, der byggede på åbenbaringen

holdt prædikener for københavnske jø-

i Bibelen. For oplysningsteologerne var

der, sådan som Spener havde foreslået

det ikke Kristus som frelser, men Jesus

det. Men disse tvangsprædikener fore-

som moralsk forbillede, der var det vig-

gik kun en kort tid og uden særlige re-

tige. Vægten i den naturlige religion lå

sultater, for i 1727 brændte København

på moralske værdier og fornuftig gud-

og dermed også Vajsenhuset, og de af

stro. Dermed var der ikke så langt til

jøderne meget upopulære gudstjene-

jødedommen som tidligere, for også jø-

ster blev ikke taget op igen. På det tids-

derne troede jo på Gud, dyd og udøde-

punkt var der 282 jøder i København,

lighed. Typisk for oplysningstankegan-

ud af en befolkningen på 65.400 – altså

gen var Lessings berømte skuespil De

under ½%. Efter bystyrets mening var

tre ringe. De tre ringe var lige ægte og

det dog alt for mange.

lige uægte, og de symboliserede de tre

Da den pietistiske kong Christian 6. kom til magten i 1730, tillod han, at pietistiske jødemissionærer fra Halle virkede i landet. I alt blev 84 jøder døbt i Danmark i årene 1700-60, og i 1754 lavede man indsamling i alle kirker i Danmark og Norge til en proselytfond, der skulle understøtte fattige jøder, der blev kristne. Regeringen var også rede til at hjælpe økonomisk, hvis nogle blev

store religioner – kristendom, jødedom og islam – der hver for sig var forsøg, men også kun forsøg på at gribe det evige. Man så ikke længere den store forskel på religionerne, og man burde derfor vise tolerance over for hinanden.

Følgerigtigt var der heller ikke længere nogen interesse for at drive egentlig mission blandt jøder.

kristne.

Da Danmark var et udvandringsland

I pietismens tid frem til 1750 blev der

Fra midt i 1800-tallet til midt i 1900-tal-

således drevet tværkulturel mission

let var Danmark et udvandringsland.

over for jøder, og der var også tegn på

I alt 400.000 danskere forlod i denne

opblødning af tidligere tiders negati-

periode landet for at slå sig varigt ned

ve syn på jøderne. I den efterfølgende

i fremmede verdensdele. Fra 1861 til

oplysningstid (1750-1800) ændredes

1930 flyttede over 300.000 danskere til

stemningen helt. Da gik mange teo-

USA. Det var ca. hver niende dansker.

loger ind for en naturlig religion, dvs.

I forhold til befolkningstallet blev ud-

en religion, som man kunne slutte sig

vandringen fra Danmark før 1914 kun

til ud fra naturen, snarere end en kri-

overgået af Irland, Norge og Sverige.

NY MISSION 30

37

Antallet af fastboende danskfødte i

det i kortere eller længere perioder, gø-

fremmede verdensdele kulminerede

res der stadig mange steder i verden et

omkring 1910 med ca. 250.000 hvoraf

arbejde for at give mulighed for at del-

de 210.000 boede i USA og yderligere

tage i et dansk menighedsliv gennem

40.000 i Canada, Sydamerika, Sydafrika,

Danske Sømands- og Udlandskirker.

Australien og New Zealand.

Et særligt kapitel i dansk emigrant-hi-

I en udvandringsperiode var der en mis-

storie udgjorde de, der under besættel-

sionsopgave i at arbejde for, at kristne

sen søgte tilflugt i Sverige. En halv snes

danskere ikke kom bort fra deres tro og

danske præster, der selv var gået under

kirke i forbindelse med overflytningen

jorden under den tyske besættelse,

til en anden verdensdel og en anden

flygtede til Sverige og virkede der fra

kultur. Først og tidligst sket det i USA,

1943 som officielle danske præster for

hvortil grundtvigske og indremission-

danskere. De delte Sverige mellem sig,

ske kredse i Danmark, fik sendt præster

førte kirkebøger og udgav sangbog.

og missionærer, således at danske ind-

Dette arbejde fik en lykkelig og brat

vandrere kunne samles i danske menig-

afslutning ved befrielsen og hjemrejsen

heder. I generationer fandtes der i USA

i maj 1945.

to danske lutherske kirkesamfund som frugt af det danske kirkearbejde: En grundtvigsk præget kirke, kaldet ”den danske kirke” og en indremissionsk præget kirke, kaldet ”den forenede kirke”.

I udprægede udvandringstider var der gode grunde til, at vægten blev lagt på at give udvandrede danske kirkelig betjening i deres nye hjemlande, snarere end på tværkulturel mission inden for landets grænser. Dog kom der også i

I andre immigrant-modtagende lan-

perioden 1850-1950 grupper af folk

de dannedes ligeledes danske menig-

med andet sprog og anden kultur til

heder, fx i Argentina, hvor de danske

Danmark.

menigheder fik en tilknytning til Dansk nisation opstod på bred folkekirkelig

Arbejde blandt roepiger og andre herboende svenskere

basis i 1919. DKU ydede økonomisk og

Udvandringen fra Sverige var endnu

moralsk støtte til arbejdet og udgjorde

større end fra Danmark, og en del sven-

et følelsesmæssigt bånd til den danske

skere valgte at søge lykken i Danmark.

folkekirke. Da der jo fortsat er mange

De fleste fik arbejde inden for landbrug

danskere, der frivilligt er bosat i udlan-

og som tjenestefolk. En del af dem kom

Kirke i Udlandet (DKU), da denne orga-

38

NY MISSION 30

til landet uden penge, og det fik politi-

forening. Denne forening var endnu

kerne til i 1875 at vedtage Fremmedlo-

tættere tilknyttet tilsvarende bevægel-

ven. Der var dengang ret åbne grænser

ser og prædikanter i Sverige og har for-

i Europa, men for at undgå forsørgel-

modentlig derfor også have haft let ved

sesforpligtelser kunne en indvandrer

at få nogen indgang blandt herboende

udvises, hvis han eller hun blev arbejds-

svenskere.

løs og ikke kunne forsørge sig selv. I perioden 1875-1915 blev over 20.000

Polske roearbejdere

svenskere udvist af Danmark.

Efterhånden blev de svenske roear-

Der var i en periode mange svenske roepiger på Lolland-Falster, og den svenskfødte og kirkeligt aktive kronprinsesse Louise anmodede om at få sendt en såkaldt bibelkvinde fra Sverige her til landet, og det betalte sukkerfabrikkerne så for. Indre Mission gik også ind i sagen og denne forening ansatte flere svenske bibelkvinder, så man havde tre sådanne ansatte i 1894. Disse bibelkvinder stod for en blanding af socialt arbejde, forkyndelse og mission ud fra Bibelen.

bejdere erstattet af polske. Fra de polsk-befolkede områder i Preussen og Østrig var der stor tilflytning af landarbejdere til Danmark fra 1890’erne og frem til 1920’erne. Især flyttede mange til Lolland-Falster for kortere eller længere perioder. De fleste polakker var tæt knyttede til den romersk-katolske kirke, og den velorganiserede romersk-katolske kirke sørgede straks for at give sine medlemmer mulighed for kirkelig betjening i deres nye land. En dansk katolsk præst fik til opgave at betjene polakkerne. Efterhånden blev der

Som et missionsarbejde blandt sven-

flere polsk-talende katolske præster i

skere må man nok også regne Luthersk

landet til at kunne holde gudstjenester

Missionsforening, der var tæt knyttet til

og kirkelige handlinger og også til at

den svenske prædikant C.O. Rosenius og

hjælpe deres trosfæller med praktiske

den svenske ny-evangeliske vækkelse. I

spørgsmål. På Lolland-Falster opførtes

denne forenings sammenhæng ville en

efterhånden en række katolsk kirker

del herboende svenskere kunne føle sig

og skoler, der ganske særligt betjente

åndeligt på hjemmebane, hvad forkyn-

folk af polsk baggrund. Med tiden fik

delse og sange angik. Da Luthersk Mis-

over 3.000 af de indflyttede polakker

sionsforening blev spaltet 1889-1892,

dansk indfødsret og mange med polsk

opstod især på Bornholm også en ny

baggrund blev gift ind i danske folke-

forening, Evangelisk Luthersk Missions-

kirkelige familier.

NY MISSION 30

39

Israelsmission – igen

ne finansierede også hans missionsrejse

I oplysningstiden var missionsarbejdet

til Polen og danske jøders ophold på et

blandt jøder døet ud, men det blev

proselythjem i Stockholm. Denne kreds

genoplivet, da der i 1821 var blevet stif-

af kvinder var til dels af svensk her-

tet et dansk missionsselskab, Det dan-

komst, og de hørte hjemme i det tvær-

ske Missionsselskab (DMS). Med den

kirkelige vækkelsesmiljø, der bl.a. i Sve-

evangelikale vækkelse i England om-

rige havde sluttet op om den engelske

kring 1800 vågnede kaldet til at brin-

helliggørelsesprædikant Lord Radstock.

ge evangeliet til det jødiske folk, og

Det særlige åndelige præg, der således

fra England bredte både vækkelsen og

var over kredsen - med vægt på hellig-

jødemissionstanken sig. DMS’s stifter,

gørelse og helbredelse ved bøn - kan

præsten Bone Falk Rønne, døbte flere

have været forklaringen på, at det ikke

jøder og arbejdede for jøders tro på

i begyndelsen var let at få københavn-

Jesus som Messias. Han fandt, at tiden

ske folkekirkepræster eller Indre Mis-

var inde til at vise kærlighed og medli-

sion med i Den Danske Israelsmission.

denhed med jøderne, dels for at afsone

Een af dem, der i de første år arbejdede

tidligere synder mod dem, og dels for

for sagen, var den døbte svenske jøde

at berede deres hjerter for evangeliet.

Simon Bauer (1862-1921), der ud over

Et decideret opsøgende missionsarbejde blandt danske jøder blev drevet i 1820’erne af en tysk jødekristen, Moritz, indtil regeringen forbød det.

at vække kærlighed og samle støtte til Israelsmissionens arbejde også var med til at indføre vækkelsesmøder og andre amerikanske arbejdsformer i Danmark.

Det var ikke i oplysningstidens ånd at

Efter år 1900 fik Den Danske Israelsmis-

gøre den slags! Siden fik Det danske

sion ansat den svenske jødekristne Phi-

Missionsselskab en formand, der selv

lemon Petri (1860-1924) som missionær

var en døbt jøde. Pastor Christian Kal-

i hjemmearbejdet. Han var luthersk, og

kar (1803-1886) var endog opvokset

det lykkedes ham at skaffe arbejdet

i et rabbinerhjem i Odense. Det blev

mange venner indenfor Indre Mission,

dog ikke DMS, men et særligt selskab,

der i disse år vandt meget frem udover

der kom til at drive Israelsmission ind i

landet, og som det derfor også var vig-

dansk jødisk kultur. Nogle københavn-

tigt for foreningen at få en forbindelse

ske kvinder dannede en sykreds i 1882,

til. Derefter mistede Israelsmissionen

holdt møder for byens jøder og fik en

hurtigt det præg, som det havde fra be-

svensk jødekristen missionær til at af-

gyndelsen, og blev et traditionelt folke-

lægge husbesøg i jødiske hjem. Damer-

kirkeligt missionsarbejde.

40

NY MISSION 30

Israelsmissionens arbejde blandt de

sommerlejre på landet, oprettet læse-

herboende ofte ret assimilerede og

stue, holdt friluftsmøder osv. Der ud-

integrerede danske jøder voksede ved

førtes et stort arbejde i årene omkring

en ny indvandring af jøder. I år 1900

1. verdenskrig. En del jøder blev døbt;

var der under 4.000 jøder i Danmark,

der oprettedes en jødekristen forening

næsten alle bosat i København. Og tal-

i 1916 (aktiv til op i 1960’erne), og Isra-

let var for nedadgående, fordi danske

elsmissionen fik eget hus i København.

jøder lod sig assimilere med det overvejende kristne danske samfund. Efter 1900 fortsatte denne proces for de gamle jødiske familiers vedkommende, men til gengæld ankom der mange nye jøder østfra. Frem til 1914 kom måske 10-12.000 russiske jøder til Danmark, på flugt fra forfærdelige pogromer.

Nogle boede her kortvarigt, mens 3.000 valgte at blive her. Derfor voksede den jødiske befolkningsgruppe, der i 1931 talte hen ved 6.000 jøder. Stadigvæk alle bosat i hovedstaden, men var der en stor kulturel og økonomisk forskel på de ”gamle” danske jøder og de nye østjøder.

Fra synagogens side mødte missionsarbejdet stor modstand, idet man på forskellige måder søgte at lægge det kristne missionsarbejde hindringer i vejen. På den anden side kunne det også fra jødisk side påskønnes, at foreningen aktivt bidrog til at bekæmpe antisemitismens pest. Det var nemlig ikke blot Israelsmissionens formål at forkynde evangeliet for jøderne, men også at “vække den danske Menigheds Ansvarsbevidsthed for Biblens gamle Folk og Gerningen blandt det”. Også siden, igennem besættelsesårene og i forbindelse med jødernes flugt til Sverige i 1943, var Israelsmissionens missionæ-

Østjøderne var fattige, uuddannede,

rer i København aktive. Sammen med

talte et fremmed sprog og havde en

Københavns biskop og mange danske

helt anden religiøs tradition. De danne-

præster var de med til at yde en hjæl-

de jødiske foreninger og sendte deres

pende indsats over for de trængte jødi-

børn i jødiske skoler, mens de gamle

ske medborgere.

slægter bevidst sendte deres børn i kristne danskere. Blandt østjøderne

Kirkeligt arbejde blandt tyske krigsflygtninge efter 1945

begyndte Israelsmissionen at arbejde i

Den 5. maj 1945 fandtes 250.000 civile

1907 ved missionær Petri, idet man søg-

tyskere i Danmark, ankommet på flugt

te at hjælpe dem socialt og at forkyn-

fra russiske tropper østfra. De blev først

de evangeliet for dem. Der blev holdt

indlogeret i gymnastiksale og sports-

offentlige skoler og blandede sig med

NY MISSION 30

41

haller og kom senere til at bo i store

1951, Flygtningekonventionen 1952,

indhegnede flygtningelejre. Det var

Schengen-samarbejdet 2001.

strafbart for danskere at have samkvem med flygtningene, der tænktes at skulle sendes hjem hurtigst muligt. De store flygtningelejre fungerede som hele bysamfund med egne hospitaler, skoler og biografer. Kirker og gudstjenester blev der også hurtigt. Flygtninge blev kirkeligt betjent af en række danske præster, der etablerede ”Dansk Kirketjeneste”, hvortil alle præster kunne melde sig frivilligt. Omkring 200 danske præster fra folkekirken, frikirkerne og den katolske kirke virkede i flygtningelejrene sammen med tyske præster, indtil de sidste flygtninge bragtes hjem til Tyskland i 1949.

Danmark som indvandringsland de seneste årtier Siden 1960’erne har gæstearbejdere,

I bogen ”Dannebroget – Håndbog om kirkens møde med et flerkulturelt Danmark” fra 1994 kunne man læse: ”Faktisk boede der ved århundredskiftet forholdsvis flere fremmedarbejdere i Storkøbenhavn end i dag”. Det skulle dog ændre sig, både talmæssigt og måske især ved, at de nye danskere var mere kulturelt og religiøst fremmedartede end de svenskere, tyskere og polakker, der tidligere var kommet.

Tidligere var der en stor, men også ret usynlig indvandring af mennesker, der fysisk og kulturelt lignede os og hurtigt lod sig integrere i det danske samfund.

Fra 1970’erne blev der tale om en mere synlig indvandring af mennesker med en ganske anderledes kultur, hudfarve og religion.

flygtninge og migranter rejst ind i lan-

Fra 1960’erne kom tyrkere hertil som

det. Belært af bitre erfaringer med jø-

gæstearbejdere. Nogle tusinder viet-

diske flygtninge, der i 1930’erne ikke

namesiske bådflygtninge kom til lan-

kunne få indrejse i noget land og der-

det fra 1975, og fra 1985 kom nogle

for havnede i udryddelseslejre, blev der

tusinder tamiler på flugt fra borger-

i Verdenserklæringen om Menneskeret-

krigen på Sri Lanka. Den sidste grup-

tigheder 1948 givet alle forfulgte ret til

pe gav anledning til en større politisk

i andre lande at søge og få tilstået asyl.

sag i Danmark, tamilsagen, der er den

Senere ratificeredes andre internatio-

populære betegnelse for den konser-

nale aftaler med betydning for mulig-

vative justitsminister Erik Ninn-Hansen

heden for at komme her til landet: Den

og hans ministeriums ulovlige stop for

Europæiske

familiesammenføringer.

Menneskerettighedskon-

vention 1950, Geneve-konventionen

42

En

højeste-

retsundersøgelse af disse forhold før-

NY MISSION 30

te til Schlüter-regeringens fald i 1993.

at Danmark fik 20.000 bosniske flygt-

Danmarks ratificering af internationale

ninge. De fik først midlertidigt asyl

konventioner og en meget liberal flygt-

og siden i 1995 gennem en særlov op-

ningelov af 1983 banede vejen for, at

holdstilladelse i Danmark. Det var den

flygtninge i stigende omfang kom til

hidtil største tilstrømning af flygtninge

landet og kunne få asyl.

i efterkrigstiden. I 2015 blev denne re-

På flugt fra Iran/Irak-krig ankom mange tusinder flygtninge fra disse to lande.

Konflikten mellem Israel og palæsti-

kord slået, da over 20.000 flygtninge og migranter søgte asyl, fra Syrien, Iran, Afghanistan, Eritrea m.m.

nenserne førte 10.000 statsløse palæsti-

Hvordan har de danske kristne kirker så

nensere hertil fra 1985-1995. I en meget

- set i lyset af missionsbefalingen - tack-

omtalt sag fik 70 statsløse palæstinen-

let denne nye situation, med de mange

sere i 1991 husly i Blågårds Kirke, indtil

herboende mennesker af anden tro og

Folketinget gennem en særlov gav dem

kultur?

asyl. Palæstinenserne modtog støtte fra andre kirkelige kredse, der fandt det

Kirkerne og missionen i indvandringstiden

naturligt for en kirke at yde husly til

Kirkelivet har i de sidste årtier for det

mennesker i knibe. Andre spurgte, om

første været kendetegnet af, at den po-

Danmark skulle give asyl til folk, der

litiske debat om udlændingepolitikken

havde været indblandet i kriminalitet

har fyldt meget. Ligesom det danske

her til lands, og som rejste hjem på ferie

samfund generelt har også den dan-

i deres hjemlande? Og om det kristne

ske kirkelige offentlighed været meget

bud om næstekærlighed kunne gøres

delt i synet på flygtninge og indvandre-

til et politisk program? Lige siden har

re. I 1987 udtalte fire af folkekirkens

flygtninge- og integrationspolitikken

10 biskopper sig mod stramningerne i

været et hovedspørgsmål i landet, ikke

flygtningepolitikken. Det medførte så

blot blandt politikere, men også i den

bl.a. en typisk dansk diskussion: Havde

interne debat mellem teologiske grup-

biskopperne lov til at udtale sig i politi-

per.

ske spørgsmål? Udtalte de sig på egne

kirkernes præster og menighedsråd og

Imens er strømmen af flygtninge og migranter hertil fortsat, til trods for diverse politiske stramninger.

Borgerkrigen i Ex-Jugoslavien betød,

NY MISSION 30

vegne, som biskopper eller måske ligefrem på kirkens vegne? I 1991 lavede mange præster underskriftsindsamling til fordel for at give de statsløse palæstinensere i Blågårds kirke humani-

43

tær opholdstilladelse, mens en mindre

en stor værdi, at folkekirken var rum-

gruppe skrev under på det modsatte. I

melig og åben, ikke påtrængende og

1997 udsendte 5 af folkekirkens biskop-

missionerende. Folkekirken skulle være

per et opråb imod fremmedhad op til

der med sin uforandrede gudstjeneste,

et valg, hvilket førte til andres ankla-

når folk havde lyst til at komme! Denne

ger om politisk korrekthed hos disse

kirkeforståelse fik dog store udfordrin-

biskopper. Listen af sådanne eksempler

ger i mødet med en voksende gruppe

kunne fortsættes frem til nutiden, for

af mennesker med anden kultur, sprog

meget energi er anvendt på de politi-

og religiøs tradition.

ske aspekter af indvandringen.

Andre retninger af folkekirken har

Et andet hovedpunkt i perioden er, at

forbundet noget positivt med ordet

den interne kirkelige og teologiske si-

mission og har været organiserede i en

tuation har betydet, at der har været et

række foreninger for Indre Mission og

overvejende fokus på dialog og prak-

Ydre Mission. De missionsselskaber, der

tisk hjælp, bl.a. til integration.

i udgangspunktet arbejdede med ydre mission, så tidligt i øjnene, at en del af

Overvejende fokus på dialog og praktisk hjælp

deres målgruppe nu var flyttet inden

Danmark har i de sidste årtier, ligesom

ligioner, som man havde erfaring med

det øvrige Vesteuropa, gennemgået

at arbejde blandt, nu også fandtes her.

en sekularisering. Kristne fra de gamle

Derfor blev grænsen mellem ydre og in-

”missionsmarker” har ofte givet ud-

dre mission flydende.

tryk for, at Danmark er et af de lande i verden, der trænger mest til missionsarbejde. På den baggrund kan det ikke undre, at der ikke har været de store åndelige og kirkelige resurser til at påtage sig den tværkulturelle missionsopgave, som de nye danskere i stigende grad har udgjort.

for landets grænser, og at de verdensre-

Det Danske Missionsselskab tog i 1980 initiativ til et møde om ”Mission i Danmark”, og mange kirkelige organisationer, YM-selskaber og frikirker deltog.

Der opstod herud bl.a. et ”samarbejdsudvalg om Islam”. DMS ansatte og lønnede en medarbejder til at arbejde i København med mission blandt mus-

Teologisk var der vide kredse af den

limske indvandrere. I praksis blev der

danske folkekirke, der har haft det

også udført diakonalt arbejde og ført

endog meget svært med begrebet mis-

dialog. Det gav i 1986 fast kontakt med

sion. Mange har understreget det som

200-250 indvandrere gennem Møde-

44

NY MISSION 30

stedet. Imidlertid var DMS selv i den

arbejdere i Danmark. I 1989 blev der

periode udfordret af tilbagegang i

ansat en flygtningemedarbejder i IM,

indtægter og støttekredse, så det var

og samme år åbnede man i missionshu-

begrænsede resurser, man havde mu-

set Bethesda i København et Internatio-

lighed for at sætte ind.

nalt Kristent Center (Kontaktsted) som

Sudanmissionen havde mange års erfaring med mission i det religiøst blandede Nigeria, og også herfra blev der gjort noget for tværkulturel mission i Danmark. I 1996 ansattes en tidligere missionær til en tjeneste i det stærkt muslimsk prægede Gellerup-område i Aarhus. Men også Sudanmissionens resurser var begrænsede, og man måtte fokusere på Nigeria som sin hovedopgave.

Den største kirkelige organisation, Indre Mission, ville i 1980 ikke være med i projektet ”Mission i Danmark”, fordi man fandt arbejdet for økumenisk og for teologisk uklart. Især spørgsmålet om hvorvidt kristne og muslimer kunne siges at tro på den samme Gud, delte vandene. Hele Indre Missions tradition gik også ud på at arbejde blandt døbte danskere, og dette har man fortsat med som det primære. Man fik dog i 1980’erne en sekretær for nyreligiøse spørgsmål og har også i det nye århundrede brugt resurser på tværkulturel mission.

Indre Mission ansatte allerede i 1972 en tidligere ydremissionær til at arbejde som indremissionær blandt fremmed-

NY MISSION 30

et tværkulturelt mødested med bl.a. tilbud om gratis danskundervisning.

Fra 1990 har IM arrangeret velbesøgte tværkulturelle sommerlejre. I 1994 nedsatte IM sit eget tværkulturelle udvalg og gik i 1994 med i Center for Tværkulturelt Kristent Arbejde (Tværkulturelt Center), som er et samarbejde mellem menigheder, missionsforeninger og ydremissionsselskaber på luthersk grund.

Man støttede også migrantmenighederne, bl.a. ved at stille lokaler til rådighed for dem i missionshusene for gudstjenester på deres eget sprog. I 2006 accepterede IM’s bestyrelse, at den internationale tværkirkelige kristne menighed, International Christian Community, lejede sig ind i Bethesda i København. Gudstjenester i missionshusene – og endda af en tværkirkelig menighed – var et brud på IM’s traditionelle arbejdssyn, men opgaven overfor nydanskerne var så påtrængende, at man valgte at vise gæstfrihed over for denne menighed på betingelse af, at der aldrig blev foretaget gendåb i menigheden.

Målet med IM’s tværkulturelle arbejde

45

har både været at drive mission, hjæl-

var havnet i indiske religioner og måske

pe med praktiske ting og at fremme

stofmisbrug.

menneskers integration i det danske samfund. I 2010 havde IM syv lønnede medarbejdere inden for denne arbejdsgren. Lokalt kunne nogle IM-samfund opleve at blive kastet ud i nye udfordringer, når der pludselig dukkede en flok kristne afrikanere op til et møde i missionshuset, eller når der blev basis

Trods sådanne eksempler var det dog længe begrænset, hvad der blev udført af egentligt tværkulturelt missionsarbejde, hvis man med mission forstod et arbejde på at gøre mennesker til Jesu disciple, døbe, oplære og føre dem ind i en kristen menighed.

for en ny bibelkreds i Struer for folk fra

Dialog med og arbejde for fredelig

Irak, Sydafrika og Danmark.

sameksistens med repræsentanter for

Blandt kirkelige organisationer i Danmark er Luthersk Mission blandt dem, der har sat forholdsvis flest resurser ind på dette felt. I 2016 stiller den forholdsvis lille forening tre konsulenter til rådighed, og lokalt er 200 personer fra foreningen engageret i et stykke tværkulturelt arbejde.

andre religioner har været højt prioriteret i kirkelige kredse. Biskop Kjeld Holm, Aarhus, arbejdede som formand for rådet for etnisk ligestilling. ”Hans Hellighed” Dalai Lama fik en hjertelig modtagelse i den danske folkekirke.

Når det gjaldt den gode kristne opgave at yde moralsk og praktisk hjælp til ny-danskere og at hjælpe dem til rette

I det gamle århundrede var der i en

i et fremmed kultur, blev der lagt man-

periode megen såkaldt nyreligiøsitet.

ge kræfter for dagen. Pastor Leif Bork

Over for disse udfordringer opstod i

Hansen blev i 1999 landskendt for at

1970’erne et ”Samarbejdsudvalg om

skjule serbiske flygtninge i sin præste-

Nyreligiøsitet”, hvor man tog sig af

gård. Under den store flygtningestrøm

analyse og oplysning vedr. nyreligiøse

i 2015 var mange aktive i at byde flygt-

bevægelser. I 1980’erne udpegede fol-

ninge velkommen og yde praktisk og

kekirkens stifter præster til særligt at

moralsk støtte. Provst Anders Holt fra

tage sig af udfordringerne fra det ny-

Norddjurslands

religiøse område. Dialogcenteret gik

provstiets præster til at møde op, gerne

konstruktivt ind i et missionsarbejde for

i ornat, og slutte sig til ”glædesringen”

at hjælpe mennesker i nyreligiøse grup-

omkring asylcenteret i Lyngby på Djurs-

per. Projektet ”Vestens Unge i Indien”

land, efter at dette havde været udsat

hjalp således unge vesterlændinge, der

for hærværk. I alt mødte 2.000 perso-

46

provsti

opfordrede

NY MISSION 30

ner op ved den lejlighed, og det er sjæl-

nitære organisationer, samt offentlige

dent, at folkekirken samler så mange

myndigheder at fremskaffe midler til

mennesker til et arrangement.

udviklingshjælp i 3. verdenslande, og

I 1990’erne fik man i folkekirken den første stiftspræst for flygtninge og indvandrere, og de seneste år har flere folkekirkepræster fået opgaver inden for dette område. Folkekirken havde i 2015

bistand i flygtningesituationer hvor de måtte opstå i verden, samt at formidle og forestå internationalt hjælpearbejde for flygtninge og fordrevne i et samarbejde med herboende personer.”

en række præster, der som indvan-

I 2015 blev der fra ret officiel folkekir-

drerpræster, migrantpræster og asyl-

kelig side etableret et ”Folkekirkens

præster havde migranter som en del

asylsamarbejde” med deltagelse af

af deres ansvarsområde. Andre folke-

Mellemkirkeligt

kirkepræster havde, ved siden af deres

Center, Folkekirkens Uddannelses- og

sognearbejde, på en særlig måde det

Videnscenter samt Folkekirke og Religi-

tværkulturelle som deres arbejdsområ-

onsmøde.

de og kunne bidrage som konsulenter på det tværkulturelle område. Foruden disse præster var der i folkekirken en række kirke- og kulturmedarbejdere og andre projektmedarbejdere, der har det tværkulturelle område som særligt ansvarsområde. Nogle af de frie kirkelige organisationer drev også kirkelige og diakonale initiativer med henblik på migranter og havde resursepersoner til at rådgive andre.

Råd,

Tværkulturelt

Tværkulturelt Center, hvis bagland var Indre Mission, andre kirkelige organisationer samt mange sognemenigheder m.fl., havde som overordnet målsætning, at etniske minoriteter måtte finde sig bedst muligt til rette i Danmark.

