Danmarks Biblioteker nr. 5, 2020

Nr 5. 2020

DANMARKS BIBLIOTEKER

LÆS i KØBENHAVN: Fremtidens børnebibliotek Kulturordførere: Indspark til ny kulturpolitik • KL: Kultur for flere!

Laila Kildesgaard: Transparens, balance og kvalitet - DBC ejerskift Ballerup: Verdensmål som hverdagsmål – rykker det • CB-replik Leder: Bibliotekerne er borgernes indgang til Verdensmålene

LEDER Forside: LÆS – København har flyttet Hovedbibliotekets børnebibliotek på 2. sal og skabt ny Børneetage. Foto: Københavns Biblioteker

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 24 årg., nr. 5. 15. oktober 2020 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6. 10. december 2020 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan.

E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk.

Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk Kailow Graphic A/S Denne tryksag er produceret under standarderne: DS 49001 CSR – ISO 14001. Miljø - ISO 9001.

Kvalitet - OHSAS 18001 Arbejdsmiljø

Oplag Distribueret 1.430 + 670 til anden uddeling ifølge Dansk Oplagskontrol ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, politisk næstformand – vakant, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand.

Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

BIBLIOTEKERNE ER BORGERNES INDGANG TIL VERDENSMÅLENE Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening At bibliotekerne spiller en afgørende rolle i at skabe læselyst, står vist efterhånden klart for alle. Ligesom der ude i den kommunalpolitiske verden breder sig en opfattelse af, at bibliotekernes potentiale er stort og centralt i den kommunale udvikling.

Men i en stadig mere globaliseret verden er bibliotekernes rækkevidde endnu større.

Biblioteket et det helt oplagte sted at skabe den folkelige forankring i FN Verdensmål.

På bibliotekerne har vi arbejdet med målene, allerede inden de blev vedtaget. I vores verdensorganisation IFLA arbejdede vi målrettet på at få bibliotekernes rolle skrevet ind. Det lykkedes flere steder, og særligt med mål 16.10 om at sikre alle adgang til information som en forudsætning for udvikling.

Men bibliotekets rolle er mangfoldig i målet om en bedre verden. Det er også baggrunden for at Danmarks Biblioteksforening skabte DB2030 netværket med flere af de store verdensmålsorganisationer som CONCITO og Verdens Bedste Nyheder sammen med en række biblioteker og biblioteksorganisationer. Sammen har vi lige afholdt en stor konference Verdens Bedste Løsninger, som du kan læse om her i bladet og se mere om på db.dk.

Det handler lige nu om at skabe fokus omkring det, at bibliotekerne kan være borgernes indgang til verdensmålene. Bibliotekernes potentiale rummer nemlig en stor kraft i at facilitere partnerskaber. Det gør vi nationalt og globalt. Men særligt lokalt er mulighederne vide, både fordi bibliotekerne er vandt til at være centrale i samarbejderne mellem civilsamfund, foreninger, virksomheder, den offentlige sektor og alle de borgere der bruger bibliotekerne. Mange borgere ønsker også at deltage og involvere sig i at skabe en bedre verden og arbejde med FN’s verdensmål. For alle parter kan bibliotekerne være den lokale aktør som understøtter og skaber handlekraft.

Bibliotekets rolle er meget mere end adgangen til kultur og læsning. Biblioteket er som folkeoplysnings- og vidensinstitution en indgang til alle verdensmål. Biblioteket skal if. loven formidle offentlig information men også information om samfundsforhold. Information, viden og fakta er den ene del af opgaven omkring verdensmålene, og biblioteket som proaktiv spiller, der med initiativer, facilitering og borgerinddragelse kan medvirke til konkrete handlinger og forandringer – er en anden del.

Biblioteket kan både bidrage til at understøtte borgernes læsefærdigheder og indsigt, samt til demokratiforståelse – og som lokalt frirum for debatter og meninger være relationsskaber mellem borgere og institutioner. Det kan være via traditionelle redskaber men også f.eks. med et makerspace, et samarbejde med lokale aktører eller med kultur, viden og læring at klæde fremtidens borgere og beslutningstagere på.

For at verdensmålene kan realiseres, må borgerne inddrages, så der skabes en forståelse af og et ejerskab til verdensmålene. Derfor vil vi i samarbejde med borgere og partnerskaber gøre FN’s verdensmål borgernære og forståelige. Det er vores ambition at omsætte verdensmålene til virkelighed ved at gøre dem til hverdagsmål. Sammen vil vi ændre måden, vi gør tingene på, og på sigt skabe en mere bæredygtig adfærd hos os selv og borgerne.

På bibliotekerne har vi kompetencer og erfaringer med formidling, oplysning og kommunikation med borgere, derfor påtager vi os et ansvar med videreformidlingen af verdensmålene. Danmarks Biblioteksforening vil sammen med DB2030 netværket gerne går foran med at skabe ”Bibliotekernes verdensmålserklæring”, som vi i løbet af efteråret inviterer alle der arbejder med verdensmål med ind i.

INDHOLD Udover debat om corona, klima og velfærd fylder dansk kuturpolitik fortsat meget i medierne. Kulturordførerne Henrik Møller (A) og Birgitte Bergman (C) – begge Helsingørfolk – kommer med hver deres indspark til en eventuel ny dansk kulturpolitik.

KL er blevet eneejer af DBC. Direktør Laila Kildesgaard fortæller om ejerskift og udfordringer og om KOMBIT, som nu har bestilleropgaven. Leif Andresen behandler i en artikel om DBC og den nationale infrastruktur hele forhistorien og udviklingen lige nu. Hvorfor er det vigtigt at diskutere kultur som velfærd? Pia H. Friis rapporterer fra den digitale KL Kulturkonference 2020: Der skal satses på Kultur for flere – forskellige!

Hvordan opgør vi effekten af et bibliotek, tal kan ikke stå alene – Roskilde-projekt er på sporet af et mere nuanceret sprog.

Og centralbibliotekarerne har en replik til de seneste debatindlæg om digitalisering og overbygning. God læselyst.

Hellen Niegaard

2

Leder

4

Fra Verdensmål til hverdagsmål, konference

5

Nyhedsklip - Danmark vildeste bålhistorie - Klassiker 2020 Ole Lund Kirkegaard - Think the Unthinkable – EBLIDA - Store Litteraturevents i september - Masser af litteratur på vej

6

Tre idéer og et par indspark til en ny dansk kulturpolitik Henrik Møller

8

Flere vigtige fokusområder skal løfte kulturen i en ny kulturpolitik Birgitte Bergman

9

V og K holder hånden under folkebibliotekerne

10

Fremtidens børnebibliotek hedder LÆS Sanne Caft, København

13

Milliarder til svensk kultur og kulturudvikling

14

Replik fra centralbibliotekarerne Thomas Angermann og Pernille Schaltz

16

Kultur for flere (forskellige!)

KL Kulturkonference 2020 Pia H. Friis

18

Hvordan opgør vi effekten af biblioteket?

Nyt Roskildeprojekt

20

Biblioteket, loven & fællesskabet: DBC og den nationale biblioteksinfrastruktur på kommunale hænder Leif Andresen

24

Målet er transparens, balance og kvalitet Interview med direktør i KL Laila Kildesgaard Hellen Niegaard

27

Årsstatistikken for 2019: Justering af biblioteksudgifter pr. indbygger Leif Andresen

28

...6-9

Ballerup Bibliotekerne gør aktivt Verdensmål til hverdagsmål

...28

Ny håndbog til skole og bibliotekers samarbejde om læsebånd

... 30

30 Lyst til læsebånd i hele landet Lisbet Vestergaard 32 Biblioteksvagten version 2020 Pernille Schaltz 34 IFLA Transformation 2020 Knud Schulz

>

OBS - Artiklen i DB nr. 3, 2020, “Det spøger stadig i Roskilde #2” om Ghost Walk i Roskilde er skrevet af Tonny Erik Larsen, specialist ved Roskilde Bibliotek og Borgerservices Team Viden og Oplevelser, der også står bag hovedfoto og grafik, og ikke som anført af hans kollega Maria Do Carmo Lohse.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 5

Verdensmål i et lokalt strategisk perspektiv – rykker det?

Ravindar Kaur-Pedersen og Thomas Sture Rasmussen

To kulturordførere byder ind med forslag til ny kulturpolitik

A K T U E LT

Fra Verdensmål til hverdagsmål Hvordan arbejder man med verdensmålene, når man er et folkebibliotek? Og hvorfor er det relevant?

De spørgsmål stod øverst på programmet, da den danske bibliotekssektor 30. september satte sig for at styrke arbejdet med verdensmålene.

Som adgang til viden for mange borgere og omdrejningspunkt for borgerinddragelse er bibliotekerne en stærk spiller i arbejdet med verdensmål. Det ansvar tager bibliotekerne naturligt på sine skuldre ved bl.a. at lave udstillinger, møder, makerspaces og arrangere forløb til at understøtte STEM-fagene og klæde fremtidens beslutningstagere på gennem kultur, viden og læring.

Næsten 50 biblioteker og en række organisationer deltog i konferencen på Ballerup Bibliotek om at arbejde med verdensmålene i bibliotekerne. Konferencen var spækket med indlæg fra biblioteker og organisationer, der arbejder med borgerinddragelse, folkeoplysning og FN’s verdensmål.

Danmark bød ind med et oplæg om at gøre viden og folkeoplysning til handling ved at give ildsjæle i lokalområdet en platform til at engagere andre borgere gennem lyttemøder og værtskab.

Fra Aarhus Bibliotekerne kunne de fortælle om indsatsen med at gøre bæredygtighed mærkbart synligt og sanseligt for borgerne og at tænke bæredygtighed ind i alle medarbejderes arbejde, mens Ballerup Bibliotek delte erfaringer fra deres arbejde med festivalen Verdens Bedste Løsninger, se side 28.

Hvordan man kan lave festivaler billigt ved at inddrage lokalområdet, fortalte Rudersdal Bibliotekerne om, og fra Verdens Bedste Nyheder og GRO SELV kom der tips til, hvordan man som bibliotek får engageret unge.

De oplæg og mange flere ligger nu tilgængelige på Ballerup Biblioteks YouTube-side.

Tanket op med inspiration, engagement og ny viden ser vi frem til, Oplæg fra dagen at dagen manifesterer sig som nye På dagen blev der sat fokus på de aktiviteter rundt på landets biblioverdensmål, der er særligt releBæredygtig kost er centralt, hvordan får man ’grønnere mad’ og teker. Arbejdet har allerede været vante for biblioteker at byde ind andet - til at smage af mere? undervejs i fem år, men der er stapå, bl.a. arbejder Svendborg BibliRasmus Bredahl, neurogastronom og kok, introducerede. dig meget at gøre endnu før 2030, otek – 2030 certificeret – med nr. 3 og der er altid plads til flere på vognen. (sundhed og trivsel), 4 (kvalitetsuddannelse), 12 (ansvarligt Konferencen tog afsæt i netværket DB2030. Hvis I ønsker at forbrug og produktion) og 13 (klimaindsats). deltage i netværket, kan I kontakte direktør Michel SteenHansen på msh@db.dk Den grønne tænketank CONCITO lagde vægt på folkebibliotekernes store rolle og rutine i folkeoplysning, og Deltager-

JACOB SKOV COWLAND

Fotos: MSH

Med online: Berit Sandholdt Jacobsen og Diana Bøgelund Rosholt, Svendborg Bibliotek, og i rummet Kristine Fjord Tolborg, CHORA2030.

Martha Nørgaard, CONCITO/GRO SELV og Clara Halvorsen, Verdens Bedste Nyheder/DUF.

Danmarks Biblioteksforening og DB2030 netværket inviterede i samarbejde med Bibliotekschefforeningen og Ballerup Bibliotek til festivalen Verdens Bedste Løsninger Live: Hvorfor og hvordan arbejder folkebibliotekerne med verdensmålene? I en hybrid udgave, hvor man kunne deltage både fysisk og digitalt.

4

[NYHEDSKLIP...]

Danmark vildeste bålhistorie Fortælles af børn her i efteråret. Man kan ikke starte for tidligt med at lytte til og selv fortælle historier. 2020 er naturens år, så en historie i det fri omkring et bål er oplagt. På FN’s internationale læsedag den 8. september satte DB og bibliotekerne i Danmark samtidig skrivning, højtlæsning og fællesskab på dagsordenen med den store skrivekonkurrence ”Danmarks vildeste bålhistorie” for alle fra 12 år og opefter.

Bålhistorien skulle skrives inden 9. oktober og på en eller anden måde inddrage naturen, men ellers var der helt frie hænder.

Historien kunne være sjov, uhyggelig eller romantisk, men skulle være for børn og familier. Den 6. september skød Lakserytteren, youtubereren, konkurrencen i gang med sin egen bålfortælling.

De 10 bedste bålhistorier offentliggøres digitalt på eReolen.dk. Lakserytteren sidder i dommertrioen sammen med forfatteren Sarah Engell og DB’s direktør Michel Steen Hansen.

Vinderhistorien afsløres ved et højtlæsningsarrangement omkring et bål 15. oktober som optakt til "Nat i naturen" 17. oktober.

Klassiker 2020 Ole Lund Kirkegaard blev behørigt markeret med festforelæsning af prof. Nina Christensen, og oplæsning af to kendte børnebogsforfattere Kim Fupz og Thomas Brunstrøm. Knap 20 deltog i åbningen på hovedbiblioteket i København, mange flere kan dog lytte til det hele på bibliotek.kk.dk/vielskerpodcast.

THINK THE UNTHINKABLE – EBLIDA online workshops i dagene 13., 14. og 16 oktober med fokus på A European Library Agenda for the post-Covid age, Sustainable Development Goals and Libraries: First European Report og European Structural and Investment Funds 2021-2027.

EBLIDA Annual Council Meeting 2020 holdes online den 28. oktober, se www.eblida.org.

Pressefoto

Corana September. Hen på måneden prægede en ny stigning i antallet af COVID-19 smittede det meste af verden samt Danmark, og nye corona restriktioner omkring større begivenheder fik arrangørerne i gang med deres Plan B og nye digitale møder.

Store Litteraturevents i september er blevet til digitale begivenheder kombineret med fysiske aktiviteter som f.eks. Esbjerg Fantasyfestival og Krimidag Horsens, der begge melder om fin interesse.

Den digitale udgave af NORD, den nordiske litteraturfestival 18.-19. på Kulturværftet i Helsingør, kan streames frit tilgængeligt. Du kan møde Dag Solstad, Linn Ullmann, Kjell Westö og en række andre nordiske forfattere - se www.nordfestival.dk.

Masser af litteratur på vej At Bogforum 2020 blev coronaramt og måtte afblæses i sin sædvanlige udgave betyder ikke, at landets læsere helt skal undvære deres bogmøder og efterårets mange nye udgivelser.

Ud over adgang til bibliotekernes bogstabler, litteraturoplevelser og eReolen byder dette efterår på nye møder med litteraturens folk iværksat af forlag, Bogforum og DB m.fl.

Bogfestival.dk. En stor hyldest til litteraturen er et andet nyt initiativ. Her går Bogforum, Dansk Forfatterforening, Danske Forlag, Den danske Boghandlerforening og Danske Biblioteker, Danmarks Biblioteksforening, Litteratursiden.dk og DR sammen. Under paraplybetegnelsen ’Bogfestival’ vil man fejre bøgerne i weekenden den 7-8. november. Samtidig opfordres alle andre – forlag, biblioteker med flere – til at

deltage og til at lave bog-arrangementer i den pågældende weekend. DR vil prøve at afspejle de landsdækkende aktiviteter i nogle af deres udsendelser på tv, radio og web. Send en beskrivelse af jeres arrangement til mail-adressen bogfestival@dr.dk.

