Danmarks Biblioteker nr. 4, 2020

Page 10

D E B AT

Digital overbygning Blålys eller nyt strategisk rum? Hvordan er formen? Kræver sommerens CB-aftaler og aktuel digital udvikling et nyt mere avanceret maskinrum - et strategisk rum fælles med partnere og spillere uden for sektoren, spørger Tønders og Vardes bibliotekschefer. Spørgsmålet er, om den nationale og kommunale strategi måske bedst ekspliceret ved de nye CB-aftaler i virkeligheden overser en række blinde vinkler, der bunder i, at vi har svært ved at give slip på de vante strukturer – de strukturer, der gennem mange år har været afgørende for udviklingen af landets biblioteker, og som vi er mange der genkender som ‘det sammenhængende biblioteksvæsen.’ Hvordan ser denne sammenhæng reelt ud, når vi har fokus på den digitale overbygning? Sidder vi fast i et forældet mindset?

ANDREW CRANFIELD

PETER LINDGAARD

Leder af Biblioteker og

Biblioteksleder i Varde

Kulturinstitutioner i Tønder

D

et har været et par spændende år i dansk biblioteksvæsen. I 2019 skiftede den digitale infrastruktur hænder fra staten til kommunerne, DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) blev overflyttet til Det Kgl. Bibliotek, og der blev givet håndslag til arbejdet med en national læsestrategi. I 2020 så foreningen Det Digitale Folkebibliotek (FDDF) dagens lys på grundstenene af DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), og i forsommeren blev de nye rammeaftaler for landets centralbiblioteker indgået med staten (omtalt side 8, red). På den korte og lange bane er der tale om, at det samarbejdende biblioteksvæsen eksisterer endnu – men hvordan er formen? Er der brug for at justere fjernlyset?

Traditionelt og ifølge loven er den vigtigste opgave for centralbibliotekerne at sikre fri og lige adgang til viden via materialeoverbygningen – et statement der er lige så vigtigt nu, som det altid har været. Spørgsmålet er, hvilke forestillinger vi har, og hvordan vi tror, vi kan leve op til denne noble målsætning i en digital og fragmenteret tidsalder. Bibliotekerne står i en brydningstid, og det har de gjort længe. Den digitale transformation trænger sig på. Mange attraktive digitale medietilbud skyder frem – ebøger, aviser og tidsskrifter, netfilm, podcast, musik, online spil og masser af streaming.

10

Rammeaftalerne for Centralbiblioteksvirksomhed 2021-2024 er præcis det, de siger – rammeaftaler. Umiddelbart er det svært at udlede noget konkret mht. den digitale overbygning. Bl.a. står der: ..“udviklingsarbejdet og dermed udbygningen af særligt den digitale overbygning vil fortsætte mange år fremover i takt med øget digitalisering, nye platforme og formidlingsmuligheder.” Desuden slås der til lyd for at indgå relevante partnerskaber på det fysiske og digitale område. Den digitale verden er med sine personificerede platforme, avancerede rettigheder, algoritmer og distributionsmuligheder langt mere dynamisk end den analoge, og trods den vigtige betydning folkebibliotekernes solide formidlingsmuskler hidtil har haft for det moderne velfærdssamfund, er risikoen for en snigende disruption efterhånden til at få øje på. Verden omkring os fusionerer og samskaber – der opstår nye intelligente fødekæder og forretningsmuligheder i spændet mellem markedet og borgeren. De digitale medier og forbrugerne smelter sammen gennem kontrakter, abonnementer og tilbud, hvor markedet og forbrugeren indbyrdes samordner og afstemmer behov og priser. Mikroøkonomien slår igennem på en måde, der udfordrer bibliotekernes højt besungne gratisprincip. I Danmarks Biblioteker nr. 1 2020 skrev dansk biblioteksvæsens grand old man Jens Thorhauge: “Det ligger lige for, at Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og forskningsbiblioteksforeningen DFFU intensiverer samarbejdet om at opstille fælles bindende strategiske mål. Sker det ikke, vil bibliotekernes fælles position blive svækket”. Kloge ord, og måske er det i en alliance som denne, at man skal forsøge at indkapsle bibliotekernes nye strategiske rum. Hvad er den digitale overbygning for en størrelse, og hvordan kan en bred kreds af interessenter spille ind til gavn for lånerne,


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.