Konkret ville man arbejde såvel for mission som for diakoni og integrationsarbejde. Man ville ”arbejde for øget forståelse, kontakt og fællesskab på tværs af kulturelle forskelligheder; hjælpe til

Kirkernes Integrations Tjeneste, der be-

at imødekomme sociale og menneske-

står af en række frikirkesamfund samt

lige behov hos mennesker af forskellig

nogle sognekirker, havde et diakonalt

kulturel baggrund; yde støtte til at gøre

og integrerende formål, for man vil-

evangeliet om frelsen i Jesus Kristus

le ”koordinere, støtte og inspirere til

kendt blandt etniske minoriteter samt

tværkulturelt arbejde og integration

være en hjælp for kristne i etniske mino-

af nydanskere i et samarbejde mellem

ritetsgrupper til at finde ind i levende og

folke- og frikirker, kirkelige og huma-

forpligtende menighedsfællesskaber.”

NY MISSION 30

47

Et islamisk-kristent studiecenter så da-

De mange migrantmenigheder

gens lys. Det arbejdede med dialog

Et tredje karakteristisk træk ved de se-

mellem repræsentanter for de to store

neste årtier, er netop fremvæksten af

religioner på basis af en helt åben sam-

migrantmenigheder, der udover at be-

tale. Den slags dialoginitiativer med-

tjene medlemmer fra deres egen etni-

førte kritik fra folk, der ønskede en

ske gruppe og konfessionelle tradition

mere klart optrukket teologisk grænse

også står for det meste af det egentlige

mellem de to religioner. Biskop Niels

missionsarbejde blandt de nye danske-

Henrik Arendt var blandt de forholds-

re.

vis få, der efterspurgte mere egentligt missionsarbejde over for muslimer. I 2001 skrev han: ”Selvfølgelig er det mission det handler om. Den kristne kirke har ikke Jesus og hans budskab for sig selv”.

Mange kristne migranter har således på eget initiativ samlet sig i kristne menigheder, henved 250 sådanne fandtes.

Nogle af disse har en større eller mindre grad af formaliseret tilhørsforhold til deres egen konfession, i hjemlandet,

Det nyeste er, at et stigende antal folk

i Danmark eller globalt. De var organi-

af anden kulturel og religiøs baggrund

serede som frikirker, idet den iransk-ba-

blev døbt her i landet. Flere asylansøge-

serede Church of Love dog fik status af

re ville efter kontakt med folkekirken

valgmenighed i 2014 som den første af

eller frikirker oplæres i kristen tro og

migrantmenighederne.

døbes. I 2015 blev det således oplyst, at der i Danmark hvert år var 100-150 muslimer, der konverterede til kristendommen, og tallet var klart stigende.

Allerede i 1997 blev det hævdet, at især de evangeliske frikirker og den romersk-katolske kirke var aktive inden for tværkulturelt arbejde og mission.

Det indtryk er der nok grund til at fæste lid til, også for de følgende års vedkommende. Det synes at bekræftes af disses samarbejde med og forholdsvis store engagement i de mange nye migrantmenigheder.

48

I denne korte oversigt kunne der også være inddraget arbejdsgrene for tværkulturel mission i andre danske subkulturer. Måske var herregårdsarbejdere og sømænd engang så meget en særlig kultur – og så adskilt fra resten af det danske samfund - at missionsarbejde blandt disse kunne kaldes tværkulturel? I hvert fald fik man særlige missionsfremstød rettet mod disse subkulturer: Herregårdsmissionen (nu nedlagt) og Indenlandsk Sømandsmission. Men i denne artikel er der kun nævnt nogle af de store træk af historien. Meget

NY MISSION 30

mere har levet på individuelt plan og på lokalt menighedsplan, end der her berettes om.

Anvendt litteratur Munck-Fairwood, Birthe (red,) 2004 Andre stemmer. Migrantkirker i Danmark. Frederiksberg: Religionspædagogisk Forlag.

Munck-Fairwood, Birthe & Lars Nielsen (red.)

1994 Dannebroget. Håndbog om kirkens møde med et flerkulturelt Danmark.

København: Credo.

Blauenfeldt, Louis 1912 Den Indre Missions historie – Et Festskrift. København: Missions Trykkeriet.

Larsen, Kurt Ettrup 2007 Fra Christensen til Krarup, dansk Kirkeliv i det 20. århundrede. Fredericia: Kolon.

2011 En bevægelse i bevægelse. Indre Mission i Danmark 1861-2011.

Fredericia: Lohse.

Lausten, Martin Swartz 2000 De fromme og jøderne: holdninger til jødedom og jøder i Danmark i pietismen (1700-1760). København: Akademisk Forlag.

2002 Oplysning i kirke og synagoge - forholdet mellem kristne og jøder i den danske oplysningstid (1760-1814).

København: Akademisk Forlag.

2007 Folkekirken og jøderne - forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra 1849 til begyndelsen af det 20. århundrede. København: Anis.

2007 Jødehad og jødesympati i folkekirken - forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra begyndelsen af det 20. århundrede til 1948. København: Anis Markussen, Flemming 1989 Ydre Mission og Mission i Danmark.

Dansk Missionsråd.

Kirkehistoriske Samlinger, årsoversigter over dansk kirkeliv.

Internettet

Kurt E. Larsen, f.1955, cand.theol. 1981, ph.d. 2001 og dr. theol. 2015 fra Århus Universitet. Var fra 1986-1998 sognepræst i Skarrild-Karstoft ved Herning. Siden 1998 ansat på Menighedsfakultetet i Aarhus, nu som professor i kirke- og missionshistorie. Han har udgivet en række bøger om kirkehistoriske emner og er medlem af styregruppen for et nordisk forskningsnetværk omkring vækkelsesbevægelser (NORDVECK) og af den teologiske arbejdsgruppe under Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

NY MISSION 30

49

50

NY MISSION 30

Danmission og flygtningearbejde Af Thyra Smidt

På Mødestedet på Vesterbro, som Danmission etablerede i 1984, mødes danskere med især muslimske indvandrere og flygtninge. Erfaringerne herfra har været til stor inspiration for enkeltpersoner, grupper og menigheder i folkekirken. Dialog forudsætter etableringen af gode relationer, det handler om, at ”dine øjne har set mine øjne”.

Fra ydre mission til religionsmøde i Danmark

Danmissions udsendte medarbejdere

I 1981 havde Danmission (som indtil

mange år. Meget arbejde er foregået i

har arbejdet med flygtninge gennem

2000 hed Det Danske Missionsselskab)

områder, som har været præget af uro-

inviteret biskop Hassan Dehqani-Tafti

ligheder i nærområdet eller i nabolan-

fra Iran til et islamårsmøde i Danmark.

dene. Mange af disser erfaringer kan

For manges vedkommende var det før-

nu bruges i Danmark. Mange udsendte

ste gange, at vi i Danmark mødte en

har prøvet at være ”fremmede” i et nyt

flygtning, og første gang vi mødte en

land. Det kan naturligvis ikke sammen-

konvertit. Siden da er meget sket, og

lignes med situationen for flygtninge,

den globale verden forandrer sig kon-

som ikke har mulighed for at rejse tilba-

stant.

ge, men de udsendte har prøvet at stå i

Selv hører jeg til den gruppe, som blev udsendt til den muslimske del af Danmissions områder i 1985. Jeg måtte læse islam i England, og ingen af os havde den gang forestillet os, at der senere skulle blive muligt at læse islam, arabisk m.m. i Danmark. Før rejste man ud for at møde andre religioner. I dag kommer de til os, og religionsmøde og dialog foregår i næsten alle egne af Danmark.

NY MISSION 30

en kontekst med mange udfordringer.

Mødestedet på Vesterbro I samarbejde med folkekirken på Vesterbro startede Danmission i 1984 Mødestedet, som fra begyndelsen især var rettet imod indvandrere med muslimsk baggrund. Mødestedets gæster har fulgt indvandrings- og flygtningetendenserne, så der kommer mange med både indvandrer- og flygtningebaggrund. De fleste, som kommer på Mø-

51

destedet, kommer fra Tyrkiet, Pakistan,

og få inspiration til nye fællesskaber.

Marokko, Iran, Afghanistan og Irak. Der

Besøgene på Mødestedet har givet in-

er næsten 10.000 besøg pr. år, og ca. 80-

spiration til mange lokale tiltag: midda-

90% af gæsterne er med muslimsk bag-

ge på skoler, i hjem eller kirkecenteret,

grund. Hverdagen på Mødestedet præ-

små lektiecaféer, samtalerum med syge-

ges af det daglige religionsmøde, hvor

plejerske og andet fagpersonale. Der er

glæder og sorger, bekymringer, familie-

store og spændende udfordringer for

og religiøse fester deles med hinanden.

lokale kirker, menigheder, foreninger

Mødestedets arbejde på Vesterbro følges meget af Danmissions støtter og frivillige i hele Danmark. Mange ringer for at få viden og information om, hvordan man som kirke og civilsamfund starter indvandrer- og flygtningearbejde lokalt. Det største møde finder sted i Danmissions genbrugsbutikker, hvor kunderne ofte har flygtninge- og indvandrerbaggrund, da det her er muligt at købe billigt, når man skal bosætte sig et nyt sted. Mange frivillige har derfor ønsket, at få redskaber til at møde de forskellige mennesker, som kommer i butikkerne. De frivillige har brug for facts og viden om ikke mindst islam og mennesker fra den muslimske verden.

Det er også i genbrugsbutikker, at der kan komme mange negative udtalelser om ”de fremmede”, så det er nødvendigt at tale om, hvordan man takler angst og uvidenhed om det fremmede.

og genbrugsbutikker, når der kommer nye internationale borgere til lokalområdet. I de større byer har der gennem mange år været arrangementer med middage på tværs, lektiehjælp, rådgivning og fællesskaber, men nu bliver nye flygtninge integreret helt ud i de små byer, og det er spændende at følge, hvor forskelligt tilbuddene til de nye borgere er, både mens de er i asylcentrene, og når de flyttes rundt i landet for en treårig integrationsperiode.

Her er et par eksempler: En frivillig fra Vestjylland var i en uges praktik på Mødestedet i København.

Hun mødte kvinder fra Mellemøsten og talte med mange forskellige typer mennesker. Den frivillige var tilknyttet en Danmissions genbrugsbutik, og sammen med andre frivillige har hun etableret lektiehjælp, mødesteder og taget mange lokale initiativer.

Inspiration fra Mødestedet

En lokal kirkeværge i en lille by har

Mødestedet har ofte haft besøg af en-

etableret et netværk omkring de ca.10

keltpersoner eller grupper, som ønsker

nye flygtninge, som er flyttet til byen.

at møde de nye borgere i deres nabolag

Kirkeværgen sørger for, at de nye be-

52

NY MISSION 30

boere mødes hver mandag, hvor de

ke omkring en månedlig gudstjeneste,

ikke er i sprogskole. Han organiserer,

hvor halvdelen af deltagerne er med

at byens borgere kommer for at være

muslimsk baggrund.

sproghjælpere, og fortæller om byens som handler med kirken, er blevet bedt

Dialogarbejde afhænger af relationsarbejde

om at tage en ny borger i praktik en

Mødestedets erfaringer gennem over

time om ugen. Man kan møde de nye

30 år er, at alt dialogarbejde afhæn-

i byen hos handlende, håndværkere, i

ger af relationsarbejde. Det er vigtigt

kirken og på kirkegården. Det sker, at

at opbygge tillid og forståelse for hin-

der er byttet lidt rundt på salmenum-

anden. Det er vigtigt at tale med hin-

rene i kirken, da en af de unge mænd

anden og ikke om hinanden. Hvad der

hjælper kirketjeneren med at sætte sal-

bliver sagt, skal kunne høres af både

menumre op.

muslimer og kristne.

I en mindre by, hvor der er kommet et

Mødestedet havde i samarbejde med

asylcenter, har en frivilliggruppe hver

Vesterbro Menighedsråd i 2013 en

fredag åbnet en cafe i kirkecenteret,

lytterunde til de seks moskeer og mo-

hvor der er mulighed for hjælp og sam-

skéforeninger, der ligger i Vesterbro

taler.

Sogn. Det var spændende at se, hvor

organisationer og muligheder. Alle,

Et andet sted har man sammen med den lokale præst taget kontakt med det nye asylcenter for at mødes med de nye asylansøgere.

meget de lokale moskéer var optaget at undervise unge og skabe sportsmuligheder. Flere af imamerne udtrykte bekymring for den stigende materialisme og sekularisering, og de udtrykte

Der kunnet skrives mere om, hvordan

bekymring for kriminalisering og radi-

mange nye asylansøgere og flygtninge

kalisering. En imam sagde: Hvis man

tager kontakt med lokale kirker for at

ikke arbejder sammen på skibet, går

høre om, hvad kristendom er. Møde-

det under. Hvis vi borer hul i skibet,

stedet bliver ofte kontaktet af præster

går det under. Alle både danskere og

vedrørende asylansøgere, som ønsker

nydanskere må arbejde sammen på ski-

kristendomsundervisning og evt. dåb

bet. Vi må være fælles om Danmark.

m.m.

Stadig er dialogarbejde nyt for mange,

På Mødestedet har vi et rigtig godt

og der udtrykkes frygt og nervøsitet,

samarbejde med den lokale folkekir-

når en ny gruppe med flygtningebag-

NY MISSION 30

53

grund skal integreres i nærområdet.

fra landet? Skal man lave specielle

Forhåbentlig kan missionsselskaber og

mødesteder for kvinder, som vi gør

tidligere udsendte være brobyggere, så

på Mødestedet? Skal der være mu-

fordomme og uvidenhed om kultur og

ligt at lave sportsaktiviteter, som

religion minimeres. Her er det også min

svømning, for kvinder og mænd

erfaring, at mange tidligere udsendte

hver for sig?

har opbygget en forståelse og viden om

• Magtdistancen. Hvor autoritetstro

islam, som kan støtte nye fællesskaber.

er man i den kultur, man kommer

Der er mange, der udtaler sig om islam

fra? Hvor stor tillid har man til sy-

uden at have læst noget om islam eller

stemer, læger, lærere, politi, m.m.?

have talt med muslimer.

• Struktur. Hvor faste er de strukturer, man kommer fra? Er vi

Redskaber i tværkulturelt arbejde

opvokset i et samfund med frie

Mødestedet har fire vigtige redskaber,

at strukturer ikke kan brydes?

som vi anbefaler, at man har i baghovedet, når vi er sammen med hinanden i tværkulturelle sammenhænge: • Individualisme kontra kollektivisme. Vores tænkning er ofte præget af den kultur, vi kommer fra. Vores beslutninger tages ud fra forskellig tankemåde.

• Kønsrollemønster. Kønsroller er forskellige. Der er stor forskel på,

forhold, eller er vi opdraget med,

Naturligvis er det også vigtigt at få en viden om islam, så man undgår misforståelser og de værste fordomme.

Lad mig slutte med et tyrkisk citat, som de tyrkiske kvinder på Mødestedet har lært os: Dine øjne har set mine øjne.

Jeg tror, at det skal forklares med, at det betyder meget, hvem vi møder, og hvordan vi møder hinanden.

hvordan kønnene omgås hinanden. Kommer man fra en by eller

Thyra Smidt, f. 1953, læreruddannet fra Kolding Seminarium, islam- og dialogstudier i Birmingham 85-86, udsendt af Danmission til Mellemøsten fra 86-94, er leder af Mødestedet, Danmissions arbejde blandt indvandrere og flygtningearbejde på Vesterbro i samarbejde med Vesterbro og Sydhavn Sogne.

54

NY MISSION 30

NY MISSION 30

55

56

NY MISSION 30

Mission Afrika: Globalisering ændrer dagsordenen for mission Af Peter Fischer-Nielsen

Mission Afrikas formål er ikke kun at dele evangeliet med mennesker i Afrika, men også i Danmark. I 1997 sendte Mission Afrika en missionær til Gellerup, og i 2001 etableredes Kristent Informations- og Videnscenter i Gellerup. For øjeblikket overvejer missionsselskabet, hvilke initiativer der skal tages for at møde muslimer og afrikanere i Danmark med evangeliet.

Allerede i Mission Afrikas formålspa-

I de senere årtier har vi oplevet, at både

ragraf står det klart, at mission ikke

afrikanere og muslimer i stigende grad

bare er en aktivitet langt fra os selv. Vi

også er en del af den danske hverdag.

ønsker at tage del i, at evangeliet om

Og det har med jævne mellemrum ud-

Jesus Kristus udbredes i både Afrika og

fordret os og fået os til at overveje, hvil-

i Danmark. Det afspejler en overbevis-

ke opgaver det stiller os overfor.

ning om, at kirker og samarbejdspartnere i Afrika kan bringe os danskere vigtig inspiration i forhold til troen og livet med Gud. Men formålsparagraffen afspejler også, at vores traditionelle målgruppe bevæger sig. Mission Afrika – eller dengang Sudanmissionen – blev til med to målgrupper for øje: afrikaneren og muslimen. Muslimen var i udgangspunktet en konkurrent i kapløbet om at komme først til den afrikanske befolkning, der hverken var muslimer eller kristne. I takt med både kristendommens og islams vækst i Afrika er meget af det missionsarbejde, som vi er engageret i, nu direkte rettet mod muslimer.

NY MISSION 30

I 1996 stillede Steen Skovsgaard, der dengang var præst i Gellerup Kirke, os dette spørgsmål: ”Vi har 6.000 muslimer i Gellerup, mon ikke det skulle give arbejde nok til en missionær?” Året efter sendte vi en missionær til Gellerup, og i 2001 var vi med til at etablere Kristent Informations- og Videnscenter om Islam og Kristendom (KIVIK) med fokus på at ruste kirker og kristne til at møde muslimer i Danmark på en god og konstruktiv måde. KIVIK eksisterer ikke længere, men vi har fortsat et ønske om at være aktive også på dansk grund i forhold til mødet med muslimer.

Senest blev det understreget i vores Vi-

57

sion 2020, og et udvalg har i år arbejdet

os her, men vi er i dialog med andre or-

på at formulere anbefalinger til, hvilke

ganisationer om et eventuelt samarbej-

opgaver Mission Afrika i de kommende

de på området.

år med fordel kan rette sin opmærksomhed mod. Udvalget har især fokus på det globale netværk og den internationale erfaring, som vi som missionsorganisation har mulighed for at bringe ind i en dansk virkelighed. I det seneste års tid har vi blandt andet set, hvordan gæster, som vi har inviteret fra afrikanske kirker, har inspireret mange danskere i deres refleksion over, hvordan man som kristen og kirke bedst kan håndtere mødet med muslimer.

Et helt konkret sted, hvor vi oplever mødet med muslimer og afrikanere i Danmark, er i vores 75 genbrugsbutikker. Butikkerne er et godt sted at handle, hvis man kun har få penge mellem hænderne, og vi ser også, at det i stigende grad bliver et sted, hvor man kan engagere sig som frivillig og på den måde lære sprog, få et dansk netværk og få en meningsfuld hverdag. De fleste af vores medarbejdere er ældre etniske danskere. Det er et frisk pust

Et andet konkret eksempel er vores

at få en nye type medarbejdere ind

samarbejde med den kristne satellit

i butikken, men der er også risiko for

tv-station SAT-7, hvis programmer ret-

kultursammenstød og konflikter. Vi er

ter sig mod mennesker i Mellemøsten

opmærksomme på, at der her ligger en

og Nordafrika, men som i dag også gi-

helt oplagt integrations- og missions-

ver mening for mange arabere, iranere

opgave for os i de kommende år, og vi

og tyrkere, der er bosiddende i Dan-

er kun ved at tage de første skridt.

mark. I den kommende tid vil vi helt konkret gøre en indsats for at udbrede kendskabet til SAT-7 blandt flygtninge og indvandrere i Danmark.

Man kan spørge, om vi ikke i alle disse opgaver burde arbejde tæt sammen med afrikanske menigheder i Danmark, som der jo efterhånden er mange af.

Med jævne mellemrum overvejer vi

Det vil bestemt give mening, men vi

også, om vi har en mere diakonal op-

har endnu ikke fundet ind i den slags

gave i forhold til flygtninge og indvan-

samarbejde. Måske fordi de menig-

drere fra de lande, som vi arbejder i. For

heder, som vi ser skyde op i Danmark,

eksempel er der mange nigerianere på

ikke er en del af de kirkestrukturer, som

danske varmestuer og blandt dem man-

vi er vant til at arbejde sammen med i

ge handlede kvinder. Vi har ikke endnu

Afrika, og de netværk, som vi normalt

fundet ud af, om der er en opgave for

arbejder indenfor i Danmark. Måske

58

NY MISSION 30

fordi migrantmenighederne ikke ser

afspejler sig i vores måde at arbejde på.

et behov for at arbejde sammen med

Partnerskaber, samarbejdsaftaler og ar-

en dansk missionsorganisation. Måske

bejdsopgaver vil komme til at se ander-

fordi vi simpelthen ikke har været op-

ledes ud i de kommende år, og sådan

mærksomme nok på samarbejdsmulig-

er det at arbejde med på Guds mission.

hederne og ikke har taget kontakt.

Målet er stadig det samme – at udbrede

Globaliseringen udfordrer os alle og ikke mindst gamle missionsorganisationer, der er vant til at tænke ”fra nord til

evangeliet om Jesus Kristus – men rammerne og formerne er under konstant forandring.

syd”. Men det er vigtigt, at udviklingen

Peter Fischer-Nielsen er generalsekretær i Mission Afrika og har tidligere været leder af Kristent Informations- og Videnscenter om Islam og Kristendom (KIVIK).

NY MISSION 30

59

60

NY MISSION 30

Luthersk Missions tværkulturelle arbejde Af Enok Thestrup Sørensen

Luthersk Mission har været engageret i tværkulturelt arbejde i Danmark siden midten af 1990’erne. Efterhånden er en lang række kredse over hele landet blevet engageret i aktiviteter som middage på tværs, lektiehjælp, internationale bibelkredse og dåbsforberedelse. Luthersk Mission er også med til at arrangere tværkulturelle sommerlejre og til at distribuere bibler til nydanskere.

Luthersk Missions tværkulturelle arbej-

nem årene været flere deltidsansatte

de i Danmark tager sit udspring i, at

og fuldtidsansatte i det tværkulturelle

Jesus Kristus vil, at vi tager imod den

arbejde.

fremmede, og det indebærer både en diakonal og en missional indsats: At have fokus på den fremmedes behov på det medmenneskelige plan og at have fokus på den fremmedes forhold til den levende Gud.

I mange kredse arbejdes der med middage på tværs, fx i Herning, hvor der i 2015 var arrangeret middag på tværs 11 gange med i gennemsnit 50 deltagere. Mange steder er der venskabskontaktordninger, som fx i Skjern/Tarm,

Den første Luthersk Mission (LM) ansat-

hvor der er 33 venskabskontakter. Der

te til Tværkulturelt arbejde i Danmark,

tilbydes en del steder også lektiehjælp,

eller tværkulturel mission i Danmark,

fx i Holstebro, hvor det bl.a. foregår på

var Anker Nielsen – det var sidst i halv-

asylcentret. I en lang række kredse er

femserne. Anker satte forskellige tiltag

der en international bibelstudiegrup-

i gang, bl.a. Middag på tværs i Nykø-

pe med nydanskere, og der er også

bing Falster og Skjern. Jeg blev ansat

nydanskere, som er med i traditionelle

i det tværkulturelle arbejde i 2002, og

bibelkredse. Der arrangeres dåbsforbe-

mit arbejdsområde var Danmark vest

redelse for migranter, der ønsker dåb i

for Storebælt. På det tidspunkt var der i

LM-frimenigheder, ligesom LM også er

området vest for Storebælt kun organi-

med til at arrangere dåbsforberedelse

seret tværkulturelt arbejde i Skjern, og

i folkekirkemenigheder. I Skjern delta-

det var Middag på tværs. Der har gen-

ger 20 nydanskere i gudstjenesterne

NY MISSION 30

61

i LM-kirken, og flere steder deltager

kulturelle sommerlejre for nydanskere.

nydanskerne i frimenigheder og ved

Sammenlagt var der på disse lejre mere

LM-møder. Mange af de steder, hvor

end 700 deltagere, hvoraf 150 var fri-

der er tværkulturelt arbejde, er der

villige. I mange sammenhænge deler

også børn/unge der er med i børneklub,

vi bibler ud, fx ved middag på tværs

juniorklub, teenklub, LM-Ungdom. Fle-

og lignende arrangementer, og på de

re hundrede frivillige er engageret i

tværkulturelle sommerlejre. Og via

ovennævnte aktiviteter.

hjemmesiden www.biblebooks.dk, blev

LM er sammen med IM og folkekirken med til at arrangere en række tvær-

der i 2015 solgt 226 bibler, 24 Ny Testamenter og mere end 200 andre skrifter.

Enok Thestrup Sørensen, f. 1961. Uddannelse: elektriker og bachelor i teologi. Arbejdet 14 år som missionær i Tanzania, og siden 2002 som Tværkulturel konsulent i Luthersk Mission

62

NY MISSION 30

NY MISSION 30

63

64

NY MISSION 30

Migration som opgave og udfordring for Indre Mission Af Krista Rosenlund Bellows

Artiklen præsenterer nogle lokale konkrete tværkulturelle indsatser fra Indre Mission sammen med ansatser til erfaringer og refleksion over dem.

Tilblivelsen

Siden 1980’erne har IM og andre orga-

Indre Mission (IM) engagerede sig i

nisationer udviklet gode mønstre for

flygtningearbejde med lønnet arbejds-

netværk og indbyrdes samarbejde om

kraft i slutningen af 1980’erne, da en

materialer, lejre og konferencer i det

ung medarbejder i København, Vagn

kirkelige landskab.

Christensen, etablerede en café for flygtninge og asylsøgere - Internatio-

30 år senere

nalt Kristent Kontaktsted. Der opstod

Her ca. 30 år senere er der tværkultu-

også tværkulturelle bibelstudiegrupper

relt aktive IM’ere i hele landet, og In-

på flere asylcentre og i private hjem.

dre Missions Tværkulturelle Arbejde er

Tværkulturelle sommerlejre og konfe-

blevet en arbejdsgren med to tværkul-

rencer blev hurtigt føjet til.

turelle centre og kontakt med et vok-

Man hentede inspiration fra egne internationale erfaringer og havde kontakt med tværkulturelt arbejde i England og

sende antal IM-fællesskaber og enkeltpersoner, der står for lokale aktiviteter på frivillig basis.

Norge. Præsteparret Arne og Ingeborg

Internationalt Kristent Center (IKC) i

Kappelgaard holdt engelsksprogede

missionshuset Bethesda i København er

gudstjenester for asylansøgere i Køben-

årligt i kontakt med ca. 1.100 menne-

havn, og det var Kappelgaard-parret,

sker og omkring 100 forskellige natio-

der opfordrede IM til at engagere sig i

naliteter. I Aarhus har IKC i missionshu-

flygtningearbejde. Det er karakteristisk

set Stjernen siden 2008 oparbejdet en

for situationen, at opfordringen til IM

årlig kontaktflade med ca. 250 migran-

kom fra lokale græsrødder i Køben-

ter og nydanskere. Begge steder er til-

havn.

buddene sprogundervisning og socialt

NY MISSION 30

65

fællesskab med bl.a. lektiehjælp og bi-

institutionsbaseret tilgang. I 2014 tog

belstudium og en årlig rytme af fester

IM et skridt i retning af det menigheds-

og sommerlejre.

baserede, da egyptisk-fødte Wessam

Begge centre har en stor gruppe frivillige og nogle lønnede medarbejdere.

De har gennem årene inspireret og delt viden og resurser med et stigende antal IM’ere i hele landet. Centrene må siges at være IM’s mest markante bidrag til det kirkelige indvandrerarbejde i Danmark.

De seneste år har arbejdet udviklet sig.

Lederen af IKC i Bethesda i København, Anders Graversen, konstaterede for nylig om udviklingen på Sjælland og øerne:

Det er bemærkelsesværdigt, at hvor Bethesda for fem år siden udgjorde Indre Missions arbejde blandt flygtninge og indvandrere i Regionen, er det i dag et betydningsfuldt kraftcenter for de man-

Youssef blev ansat som projektmedarbejder i region Aarhus. Siden er der kommet yderligere to ansættelser til i København og Aarhus, som bevidst sigter på at styrke det frivillige arbejde ved at udbygge samspillet mellem IKC og frivilligt arbejde. Desuden er der medarbejdere med tværkulturelle opgaver i både region Nord og Midt.

Hermed står IM med den væsentlige overvejelse, hvordan arbejdet bedst videreudvikles i de tre regioner (Nord, Midt og Syd), som ikke har et IKC som resursested. Er et resursestærkt - men løntungt - IKC vejen frem i alle regioner?

Det frivillige tværkulturelle arbejde i IM udgør et meget bredt spektrum af lokale situationer. Nogle eksempler: • Missionshuset i den lille fynske

ge kristne fællesskaber, IM-migran-

by, hvor der kun er tre-fire IM’ere

tengagerede, folkekirker, frikirker

tilbage. Den lokale burmesiske

og enkeltpersoner i Regionen

baptistmenighed lejer huset og

(E-mail 6.10.16).

bidrager til driften, så huset stadig

I mange år har IM’s model for tværkulturelt arbejde været kombinationen af en landsdækkende tværkulturel konsulent og de to IKC’er i København og Aarhus.

fungerer. Det er IM taknemmelig for. Burmeserne har sikret missionshusets overlevelse i nogle år, indtil der igen er resurser til at opbygge et lokalt IM-arbejde. Omkring 10 steder i landet lejer migrantmenig-

Med terminologi hentet fra anden

heder lokaler i et af IM’s missions-

sammenhæng har vægten ligget på en

huse.