Og del jeres lokaler arrangementer på bogfestival.dk. /HN

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 5

BOG i DK kalder Lindhardt & Ringhof sin bogturne, der rullede i gang 2. oktober og kommer en tur rundt i hele Danmark.

I samarbejde med lokale biografer, biblioteker og boghandlere arrangerer forlaget møder med en række af de ’mest populære og interessante forfattere og debattører’. Programmet strækker sig ind i november, se bog.dk/bog-i-dk-2020.

5

N Y K U LT U R P O L I T I K

Foto: David Kahr

Foto: Steen Brogaard

■ Samspillet mellem stat og kommuner ■ Kulturens rolle ■ Kulturarv og dannelse

TRE IDÉER OG ET PAR INDSPARK TIL EN NY DANSK KULTURPOLITIK Henrik Møller (A), medlem af Folketinget siden 2019. Før det mangeårig kommunalpolitiker og bl.a. viceborgmester samt fmd. for Kultur- og turismeudvalget i Helsingør, fortæller til Hellen Niegaard, Danmarks Biblioteker.

D

et er en vigtig debat, og jeg har tre, måske lidt langhårede, fokuspunkter som indspark til debatten om en evt. ny kulturpolitik:

Samspillet mellem stat og kommuner. Som jeg oplever det, er kulturlivet i dag opsplittet i en statslig kulturpolitik og så en kommunal kulturpolitik. Jeg kunne godt tænke mig en større og bedre sammenhæng,sådan forstået, at det for at mig at se ville give god mening, hvis man kunne enes om nogle principper for, 6

hvilke strategier og hvilke ting vil man gerne understøtte. Det savner jeg.

Kigger jeg på den statslige del er den meget institutionaliseret og handler primært om de store kulturinstitutioner og mindre om selve kulturpolitikkens rolle, hvor man i kommunerne har en meget mere borgerfokuseret indfaldsvinkel til hele kulturlivet.

Det er som om, staten fjerner sig fra borgerne. F.eks. kunne det være fint i højere grad at diskutere hele teatervæsenets rolle og indflydelse – og ikke bare når vi taler om fyrtårnene, men også mere generelt.

Uden at have det endelige svar på udfordringen kunne jeg derfor godt ønske mig en eller anden form for kobling i den interessante kulturpolitiske diskussion. Også fordi hvis vi kigger på midlerne, så er fordelingen sådan ca. 50/50, og mit bud er, at kommunerne får meget mere ud af pengene, og at man der ser lidt bredere på kulturen.

Hvilken rolle skal kulturen spille? Her oplever jeg f.eks., at den statslige del er lidt berøringsangst, når det handler om den del af kultur og kunst, som er mere virksomhedsrettet. Altså jeg holder

K U LT U R D E B AT N U

Foto: AART-architects

Foto: Hcarlberg’s Weblog/Wordpress

Foto: Helsingør Kommune

Henrik Møller peger på Kulturværftet, Værftsarbejderne og HAN som eksempler på kulturpejlemærker, der samler, og kunst, der fortæller historie.

meget af kultur og af kunst for kunstens egen skyld, og jeg synes, det er kulturpolitisk meget vigtigt, at vi holder hånden under det, som ellers ikke kan leve, uden vi giver bidrag til det. Men vi har også et stort kulturliv, som bl.a. filmbranchen og TV-serier og hele dpa-feltet (Danske Populær Autorer – sangskrivere og komponister, red) o.l., hvor der i sig selv er et økonomisk potentiale. Der synes jeg, vi måske i det hele taget er lidt berøringsangste og ikke tør sige, at kulturen ikke kun er museer o.l. men en mangfoldighed af ting, hvoraf noget også er egentligt erhvervsrettet. Så du støder ind i kommentarer som – “det har ikke noget med kultur at gøre, der skal du over i erhvervsministeriet”, og så tilter det desværre.

Den tilgang har vi ikke i kommunerne. Kigger jeg på Helsingør, har vi jo også brugt kulturen som en driver i forhold til bosætning og til at gøre os interessante over for erhvervslivet, men også i forhold til at give borgerne en god oplevelse og glæde. Da værftet lukkede, fandt vi efterhånden en stolthed i os selv og i de lokale ting, som vi har været i stand til at skabe. Dén vinkel og dén diskussion kunne jeg godt tænke mig også blev en national diskussion og ikke kun en kommunal. Så vi kobler de store professionelle kulturleverandører med de lokale til fælles fordel. Ser vi på sportens verden, så er det jo fantastisk med de store stjerner, der godt ved, at de skal levere tilbage til de små purke, der render rundt på den lokale grønsvær. På samme måde kunne vi måske på kulturområdet få et endnu større udbytte, hvis vi mere målrettet koblede det lokale med det nationale.

Jeg vil i øvrigt personligt væk fra den der rindalismetankegang.

Ikke fordi jeg har noget imod, at kunsten ligner noget, men der skal også være plads til det, der ikke ligner noget, men som sætter nogle tanker i gang. Man kan måske sige, at kulturen er den åndelige del af det danske demokrati, vi har skabt. Demokrati er mere og andet en form for hvem, der bestemmer. Det gør vores fælles åndelige bindemiddel – kulturen – også!

Her er biblioteket og dets rolle mere og andet end alene bøger, som nogle vil gøre det til. Bibliotekerne har udviklet sig til at være kommunernes særlige kulturhuse, der komplimenterer de andre slags kulturhuse, vi har i byerne. I Helsingør har vi et rigtig godt eksempel i Kulturværftet med både bibliotek og kulturhus i ét og samme hus. Og her er der desuden en anden interessant ting på færde. Hvis du ser på byer som Helsingør og Aarhus, har de nye biblioteker også bygnings- og identitetsmæssigt givet noget særligt, nogle kultur-pejlemærker som samler folk, og som folk er stolte af.

Digital dommedag – og bibliotekerne?

Det fører mig lige frem til den dommedagstale, vi nogle gange oplever omkring det digitale og den digitale udvikling. Ingen tvivl om, at det digitale kommer til at fylde mere, men det kommer ikke til at erstatte den fysiske del. Også fordi der i det fysiske ligger noget med fællesskab, som vi også gerne vil have. Noget vi i den grad har lært af coronaen – vi bliver vanvittige, hvis ikke vi får mulighed for at være sammen og læse og opleve noget. Dér kan bibliotekerne simpelthen bare noget særligt.

Jeg har selv to steder her i verden, hvor roen indfinder sig, når jeg kommer der. Ud over kirker er det når jeg kommer på biblioteket... jeg kan mærke pulsen falde. Det er svært at sætte mere konkrete ord på, men hele bibliotekets stemning, der som udgangspunkt er et godt og et rart sted at komme, er vigtig for os alle sammen og noget jeg tror, de fleste i den danske befolkning vil skrive under på.

I mit eget personlige barndomsbibliotek, Appelvænget, kom jeg og mine venner selvfølgelig, når vi skulle bruge en bog, men lige så tit når vi ikke vidste, hvad vi skulle lave – så gik vi på biblioteket, snakkede og læste, måske nogle tegneserier. Og det er også på biblioteket hele min store musikinteresse er blevet vakt. Dét at jeg på biblioteket kunne låne og lytte til musik, jeg ellers ikke ville have oplevet. Jeg har simpelthen været storforbruger af musik, og det havde jeg ikke været uden bibliotekerne. /HN

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 5

Den tredje og sidste ting drejer sig om Kulturen som kulturarv og dannelse. Vi har et utrolig godt samfund, og jeg tror, at kulturen spiller en vigtig rolle i vores samfund og fællesskab. Det er nemlig også vigtigt at huske på, at vi gennem kultur og kunst giver folk noget, de ikke vidste, de havde brug for. Kulturens væsen er at få folk til at reflektere og rykke.

I Helsingør har vi lavet mange store fantastiske gavlmalerier, som både er noget, vi viser frem, når der kommer gæster på besøg, men som jo også er en fortælling om Helsingørs historie til os selv. En del af vores fælles DNA. Her får kulturen en historiefortællende rolle – og ja, siger mange “men det er jo fortid”. Det er det, men det er den fortid, som vi bruger til at forme den fremtid, vi er i gang med. Der kan man f.eks. tage skulpturen Han, og skulpturen Værftsarbejderne i Helsingør havn. Hvor de er historien, som var, er Han historien, der kommer... og begge dele er eksempler på noget af det, som kultur og kunst kan.

Kultur, demokrati og lokal identitet

7

N Y K U LT U R P O L I T I K

FLERE VIGTIGE FOKUSOMRÅDER SKAL LØFTE KULTUREN I EN NY KULTURPOLITIK Birgitte Bergman (C), medlem af Folketinget siden 2019 og før det bl.a. cruise manager i Helsingør Havne, udviklingsog marketingschef i VisitNordsjælland og projektchef i Wonderful Copenhagen – giver her en håndfuld input til en ny dansk kulturpolitik.

Problematikken vedrørende dannelse og læsning er jeg særligt optaget af, og det er noget, vi skal have kigget på. Jeg er bekymret for den udvikling, vi generelt ser i vores samfund – med tabet af tid til fordybelse og manglende plads til langsommelighed – og for børns vedkommende forståelsen af at lære at læse, det med læselyst og med at fordybe sig.

Her synes jeg, at bibliotekerne, har en meget stor rolle at spille.

Det er vigtigt, at de har fokus på kerneydelsen, dvs. udlån af bøger, litteratur og formidling – her især til børn og unge. I Helsingør, hvor jeg kommer fra, har biblioteket formået at skabe et rum som indbyder til læsning og hvor man har fokus på både udlån og på det at læse samtidig med, at man skaber begivenheder, som har med noget med læsning at gøre. Det har man også andre steder, men ikke alle vegne, og det bekymrer mig.

Biblioteker må ikke blive aktivitetscentre, hvor læsning ryger ud og ikke længere har det fornødne fokus. Der skal fokus på læselyst igen. Vi skal styrke læselysten blandt børn og unge. Derfor giver det god mening, at igangsætte en læsestrategi med skoler, biblioteker og brancheaktører. Det er et vigtigt område, og jeg kunne godt tænke mig, at vi også kiggede på biblioteksloven – det er i alle tilfælde noget, jeg vil arbejde videre med.

Hvad kunst og kultur er skal vi have fokus på og drøfte især set i sammenhæng med debatten efter Socialdemokratiets udmelding i sommer om, at der er lige så meget kultur i håndbold som i et teater. Det er jo ikke sådan at håndbold og sportens verden ikke er kultur, der er bare en enorm forskel mellem kunst og Det Kongelige Teater og så en håndbold- eller fodboldbane.

Det er helt afgørende at skelne mellem kunst og kultur, når der laves kulturpolitik. Kultur opstår, når mennesker lever med hinanden. Det er sprog, normer, former og vaner. Kultur er det, der giver os identitet. Fortæller os, hvem vi er som danskere. Kunst udspringer af kulturen, men handler om erkendelse. Om at se verden og sig selv med andre øjne. Kunst er små glimt af det sublime, sådan som den f.eks. kan opleves i litteraturen, dan-

8

sen, musikken og billedkunsten. Kultur må ikke bare blive til noget, vi maler med en stor bred pensel ud over det hele, så vi glemmer selve kunsten og de forskellige kunstarter. Men jeg er ikke der, hvor Zenia Stampe fra Det Radikale er, og jeg mener ikke, at vi skal have opdelt ministeriets områder på flere ministerier – det er en rigtig dårlig ide. Vi skal ikke gøre kulturministeriet endnu svagere, det skal styrkes.

Kunsten og adgang til den er noget, vi skal sikre, fordi vi alle som mennesker og samfund har brug for små og store glimt af det sublime. At nogle har en større stjerne i verden, at noget er sublimt, det er vigtigt. Sådan skal det være i kunstens verden, og det er vigtigt at anerkende – det gør vi allerede i sportens verden.

Og vi skal dyrke det, sådan at flere får lyst til at gå ind og opleve det sublime. Så man som barn og ung kan blive motiveret til f.eks. selv at spille og kan se og spejle sig i nogle rollemodeller.

En vigtig pointe er den samhørighed kunst og kultur skaber, som vi mere end nogensinde har brug for i Danmark. Vi ser det under coronakrisen. Kulturen er en vigtig del af vores rødder og identitet. Vi skal kende til historien, og vi skal tage aktivt del i at skrive de næste kapitler. Derfor er de kulturbærende institutioner så vigtige for os i Det Konservative Folkeparti, fordi de løfter og formidler vores fælles kulturarv og udvikler samfundet i nye retninger.

Vi skal sikre kunst og kultur i hele landet. Et af de vigtigste budskaber fra mig er, at vi ikke får lagt et leverpostejsfarvet penselstrøg ud over det hele og blander kultur og kunst sammen i en stor pærevælling.

Og så skal kulturlivet turde tænke mere i partnerskaber med erhvervslivet. Her er meget at lære fra idrættens verden.

Endelig vil jeg gerne minde om, at kultur spiller en stor rolle i andre sammenhænge – kultur er også erhverv, kultur er også socialpolitik, kultur er også uddannelsespolitik osv. Dét skal vi også have bedre øje for på Christiansborg.

Om corona og kulturen Jeg oplever, at kulturministeren har en manglende forståelse af, at kultur er et stort erhverv med mange forskellige aktører, hvilket vi i den grad har set under coronalukningen. I januar 2019 dokumenterede en analyse fra Dansk Industri, at museerne alene bidrager med 4,9 milliarder kroner – eller 0,3 % – af bruttoværditilvæksten i det danske samfund. Det kan udlægges som,

K U LT U R D E B AT N U

■ Problematikken dannelse og læsning ■ Hvad er kunst og kultur?

■ Kunst og kultur i hele landet

Foto: Iwan Baan

Foto: Steen Brogaard

at når vi giver en krone til museerne, får vi som samfund pengene næsten fem gange igen.

De museer, der har forstået og formået at udvikle deres museer gennem en engagerende, involverende og relevant formidling, har oplevet en publikumsfremgang både fra danskerne og fra udenlandske kulturturister. De er desværre også dem, der er allerhårdest ramt under coronakrisen. Derfor var det meget vigtigt for os i Det Konservative Folkeparti at holde hånden dem og hele kulturlivet.

Hjælpepakker, økonomi og støtte At kultur og kunst er en stor del af vores DNA i Danmark blev ekstra tydeligt under forårets nedlukning. Derfor er jeg også utrolig glad for, at vi har fået lavet nogle ordentlige hjælpepakker til kulturlivet. Det var en lang og sej kamp at få landet dem, fordi vi netop skulle sparke dørene ind til både stats- og finansministeriet, før der for alvor kom noget på bordet. Det viser med al tydelighed, at denne regering ikke for alvor har fokus på kunsten og kulturområdet, der skal mere til – på flere niveauer. /HN

V og K holder hånden under folkebibliotekerne Venstre og Konservative vil presse kulturministeren til at give et ekstraordinært tilskud til bibliotekerne, oplyser Folketingsmedlemmerne Kim Valentin (V) og Birgitte Bergman (K).

Ellers – påpeger de to, hhv. biblioteks- og kulturordførere – risikerer over to millioner danskere at gå forgæves, når de i løbet af tre måneder bruger biblioteket. Det gør folkebiblioteket til vores i særklasse mest velbesøgte kulturinstitution. Det skal vi værne om.

tæller, at der over hele landet – måske lige med undtagelse af regeringen – har været forståelse for kulturens og bibliotekernes vigtige funktion i en krisetid.

