I N T E R N AT I O N A LT
COLOURBOX Foto: Colourbox
BERETNING FRA SEATTLE UW iSCHOOL OG EN BIBLIOTEKSODYSSÉ TIL USA Med “Set fra Seattle” har Rolf Hapel de sidste par år rapporteret om USA til Danmarks Bibliotekers læsere. I dette essay får vi fortællingen om to år ved et af verdens mest velstimerede universiteter, en USA-odyssé, online/præsensundervisning og bibliotekernes aktuelle udvikling og samfundsopgaver.
D
a jeg i foråret 2017 blev kontaktet af Harry Bruce, rektor på Information School ved University of Washington, var jeg ikke klar over, at det skulle blive anledning til en markant forandring af mit liv.
To år på UW i Seattle Harry Bruce tilbød mig en mulighed for at arbejde på universitetet i Seattle som såkaldt ”Distinguised Practitioner in Residence” med professortitel og -løn i en to-årig periode med start efter sommerferien 2018. Umiddelbart var jeg selvfølgelig smigret over interessen, men tilbøjelig til venligt at afslå. Vi havde i Aarhus åbnet Dokk1 et par år tidligere og et byrådsvalg stod for døren med alt, hvad det indebar af pligter for en forvaltningschef, interaktion med nyt kulturudvalg og måske ny rådmand, ny politikproces og meget mere.
24
På den anden side kunne der jo ikke ske noget ved at lytte til forslaget, og vi aftalte derfor at mødes i august 2017 i København, når repræsentanter for UW iSchool alligevel var i Danmark til konference. Min eventyrlyst blev vakt, og da jeg allerede havde et forhåndskendskab til Seattle efter en del besøg i forbindelse med vores samarbejde med Bill og Melinda Gates Fondens “Global Libraries initiativ”, var jeg klar. Det kom jeg ikke til at fortryde.
Ny adresse, ny arbejdsplads Sommeren 2018 flyttede jeg til Capitol Hill i en god lejlighed med et prisniveau som København, tagterrasse med udsigt over Lake Union og Cascade Mountains i horisonten. Kvarteret er en blanding af trendy art-scene og restauranter i den midt/sydlige del, hvor den autonome zone blev etableret under de nylige uroligheder i forbindelse med mordet på George Floyd. Mit na-