66

NY MISSION 30

• Store missionshuse i tre større byer

IM og de lokale aktiviteter. Arbej-

opretter henholdsvis et ugentligt

det stopper derfor, når ildsjælene

mødested for nydanske kvinder,

ikke længere kan løfte opgaverne.

en månedlig fællesspisningsaften for flygtninge og en sprogcafé for eleverne på det nærliggende Lær Dansk-center. Et andet stort IM-fællesskab i en større by opfordrer IM’erne til at engagere sig i

• IM-fællesskaber i mindre byer går med i byens koordinerede tiltag for at tage imod asylansøgerne på det nye lokale asylcenter.

• Små IM-fællesskaber, hvor ingen er

Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors

under 60, vil gerne engagere sig,

og kirkernes flygtningearbejde.

men mangler kræfter til det, og

• Et missionshus i en mindre by engagerede sig for mange år siden i flygtninge fra Balkan, og nogle af disse har siden været med i

man gør kun i meget begrænset omfang noget, selvom man gerne vil.

• Når kristne flygtninge har fået asyl

IM-fællesskabet. Erfaringerne fra

og er blevet bosat i en by, bliver

det tidligere flygtningearbejde er

IM-fællesskabet måske kontaktet

stadig en del af selvforståelsen,

og bedt om at finde kontaktfami-

og derfor har man øjne og ører

lier og en bibelkreds, der vil tage

åbne for at tage sig af de flygtnin-

de nye ind i fællesskabet. I nogle

ge, som har fået asyl og er blevet

tilfælde lykkes det. I andre tilfælde

placeret i kommunerne, også i de

lykkes det ikke, sommetider fordi

mindre byer.

der mangler forståelse for opga-

• IM-fællesskaber med en enkelt eller to tværkulturelle ildsjæle, der arbejder med stort personligt engagement, men på egen hånd,

vens karakter, og andre gange, fordi ingen synes de har mod og forudsætninger for opgaven.

• Lokale IM’ere bakker op med

fordi der af diverse grunde ikke er

praktisk hjælp, undervisning og

andre, der er gået med i arbejdet.

anden bistand i dåbsoplæring af

Nogle af disse steder gør den loka-

nydanskere og arbejder med at

le bestyrelse en indsats for at hjæl-

knytte dem til lokale fællesskaber i

pe ildsjælene. Andre steder bliver

missionshus og kirke.

nydanske, migranter og flygtninge ikke betragtet som en opgave for

NY MISSION 30

67

Det er mere reglen end undtagelsen,

problemstilling er: ”Vi kan ikke snakke

at det er enkeltpersoner, der er aktive,

med dem, og vi har – når vi skal være

ikke IM-fællesskaberne som helhed.

helt ærlige – ikke lyst til at prøve. Vi ved

Det typiske billede er fortsat, at de akti-

godt, at vi burde, men vi lader være, for

ve enkeltpersoners engagement nyder

vi ved ikke, hvordan vi skal bære os ad.”

respekt og sympati i deres IM-fælles-

I sådanne situationer kan en enkelt per-

skab. Men de seneste to-tre år har der

son, der engagerer sig, få andre til at

været stigende opmærksomhed om

overvinde deres usikkerhed og gå med.

flygtninge i IM’s lokale fællesskaber.

De nye flygtninge betyder, at flere ser tværkulturelt arbejde som en fælles opgave, som nogle udfører med fællesskabets aktive opbakning.

Modvilje mod flygtninge er ikke, eller mere sjældent, den væsentligste begrundelse for at lade være. Men bekymringer for, hvad flygtningene og indvandrere generelt betyder for frem-

De seneste par år er der næppe noget

tidens Danmark findes blandt IM’ere og

IM-fællesskab, der ikke i en eller anden

bliver sommetider lagt frem, når tvær-

forstand, formelt eller uformelt, har

kulturelt arbejde er på dagsordenen.

forholdt sig til flygtningesagen som en

Derfor spiller bekymringer hos nogle

lokal udfordring og potentiel opgave.

også en rolle i nogle tværkulturelt en-

Det falder forskelligt ud. Der er eksem-

gagerede IM-fællesskabers interne situ-

pler på IM-fællesskaber, hvor ingen en-

ation.

gagerer sig tværkulturelt. Når ingen i fællesskabet går foran bliver resultatet

Formål og arbejdsområder

oftest, at det lokale IM ikke engage-

IM’s tværkulturelle arbejde som ar-

rer sig, selvom resurser kunne findes,

bejdsgren sigter overordnet på at

og behovet er tilstede, enten i form af

nedbryde religiøse og kulturelle skel

åbenbare behov for konkret praktisk

mellem danskere og nydanskere og

hjælp til flygtninge eller en konkret

flygtninge og hjælpe nye med at finde

henvendelse om at tage imod en nytil-

sig til rette i Danmark. Det gælder også

flyttet flygtning.

muslimer. Vi ønsker at hjælpe flygtnin-

Hvad er forklaringen? Mit indtryk er, at det generelt er manglende mod til at gå fra det velkendte ensartede danske fællesskab ind i det uoverskuelige tværkulturelle terræn. Den typiske

68

ge og indvandrere til at få fodfæste i Danmark og at invitere dem til at møde Gud i kristne fællesskaber i menigheder og missionshuse.

Målgruppen er meget bred og omfat-

NY MISSION 30

ter flygtninge, migrantarbejdere, inter-

adtil i IM er det væsentligt at undgå, at

nationale studerende og nydanskere

IKC’erne bliver opfattet som den eneste

i almindelighed. I praksis er det de lo-

rigtige måde at arbejde tværkulturelt

kale kontakter og initiativer, der skaber

på. Med brugen af førnævnte skel-

kontaktfladen. De seneste par år har

nen: Der er behov for at udbygge den

flygtninge naturligt nok været i fokus,

menighedsbaserede tilgang, for den

særligt i det frivillige arbejde. På IKC i

institutionsbaserede tilgang må ikke

København og Aarhus er brugerne en

betragtes som den rigtigste eller den

særdeles blandet gruppe, langtfra kun

eneste. IM er en græsrodsbevægelse,

flygtninge. Aktiviteter omfatter bibel-

og det tværkulturelle arbejde bliver

studium og kristendomsundervisning,

kun en del af integreret lokalt missions-

praktisk hjælp, besøgsarbejde, som-

arbejde, når det er græsrodsarbejde.

merlejre og weekendlejre, udlejning af missionshuse til migrantmenigheder, cafétilbud mm.

Har den forandrede kontekst forandret IM’s missionsarbejde? Nationalt og regionalt: ja. De seneste knap 30 år har

IM har lokalt frivilligt tværkulturelt

IM opbygget en tværkulturel arbejds-

arbejde i alle sine fem regioner samt

gren med 4-5 årsvolontører og 9 løn-

ansatte medarbejdere og volontører i

nede medarbejdere fordelt på fire af

fire af regionerne. Der findes ikke no-

IM’s fem regioner. Lokalt: samlet set i et

get statistisk materiale om det frivillige

mindre omfang. Der sker ikke i samme

arbejdes omfang.

grad en bevidst tilpasning til den tværkulturelle udfordring, som man for ek-

Tendenser og problemstillinger

sempel tilpasser missionshusets tilbud

Tværkulturelt arbejde generelt og

til børnefamilier og ældre. IM’s lokalar-

flygtningearbejdet især bringer diakoni

bejde er fortsat en bevægelse af dan-

som en del af mission ind i billedet på

skere. Men den har i sit missions-DNA

nye måder. Et tema, der har sin egen

et godt udgangspunkt for at tænke

historik i IM, og hvor det jævnligt næv-

tværkulturelt. En grundproblemstilling

nes, at tværkulturelt arbejde bringer IM

er, hvilke fællesskaber kan vi tilbyde ny-

i ny kontakt med diakoni.

danskere? Det er fortsat en undtagelse

De to IKC’er arbejder midt i feltet tværkulturel diakoni og forkyndelse. De må

at finde nydanskere i IM’s og IMU’s fællesskaber.

siges at være IM’s væsentligste bidrag

For det tværkulturelle arbejde er det på

til kirkeligt tværkulturelt arbejde. Ind-

mange måder en styrke, at det nu tæl-

NY MISSION 30

69

ler som en af IM’s arbejdsgrene. Men

opholdsretlig rådgivning. Alt er gratis

heller ikke tværkulturelt arbejde må

og frivilligt for brugerne, og aktivite-

være et felt for specialisterne – selvom

terne er åbne for alle uanset kulturel,

en del IM’ere opfatter det sådan. Også

religiøs eller uddannelsesmæssig bag-

i den forstand er der brug for at ned-

grund. Profilen er kristen. Medarbej-

bryde de faglige arbejdsgrenes adskilte

derne bruger kristne sange og referen-

søjler og fremme en integreret tilgang

cer i sprogundervisningen. Miljøet og

i lokalarbejdet. IM’s omstrukturering til

bibelstudiegruppen skaber samtaler.

regionsopdeling i 2014 var et væsentligt skridt i den retning for de lønnede medarbejdere. Arbejdsgrenen bør være struktur, der giver sparring og inspiration til det frivillige arbejde, blandt andet ved at bringe viden og erfaring i spil fra de to IKC’er.

Målsætningen er, at IKC’s tilbud og miljø skal være en kristen oase med fred for mennesker i transit. Majken Rokni siger,

At være medarbejder handler om at være medmenneske for et andet menneske og sætte sig i dets sted.

IKC’s erfaringer med tværkulturel mission

De folk, vi har inde over, er på

Medarbejderne i IKC møder sommeti-

ikke, om de får lov at blive i landet,

der det synspunkt, at IKC ikke er rigtigt

men de håber. De har en sårbar-

missionsarbejde, ud fra den opfattelse,

hed i livet: hvad sker der mon med

at mission er forkyndelse og evangelisa-

mig? De prøver at få arbejde og

tion. De to IKC’er arbejder som nævnt

må måske forlade landet igen.

midt i feltet tværkulturel diakoni og

Nogle må forlade landet igen, fordi

forkyndelse. Hvordan forstår IKC så mis-

de ikke fik familiesammenføring.

sion, og hvad er erfaringerne med den?

Vi siger farvel til mange. Nogle er

Den følgende fremstilling bygger på et

her selvvalgt, men de har stadig

interview med Majken Rokni, medar-

gyngende grund under fødderne.

bejder i IKC i København.

IKC er en slags oase, og de mærker,

mange måder i transit - de ved

at IKC er et fredens hus og beskyt-

Tilbud og tilgang

tet af Gud. Folk kan mærke, at her

IKC’s ugeprogram byder på dansk- og

er godt at være. En anden ånd. Vi

engelskundervisning, bibelstudium, lek-

vil, at folk skal høre, at Gud gerne

tiehjælp, café og gudstjenestefælles-

vil dem. Vi vil gerne åbne små

skab. Der er mulighed for samtaler og

døre.

70

NY MISSION 30

Medarbejderne lægger den klare ram-

og den del skal jeg være lydig og

me, at stedet er et åbent for alle.

modig i. Lydighed og mod til at gå

der, hvor Gud kalder, er to væsent-

Det er vigtigt, at man fastholder, at

lige ord. Vi er kristne hele tiden. Vi

det skal være et frit sted. Folk skal

spørger, hvem lægger Gud på mit

være frie til at vælge. Vi lægger

dørtrin i dag? Vi skal være villige til

meget vægt på at alle skal kunne

at gå ad den vej, også når det

føle sig hjemme. Huset skal være

er besværlige personer, der bliver

præget af frihed og fred og lade

lagt på det. Vi skal ønske folk

alle være frie og glade og føle sig

Guds kærlighed. Folk skal kunne

lige velkomne. Vi deler vores med

mærke, at vi holder af dem, også

jer, men vi presser jer ikke. Det er

de besværlige. Man må møde folk,

Kristi kærlighed, der overvinder.

uanset hvor og hvem de er. Vi skal

Vi ønsker, at de skal vide, at det er

turde gå ind i mødet og snakke

godt for dem at høre Gud til. Men

med dem og bede sammen

Gud tvinger ikke nogen. Vi skal

med dem, hvis de ønsker det.

lægge folk i Guds hånd og være ydmyge over for dem og deres trosrejse. Bøn for mennesker er vigtig.

Det er det kristne liv, som er mission IKC vil gerne facilitere, at folk møder

For IKC er samspil med andre kirkelige

Gud, og medarbejderne oplever, at folk

aktører væsentligt. IKC har brug for at

spontant kommer for at snakke. Maj-

kunne vise mennesker i transit videre til

ken Rokni definerer mission som dag-

andre. ”Vi skal ikke være kede af det,

ligt at gå den vej, Jesus peger ud.

hvis folk finder sig til rette andre steder end hos os. Bare de bliver bevaret hos Kristus. ”

Medarbejdernes rolle Majken Rokni har gjort sig mange tanker om at være medarbejder i en oase for mennesker i transit.

Mission er at være en kristen, der går sammen med et andet menneske og giver og tilbyder det, der er brug for. Hvilket kan være mad, bolig, hjælp og forbøn.

Mission er at give dem Guds ord ind i deres liv. Det er at møde et andet menneske og turde

Vores brugere sender andre folk

være kristen i mødet med vedkom-

ind til os. Jeg er bare et lille led i

mende. Vi skal bede Gud om at vise

deres rejse. Jeg skal gøre min del,

dem vejen. Hvis ikke vi møder dem

NY MISSION 30

71

med det, de har brug for, så får de

den. Det er fedt at være med i

det et andet sted. Vi går i

noget, man absolut ikke har nogen

Kristi sted. Det åbner for noget

andel i, fordi det er Guds værk. Jeg

andet, for eksempel bibellæsning.

har mange gange oplevet, at ar-

Biblen handler med folk, når de

bejdet er en velsignelse, fordi Jesus

læser den.

løfter byrden. Man får mere, end

Hun giver et eksempel.

man giver, og man kan sammen lægge byrderne over på ham.

Jeg gav en bibel til en kvinde, og så kommer hun og fortæller, hvordan Gud taler til hende, når hun læser

Krista Rosenlund Bellows, f. 1959, er cand. theol. og ph.d.. Siden 2013 Tværkulturel Konsulent i IM 2013,og nu i 2016 landsleder i IM’s Tværkulturelle Arbejde.

72

NY MISSION 30

NY MISSION 30

73

74

NY MISSION 30

Når iranere konverterer: Fire flygtninge fortæller Af Birthe Munck-Fairwood

Inden for de seneste år er flere hundrede asylansøgere, især yngre mennesker fra Iran eller Afghanistan, konverteret til kristendommen og er blevet døbt i folkekirken. Fire af disse nykristne med flygtningebaggrund fortæller i denne artikel om deres vej til kristendommen, om i den kristne tro at finde nyt håb, ny glæder og et nyt fællesskab.

Det ligner et nyt kapitel i dansk kirke-

fylder danske kirkebænke, er det en del

historie. Inden for de seneste år er flere

af en større global virkelighed.

hundrede asylansøgere blevet døbt ind i folkekirken. De fleste er yngre mennesker fra Iran eller Afghanistan med farsi som modersmål. I mindst 10 byer har folkekirkepræster givet dåbsundervisning til større dåbshold - ikke fordi præsterne har været opsøgende på lokale asylcentre, men fordi asylansøgerne selv har opsøgt kirken.

En dag stod de der bare og efterspurgte undervisning i kristendom. Og når præsten indvilligede, tog de flere med.

Det er vi ikke vant til i folkekirken.

En erfaren indvandrerpræst har en vigtig pointe, når han understreger, at det for mange handler om at finde et nyt håb i en situation, hvor alt synes håbløst. Alle mennesker har ret til et håb.

Og ofte er det netop i livets yderzoner, hvor alt står på spil, at mennesker vender sig mod Gud og lærer at tro.

Det vækker til eftertanke, når mennesker er villige til at risikere liv og fremtid for at bekende den kristne tro. For iranere og afghanere har det til fælles, at de kommer fra lande, hvor kristne

Det er vigtigt at se de iranske asylansø-

konvertitter risikerer forfølgelse og i

geres interesse for kristendommen i en

værste fald dødsstraf. På det tidspunkt,

større sammenhæng. Også i udlandet

hvor de konverterer, har kun de fær-

opsøger iranere og til dels afghanere

reste sikkerhed for, at de ikke vil blive

i stigende tal kirkerne. Både i og uden

sendt tilbage til hjemlandet. Mange

for Iran er farsi-sprogede menigheder i

har allerede taget afstand fra hjemlan-

hastig vækst. Når iranske asylansøgere

dets udgave af islam, når de kommer

NY MISSION 30

75

haft mulighed for at blive døbt. Andre

Mariam: I Danmark kan vi fortælle andre om Jesus uden at være bange

igen har mødt kristendommen på de

Da Mariam søgte asyl i Danmark, blev

sociale medier. Mange har haft kristne

hun spurgt om sin religion. Selv om

venner i hjemlandet, hvis værdier og

hun var opvokset i en muslimsk familie,

livsstil har vakt nysgerrighed.

vidste hun med sig selv, at hun ikke var

til Danmark. Nogle har praktiseret den kristne tro i hemmelighed, men ikke

Nogle har fået hjælp fra kristne organisationer under flugten til Europa.

Samstemmende fortæller de, hvordan de i mødet med Kristus har fundet en kostbar perle, som er mere værd end alt andet. Danske præster beretter om, hvordan de nye kirkegængere med deres bevidste trosvalg og spontane glæde er til stor inspiration for danske menigheder.

muslim. Måske havde hun aldrig været det. Efter mange år med en hemmelig kristentro var den 28-årige ingeniør fra Teheran endelig kommet til et land, hvor hun vovede at sige det forbudte ord højt uden frygt for repressalier. ”Jeg er kristen,” sagde hun. Mariam, der i dag har asyl i Danmark, er en af de mange iranere med flygtningebaggrund, der de seneste år er døbt ind i folkekirken. Og som mange andre

At skabe plads til nykristne flygtninge

nykristne har hun svært ved skjule sin

i folkekirkelige fællesskaber bliver en

glæde over den kristne tro. Mariam for-

af de store udfordringer fremover. Hvis

tæller:

ikke folkekirken tilbyder fællesskaber, der både teologisk og diakonalt opleves vedkommende, vil mange søge andetsteds hen. Bliver de i folkekirken, vil de invitere flere med – og sætte nye dagsordener.

Jeg må bare fortælle andre om Jesus. Jesus er hos mig hver dag.

Jeg var kun fem år gammel, da jeg første gang tændte lys for Jesus.

Min mor havde fortalt mig, at Jesus elsker børn. Jeg tror, at min

I denne artikel fortæller fire nykristne

mor allerede dengang hemmeligt

iranere med flygtningebaggrund om

havde Jesus i sit hjerte. I Iran kan

deres vej til kristendommen. Fra vidt

man ikke vælge sin religion. Mine

forskellige udgangspunkter har de i

forældre har altid givet mig stor

den kristne tro fundet et nyt håb og et

frihed til at tænke, som jeg ville,

nyt fællesskab. Alle fortæller de om en

men jeg vidste, at jeg aldrig måtte

nyfunden glæde, der er så stor, at de

sige noget uden for vores hjem.

må dele den med andre.

Det var meget farligt.

76

NY MISSION 30

Siden den islamiske revolution i 1979

ste, om vi ville få opholdstilladelse

har muslimer ikke kunnet skifte religi-

i Danmark, ville vi døbes. At blive

on i Iran, og interesse for andre religi-

døbt var som at få et helt nyt liv og

oner er forbundet med betydelig risi-

en ny fødselsdag. Jeg bare græd og

ko for forfølgelse fra myndighederne.

græd af glæde! Bagefter invitere-

Alligevel - eller måske netop derfor

de vi til stor dåbsfest med iransk

- er mange iranere tiltrukket af kristen-

mad, musik og dans. Vi måtte bare

dommen, forklarer Mariam, der allere-

dele vores glæde. Vi var over

de i hjemlandet havde et stærkt ønske

hundrede iranere og danskere.

om at blive døbt.

Da jeg fortalte mine forældre, at

jeg var blevet døbt, blev de meget

I Iran var det alt for farligt at

glade på mine vegne. Nu havde jeg

opsøge en kirke. I Danmark var det

endelig fået mulighed for selv at

pludselig muligt. Fra vores asyl-

vælge min religion.

center kunne vi se en kirke. Men da jeg gik derhen den første dag,

På asylcentret fik parret lov at holde

var kirken lukket. Jeg blev meget

café fire timer hver dag som en del af

skuffet. Men samme dag mødte

et praktikforløb. Her lavede de kaffe,

jeg en kristen iraner på centret.

te og sandwiches og snakkede med de

Da jeg fortalte, at jeg gerne ville

andre beboere, fortæller Mariam.

kende Jesus bedre, gav han mig sin bibel på farsi og inviterede min

ville gerne gøre nytte. Samtidig øn-

mand og mig til gudstjeneste i en

skede vi at dele vores tro på Jesus.

anden kirke. Kirken var helt

I caféen kunne vi fortælle og dele

fuld af mennesker. Vi forstod ikke,

vores vidnesbyrd. På centret var

hvad der blev sagt, men vi sad og

der flere iranere, der gerne ville

snakkede med Jesus i vores hjer-

med hen i kirken, når vi fortalte,

te. Bagefter var der kirkekaffe,

hvad Jesus havde gjort for os. Nog-

hvor folk kom hen og sagde

le er senere blevet døbt.

velkommen. Vi følte en stor varme.

Vi fortalte, at vi gerne ville lære

Vi kan godt lide at lave mad og

Det er vores drøm at få lov at bo

mere om Jesus og fik lov at følge et

i et land, hvor vi kan gå i kirke og

kursus i kirken.

fortælle om Jesus uden at være

Efter to måneder kunne vi ikke vente længere. Selv om vi ikke vid-

NY MISSION 30

bange. Vi kan ikke lade være med at fortælle. Mange iranere længes efter at høre, at Gud er kærlighed.

77

Måske åbner vi en dag vores egen

En iraner havde til opgave at hente

restaurant, hvor vi også kan fortæl-

mad til os i lejligheden. Jeg kunne

le danskerne om Jesus.

mærke, at han var anderledes end de andre. Han snakkede meget

Caspian: Jeg har fundet sandheden. Sandheden kan man ikke gemme bort

med mig og begyndte at fortælle

Da Caspian for tre år siden forlod Iran

jeg ham. Jeg ville ikke høre noget

på grund af politiske problemer, havde

om religion. Men jeg havde brug

han taget afstand fra al religion. I teen-

for at snakke med nogen om

ageårene var han praktiserende mus-

mine tanker. Jeg husker, at han

lim, men i tiden op til flugten var tviv-

ofte sagde, at kristendommen ikke

len begyndt at melde sig. Fandtes der

er en tro, men en vej. Jeg begyndte

virkelig en Gud? Gav religion mening?

at stille spørgsmål. På et tidspunkt

Under flugten begyndte han at sætte

gav han mig sin bibel. Læs selv,

ord på de mange tanker og spørgsmål.

sagde han. Jeg havde masser af tid

Mødet med en kristen iraner i Græken-

og begyndte at læse. Efterhånden

land fik afgørende betydning, og seks

blev jeg interesseret og læste mere

måneder senere blev Caspian døbt i en

og mere.

iransk husmenighed i Athen.

mig om kristendommen. Han var meget rolig og saglig. Først afviste

Den 24-årige iraner har svært ved at

Jeg havde gradvis mistet min

forklare, hvad der efter nogle måneder

tro og befandt mig i et religiøst

fik ham til at beslutte, at han ville være

tomrum. Men Gud fandt mig i

kristen.

Grækenland. Jeg havde sat mit liv på spil for at komme ud af Iran og var endt i en lejlighed i Athen, hvor vi ikke turde gå ud, fordi vi var illegale. Hver dag var jeg meget bange for, at politiet skulle finde mig og sende mig tilbage til Iran. Min far havde aftalt med smuglerne, at jeg skulle til Canada.

Men smuglerne gjorde, hvad der passede dem.

Det var en følelse, der voksede.

Til sidst vidste jeg, at jeg troede på Jesus. Gennem min ven fik jeg kontakt med en iransk præst, der underviste mig fem-seks gange.

Han var rigtig god til at fortælle fra Bibelen. Derefter blev jeg døbt i et badekar i en husmenighed. I mit hjerte oplevede jeg en dyb glæde.

Det var hjertets dåb.

Selv om Caspian vidste, at det var risi78

NY MISSION 30

kabelt, valgte han at fortælle familien i

kun for hyggen. Men det var også

Iran om sin nye tro.

OK. Når vi var sammen, snakkede vi

om Jesus og bad sammen. Alle fik

Jeg havde fundet sandheden. Jeg

det hele med.

havde ikke gjort noget dårligt.

Sandheden kan man ikke gemme

I dag har Caspian asyl og er i gang med

væk. Men mine forældre blev

en videregående uddannelse i en an-

meget vrede på mig. Jeg har stadig

den by.

kontakt med min familie, men vores relation er ikke som tidligere. Hver dag beder jeg for mine forældre.

Kort tid efter at Caspian var blevet

Inden jeg fik asyl, oplevede jeg ubehagelige ting på asylcentret, hvor der var nogle, der ikke kunne lide, at jeg var blevet kristen og

døbt, blev han smuglet videre op gen-

ikke kunne lade være med at for-

nem Europa og endte i Danmark, hvor

tælle om Jesus og invitere andre

han søgte asyl. De næste to år boede

med i kirken. Men i Danmark er jeg

han på et asylcenter i Nordjylland.

ikke bange for at fortælle om min

Den første dag gik jeg ud i byen og ledte efter en kirke. Jeg fandt en lille kirke, hvor jeg blev meget godt modtaget. Der var en åben og varm atmosfære. Jeg opdagede, at i et kristent miljø var der ingen, der så ned på mig. Jeg følte, at jeg hørte til - også i den store flotte bykirke, som jeg i begyndelsen ikke turde gå ind i! Det viste sig snart, at der var andre kristne iranere i byen. Nogle var blevet døbt i Danmark. Andre havde været kristne i Iran. Jeg foreslog, at vi mødtes for at bede sammen og opmuntre hinanden. Menighedsrådet støttede os og gav os et lokale. Nogle kom for at læse i Bibelen og lære mere. Andre kom

NY MISSION 30

tro. Som kristen har jeg ro i mit hjerte. Nu bor jeg i et land, hvor man kan sige og tænke, hvad man vil. Hvordan skulle jeg kunne tie stille? Alle har brug for at høre om Guds kærlighed.

Nadia: Gud giver mig håb. Det håb må jeg dele med andre Da Nadia flygtede til Danmark fra Iran for to år siden, havde hun gennem flere år i hemmelighed set kristne satellitprogrammer i hjemlandet. Sidste år blev den 31-årige iranske kvinde døbt i en menighed i Nordjylland. I dag har hun fået afslag på asyl og bor på et udrejsecenter for afviste asylansøgere, hvor hun samler andre iranere til bøn og bibelstudium på sit værelse.

79

Da jeg kom til Danmark, havde

min kristne tro, tilbød han, at jeg

jeg et stærkt ønske om at finde ud

kunne blive konfirmeret. Det var

af mere om kristendommen. Min

vigtigt for mig at bekræfte alt det,

søster var kommet hertil nogle år

jeg har lært det sidste år. Lige nu

tidligere efter mange år i Irak,

bor jeg på et udrejsecenter og er

hvor hun havde mødt kristne, der

nødt til at leve på denne måde. Der

fortalte hende om Jesus. Min søster

er meget, jeg ikke kan her. Men jeg

var den første i vores familie, der

kan stadig bede og læse i Bibelen

blev kristen. Vi holdt kontakt gen-

og fortælle andre om Jesus.

nem alle årene. Vi har altid været nært knyttet til hinanden.

kristne iranere til bøn og bibel-

I Danmark var jeg heldig, at der var

studium på mit værelse. Og flere

kristne iranere på det asylcenter,

vil gerne være med. Vi beder for

hvor jeg boede. De talte meget

hinanden og støtter hinanden. Vi

med mig om Jesus. Fra en kirke

beder for alle mennesker, som ikke

kom de og hentede os om sønda-

kender Jesus. Jeg er taknemmelig

gen og gav os undervisning. Efter

for, hvad jeg har. Livet handler ikke

to en halv måned mente præsten,

kun om opholdstilladelse. Med

at jeg var klar til at blive døbt. Han

mit liv kan jeg vise andre, at livet

kunne mærke, at jeg allerede hav-

kan være godt - også her. Mange

de været kristen længe i mit hjerte.

fortæller, at de får en god følelse, når de kommer ind på mit værelse.

Da Nadia efterfølgende fik afslag på

De kan mærke, at her er liv. Jeg er

asyl, blev hun overflyttet til et udrej-

tryg i Guds hænder. Gud giver mig

secenter i en anden del af landet. Her

håb. Det håb må jeg dele med

fik hun kontakt med en nærliggende

andre.

kirke, der tilbyder transport til søndagsgudstjenesten med hjælp fra frivillige,

om fredagen, når der er undervis-

Farsheed: Mange iranere har spørgsmål til kristendommen.

Derfor lavede jeg en Facebookside på farsi med spørgsmål og svar

ning i kristendom på farsi. Jeg har

der henter og bringer asylansøgerne.