Som følge af den store efterspørgsel på digitale udlån under coronakrisen har 63% af kommunerne hævet eller helt fjernet deres almindelige udlånsloft på digitale eksemplarer. På den måde har bibliotekerne haft mulighed for at betjene den store skare af læselystne og kulturbegejstrede danskere, selv om det fysiske bibliotek var lukket. Det er positivt. Og det for-

Det handler ikke mindst om bibliotekernes mulighed for at anskaffe og opdatere den fysiske bogsamling i resten af 2020. De afledte effekter af kommunernes vilje til at imødekomme danskernes kulturbehov under krisen kan i værste fald få store konsekvenser for forfattere, forlag, biblioteker og læsepublikum.

Oprustningen i bibliotekernes digitale udlån betyder imidlertid, at kommunerne har haft flere udgifter til digitale lånemuligheder end planlagt. Det giver lige nu en bekymring for bibliotekernes økonomi på den anden side af krisen.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 5

Under første omgang af coronakrisen, opfordrede Birgitte Bergman (C) sammen med Kim Valentin (V) i juni kulturministeren til at give et ekstraordinært tilskud til bibliotekernes øgede udgifter i forbindelse med stigningen i de digitale lån.

9

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

FREMTIDENS BØRNEBIBLIOTEK HEDDER LÆS Behovet for nyindretning har sammen med en målrettet prioritering og en god portion faglig nytænkning gjort den nye børneetage LÆS på Københavns Hovedbibliotek til et godt bud på fremtidens børnebibliotek.

Målet er at skabe flere ivrige læsere og være med til at vende udviklingen, hvor for mange børn læser for lidt.

10

KØ B E N H AV N

ste måde at integrere bøger i aktivitetszoner, så de passer til alderen på de børn, som zonen er målrettet til, og så både børn og voksne brugere helt intuitivt ved, hvorfor bøgerne er præsenteret, som de er.

Flagskib med børneværter Det tidligere børnebibliotek på Hovedbiblioteket var nedslidt og forældet. I stedet for blot at renovere det gamle børnebibliotek traf Hovedbiblioteket en beslutning om, at udvide børnebiblioteket til at dække en hel etage og samtidig gøre det på en ny og unik måde, så børnebiblioteket kunne blive et flagskib på Hovedbiblioteket i tråd med strategien om at satse på børns læsning.

Formålet med LÆS er at: - få de 0- 6-årige til at læse - få de 6-12-årige til at blive ved med at læse - vise børns voksne hvorfor og hvordan, børn kan blive ivrige læsere.

K

øbenhavn har fået et nyt børnebibliotek, børneetagen LÆS. LÆS ligger på 2. sal af Københavns Hovedbibliotek, hvor etagens 1.000 kvadratmeter er dedikeret til børnelitteratur og læsning for børn og deres voksne. Målet er at skabe flere ivrige læsere og være med til at vende udviklingen, hvor for mange børn læser for lidt.

Kerneopgaven: Skab flere ivrige læsere LÆS er et resultat af Københavns bibliotekers kerneopgave om at skabe ivrige læsere. Børn som voksne. Bag LÆS ligger et stort målrettet, ambitiøst og fagligt arbejde, der omfatter early literacy, adfærdsteori, hjerneforskning, børns sproglige og læsemæssige udvikling, space management, markedsorientering og alt om børns læsevaner og børnelitteraturen.

Etagens faglige valg og fravalg LÆS er også resultatet af en række konsekvente valg og fravalg.

- Etagen er analog. Det betyder, at der ikke er andre digitale skærme end de tre, der giver adgang til digital betjening i kontaktcentret ‘Biblioteket Online’, der betjener alle 20 biblioteker i København. Det er heller ikke muligt at oplade sin mobil eller sidde og arbejde med en pc. I disse tilfælde henvises der til den øvrige del af Hovedbiblioteket.

- Etagen er uden klassisk skranke eller bibliotekarbord. I stedet mødes brugerne af opsøgende børneværter på etagen.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 5

Som eksempel på det enorme arbejde har Hovedbibliotekets indretningsdesigner og grafiker, Birte Dalsgård, en stabel A3papirer på 1.82 meter i højden på sit kontor. På hvert papir er der tanker om alt fra det specifikke design af Op-og-ned-skovens kriblende myresti til den tredelte opdeling af begynderlæsebøger i Bogborgens tre takkede tårne. Papirer om den bed-

På LÆS møder børn som voksne et specialuddannet hold af ‘børneværter’, hvis fokus er at understøtte mødet med børnelitteraturen for både de mindste brugere og deres voksne. LÆS er designet til børn fra 0-12, og alle børneværterne er litteraturformidlere med afsæt i både biblioteksverdenen, boghandlerverdenen, skole- og daginstitutionsverdenen og universitetsverdenen. Tilsammen er de et hold af dedikerede og vidende fagpersoner, der som litteraturformidlere bygger bro mellem bogen og barnet (og barnets voksne).

11

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

- Alle børneværter har et ‘værts-forklæde på, der både giver synlighed overfor brugerne og er praktisk til opbevaring af arbejdsmobil mm.

- LÆS indeholder alene bøger/biblioteksmaterialer til børn i alderen 0-12 år samt en forældrehylde i Lyd-engen, som er området for de mindste, og hvor brugerundersøgelser har vist, at forældre gerne vil have et lille udvalg af bøger om barnets første år.

- LÆS har 41 bogudstillinger, det tidligere børnebibliotek havde fem.

Fremtidens børnebibliotek kræver støtte LÆS er blevet til virkelighed ikke mindst takket være en fondsbevilling fra Nordea-fonden på knap 4,4 mio. kroner. Det samlede budget for LÆS er på 6,9 mio. kroner. Samtidig har Københavns Bibliotekers politiske udvalg også vedtaget en ambitiøs biblioteksstrategi, som børneetagen er en fysisk manifestation af.

Med ambitionen om at skabe ivrige læsere har Hovedbiblioteket forsøgt at skabe fremtidens børnebibliotek, så LÆS kan blive børnenes nye læsested, hvor de kan dykke ned i alle de histori-

12

er, som bøgerne rummer. Bøger med drager og bøger med venskaber. Bøger, der skal læses højt og bøger, de selv kan læse.

Bøger, som børnene nu har endnu bedre rammer for at blive inspireret til at læse og på den måde blive ivrige læsere.

■ Allerede nu oplever Hovedbiblioteket, at masser af københavnske børnefamilier kommer igen på LÆS, og det er på trods af, at LÆS kun har været åben i ganske kort tid.

Alle er velkomne, også for faglige besøg, hvor man kan høre mere om, hvordan LÆS er blevet til og se, hvordan etagen ser ud og bliver brugt. De københavnske børn og deres voksne har taget LÆS til sig, og etagen kan forhåbentlig føre til inspiration på andre af landets børnebiblioteker.

SANNE CAFT Vicechef for Københavns Biblioteker Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket Fotos: Nikolai Linares/Københavns Biblioteker

K U LT U R P O L I T I K & C O R O N A

MILLIARDER TIL SVENSK KULTUR OG KULTURUDVIKLING

I hælene på en marts-krisepakke på en halv milliard svenske kroner i akut støtte til kultur- og idrætssektoren for at dæmpe effekten af corona-situationen følger nu et storstilet forslag om en bred kulturpolitisk indsats i Sverige, oplyser kulturminister Amanda Lind og Sveriges regering.

Partierne i regeringen vil alene i år afsætte 1,5 milliard svenske kroner mere. Efterfulgt af yderligere mange penge til styrket indsats på kulturområdet i budget 2021 og frem. Lyder det i en pressemeddelelse fra regeringen 9. september forud for efterårets ændringsbudget. Bag aftalen står regeringen sammen med Centerpartiet og de Liberale (tidl. Folkpartiet).

1,5 milliard extra i år skal bidrage til flere ting. At der fortsat findes en kulturel infrastruktur i hele Sverige, så kulturskabere, der har tabt indkomst pga. coronakrisen, kan klare sig og så kultursektoren som sådan får “en möjlighet till återhämtning”. Det handler både om akut støtte og om at hjælpe kulturlivet til at starte op igen.

1 stimulansmilliard i 2021 skal derudover følge op og sikre “omställning och återstart av kulturaktiviteter i hela landet”.

Den konkrete udmøntning og fordeling følger.

“

Også puljen til det Stärkta Bibliotek under Kulturådet.se styrkes. Ifølge regeringens pressemeddelelse med 150 mio. kroner i 2021 og med 75 mio. i årene 2022 og 2023. Biblioteker skal være tilgængelige for alle. Over 90% af landets 290 kommuner har ansøgt om og fået tilskud til udvikling af nye metoder eller styrkelse af eksisterende virksomhed i løbet af årene 2018-2020. Offentlige biblioteker rundt om i landet har stor betydning for mennesker i deres lokalsamfund både ved at levere litteratur og som et mødested. Biblioteker er også den vigtigste læsefremmende aktør ved siden af skolen, så at styrke bibliotekerne betyder også at investere i øget læsning, siges det i pressemeddelelsen. kortlink.dk/regeringskansliet/288ts

HELLEN NIEGAARD

Att satsa på läsning och bibliotek är att satsa på framtiden och på vår demokrati", skriver kulturminister Amanda Lind i sit indlæg.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 5

Foto: Kristian Pohl/Pressefoto

Regional kulturvirksomhed og samarbejde skal støttes permanent med 300 mio. svenske kroner i 2021 og 150 mio. kroner i årene derefter. Med den motivering, at den del af kulturen er betydningsfuld for menneskers hverdag i hele landet. Pengene skal bl.a. gå til at styrke kulturens infrastruktur i landet i form af teatre, operahuse, regionale museer, billed- og designvirksomhed, regionale biblioteker, orkestre og koncerthuse, mm. Målet er at styrke samarbejdet og arbejdsmarkedet for kunstnere og kulturskabere.

Andre områder skal desuden støttes med ekstra midler i 2021 og fremover. F.eks. ses en gennemførelse af den såkaldte Läsdelegationens anbefalinger (2018) med 55. mio. kroner i 2021 og 75 mio. kroner årligt i perioden 2022-2023. Og fra 2024 er det planen at have et permanent tilskud på 45 mio. svenske kroner på budgettet. Ud fra en betragtning om at læsning og læsefærdigheder er af stor betydning ikke bare for den enkelte, men også for et demokratisk samfund.

13

C B - A F TA L E R

REPLIK

FRA CENTRAL

... til “Det digitale bibliotek er spækket med kvalitet – bare ikke for alle” og “Digital overbygning Blålys eller nyt strategisk rum?” med en invitation til en temadag om den digitale overbygning.

Tak til bibliotekscheferne i Silkeborg, Tønder og Varde for gode debatindlæg om, hvad digital overbygning anno 2020 i deres øjne handler om. Er digital overbygning lig med licenser på ungdomsuddannelsesområdet eller er det en ny public serviceplatform lavet i et fællesskab af offentlige og private aktører?

Lysten til at diskutere, hvad en digital overbygning består af, findes ikke kun i Danmarks Bibliotekers spalter – nej, de spørgsmål drøftes heldigvis også ivrigt på bl.a. CB-ledermøder i regionerne og i andre sammenhænge, hvor gode og interesserede chefer samles.

Temadag på vej Diskussionen er vigtig og påtrængende. Vi glæder os derfor meget til at invitere alle bibliotekschefer til en temadag om emnet hér i vinter (om nødvendigt bliver den digital), hvor vi sammen har tid til at fordybe os i emnet, få afdækket kompleksiteten i området, opnå en fælles forståelse af hvilke mulige spor der er på feltet, og ikke mindst gerne nå til enighed om, hvad der så skal ske og realiseres på materialeoverbygningsområdet i de kommende år.

Diskussioner og dialoger, der er vigtige at kunne stå på, når vi som centralbiblioteker skal begynde at arbejde med at realisere en moderne digital overbygning i forlængelse af de nye centralbiblioteksaftaler, naturligvis i et tæt samspil og videre samarbejde med folkebibliotekerne og vores andre nationale aktører. Invitationen til cheferne og andre interesserede følger inden så længe.

Diskussionen om hvad den digitale overbygning er for en størrelse, er nemlig ikke så simpel, som den nogle gange fremstilles. Og til at varme op til diskussionen på temadagen, følger hér en række spørgsmål, som vi vil lægge op til en drøftelse af på dagen, og som man med god mening kan begynde at tygge på og overveje allerede nu: ■ Er noget overbygning, bare fordi man ikke har købt det lokalt?

Og bør man nationalt arbejde med, hvad der bør være i den lokale digitale grundsamling?

14

D I G I TA L I S E R I N G

BIBLIOTEKARERNE ■ I en årrække har staten via centralbibliotekerne finansieret en række overbygnings-licenser: Pressreader: CB betaler platform og forbrug – p.t. er der brugt 1.112.524 kroner i 2020.

RB Digital: CB betaler for platform, bibliotekerne for forbruget.

425.650 kroner. eReolen Global: CB finansierer 1 mio. kroner. plus timer til redaktionsarbejde og materialevalg.

muligheder for at få noget ud af materialeoverbygningen ved kun at tale om forsyning?

I alt er der sammenlagt p.t. brugt 2.528.174. I den nye rammeaftale er der p.t. afsat små 4 mio. kroner til licensindkøb årligt.

Skal vi fortsætte med de nuværende licenser eller skal der købes nye – og i så fald hvilke?

■ Hvordan skal overbygningsressourcerne være integreret i vores fælles digitale og sammenhængende bibliotek, og hvordan kan DDF og CB samarbejde for at sikre, at alle ressourcer bliver formidlet professionelt og dermed er tilgængelige for borgerne via bibliotekernes hjemmesider og andre digitale platforme?

Hvilke andre nationale parter kunne være partnere i feltet den digitale overbygning? Hvem har relevante digitale ressourcer som er klareret, og som har en forretningsmodel bibliotekerne kan leve med?

■ En overbygningslicens skal matche de kriterier, der gælder for den fysiske overbygning. Det er derfor også et spørgsmål, om indholdet overhovedet er tilgængeligt på markedet?

■ CB’ernes ramme til materialeindkøb bliver ikke højere, og vi tillægger forsat den fysiske overbygning høj værdi. Hvordan skal materialekronerne prioriteres?

■ Hvordan kan den fysiske overbygningssamling frisætte bibliotekerne til at investere digitalt lokalt?

■ Hvordan kan CB og Det Kgl. Bibliotek sammen sikre folkebibliotekerne en overskuelig og let tilgængelig adgang til og professionel formidling af de samlede digitale overbygningsressourcer, den digitale kulturarv og digitale specialsamlinger, således at de bedre kan formidle den til borgerne?

■ Hvilke nye formater og teknologier kan vi udvikle og formidle med – også qua den generelle teknologiske udvikling i vores omverden?

■ Og endelig – hvad er biblioteksvæsnets fælles vision for en digital overbygning? Om 2 år – om 10 år? 20 år?

■ Er et digitalt og et fysisk udlån lige meget værd, og hvorfor deler vi det op i statistikkerne?

■ Statens holdning er, at det er de selvejende ungdomsuddannelsers pligt og ansvar at servicere deres studerende med relevante licenser. Mange kommuner servicerer ofte de ungdomsuddannelser, der ligger i kommunen. Hvor placerer vi folkebibliotekernes materialeoverbygning i den diskussion?

