A K T U E LT
Bibliotekerne under normalisering Til borgernes åbenbare tilfredshed startede bibliotekerne genåbning i dagene 18. til 22. maj. Først for hjemlån siden for brug af bibliotekets rum og faciliteter. Dog i forskellig takt landet over afhængigt af lokalt smittetryk og kommunale beslutninger. Silkeborg Bibliotek åbner efter corona nedlukningen. Foto: Arkiv.dk
Nogle steder har man således valgt bl.a. ikke at give fuld adgang til pc-brug mv. En tilsvarende normaliseringsrytme ses for resten af samfundet. Forsamlingsforbuddet blev lettet i juli selvom steder som diskoteker og natklubber fortsat er ramt. Der skal stadig holdes afstand og sikres god håndhygiejne. Aktuelt anbefaler Sundhedsstyrelsen brug af mundbind i den kollektive trafik, når der er trængsel, og i skrivende stund afventes udmelding om fase 4 i genåbningen af Danmark. Regeringen mødes med Folketingets partier om sagen 12. august 2020, hvor det igen stigende antal af smittede og forsamlingsforbuddet drøftes.
■ Helt grundlæggende er bibliotekerne meget tilfredse med de retningslinjer og anbefalinger myndighederne har givet for genåbningsvilkår og -takt på baggrund af bl.a. konferering med biblioteksorganisationerne herunder Danmarks Biblioteksforening, oplyser Michel Steen-Hansen, direktør i DB. Enkelte borgere har dog studset over forskellene i adgang til deres biblioteker sammenholdt med andre kommuners og har derfor kontaktet DB. ”Der kan enkelte steder fortsat opleves store forskelle alt afhængigt af den lokale smittesituation”, gør DB-direktøren opmærksom på.
Foto:Thomas Evaldsen
Bogforum udsættes til 2021 Bogforum 2020 aflyses. Baggrunden er COVID-19 situationen og naturligvis også frameldinger fra udstillere. Man har nu vedtaget at satse på Bogforum 2021 med deltagelse af en samlet bogbranche, og naturligvis den store biblioteksstand: Danmarks Biblioteker.
4
Teamet og standens støtter tager i begyndelsen af det nye år fat på at skabe et super program for 2021 til alle bogelskere og det store antal biblioteksbesøgende, der hvert år lægger turen forbi Bogforum og standen. Arkivfoto
Den 5. august oplyste Bogforum, at Danmarks største litterære event og en af årets vigtigste begivenheder for bogen generelt, udsættes til 5.-7. november næste år. ”Vores højeste prioritet vil altid være at kunne tilbyde læserne en stor og positiv oplevelse med litteraturen i centrum, og selv om vi reelt kan afholde et trygt og sikkert Bogforum, der overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer, så har der været en del nervøsitet og usikkerhed, og Bogforum ville ikke kunne blive den årlige fest, vi kender. Derfor arbejder vi i stedet på en række mindre aktiviteter med bogen i centrum i løbet af efteråret, blandt andet uddelingen af Årets Debutantpris.” Hold dig orienteret på bogforum.dk.
■ Det er beklageligt, ærgerligt – men forståeligt. Bag Bogforums stores biblioteksstand, Danmarks Biblioteker, står 18 kommuners biblioteker i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og med støtte fra Forbundet Kultur & Information og HK m. fl. De 18 bibliotekers fælles Bogforum-team, der forbereder og gennemfører standens store sceneprogram med aktuelle kulturdebatter og forfattermøder, var kommet rigtig langt i planlægningen af aktiviteter, der nu afblæses.
På gensyn til Bogforum 2021, der afholdes 5. - 7. november.