Vi er mange iranere, der kommer i kirken, både om søndagen og

80

En gang om ugen samles 10-15

Jeg er ikke konverteret for at få

lært rigtig meget. Da jeg fortalte

asyl i Danmark. Som iraner bliver

præsten, at gerne ville bekræfte

man ikke døbt af bekvemmelig-

NY MISSION 30

hed. I mit land er der dødsstraf

mere? Som muslim kunne jeg ikke

for at forlade islam. Jeg blev døbt,

gå i kirke. Og ikke alle husmenig-

fordi jeg tror på Jesus Kristus. I mit

heder er til at stole på. Nogle er

hjerte var jeg kristen, længe inden

infiltreret af folk, der arbejder for

jeg kom til Danmark.

det hemmelige politi.

For fire år siden blev Farsheed døbt i en kirke i København. For den iranske bygningsingeniør fra Teheran var dåben afslutningen på mange års søgen efter en dybere mening med tilværelsen.

Som menneskerettighedsaktivist var han flygtet fra det iranske præstestyre.

I 2012 endte han i Danmark, hvor han tilbragte flere år på danske asylcentre.

Først fik han afslag på asyl, men da sagen senere blev genoptaget, fik han opholdstilladelse og bor i dag i en jysk provinsby.

Sideløbende med min religiøse søgen var jeg aktiv i et oppositionsparti, der arbejdede for menneskerettigheder. Selvfølgelig var det risikabelt, men frihed har en pris.

En dag blev en fra vores gruppe arresteret, og jeg blev advaret om, at sikkerhedspolitiet havde ransaget vores hus og fundet min bibel og min pc. Jeg gik under jorden, indtil min far fandt en mand, der hjalp mig til Europa.

Jeg har altid haft mange spørgsmål

De første dage i Danmark var det

om religion. I skolen blev vi under-

hele meget forvirrende. På asylcen-

vist i islam, men ingen kunne svare

tret mødte jeg nogle iranere, der

på mine spørgsmål. Da jeg var 15

tog mig med i en kirke i Køben-

år, begyndte jeg at tvivle på, om

havn, hvor der var oversættelse til

islam var sandheden. Efterhånden

farsi. Da en af lederne bad en bøn

vidste jeg, at jeg ikke ville følge

for mig, fik jeg en varm følelse i

islam. En af mine barndomsvenner

hele kroppen. Det var, som om Gud

er kristen armenier. Jeg kom ofte

sagde til mig, at han havde en plan

i hans hjem og kunne rigtig godt

med mit liv. Senere blev jeg

lide familien. Mange år senere var

overflyttet til et center i Jylland,

det min ven, der skaffede mig en

hvor vi var flere iranere, der gerne

bibel. I Bibelen læste jeg om Guds

ville lære mere om Bibelen og den

kærlighed og tilgivelse og beslut-

kristne tro. Men i den lokale kirke

tede, at jeg ville følge Jesus. Men

forstod vi ikke noget. Det endte

hvor skulle jeg gå hen for at lære

med, at menigheden i København

NY MISSION 30

81

startede online undervisning på

Som tidligere muslim voksede jeg

farsi. Efter nogle måneder blev jeg

op med sunni- og shiamuslimer, der

døbt i kirken i København. Med då-

bekæmpede hinanden. Selv om der

ben var det, som om en tung byrde

er forskellige kristne kirker, må vi

blev taget fra mig.

vise, at der er kærlighed mellem os

Men vi ville gerne fortsat have undervisning, så vi kontaktede den lokale præst, der indvilligede i at undervise os på engelsk. Senere var jeg med til at starte gudstjenester på engelsk i kirken, hvor jeg inviterede andre fra asylcentret og oversatte til farsi. Jeg

kan godt

lide folkekirken. I folkekirken føler jeg, at der er brug for mig.

og tale respektfuldt om hinanden.

Når jeg svarer på spørgsmål om kristendommen fra muslimer og andre, prøver jeg at være neutral og ikke kun tale for en enkelt kirkeretning. I Iran ville jeg ikke have haft de samme muligheder for at hjælpe andre iranere og forklare den kristne tro. Måske er det derfor, jeg er i Danmark. I et vers i Bibelen står der, at alle ting

Mange iranere har spørgsmål til

samvirker til gode for dem, der

kristendommen. Derfor startede

elsker Gud.

jeg for fire år siden en side på Facebook på farsi med spørgsmål og svar. Siden har næsten 3.000 personer liked min side. I dag er vi to, der svarer på spørgsmål. For mig

I artiklen er nogle navne ændret af sikkerhedshensyn. Dele af interviews har været bragt i Tværkulturelt Centers avis ”Nyt på tværs”.

er kirkeretninger ikke så vigtige.

Birthe Munck-Fairwood er netværkskoordinator i Tværkulturelt Center. Uddannet cand.mag. i engelsk og religion. Har bl.a. udgivet interviewsamlingerne Andre stemmer: Migrantkirker i Danmark – set indefra (Religionspædagogisk Forlag 2004) og Med andre øjne: Migranters møde med folkekirken (Tværkulturelt Center 2014).

82

NY MISSION 30

NY MISSION 30

83

84

NY MISSION 30

Tyrkerne i Danmark Af Anker Nielsen

Tyrkerne, der fra slutningen af 1960’erne kom til Danmark som gæstearbejdere, udgør den største indvandrergruppe i Danmark. Oprindeligt kom de tyrkere, som omkring år 1300 grundlagde Det Osmanniske Rig,e fra Centralasien. Riget blev opløst efter nederlaget i 1. Verdenskrig, hvor det nuværende Tyrkiet blev en realitet, og hvor en tyrker blev defineret som en muslimsk beboer i området. Tidligere var der mange kristne i Tyrkiet, men i dag er fx kun ca. 5.000 protestantiske tyrkere i landet. Der er meget få kristne tyrkere i Europa – i Danmark kun en håndfuld - bortset fra i Bulgarien, hvor der er omkring 5.000. Da tyrkerne begyndte at komme til Danmark for 50 år siden, var der stort set ingen kirker eller missionsorganisationer, der tog kontakt til tyrkerne. Ligesom myndighederne – og måske tyrkerne selv – regnede alle med, at gæstearbejderne snart tog hjem igen. Opgaven med at bringe evangeliet til tyrkere, som forfatteren arbejder med, er meget vanskelig, da man som tyrker ikke kan være kristen, og konversion til kristendom opleves som forræderi mod alt, hvad der er tyrkisk.

De fleste af os møder tyrkere i Dan-

indvandrere fra Tyrkiet eller efterkom-

mark. Sidst jeg landede i Kastrup og

mere med tyrkisk oprindelse. Det gør

havde brug for en taxi, var chaufføren

mennesker med tyrkisk oprindelse til

kurder fra Tyrkiet, og sidst jeg spiste

den største indvandrergruppe i Dan-

fastfood, var det en durum lavet af

mark. De overgår både indvandrere

efterkommere med tyrkisk oprindelse.

fra Tyskland og Polen, som både geo-

Men også når vi kører med bus eller går

grafisk og kulturelt ligger tættere på

til frisøren, er der en god chance for at

Danmark, og som ligger nummer to og

blive betjent af mennesker med oprin-

tre på listen over største indvandrer-

delse i Tyrkiet.

grupper. De overgår også langt de øv-

If. Danmarks Statistik bor der ca. 62.000 mennesker i Danmark, som enten er

NY MISSION 30

rige grupper af indvandrere fra de lande, som Danmark de seneste årtier har modtaget flygtninge fra. Til det kom-

85

mer, at Danmarks Statistik regner ef-

de og i det meste af Vesteuropa. Der

terkommere som personer, der er født

var mangel på arbejdskraft, og derfor

i Danmark af forældre, hvor ingen har

blev mennesker fra disse lande invi-

dansk statsborgerskab. Dvs. at børn af

teret til at komme her for at arbejde.

indvandrere og efterkommere, hvor en

For tyrkernes vedkommende var det

af forældrene har (fået) dansk statsbor-

i langt de fleste tilfælde mænd, der

gerskab, bliver registreret som personer

kom. Nogle af dem havde deres sønner

med dansk oprindelse. Det betyder, at

med, som enten var store drenge eller

gruppen af personer i Danmark med

unge mænd. Mange af dem forestillede

tyrkisk baggrund er noget større end

sig ikke, at de ville blive boende i Dan-

det tal, som Danmarks Statistik angiver.

mark. Det var et spørgsmål om at tjene

Men hvem er tyrkerne, hvorfor er de i Danmark, og hvorfor er de interessante i et temanummer om migration og mission i Ny Mission? Svarene på de spørgsmål overlapper hinanden, men jeg skal i det følgende forsøge at give et svar ud fra mit ståsted som evangelist med fokus på at formidle et vidnesbyrd om Jesus til tyrkere i Danmark. Det er ikke en videnskabelig artikel, men netop et perspektiv set fra mit ståsted.

Skulle det, jeg skriver, give anledning til kommentarer eller til, at nogen gør mig opmærksom på vinkler, som jeg ikke tidligere har set, hilser jeg det bare velkommen.

nogle penge, der kunne hjælpe dem ud af den vanskelige økonomiske situation, de var i, og så ville de rejse hjem igen. Det samme tænkte formodentlig de fleste danskere og også de danske myndigheder. Det var vel kun de færreste, der dengang forventede, at disse ’fremmedarbejdere’ ville blive boende i Danmark. Der var sikkert nogle af dem, som vendte tilbage til Tyrkiet efter en tid, men rigtig mange fortsatte med at arbejde i Danmark og tog så som regel på en længere ferie i Tyrkiet hver sommer for at besøge familien. Jeg har mødt adskillige mænd, der har levet sådan i 20 år!

Dengang var der ingen sprogkurser, og

Indvandring fra Tyrkiet

det var, før ordet ’integration’ havde

Sammen med indvandrere fra Pakistan,

noget som helst med indvandring at

Marokko og fra det tidligere Jugoslavi-

gøre. Der var ingen dansk velkomstko-

en begyndte indvandrere fra Tyrkiet at

mité og ingen introduktion, hverken

komme til Danmark i 1960’erne. Denne

til det offentlige system eller mere lav-

indvandring var ikke unik for Danmark.

praktisk til indkøbsmuligheder og til,

Det samme skete i Danmarks nabolan-

hvad de forskellige varer indeholdt.

86

NY MISSION 30

Selv om islam for mange tyrkere var

lidt bedre levestandard. Det var ofte

og stadig er mere kultur end overbe-

hårdt arbejde, tyrkerne fik. Mange fik

visning, havde mange af dem en skræk

arbejde på fabrikker, og de arbejdede

for at komme til at spise noget, der

ofte om natten og i skiftehold. De stil-

stammede fra grise, ligesom mange af

lede ikke de store krav til komfort og

dem var tilbageholdende med alkohol.

velfærd og levede på et minimum. De

En gruppe mænd fra Tyrkiet fandt på

var jo kommet for at tjene penge. Når

et tidspunkt noget godt saftevand, som

jeg møder disse mænd, der kom hertil

kunne købes på treliters papkartoner.

i 1960’erne, og som nu har egen lejlig-

Det var ganske vidst lidt surt, men med

hed eller måske endda hus og bil, og

lidt sukker i blev det ganske godt. Først

hvor børnene både er blevet studenter,

senere fandt de ud af, at det var vin, de

og nogle af dem måske også har vide-

havde drukket, og på den baggrund

regående uddannelse, er det med slet

gav det god mening, at humøret, som

skjult stolthed, de ser tilbage på, hvad

aftenen skred frem, blev bedre og bed-

de har udrettet i deres liv.

re.

Der er tyrkere i Danmark fra mange forskellige steder i Tyrkiet, men der var en tendens til, at mange kom fra provinserne Sivas og Konya, som ligger hhv. øst og syd for Ankara på den anatolske højslette. Der var nogle ’first-movers’, som fandt arbejde, og som siden sendte invitationer hjem eller formidlede jobtilbud fra de virksomheder, som de selv arbejdede på, til de områder, hvor de kom fra. De kom ofte fra fattige kår. Langt fra alle havde lært at læse og skrive, og mange kom fra steder, hvor der ikke var elektricitet, telefon, rindende vand, og hvor lægehjælp var en udfordring. Derfor blev det fristende at tage af sted i håb om at kunne tjene lidt penge for så at vende hjem med penge på lommen og måske opnå

NY MISSION 30

Hvem er tyrkerne Mange bibellæsende kristne danskere er ikke bevidst om, at de folk, der i dag bor i det landområde, vi kalder Tyrkiet, ikke er efterkommere efter de folk, der boede der på nytestamentlig tid.

Tyrkerne, der bor i Tyrkiet i dag, stammer oprindelig fra Centralasien, hvor de for mere end tusind år siden levede som halvnomader. Det tidligste vidnesbyrd om det tyrkiske sprog findes på stensøjler i det nuværende Mongoliet, hvor indskriften er skrevet med runer.

Omkring år tusind begyndte disse tyrkiske folk af vandre vestover og kom her i forbindelse med arabiske folk. Dette medførte en stærk indflydelse fra Islam, og det førte til at tyrkerne begyndte at bruge det arabiske alfabet. Frem mod

87

år 1299, hvor Det Osmanniske Rige blev

”Tyrkernes far”, modsatte sig Sèvres

grundlagt, begyndte de tyrkiske folke-

traktaten og satte militæret ind på at

grupper at fylde mere og mere i Lillea-

sikre kontrollen med hele Lilleasien.

sien, det vi i dag kalder Tyrkiet. I løbet

Det lykkedes ham i løbet af de følgende

af de følgende ca. 400 år voksede Det

to år at få smidt de kristne vestmagter

Osmanniske Rige til at strække sig fra

ud, og ved en fredskonference i Lausan-

Wien over Mellemøsten til Iran og Den

ne i 1922 blev Tyrkiet anerkendt med de

Arabiske Halvø samt til at omfatte det

nuværende grænser.

meste af Nordafrika. Det siger sig selv, at Det Osmanniske Rige ikke bestod af en homogen etnisk folkegruppe. Nogle folk blev fortrængt, nogle blev underlagt, og andre blev optaget i de tyrkiske folk.

Et af de spørgsmål, som Atatürk måtte forholde sig til i forbindelse med etableringen af den moderne tyrkiske stat, var spørgsmålet om, hvem der kunne regnes for at være tyrkere. Det Osmanniske Rige havde været et etnisk klude-

Fra Det Osmanniske Riges storhedstid

tæppe, og den situation var uændret

omkring år 1700 gik det gradvist ned ad

ved etableringen af den moderne tyrki-

bakke. Under 1. verdenskrig var Det Os-

ske stat. Selv om Atatürk nok var mus-

manniske Rige allieret med Tyskland og

lim, hørte han til de mere sekulære. Al-

Østrig-Ungarn, der som bekendt tabte

ligevel endte han paradoksalt nok med

krigen, hvilket også førte til Det Os-

at definere en tyrker som en muslim,

manniske Riges fald. I 1920 underskrev

der bor inden for det tyrkiske territori-

sultanen sammen med 1. verdenskrigs

alområde (Sørensen og Boel 2005:44).

sejrherrer en traktat i Sèvres i Frankrig,

Denne definition medførte flere be-

hvor en stor del af det landområde, som

mærkelsesværdige konsekvenser. For

den moderne tyrkiske stat i dag dæk-

det første betød det, at det store antal

ker, blev delt mellem Grækenland, Eng-

grækere og armeniere, der boede i Tyr-

land, Frankrig og Italien, og hvor kun et

kiet, og som havde boet der i genera-

mindre område på den anatolske høj-

tioner, ikke længere blev regnet som

slette omkring Ankara forblev tyrkisk.

borgere i det land, hvor de hørte til.

Dette var en voldsom ydmygelse for

Det førte til store folkedeportationer

tyrkerne, som var gået fra at være et

af grækere til Grækenland og tyrkere

imperium til at være besat og nærmest

den modsatte vej og armeniere til Syri-

ikke eksisterende. Mustafa Kemal, der

en. Deportationer, der kostede mange

var officer i den tyrkiske hær, og som

menneskeliv. Til det kom, at kurderne,

senere fik navnet ’Atatürk’, der betyder

der fortrinsvis boede i den sydøstlige

88

NY MISSION 30

del af den nye tyrkiske stat, nu blev reg-

at hvis man er tyrker, er man muslim, og

net for tyrkere, fordi de var muslimer,

hvis man ikke er muslim, kan man heller

uden at de selv havde noget som helst

ikke være tyrker. Derfor bliver dét for

ønske om at blive tyrkere. Tyrkernes

en tyrker at konvertere til kristendom-

forhold til armenierne og grækerne er

men ikke alene et spørgsmål om religi-

stadig spændt og konflikten med kur-

øs overbevisning, som det vil være for

derne er højaktuel i forbindelse med

de fleste. Det bliver heller ikke alene

krigen mod ISIS i Syrien.

et ”no-go”, som det vil være for de fle-

Et andet forhold, som heller ikke er kendt for mange i Vesten i dag, er, at der i det område, som den tyrkiske stat dækker, så sent som i sidste halvdel af 1800-tallet var en massiv tilstedeværelse af kristne. Det var både armenske, assyriske og græske kristne tilhørende ortodokse kirker, men også protestantiske kristne. I perioden frem mod midten af 1900-tallet led disse kristne både af politiske og religiøse grunde under frygtelige forfølgelser og massakrer.

I sidste halvdel af 1800-tallet kom det at være ’kristen’ for de Osman-tyrkiske myndigheder til at blive identificeret med alt, hvad der var anti-osmannisk og anti-tyrkisk (Pikkert 2008:35). Frem mod midten af 1900-tallet reduceredes det samlede antal af kristne i Tyrkiet på denne måde til kun at udgøre nogle få hundrede tusinde, hvoraf evangelisk kristendom stort set var fraværende (Operation World). Atatürks definition af, hvem der er tyrker, kommer på denne baggrund til at forstærke den tyrkiske identitet som værende ”anti-kristen”. Man kan på den baggrund sige,

NY MISSION 30

ste muslimer, men det bliver i tillæg et spørgsmål om national identitetsfølelse. At konvertere til kristendommen for en tyrker vil ofte blive opfattet som at vende ryggen til alt, hvad der er tyrkisk, og mange vil betragte det som landsforræderi. Af samme grund er ord som ”mission” og ”missionær” stærkt belastede ord i en tyrkisk kontekst, fordi det at missionere og det at være missionær vil blive opfattet som at ville modarbejde tyrkiske interesser.

Tyrkere i Europa I forbindelse med Det Osmanniske Riges sammenbrud efter 1. verdenskrig blev der ”efterladt” tyrkiske minoriteter i de lande, som tidligere havde været en del af Det Osmanniske Rige. Dette gælder naturligvis fortrinsvis balkanlandene, hvor der stadig er tyrkisktalende minoriteter. I Bulgarien er der fx over en million tyrkisktalende. Bortset fra England, hvor der skete en større indvandring af tyrkiske cyprioter, mens England havde Cypern som koloni, er tyrkerne i det øvrige Europa kommet som arbejds-

89

immigranter på samme måde som i

re, holder rigtig mange af dem fast ved

Danmark. Der findes mig bekendt ikke

deres tyrkiske identitet og deres kultur-

statistisk materiale for, hvor mange tyr-

arv. De føler sig på en måde hjemme i

kere der bor i Europa uden for Tyrkiet.

den tyrkiske kultur. Et af de områder,

Men tal helt op til 9 mio. tyrkisktalende

hvor det kommer tydeligt til udtryk, er

i Europa uden for Tyrkiet er ikke urea-

gennem de 29 tyrkiske moskéer i Dan-

listisk at antage. Den største repræsen-

mark, der er tilknyttet Dansk-Tyrkisk

tation findes i Tyskland med 3 – 4 mio.

Islamisk Stiftelse (Søndergaard 2012).

Det bør nævnes, at en ukendt men væsentlig del af tyrkerne i Europa i virkeligheden er kurdere. Fordi indvandrere statistisk bliver registreret efter oprindelsesland og ikke efter etnisk tilhørsforhold, bliver kurdere fra Tyrkiet registreret som tyrkere. Kurdere fra Tyrkiet taler tyrkisk og også et kurdisk sprog, men fordi ikke alle kurdere fra Tyrkiet taler samme kurdiske sprog, er det ikke ualmindeligt at opleve, at kurdere fra Tyrkiet taler tyrkisk sammen, fordi de så bedre forstår hinanden. Der er både kurdere i Danmark, der er meget optaget af den kurdiske konflikt med tyrkerne, og der er kurdere, som har et mere afslappet forhold til det spørgsmål.

Selv om der bor tyrkere i de fleste stør-

Disse moskéer betjenes af 30 imamer, der betales af den tyrkiske stat, og som udstationeres i Danmark for en 5-årig periode, men uden at lære dansk. Selv om der ofte ikke kommer så mange til de daglige bønner i moskéerne i løbet af ugen, er der ofte trangt om pladsen ved middagsbønnen om fredagen. Her bliver imamens tale holdt på tyrkisk. Besøger man moskéerne i løbet af ugen, kan man godt få det indtryk, at det kun er gamle mænd, der kommer der, men tager man med til middagsbønnen om fredagen vil man opdage, at det er folk i alle aldre, der kommer. Efter middagsbønnen om fredagen, er der mange der ’hænger ud’ i moskéens café-område og drikker te og snakker. Her foregår snakken udelukkende på tyrkisk.

re byer i Danmark, bor næsten to tredjedele af tyrkerne i Danmark i Region

Tyrkere og kristendom

Hovedstaden med størst koncentration

Siden 2008 har jeg besøgt og været i

i Københavns kommune og på Køben-

stadig kontakt med protestantiske krist-

havns vestegn. Selv om mange efter-

ne i Tyrkiet. Kristne udlændinge har si-

kommere med tyrkisk oprindelse i Dan-

den 1960’erne været til stede i Tyrkiet,

mark har god uddannelse og bestrider

og det har ført til en langsom vækst i

jobs på lige vilkår med etniske danske-

antallet af evangeliske kristne. En kri-

90

NY MISSION 30

sten organisation ser det som sin opga-

blev udfordret, for hvis jeg virkelig tror

ve at have kontakt til og hvert andet år

på Bibelens budskab om, at der ikke er

kalkulere, hvor mange protestantiske

frelse i nogen anden end Jesus Kristus,

kristne der er i Tyrkiet. Deres seneste tal

hvordan kunne jeg så forholde mig så

lyder på 5.500 protestantiske kristne i

forholdsvis afslappet over for den vir-

Tyrkiet med tyrkisk statsborgerskab. Til

kelighed, at så få mennesker har hørt

det kommer forskellige andre grupper

budskabet om ham også i Danmark?

som fx iranere og syrere, sådan at det

På en gang oplevede jeg, at de tyrkiske

samlede antal protestantiske kristne i

kristne havde en brand og autenticitet

Tyrkiet når op på omkring 20.000.

i deres kristne tro, som jeg ikke havde

Jeg besøgte Tyrkiet første gang i 2008. Året før blev tre kristne myrdet i byen Malatya i det sydøstlige Tyrkiet. Det

selv, og samtidig fik jeg øjnene op for en enorm udfordring med at dele de Gode Nyheder om Jesus med tyrkerne.

var to tyrkere og en tysker, som alle

Der findes ikke statistik for, hvor mange

arbejdede på et kristent forlag. Blandt

kristne tyrkisktalende der er i Europa

kristne i Tyrkiet taler man om ”Marty-

uden for Tyrkiet. Enkelte kristne, der

riet i Malatya” (Operation World). Lige

tidligere har arbejdet i Tyrkiet, men

meget hvem jeg mødte og talte med

som enten af familiemæssige årsager,

blandt de kristne, blev denne begiven-

eller fordi de ikke længere har kunnet

hed nævnt. Det var, som om de forsøg-

få opholdstilladelse i Tyrkiet, arbejder

te at sige til mig, at som kristen i Tyrkiet

nu blandt tyrkere i Europa. Mange

lever man med en potentiel risiko for

af dem giver udtryk for, at hvis det er

selv at lide martyrdøden. Det gjorde na-

vanskeligt at nå tyrkere i Tyrkiet med

turligvis et stærkt indtryk på mig, men

evangeliet om Jesus, er det om muligt

det, der gjorde størst indtryk, var alli-

endnu vanskeligere uden for Tyrkiet.

gevel at opleve, at mange af de kristne,

En undtagelse er dog Bulgarien, hvor

jeg mødte, alligevel talte frimodigt til

der efter kommunismens sammenbrud

mennesker om Jesus på trods af den

og som et resultat af evangeliske mis-

store risiko, de løb. Jeg kommer selv fra

sionærers arbejde har været vækkelse

en del af verden, hvor jeg kan tale frit

blandt det tyrkisktalende mindretal.

om min kristne tro, uden at det får al-

Det anslås, at der er omkring 5.000 tyr-

vorlige konsekvenser for mig. Alligevel

kisktalende protestantiske kristne i Bul-

måtte jeg konstatere, at jeg kun sjæl-

garien fordelt på mere end 120 forsam-

dent gjorde det uden for beskyttende

linger. Noget tilsvarende er ikke sket

kristne miljøer. Jeg oplevede, at jeg

andre steder i Europa. Ud over Bulga-

NY MISSION 30

91

rien er der iflg. European Turkish Chri-

på samme måde til dem, som alle andre

stian Network grupper/forsamlinger af

gjorde. Man tænkte tilsyneladende, at

tyrkiske kristne i Europa uden for Tyrki-

de nok rejser hjem igen. Der var ingen,

et, hvoraf ca. 30 findes i Tyskland.

der så det som en mulighed for at for-

Det relativt store fokus på tværkulturelt kristent arbejde, der i de senere år er vokset frem i kirker og missionsforeninger, står i skærende kontrast til det stort set fraværende fokus, der har været på tyrkerne, helt siden de begyndte at komme til Danmark og Europa i 1960’erne. Danmission oprettede

midle kristendommen til folk, som det var nærmest umuligt at nå i det land, de kom fra. Set fra et missiologisk perspektiv har vi sovet i timen! Når man hører eller læser om, hvordan det oplevedes at komme til Danmark, var der ellers alle muligheder for at vise kristen næstekærlighed.

i slutningen af 1970’erne Mødestedet

Det store tværkulturelle arbejde, man-

på Vesterbro i København som netop

ge kirker og missionsforeninger gør i

et mødested. Dette er mig bekendt det

dag, har stort set ikke kontakt til tyrke-

eneste kristne initiativ, der i Danmark

re. Uden på nogen måde at ville fork-

har været målrettet tyrkere. En hånd-

lejne det tværkulturelle arbejde, der

fuld eller to med tyrkisk baggrund er

bliver gjort i dag, kan man sige, at det,

blevet døbt i almindelige sognekirker,

som det tilbyder, er det, som tyrkerne

men det kan ikke kaldes et målrettet

havde brug for i 60’erne og 70’erne, da

initiativ. Når jeg mødes med tyrkere,

de var nye i Danmark. Jeg kalder nogle

bliver de igen og igen overraskede over

gange tyrkerne for ’semi-integrerede’

at møde en dansker, der tager den krist-

- måske er det ikke helt fair, men med

ne tro alvorligt. Jeg har for mange væ-

det ønsker jeg at sige, at langt de fleste

ret den første, de har mødt af den slags.

tyrkere har lært dansk, kender det dan-

Jeg ved i dag om en lille håndfuld med

ske system og har lært at fungere her.

tyrkisk baggrund i Danmark, som er

Samtidig har de bevaret deres tyrkiske

blevet døbt, og som vil betegne sig som

identitet, hvor både sprog, kultur, islam

kristne. De fleste af dem, der er blevet

og kontakten til Tyrkiet spiller en me-

døbt, er desværre i dag ikke en del af et

get central rolle.

menighedsfællesskab.

Den helt store barriere, når det gælder

Det ser ud til, at da tyrkerne begyndte

at møde tyrkere med et vidnesbyrd om

at komme til Danmark i 1960’erne, for-

Jesus, er utvivlsomt den historiske-nati-

holdt kirker og missionsforeninger sig

onale, som jeg har beskrevet ovenfor.

92

NY MISSION 30

Altså, at man som tyrker ikke kan være

ting, men netop at pege på Jesus som

kristen, og at det at konvertere til kri-

frelser også for tyrkere. Samtidig med

stendommen opleves som forræderi

at vi gør det, vil jeg gerne slutte med at

mod alt, hvad der er tyrkisk. I Danmark

opfordre alle jer, der beder til Himlens

og i Vesteuropa i øvrigt er dette blevet

Gud, om at bede ham om at åbne en

forstærket af den måde, tyrkerne blev

dør for evangeliet til tyrkere i Danmark.

mødt og modtaget, da de kom hertil.

Udfordringen er derfor fra et menne-

Litteratur

skeligt perspektiv til at få øje på. Men

European Turkish Christian Network.

Lokaliseret på http://uetglobal.wix. com/etcn

som kristne er det netop ikke det menneskelige perspektiv, vi sætter vores håb og forventning til, når det gælder at formidle evangeliet om Jesus Kristus til mennesker. Vi bruger det menneskelige perspektiv til at finde ud af, hvordan vi skal gribe opgaven an, men den, der overbeviser hjerter, er Jesus selv og hans Ånd. Derfor kan opgaven nok se umulig ud, og vi kan slå hinanden i hovedet med, at vi har svigtet tidligere, men hvorvidt det lykkes at tyrkere i Danmark kommer til tro på Jesus, er alene afhængig af ham!

Operation World

Turkey. Lokaliseret på http://www. operationworld.org/turk den 19. maj 2016.

Pikkert, Peter 2008 Protestant Missionaries to the Middle East: Ambassadors of Christ or Culture. WEC Canada.

Søndergaard, Britta 2012 “Tyrkisk omsorg fra vugge til grav”.

Kristeligt Dagblad, den 20. juni.