■ I dag er der, når man kigger på statistikken, stor forskel på, hvor meget kommunerne får ud af de nuværende overbygningslicenser – eller licenser i det hele taget. Man kunne derfor lidt retorisk spørge om fri og lige adgang handler om mere end blot at adgangen er betalt på forhånd? Skævvrider vi borgernes

Vi glæder os til vi ses på temadagen og til den fortsatte diskussion. Hvis der allerede er nogle – ud over Tønder, Varde og Silkeborg – der har nogle gode input, er man meget velkommen til at sende til sit centralbibliotek, således at vi har krudt til at få planlagt en god temadag.

Bedste hilsner THOMAS ANGERMANN OG PERNILLE SCHALTZ for Centralbibliotekarerne

> I Danmark er seks kommuners biblioteker udpeget som centralbiblioteker: Aalborg, HerDanmarks Biblioteker 2020 - nr. 5

ning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte. CB’erne bidrager til at sikre fri og lige adgang til viden via materialeoverbygning og særlig udvikling. Det er staten der jf. Lov om biblioteksvirksomhed finansierer denne overbygning til de kommunale folkebiblioteker, en unik ordning i det internationale bibliotekslandskab.

I sommer blev nye CB-aftaler for 2021-2024 vedtaget, se Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020 side 8-9.

15

K U LT U R P O L I T I K

KULTUR FOR FLERE (FORSKELLIGE!) Hvorfor er det vigtigt at diskutere kultur som velfærd, og hvad skal kommunerne være opmærksomme på, når de arbejder med kunst og kultur som velfærd?

Pia H. Friis, chef for Koldingbibliotekerne og formand for BCF, rapporterer fra KLs digitale kultur- og fritidskonference 2020.

“Alle borgere skal have mulighed for et godt og meningsfyldt kultur- og fritidsliv.

Kultur- og fritidsområdet er en del af den kommunale helhed, men det kan være svært at få mulighed for at prioritere kunst og kultur som noget, der har en værdi i sig selv, når der samtidig er pres på de store velfærdsområder. Samtidig er der fra kommunernes side stort ønske om, at kultur og fritid skal kunne spille ind i og understøtte kommunale dagsordener inden for andre områder, som f.eks. børn og unge, integration, social og sundhed og ift. den kommunale udvikling generelt.”

Det var temaet på KLs kultur- og fritidskonference den 21. september, som pga. corona situationen, blev afholdt virtuelt.

Krydspres, evidens og potentialer Fra en biblioteksvinkel ser jeg ikke egentlig ikke mere krydspres, end der altid har været i hvert fald de sidste mange år, hvor folkebibliotekernes virke foregår i samarbejde med andre. Bibliotekerne arbejder i alverdens forskellige partnerskaber ude i kommunerne – og det er vejen til at levere bedre og mere mangfoldige tilbud, at vi deler kompetencer på tværs af sektorer og organisatoriske skel.

Vi skal holde op med at tale om enten/eller, når opgaven går ud på et både/og. Vi kan sagtens formidle kultur og litteratur i partnerskab med andre og dermed være med til at løfte egen kommunes udfordringer – eller brede samfundsmæssige udfordringer i forhold til forskellige målgrupper. Det kunne f.eks. være stressramte langtidsledige eller mænd på vej på pension, der har brug for nye holdepunkter i tilværelsen.

Vi kan i høj grad formidle litteraturens (egen) værdi gennem faciliterede læseforløb, hvor værdien af at læse sammen præsenteres for målgrupper i samspil med arbejdsmarkedsområdet og sundhedsområdet.

På konferencen blev temaet Kultur for flere undersøgt fra forskellige vinkler – teoretisk og praktisk, strategisk og operationelt – og især måling af kulturens værdi blev debatteret.

De seneste måneders corona-pandemi har understreget betydningen af kultur. Det er blevet tydeligt, at kunst og kultur er vigtig – både under normale omstændigheder og særligt i krisetider.

16

Samtidig er det blevet endnu tydeligere, at der er behov for en italesættelse af kulturens værdi, som er baseret på data, viden og evidens. Og dette er afgørende, hvis vi skal sandsynliggøre vores kulturinstitutioners berettigelse og potentiale. Altså sikre, at vi gør det rigtige, og ikke blot det vi tror, der er det rigtige. Kultur for flere er vigtigt, men kultur for flere forskellige, er måske endnu vigtigere!

Hattedamer får ikke hattedamebørn Eller sagt med andre ord: Vi skal fortløbende forny os, i takt med at vores borgere i det omgivne samfund forandrer sig. Og vi skal derfor måle på, hvad kunst og kultur gør ved det enkelte individ, det kan vi overføre til samfundet, siger professor og kulturøkonom, Trine Bille.

Bille fortalte yderligere, at vi fra undersøgelser ved en del om, at f.eks. børn, der undervises i kunst-rig skole, klarer sig markant bedre i livet. Vi ved også, at kunst skaber synlige forskelle i hjernen. Ikke-brugerne vil gerne betale for kultur over skatten, selvom de ikke bruger den. Det er nemlig prestige og dannelse for hele samfundet, når der er kultur i lokalområdet. Der er en undersøgelse på vej, der siger noget om, hvilken værdi danskerne tillægger kultur, f.eks. hvor meget de er villige til at betale for teater, selv om de ikke selv kommer der.

Trine Bille giver et råd til kulturpolitikerne: Fokuser på det kulturen kan og skal, det er lidt fluffy, men hold fast i det. Et kulturens analyseinstitut kunne være én god løsning på at få mere anvendt forskning i spil og få kommunikeret det. Der er et behov. I Norge har man langt mere økonomi til dette.

Kommunerne prioriterer kulturen forskelligt, hvilket er naturligt. Det er interessant, om det afspejler befolkningens behov, det kunne man dykke mere ned i, hvis vi havde flere penge til det.

Hvorfor er det vigtigt at diskutere kultur som velfærd, og hvad skal kommunerne være opmærksomme på, når de arbejder med kunst og kultur som velfærd?

Retten til kultur er en menneskeret, og tilgængelighed til kunst og kultur er en del af velfærdssamfundet.

K L K U LT U R - O G F R I T I D S K O N F E R E N C E 2 0 2 0

“

..(det er).. blevet endnu tydeligere, at der er behov for en italesættelse af kulturens værdi, som er baseret på data, viden og evidens.

I kommunerne bliver kunst og kultur brugt til at løfte en række andre velfærdsdagsordener som f.eks. sundhed, udsatte borgere osv. Men kultur er også velfærd i sig selv. Det skaber højere livskvalitet, glæde og selvtillid at opleve, skabe og deltage i kunst og kultur. WHO har for nylig udgivet en rapport om kunstens rolle i forhold til sundhedsfremme og livskvalitet. I Skåne er kultur en integreret del af den mentale helse, og i Danmark har projektet Kultur på recept vist, at 8 ud af 10 deltagere har fået højere livskvalitet af at deltage i kulturelle forløb, mens de var sygemeldt.

Kultur og velfærd Jeg deltog i eftermiddagens paneldebat om kultur og velfærd med Eva Hjems, projektleder i Kulturmetropolen, Henrik Zacho, Kultur og Fritidschef Holstebro, Gitte Wille, chef for kulturregion Skåne, kultur, erhverv og sundhed og Søs Vikkelsøe, programchef ved Kulturværftet kulturhus i Helsingør. Det var en stærkt inspirerende dialog, som har givet stof til eftertanke.

Forstår vi som kulturinstitutioner egentlig velfærdssprog, når vi taler med diverse (potentielle) samarbejdspartnere? Tilpasser vi os nogle gange så meget, at vi risikerer at blive anonyme? Skulle vi hellere blive skarpe på vores eget sprog og dermed være i stand til at gøre os lækre og interessante, så samarbejdspartnerne selv kommer.

Konklusionerne her var, at vi skal investere kultur ind i velfærdsdagsordenerne. Det er en lang proces, og vi skal have forskning på spørgsmålet. Vi skal som kulturproducenter tage det på os, at organisere os rigtigt, så vi er fleksible og gearede kompetencemæssigt. Vi skal ikke give køb, men insistere på vores værd og værdi, og arbejde og kommunikere vores resultater på nye måder og til nogen, vi ikke plejer at kommunikere til.

mine lederkolleger bruger tal og statistik, når de følger op på resultater og effekter af bibliotekstilbud. Mange øver sig, nogen gør det kun nødtvungent og andre vurderer, at de ikke har råd til at bruge kostbare ressourcer på det.

■ Jeg spurgte panelet: Hvad er jeres allerbedste råd til kulturlivet, hvis vi løbende vil have fat i nye brugere? Det skal være noget, vi kan sætte i værk i morgen?

Morten Koppelhus, Kulturchef, Sundheds- og Kulturforvaltningen i Ålborg svarede: - Vi skal være eksperter i at formidle det talmateriale, vi har. Vi mangler lidt på det kvalitative, hvad sker der i de sociale fællesskaber? Vi skal være skarpere og modigere.

Udfordre kulturbrugerne til deltagelse.

Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden sagde det kort og præcist: Snak med jeres publikum, skriv ned, hvis I ikke har råd til undersøgelser. Lær jeres brugere at kende og del den viden hele tiden.

PIA H. FRIIS Bibliotekschef for Koldingbibliotekerne og Fmd. for Bibliotekschefforeningen (BCF)

Hvis vi ikke måler effekten af vores kulturproduktion, agerer vi i blinde!

Jeg reflekterer nu faktisk selv en del over, hvordan bibliotekerne tackler tal og data. Er vi værre eller bedre end andre kulturinstitutioner? Min ikke evidensbaserede vurdering er, at mange af

Foto: Lasse Lagoni

I modsætning til idrætsområdet har kulturområdet ikke tradition for at arbejde datadrevet i stor skala.

Datagrundlaget på kulturområdet er mangelfuldt og spredt ud på mange forskellige organisationer og instanser. Kommunerne laver deres egne analyser i forbindelse med udvikling af politikker og strategier. Der laves kun få nationale undersøgelser, og det er kompliceret at italesætte kulturens værdi og effekt, hvilket er blevet endnu mere tydeliggjort under coronakrisen. Hvordan kan vi ændre denne situation? Hvordan kan kommunerne arbejde systematisk med data, viden og evidens, så vi får et bedre grundlag for politiske prioriteringer i forhold til kulturområdet?

Er der brug for et nyt fælles paradigme ift. hvordan vi, interesseorganisationer og staten indsamler, registrerer og bearbejder data – et nyt kulturens analyseinstitut? Det var temaet for anden session, jeg deltog i.

17

B I B L I OT E K E T S VÆ R D I

HVORDAN OPGØR VI EFFEKTEN AF ET BIBLIOTEK?

Litteratur og Læselyst på Roskilde Bibliotek. Foto: Iben Julie Schmidt

Nyt Roskilde-projekt har som ambition at skabe et mere nuanceret sprog omkring folkebibliotekets værdi ved at gå bag om tallene og se nærmere på bibliotekets betydning ud fra en holistisk tilgang.

B

eslutningstagere og bibliotekernes fagfolk har i årevis sukket efter nye former for opgørelser af bibliotekets virksomhed, og nationalt som internationalt drøftes bibliotekets impact gang på gang. For ganske vist er der altid stor interesse for biblioteks- og kulturvanestatistikkernes tal for besøg, udlån mm. men som initiativtager til projektet, Christian Lauersen, Biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune og chef for Roskilde Centralbibliotek, peger på, så siger tallene sjældent noget om, hvordan bibliotekerne tilfører borgernes liv kvalitet og værdi via f.eks. fri og lige adgang til litteratur, kultur og læring, en biblioteksansat, der hjælper med emnesøgninger eller inspiration til læsning eller hvordan biblioteket som lokalt mødested kan styrke medborgerskab og modvirke ensomhed.

kortlægning og analyse, der skal afdække bibliotekernes betydning for borgerne og give et indblik i den effekt, som biblioteket har på et (lokal)samfund. “Formålet er ikke et opgør med brug af statistik – statistik er fantastisk til rigtigt mange ting – men vi vil gerne udvide den arena, hvorpå vi drøfter bibliotekets rolle og værdi”, siger Christian Lauersen.

Statistikken kan ikke stå alene Folkebiblioteket er til evig debat, men det er vigtigt, at ikke kun udlånstal, besøgstal eller anekdoter er styrende for hverken debatten om folkebibliotekets samfundsmæssige effekt og betydning eller for politiske beslutninger. Sammen med konsulenthuset Seismonaut har Roskilde Centralbibliotek iværksat en 18

Hvordan skal værdien af et foredrag opgøres? Foto: Thit Andersen

U DV I K L I N G S P RO J E K T

“

For ofte drives drøftelser om bibliotekernes effekt ud fra en New Public Management-forståelse baseret alene på tal, og den holder ikke ...

Derudover ønsker man også at få afdækket den betydning, biblioteket kan have for borgere, som ikke selv benytter biblioteket, men som sætter pris på muligheden for at andre kan gøre det.

Metodedesign og processen Et led i udviklingsarbejdet er etableringen af et Rådgivende Udvalg bestående af repræsentanter for ledere fra regionen, et par medarbejdere fra centralbiblioteket samt Seismonaut; en type udvalg man i sammenhæng med andre projekter i centralbibliotekets regi har brugt i et par år med god effekt. Undervejs gennemføres interviews, spørgeskemaundersøgelser med ca. 1.000 borgere fra hele landet, fokusgrupper, udviklings- og analyseworkshops mm. Hele projektet satte af med et opstartmøde i maj 2020, og blev for alvor sat i gang ved en kick-off workshop med fokus på kvalificering af begrebsapparatet i uge 35 og forventes afsluttet med en lancering i løbet af december i år.

Værdien af bibliotekerne for borgerne Roskilde Centralbibliotek arbejder med at udvikle en mere nuanceret indsigt i, hvordan bibliotekerne skaber værdi for borgerne. For ofte drives drøftelser om bibliotekernes effekt ud fra en New Public Management-forståelse baseret alene på tal, og den holder ikke, når der skal tages stilling til biblioteket og dets udvikling. Her behøves en nuancering.

Hvad betyder muligheden for fordybelse, dannelse og læring?

Eller adgangen til og hjælpen med digitale redskaber? Desuden har de senere år vist et stigende brug af biblioteket som et rum, som et sted man opholder sig i for at læse, studere eller mødes.

■ Hvornår har vi den ny viden?

Projektets output består af flere elementer. En publikation med analysens resultater primært rettet mod biblioteksprofessionelle og beslutningstagere samt pressen plus en metodeguide, der redegør for fremgangsmåden og indeholder vejledning til, hvordan andre biblioteker kan gennemføre en lignende undersøgelse i lokal kontekst– i større eller mindre skala.

Det hele planlægges offentliggjort og præsenteret ved en workshop for biblioteksledere og en åben konference.

... eller et biblioteksbesøg? Foto: Thit Andersen

HELLEN NIEGAARD

... eller en makerspaceaktivitet? Foto: Thit Andersen

19

B I B L I O T E K E T, L O V E N & FÆ L L E S S K A B E T

D BC og den nationale biblioteksinfrastruktur på kommunale hænder Med det nye paradigme bliver DBC underlagt en strammere styring. Det rummer i sagens natur en risiko for en mindre fleksibilitet, men kan måske også sikre en større indflydelse til bibliotekerne.

