B I B L I OT E K S U DV I K L I N G
Nye CB-aftaler med fælles vision og temaspor En fælles vision og tre nye udviklingsspor og pejlemærker danner grundlag for centralbiblioteksvirksomheden i perioden 2021-2024.
S
lots- og Kulturstyrelsen og landets centralbiblioteker indgik i sommer en ny rammeaftale for 2021-2024. Modsat tidligere indgår parterne denne gang en samlet rammeaftale, hvor fokus er markante kulturpolitiske temaspor, en tydelig materialeoverbygning og et styrket samarbejde mellem landets folkebiblioteker. Centralbibliotekerne i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte underskrev 1. juli en ny rammeaftale med Slotsog Kulturstyrelsen. Den fælles vision er at omsætte det nationale fokus til lokale indsatser og samle de danske folkebiblioteker bredt om markante og aktuelle udviklingsspor til gavn for borgerne.
Det giver de seks centralbiblioteker muligheden for at igangsætte samarbejder, analyser, udarbejde understøttende og udviklende tiltag på tværs af alle landets 98 kommuner og deres folkebiblioteker med det blik for øje at bidrage med det, de enkelte biblioteker har brug for, og som det er svært at løfte i hver enkelt kommune. Disse nye tiltag vil ske i tæt dialog med landets folkebiblioteker. Opgaven koordineres blandt andet via sitet centralbiblioterkerne.dk.
Politisk prioriterede temaspor som pejlemærker
Fra metode til indhold
Kulturministerier Joy Mogensen har prioriteret tre temaspor for biblioteksudviklingen i de første to år af den kommende aftaleperiode. De tre temaspor er: “Glæden ved sprog, litteratur og læsning”, “Kultur for alle” og “Borgeren i den digitale transformation”.
I den nuværende rammeaftale for årene 2016-2020 er der mål for henholdsvis kompetenceudvikling og koordinering, facilitering og faglig sparring som kerneopgaver. Det har fungeret godt, men den nuværende aftale har også haft et bredere sigte med en stor variation af indsatser. Med de nye temaspor som kerneopgave sikres et fagligt og indholdsmæssigt fokus med mulighed for at arbejde i dybden med temaerne. Ligesom der skabes grobund for at bygge oven på allerede velafprøvede erfaringer i folkebibliotekerne og skalere og styrke dem til et niveau, hvor vi kan tale om nationale indsatser.
Med temasporet “Glæden ved sprog, litteratur og læsning” bygges der videre på bibliotekernes indsatser og samarbejde om at åbne og invitere borgerne ind i litteraturens verden og særlige indsatser målrettes børn. Temasporet “Kultur for alle” skal bredt rumme målgrupper, for hvem litteraturen, fællesskabet og miljøet omkring biblioteket ikke umiddelbart er en del af hverdagen. Der sættes fokus på bibliotekernes arbejde med underrepræsenterede grupper i samfundet og i brugen af biblioteker – herunder vil der være et særligt fokuseret forløb for psykisk sårbare unge. Temasporet “Borgeren i den digitale transformation” understøtter både borgerne og bibliotekerne i de gennemgribende teknologiske forandringer og kulturelle ændringer, der præger den tid, vi lever i.
Styrket fokus på centralbiblioteksstrukturen – velkendte temaer for folkebibliotekerne De politisk prioriterede temaspor viser den politiske kurs for den nationale biblioteksudvikling og er samtidig en ny kerneopgave i den netop indgåede aftale. De fleste biblioteker kan nikke genkendende til, at netop disse temaer allerede fylder i den lokale dagsorden og i bibliotekernes opgaver. Det er ikke læsning, flere brugergrupper eller digital mønstring, der som sådan er nyt – det nye er, at kulturministeren går ud og udpeger en retning for de nationale midler. At bibliotekerne allerede er godt i
8
gang styrker og bekræfter bare indsatsen, udviklingen og legitimiteten i de spor, der lægges i sektoren. Det betyder, at centralbiblioteksstrukturen nu får mandat til at agere nationalt på en ny måde.
Centralbibliotekerne får således til opgave at omsætte de politisk prioriterede og målrettede temaer til indsatser, hvor folkebibliotekerne har en stærk rolle at spille i samarbejde med hinanden og med andre aktører. Centralbibliotekernes arbejde for hele landets biblioteker har nu kulturpolitisk opbakning og bevågenhed, og strukturen rækker flere år frem i tiden.
Tydelig materialeoverbygning Materialeoverbygningen er den anden og mere velkendt kerneopgave i rammeaftalen. Dét, at staten prioriterer at stille både digitalt og fysisk overbygningsmateriale til rådighed, har i virkeligheden til formål at understøtte, at alle borgere i landet skal have lige ret til litteratur uanset hvor smal eller specifik det måtte være med henblik på oplysning, viden og kulturelle oplevelser. Målet er denne gang, at denne service i langt højere grad bliver synlig – både for biblioteker og borgere. Materialeoverbygningen skal i den kommende periode derfor være langt bedre formidlet, og samtidig skal det være mere gennemskueligt, hvad den omfatter, så folkebibliotekerne ved, hvad de kan forvente