Sørensen, Jesper Møller og Erik Boel 2005 Tyrkiet – på vej gennem EU’s nåleøje.

København: Gyldendal.

Vores opgave som kirke og som kristne er ikke at fortsætte med at gøre ingen-

Anker Birk Nielsen, f. 1963, Master of Theology fra Fjellhaug Skoler i Oslo (1996), tidligere udsendt som præst og bibelskolelærer til Den evangeliske lutherske Kirke i Tanzania for Luthersk Mission, derefter ansat som konsulent for arbejde blandt flygtninge og indvandrere i Danmark og siden som konsulent for international mission, begge dele ligeledes for Luthersk Mission. Siden 2014 ansat som evangelist med fokus på tyrkere i Danmark for LM Kirken Herning og i samarbejde med Københavnerkirken.

NY MISSION 30

93

94

NY MISSION 30

Arbejde blandt migranter og flygtninge i Kolding provsti Af Elizabeth Padillo Olesen

Arbejdet for indvandrere og flygtninge er en respons på menneskers nød og en respons på Guds kald om at være en del af Guds frelsende kærlighed til alle. Tvækulturelt Arbejde i Kolding Provsti blev etableret i 1998, først med Kamalesh Biswas og siden med forfatteren som en af de ansatte. ”Kolding International Congregation” blev etableret med en månedlig engelsk gudstjeneste i Simon Peters Kirke. Ud over gudstjenester afholdes der også sprogcafé, middag på tværs og en række andre aktiviteter, der også inddrager en række frivillige og fnder sted i samarbejde med en række andre aktører på området.

Hvorfor tværkulturelt arbejde i kirkens tjeneste?

neskerettighedskonvention understre-

Vi er alle indvandrere og flygtninge på

ger bestemmelser for ret til liv, frihed

en eller anden måde. Vores Gud har gi-

og beskyttelse, som er grundlæggende

vet os frihed og mulighed for at rejse

for den iboende værdighed og rettig-

fra et sted til et andet for at søge nye

heder for ethvert menneske på jorden.

udfordringer og for at opdage nye

Rettigheder omfatter fri bevægelighed

horisonter, og ved at gøre det føler

og frihed til at erhverve eller ændre na-

vi os glade, tilfredse, og vi finder livet

tionalitet. Det er rørende, at de, der sø-

meningsfuldt. Men for andre er det at

ger om asyl, finder tilflugt i lande, der

migrere eller at flygte fra deres eget

forstår disse menneskerettigheder som

land, hvor de blev født, mere drevet af

ankre af frihed, retfærdighed og fred i

viljen til at beskytte deres liv. At løbe

vores verden som en global menneske-

væk fra faren er alles normale reaktion,

lig familie.

når man er truet på livet.

Det er skønt, at den universelle men-

Tilstedeværelsen af indvandrere og

Indvandrere og flygtninge bærer den

flygtninge iblandt os viser også tilste-

menneskelige frihed, der søger efter et

deværelsen af vores syndige menne-

bedre liv, efter mening og beskyttelse.

skelighed - både individuelt og som et

NY MISSION 30

95

samfund. Menneskeskabte krige, ræds-

kald om at være en del af Guds frelsen-

ler og vold bringer så megen lidelse, at

de kærlighed til alle.

det vidner om vores syndige menneønsket om at være guder, oppustethed

Etablering af Tværkulturelt Arbejde i Kolding Provsti

i korruption, magtbegær og had. Ind-

I 1998 startede Kolding provstis tværkul-

vandrere og flygtninge er en del af vort

turelle arbejde med ansættelsen af en

samfundsansvar i lyset af Guds plan for

indisk præst, Kamalesh Biswas. 31 folke-

frelse.

kirker i Kolding provsti stod sammen om

skelighed - forbundet med egoisme,

Indvandrere og flygtninge blandt os er en stor udfordring for kirker. Det kalder kirkerne til at føle vores medmenneskers lidelser og forstå årsagen til disse lidelser, at forstå dybden af synd, der er i stand til at dræbe og ødelægge liv og ødelægge alt, hvad mennesker har opbygget i årevis og i mange generationer. Tilstedeværelsen af indvandrere og flygtninge inspirerer også den kristne kirke til at høre og lytte til vidnesbyrdet om Guds frelsende handlinger

økonomisk støtte til at løse denne fælles opgave, at give udtryk for kirkens gæstfrihed og for en samaritansk ånd over for de fremmede eller for dem, vi ofte kalder udlændinge, immigranter og flygtninge. I 2006 blev Tværkulturelt Udvalg dannet ud fra Kolding Provstis vision om ”Et provsti på vej” med repræsentanter fra nogle kirker, som blandt andet blev ansvarlige for arbejdets økonomi og for at være en nødvendig sparringspartner med de ansatte.

gennem de mennesker, der flygter og

Kontoret for Tværkulturelt arbejde i

lider, et vindue til levende håb, der ikke

Kolding Provsti var i Brændkjærkirken,

kan slukkes.

og gudstjenesten på engelsk blev af-

Menneskerettigheder belyses gennem, hvad Jesus har lært os fra fortællingen om den barmhjertige samaritaner og fra hans anbefaling i det dobbelte kærlighedsbud: ”Elsk Gud og elsk din næste

holdt i Kristkirken. Tværkulturelt Arbejde rakte ud til udenlandske studerende, gæstearbejdere og herboende tværkulturelle familier, og det gav også plads til religiøs dialog med andre religioner.

som dig selv.” Det er ingen tvivl om, at

Efter Kamalesh Biswas’ død blev tvær-

kirken er kaldet til at række kærlighed

kulturelt arbejde i 2010 flyttet til Simon

ud til dem, som er i nød. Arbejdet for

Peters Kirke med to ansatte til jobbet:

indvandrere og flygtninge er en kristen

Pastor Michael Markussen, der er en af

respons på nød og en respons på Guds

præsterne af Simon Peters Kirke, og Eli-

96

NY MISSION 30

zabeth Padillo Olesen, der oprindelig er

ge. Det betyder også meget, at Michael

fra Filippinerne og kom fra en stilling

Marcussen som præst i den danske

som lærer på Munkevængets Skole. Eli-

menighed og den internationale me-

zabeth havde en kombineret lærer- og

nighed kunne bringe tværkulturelt ar-

teologisk uddannelse fra Filippinerne.

bejde i Kolding provsti på dagsorden til

Både Michael og Elizabeth er med i

Simon Peters Kirkes menighedsrådsmø-

Tværkulturelt Udvalg i Kolding Provsti

der og til samrådet af præsterne i Kol-

og også i Haderslev Stifts udvalg un-

ding provsti.

der Folkekirke og Religionsmøde, som giver inspiration til det tværkulturelle arbejde og religionsmødearbejdet, der foregår i forskellige provstier i Haderslev Stift, og her er der også en åben mulighed for at dele erfaringer fra Kolding provstis arbejde for migranter og flygtninge.

Kolding International Congregation En månedlig engelsk gudstjeneste fortsætter med at være et samlingspunkt.

Kristne udlændinge, der ikke har opgivet deres tro på rejsen til Danmark, får chancen for at mødes med andre udenlandske kristne og danskere i selve

Efterhånden blev der afholdt fælles gudstjenester mellem KIC og den danske menighed ved Simon Peters Kirke en til to gange om året med brug af både engelsk og dansk sprog. Nye danskere bliver bedre til dansk. KIC gennemgår sin egen integrationsproces i det danske samfund og også ind i den danske kirke. KIC føler sig hjemme og tilpas. Medarbejdere i Simon Peters Kirke støtter tværkulturelt arbejde i Kolding provsti, især med praktiske opgaver på kontoret og til nogle arrangementer med en fælles forståelse for, at tjenesten blandt de fremmede iblandt os er vores fælles opgave som kirke.

gudstjenesten på et sprog, som de fle-

Der afholdes også Bible Study, som

ste af dem bedre kan forstå. Menighe-

mødes i private hjem. En ny fantastisk

den kaldes ”Kolding International Con-

ressourceperson kom i KIC som frivil-

gregation” (KIC).

lig. Der blev også regelmæssigt afholdt

Et udvalg bestående af fem personer i KIC Church Committee blev dannet til at fungere som et menighedsråd. Dette medfører en konstant søgning efter frivillige kræfter til forskellige tilbud eller aktiviteter til immigranter og flygtnin-

NY MISSION 30

Advent Carols første søndag i advent.

International Julefest blev også en stor kirkelig og kulturel begivenhed, der starter med julefortælling som drama/ rollespil, fællesspisning med mad, som hver familie kommer med. KIC tog et

97

modigt skridt til at være i partnerskab

det danske sprog, mens de er i prak-

med en lokal kirke på Filippinerne,

tik. Kontoret for tværkulturelt arbejde

Bradford United Church of Christ in the

i Kolding Provsti har også modtaget

Philippines, til projektet for gadebørn

nogle praktikanter fra Diakonhøjsko-

i storbyen Cebu City, og både julefest-

len i Århus, og disse har blandt andet

indsamling og penge fra lotteriet i ju-

fået den opgave at være undervisere i

letiden går til projektet for gadebørn:

sprogcaféen.

”Feed My Lamb Ministry”.

Kulturel event, Toner på tværs, som afholdes hvert år i slutningen i september, fejrer vores mangfoldighed rundt omkring sang, musik, dans, digte og mad, og inviterer publikum til at fejre vores fælles ansvar ved en indsamling til fordel for ofrene for krig eller naturkatastrofer.

Sprogcafé Sprogcafe blev et tilbud til både kristne og ikke-kristne, der gerne vil lære dansk, vel vidende at det danske sprog

Religionsdialog Der arbejdes løbende med religionsdialog som en del af det tværkulturelle arbejde. Et forum for religionsdialog blev etableret i forbindelse med Haderslev stifts udvalgsarbejde om Folkekirke og Religionsmøde. I dette regi bliver der løbende holdt seminarer og konferencer til inspiration. Ligeledes er der i Kolding provsti løbende blevet holdt religiøs dialog, som har deltagelse af lægfolk, præster, imamer og andre interesserede.

er en af nøglerne til integration. Pro-

”Din tro min tro”, der er et landsdæk-

grammet startede med 2 - 3 lærere i

kende netværk, blev modtaget som til-

2010, og med tilstrømningen af flygt-

bud til alle 9. klasser i Kolding kommu-

ninge i 2014-2015 har sprogcaféen nu

ne i samarbejde med Kolding Provstis

en firedobling af frivillige medarbejde-

Skole-kirketjeneste. En jøde, en muslim

re og elever hver torsdag eftermiddag.

og en kristen tager ud til klasserne og

Vi fik tilladelse til at give besked om sprogcaféen til eleverne på sprogskolen i Kolding, og til at give information om andre tilbud, vi har i tværkulturelt arbejde. Jobcenteret sender også nogle flygtninge - muslimer eller kristne - i jobpraktik i kirken, hvor de lærer

98

fortæller om deres hellige skrifter og egen praksis som troende og giver eleverne mulighed for at stille spørgsmål og se grundlæggende ligheder, der findes i religioner. Dialogen finder sted, og eleverne får den forståelse, at folk i disse religioner kan have evnen til at forstå og respektere hinanden på trods

NY MISSION 30

af forskelligheder. Det er også en glæ-

flygtninge i Kolding i 2015 etableredes

de for eleverne at være vidne til, at det

et program for at besøge asylcentre

er muligt.

sammen med indbudte frivillige. Det var nemt at finde frivillige, som selv

Brunch fællesskab og Kvinder møder kvinder

ninge ansigt til ansigt. Mange har en

”Brunch-fællesskab” er et tilbud tredje

naturlig længsel efter at være en hjælp

søndag hver måned. Mennesker af for-

og at gøre en forskel i andres liv.

skellige multietnisk oprindelse kommer med deres mad til et tag-selv bord. Der synges internationale sange, der fremlægges information om et bestemt land til fælles kendskab og anerkendelse.

Uformelle samtaler omkring bordene bygger også broer af venskab og forståelse med glæde. Der gives også plads til børnene i brunch-fællesskab.

havde stor interesse for at møde flygt-

På Sommersted Asylcenter og Vonsild Camping i Kolding aflagde frivilliggruppen flere gange besøg for at tilbyde musik- og maleriværksted til børn, unge, voksne og gamle flygtninge. Besøget på asylcenteret endte med en udstilling af deres kunstværker på centret og med en lille fest, hvor de selv kunne vise en del af deres sang og dans. Som-

Blandt nye mennesker, der bosætter

mersted Asylcenter og Vonsild Camping

sig i Kolding, finder vi også Elsebeth og

blev lukket, men det mindede os om, at

Jens Fischer-Nielsen, der har tilbudt sig

flygtninge med deres glæde over vores

sig som frivillige i tværkulturelt arbej-

besøg også giver glæde til de frivillige.

de. Elsebeth Fischer-Nielsen, der havde

Uden at der er et asylcenter i nærheden

været primus motor i ”Kvinder Møder

holder vi kontakt med flygtninge, som

Kvinder” (KMK) klubben i Esbjerg, in-

har fået asyl og bliver placeret i Kolding

spirerede os til at starte et tilbud til

kommune.

kvinder i Kolding provsti. Kvinder Møhver måned med hensyntagen til de

Venskabsfamilieordning med flygtninge i byen

forskellige højdepunkter i kulturer og

Venkabsfamilieordning med flygtninge

religioner, men også sådan at den krist-

er noget, som foregår mange steder i

ne tro bringes på bane.

Danmark. Det er oplagt at anvende El-

der Kvinder afholdes den sidste lørdag

sebeth og Jens Fischer-Nielsens erfarin-

Besøgsordning på asylcentre med frivillige

ger fra Esbjerg. Kolding provsti med 31

Med den yderligere tilstrømning af

familier til flygtninge. Oprettelsen af

NY MISSION 30

kirker er et godt sted at finde venskabs-

99

venskabsfamilieordning med flygtnin-

være vært for Middag På Tværs i 2016.

ge i Kolding provsti fik også inspiration

Vi håber på, at flere kirker melder sig

fra forskellige møder og samtaler med

til i 2017 til at afholde og planlægge

Kolding kommune og Dansk Flygtnin-

Middag På Tværs, så mødet mellem og

gehjælp.

Der er nu 26 familier i venskabsfamilieordning med flygtninge. En stor tak til Elsebeth Fischer-Nielsen for den store indsats med at invitere kirkefamilier og matche dem med flygtninge, som kommer til os og giver os deres ønsker. Dette arbejde kræver en større indsats, og der arbejdes fælleskirkeligt, hvor flere familier fra kirkerne uden for folkekirken også er med.

Middag på tværs ”Middag På Tværs”, der er en landsom-

blandt danskere, indvandrere og flygtninge muligvis kan finde sted hver måned.

Samarbejde med andre partnere i tværkulturelt arbejde Tværkulturelt Arbejde i Kolding Provsti samarbejder med Luthersk Mission og Tværkulturelt Center i Ribe Stift om at afholde kristen sommerlejr hver sommer. Både kristne og muslimske familier deltager. Deltagere er 150 til 165 personer. 20 - 25 deltagere og nogle frivillige kommer fra Kolding.

fattende aktivitet i kirkerne i Danmark,

Tværkulturelt Arbejde i Kolding Provsti

startede lokalt først i Vamdrup Kirke i

er repræsenteret i Multi-kulturelt Fo-

2014. Gennem venskabsfamilieordnin-

rum, det tidligere Integrationsråd, med

gen med flygtninge blev Middag På

god mulighed for at møde multi-etni-

Tværs adopteret af Tværkulturelt Kir-

ske foreninger og NGO’er i Kolding

keligt Netværk i Kolding som en fælles

kommune, som arbejder med spørgs-

aktivitet, der giver et fælles rum til kul-

mål om god integration og andre pro-

turmødet for familier, som har flygtnin-

blemstillinger som radikalisering.

gevenner. Middag på Tværs udfordrer også flere danskere til at være med og møde flygtninge. Programmet består af fællesspisning, kort underholdning og lystænding mv. i kirken. Deltagerantallet i Middag på Tværs har op til nu været fra 70 til 120 personer.

Der er 6 kirker, der har svaret ja til at

100

Tværkulturelt arbejde i Kolding Provsti samarbejder med Tværkulturelt Center om at afholde konference i Kolding om ”Den gode integration”. Det er sket to gange. For nyligt har Tværkulturelt Arbejde i Kolding Provsti samarbejdet med Tværkulturelt Center og andre foreninger og kirker om at afholde en

NY MISSION 30

multietnisk konference i Århus første

Det har også drejet sig om at finde

weekend i november.

frivillige medarbejdere, som deler visionen og har tid og engagement til at

Konklusion

være med i opgaven. 16 år med Kol-

Tværkulturelt Arbejde i Kolding Provsti

ding provstis tværkulturelle projekt for

er en fælles opgave for kirkerne, en

udlændinge er en lang periode, som

respons på Guds kald til mission i ver-

har givet mulighed for at opleve glæ-

den. Det er ikke noget, der skete ud

der såvel som vanskeligheder. Men tan-

af den blå luft. Det kom på det tids-

ken om, at tværkulturelt arbejde er en

punkt, da kirkerne mødtes i samtalen

del af Guds arbejde, har sat projektet i

om kirkens vision og mission i lyset af

perspektiv, og det kan trives, så længe

situationen rundt omkring på vores tid

nøden for vore medmennesker findes i

med fremmedgørelse og splittelse. Det

vort samfund og i Guds verden. Tvær-

bliver kirkens respons, som har været

kulturelt arbejde synliggør vores globa-

en lang proces med at finde personer,

le og universelle virkelighed som Guds

som brænder for visionen, og med op-

folk i en fælles verden.

bygning og træning af den lokale kirke, som kunne tage ansvar, til at finde samarbejdspartnere, som deler visionen udenfor vort eget lokale område.

Elizabeth Padillo Olesen, f. 1955, er lærer- og teologiuddannet fra Silliman University, Filippinerne.

Har været sekretær ved Central Visayas Ecumenical Fellowship af National Council of Churches in the Philippines, præst i The United Church of Christ in the Philippines og lærer på filippinsk folkeskole. Var udsendt som missionær sammen med ægtefælle Jens Christian Olesen i Nepal og Filippinerne fra 1986-1995 med Dansk Santal Mission, nu Danmission. Har taget en dansk læreruddannelse fra Zahles Seminarium og var i 8 år folkeskolelærer. Har siden 2010 været tværkulturel kirke- og kulturmedarbejder i Kolding provsti. Elizabeth er mor til 4 voksne børn.

NY MISSION 30

101

102

NY MISSION 30

Winners Chapel - en succesreligion Af Vibeke Follmann

Artiklen, som er en del af forfatterens speciale, beskriver en karismatisk afrikansk kirke, Winners Chapel, der blev grundlagt i begyndelsen af 80’erne i Nigeria, men nu har millioner af medlemmer i afrikanske lande og i storbyer rundt om i verden, også i Danmark. Vidnesbyrdet er en nøgle til at forstå migranternes (herligheds)teologi og kirkekultur. ”At kunne fortælle et vidnesbyrd, hvad end det handler om helbredelse eller mere materielle goder, er et bevis for at være velsignet af Gud og dermed være et succesfuldt menneske.” Migranternes liv er ofte præget af stor usikkerhed, men i deres magtesløshed kan de ty til kristne ritualer for at minde Gud om hans løfter om succes. Ved at lytte til andres vidnesbyrd om Guds mirakuløse indgriben, kan migranter se deres egne udfordringer som ’endnu ikke skete mirakler’. Hvor gerne de end ville være en del af folkekirken, så gør deres fokusering på succes det vanskeligt for dem. Og som en af migranterne udtrykker det: ”Jeg vil gerne prise Gud om søndagen ved at være glad og danse. Det kan jeg ikke der.”

Jeg vil fortælle dig noget der skete

engang gå til en læge, for jeg tror

for mig. I to uger kunne jeg ikke

på dig!’ Selvfølgelig prøvede Satan

høre på mit ene øre! Det var Satan,

at fortælle mig, at der var noget

der gjorde det. Gud er ikke årsagen

galt med mig og jeg begyndte

til det, der gør ondt. Alle, som er

at bløde fra mit øre. Jeg tog fri fra

uden for Jesus, bliver angrebet af

arbejde nogle dage for at deltage i

Satan. Fornylig prøvede Satan også

en ungdomskonference online.

at angribe mig. Jeg var på arbejde,

Jeg bad og sang og dansede, og

da jeg opdagede, at jeg ikke kunne

jeg opdagede ikke engang at det

høre ordentligt fra mit øre. Jeg gik

stoppede med at bløde. Pludselig

ud på toilettet og bad. Jeg sagde

kunne jeg høre perfekt igen. Hvis

’Jesus du tog, Jesus du tog, så det

jeg havde været bange og tvivlet,

kan ikke være sådan her! Du er

havde jeg budt sygdommen vel-

den store lægedom og jeg vil ikke

kommen.

NY MISSION 30

103

Grace (alle personer i dette kapitel er

mødt med, kan være bremsende for at

anonyme) er fra Nigeria og har de sid-

skabe relationer, fordi de bygger på en

ste 4 år arbejdet på en ph.d. ved en stør-

opfattelse af, at de karismatiske kristne

re dansk virksomhed. Hun er en del af

tager fejl, og at det er, fordi de ikke er

den gruppe af afrikanske immigranter,

reflekterede og lærde nok, at de ikke

der bosætter sig i Danmark og bringer

forstår den sammenhæng de indgår i.

deres forståelse af kristendommen med sig. En forståelse, hvor Gud er den store læge, der helbreder dig, når du er syg, og skaber succes i dit liv som et bevis for sin kærlighed.

Jeg kan hermed afkræfte disse fordomme. Migranterne er reflekterede. De studerer Bibelen og dyrker deres tro.

De forholder sig til deres kirkers ledere og er ikke blinde for de skandaler, der

I denne artikel vil jeg beskrive den ka-

af og til opstår i de afrikanske kirker.

rismatiske afrikanske pinsekirke, der

Jeg vil i det følgende gerne dykke ned

i Danmark bliver udlevet gennem mi-

i, hvad troen, Helligånden og mirakler

grantmenigheder. I forbindelse med

betyder for migranterne i den livssitu-

mit afsluttende speciale på antropo-

ation de står i. Måske mere viden om

logistudiet lavede jeg i efteråret 2014

disse trossamfund kan skabe større re-

et feltarbejde blandt de karismatiske

spekt for deres holdninger og tilgang

pinsemigrantkirker i Danmark. Det

til troen. Og med respekten kommer

blev til gentagne besøg ved tre kirker

muligvis et stærkere grundlag for fæl-

og en række interviews med kirkernes

lesskab kirker imellem. Teologiske for-

medlemmer. De var alle åbne og glade

skelle kan virke som en hindring i opar-

for at fortælle om deres kirke, deres

bejdelsen af samarbejde og fællesskab

fællesskab og om de overvejelser, de

mellem migrantkirker og danske kirke-

har gjort sig om at være en del af det

fællesskaber. Men forskellene handler

danske samfund. Da jeg i løbet af mit

ikke kun om teologiske fortolkninger.

arbejde om dette emne fortalte om

Den afrikanske pinsekirke er et histo-

projektet i andre kirkelige kredse, blev

risk og kulturelt fænomen, som både er

migranternes teologi mødt med stor

en del af migranternes afrikanske iden-

skepsis. ”Hvordan kan de tro på, at de

titet, men også en vigtig brik i deres mi-

altid kan blive helbredt? Er det sandt, at

grationsprojekt.

de ikke går til læge? Kan de ikke selv se, vil have deres penge?” Den skepsis, mi-

De afrikanske karismatiske pinsekirker

grantkirkernes teologiske ståsted bliver

Pinsebevægelsen startede i 1906 i en

at de bliver snydt af præster, der bare

104

NY MISSION 30

afroamerikansk menighed i Los Ange-

øs leder for kirken, der tæller millioner

les. Med inspiration fra Bibelens beskri-

af medlemmer. De fleste bor i Nigeria,

velser af Helligåndens udbredelse på

hvor kirken har hovedsæde, men kirken

pinsedag oplevede menigheden at blive

har afdelinger i de fleste afrikanske lan-

ramt af Helligånden, hvor tungetale og

de, samt i de storbyer rundt om i ver-

helbredelser var de største tegn. Fra Los

den, hvor afrikanske migranter har slå-

Angeles spredte pinsebevægelsen sig til

et sig ned. Derudover arbejder kirken

store dele af verdenen. Dens opblom-

på deres online tilstedeværelse, så det

string i Afrika faldt sammen med de

nu er muligt at følge alle gudstjenester

afrikanske staters selvstændiggørelse

og konferencer online fra deres hjem-

fra de vestlige kolonimagter. De kirker,

meside og Facebook. Teologisk bygger

som var startet og vokset ud af missi-

kirken på herlighedsteologi, hvor suc-

onsarbejdet det forgående århundre-

ces, sundhed og velstand er gaver fra

de, var veletableret i mange lande, men

Gud og beviser på Guds velsignelse. Det

dog med stor tilknytning til de vestlige

er en del af pagten med Gud, at disse

kirkesamfund og organisationer.

gaver kan blive en del af enhver troen-

De pinsekirker, som fra 60’erne og frem til i dag skyder frem i Afrika, er derimod kendetegnet af at være uden en centraliseret struktur. Enhver kan starte en menighed, og end ikke en teologisk uddannelse er et krav for at kunne for-

des liv. Ekstatiske religiøse oplevelser og Helligåndens nådegaver er centrale for gudstjenester og konferencer i kirken og for den teolog Bishop Oyedepo viderebringer i sine bøger, DVD’er og andet kommunikationsmateriale.

kynde Guds ord og udføre gudstjene-

De karismatiske pinsekirker i Afrika har

ster. Derfor er de selvstændige kirker

en stærk stemme ind i det kristne liv på

og reflekterer den selvstændighed, som

kontinentet. Det er en indflydelse, som

de afrikanske lande i årtier har forsøgt

også bliver bragt til Danmark, når im-

at opnå.

migranter kommer hertil. Størstedelen af de afrikanske migranter kommer til

Winners Chapel

Danmark pga. arbejde og studier (62%),

En af de kirker, som har fået stor suc-

frem for f.eks. familiesammenføring el-

ces i Afrika, hedder Living Faith Church,

ler asyl (19%) (tallet er for nigerianske

men bliver i folkemunde kaldt Winners

migranter og er fra Danmarks Statistik).

Chapel. Kirken startede i begyndelsen

De bliver derfor hurtigt en del af det

af 80’erne ledet af Bishop David Oyede-

danske arbejdsmarked og studiemiljø.

po, som i dag er en verdenskendt religi-

Fordi de således hurtigt integrerer sig i

NY MISSION 30

105

det danske samfund, er de ikke i me-

der tror, at der flyder penge på gaderne

diernes søgelys. Religion er dog lige så

i Europa. Nogen tror, at hvide menne-

vigtig for de afrikanske migranter, som

sker slet ikke går på toilettet. At de er

det er det for de muslimske, som oftere

så rene, at de slet ikke tisser!” Sunshine

får mediernes opmærksomhed.

fra Nigeria fortæller med et smil på læben og dog med stor alvor om den

Migrantmenigheder

nigerianske befolknings syn på Vesten.

De kristne afrikanske migranter finder

Selvom mange nigerianere får mulig-

sammen i migrantkirker. I 2008 optalte

hed for at snuse til livet uden for Nige-

Kirkernes Integrationstjeneste 212 mi-

ria, og medier giver et indblik i livet i

grantkirker i Danmark. Til sammenlig-

Europa, så er Vesten stadig et symbol

ning blev der i 2006 talt 115 moskeer og

på rigdom og velstand for mange i Afri-

muslimske bedehuse. Disse tal bekræf-

ka. Når en bekendt får muligheden for

ter, at der faktisk er flere kristne indvan-

at rejse til Europa og bosætte sig der,

drere og efterkommere af indvandrere

tillægges der automatisk store økono-

i Danmark, end der er muslimske. De

miske forventninger fra familie og ven-

fleste er katolske kirker, hvor især øst-

ner i hjemlandet. ”Folk forventer, at når

europæiske indvandrere kommer. Pinse-

du bor i udlandet, så sender man euro,

kirkerne er den andenstørste gruppe og

pund og dollars tilbage. De tror, man er

talte i 2008 38 kirker. Da karismatisk pin-

rig, når man lever i udlandet, så det er

sebevægelse som den, der ses i Afrika,

dyrt at skulle til Nigeria. Folk forventer

er den størst voksende form for kristen-

gaver, og de kender de store brands. De

dom på verdensplan, må det forventes,

vil have Louis Vuitton.” Sunshine slutter

at denne type kristendom både bliver

sin sætning med et stort suk, for der er

mere tonedannende i det religiøse liv på

ikke råd til Louis Vuitton som social- og

verdensplan såvel som i Danmark.

sundhedhjælper.

En nøgle til at forstå migranternes te-

Selvom mange afrikanere kommer til

ologi og kirkekultur er at forstå deres

Danmark og får uddannelser, nogle af

brug af vidnesbyrd. Vidnesbyrdet er for-

dem endda Ph.d.’er, så er arbejdsmar-

tællinger om, hvordan Gud har grebet

kedet i praksis først og fremmest for

ind i de troendes liv og har forandret

danskerne. Derfor må en kandidat i

en udfordrende situation til en succes.