E

fter længere tids forberedelser og langstrakte forhandlinger mellem Kulturministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) overgik det fulde ejerskab til DBC til KL pr. 1. januar 2020 inkl. alle DBCs nationale opgaver. Kommunernes it-fællesskab (KOMBIT) er bestiller for alle disse opgaver.

Forhistorien til 2019 Oprindelig var der to nationale fælleskataloger: Én for folkebibliotekerne og én for forskningsbibliotekerne.

Folkebibliotekernes BASIS var en videreudvikling af Bibliotekscentralens produktion af trykte kort til folkebibliotekerne og registrering af primært bøger til nationalbibliografien. I forbindelse med at folkebibliotekerne i slutningen af 1980’erne/ starten af 1990’erne gik fra kortkataloger til edb-kataloger, videreudvikledes BASIS til også at fungere som fælleskatalog for folkebibliotekerne. BASIS blev videreført efter Bibliotekscentralens konkurs 1990 som følge af et mislykket mexicansk biblioteksmøbeleventyr af DBC – Dansk Bibli-

oteksCenter, der blev etableret med kommunalt ejerskab med deltagelse af Gyldendal.

Forskningsbibliotekernes ALBA/Samkat blev drevet af Forskningsbibliotekernes EDB-kontor, som henhørte under Rigsbibliotekarembedet og efter omlægning til Statens Bibliotekstjeneste indgik som en afdeling i SBT. Det første skridt til DanBib blev taget på SBTs biblioteksledermøde i 1990, hvor Per Mogens Petersen, daværende leder af

Biblioteket, loven & fællesskabet Lov om biblioteksvirksomhed, i daglig tale biblioteksloven, fyldte 100 år den 5. marts. Begivenheden markeres på forskellig vis året igennem. Blandt andet med en række temaartikler om loven her i Danmarks Biblioteker.

Tidligere artikler: Om ”Digitalisering af lånesamarbejdet” og fælles nationale online-tjenester af Leif Andresen (DB01/20), ”Vejen til 2000-loven” og UBIS-udvalgets arbejde fra 1995 af Rolf Hapel (DB 02/20), ”Fortællingen om tilblivelse og implementering” om grundlaget for dagens biblioteker af Jens Thorhauge (03/20). Senere artikler vil have fokus på Det Kgl. Bibliotek og dets opgaver på nationalt niveau samt på NOTA, Danmarks bibliotek for mennesker med syns- og læsevanskeligheder.

20

HELLEN NIEGAARD

B I B L I OT E K S I N F R A S T R U K T U R

Forskningsbibliotekernes EDB-Kontor, foreslog et datafællesskab mellem folkeog forskningsbiblioteker.

Det satte gang i en proces, der blev forsinket af Bibliotekscentralens konkurs. I 1993 var en aftale klar og DanBib blev formelt etableret pr. 1. januar 1994.

Formalia var, at DBC drev DanBib efter opdrag af Kulturministeriet, KL samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Samtidig gik staten ved Kulturministeriet ind i ejerkredsen for DBC A/S, som derefter bestod af KL, Københavns Kommune, Gyldendal og staten ved Kulturministeriet. DanBib-opgaven blev henlagt til DBC af DanBib-opdragsgiverne (staten, KL samt Københavns og Frederiksberg kommuner) med DBCs bestyrelse som det fagligt ansvarlige organ.

Med den nye bibliotekslov fra maj 2000 blev bibliotek.dk etableret og gik i luften i oktober 2000 som en overbygning på DanBib med Biblioteksstyrelsen som bestiller. Siden udgik Københavns Kommune og Gyldendal af DBC’s ejerkreds.

BDI

Strategiske beslutninger

Styregruppe Porteføljegruppe

Prioriteringsudvalg

Operationelle beslutninger

FBI Faggruppe

FBS Faggruppe

det hedder én eller ét katalog, det gennemgående i tingets debat.

Der var op til Folketingets behandling en høringsrunde. En lang række af høringssvarene fokuserede på forsknings-, fagog uddannelsesbibliotekernes situation ved overgang til rent kommunalt ejerskab. Dette forhold slog også igennem i folketingets behandling, hvor der bredt blev givet udtryk for, at FFU-bibliotekerne (fag-, forsknings- og Uddannelsesbiblioteker) ikke måtte lades i stikken. Dette emne var sammen med spørgsmålet, om

På denne måde samles bestilleropgaverne for alle DBCs store opgaver hos én organisation. Bestilleropgaven for DanBib og bibliotek.dk med tilhørende infrastruktur hidtil har været placeret i DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), mens Slots- og Kulturstyrelsen hidtidig har haft ansvaret for de nationalbibliografiske opgaver, som DBC udfører. Bibliotekskatalogiseringen har hidtil været et rent DBC salgsprodukt primært til folkebiblioteker-

Lovændringen forår 2019

ne, hvor Slots- og Kulturstyrelsen har stået for aftale og betaling gældende for de statslige biblioteker.

KOMBIT har navngivet denne samlede opgaveportefølje Fælles Biblioteksinfrastruktur (FBI). Sammen med folkebibliotekernes Fælles Bibliotekssystem (FBS) udgør det Bibliotekernes Data og It (DBI).

Ny organisering Der er etableret en større organisering omkring varetagelsen af Bibliotekernes Data og It. Der er nedsat en styregruppe (SG), som træffer de strategiske beslutninger. Under SG er nedsat Porteføljegruppen, der yder sparring og rådgivning til styregruppen for BDI og KOMBIT om digital strategi og porteføljestyring for biblioteksområdet.

Næste trin ned af pyramiden er Prioriteringsudvalget, som yder forretningsmæssig sparring til KOMBIT, godkender ændring, videreudvikling og prioritering af den eksisterende portefølje og sikrer, at prioriterede ændringer er forankret i SGs strategiske beslutninger for BDI. Specifikt for den fælles biblioteksinfrastruktur er nedsat FBI faggruppen. Faggruppen yder faglig rådgivning/sparring til KOMBIT og kvalitetssikrer, foreslår prioriteringer og indstiller ændringsønsker til FBI. KOMBIT har det forretningsmæssige ansvar for DBCs nationalbibliografiske opgaver, mens ansvaret for regler forsat er hos Slots- og Kulturstyrelsen. SLKS har

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 5

Med virkning fra 1. januar 2020 blev Lov om biblioteksvirksomheds §16 om “Statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet” ændret til “Øvrige statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet”. Dette hænger sammen med statens salg af sine aktier i Dansk BiblioteksCenter (DBC), som fra 1. januar 2020 er 100% ejet af KL. Nu er navnet: DBC og ikke en forkortelse for Dansk BiblioteksCenter, som ikke længere anvendes.

Den hidtidige statslige finansiering af bibliotek.dk, katalogiseringsbidrag for de statslige biblioteker, tilskud til de statslige bibliotekers DanBib-betaling og DBCs nationalbibliografiske opgaver er overgået til kommunerne ved, at de tilhørende finanslovsbevillinger er overført til bloktilskud til kommunerne. Derudover er der overflyttet et beløb svarende til Det Kgl. Biblioteks betaling for DanBib til bloktilskuddet, hvilket modsvares af, at biblioteket fremover ikke skal betale. De øvrige FFU-biblioteker skal fortsat betale et DanBib-abonnement på uændret niveau. Den praktiske udmøntning af disse nu kommunale opgaver er overladt til DBC med KOMBIT, kommunernes it-fællesskab, som bestiller. Der er indgået en femårig aftale mellem DBC og KOMBIT. Det er i forvejen KOMBIT, som står for styring af folkebibliotekernes FBS (Fælles Bibliotekssystem). Dog har Slots- og Kulturstyrelsen fortsat ansvaret for reglerne for nationalbibliografien.

Efter etablering af Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) i 2012 blev det uden sammenhæng med grundlaget for DDB i øvrigt primo 2013 besluttet at opdragsgivermodellen skulle erstattes af DDB som bestiller for DanBib og bibliotek.dk.

Taktiske beslutninger

21

B I B L I O T E K E T, L O V E N & FÆ L L E S S K A B E T

med udgangen af 2019 nedlagt Bibliografisk Råd (BIR). Det er hensigten fremover at SLKS støtter sig til et Nationalbibliografisk Udvalg (NBU) i forbindelse med varetagelse af regler for nationalbibliografien inkl. katalogiseringsregler og format. NBU er endnu ikke nedsat. KOMBIT har endvidere nedsat et rådgivende udvalg for Supplerende Biblioteksdata.

vurdering, at KOMBIT er klart opmærksom på, at opgaven også er noget andet end de rent kommunale opgaver, som KOMBIT ellers varetager – og er indstillet på, at FFU-bibliotekerne også skal tilgodeses.

DDB bliver til DDF (Det Digitale Folkebibliotek)

KOMBIT har valgt at varetage bestilleropgaven for FBI i tæt sammenhæng med bestilleropgaven for FBS. De strategiske og taktiske lag er fælles for FBI og FBS, men det operationelle lag er delt op.

Til at dække KOMBITs ressourceforbrug i forbindelse med opgaverne i FBI er der afsat en årlig ramme på fem mio. kroner.

Hvad sker der med resten af DDB? Efter beslutningen om at flytte bestillerfunktionen for DanBib og bibliotek fra DDB til KOMBIT blev taget i foråret 2019, var det oplagt, at der skulle ske noget med DDB. På den baggrund nedsatte KL og Kulturministeriet en arbejdsgruppe med repræsentation fra folkebibliotekerne, der skulle anbefale fremtidsscenarier for DDB.

Denne organisering er under etablering, hvilket naturligvis er blevet noget hæmmet af coronakrisen. Det er derfor for tidligt at give en egentlig vurdering af KOMBITs organisering og opgavevaretagelse på området. Men både fra forberedelserne i 2019 og fra de første møder i grupper og udvalg er det FFU-repræsentanternes

Pga. af folketingsvalget i juni blev arbejdsgruppen sat i stå og først sidst i 2019 blev arbejdet revitaliseret. Resultatet blev, at DDB nu er nedlagt, og at opgaverne i stedet varetages af en ny forening Det Digitale Folkebibliotek (DDF) etableret af folkebibliotekerne. DDB's sekretariat er overdraget til foreningen, som fremover

Bestilleropgaven

skal stå for driften af en række digitale løsninger som f.eks. folkebibliotekernes DDB CMS, biblioteks-app’en og digitale services.

DDF vil være finansieret af kommunale midler. De statslige midler, der hidtil har været tildelt DDB, vil fremover indgå i den samlede statslige udviklingspulje til folkebiblioteksområdet, som samtidig vil få en ny struktur med øget dialog med KL og kommunerne og en stærkere faglig rolle til folkebibliotekerne. Desuden er et tættere samarbejde med eReolen.dk en del af planen. Den nye forening er p.t. under etablering og arbejder med bl.a. overflytning af sekretariat og tilslutningsaftaler. Indtil senere i efteråret ledes foreningen af en interim-bestyrelse. Den blivende bestyrelse skal vælges på en ekstraordinær generalforsamling i efteråret 2020.

Se mere på https://detdigitalefolkebibliotek.dk.

Forsknings-, fag- og uddannelsesbibliotekerne – håndtering og udspil I forbindelse med DDB’s overtagelse af DanBib og bibliotek.dk blev nedsat en FFU’s DDB kontaktgruppe med repræ-

“

...det er vigtigt, at vi samlet fra bibliotekerne spiller ud med vores visioner for den kommende udvikling af brugergrænsefladerne for både professionelle og borgerne.

Foto: Pica.com

22

B I B L I OT E K S I N F R A S T R U K T U R

sentanter for nogle af FC-bibliotekerne og repræsentanter for de øvrige organisationer på FFU-området. I forbindelse med omlægningen er gruppen omdøbt til FFU’s Kontaktgruppe for Biblioteksinfrastruktur. Kontaktgruppen har stået for koordinering af høringssvar på de årlige udviklingsplaner og de senere år for et fælles høringssvar. Det vil fortsat være i regi af kontaktgruppen, at arbejdet i relation til den fælles biblioteksinfrastruktur vil blive varetaget. Det vil nu ske i forhold til en større organisering med flere FFUrepræsentanter. Der var i DDB’s organer tre FFU-repræsentanter – og i KOMBITs organisering er der otte repræsentanter.

Udspil til udviklingsplan Vi har fra FFU-side været offensive. I forberedelser til den 2020 udviklingsplan i DDB-regi, som aldrig blev til noget, stillede vi tre konkrete forslag om optimering: Gennemgang af den professionelle brugergrænseflade med henblik på optimering af arbejdsgange i bibliotekerne ved optimering af netpunkt inden for søgning m.v. For bibliotekerne og bibliotekernes ansatte er det vigtigt med et effektivt værktøj til håndtering af søgning og de dermed forbundne aktiviteter i den professionelle brugergrænseflade til den nationale fælleskatalog. Effektivitet skal derfor ses fra brugerens synsvinkel og ikke fra systemets synsvinkel. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at søgning for slutbrugere og søgning for professionelle ikke er den samme opgave, og derfor ikke nødvendigvis kan håndteres med samme funktioner.

Gennemgang af dataudveksling med henblik på identificere udviklingsmuligheder på længere sigt og om muligt foreslå konkrete initiativer. Der har de sidste år været mange omlægninger inden for både FFU-bibliotekerne og ændringer i DBCs infrastruktur. Der er derfor god grund til at gennemgå arbejdsgange og dataudveksling med henblik på at identificere elementer, som kan optimeres.

Dette skal ses både i kort, mellemlangt og langt perspektiv.

Konsekvenser for DBC – og for bibliotekerne Med det nye paradigme bliver DBC underlagt en strammere styring. Det rummer i sagens natur en risiko for en mindre fleksibilitet, men kan måske også sikre en større indflydelse til bibliotekerne. Det vil afhænge af KOMBIT’s evne til en både effektiv og fleksibel styring – og vil også afhænge af både folke- og FFU-bibliotekernes indsats for at sikre et funktionelt med- og modspil.

Der er for folkebibliotekerne tale om en større omlægning, end det er for FFUbibliotekerne. For FFU-bibliotekerne er der blot tale om en større organisering, mens det for folkebibliotekerne er en nedlæggelse af en forening vedr. FBS og dannelse af en ny forening med folkebibliotekernes fælles IT udover FBS. Det er derfor ikke unaturligt, at den største del af ændringsønsker i den nye KOMBIT-organisering af både det fælles folkebiblio-

tekssystem og de nationale fælles systemer er rettet mod FBS. KOMBIT er ved at forberede en strategi for den kommende udvikling af FBI – den fælles biblioteksinfrastruktur. I den sammenhæng er det vigtigt, at vi samlet fra bibliotekerne spiller ud med vores visioner for den kommende udvikling af brugergrænsefladerne for både professionelle og borgerne.

Selv om arbejdet i den nye struktur tegner positivt, så vil vi fra FFU-bibliotekerne fortsat være offensive og formulere vores forventninger til den nationale infrastruktur.

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent, Det Kgl. Bibliotek Medlem af FBI Faggruppen

Artiklen er en let opdateret og justeret udgave af en artikel bragt i forskningsbibliotekernes blad REVY (02/20).

Forkortelser og begreber • BDI Bibliotekernes Data og It: KOMBITs overbygning på FBS og FBI • Bestillerfunktion: ”Brobygger” mellem bibliotekerne og it-leverandørerne.

Bestilleren påtager sig de planlæggende, rapporterende, faciliterende, formidlende og styrende opgaver, der skal til for at skabe et konstruktivt samarbejde mellem parterne og en effektiv it-drift og –videreudvikling (KOMBITs definition) • DDB CMS er folkebibliotekernes fælles hjemmesideplatform, som anvendes af 82 biblioteker. Der er i alt 97 folkebiblioteker.

