Danmarks Biblioteker nr. 5, 2020

Page 30

B Ø R N S L Æ S E LY S T

LYST TIL LÆSEBÅND I HELE LANDET Alle taler om børns læsning og læselyst, og dens betydning for den enkelte og for samfundet. Hvordan kan folkebiblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur? Det spørgsmål var motoren for udviklingsprojektet Lyst til læsebånd i hele landet. Nu er erfaringerne samlet i en ny håndbog, der skal gøre det nemmere for biblioteker og skoler at samarbejde om læsebånd. Projektet Lyst til læsebånd i hele landet har taget fat på udfordringen ved at vende blikket mod en udbredt skolepraksis: Læsebånd. Mange skoler arbejder med læsebånd, hvor eleverne for eksempel læser 15 minutter hver morgen enten i en kortere periode eller hele skoleåret rundt. Læsebånd er typisk en ramme for den enkelte elevs frilæsning. Folkebiblioteker har netop fokus på at stimulere det enkelte barns læselyst. Læsebåndet har derfor været et oplagt kontaktpunkt for lærere og biblioteksmedarbejdere i de ni kommuner, der har deltaget i projektet. I hver kommune er der blevet udviklet og testet aktiviteter i læsebånd for elever på mellemtrinnet og i udskolingen.

Men læselyst er vigtig, når det handler om at fastholde børn og unge som læsere både nu og i fremtiden. Flere forskningsstudier dokumenterer en stærk sammenhæng mellem personers motivation for læsning og deres udvikling af gode læsekompetencer.

Afsættet og læsemotivation

30

Pixa.com

Projektet har udspillet sig i en tid med stor faglig og politisk opmærksomhed på børns læsevaner og læselyst. Tænketanken Fremtidens Biblioteker stod sammen med Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning bag undersøgelsen Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik, som udløste en række initiativer. En vigtigt fund var, at børn mellem 9 og 13 år primært forbinder læsning med skole og pligt og mindre med fritid og gode oplevelser. En international undersøgelse af børns læsevaner (PIRLS 2016) viste også, at danske børn ligger lavt på skalaen, når det gælder læseglæde. Det er kun 20% af de danske elever i 4. klasse, der rigtig godt kan lide at læse – mod 43% internationalt.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.