økonomi køre taxi, en ingeniør kæmper for at få et lille rengøringsfirma til at

Mellem hjemland og værtsland

løbe rundt, og en kandidat i sundheds-

”Du må tro mig – i Nigeria er der folk,

videnskab frygter, at hendes mangel på

106

NY MISSION 31

arbejde betyder, at hun må trække sine

en lille menighed, som hver søndag mø-

to børn ud af skolen for at rejse tilbage

des og holder gudstjeneste i fællesskab

til Ghana.

med en Winners Chapel migrantme-

Fordommene er mange omkring de afrikanske migranter. Paul, som til daglig er ph.d.-studerende ved Århus Universitet, fortæller: ”Når jeg har været i byen, er jeg otte gange blevet spurgt, om jeg sælger hash! ’Hey, har du noget hash?’ Hvad er deres problem?! Hvorfor tror de, jeg sælger stoffer! Det er bare stereotyper og fordomme!” Det er i dette spændingsfelt mellem hjemlandets forventninger og fordommene og manglende muligheder i Danmark, at de afrikanske migranter finder hjælp i kirken.

nighed i London, hvor Bishop Oyedepos søn, David Oyedepo Jr. er præst. I stuen er tre sofaer vendt i en halvcirkel med et stort fjernsyn i midten. Den lille menighed på seks afrikanske migranter holder gudstjeneste i stuen. Iført deres flotteste kjoler og bedste jakkesæt synger, beder og danser de sammen med menigheden i London. Stemningen er glad og forventningsfuld, da de sætter sig. Det er blevet tid til vidnesbyrd. På scenen i London træder en kvinde frem.

Hallo, mit navn er Yuita. Jeg vil gerne give Gud æren for det, han har gjort. Sidste år blev jeg færdigud-

Grace’s hjemmemenighed

dannet, men jeg har ikke kunnet

Grace er alene i Danmark, mens hun

finde noget arbejde. Så jeg valgte

studerer sin virksomheds-ph.d. Hun

at faste og bede og deltog i konfe-

er midt i 20’erne, er høj, smuk og har

rencen om ’karriere-gennembrud’.

altid håret sat i flotte flettede frisurer.

Jeg gjorde som præsterne sagde -

Til dagligt går hun klædt som sine kol-

jeg lagde mine ansøgninger og CV

leger, men om søndagen trækker hun

under min stol, og vi bad for

i sine farvestrålende afrikanske kjoler.

dem. Efter konferencen kom jeg til

Som coverbillede på sin Facebook-pro-

jobsamtale. De havde en optagel-

fil har Grace et billede af Bishop Oyede-

sesprøve, men jeg dumpede den

po sammen med sin familie. Han bliver

første gang. Jeg dumpede også

kaldt kirkens Papa, og Grace oplever en

anden gang. Men jeg takker Gud,

stærk tilknytning til ham som religiøst

fordi de blev ved med at invitere

forbillede. For hende findes der ingen

mig tilbage! Tredje gang bestod

bedre kirke.

jeg, og nu skal jeg starte

Derfor har hun hjemme i sin stue samlet

NY MISSION 31

om en uge!! Æren er Guds!

107

Fra sofaerne klappes af Yuita og de an-

Gud har ikke blot lovet fysisk helbre-

dre, der én efter én fortæller, hvordan

delse, men også social og materialistisk

Gud har hjulpet dem på mirakuløs vis.

succes. Derfor er det også et vidnesbyrd

Da gudstjenesten er forbi, er det blevet

værdigt at fortælle, at man endelig har

tid til ”kirkekaffe”, som består af tærte,

fået sit drømmejob, og at Gud har vel-

som Grace har bagt. Den lille menighed

signet en med penge og velstand.

sidder ved spisebordet i køkkenet, og her bliver fortalt flere vidnesbyrd. Grace fortæller om sit øre, der blødte, og som blev helbredt ved en konference hun var til online. En ældre kvinde fortæller, hvordan Jesus har fyldt det hul af sorg, hun følte efter tabet af sin ægtefælle.

En tredje fortæller, hvordan Gud hjalp med at finde de nøgler, som på mystisk vis i flere uger var forsvundet.

Vidnesbyrd Når Gud kan gribe ind og forandre en udfordrende situation, er det fordi pinsebevægelsen forstår problemer i det fysiske liv som en manifestation af en igangværende åndelig kamp mellem Gud og Satan. Det er ikke blot en mulighed, at Gud kan gribe ind, men det er et løfte, som mennesket kan holde Gud op på, når de står i vanskelige situationer. Når Gud griber ind, kan men-

At kunne fortælle et vidnesbyrd, hvad enten det handler om helbredelse eller mere materielle goder, er et bevis for at være velsignet af Gud og dermed være et succesfuldt menneske. At genfortælle sit livsforløb ind i denne rammefortælling bekræfter denne succesfortælling. Grace fortæller om sin rejse til Danmark: ”Før jeg kom, var mit visum forsinket. Til en gudstjeneste sagde min præst: ’Der er én her i dag med problemer – Gud vil give dig dit visum.’

Og det skete! Jeg fik mit visum. Det var en profeti, der gik i opfyldelse.” Grace føler sig set af Gud og oplever, at han vil lede hende. Når hun genfortæller oplevelser som denne, bliver hun igen bekræftet i, at Gud udfører mirakler i hendes liv som bevis på, at han kæmper en kamp for hende, så hun kan leve et succesfuldt liv.

nesket, der har oplevet en mirakuløs

Det samme er tilfældet for John på 53

forvandling, viderebringe sine oplevel-

år, som, siden han som ung forlod Ni-

ser i form af vidnesbyrd. Når en migrant

geria for at læse til ingeniør i Tyskland,

oplever, at en uigennemskuelig situati-

har boet i Tyskland og Danmark. Hans

on løser sig, så oplever de sig selv som

vidnesbyrd lyder således:

velsignet af Gud. Velsignelse hænger i denne kontekst sammen med succes.

108

For 25 år siden kom jeg til Tyskland for at læse til ingeniør. Før jeg

NY MISSION 31

havde nogen planer om at rejse,

grationsprojekt? Også her er troen en

forudså min præst, at jeg skulle

hjælp for migranterne. I denne situati-

rejse til et land med hvide menne-

on er migranterne ofte magtesløse, for

sker, og at jeg ville møde en hvid

der er store begrænsninger for, hvad

kvinde, som ville hjælpe mig. Jeg

de selv kan bestemme, når de er oppe

fik muligheden for at rejse til Tysk-

imod strukturer og bureaukrati i det

land, men de første år var svære.

danske samfund.

Men så mødte jeg en kvinde, og vi blev gift. Hun hjalp mig, og visionen blev til virkelighed.

Migrantkirkerne giver ikke blot et fællesskab med andre, som er i samme situation, men giver også en række

For John er hans livsforløb et bevis på,

handlemuligheder. Når migranterne el-

at Gud leder ham i livet. Og når han har

lers er magtesløse, kan de nemlig ty til

udfordringer i dag, søger han Gud til at

de kristne ritualer og handlinger for at

skabe forandring. ”Jeg har et lille rengø-

minde Gud om hans løfter om succes.

ringsfirma, men det er svært i Danmark,

De handlinger er f.eks. faste, bøn, dans,

for de store firmaer tager det meste ar-

salving, håndspålæggelse og lignende.

bejde. Men jeg faster og beder, og så be-

Ritualerne er ikke forbeholdt religiøse

gynder man at se, at ting bliver bedre.”

autoriteter, men kan udføres af alle.

Både gamle og nye vidnesbyrd, der gen-

Det giver migranterne handlemulig-

fortælles livet igennem, styrker oplevel-

heder i situationer, de ellers ikke har

sen af at være et succesfuldt menneske,

indflydelse på. På den måde er både

der er ledet og velsignet af Gud.

mennesket og Gud aktive i at ændre uoverskuelige situationer.

Manglende handlemuligheder At opleve sig som en succes er for alle mennesker en vigtig følelse. Men for migranterne er det særligt vigtigt at søge denne oplevelse, da migranttilværelsen er præget af usikkerhed. Får jeg min opholdstilladelse? Kan jeg blive i Danmark, når min uddannelse slutter? Kan jeg finde et nyt job, hvis jeg bliver fyret? Og hvad sker der, hvis jeg ikke kan? Og hvordan vil de møde mig derhjemme, hvis jeg må opgive mit mi-

NY MISSION 31

Når migranterne hører andres vidnesbyrd, hører de, hvordan andre tidligere var i vanskelige situationer, men at Gud til sidst forandrede udfaldet og skabte en god situation. Ved at identificere sig med disse vidnesbyrd, kan migranter se deres egne udfordringer som ’endnu ikke skete mirakler’. På denne måde hjælper andres vidnesbyrd til at se egne udfordringer i et mere positivt lys. Eller som Grace siger det: ”Vidnesbyrd hand-

109

ler om at give Gud æren og fortælle

Jeg fortalte det til nogle venner, og

andre, hvad Gud kan gøre. Når andre

de sagde, at det var de piller, jeg

hører mit vidnesbyrd, kan de tro på, at

fik fra hospitalet, der virkede, og

de selv vil opleve lignende mirakler.”

at det ikke var noget mirakel. Men ved du hvad? Det betyder ikke

Kan man tro på et mirakel uden at have oplevet et?

noget, hvad de tror. Det er, når du

Paul på 38 er ph.d.-studerende ved

kan finde nogen løsning, at du kan

Århus Universitet. Han har boet i Dan-

forstå og sætte pris på, hvad et

mark i 12 år og er gift med en tysk kvin-

mirakel er. Måske, hvis jeg ikke

gennemgår et problem, og du ikke

de. Paul har særligt ét vidnesbyrd, der

havde oplevet at blive helbredt, vil-

er vigtigt for ham:

le min opfattelse være anderledes.

Tilbage i Nigeria fik jeg akut

Paul er ikke sikker på, at han selv ville

hepatitis, da jeg var 18 år. Jeg kom

tro på mirakler, hvis han ikke selv havde

på hospitalet, og efter et par uger

oplevet en helbredelse på egen krop.

kunne jeg ikke gå og måtte ligge

Hans oplevelse bekræfter ham i hans

hele tiden. Vi tog i kirke, og en

syn på kristendommen og styrker hans

mand bad for mig og sagde: ”Du

kirkes autoritet.

er helbredt.” Jeg troede på ham.

Efterfølgende var vi til en lovsangs-

Succes

gudstjeneste og en profet rejste

Den afrikanske karismatiske pinse-

sig og sagde: ”Jeg er her ikke for

bevægelse er en succesreligion. Den

jer alle sammen, men for nogle få

opfordrer til succes, den giver beviser

af jer. Hvad end I fejler, vil I blive

på succes, og den er i sig selv et sym-

helbredt. Gå hjem – du er rask.” Og

bol på succes med sin enormt hurtige

det var det. Da jeg kom hjem, var

udbredelse og populære præster. Når

jeg for første gang i ugevis faktisk

migranter b.la. igennem vidnesbyrd

sulten. Og nu kunne jeg gå rundt i

forstår sig selv som en del af dette fæl-

vores hus.

lesskab, kan se også se på sig selv som

Der er ingen tvivl for Paul om, at det var Gud, der helbredte ham, og at besøget i kirken var hans redning. Men når han

succesfulde mennesker, til trods for, at det ikke er sådan, de oplever at blive mødt i det danske samfund.

i dag fortæller det til venner, møder de

Succes er vigtig for de afrikanske mi-

ham med skepsis:

granters religiøse identitet, og derfor er

110

NY MISSION 31

det svært for dem at indfinde sig i den

Der er forskel på kristne traditioner

danske folkekirke, som nu i mange år

verden over, og med vores globale

har oplevet færre og færre kirkegæn-

samfund møder vi de forskelle ofte og

gere og medlemmer. Faktisk har mange

tættere på. Det er formålet med denne

migranter startet ud i folkekirken. Dens

artikel at give et stærkere indblik i de

størrelse og udbredelse har i første om-

afrikanske migrantkirkers teologi og

gang tiltalt dem. Paul er en af dem, der

vise, hvordan den både hænger sam-

startede ud i folkekirken, men hurtigt

men med deres afrikanske hjemlande

søgte til en migrantkirke:

og deres status som migranter i Dan-

De danske kirker er utrolig smukke.

Vi har slet ikke den arkitektur i Afrika. Og hver kirke har en masse instrumenter – til et helt band!

Men hvor er de, som skal spille?

mark. Måske er du blevet udfordret af de afrikanske migranters teologi, som den er blevet beskrevet her? Måske du også vil lade dig udfordre af migranternes syn på den danske folkekirke?

Hvorfor sidder der kun fem gamle mennesker om søndagen? Jeg vil gerne prise Gud om søndagen ved at være glad og danse. Det kan jeg ikke der.

Vibeke Follmann, f. 1987, uddannet antropolog fra Aarhus Universitet, er selvstændig i kommunikationsvirksomheden Talerøret og bestyrelsesmedlem i Mission Afrika.

NY MISSION 31

111

112

NY MISSION 31

God’s Ambassadors i Avedøre Kirke Af Ida Kongsbak

God’s Ambassadors er en afrikansk menighed, der siden 2010 har holdt til i Avedøre Kirke. Samarbejdet bygger på en aftale, der fastlægger regler for brug af kirken. Der er store teologiske forskelle mellem de to menigheder, også i måden, man holder gudstjeneste på, som gør det vanskeligt at have fælles aktiviteter.

International

Mange af dem, der kommer i menig-

Church har siden 2010 holdt til i Aved-

heden, ønsker at forblive i Danmark –

øre kirke. Menighedens leder er præ-

en del af dem taler også rimeligt godt

sten Samuel Kofi Adjei. Han kommer

dansk.

God’s

Ambassadors

fra Ghana, men har boet i Danmark i 14 år. I Ghana voksede han op i metodist-

Kontrakt

kirken og fik også en præsteuddannel-

Avedøre kirke og God’s Ambassadors

se herfra. Han kom til Danmark, fordi

har indgået en kontrakt, hvor det si-

han fik et ophold på en bibelskole og

ges, at Avedøre kirke altid har forret-

forblev så her. Samuel fik et kald fra

tigheder til at bruge kirkerummet. Så

Gud til at starte en menighed i Dan-

når Avedøre Kirke har en gudstjeneste,

mark. Navnet God’s Ambassadors kom

koncert eller lign. søndag eftermiddag

til ham i kaldet. Så denne menighed er

får God’s Ambssadors det at vide i god

altså ikke gren af en større universel kir-

tid, og så holder de deres gudstjeneste i

ke. Samuel har også startet en menig-

kirkens ungdomskælder.

hed i Malmø – nu bor Samuel sammen med sin familie i Malmø.

Reglen er, at de lokaler, som har været brugt, efterlades i samme tilstand som

Menigheden har nu ca. 70 voksne med-

de blev modtaget. I Avedøre Kirkes

lemmer, hovedsageligt fra Nigeria og

kælder har God’s Ambassadors et stort

Ghana. De holder gudstjeneste hver søn-

område, hvor alle deres instrumenter

dag eftermiddag og et bønnemøde lør-

og forstærkere opbevares. Menighe-

dag eftermiddag. Den sidste fredag i må-

den betaler et årligt beløb på 7.000 kr.

neden har de en nat med bøn i kirken.

for brug af strøm, og så er de forpligti-

Gudstjenesterne foregår på engelsk.

gede til at betale for evt. skader, som

NY MISSION 31

113

de har forvoldt – engang slog de én af

Som der i dåben lægges vægt på det

altervaserne i stykker!!

nye liv i Kristus, peges der i gudstjenesterne meget på omvendelse. Målet er

Teologiske forskelle

at få Jesus i hjertet – og der tales me-

Der er helt klart en del teologiske for-

get tordnende mod synd. Men ellers er

skelle mellem en folkekirkemenighed

gudstjenesterne fyldt med sang og dans

som i Avedøre og denne afrikanske

og mennesker, der frimodigt står op og

menighed. I God’s Ambassadors prakti-

bekender og beder. God’s Ambassadors

seres voksendåb, hvor der lægges mere

anerkender ikke kvindelige præster –

vægt på pagtstanken, end vi er vant til

men de har dog inviteret undertegnede

i folkekirken.

til at prædike ved en gudstjeneste.

We believe that a Christian baptism is a dedication to follow the Lord Jesus Christ and to be his disciple. To be baptized you must do something practical. You must humble yourself. In Christian baptism you must indentify yourself with Jesus Christ. As He dedicated himself “thus to fulfil all Righteousness” so must we baptize someone in water, he/she make a covenant with God to submit himself/herself to obey the Spirit of God to the point of death, dying to the deeds and lusts of the body and all that is old, to let the past

Hvordan fungerer samarbejdet?

Da Avedøre Kirke og God’s Ambassadors i sin tid indgik en aftale om, at de må benytte Avedøre kirkes lokaler til deres gudstjeneste, var målet, at vi skulle have et par fælles aktiviteter hvert år.

Det er ikke blevet så meget. Forskellene imellem os er for store! Både de teologiske og måden, vi fejrer gudstjeneste på! Hvor God’s Ambassadors jo er super spirituelle, med høje halleluja’er og spontane tilråb til præstens prædiken. Det svært for danskerne at føle sig hjemme hos God’s Ambassadors og omvendt!

be buried and to rise up to live to

Når Avedøre Kirke står for Hvidovre

fulfil all righteousness – not

Kirkernes fællesgudstjeneste andenpin-

through your old life but in the

sedag, som finder sted ude, har God’s

new life given by God.” Her er

Ambassadors nu medvirket tre gange

citeret fra et teologisk doku-

med musik og sang. Den første gang,

ment, der fortæller om menighe-

de medvirkede, syntes vi, de spillede alt

dens teologi.

for højt – og de kunne fortsætte i det uendelige. Her i 2016 bad vi dem spil-

114

NY MISSION 31

le en halv time før gudstjenesten, som

Mange af dem, som kommer i God’s

en slags opvarmning! Det fungerede

Ambassador- menigheden, bor slet ikke

rigtig fint. God’s Ambassadors har også

i Avedøre. Så det er heller ikke oplagt,

spurgt, om vi kunne holde søndagssko-

at børnene kan deltage i vores ”Gud og

le for deres børn. Det ville vi jo rigtig

Lasagne”-gudstjenester.

gerne, men har bare ikke haft tid og kræfter til at tage sådan en ekstra opgave på os!

God’s Ambassadors menighed består af mange unge familie med børn – det er bare ikke dem, vi har flest af i vores menigheder. Vi har overvejet, om ”Gud og Lasagne”-menigheden og God’s Ambassadors unge familier kunne parres sammen, så de mødtes og spiste sammen. Men vores fornemmelse er, at de danske unge er så ophængt af arbejde og nær familie og børn, at der ikke er

Driver Gods’ Ambassadors mission?

Menigheden er stort set ikke vokset i de år, de har holdt til i Avedøre Kirke. Der findes jo mange andre afrikanske menigheder, indimellem fisker de lidt hos hinanden, hvad pastor Samuel ikke finder OK! De vil helt sikkert gerne have danske medlemmer i menigheden. Min fornemmelse er, at det bliver svært, fordi forskellene kulturelt og teologi er for store!

overskud til sådanne ekstra opgaver.

Ida Kongsbak, f. 1953, Cand. teol. fra Århus universitet 1984. Fra 1985 til 1995 udsendt som missionær til Tanzania, hvor hun underviste i teologi for lægfolk. Nu sognepræst i Avedøre Kirke på 20. år.

NY MISSION 31

115

116

NY MISSION 31

Grundtvigs(k) syn på migrantmenighedernes plads i folkekirken Af Hans Raun Iversen Grundtvigs kirke-, kristendoms- og

”den værdsatte mangfoldigheds folke-

missionssyn bygger på hans ’mageløse

kirke”, der bygger på en slags ”gene-

opdagelse’ af Jesu egne guddommeligt

røs ortodoksi”. Alle migrantkristne, der

skabende ”Mundsord” – bl.a. den apo-

er døbt i den treenige Guds navn, kan

stolske trosbekendelse - der lige siden

optages i folkekirken, og migrantkrist-

Jesus har lydt omkring dåb og nadver i

ne kan lave aktiviteter, foreninger og

enhver menighed. Og som konsekvens

funktions- og profilmenigheder, som

af Grundtvigs mageløse opdagelse var

vi selv altid har gjort, og menighedsråd

grundtvigianerne principielt økumeni-

og provstiudvalg kan sætte midler af til

ske, mens indre mission var håndfast

disse aktiviteter og til de migrantkrist-

luthersk konfessionelle. Efterhånden

nes ledere. Der må udvikles en særlig

nåede Grundtvig frem til en ideel for-

stillingskategori og en særlig uddannel-

ståelse af statskirken som en juridisk

se for migrantpræster, lige som man må

borgerlig ramme om det kristne menig-

give migrantkristne adgang til dobbelt

hedsliv, som er den virkelige kirke, ”en

medlemskab.

fri Stats-Kirke med en fri Menighed”, der ikke var konfessionsbundet. Præsterne skulle have en udstrakt grad af frihed, lige som der skulle være en lang række frihedsordninger som fx sognebåndsløsning og valgmenigheder. Vi har ikke i alle henseender fået en folkekirke efter Grundtvigs hoved, men det betyder ikke, at migrantmenighederne ikke kan optages i folkekirken med den ordning, vi har. Det er muligt at optage migrantmenighederne som valgmenigheder, men en bedre model ville være at forsætte folkekirkens indre udvikling i retning af det, som Iversen kalder

NY MISSION 31

O, mærker det medkristne kære, som har tilfælles tro og dåb, og Herren til Gud Faders ære og herlighedens store håb; o, lader synke brat og falde de skillerum og skanser alle, der gør splidagtigt Herrens hus!

(N.F.S. Grundtvig: Almindelig er Kristi kirke, DDS 333,2)

Grundtvigs teologi på godt og skidt Grundtvig er Danmarks største missionsteolog, jf. især hans pinsesalmer i

117

Den Danske Salmebog (DDS). Han var

på den måde – kan mennesker ifølge

dog i praksis tilhænger af moratorium

Grundtvig nyskabes, så de bliver krist-

i mission, selv om det begreb først blev

ne. Kun Jesu egne levende mundsord

opfundet i de unge kirker i 1970’erne:

er lige så virksomme som Gud Herrens

Han mente, at vi skulle vente med at

skaberord i begyndelsen.

gå aktivt ud i mission, til danskerne var blevet kristne, så der var en levende menighed bag missionen, til der var enighed om det grundkristelige, som Grundtvig forstod det, til Herren selv sendte profetiske, apostellignende missionærpersonligheder – og til folkeslagene var modne til at tage imod.

Det var de jo fx ikke overalt. I Kina, var de – ifølge Grundtvig – endnu ikke så udviklede, at de havde et monoteistisk gudsbegreb. Darwin var ikke ene om at være evolutionist i det 19. århundrede.

Det var det almindelige (Iversen 2008a).

Styrken i Grundtvigs kirke- og kristendomssyn er hans fremhævelse af, at det levende kommer af det levende: Det hører til undtagelserne, at mennesker bliver kristne af at læse i Bibelen, mens det almindelige er, at kristendommen bæres videre fra menneske til menneske, fx ved sengekanten eller andre steder i dagligdagen, hvor det ene menneskes, direkte eller indirekte, vidnesbyrd om Jesus Kristus vinder betydning for det andet menneske. Ret forstået er der her et stærkt udgangspunkt for en kristendom med fokus på menneskers for-

Det grundkristelige var for Grundtvig,

hold til den levende Gud, hvor man ikke

efter hans ’mageløse opdagelse’ om-

ender med at dyrke en død bog som Bi-

kring 1825, Jesu egne guddommeligt

belen, der – grundtvigsk forstået – er en

skabende ”Mundsord” af ”Herrens

oplysningsbog, ikke livgivende som Jesu

egen Mund”: fadervor, indstiftelsesor-

egne ord omkring dåb og nadver.

dene, den apostolske trosbekendelse og enkelte andre ord som fredsønsket.

Disse ord er fra Jesu mund gået levende videre i alle kristne menigheders munde, idet man praktisk talt overalt og altid har ladet disse skabende ord lyde ved dåb og nadver. Som Gud skabte i begyndelsen, således skaber Han i dag med disse sine egne mægtige ord, som Han lader lyde på menighedernes tunger. På den måde – og egentlig kun

118

Det uholdbare i Grundtvigs syn er selvsagt – som hos alle nyomvendte – det ekskluderende. ”Kun ved badet og ved bordet hører vi Guds ord til os”, siger Grundtvig: Kun ved dåb og nadver møder vi det Guds ord, der kan skabe tro i os. Sådan er det jo ikke, selv om der, som vi langt hen har gjort det i folkekirken, er gode grunde til at lade sig belære af Grundtvig, når det gælder dåb og

NY MISSION 31

nadver og i det hele taget behovet for

man godt forstå, at grundtvigianerne

levende kommunikation, ikke mindst

ofte har slået de mærkeligste knuder

salmesang, i kirken (Iversen 2008b).

på sig selv i forsøget på at få Grundtvig

Et godt eksempel er forsagelsen, som alle danske kirker lader lyder som indledning til den apostolske trosbekendelse. Det skyldes Grundtvigs – fundamentalistiske – insisteren på, at man ikke måtte ændre en tøddel i ”Herrens Mundsord”. Det er selvsagt noget vrøvl, ikke blot fordi troskendelsen først er affattet i nugældende form i det 3. århundrede, men også fordi der ikke er nogen særlig ubrudt kirkelig tradition for, at forsagelsen hører med til trosbekendelsen. Ikke desto mindre er det jo fantastisk, at vi har bevaret forsagelsen i folkekirken, mens stort set alle vore nabokirker fik den smidt på porten under rationalisternes hærgen i 1800-tallet. Den perfekte udlægning af forsagelsens betydning har vi fra ingen ringere end Indre Missions navnkundige formand, Christian Bartholdy. ”Tror De virkelig på Djævelen, pastor Bartholdy? ” blev han spurgt af en journalist, hvortil Bartholdy svarede: ”Nej, det gør jeg ikke. For ham kan man ikke stole på! ” Netop, og derfor er det afgørende at forsage Djævelen og alle hans gerninger!

Grundtvigianernes syn på mission Med så kompliceret en stamfader kan

NY MISSION 31

til at passe ind i en ny sammenhæng, når man, efter Grundtvigs død, ikke længere kunne lade ham tale for sig selv. Det gælder ikke mindst i missionssagen, hvor Grundtvig – af ovennævnte grunde – søgte at holde sig på afstand, mens mange af hans yngre tilhængere engagerede sig kraftigt i sagen, som fra 1821 var sat på dagsordenen med B.F. Rønnes dannelse af Det Danske Missionsselskab. Så længe Rønne levede, var han den ubestridte leder (Nielsen 2014). Efter Rønnes død i 1833 fik bestyrelsen den særdeles velanskrevne grev Holstein indsat som formand, men han døde allerede som 51-årig i 1836.

På det tidspunkt var grundtvigianerne ved at udgøre en hoveddrivkraft i vækkelsen og derfor også i DMS’s bestyrelse, som grundtvigianeren J. F. Fenger blev formand for fra 1937 til 1855, hvor han og de mange af de øvrige grundtvigianere lod sig presse ud af DMS af de fremstormende indre missionsfolk, som langsomt satte sig på DMS med fuld dominans mellem 1889 og anden verdenskrig. De indre missionske ville bl.a. have DMS med i mission i Danmark, men det blev for meget for grundtvigianerne: Der var jo allerede præster, der stod til rådighed med dåb og nadver i Danmark. Mission i Danmark blev derfor

119

først igen i 1978 en del af DMS’ arbejds-

strerede. Også hedningerne måtte, hvis

område, selv om mission i Danmark fra

man holdt sig til Grundtvig, omvendes

begyndelsen var en del af B.F. Rønnes

i kraft af mundsordene ved dåb og

arbejdssyn for DMS.

nadver. Når senere – efter stiftelsen af

På DMS’s vintermøde i 1836 krævede Grundtvigs mest aktive tilhænger, Jacob Christian Lindberg – som god Grundtvig-lærling – at det skulle stå i lovene, at kommende missionærer skulle udsendes ”med den hellige, almindelige Kirkes Troe, Daab og Nadvere”. I de love, der blev vedtaget året efter – under den nye grundtvigske formand – hedder det om DMS, at ”man betragter sig ingenlunde som et af Kirken uafhængigt Samfund, men som en For-

”Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark” i 1861 – Indre Mission med Vilhelm Beck i spidsen også ville bygge missionen op omkring – eller under – præsterne, så var det helt anderledes for at holde missionsbevægelsen og i øvrigt hele folkekirken fast på den lutherske lære. Beck havde flirtet lidt med det grundtvigske som meget ung, men han blev som IM-leder lige så luthersk konfessionelt ortodoks, som Grundtvig var mundsord-ortodoks.

ening af den hellige, almindelige Kirkes

I konsekvens af Grundtvigs mageløse

medlemmer i oven angivne Øiemed…”.

opdagelse var grundtvigianerne prin-

Den mere frugtbare konsekvens af det grundtvigske syn er, at hverken Lindberg eller DMS’s 1837-love direkte nævner den evangelisk-lutherske kirke. Man taler alment om kirken, eller rettere: Man definerer kirken ud fra den – fælleskirkelige – apostolske trosbekendelse og ikke ud fra de særligt lutherske bekendelser (Confessio Augustana og Den Lille Katekismus). Når grundtvigianerne satsede på præster som missionærer i DMS, var det derfor ikke, fordi de var særligt præste- endsige statskirkelige, men fordi de som spydspidsen i mission skulle bruge sakramenterne, som præsterne jo traditionelt admini-

120

cipielt økumeniske, mens Indre Mission var håndfast luthersk konfessionelle.