• DDB Danskernes Digitale Bibliotek: 2012-2020 fælles organisering af folke bibliotekernes digitale udvikling og drift. Fra 2013 også bestillerfunktion på DanBib og bibliotek.dk. Efterfølges nu af DDF. • FBI Fælles Biblioteksinfrastruktur: “databrønden”, DanBib, bibliotek.dk, lånesamarbejdets infrastruktur mv. med DBC som leverandør • FBS Fælles Bibliotekssystem: folkebibliotekernes fælles system med Systematic som leverandør (brugergrænsefladen er særskilt, se: DDB CMS) • KOMBIT kommunernes it-fællesskab etableret i 2009 i forbindelse med KLs salg af Kommunedata. Varetager fælleskommunale it-indkøb og it-leverandørstyring. Formålet med etablering af KOMBIT var at bryde med det hidtidige monopol og at etablere et marked for fælleskommunale it-løsninger.

• SBD Supplerende Biblioteksdata; blev tidligere betegnet som Bibliotekskatalogisering.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 5

Gennemgang af den professionelle brugergrænseflade med henblik på optimering af arbejdsgange i bibliotekernes ved optimering af netpunkt inden for lånesamarbejde m.v. For bibliotekerne og

bibliotekernes ansatte er det vigtigt med et effektivt værktøj til håndtering af lånesamarbejdet og de dermed forbundne aktiviteter i den professionelle brugergrænseflade til den nationale fælleskatalog.

Forslagene er nu endelig blevet (positivt) behandlet på et møde i FBI faggruppen september 2020 og vil indgå i forberedelserne af udviklingen af en ny version af den professionelle brugergrænseflade netpunkt.

23

D I G I TA L I S E R I N G

Interview med Laila Kildesgaard

MÅLET ER TRANSPARENS, BALANCE OG KVALITET Hvad betyder ejerskift og ændring i bestillerkonstruktion omkring bibliotekernes nationale infrastruktur?

Direktør i KL, Laila Kildesgaard om at være eneejer af DBC og om KOMBIT som ny bestiller.

Æ

ndringen af bibliotekslovens §16 i 2019 og statens salg af sine DBC-aktier pr. 1. januar 2020 giver kommunerne i fællesskab ansvar for en række nationale opgaver på biblioteksområdet, der hidtil har ligget i statsligt regi. Med KL som eneejer af en af landets mest vægtige virksomheder på biblioteksområdet DBC A/S (tidl. Dansk BiblioteksCenter), overtog KOMBIT samtidig bestillerfunktionen over for DBC, se artikel side 18.

Opgaver og ejerpolitik Vigtigt for bibliotekerne og deres ejere er som altid, hvordan de kan sikre borgerne det bedst mulige og mest effektive bibliotek i en tidssvarende sammenhæng, hvilket i høj grad hænger sammen med biblioteksinfrastrukturen og f.eks. søgefaciliteter – emner, som er omfattet af den nye situation.

Laila Kildesgaard, som er direktør i KL og siden 1. januar 2020 formand for Bibliotekernes Data og It (BDI), som dækker hele biblioteksområdet i KOMBIT, fortæller om KL’s ambitioner for DBC og om udvikling på området.

Hvad er KL’s mål for overtagelsen af DBC? - Forskellen på at eje DBC sammen med staten og så på at eje det selv og være eneejer, som KL er nu, er, at så kan man lave en mere aktiv ejerskabspolitik. Den politik, som KL har vedtaget for området, handler faktisk lige nu om at finde sine ben.

- Dengang vi forberedte opgaven og skulle lave due diligencerapport for organisationen, blev der peget på nogle forskellige områder som bl.a. teknisk hjælp, servicemål, overblik og andet, 24

som der skulle ses på, og som gør, at nu skal organisationen lige have lov til at lande på benene og vænne sig til at være leverandør ind i det store sammenhængende kommunale system, som KOMBIT jo er.

- Det handler også om at holde priserne i ro og om at være en spiller ind i den digitale dagsorden. Målet er et stærkt fælles kommunalt drevet selskab, som sikrer sig, at vi fortsat er rigtig solide på IT-understøttelsen af infrastrukturen samt det fælles bibliotekssystem.

- Det er ting som, kan man sige, bare er blevet mere aktuelle efter corona. En af lakmusprøverne her er jo, at der under nedlukningen har været et meget større digitalt udlån, og hele digitaliseringen af biblioteksområdet er DBC jo en vigtig del af.

Hvordan vil kommunerne som folkebibliotekernes ejere opleve det?

- Det der har været rigtig vigtigt for os her i starten er, at kommunerne og de kommunale chefer kommer til at opleve, at der er en transparens. Hvad er det for en kontrakt, som KOMBIT har med DBC? Hvad er det, vi får af udviklingsønsker, og hvordan vil vi gerne prioritere det? Og hvordan strukturerer vi hele dialogen omkring det at eje sådan en virksomhed?

- En af de ting, som især har ligget bibliotekscheferne på sinde, er, hvad de enkelte dele af systemerne koster, og hvor det er, man skal lægge udviklingskraften.

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

“

I styregruppen har vi en vigtig opgave i at sørge for skabe et digitalt fundament, der bedst muligt understøtter både den fysiske og den digitale del af den måde, vi gerne vil tilbyde biblioteksservice og information til borgerne.

stem, og FBI, den fælles biblioteksinfrastruktur. Styregruppen træffer blandt andet beslutninger om videreudvikling og økonomi.

Hvilke fordele ser du i den konstellation?

- KOMBIT er vant til at købe IT-systemer, ligesom man er vant til at have en meget stor håndtering af systemer på tværs. Dét, at have en dialog med en leverandør og i forhold til at være en professionel IT-indkøber, er forskellen på situationen før.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Vil biblioteksbrugerne og borgerne som slutbrugere opleve ændringer?

- Jeg mener, når man ser på hvilken slags virksomhed DBC er, at det nok først og fremmest er de fagprofessionelle, der vil opleve en forskel. Borgerne skulle helst ikke opleve større ændringer, for i virkeligheden er rigtig meget af det et backend-system.

- Det handler om, at bibliotekerne skal kunne udføre deres opgaver så effektivt som muligt. At vi har det sammenhængende bibliotekssystem, så man kan få de fysiske bøger flyttet rundt så hurtigt som muligt, at der er et system for det. At vi har super kvalitet i forhold til søgning både på forfattere, titler, forsider og andet. Borgerne skal opleve, at der hele tiden er moderne og tidssvarende brugergrænseflader og apps. Men DBC har også en super vigtig funktion i forhold til at lave et professionelt set-up for alle de fagprofessionelle, som arbejder med systemerne, så de kan bruge deres tid så effektivt som muligt.

KOMBIT og bibliotekerne

I spidsen for biblioteksområdet i KOMBIT står nu Bibliotekernes Data og It (BDI), som dækker både FBS, fælles bibliotekssy-

Hvordan med de nationalbibliografiske opgaver og ”supplerende biblioteksdata” - bibliotekskatalogiseringen, dem har KOMBIT jo ikke arbejdet med?

- Det er rigtigt, at de ikke har erfaring med præcis de data, men de har i systematikken i at arbejde med datakvalitet i eksempelvis oplysning af sygedagpengesager eller data om miljø og byggeri. Det er eksempler på hele den dataportefølje, som kommunerne har ansvar for at levere ind til. Det er jo med al data sådan, at kvaliteten af det, der kommer ud, afhænger af det, der kommer ind.

- Vi sætter selvfølgelig vores lid til, at DBC med deres erfaring har det konkrete indblik og stiller forslag om udvikling på området, men samspillet mellem IT-systemer og dataopbygning er også en ekspertise, som det fælleskommunale samarbejde kan trække på.

At samle ejerskabet af bibliotekssystemet og -infrastrukturen giver i Laila Kildegaards optik det bedste udgangspunkt for at skabe et sammenhængende biblioteksvæsen på det kommunale område. I KL er man optaget af at få det fysiske og det digitale bibliotek til at smelte sammen, og med den nye organisering

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 5

Biblioteksområdet i KOMBIT omfatter ikke kun infrastrukturen men tillige FBS (Fælles Bibliotekssystem). Da en række danske folkebiblioteker i 2011 tog initiativ til et nyt fælles bibliotekssystem (drift af den daglige virksomhed), blev KOMBIT involveret i projektet.

- KOMBIT er vant til at lave meget store udbud og styre efter dem. Det kan man se på FBS, det fælles bibliotekssystem, hvor KOMBIT har en etableret systematik som leverandør i forhold til andre dele på biblioteksområdet. Det gør selvfølgelig, at KOMBIT efterhånden har fået en større og større biblioteksfaglighed, selv om nogle af deres fagligheder på IT-indkøb går på tværs.

25

forventer man at have det bedste udgangspunkt for at koble det hele sammen på tværs.

Før – mens staten var medejer – lå bestillerfunktionen i DDB, Danskernes Digitale Bibliotek, et sekretariat placeret i Slots- og Kulturstyrelsen. DDB-opgaverne, der omfattede flere andre ting som f.eks. digitale licenser, appen Biblioteket og folkebibliotekernes hjemmesideløsning DDB CMS, er overgået til en anden kommunal forening nemlig den nye mellemkommunale forening Det Digitale Folkebibliotek (DDF), der fra 1. januar 2021 også omfatter servicen eReolen.dk, folkebibliotekernes landsdækkende tilbud med e-bøger og lydbøger. Begge tjenester drives fremover af kommunernes biblioteker repræsenteret ved deres bibliotekschefer.

Hvordan sikrer I via KOMBIT en relevant og fremtidsrettet udvikling?

- Biblioteksverdenen i Danmark er en meget, meget velorganiseret verden. Der er faktisk en større repræsentation for bibliotekerne ind i KOMBIT set-up’et, end der sædvanligvis er på f.eks. udbetalingssystemer eller på bygge-og miljøområdets systemer.

- Biblioteksverdenen har både en struktur på chefområdet og på det politiske område. De største informationskanaler er nok på de to årsmøder, sådan oplever jeg det i hvert fald. Der er både årsmøde i Bibliotekschefforeningen og i Danmarks Biblioteksforening, og det er nogle rigtigt vigtige steder for os at være. Også for KOMBIT, for der kan man lytte sig til, hvordan det går.

- På daglig basis er der tre forskellige niveauer af repræsentation. Det ene er, når man som bibliotek skal indsende udviklingsønsker. Det andet er i en egentlig portefølje-model, hvor man skal prioritere mellem flere forskellige IT-systemer. Og så er det i styregruppen. På de tre niveauer sidder biblioteker og bibliotekschefer men også medarbejdere og diskuterer, hvordan vi skal prioritere udviklingen og indsatsen på området. Så med KOMBIT’s governance model inddrages både de faglige, økonomiske og strategiske aspekter.

26

Vi skal forsøge at finde en form for balance sammen med bibliotekssektoren. Det må ikke ende med, at der skal sidde en fra f.eks. Nordjylland, Sønderjylland eller Vestsjælland – det er ikke et valgssystem. Vi er mega afhængige af, at vi kan trække på eksperterne rundt omkring. Forskellige kommuner prioriterer forskelligt, og det er klart, at der hvor en kommune har et højt kulturbudget på biblioteksområdet, der vil det alt andet lige formentlig være sådan, at de har flere faglige eksperter, som kan bidrage og stilles til rådighed ind i det fælles, nationale arbejde.

Det nyder vi enormt godt af. Det er en balance.

Ikke kun kommunale biblioteker, men også forsknings-, fag- og uddannelsesbibliotekerne en del af bibliotekernes infrastruktur, og den del skulle der også være taget højde for.

- De statslige og uddannelsesbibliotekerne sikres gennem strukturen og er repræsenteret i både Styregruppen, i Porteføljegruppen, i Prioriteringsudvalget og i FBI Faggruppen.

Hvad med det statslige element i dag?

- Slots- og Kulturstyrelsen er, synes jeg, en meget kompetent spiller for os. Jeg forstår godt, det var kompliceret samtidig at være ansvarlig for ophavsrettigheder og lignende og stå med ansvaret for en meget stor driftsorganisation. Vi har brugt omkring et halvt år og megen energi på at lave en governance form, der betyder, at staten stadig er forpligtet på området. Selv om man ikke længere er ejer af DBC og driftsherre, så har vi i KL rigtigt meget brug for, at vi har en styrelse med solid biblioteksfaglig kompetence.

På dagens sidste spørgsmål: Hvordan fremtiden for DBC ser ud, set med KL-øjne – svarer Laila Kildesgaard smilende, at det ikke er en del af drøftelserne i KL, så den må jeg tage med Carl Christian Ebbesen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti, og i dag formand for DBC A/S. Det lover bladet at gøre ved lejlighed.

Hvordan sikres alle sider af bibliotekssektoren?

- Fordi man i bibliotekssektoren er så velorganiseret og så vant til at blive inddraget og til at vise sit professionelle engagement, er der faktisk en relativ større repræsentation i KOMBIT med hensyn til bestillerfunktionen sammenlignet med andre kommunale områder.

■ Både når man ser på biblioteksdriften førhen, og når man i dag kigger på digitaliseringen af bibliotekerne, så kendetegnes udviklingen modsat mange andre sektorer, særligt af to typer initiativtagere. DBC som virksomhed og en række enkeltbiblioteker, som har skubbet på, udgør tilsammen nøglen i folkebibliotekernes tidlige og fortsatte digitale udvikling. Følg udviklingen på området her i bladet. Og læs i dette nummer også artiklen “DBC og den nationale biblioteksstruktur på kommunale hænder”, skrevet af Leif Andresen side 18.

- Der er også en større forventning om at blive inddraget, selvom man naturligvis er en del af en forvaltning og en kommune.

HELLEN NIEGAARD

S TAT I S T I K R E T T E L S E

Årsstatistikken for 2019: Justering af biblioteksudgifter pr. indbygger, sept. 2020 Danmarks Statistik offentliggjorde 8. juli i år de samlede statistik-oplysninger for folkebibliotekerne – og den 18. september 2020 en justering af økonomital.

Den nu rettede fejl betød at tabellen Biblioteksudgifter pr. indbygger i Danmarks Biblioteker nr. 4 2020 side 30 blev fejlagtig.

Derfor bringes en nu rettet tabel.

Danmarks Statistik havde lavet en fejl ved håndteringen. De fleste tal vedr. folkebibliotekerne bliver indhentet dels automatisk og dels via udfyldning af skemaer. Men tal for kommunernes økonomi hentes fra en anden statistikbanktabel med kommunernes samlede udgift på de forskellige regnskabsposter. Her er i år tilføjet en ny variabel i denne tabel om udgifter pr. indbygger.

Ved udtræk til biblioteksstatistikken blev de to variabler lagt sammen, dvs. samlet udgift+udgift pr. indbygger. Det giver selvfølgelig ikke mening at lægge de to tal sammen. Det betød også, at det mest påvirkede udgifter for de mindre kommuner, hvor be-

løb pr. indbygger er forholdsvis større andel af det samlede beløb. På landsplan var der ikke så stor forskel.

Fejlen betød desuden, at kommentarerne på side 29 i samme nummer til Biblioteksudgifter pr. indbygger delvis skal korrigeres. Tabellen giver fortsat et nogenlunde uændret billede med et svagt (dog nu med lidt større) fald i landstallet – og fortsat med Albertslund i toppen og Helsingør, Dragør og Tårnby som første ‘forfølgergruppe’. Derimod er sætningen om stigninger for de tre små ø-kommuner Læsø, Samsø og Ærø ikke længere gældende.

