INTERVIEW
Hovedbibliotet i Dragør. Foto: Torben Stender/Dragør Nyt
Dragør vedtager biblioteksstrategi
Fremtidens bibliotek skabes med borgerne Biblioteket er relationer – ikke blot en bygning. Vi er til for alle – vi har fri og lige adgang til bibliotekets ressourcer. Et ambitiøst bibliotek er en investering i et bedre lokalsamfund. På Dragør Bibliotek bibliotek er vi ambitiøse, og det ønsker vi afspejlet i biblioteksstrategien inddelt i fire temaer: • Det lokale • Det nationale • Det digitale • Og verden
D
ragør har siden efteråret 2019 arbejdet med udvikling af et forslag til biblioteksstrategi. Biblioteksstrategien har i forsommeren været ude i offentlig høring og skal behandles politisk i august måned. Herefter skal man udarbejde handleplaner på baggrund af strategien. Henriette Ritz Kylmann, leder af Dragør Bibliotekerne i knap fire år, giver et indblik i, hvordan strategien skal møde dagens udfordringer og i den tankegang, som skal sikre et stærkt bibliotekstilbud i fremtiden samt processen forud for dens vedtagelse her i august 2020.
Afsæt og ambition Voksende individualisering, digitalisering og globalisering ændrer samfundet og bibliotekerne, hvis rammer og fokus de sidste 10-20 år har set en markant nyudvikling fra et fortrinsvis fysisk og samlingsbaseret bibliotek til lokalsamfundets fælles sted for kultur, viden og læring. Et i voksende grad fysisk mødested omkring litteratur, læsning og folkeoplysning på nye platforme 22
samt et stadigt stigende digitalt videnscentrum. Den udvikling er sammen med kommunens kultur- og fritidspolitik, “Det hele menneske 2017-2020” og kommunens “Politik for et aktivt medborgerskab i Dragør Kommune”, afsættet for den nye strategi, som bibliotekslederen venter sig meget af.
Strategien taler om et ambitiøst bibliotek, hvad lægges der i det? - Dragør Bibliotekerne har ikke tidligere haft en biblioteksstrategi. Det ambitiøse ligger i involveringen af borgerne i skabelse og udmøntningen af strategien. Vi er borgernes bibliotek, og det skal afspejles i strategien og efterfølgende handlinger. Biblioteket og medarbejderne viser vejen til relationelle fællesskaber. For os måles velfærd i relation, fællesskaber og samarbejder både inden og uden for kommunen. Dragør kommune er en del af verden, og det ses i den håndfaste tilgang til FNs Verdensmål, som en del af strategien. Så de ambitioner vi har, bliver en ambitiøs investering i både bibliotekerne og lokalsamfundet. Biblioteksstrategien peger på otte verdensmål, hvor man kan gøre en forskel: Nr. 3: Sundhed og trivsel, Nr. 4: Kvalitetsuddannelse, Nr. 5: Ligestilling mellem kønnene, Nr. 9: Industri, innovation og infrastruktur, Nr. 10: Mindre ulighed, Nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, Nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion samt Nr. 17: Partnerskaber for handling.
Tilgængelighed og medbetjening Når det eksempelvis gælder det første mål, vil Dragør Bibliotekerne bl.a. etablere fællesskaber, der medvirker til at fremme mental sundhed og trivsel som i de eksisterende Romanklubber,