Og for Grundtvig i det mindste, var det økumeniske ikke blot et princip. I hans hele kristendomssyn (fx som udmøntet i Christenhedens Syvstjerne fra 1860) sætter Grundtvig alle de historisk hinanden supplerende folkeslag med deres respektive trossamfund lige, dog så det næste – evolutionistisk – altid bygger videre på det foregående.

Grundtvigs største økumeniske tilskud til den danske kirke er hans salmer, der konsekvent er genskrivninger af salmer og andre tekster fra alle de foregående ”menigheder”: den hebraiske, den græske, den latinske, den angelsak-

NY MISSION 31

siske, den tyske – og nu omsider den

svingede mellem at ligge på næsen for

sjette her i Norden og især i Danmark.

den store statskirkelige biskop Mynster

Den bedste introduktion til Grundtvigs

som ung og forsage folkekirken og alle

liv og virke, A. M. Allchins fra 1997 og

dens gerninger i kirkekampen under sit

2015 (engelsk) og 2002 (dansk), er sam-

tilstundende dødsleje. Grundtvig var

tidig en introduktion til Grundtvig som

ikke stort bedre: Han var så visionær og

økumenisk teolog.

så fikseret på sin mageløse opdagelse

Ovenstående oplysninger og citater fra DMS’s historie har jeg fra Harald Nielsens første kapitler til en ny – spænden-

af mundsordene, at han aldrig blev helt klar på, hvordan hans idealkirke kunne se ud i praksis.

de – DMS-historie. Hvad der senere ske-

Kernen i Grundtvigs kirke- og kristen-

te i DMS – og i det hele i dansk mission

domssyn ligger fast efter hans opdagel-

i brydningerne mellem Indre Missions

se af Jesu egne mundsord i gudstjene-

og grundtvigianernes missionssyn, vil

sten. Så sikker var han i 1825 i sin sag, at

man om føje år kunne læse om i Ha-

han udsendte et flammende – og injuri-

ralds bog. Derfor – og fordi fokus nu og

erende – stridsskrift, ”Kirkens Gienmæ-

her skal være på folkekirken og dens

le”, mod den unge professor H.N. Clau-

indretning i en tid med migrantkirker

sen, der på god luthersk-rationalistisk

af ikke-luthersk observans, vender vi os

vis havde udsendt et værk, hvor kon-

nu mod Grundtvigs kirkesyn og dermed

klusionen, som Grundtvig læste den,

antydningerne af et aktuelt ”grundt-

var, at den sande kirke er en størrelse,

vigsk” syn på, hvordan folkekirken kan

som professor Clausen allernådigst ville

– og måske bør – forholde sig til mi-

definere, når han var kommet så langt

grantkirkerne.

i sine historisk-kritiske bibelstudier. Det bragte Grundtvig i harnisk: Kristen-

Grundtvigs syn på kirken og dens tro

dommen havde altid været en realitet

Folkekirken er beriget – og besværet

nigheder, hvor Grundtvig fra barnsben

– af, at dens tre store fædre alle var

havde været med til dåb og nadver

kirkesynsmæssige anarkister. Luther

sammen med ulærde mennesker. Når

nåede ikke at få sig besluttet for en

professoren kunne betvivle dette, måt-

kirkeordning, før fyrsterne måtte tage

te han afskediges som præstelærer på

magten og sætte sig på det hele for at

universitetet. I sin iver overså Grundt-

redde kirken ud af malstrømmen mel-

vig, at systemet ikke var indrettet til at

lem paven og sværmerne. Kierkegaard

give præsten fra Vor Frelsers Kirke med

NY MISSION 31

midt i alle de gudstjenestefejrende me-

121

den nye ”opdagelse” ret overfor en

ke upartisk betragtet”. Med sine ind-

ung, lovende professor, der i øvrigt var

sigter fra England har Grundtvig fun-

søn af den lige så rationalistiske, indfly-

det ud af, at statskirken er et juridisk

delsesrige stiftsprovst Clausen ved Vor

establishment, en borgerlige ramme

Frue Kirke. Grundtvig blev idømt censur

om det kristne menighedsliv, som er

for professorale injurier og nedlagde i

den virkelige kirke. Et hovedproblem i

græmmelse sit præsteembede.

denne skelnen er, som vi skal komme

Grundtvig forsøgte altså i 1825 at få statsmagten til at bekæmpe dens egne rationalistiske misbrug af kristendommen. Det var ikke blot strategisk dumt, men også principielt forkert, indså han.

Staten kan naturligvis ikke redde kristendommen. Derfor blev Grundtvig nu frihedslinjens mand: Han kæmpede for,

tilbage til det, at det statsligt-juridiske og det kirkelige ikke virker uafhængigt af hinanden, som Grundtvig indimellem påstod (jf. Lyby 1983). Det dilemma lever folkekirken med den dag i dag!

Ikke desto mindre har Grundtvig fat i en ægte og nødvendig udfordring i 1834-artiklen.

at ingen magt skulle kunne røre hans

Ved det upartiske forstår Grundtvig her

og andres eksistentielle identitet og

i 1834 dels det historiske, der betyder,

frelsesvished, sådan som han oplevede

at danskerne efter 1000 år med kristen-

den i det fulde gamle ritual omkring

dom ikke ved af nogen anden religion

dåb og nadver. Og efterhånden ud-

end den, som Grundtvig kalder ”Fæder-

viklede han ud fra denne kamp, hvad

ne-Troen” (VU III, 323). Dels forstår han

der senere er kaldt åndsfrihedslinjen i

ved det upartiske også statens oplagte

dansk kultur, hvor vi ikke blot fik sogne-

interesse, hvor han er sikker på, at en

båndsløsning (1856) og valgmenighe-

fri og aktiv kristendom vil skaffe sta-

der (1868), adgang til mindretals brug

ten dens ”bedste, flittigste, troeste og

af kirken (1872) men også skolefrihed,

lydigste Borgere” (VU III, 325). Derfor

liberale ordninger omkring højskoler

bør alle – især kongen og regeringen

og folkeoplysning mv. (Larsen 2012).

– være med på at fremme det frie krist-

I 1834 – efter tre studieture til det religionspolitisk liberale England – var Grundtvig nået frem til en mere strategisk formulering af sit kirkesyn, der – efter politimesterens censurering – blev udgivet i skriftet ”Den danske Stats-Kir-

122

ne virke i, hvad Grundtvig kalder ”en fri Stats-Kirke med en fri Menighed” (VU III, 335). Man skal her huske på, at andre kirker end statskirken ikke var tilladt i 1834 – og civilsamfundet havde meget lidt plads. DMS blev mødt af uvilje og restriktioner, ind imellem chi-

NY MISSION 31

kane, fra myndighedernes side på trods

stor iver i den grundlovgivende rigs-

af betydelig velvilje fra kongehuset

forsamling kæmpet mod, at udtryk-

(Nielsen 2014). Løsningen med at kæm-

ket ”Evangelisk Luthersk” skulle ind

pe sig ud af statskirken var derfor ikke

i grundlovens paragraf 4. Den kamp

tillokkende nok for Grundtvig – og den

tabte han, som de fleste andre, selv

ville også stride mod hans nationale syn

om han senere argumenterer for, at

på en fælles kirke i en fælles nation un-

hans eget frihedssyn kunne praktise-

der kongens styre.

res inden for grundlovens rammer. Det

Hvordan skulle Grundtvigs statskirke da indrettes? Det er her, han ikke er særligt klar. I 1834 kommer han ikke længere end til – foruden sognebåndets løsning – at foreslå præstefrihed ved udskiftning af præsteløftet med ”et Dansk Løfte om at forrette Sacramenterne ’med Indstiftelsens Ord’ og at lære efter den Hellige Skrift og at pryde Lærdommen med Tugt og gode Sæder” (VU III, 345). Det er ikke meget præcist – bort set fra, at sakramenterne helst skal forvaltes efter Grundtvigs kirkesyn, hvad der bl.a. giver et problem i forhold til sakramentløse kristne som kvækerne, som Grundtvig kendte fra England. I turbulensen omkring Søren Kierkegaards død i 1855 går Grundtvig et skridt videre ved at argumentere for, at staten kun skal forpligte præsterne på deres egen tro og overbevisning om ’Det nye Testamentes Christendom’, så at også Søren Kierkegaard kunne være præst i folkekirken (Dansk Kirketidende, nr. 49 s. 801).

I mellemtiden havde Grundtvig med

NY MISSION 31

sker fx i ”Folket, Folke-Kirken og Folke-Troen i Danmark” fra Danskeren IV 1854. For Grundtvig handler det som for Luther om, at ordet må gå i svang, så Kristustroen kan fødes i menneskers hjerter. Til det formål er de begge praktisk teologisk reflekterende missionsteologer. I 1851 er Grundtvig nået frem til at en meget positiv holdning til arbejdsmulighederne i folkekirken og argumenterer for, at en ret folkekirke må være kirke 1) for folks skyld, 2) på folks præmisser og 3) med folk og folkelige behov som drivhjul. Skal kirken kunne virke således missionarisk, må der gøres op med alle borgerlige følger af menneskers trosliv, hvad der langt fra er sket med grundloven. Der skal derfor også være trosfrihed for alle indenfor folkekirken, ligesom der nu er det for de meget få, der har forladt folkekirken (VU V, 381). Grundtvig hæfter sig også ved, at grundloven ikke nævner bestemte konfessionsskrifter, hvorfor evangelisk luthersk kan udlægges som udtryk for ”Christi Evangelium”, som Luther jo også arbejde for (VU V, 393).

123

Grundtvig kæmper altså standhaftigt

dogmatik i Den Christelige Børnelær-

for sit frihedssyn, selv om der blandt

dom (i samlet udgave 1868), hvis første

jurister og politikere aldrig har været

dele i sagens natur består af en udlæg-

tvivl om, at grundlovens ”Evangelisk

ning af den apostolske trosbekendelse,

Luthersk” betyder konfessionel på den

fadervor og indstiftelsesordne (Iversen

måde, som magthaverne til enhver tid

2008b). Til sidst i skriftet følger et ka-

udlægger bibelen, de tre oldkirkelige

pitel – det 17. om ”Præste-Frihed i Fol-

bekendelser, Confessio Augustana og

ke-Kirken” – der nok engang skal ud-

Luthers Lille Katekismus, der i Danske

mønte Grundtvigs praktiske kirkesyn.

Lov af 1685 og Kongeloven af 1660, som grundloven implicit henviser til, er fastlagt som folkekirkens bekendelsesskrifter.

Den Christelige Børnelærdom For Grundtvig var kristendommens virke bundet til Guds egne levende og skabende ord af Jesu egen mund, som de lyder omkring dåb og nadver. Derfor var han på godt dansk anti-tysk vis hyper kritisk overfor enhver form for dogmatisk systembyggeri til fastlæggelse af troens indhold. De grundtvigske sakramentskristne havde imidlertid brug for en skoling i, hvad der egentlig var indholdet af deres kristendom. Altså måtte der laves en slags kirkehøjskole,

Der er ikke vigtige nye argumenter og synspunkter omkring kirken i Børnelærdommen. Friheden for alle, inklusive præster, i folkekirken kædes nok lidt stærkere sammen med de almene krav om eksistentiel og politisk frihed, som Grundtvig nu har udviklet (VU VI, 167), men formuleringen af forslaget til præsteløfte er tæt på teksten fra 1834, men dog lempet lidt, så der er mere plads til folk, der ikke deler Grundtvigs syn på mundsordene: Præsterne skal nu ”lære i Overensstemmelse med den Hellige Skrift efter deres bedste Overbeviisning, og forvalte Sacramenter sømmeligt efter deres bedste Overbeviisning om Herrens Indstiftelse” (VU VI, 174).

der kunne oplyse om kristendommen,

Det er nu ikke længere kongen og hans

ligesom folkehøjskolen oplyste om fol-

stat, kirken skal tjene, men nok så me-

kets identitet og historie. Som man kun

get samfundet og dets sammenhængs-

kan leve sig til danskhed, kan man kun

kraft. Grundtvig forestiller sig med gru,

opleve sig til kristendom, men bagefter

hvordan de kirkesplittelser, der vil kom-

kan man godt oplyse om dem begge.

me, hvis der ikke kommer præstefrihed,

Grundtvig lagde selv for ved at skri-

bl.a. også vil betyde blandede ægteska-

ve sin ganske stærkt systembyggende

ber med problemer omkring børnenes

124

NY MISSION 31

kristelige opdragelse og dermed kri-

kirkelige frihedssyn og dets virkningshi-

stendommens forfald som følge. Han

storie. Mest kritisk er Thorkild C. Lyby,

fortsætter:

der særligt skoser Grundtvigs uklare

Her ser vi Frihedens og Ærlighedens og dermed det fremskridende Menigheds-Livs Fare udenfor Folkekirken, og skjøndt det ville være Dansker-Folket langt mere end Christen-Folket, der ved den

tankegang og de forskellige grundtvigske adresser med krav om præstefrihed, som Grundtvigs elever indsendte til regeringen i flere omgange slutningen af 1800-tallet:

Grundtvigs egentlige fejlskøn

uvenlige Skilsmisse ville tabe Mid-

ligger i overbevisningen om, at den

lerne til Fremgang i sand menne-

bekendelsesløse stat kan oprethol-

skelig Udvikling og Oplysning, saa

de en bekendelsesløs folkekirke –

er dog Vexel-Virkningen her saa

at statens egen religiøse neutralitet

gjennemgribende og den levende

skulle betyde, at den heller ikke

Deltagelse i alt Menneskeligt er saa

behøver at kræve nogen konfessio-

uundværligt til at vinde Klarhed,

nel forpligtelse af folkekirken. Det

at Fri-Menigheden i dens skæve

forholder sig tværtimod således,

Stilling til Staten og dens Kirke

at selv en religiøst neutral stat for

ville have meget ondt ved at løse

sin egen skyld er nødt til at vide,

sin Opgave til fælles Bedste (VU VI,

hvem den har at gøre med (Lyby

172).

1993:227).

Grundtvig har af gode grunde ikke lært

Sagt lidt anderledes mener Lyby, at

noget af mig, men jeg kan ikke ude-

grundtvigianerne opførte sig lige så

lukke, at jeg har ladet mig inspirere af

anarkistisk, som unge mennesker gør i

ham, når jeg gennem snart mange år

dag, når de kræver, at stat og kommu-

har argumenteret for folkekirken som

ne skal stille ungdomshuse til rådighed

den bedste missionsmodel i Danmark,

for dem, selv om de ikke vil udforme

kristeligt såvel som folkeligt set (Iversen

et formålsgrundlag og ikke vil vælge

1999, 2113 og 2014). På det punkt er vi

en ansvarlig ledelse, myndighederne

ganske enige.

kan forhandle med. De stramninger, der nu indføres omkring de godkendte

Kirkehistorikernes bedømmelser

trossamfunds regelsæt og adfærd, un-

To gode kirkehistorikere har hver for

derstreger, at Lyby i praksis har ret, selv

sig undersøgt og vurderet Grundtvigs

om man godt i princippet kan forestille

NY MISSION 31

125

sig ”folkekirken” som en slags religiøs

sionsmand, der som vækkelseskristen

frihedslov med plads til alt og alle. Et

primært arbejder for ”den levende Chri-

andet argument er det folkelige, at folk

stendom” (Thyssen 1983:344). Tilmed er

flest ikke deler kirken op i ydre og in-

Grundtvig med sit sikre udgangspunkt

dre, men oplever den som en helhed.

i den fælleskirkelige apostolske trosbe-

Utallige kirkesociologiske undersøgelser viser, hvad vi alle ved: Kirken taler, som det blev fremhævet i Barmen-erklæringen fra 1934, fuldt så højt med sin ordning og sin adfærd, som den gør med sin forkyndelse og officielle lære. Den folkelige kristendom kan, som biskop Ludwigs fremhævede det i sit skrift fra 1930, ikke ophæves af nok så mange principielle teologiske tanker.

Hos folk flest er handling og forkyndelse, økonomiforvaltning og teologi etc. helt kædet sammen. Derfor kan kirken ikke blot overlade de såkaldt ydre rammer til staten og leve af det åndelige

kendelse grundlæggende økumenisk i sit kristendomssyn (Thyssen 1983:233 og 343). Ganske vist forbinder folkekristendommen sig med folkeslagene, som igen forbinder sig med de store kirkesamfund, men kirken er ikke desto mindre for Grundtvig et selvstændigt folk, ud af, midt i og på tværs af folkeslagene og dermed en gave og udfordring til ethvert folk, hvor den slår rod (jf. DDS 333) Afgørende er det, at kirken ikke er en (katolsk) stat i staterne, endsige et (clausensk) luftkastel, men et virkeligt, historisk folk med fælles liv, modersmål og fædreland (1983:347).

alene. Vil man have rum til åndelig ud-

Mens P.G. Lindhardt hyldede en ratio-

foldelse, må man tage ansvar for udfol-

nel, nærmest positivistisk historieskriv-

delsesrummets rammer.

ning, når han fx studerede vækkelserne,

Mens Lyby således sætter et afgørende stød ind på Grundtvigs svageste sted, fremhæver min mangeårige vejleder, Anders Pontoppidan Thyssen, der i sine sene arbejdsår var ansat i P.G. Lindhardts professorat ved Aarhus Universitet, de lange linjer i Grundtvigs indsats.

Thyssen er grundlæggende sympatisk indstillet overfor Grundtvig, som han – som jeg – opfatter som en god, ikke-pietistisk, folkekirkeligt tænkende mis-

126

så studerede Thyssen – med Grundtvig i bagagen – virkelige folkelige bevægelser, hvor det menneskelige og det kristelige indgår i en uopløselig helhed.

Folkekirken er for Thyssen ”en kulturanstalt, hvis arbejde som alt andet kulturarbejde må bero på frivillighed og fri vekselvirkning mellem forskellige anskuelser” (Thyssen 1991:379f.). Folkekirken er ikke som statskirken primært et statsligt establishment, men en folkelig kulturinstitution, der af historiske

NY MISSION 31

grunde har staten som administrations-

politik i disse år kun et stort pejlemær-

selskab. Et langt stykke af vejen ligger

ke: Alle partier skal være lige så nati-

der deri en opfyldelse af Grundtvigs øn-

onalistiske og indvandrernegative som

ske om en ”fri folkekirke”, siger Thys-

den til enhver tid eksisterende højre-

sen.

fløj, og til det formål – og ud fra politi-

På to konkrete punkter ser Thyssen folkekirken som en ret direkte opfyldelse af Grundtvigs folkekirkelige frihedskrav, idet han konstaterer, at det ”for længst er accepteret, at præsterne

keres og bureaukraters mangel på sans for religion – skal staten behandle alle slags religiøse mennesker så restriktivt som vel muligt. Det er dagens udlægning af ”religionsfriheden” i 2016!

kan have meget forskellige anskuelser,

Når vi ikke kan få en folkekirke efter

så længe de ikke udtrykkeligt tilslut-

Grundtvigs hoved, kan migrantmenig-

ter sig andre konfessioner” (Thyssen

hederne så optages i folkekirken med

1991:377). Tilsvarende ser han en op-

den ordning, vi har? Ja, naturligvis, hvis

fyldelse af Grundtvigs centrale friheds-

der er kirkelig vilje dertil, og især hvis

krav i I.C. Christensens kirkelovgivning,

politikerne stikker piben lidt ind og

der betød afskaffelse af det nationale,

undlader at spørge alt for mange juri-

professoralt besatte kirkeråd, indførel-

ster til råds. Hvorfor og hvordan skulle

se af menighedsråd med præstevalg og

det da kunne ske?

friere adgang for valgmenigheder og andre frie kredse til at benytte kirkebygningerne (Thyssen 1983:381). Den linje er jo siden i høj grad fulgt op, især med menighedernes ledelses-økonomifuldmagt fra 2003.

Migrantmenighedernes plads i folkekirken Drømmen om en ”folkekirke” med plads til alle slags kristne forudsætter, at staten, som Grundtvig satsede på

Man kan selvsagt gå den bureaukratiske vej, ved at lave en juridisk konstruktion omkring en valgmenighedsordning, som det er sket med Church of Love.

Det er et udtryk for den rummelige dvs. repressivt tolerante folkekirke. Det er en stærkt bureaukratisk og ufri, måske endda nedværdigende vej at skulle gå.

Men i teorien kan man jo godt invitere alle 300 migrantmenigheder til at gøre Church of Love kunststykket efter.

det, skulle se sin interesse i et sætte det

Den gode vej frem ligger imidlertid

samme sæt af gode rammer omkring

i fortsættelsen af folkekirkens indre

alskens kristelig og religiøs udfoldelse.

udvikling med, hvad jeg kalder den

Sådan er det ikke! Tværtom har dansk

værdsatte mangfoldigheds folkekirke,

NY MISSION 31

127

der bygger på en slags ”generøs or-

døbt i den treenige Guds navn for at

todoksi”, som Niels Henrik Gregersen

kunne blive optaget i folkekirken. Det

kalder det (Gregersen 2015). Der er i

krav opfylder så at sige alle indvandrer-

folkekirken på alle niveauer en sand

kristne uden videre. De kan altså opta-

mangfoldighed af kristendomsformer,

ges i folkekirken én for én og er allere-

trosholdninger og personlige og kirke-

de på vej til at blive det, selv om der er

lige praksisser. Hvis det skulle være an-

behov for, at folkekirken, her forstået

derledes eller rettes ind, som de ganske

som biskopperne, udsender en entydig

få strammere kunne ønske sig det, kun-

invitation til, at alle indvandrerkristne i

ne vi ikke lave andet dagen lang end at

Danmark er velkomne til at melde sig

gå og korrekse og ekskludere hinanden

ind i folkekirken. Som medlemmer af

(Iversen 2016). Tilmed kan man i dag på

folkekirken skal indvandrerkristne selv-

empirisk grundlag konstatere, at kri-

sagt have samme gode plads at udfolde

stendommen lever og måske endda er

sig og virke på, som vi andre får. Kun

på vej til at blive genoplivet i kraft af

må det forudsættes, som Grundtvig

den værdifulde, mangfoldige kristen-

gjorde det, at de – som døbte i den tre-

dom, der trives i folkekirken. Når man

enige Guds navn – bygger på den apo-

ved, hvad der allerede rummes i folke-

stolske trosbekendelse, som er og bliver

kirken – og godt det samme – hvorfor

den fælles økumeniske bekendelse for

skulle folkekirken så ikke også kunne

de allerfleste kristne.

indoptage migrantkirkerne i den gamle ten i den nation, som migranterne ger-

Praktiske tilpasninger i folkekirken

ne vil være en del af? Og som danske

Indenfor folkekirken, dvs. inden for

politikere fortsat – i hvert fald i festta-

de enkelte sogne eller provstier, kan

ler – ønsker, at de skal integreres i Dan-

de indvandrerkristne lave alle de ak-

mark.

tiviteter, foreninger og funktions- og

nationalkirke, som har førstefødselsret-

Grundtvig har en god del af æren for, at folkekirken gennem især de sidste 25 år har kunnet udvikle sig så værdifuldt mangfoldigt, som tilfældet er, med utallige former for levende kristendom.

Ja, men er der da ingen regler og grænser for, hvad folkekirken er og kan og gør. Jo, man skal – indtil videre – være

128

profilmenigheder, de har brug for, som vi andre længe har gjort det (Iversen 2013). Menighedsråd og provstiudvalg kan ligeledes afsætte midler, så de indvandrerkristne aktiviteter og ledere (fx præsterne) i fornødent omfang kan dækkes ind med fælles folkekirkelige midler. Der kan laves en lille vejledning

NY MISSION 31

om den slags, som ellers må aftales helt

bejde på vilkår, der ikke er ringere end

lokalt, sådan som det allerede sker de

dem, de har i dag. Disse præster kan

mange steder, hvor migrantmenighe-

ansættes under menighedsrådene på

der bruger folkekirkelige bygninger.

linje med fx kirke- og kulturmedarbej-

At finde god plads til indvandrerkristne

derne og tilsvarende udstyres med enk-

er en overkommelig opgave, som ikke

le stillingsbeskrivelser, som sætter ram-

er vanskeligere end de mange andre

mer om deres virke. Snarest muligt må

opgaver, der tidligere er løst på lokalt

der udvikles en migrantkirkepræsteud-

plan i folkekirken. I praksis kan man

dannelse: Igen her kan man sammenlig-

gå videre ad det spor, der er lagt med

ne med kirke- og kulturmedarbejderne

udlejning af folkekirkens bygninger til

eller måske bedre med de former for

migrantmenigheder, så man opfordrer

missionæruddannelse og missionær-

migrantkirkernes medlemmer til at

eksamen i teologi, som vi kender fra

melde sig ind i lokale folkekirker grup-

folkekirkens historie, eller for den sags

pevis, ud fra de grupperinger, de allere-

skyld med de forskellige særpræsteud-

de har lavet i migrantkirkerne. Enkelte

dannelser og bestemmelser, som også

steder kan man have brug for at sup-

kendes godt fra folkekirkens nære for-

plere fx gudstjenestelokalerne ved at

tid, når den har skullet indstille sig på at

leje sig ind lokale bygninger. Med tiden

tage andre – fx flerkulturelle – opgaver

kan det ske, som der er erfaring for det

op.

med profilmenigheder i Norge, at behovet for de særlige aktiviteter ebber ud, så profilmenighedernes aktive ”nøjes” med at komme til de fælles aktiviteter, som måske også så småt lader sig præge af indvandrerne, fx mht. musik og salmesang.

I en overgangsperiode må man forestille sig, at nogle af de migrantkristne gerne vil have adgang til dobbelt medlemskab – af fx en migrantmenighed ved siden af folkekirken. Selv om det meget formelt set ikke er helt lovmedholdeligt, så er det den praksis, der har

Hertil må folkekirken sluge et par me-

været brugt gennem hele folkekirkens

get små kameler, som der i øvrigt er

historie, sådan som Lisbet Christoffer-

masser af historisk tilfælde for det. På

sen har påvist det for mange år siden

landsplan må fx Landsforeningen af

(Christoffersen 1998). Man kan overve-

Menighedsråd lægge sig i selen og få

je en justering af medlemskabsloven på

udviklet en særlig stillingskategori for

dette punkt. Teologisk er sagen ganske

migrantkirkepræster, så de fungerende

klar. Hvor mange kirke og menighe-

migrantpræster kan fortsætte deres ar-

der var Paulus mon medlem af? Der

NY MISSION 31

129

ved Georg Christensen og Hal Koch.

København: Gyldendalske Boghandel (VU).

er reelt kun et argument mod dobbelt kirkemedlemskab, nemlig den gamle statskirkes jaloux kontrol af egne medlemmer, som historisk ligger bag den danske medlemskabslov – modsat fx den svenske kirkes, som har givet adgang til dobbelt medlemskab siden frikirkernes opkomst.

Ikke blot den praktiske, men også den teologiske samtale må holdes i gang

Iversen, Hans Raun 1999 ”Kulturkristendom, kirkekristendom og karismatisk kristendom.

Kristendomsformernes baggrund og samspil i folkekirken”. I Jørgen Henrik Olsen (red.) Kulturkristendom og Kirke. Ny Mission 1. Frederiksberg: Unitas Forlag.

2013

mellem gammeldanske og nydanske kristne. Det ville være godt, om der kunne skaffes midler til en oversigtsundersøgelse for at kortlægge de teologiske synspunkter blandt indvandrerkristne. Der er ingen grund til at stikke teologiske forskelle under stolen, men derimod til at få alle holdninger frem i lyset, så de kan komme i dialogisk vekselvirkning med hinanden og med

”Nye menighedsformer i folkekirken”. Den mangfoldige Kirke: Menighedsformer i Danmark. Ny Mission 24. Frederiksberg: Dansk Missionsråd, s. 60-70.

2014 ”Folkekirken som missionsmodel”. I Bent Berring-Nielsen m. fl. (red.),

Menighedsformer og mission. Den mangfoldige kirke 2. Ny Mission 26.

Frederiksberg: Dansk Missionsråd, s.

23-38.

2016

”Én folkekirkebog kan samle det vigtigste”. Kirkeanalyse i Kristeligt Dagblad 2016.

dansk kulturtradition.

Litteratur Allchin, A.M. 2002 Grundtvigs kristendom. Menneskeliv og gudstjeneste. Aarhus Universitetsforlag.

Christoffersen, Lisbet 1998 Kirkeret mellem stat, marked og civilsamfund. København DJØF-Forlag.

Gregersen, Niels Henrik 2015 Den generøse ortodoksi. Konflikt og kontinuitet i kristendommen.

København: Anis Grundtvig, N.F.S. 1942, 1943, 1944 Værker i Udvalg III, V og V, udgivet

130

Larsen, Esben Lunde 2012 Frihed for Loke saavel som for Thor: N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv.

Københavns Universitet: Det Teologiske Fakultet. (Publikationer fra Det Teologiske Fakultet; Nr. 40).

Lyby, Thorkild C. 1993 Grundtvigs tanker om præstefrihed – og grundtvigianernes. I Carsten Bach-Nielsen m.fl (red.) Ordet, kirken og kulturen. Afhandlinger om kristendomshistorie tilegnet

Jakob Balling, s 214-235, Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Ludwigs, Chr. 1930 Kirkepolitiske breve. København

NY MISSION 31

Nielsen, Harald 2014 Bone Falck Rønne – en pioner i folkeoplysning og mission. Frederiksberg: Dansk Missionsråd.

Thyssen, A. Pontoppidan og Chr. Thodberg (red.)

1983 Grundtvig og grundtvigianismen i nyt lys. København: Anis.

Nørgaard-Højen, Peder, Lars Thunberg og A. Pontoppidan Thyssen 1991 Grundtvig og den grundtvigske arv.