Disse kommuner ligger nu længere nede på listen Det kan i øvrigt samtidig tilføjes, at den sidste kommentar i samme afsnit vedr. materialeudgifter med ikke-konsekvent opdeling af udgifter beror på, at 13 kommuner ved indberetning til Danmarks Statistik ikke har opdelt biblioteksudgifterne som foreskrevet i Budget- og regnskabssystem for kommuner fra Socialog indenrigsministeriet.

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent, Det Kgl. Bibliotek

Biblioteks(netto)udgifter pr. indbygger Kommune

Biblioteksudgifter (netto) 1.000 kr 22.996 48.688 32.070 10.472 48.509 33.377 58.054 37.035 18.913 30.903 32.655 42.868 12.766 18.128 13.938 55.351 32.109 21.291 3.095 21.253 25.746 11.636 30.180 20.089 36.452 11.407 1.789 12.077 9.410 23.734 24.035 30.241 27.395 18.049 40.690 15.839 22.911 20.310 16.135 15.592 18.558 26.182 42.601 9.058 19.492 41.446 11.239 5.270

Udgifter pr. inbd.

829 777 746 723 700 687 660 659 653 577 576 573 555 550 544 531 529 524 519 518 507 503 495 492 491 491 489 486 477 475 470 469 466 465 457 454 453 449 444 444 444 439 436 431 428 428 422 422

Sum/gennemsnit

42.742 90.966 40.965 41.105 94.026 58.591 58.296 83.143 36.576 39.583 40.965 217.075 31.384 22.805 42.962 71.541 20.247 79.073 48.436 37.366 43.423 115.748 51.556 45.851 43.354 32.009 51.377 118.971 93.175 48.397 37.089 62.678 27.996 204.895 349.983 29.665 1.786 38.324 36.727 56.594 29.881 41.369 16.633 30.113 46.722 632.340 22.844 55.670 23.812

18.015 38.260 17.211 17.152 39.003 24.046 23.692 33.711 14.752 15.961 16.307 86.286 12.456 8.948 16.846 28.036 7.922 30.828 18.670 14.366 16.651 43.809 19.511 17.283 16.279 12.007 19.259 44.319 34.623 17.641 13.374 22.517 10.050 73.118 124.093 10.320 618 13.087 12.518 19.152 10.103 13.877 5.399 9.294 14.288 192.371 6.948 16.030 6.656

421 421 420 417 415 410 406 405 403 403 398 397 397 392 392 392 391 390 385 384 383 378 378 377 375 375 375 373 372 365 361 359 359 357 355 348 346 341 341 338 338 335 325 309 306 304 304 288 280

5.822.763

2.479.697

426

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 5

Albertslund Helsingør Tårnby Dragør Gladsaxe Ballerup Roskilde Lyngby-Taarbæk Herlev Hvidovre Rudersdal Gentofte Ishøj Odsherred Allerød Frederiksberg Guldborgsund Rødovre Ærø Gribskov Høje-Taastrup Glostrup Køge Fredensborg Sønderborg Solrød Samsø Hørsholm Lemvig Varde Hillerød Hjørring Aabenraa Middelfart Herning Ringsted Greve Frederikssund Brønderslev Brøndby Mariagerfjord Frederikshavn Randers Struer Vordingborg Viborg Billund Langeland

Indbyggertal pr. 1.1.2020 27.731 62.695 42.989 14.494 69.262 48.602 87.914 56.214 28.953 53.527 56.728 74.830 22.989 32.957 25.633 104.305 60.722 40.652 5.964 41.048 50.759 23.128 60.979 40.865 74.220 23.255 3.657 24.864 19.722 49.961 51.183 64.483 58.761 38.853 89.127 34.852 50.558 45.223 36.304 35.090 41.800 59.654 97.805 21.036 45.566 96.921 26.608 12.491

Vejen Horsens Furesø Lolland Silkeborg Holstebro Svendborg Næstved Faxe Bornholm Assens Aalborg Halsnæs Stevns Syddjurs Holbæk Morsø Slagelse Kalundborg Tønder Thisted Vejle Faaborg-Midtfyn Skive Egedal Nyborg Fredericia Esbjerg Kolding Favrskov Norddjurs Skanderborg Lejre Odense Aarhus Nordfyns Læsø Jammerbugt Vesthimmerlands Ringkøbing-Skjern Sorø Ikast-Brande Vallensbæk Rebild Hedensted København Odder Haderslev Kerteminde

27

B Æ R E DY G T I G H E D

Verdensmål i et lokalt, strategisk perspektiv – rykker det?

Pixa.com

Vi er 10 år fra gennemførelsen af FN’s 2030-mål om en bæredygtig verden og tilværelse, og mange danske kommuner, institutioner og virksomheder har gjort målene til strategi.

Nu efter år med debat og indledende øvelser skal der konkretiseres. Ballerup Bibliotekerne gør Verdensmål til hverdagsmål, læs hvordan.

L

ad os slå fast med det samme: At arbejde med verdensmål er mere komplekst end at arbejde med så mange andre strategier og mål. Vi prøver til stadighed at finde vores ben.

Er opfyldelsen af verdensmålene målet i sig selv, eller er det et middel til at italesætte et nyt narrativ om bibliotekernes rolle?

Skal vi formidle eller handle aktivt? Er formidlingen handlingen i sig selv? Drukner vi bibliotekets kerneopgaver i bæredygtighedens navn?

Masterclass, festival og personalekonference Lad os først skrue tiden lidt tilbage til efteråret 2018. Her var vi til masterclass i CHORA2030 med først Steen Hildebrandt og siden Bo Rasmussen, Kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune.

Steen Hildebrandt fik udover at formidle de større perspektiver omkring klodens tilstand også påpeget, at vi kun kan løse det i fællesskaber på tværs af sektorer, og at folkeoplysning er en stor del af løsningen. Bo Rasmussen gjorde det helt konkret, hvad vi som kommune og kommunal institution kunne udrette.

Der var ingen tvivl om, at vi som sektor både har mulighederne for og forpligtelsen til at løfte opgaven.

28

Den første konkrete handling på Ballerup Bibliotekerne blev festivalen “Verdens Bedste Løsninger LIVE”, en måde, vi som bibliotek kunne formidle de ellers lidt fjerne verdensmål til konkrete hverdagsmål.

Næste skridt blev at invitere Steen Hildebrandt til vores personalekonference, så alle havde det samme udgangspunkt inden vi i 2019 startede arbejdet med vores nye strategi 2020-23.

Verdensmål og strategi Efter mange diskussioner og overvejelser endte det med følgende formulering i bibliotekets nye strategi: “... strategien tager udgangspunkt i Ballerup Kommunes vision 2029, og her igennem FNs verdensmål. Strategien bygger på biblioteksloven og Ballerup Kommunes Kultur- og Fritidspolitik…”

Altså – verdensmålene er således en del af vores grundlag på linje med loven og de lokale politikker, vi til daglig arbejder for at opfylde.

Vi er stadig et folkebibliotek, men vi er også en del af arbejdet med realiseringen af verdensmålene med netop de kvaliteter og ressourcer, vi kan bidrage med. Formidling er det oplagte svar, facilitering og understøttelse af handlingsfællesskaber et andet.

BALLERUP

Og endelig at bruge kulturen som katalysator og øjenåbner til at ændre vaner og handlingsmønstre et tredje. Future Literacy er her et godt eksempel – litteraturen som middel til at kunne håndtere fremtiden.

den og fakta, og i det hele taget er netop DTU’s deltagelse et godt eksempel på, hvordan det faktisk lykkedes at nedbryde, ja selv lokale siloer mellem biblioteker og uddannelsesinstitutioner.

Fra Folkemøde til flere festivaler

Perspektiverne i et fælles sprog

I forsommeren 2019 deltog vi så i Folkemødets høring om verdensmål som en af fem kommuner, og efterfølgende fik vi afholdt “Verdens Bedste Løsninger LIVE” i november 2019.

Vi søger løbende at udvikle vores samarbejde med DTU. Vi har bl.a. været dommer til deres GRØN DYST, hvor de studerende kæmper om at skabe de bedste bæredygtige løsninger, og vi arbejder med borger- og interessentperspektiver med DTU studerende som facilitatorer. Verdensmål udgør her det fælles sprog.

Det åbner døre og skaber fælles mål, der førhen kunne være svære at definere, og det giver pludselig mening også for andre, hvad vi som folkebibliotek kan bidrage med. Verdensmål er således et redskab i sig selv til at etablere samarbejde på tværs af organisationer.

“Den positive og optimistiske tilgang, som blev udtrykt til, at der kan findes løsninger på disse store og, synes vi ofte, uoverskuelige problemer, som verdensmålene adresserer, fik os til at gå hjem med tro på, at det nytter, at vi hver især og i fællesskab handler – og starter nu.”

Et ægtepar fra Måløv De meget positive tilbagemeldinger, vi fik fra både borgere, politikere og deltagende oplægsholdere, bekræftede os i, at vi var på rette vej med vores format. Festivalen vil derfor blive afholdt hvert år.

Idéen er, at formatet kan rumme mange forskellige temaer. I første omgang bredte vi os ud over mange verdensmål, men fremadrettet kan man forstille sig mere målrettede temaer som ligestilling, ensomhed, osv.

Som man kan læse om side 4 i dette blad, afholdt vi 30. september en version af VBL-festivalen denne gang målrettet biblioteksfaglige deltagere i samarbejde med Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening. Der var over 100 deltagere som repræsenterede 52 forskellige biblioteker og organisationer.

Lokalt eller nationalt En anden læring er, at en af de største udfordringer for grønne NGO’ere er skalering og udbredelse af den viden, kompetencer og løsninger, de ligger inde med. Vi ser her en klar mulighed for, at bibliotekerne på nationalt plan har en rolle at spille, og vi har sammen med en lang række af andre aktører og samarbejdspartnere lagt et arbejde i at bidrage til at skalere og udbrede disse.

■ Er vi så i mål? Nej, så langt fra, men vi har sat gang i en bevægelse, der peger frem – også hos os selv.

Verdensmål kan skabe et handlingsrum – også internt. Og på Ballerup Bibliotekerne har vi nu bl.a. fået afskaffet plastic- og engangsbægerne, er blevet bedre til at sortere skrald og tænker nok også en del mere over hvad vi køber ind.

Udgangspunktet for den folkelige forankring, der er sat i gang, er, at det netop er ‘folket’ – OS, der skal stå for en meget stor del af omstillingen. Politiske tiltag, erhvervsliv og ny teknologi er langt fra nok.

Ved at arbejde målrettet med både formidling og handlingsfællesskaber hjælper vi derfor både os selv og borgerne og ikke mindst kommunerne med at løfte opgaven med at finde løsninger og ændre adfærd.

Det er et langt sejt træk, der findes ingen snuptagsløsninger, men nu ses bibliotekerne mange steder som en del af løsningen, og det oplevede vi ikke som naturligt for to år siden.

Så rykker det? Ja, både på den korte og lange bane ...

Gennem netværket DB 2030, Bibliotekschefforeningen og andre fora har vi desuden prioriteret at støtte op om en national platform ud fra en erkendelse af, at vi som enkelt bibliotek ikke kan løfte opgaven alene. Herudover arbejder vi på at understøtte verdensmålsdagsordenen gennem deltagelse i forskellige projekter, f.eks. ældre og verdensmål, UPSCALE – fælles nordisk projekt omkring folkebiblioteker og verdensmål, GRO SELV med CONCITO, Ballerups besøg af karavanen Danmark for målene, m.m.

I forbindelse med festivalen samarbejdede vi med MIT/PLIX i Boston om at bygge satellitter, hvor fokus var på læring om måling af klimaforandringerne. DTU Space bidrog her med vi-

RAVINDAR KAUR-PEDERSEN og THOMAS STURE RASMUSSEN Bibliotekschef og Innovations- og strategiudvikler Ballerup Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 5

For at udvikle vores muligheder for at danne handlingsfællesskaber har vi indgået et samarbejde med DeltagerDanmark. Her kompetenceudvikles personale og ledelse til en ny virkelighed, hvor det at kunne facilitere og igangsætte borgerdrevet innovation, tror vi, kan bidrage til at udvikle fremtidens løsninger.

29

B Ø R N S L Æ S E LY S T

LYST TIL LÆSEBÅND I HELE LANDET Alle taler om børns læsning og læselyst, og dens betydning for den enkelte og for samfundet. Hvordan kan folkebiblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur?

Det spørgsmål var motoren for udviklingsprojektet Lyst til læsebånd i hele landet. Nu er erfaringerne samlet i en ny håndbog, der skal gøre det nemmere for biblioteker og skoler at samarbejde om læsebånd.

Projektet Lyst til læsebånd i hele landet har taget fat på udfordringen ved at vende blikket mod en udbredt skolepraksis: Læsebånd.

Mange skoler arbejder med læsebånd, hvor eleverne for eksempel læser 15 minutter hver morgen enten i en kortere periode eller hele skoleåret rundt. Læsebånd er typisk en ramme for den enkelte elevs frilæsning. Folkebiblioteker har netop fokus på at stimulere det enkelte barns læselyst.

Læsebåndet har derfor været et oplagt kontaktpunkt for lærere og biblioteksmedarbejdere i de ni kommuner, der har deltaget i projektet. I hver kommune er der blevet udviklet og testet aktiviteter i læsebånd for elever på mellemtrinnet og i udskolingen.

Men læselyst er vigtig, når det handler om at fastholde børn og unge som læsere både nu og i fremtiden. Flere forskningsstudier dokumenterer en stærk sammenhæng mellem personers motivation for læsning og deres udvikling af gode læsekompetencer.

Afsættet og læsemotivation

30

Pixa.com

Projektet har udspillet sig i en tid med stor faglig og politisk opmærksomhed på børns læsevaner og læselyst. Tænketanken Fremtidens Biblioteker stod sammen med Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning bag undersøgelsen Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik, som udløste en række initiativer. En vigtigt fund var, at børn mellem 9 og 13 år primært forbinder læsning med skole og pligt og mindre med fritid og gode oplevelser.

En international undersøgelse af børns læsevaner (PIRLS 2016) viste også, at danske børn ligger lavt på skalaen, når det gælder læseglæde. Det er kun 20% af de danske elever i 4. klasse, der rigtig godt kan lide at læse – mod 43% internationalt.

LÆSEBÅND Eksempler fra praksis I Vejle samarbejdede biblioteket og Fælleshåbsskolen om læsebånd i udskolingen. Der blev sat fokus på, hvordan elever i 8. klasse med inspiration fra bibliotekets book talks og efter læsning af titler på den digitale biblioteksservice eReolen Go kunne formidle læseoplevelser til hinanden og andre via Instagram.

Eleverne var også inviteret til en såkaldt book tasting, hvor de smagte på forskellige bøger, inden de valgte titler. Eleverne gik derefter sammen med en makker og valgte en bog, som de havde lyst til at læse og dele med andre.

Aktiviteten byggede på en af pointerne i undersøgelsen Børns læsevaner 2017: At venner er en vigtig inspirationskilde til læsning.

På Lille Næstved Skole, afdeling Karrebæk, var målgruppen 4., 5. og 6. årgang. Her blev der afprøvet fire forskellige forløb. Et af dem zoomede ind på krop og læsning og udforskede, hvad det gør det ved læseglæden, hvis man ser på læsning som en helkropslig aktivitet. Puder, pilatesbolde, gynger, liggeunderlag og pandelamper kom i spil, da eleverne eksperimenterede med læsestillinger og læsning i mørke. Forløbet undersøgte, hvordan elever selv kan tilpasse de fysiske rammer for læsning, sådan at de matcher den enkeltes præferencer.

Et andet forløb fokuserede på lyttelæsning på eReolen GO! Her noterede lærerne og biblioteksmedarbejderne sig, at nogle af de læsetrætte elever fik nyt mod på at opleve litteraturen.

Gode råd til samarbejdet Læseprojektet rummer mange eksempler på, at biblioteker og skoler i fællesskab kan opnå gode resultater, når de går sammen om at styrke børns læselyst i læsebånd. Det handler om at ska-

be læsestimulerende rammer, give inspiration til elevers valg af bøger, åbne for nye adgange til litteratur, sætte fokus på elevernes egen formidling af deres læseoplevelser og iscenesætte møder med læsende rollemodeller i form af bibliotekaren, læreren og klassekammeraterne.

Projektets erfaringer er samlet i en håndbog, der samler op på aktiviteterne i de ni kommuner. Her er gode råd og praktiske anvisninger, og med den i hånden kan biblioteksansatte, lærere i grundskolen, læsevejledere og læsekonsulenter finde et fælles afsæt for et samarbejde, hvor målet er at stimulere elevens læselyst i læsebånd.

■ I tillæg til håndbogen er der også lavet tre podcasts, som uddyber pointerne i håndbogen og folder nogle af de konkrete læsebåndsaktiviteter ud. Læs mere om projektet www.fremtidensbiblioteker.dk Her finder du både håndbogen og de tre podcasts, der formidler gode råd til det tværfaglige samarbejde om læsebånd.

LISBET VESTERGAARD Projektleder Tænketanken Fremtidens Biblioteker Grafik og illustrationer fra håndbogen ved Zu Jørgensen

Fakta om Lyst til læsebånd i hele landet Bag projektet står Tænketanken Fremtidens Biblioteker og en række partnere. Projektet har i 2019 fået tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje til Folkebiblioteker og PLC’er.

Samarbejdspartnerne er Nationalt Videncenter for Læsning og skoler samt folkebiblioteker i ni kommuner: Holbæk, København, Næstved, Stevns, Svendborg, Sønderborg, Vejle, Viborg og Aalborg.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 5

31

BIBLIOTEKSVAGTEN

VERSION 2020 Vigtigheden af informationssøgning og referencearbejde bliver i dag sjældent fremhævet, men nu styrkes fagligheden med nyt tiltag. Til fordel for brugerne landet over, fortæller formand Pernille Schaltz.

En ny læringsplatform – en Sandkasse – som foreningen Biblioteksvagten står bag skal styrke kompetenceudvikling indenfor referencearbejde.

I en verden, hvor fake news dominerer mediebilledet, og digital dannelse er en mangelvare, er bibliotekernes kerneopgave ikke blevet mindre vigtig. Når unge spørger Google til råds, og viden kun er få klik væk, er det vigtigt at holde sig for øje, at det klassiske referencearbejde stadig har sin berettigelse.

Ord som referencearbejde og at verificere viden lyder for nogen måske støvet og gammeldags. Ikke desto mindre er der tale om væsentlige kernekompetencer, der til stadighed er vigtige i et videnssamfund. At navigere i en verden, der er præget af informationsoverload, og at kunne sortere i og forholde sig kritisk til mediernes udsagn, bliver kun vigtigere for hver dag, der går. Men det er kompetencer, der skal vedligeholdes og styrkes, og det kommer ikke af sig selv.

Biblioteksvagtens Sandkasse – et nyt tiltag med fokus på kompetenceudvikling I Biblioteksvagten, folkebibliotekernes fælles oplysnings- og spørgetjeneste, arbejder vi løbende på at styrke og opkvalificere 32

det klassiske referencearbejde og sætte fokus på kompetenceudvikling over for bibliotekernes medarbejdere, så det kan være til gavn for både nuværende og kommende biblioteksvagter – og for biblioteker i al almindelighed. Det sker blandt andet via et helt nyt tiltag, nemlig Biblioteksvagtens Sandkasse.

I august 2020 kickstartede Biblioteksvagten denne nye, digitale læringsplatform, hvor nuværende og kommende biblioteksvagter kan få finpudset kompetencerne. Her kan både nye og erfarne biblioteksvagter få et solidt brush-up og en slags virtuelt mesterlæretilbud inden for informationssøgning og referencearbejde. På den måde er vi med til at sikre, at det høje faglige niveau bliver givet videre til nye generationer, så Biblioteksvagten fortsat kan give borgerne kvalificerede svar på spørgsmål om alt mellem himmel og jord.

Digital træningsbane Biblioteksvagtens Sandkasse fungerer som en digital træningsbane, hvor man som deltager helt konkret kan teste og forbedre sin viden. Man kan prøve kræfter med at løse komplekse referencespørgsmål, som man efterfølgende får feedback på af erfarne referencebibliotekarer. Biblioteksvagtens referencebibliotekarer oplærer med andre ord kollegerne og sikrer derved stær-

I N F O R M AT I O N S S Ø G N I N G

ke kompetencer, og således bibliotekernes fortsatte mulighed for at servicere danskerne på kompetent og bedste vis – både i Biblioteksvagten og på eget bibliotek.

Tilbuddet er kommet godt fra start, og vi har allerede oplevet stor interesse. Siden august er der 70 tilmeldte, der kommer fra 39 forskellige biblioteker. Der tikker nye tilmeldinger ind hver dag, og den store opbakning indikerer sandsynligvis også, at kompetenceudvikling og efteruddannelse er meget efterspurgt.

■ Den 8. december 2020 afholder vi desuden en konference i samarbejde med Forbundet Kultur og Information samt Referencefaggruppen, hvor vi sætter fokus på referencearbejdet i et nationalt perspektiv. Indholdet for konferencen er stadig under udvikling, men konferencen vil byde på forskellige oplæg og en paneldebat. Vi ønsker blandt andet at sætte fokus på borgernes adgang til information ud fra et samfundsmæssigt perspektiv og at komme ind på referencearbejdets status på bibliotekerne gennem tiden. Alle er velkomne til at deltage.

Referencearbejde - stadig bibliotekernes kerneopgave Vigtigheden af informationssøgning og referencearbejde bliver i dag sjældent fremhævet. Det bliver ikke prioriteret højt på uddannelsen, og udbuddet i den senere kompetenceudvikling og efteruddannelse er ikke stort. Men selv om informationssøgning og referencearbejde måske ikke fremstår særligt moderne, er det unægteligt en af bibliotekernes vigtigste opgaver. En kerneopgave, der kræver ekspertise og indgående viden om både fysiske og digitale kilder, ligesom den også kræver erfaring og tid til at følge med i udviklingen af digitale kilder.

I Biblioteksvagten ønsker vi at imødekomme det stigende behov for kompetenceudvikling og efteruddannelse, og derfor har vi valgt at sætte vores ressourcer i spil til gavn for dem, der har brug for det. Biblioteksvagten har tradition for et solidt fællesskab, og derfor er det en stor glæde, at vi sammen kan trække på vores viden og erfaring og klæde nye biblioteksvagter på til fremtiden. Det er gratis at deltage i Biblioteksvagtens Sandkasse, og alle er velkomne.

PERNILLE SCHALTZ Fmd. for Biblioteksvagten og bibliotekschef, Herning Bibliotekerne

Fakta om Biblioteksvagten 50 folkebiblioteker samt Det Kgl. Bibliotek Aarhus og Syddanske Universitetsbibliotek er med i ordningen.

Den øverste myndighed for Foreningen Biblioteksvagten er den årlige generalforsamling, og i dette forum vælges dels det administrative bibliotek, dels bestyrelsen, som varetager ledelsen af Biblioteksvagten.

Bestyrelsen er sammensat af 6 medlemmer: 1 leder/ledelsesrepræsentant fra det administrerende bibliotek (formanden) 5 ledelsesrepræsentanter fra medlemsbibliotekerne, heraf mindst 2 fra forskningsbibliotekssektoren.

Administrerende bibliotek – foreløbig til udgangen af 2020: Herning Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 5

33

I N T E R N AT I O N A LT

IFLA TRANSFORMATION 2020

Den internationale biblioteksorganisation har efter tusindvis af input i dag kurs mod fremtidens samarbejdende organisation.

I

FLA er i færd med at omstille sig til en moderne NGO med ambitioner om i endnu højere grad at påvirke den internationale udvikling af biblioteker, ytringsfrihed, internet anvendelse og opfyldelses af de globale verdensmål.

De seneste år har IFLA været i gang med en større nyudviklingsproces. Efter udviklingen af Global Vision og IFLA-strategien 2019-2024 er det næste skridt at sikre de bedst mulige strukturer og processer til at opfylde ambitioner og mål.

Fremtidens IFLA Governance Den globale biblioteksorganisation er derfor midt i en transformation, der skal modernisere den snart 100-årige store verdensorganisations Governance model. IFLA, oprindelig etableret i 1927, arbejder for nødvendig biblioteksudvikling, vidensdeling og professionelle standarder. Og er ikke at forglemme bibliotekernes internationale talerør over for FN, UNESCO og naturligvis i forhold til IFLAs 150 medlemslande. Herudover tæller IFLA desuden 1.500 fagmedlemmer, biblioteks- og informationsspecialister, hvis faglige sektioner og fællesskaber understøtter idéudvikling og kvalitet i medlemslandenes biblioteker gennem en sindrig og vidtforgrenet organisation, der nu skal styrkes på forskellig vis.

I juni i år blev IFLA Governance Draft Proposal offentliggjort. Det har siden været igennem en hurtig høringsrunde med deadline midt juli - og blev efterfulgt af 11 digitale round-tables i august.

Afholdt digitalt fordi man ikke pga. COVID-19 kunne samles til WLIC-kongressen i Dublin og drøfte det der.

Sommerens høringssvar og workshops har ført til en september-opdatering. Denne skal drøftes endeligt i IFLAs Governing Board (bestyrelse), hvor jeg er medlem, og en ny model skal så i sidste ende gerne på plads gennem en afstemningsproces i januar-februar 2021. Før det lader sig gøre, skal IFLAs vedtægter imidlertid ændres, så det i det hele taget bliver muligt at stemme digitalt.

Sommerforslaget Som andre organisationer har erfaret, er det ikke så enkelt at forene faglige eksperters behov og ønsker. Slet ikke i et omfang som her. De foregående 2-3 års arbejde har inddraget medlemmer og biblioteksaktive- og interesserede i flere omgange og betyder, at omkring 30.000 informations- og biblioteksfolk, politikere og andre biblioteksaktører har bidraget med idéer og synspunkter i processen.

I forslaget for ny model for IFLAs organisation og arbejdsform foreslås en række af IFLAs organer justeret i større og mindre grad med det mål at sammenhænge og koordination frem mod beslutningsniveauerne forenkles.

34

Juni-draftet foreslog også, at det nuværende Governing Board skulle reduceres, men samtidig at antallet af direkte valgte medlemmer ville blive minimeret, og gav desuden mulighed for IFLA GB til selv at indsætte to medlemmer. Dén løsning blev afvist i høringer og round-tables, så den foreliggende interne september-version er, at man går fra de nuværende 18 GB-medlemmer til 11 medlemmer. Forslaget betyder at 3 medlemmer udpeges af Professional Council (fællesrådet for fagdivisioner og sektioner), et nyt Regional Council og MLAS, biblioteksforeningernes sektion. Direkte valgt blandt medlemsorganisationerne vil derudover være 8 medlemmer inklusive præsident, pre-præsident og kasserer.

Nyt regionalt spor Helt nyt er lanceringen af et parallelt regionalspor og et Regional Council med underdivisioner. Medlemmer fra Asien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika har nemlig efterspurgt en organisering, som ville kunne opfange og understøtte de mange forskellige biblioteksniveauer i disse lande og forøge dialogen direkte ind i IFLAs styrende organer, der ellers er ret præget af den vestlige verden. Det foreslås, at der dannes 6 regionale fora, som blandt andet vil have opgaver med at udvikle bibliotekspolitik og praksis i hver af regionerne samtidig med, at de tilsammen danner et forum, et council, der vælger et medlem til Governing Board.

Der er en bred opbakning til den overordnede retning for ændringerne, men selvfølgelig er en lang række spørgsmål uafklarede, eksempelvis hvordan de regionale fora skal sammensættes. Det spørgsmål forventes afklaret i foråret 2021. Det er ikke nødvendigvis den samme sammensætningsmodel, der vil være den bedste i alle regionerne. Derudover skal man have finansieringen af sporet på plads.

Digitale møder og afstemninger Med baggrund i COVID-19 situationen har IFLA som nævnt ikke kunnet samle de almindeligvis omkring 3.500 delegater til sin kongres og generalforsamling i Dublin i august. Heller ikke IFLAs sekretariat i Haag ikke har været fysisk samlet siden marts i år. Sekretariatsmedarbejderne fra 10 forskellige lande er næsten alle tilbage i ’egne lande’. Governing Board har heller ikke haft et fysisk møde længe, faktisk ikke siden december 2019, og som for de fleste andre organisationer og virksomheder har corona situationen nærmest medført et tigerspring i anvendelse af digitale mødefora.

Det har for Governing Boards møder reelt betydet en øget frekvens, sådan at man har mødtes digitalt 2-3 gange så hyppigt som ellers. Ikke kun pga. hyppigheden men også med en reduceret omkostning ved deltagelse, vil denne mødeform skabe

I F L A O R G A N S AT I O N S U D V I K L I N G

langt større muligheder for at involvere medlemmer i aktiviteter fremover. En oplevelse, som også en række af IFLAs aktive medlemsfora i sektionerne har, og som i realiteten i sig selv vil bidrage til at forny organisationen og mulighederne for faglig og demokratisk deltagelse.

■ Hvad nu?

Generalforsamlingen er rykket fra august til 5. november og finder, om alt går vel, sted i Haag og parallelt hermed online.

På generalforsamlingen er det planen at få moderniseret beslutningsproceduren i IFLA, så forslag til vedtægtsændringer fremover kan afgøres med digital afstemning mod den nuværende brevbaserede, som tager et til to måneder. Kun hvis afstemningsformen fornys kan det lykkes at få etableret nye vedtægter, som kan træde i kraft i starten af 2021. Dels så den ny Governance model kan komme til afstemning, og dels så valgprocedure og sammensætning af de koordinerende og besluttende organer kan nås for den kommende toårs periode. Valg foregår i foråret og en ny bestyrelse (GB) træder sammen i august 2021.

Lykkes det ikke, vil det udskyde fornyelsesprocessen med 2 år.

KNUD SCHULZ Medlem af IFLA Governing Board 2017 til 2021 for DB

Forslag til ny IFLA-struktur, juni 2020.

Danmarks Biblioteker 2020 - nr. 5

35

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser?

Høring på Christiansborg 11. september 2019 kl. 10.00-13.00 Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges.

Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst.

Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt.

Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011.

Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans.

Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive.

Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi.

En bred koalitionsgruppe har arbejdet med læsning og præsenterer den 11. september ”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”, som overrækkes til den nye regering.

Mød kulturministeren, politikere, forskere, erhvervsledere, undervisere, kulturaktører og meningsdannere, som sammen med dig kan være fundamentet for en ny National Læsestrategi for Danmark.

Tilmelding og strategioplæg: https://nationalstrategi.dk/