Afhandlinger, København: Anis.

Hans Raun Iversen, f. 1948, cand. theol. et dr. theol. h.c., er lektor i praktisk teologi ved Afdeling for Systematisk Teologi på Københavns Universitet og 2003- 2007 tillige formand for styregruppen for Københavns Universitets satsningsområde ”Religion i det 21. Århundrede” og siden 2011 leder af Center for Kirkeforskning. Blev i 2012 udpeget som æresdoktor ved Uppsala Universitet. Blandt hans mange publikationer er ”Praktisk teologi” (1995) og “Grundtvig, folkekirke og mission” (2008).

NY MISSION 31

131

132

NY MISSION 31

Modeller for menighed og mission blandt migranter i Danmark Af Søren Dalsgaard

Den globale migration og den dertilhørende kulturelle mangfoldighed stiller folkekirken over for en række ny udfordringer. Flere kirkelige organisationer har ud fra deres transnationale selvforståelse allerede for mange år siden engageret sig i en række tværkulturelle aktiviteter, der dog ikke har været menighedsdannende. Samtidig har migranter etableret sig i menigheder uden for folkekirken, bl.a. fordi det pga. folkekirkens nationale selvforståelse har været vanskeligt for migranter at finde ind i folkekirkemenigheder. Forfatteren skildrer tre modeller for folkekirkeligt arbejde med migranter, der repræsenterer forskellige grader af integration mellem folkekirkemedlemmer og migrantkristne, nemlig foreningsmodellen, udvalgsmodellen og hjulmodellen.

Den danske kristenheds ændrede landskaber

orden, men omvæltningerne i samfun-

Vi taler meget om flygtninge i disse år.

tid.

I lyset af den globale flygtningesituation er dette kun helt naturligt. Men ud af de 84.693 opholdstilladelser, som i 2015 blev givet til udlændinge, var det kun 10.849 af dem, som blev tildelt flygtninge. De resterende 73.844 udlændinge kom til Danmark for at blive familiesammenført eller for at arbejde eller studere. Nogle bliver kun i kort tid, mens andre planlægger at bosætte sig i Danmark på længere sigt. Nok har flygtningesituationen de senere år sat globaliseringen på den offentlige dags-

NY MISSION 31

det har fundet sted gennem længere

For en række kirker og kirkelige organisationer er arbejdet blandt migranter langt fra noget nyt. Eksisterende integrationsinitiativer har for flere af de kirkelige organisationers vedkommende 20-30 år på bagen. Det gælder fx Danmissions arbejde i Mødestedet på Vesterbro, Internationalt Kristent Center i regi af Indre Mission, samt Luthersk Missions Tværkulturelle Arbejde. Tværkulturelt Centers netværksarbejde, bl.a. med koordinering af internationale gudstjenester i københavnske kirker si-

133

den midten af 1990’erne, står ligeledes

tradition, som bygger på den grundt-

som en pioneraktivitet, som har sat sig

vigske tanke om sammensmeltningen

tydelige spor frem til i dag.

af det folkelige og det kirkelige. I fol-

Det er værd at bemærke, at mange af disse aktiviteter opstod som særskilte diakonale integrationsinitiativer med rod i de frie kirkelige organisationer, som qua deres internationale missionsengagement havde en stærkere transnational identitet. Ligeledes er det værd at bemærke, at tidligere udsendte missionærer har spillet en central rolle i de tværkulturelle arbejdsgrene. Men

kekirkens tidlige år var begrebet om folkeligheden præget af samtidens nationale politiske bevægelse, som resulterede i, at der i Danmark efter 1864 var et sammenfald mellem folket som politisk og som etnisk størrelse. Derfor blev den kristendom, som kom til at karakterisere folkekirken, også udpræget national: Folkekirken blev danskernes kirke.

inden for den formelle folkekirkestruk-

Gennem folkekirken har kristendom-

tur opstod der kun i begrænset omfang

men været så dybt inkultureret i den

egentlige interkulturelle menigheder

danske folkesjæl, at kristendommen

eller menighedslignende fællesskaber.

og den danske kultur af mange opleves

I stedet har der været fokus på frem-

som uadskillelige størrelser. Her ligger

komsten af migrantmenigheder, enten

en væsentlig årsag til den teologisk

som selvstændige menighedsdannelser

begrundede nationalisme, som nogle

eller i tilknytning til etablerede kirke-

præster står for i dag. Tilsvarende op-

samfund uden for folkekirken.

søges folkekirkens præster undertiden

At migranter ikke i højere grad har knyttet an ved folkekirkens menigheder, kan til dels skyldes, at den lutherske kirkekonfession med sine 74 mio. medlemmer på verdensplan i 2016

af migranter, som uden eksplicit religiøs motivation ønsker at være medlem af folkekirken, men hvor en primær begrundelse er, af de gerne vil være en del af det nationale fællesskab.

trods alt er temmelig marginal. Sand-

Men det står også klart, at samfundet

synligheden for, at migranter kommer

– og dermed folkekirken – er under for-

med en forforståelse for den lutherske

andring, ikke mindst i de store byer. Per

kirketradition og teologi er således mi-

1. januar 2016 faldt medlemsprocenten

nimal.

i Københavns Stift for første gang til

Men det skyldes formodentlig i endnu højere grad, at folkekirken lever i en

134

under 60%. En stor del skyldes den demografiske udvikling, idet København i

NY MISSION 31

stadig stigende grad bliver en kosmo-

menigheden. Nye troende forventedes

politisk storby, med hvad dertil hører af

at underlægge sig kulturelt betingede

religiøs og kulturel pluralisme. Et andet

religiøse skikke, som fx de jødiske spise-

aspekt af denne udvikling kan forklares

regler og omskærelsen.

ved danske forældres fravalg af barnedåben, enten begrundet i deres egen manglende kristentro eller begrundet i et baptistisk dåbs- og medlemssyn, hvor det fremhæves, at børnene selv skal tage aktivt stilling til den kristne tro, når de bliver voksne.

Men med Jesu død og opstandelse og med Helligåndens udgydelse i de troendes hjerter på Pinsedagen var menneskets gudsrelation ikke længere teologisk bundet af pagten gennem det jødiske folk som etnisk og kulturel størrelse. Der skete altså en principiel teo-

Det store presserende spørgsmål for

logisk afkobling mellem religion og et-

folkekirken i dag er, hvad der sker, når

nicitet, således at etnicitet blev frigjort

den enhedskultur, hvorigennem evan-

fra religion (de-etnicization of religion) og

geliet hidtil har haft sit nationale ud-

religion blev frigjort fra etnicitet (de-re-

tryk, er under opbrud. Eller sagt med

ligionization of ethnicity). I den følgen-

andre ord, hvad betyder det, når den

de tid mistede Jerusalem efterhånden

folkelighed, som folkekirken har knyt-

sin monopolstatus som centrum for

tet sig til, bliver mangfoldig?

gudsdyrkelsen, og kristenheden har siden hen skiftet sit religiøse epicenter

Fra monokulturel folkelighed til mangfoldig folkelighed Folkekirken står over for en teologisk omstilling tilsvarende den, som menigheden i Jerusalem stod i på nytestamentlig tid. De jødekristne menigheder blev med tiden mere og mere brogede i deres etniske og kulturelle sammensætning, efterhånden som hedninger fra den græsk-romerske verden tilsluttede sig de kristne fællesskaber.

Et segment af kristne jøder mente, at man måtte assimileres ind i den jødiske tradition for at kunne opnå fuld status i

NY MISSION 31

flere gange.

Ligeledes mistede jødiske skikke såsom spiseregler, ceremonier og højtider deres religiøse status og blev ikke længere betragtet som normative for de troende kristne fra andre etniske og kulturelle baggrunde. Selv kristologien fik nye ansigter. Den messianske kristologi med rod i jødisk kultur blev suppleret med en logos-kristologi, som lettere knyttede an til et hellenistisk verdensbillede.

Som kristen kirke står vi i stor taknemlighedsgæld til det jødiske folk, hvorigennem evangeliet er blevet formidlet

135

til os i dag, men i teologisk henseende

gennem islam. Med deres nyerhvervede

er vi ikke bundet af jødisk geografi, idi-

kristne tro kan de synge, bede og læse i

omer, normer eller traditioner.

skriften på deres eget modersmål: Gud

Ligesom i den tidlige kirke må fremtidens kristendom i Danmark fastholde et taknemlighedsforhold til vores sto-

taler deres sprog! Betydningen af denne anerkendelse af iraneres eget sprog og kultur kan ikke overvurderes.

re kulturbærende kirkefædre som fx

Men heri ligger måske også årsagen til,

Luther og Grundtvig, som har været

at det kun i begrænset omfang er lyk-

definerende for den kristendom, som

kedes at inkludere andre sproggrupper

vi bygger på i dag. Men i en verden i

og kulturer i folkekirkens menigheds-

forandring må vi ikke lade os begrænse

og gudstjenesteliv. Ofte har de folkekir-

af deres stedlige kulturelle udtryk, hvad

kelige menigheder ikke formået at give

enten der er tale om den germanske lu-

rum til migranter på grund af de sprog-

therdom eller den danske grundtvigia-

lige, kulturelle og konfessionelle barri-

nisme.

erer. Også de ny-døbte iranere vil leve

I praksis er det imidlertid i folkekirken mange steder sådan, at der forventes en betingelsesløs assimilation af nye kristne migranter, hvis de vil være en del af vores rummelige folkekirke. Mange nye danskere føler, at det er svært at være en del af folkekirken, hvis man samtidig har et behov for at bibeholde noget af sin særegne kulturelle bagage. Resultatet har været, at migranter danner deres egne menigheder uden for den folkekirkelige ramme.

på lånt tid i folkekirken, hvis ikke de for alvor oplever, at de også får lov at give deres særegne bidrag til folkekirkens fælles liv og gudstjenestefejring.

Hybride identiteter mellem monokulturelle menighedsformer Betydningen af migrantmenigheder er i stigende grad blevet anerkendt af folkekirken i de senere år, ikke mindst i kraft af det større kortlægningsarbejde, som blev afsluttet i 2009 og resulte-

Det skønnes, at mindst 500 asylansø-

rede i udgivelsen Migrantmenigheder.

gere, primært iranere, siden julen 2015

dk med dertil hørende hjemmeside.

har opsøgt kirken i Danmark for at blive døbt. Mange iranere fortæller, at de i kristendommen har oplevet en befrielse fra det religiøse åg og den arabiske kulturimperialisme, som de har erfaret

136

En del af disse migrantmenigheder er ligesom i folkekirken monokulturelle menigheder. Den primære forskel er, at de lever med en diaspora-identitet og

NY MISSION 31

mental orientering mod hjemlandet,

landet dog efterhånden blive svækket,

mens de folkekirkelige menigheder le-

og børnene vil i højere grad orientere

ver i en monokulturel værtsrolle. En kri-

sig mod det nye land. Monokulturelle

tik, der med en vis ret kan fremføres, er,

(migrant)menigheder formår ofte ikke

at det bidrager til den etniske segrege-

at skabe rum for en sådan dynamisk

ring af samfundet i stedet for at opblø-

identitetsproces, men må se ud over

de den. Risikoen kan blive amerikanske

sig selv for at kunne give plads til disse

tilstande. Martin Luther King lagde

processer og til udviklingen af hybride

ikke fingrene imellem, da han påpege-

identiteter. Tilsvarende formår mono-

de, at det var “appalling that the most

kulturelle danske menigheder ofte ikke

segregated hour of Christian America is

at imødekomme og anerkende migran-

eleven o’clock on Sunday morning”.

ters særlige behov, omend migranters

Såfremt der bliver ved med at komme nye tilflyttere fra en migrantmenigheds hjemland, kan den bibeholde sin eksi-

tilstedeværelse tolereres og endog ses som ønskværdig, så længe det sker på danske præmisser.

stensberettigelse som et hjemsted for

Et tæt samarbejde mellem sogneme-

indvandrere i første generation. Hvis

nighed og migrantmenighed kan i

der derimod ikke kommer nye tilflytte-

nogen grad udfylde det vakuum, som

re, fx hvis en væbnet konflikt i hjemlan-

ellers kan opstå imellem dem. I et sogn

det er ophørt og derfor ikke forårsager

på Nørrebro i København, hvor mi-

nye flygtningebevægelser, så vil me-

grationen har kunnet mærkes siden

nigheden med stor sandsynlighed blive

1980’erne, kommer de fleste af børne-

udfordret på sigt. Migranters børn, som

ne i sognets kirkeklub fra hjem, hvor

er født og opvokset i Danmark og har

forældrene er født uden for Danmark

gået i dansk skole, vil sandsynligvis ikke

og kommer i en migrantmenighed. Bør-

føle samme tilhørsforhold til et fælles-

neklubben i kirken opfattes imidlertid

skab, hvis primære sproglige og kultu-

ikke som en tværkulturel aktivitet, men

relle orientering retter sig mod foræl-

ganske enkelt som en lokal sogneaktivi-

drenes hjemstavn.

tet for områdets børn.

Mennesker med migrantbaggrund lever i en konstant indre forhandling mellem oprindelseslandets og ankomstlandets kulturer. I anden og tredje generation vil forbindelsen til oprindelses-

NY MISSION 31

Modeller for menighed i migrationskontekster Der findes i folkekirken et væld af former for organisering af det kirkelige arbejde for og med migranter. I det

137

følgende vil jeg forsøge at skitsere

nævneværdig daglig eksponering for

tre grundtyper, som hver især befin-

hinanden på lægmandsniveau.

der sig på et kontinuum fra minimal integration mellem den danske folkekirkemenighed og migranter til fuld integration mellem hinanden. De benævnes i det følgende som henholdsvis foreningsmodellen,

udvalgsmodellen

og hjulmodellen. Efter en beskrivelse af hver enkelt model argumenteres der for en teologisk nødvendighed af, at menigheder, som befinder sig i kontekster med stor kulturel mangfoldighed, arbejder for at blive inkultureret ind i denne lokale virkelighed. Det fordrer en stræben mod en tværkulturel menighedstænkning tilsvarende den, der kommer til udtryk i hjulmodellen.

Foreningsmodellen I foreningsmodellen danner migranterne deres egen menighed uden for folkekirkens rammer. Migrantmenigheden kan eksistere som et uformelt fællesskab, eller de kan organisere sig som en forening eller et anerkendt trossamfund, afhængigt af deres administrati-

Denne model er udbredt mange steder.

Den er udtryk for, at migranter tolereres, og at der hersker en vilje til at give plads til, at migranter kan udøve deres kristentro inden for deres egen kulturelle ramme. Samtidig er modellen udtryk for en lav grad af integration og fælles forpligtelse. Nogle gange opstår der konflikter omkring oprydning, rengøring eller brugen af kirkens faciliteter, og der aftales som regel restriktioner om fx støjniveau eller brug af røgelse. Den danske menighed fastholder sin forrang til brug af kirkens faciliteter, som migrantmenigheden følgende må indrette sig efter. Ofte betyder det, at migrantmenigheden må holde gudstjenester om lørdagen eller søndag eftermiddag, og hvis der en gang imellem er særlige aktiviteter i sognemenigheden på disse tidspunkter, må migrantmenigheden aflyse sin gudstjeneste eller flytte den til et andet lokale eller en anden lokalitet.

ve kapacitet. Migrantmenigheden har

Det er tydeligt, at sognemenigheden

således særskilt økonomi, men låner

i denne model agerer vært, mens mi-

måske lokaler i en sognekirke eller et

grantmenigheden er gæst. Fællesska-

missionshus. Der kan forekomme lej-

bet mellem de to menigheder bærer

lighedsvise fællesarrangementer, men

præg af dette magtforhold, idet præ-

ellers sameksisterer danskernes og mi-

misserne for samarbejdet primært defi-

granternes menighedsfællesskaber side

neres af værtsmenigheden.

om side som autonome enheder uden

138

NY MISSION 31

Udvalgsmodellen

i et afgrænset segment af menigheden,

I flere og flere sogne og kirkelige or-

nemlig i særskilte arbejdsgrene for de

ganisationer opstår der en særskilt

særligt tværkulturelt interesserede. An-

arbejdsgren for tværkulturelt arbejde

dre i menigheden, som ikke ønsker be-

inden for den formelle organisations-

røring med det tværkulturelle, kan i vid

struktur. I en kirkelig organisation kan

udstrækning undgå det. Menighedens

det organiseres som et særskilt tværkul-

centrale fællesskab ved hovedgudstje-

turelt arbejdsområde, fx Internationalt

nesten påvirkes kun i et vist omfang, fx

Kristent Center under Indre Mission. I

i form af tolkning af gudstjenesten eller

en sognemenighed etableres det ofte i

tekstlæsninger på andre sprog. Oftest

form af et arbejdsudvalg under menig-

sker ændringer på den danske menig-

hedsrådet. Eksempler på sidstnævnte er

heds præmisser.

Brønderslev Kirke og Nørrelandskirken i Holstebro.

Denne model har visse fordele og er ofte det mest realistiske bud på et

I udvalgsmodellen er det tværkulturelle

skridt videre end foreningsmodellen. I

arbejde finansieret via kirkekassen og

lokalsamfund, hvor migranter kun ud-

eksisterer på linje med andre arbejds-

gør en begrænset del af befolkningen,

grene, fx ungdomsarbejde eller musi-

vil den have sin berettigelse.

karbejde. Aktiviteter holdes som regel som særskilte aktiviteter i løbet af ugen

Hjulmodellen

med fx venskabsmiddag, sprogcafé,

Den tredje og mest integrerede model

kvindeklub og meget andet. Nogle ste-

mødte jeg for første gang ved et besøg

der er der foruden de diakonale tiltag

i en tværkulturel menighedsplantning

også menighedssamlinger med kristent

i det nordlige Amsterdam. Siden hen

indhold, fx bibelstudie eller menigheds-

har jeg blandt andet haft stor gavn af

møder for særskilte sproggrupper.

at have denne model i baghovedet i

I udvalgsmodellen er lederskabet stadig i udpræget grad på danske hænder.

Kun i begrænset omfang finder det

mit virke som beboerdemokrat i en udpræget multietnisk boligforening på Nørrebro.

tværkulturelle element ind i selve me-

Hjulmodellens styrke er, at den stiler

nighedsrådet eller i vigtige ansættelser

mod en ligeværdig balance og repræ-

som fx sognemedhjælper eller præst.

sentation mellem de forskellige grup-

Selvom det tværkulturelle aspekt ind-

per i menigheden. Ligesom navet i et

optages i sognets liv, så sker dette kun

hjul er det, som ved hjælp af egerne

NY MISSION 31

139

er forbindelsesled til hele hjulet, på

ring hver eller hver anden søndag. Der

samme måde vil en tværkulturel leder-

er i en sådan menighed rum for indivi-

gruppe med bred repræsentation af de

ders dynamiske integrationsprocesser

forskellige sproglige og etniske grup-

og hybride identiteter, fordi man hele

per kunne holde sammen på trådene

tiden kan bevæge sig mellem de for-

i en mangfoldig menighed. Her er det

skellige niveauer. De fleste vil formo-

vigtigt at være opmærksom på, at de

dentlig få deres indgang til en sådan

personer, der vælges som repræsentan-

tværkulturel menighed gennem net-

ter for en gruppe, vitterligt også har en

værk og aktiviteter i én specifik sprog-

legitimitet fra deres bagland. Kun hvis

og kulturgruppe. Med tiden vil flere

de har det, vil de kunne fungere som

blive præsenteret for og deltage i det

gate-keepers ind i det bredere etniske

brede tværkulturelle fællesskab.

eller kulturelle miljø, som de repræsenterer.

Når mennesker af meget forskellige baggrunde går ind i en forpligtende

Hjulmodellen giver rum for både sær-

relation i et tværkulturelt fællesskab,

egne sproglige og kulturelle fællesska-

så vil der uundgåeligt finde en række

ber, som fx kan samles i løbet af ugen,

kulturelle forhandlinger sted: Hvilke(t)

men fastholder samtidig vigtigheden af

sprog skal benyttes ved den fælles

det brede tværkulturelle fællesskab, fx

gudstjeneste? Hvilken musik og hvilke

udmøntet i en fælles gudstjenestefej-

instrumenter skal benyttes? Hvor lang

140

NY MISSION 31

skal gudstjenesten være? Hvilke litur-

indflydelse, ligesom forskelle i social

giske elementer skal bære gudstjene-

status truede enheden. Formaningen

sten? Hvordan skal balancen mellem

om at fastholde menighedens enhed

planlægning og spontanitet være? Osv.

(unity) var ikke et argument om, at alle

Hvis denne forhandling sker på én gruppes præmisser, så vil resultatet nemt skævvrides i dennes favør, og de

nu skulle være ens (uniformity), men derimod at enheden skulle sikres midt i forskelligheden (unity in diversity).

andre grupper vil blive skubbet ud i pe-

I den Katolske Kirkes migrationsteolo-

riferien. Ved en organisering af en me-

giske dokument fra 2004, Erga migran-

nighed med inspiration fra hjulmodel-

tes caritas Christi siges det med et citat

len må de involverede være sig bevidst,

fra Pave Johannes Paul II:

hvem der sidder som de privilegerede, og hvem der ikke gør. De privilegerede må følgelig være parat til at give afkald på kontrol. I en dansk kontekst gælder dette ofte den danske sognemenighed.

Migrations offer individual local Churches the opportunity to verify their catholicity, which consists not only in welcoming different ethnic groups, but above all in crea-

Migration er en væsentlig teologisk

ting communion with them and

grundtanke i ethvert kristent menne-

among them. Ethnic and cultural

skes identitet: Vi er alle fremmede og

pluralism in the Church is not just

udlændinge på jord, siges det (1 Pet

something to be tolerated because

2,11; Heb 11,13ff). Når det gælder vores

it is transitory, it is a structural

jordiske borgerskab, påtager vi os roller

dimension. The unity of the Church

i forhold til hinanden som henholdsvis

is not given by a common origin

gæst og vært. I Guds Rige derimod er

and language but by the Spirit of

vi alle gæster, mens det er Gud, som er

Pentecost (s. 103).

værten, der inviterer os ind i sin husholdning (Ef 2,11). Denne grundtanke skinner igennem i hele Ny Testamente.

I et pluralistisk samfund er tolerance ikke tilstrækkeligt. Det er uambitiøst alene at stræbe mod passiv sameksi-

Vi læser ydermere i Paulus’ breve om,

stens. Og hvad mere er, det strider mod

hvordan de nye mangfoldige menighe-

den teologiske fordring, som evangeli-

der blev formanet til at enes og undgå

et stiller os i. Når samfundet omkring os

splittelser. Den privilegerede jødekrist-

er pluralistisk, er det ikke tilstrækkeligt

ne gruppering stod i et spændingsfor-

for en kristen kirke, som lever med en

hold til de hedningekristnes stigende

vision om Guds Riges grænseoverskri-

NY MISSION 31

141

dende og inviterende karakter, at ope-

en proces, hvor vi bevæger os fra kul-

rere monokulturelt.

turel ensartethed mod større kulturel

I folkekirken er Kolding International Congregation og det tværkulturelle arbejde i Kolding Provsti formodentlig det bedste eksempel på en organise-

forskellighed. Vi har derfor brug for at genlæse de nytestamentlige tekster med et nyt locus theologicus: migrationsperspektivet.

ring, der ligner hjulmodellen. Menig-

To tendenser har kunnet spores i den

heden beskrives som en økumenisk

danske virkelighed. For det første har

menighed på et evangelisk-luthersk

flere kirkelige organisationer i forlæn-

grundlag. Da den blev etableret tilba-

gelse af deres transnationale selvforstå-

ge i 1998, var det den indiske præst,

else engageret sig i en række tværkul-

Kamalesh Biswas, som stod i spidsen

turelle aktiviteter for migranter. Disse

for arbejdet. I dag er der foruden den

kirkelige organisationer har dog for de

danske præst ansat en tværkulturel kir-

flestes vedkommende ikke haft en selv-

kemedarbejder, som selv har filippinsk

forståelse som menighedsdannende,

baggrund. Menighedsrådet, som står

hvorfor de tværkulturelle aktiviteter

for aktiviteterne i det daglige, vælges

kun i ringe grad har resulteret i udvik-

blandt medlemmerne i menigheden.

lingen af tværkulturelle folkekirkelige

Der er således et højt niveau af økume-

menigheder.

nisk og tværkulturel åbenhed, og der

For det andet – og som en delvis følge

tænkes målrettet i, at repræsentation

af det første – har migranter etableret

i menighedsrådet samt ansættelse af

sig i menigheder uden for folkekirken,

medarbejdere afspejler det tværkul-

enten som selvstændige menigheder el-

turelle. Denne menighed kan blive til

ler i tilknytning til andre kirkesamfund.

inspiration for folkekirken i andre dele

Dette skyldes ikke mindst folkekirkens

af landet.

nationale selvforståelse som danskernes kirke, hvilket har gjort det svært for

Konklusion

mange migranter at høre til, samt i no-

Folkekirken stilles i disse år overfor en

gen grad de konfessionelle skillelinjer.

teologisk fordring som følge af global migration og den dertil hørende nye kulturelle mangfoldighed. Det kirkelige landskab i Danmark er ligesom i den tidlige jødiske kristendom inde i

142

Tre modeller for organisering af arbejde for og med migranter blev præsenteret, nemlig foreningsmodellen, udvalgsmodellen og hjulmodellen. I lokale kontekster med høj grad af kultu-

NY MISSION 31

rel mangfoldighed må evangeliet på ny

Folkekirken står med et valg. Hvis ikke

inkultureres med denne mangfoldig-

vi vil ende som en monokulturel kirke

hed for øje. Det er med andre ord en te-

i et mangfoldigt samfund, så må vi fra

ologisk nødvendighed, at der tilstræbes

vores position som majoritetskirke ak-

udvikling af menighedsmodeller, som

tivt arbejde for at slippe kontrollen og

afspejler den tværkulturelle tænkning,

lade migranter tage mere styring.

der ligger til grund for hjulmodellen.

Søren Dalsgaard, f. 1983, uddannet som teolog i Nairobi og cand. mag. i Afrikastudier fra Københavns Universitet, er koordinator for Folkekirkens Asylsamarbejde og Folkekirkens Mission, under Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Han er formand for beboerforeningen i Mjølnerparken og medlem af menighedsrådet ved Kingo Kirke på Nørrebro.

NY MISSION 31

143

144

NY MISSION 30

Om Ny Mission Ny Mission er en skriftserie, der udgives af Dansk Missionsråd, og udkommer med to numre om året.

Tidligere udgivelser i serien: Tidligere udgivelser i serien 1. Kulturkristendom og kirke – 1999 2. Gudstjeneste og mission – 2001 3. Globalisering og mission – 2001 4. Samarbejde i mission – 2003 5. Mission og etik – 2003 6. Kirke i mission – 2004 7. Religionsteologi - 2004 8. Missionær i det 21. århundrede - 2005 9. Mission og dialog – 2005 10. Mission og penge – 2006 11. Anerkendelse i mission – efter Muhammedkrisen - 2006 12. Diakoni og udvikling i kirke og mission – 2007 13. ”The Next Christendom” – udfordringer fra syd – 2007 14. Teologisk (ud)dannelse i en missional kirke – 2008 15. Evangelisering – missionens fokus - 2008 16. Klimakrisen – hvad ved vi, hvad tror vi, og hvad gør vi - 2009 17. Edinburgh 1910 – 100 år efter. Fra autoritet til autencitet i mission? - 2009 18. Mund og mæle til marginaliserede – Advocacy i kirke og mission – 2010 19. Den pentekostale bevægelse - 2010

NY MISSION 30

145

20. For således elskede Gud verden. – 2011 21. Discipelskab i kirke og mission – 2011 22. Religion og udvikling – 2012 23. Partnerskab i mission – 2012 24. Den mangfoldige kirke: Menighedsformer i Danmark – 2013 25. Grænsegængere. Missionærer, kultur og den moderne verden – 2013 26. Menighedsformer og mission. Den mangfoldige kirke 2 – 2014 27. Religionsfrihed og religionsforfølgelse – 2014 28. Bæredygtigt volontørarbejde – 2015 29. Kristent vidnesbyrd i en multireligiøs verden 30. ”Jeg var fremmed, og I tog jer af mig. Flygtningekrisen og kirkens ansvar.

146

NY MISSION 30

Migration og mission Migrationer præger den tid vi lever i. Migrationer indebærer både svære problemer og spændende udfordringer. Migranter bærer deres religion med sig, og det fører til nye møder mellem tilhængere af forskellige religioner og til nye møder mellem kristne fra forskellige kirkeretninger. Tidligere var ydre mission – forstået som tværkulturel mission – noget, som foregik langt fra Danmark, i Afrika og Asien, men i dag er ”missionsmarken” kommet til Danmark, og det udfordrer de gamle missionsselskaber til at tænke nyt.

Migrantmenigheder med forskellig kulturel og konfessionel baggrund er blevet en del af den kirkelige virkelighed i Danmark, og gammeldanske menigheder møder nydanske menigheder. Og nogle af disse menigheder ser det også som deres opgave at drive mission i Danmark. Alle kirker, både folkekirker og frikirker, og alle missionsselskaber og andre kristne organisationer må i dag reflektere over de nye udfordringer og tage ved lære af hinandens erfaringer.

Abonnement på Ny Mission eller enkeltnumre kan bestilles hos: Dansk Missionsråd Peter Bangsvej 1D • 2000 Frederiksberg Telefon 3916 2777 • E-mail: dmr@dmr.org