![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
5 minute read
Et trygt forum med plads til at spørge
from Lungenyt 1, 2023
Pia Kjerrumgaard er sygeplejerske, og har i de sidste 10 år arbejdet på Lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital, hvor hun bl.a. hjælper KOL- og lungefibrosepatienter.
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230214085458-88787728f8cd2bf0f16e3137fe713e3f/v1/480dfd72e82f0088f6750ff1661414de.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Advertisement
Pia har stor erfaring med lungesygdomme, og kan hjælpe dig med alle mulige spørgsmål. Det kan være, at du har brug for sparring i forhold til hvad du skal spørge lægen om, eller at du har brug for at vende dine tanker om en diagnose, du har fået.
– Patienter kan godt lide at komme velforberedte til konsultationer, men er ofte lidt bange for, om plejepersonalet måske vil opfatte deres spørgsmål som irriterende og dumme. Derfor har de brug for at vende disse spørgsmål med nogen, inden de f.eks. kommer til kontrol, siger Pia Kjerrumgaard.
Som rådgiver skaber Pia et trygt forum, hvor du kan tale dit eller din pårørendes forløb igennem. Med sine mange års erfaring som sygeplejerske kan hun give dig en bedre forståelse for det, der sker på hospitalet. Og har du spørgsmål til din medicin, vil Pia også gerne tage en snak med dig om det.
Pia sidder også klar, hvis du har brug for at tale om det, der kan være svært – både som lungesyg og som pårørende. Hos Pia kan du vende alle dine tanker, og hun tager sig god tid til at tale med dig.
KONTAKT
Du kan ringe til Pia Kjerrumgaard hver onsdag fra 18.30-20.30
Tlf.: 30 13 09 44
ALBERTE LUND
LÆGE
Tlf. 28 99 01 21
Mandag
Kl. 15.00-16.00
PIA
KJERRUMGAARD
SYGEPLEJERSKE
Tlf. 30 13 09 44
Onsdag
Kl. 18.30-20.30
LAURA GYLLING SKOV
PSYKOLOG
Tlf. 30 13 72 07 Indtal navn og tlf. nr., så bliver du ringet op.
DORTE CHABERT PATIENTRÅDGIVER
Tlf. 53 19 08 05
Tirsdag Kl. 11:00-12:00
SUSANNE KITAJ SOCIALRÅDIVER, FAMILIETERAPEUT
Tlf. 52 14 41 86
Onsdag
Kl. 13.00-14.00
CHARLOTTE ELVING SYGEPLEJERSKE
Tlf. 52 14 41 86 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)
AGNETE HAARDER FYSIOTERAPEUT RYGESTOPRÅDGIVER (VOKSNE)
Tlf. 30 13 59 68
Tirsdag
Kl. 14.00-15.00
TORBEN SIGSGAARD PROFESSOR, MILJØ
OG INDEKLIMA
Tlf. 52 14 41 86 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)
LUE DRASBÆK PHILLIPSEN FYSIOTERAPEUT (BØRN OG UNGE)
Tlf. 30 13 62 07 Indtal navn og tlf. nr., så bliver du ringet op.
RIKKE
MULVAD SANDVIK
LÆGE
Tlf. 30 13 07 38
Tirsdag Kl. 20.30-22.00
VIVI
SCHLÜNSSEN
PROFESSOR, PH.D.
ARBEJDSMILJØ
Tlf. 52 14 41 86 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)
Spørgsmålene i Brevkassen kommer både fra lungepatienter, pårørende og dem, der ønsker en generel viden om lungesygdomme.
Vi har samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål. Måske de også passer på noget, du oplever.
Min S N Tager Ikke Sin Medicin
Jeg er en bekymret mor til en ung mand på 16 år med astma. Han tager ikke sin medicin jævnligt og slet ikke, mens han er i skole. Jeg kan høre og mærke, at han får det værre, men jeg synes det er svært at snakke med ham. Han lukker af, og vi bliver uvenner. Hvad skal jeg stille op? Har I nogle redskaber til dialog, som jeg kan benytte?
Svar fra Susanne Kitaj, socialrådgiver
Det er en kendt problematik, at unge i perioder ’gør oprør’, og ikke vil tage medicin ved kronisk sygdom. Det er også et kendt problem, at forældrene helt relevant bliver bekymrede, for medicinen kan jo være livsvigtig. Udfordringen med unge, som er syge og skal tage medicin, er, at de er på vej til at blive voksne og selvstændige. De vil selv bestemme, og de ønsker formentlig ikke at skille sig ud fra kammeraterne ved f.eks. at tage medicin. Jeg tænker, at du allerede har forsøgt at motivere din søn med gode argumenter. Det kan være en hård proces, og give mange konflikter. Situationen er jo, at I som forældre forsøger at argumentere med fakta overfor et ungt menneske, som er opfyldt af følelser. Hvis I kan holde det ud, så fortsæt med at argumentere og tale til ham, som I ville gøre til en god ven. Jeg tror, at I når længst ved at forsøge en balancegang, hvor I på den ene side skal forsøge at påvirke ham med gode argumenter, og på den anden side må respektere ham, hans følelser og hans valg. Min erfaring er, at det er vigtigt, at I som forældre fortsætter dialogen, men så vidt muligt undgår at få rollen med at holde øje med ham og bestemme, hvornår og hvordan han tager sin medicin.
Er der mulighed for, at medicinen kan tages på en anden måde eller tidspunkt, så han kan undgå fokus på det fra vennerne? Er der mulighed for, at andre voksne, som han normalt lytter til, kan snakke medicin med ham? Kan lægen være den, som kan få ham til at tage medicinen regelmæssigt?
Jeg håber, at I kan bruge disse overvejelser, og I er altid velkomne til at ringe til mig i rådgivningen, så vi kan vende problemstillingen her, og forsøge at finde brugbare løsninger.
→ Læs mere om, hvordan du støtter dit barn i ungdomsårene i artiklen "Tillid og ansvar støtter overgangen fra barn til voksen" på side 30.
HVORDAN LUFTER MAN UD, NÅR MAN HAR ALLERGI?
Jeg har allergi, men skal jo alligevel lufte ud i boligen her i foråret. Udluftning udløser allergien, fordi der kommer pollen ind, så hvad gør jeg for at få luftet ud og holde et godt indeklima?
Svar fra Torben Sigsgaard, professor i miljø og indeklima Hvis man har allergi og har brug for at lufte ud, så er det svært at give et enkelt råd, når det gælder pollensæsonen.
Det er umuligt at være helt sikker, men det er normalt bedst at lufte ud inden middag, og igen om aftenen efter klokken 22. Dette skyldes, at de lokale planter og træer aktiverer deres pollinering (bestøvning) når det bliver varmere, og når temperaturen stiger.
For år tilbage lavede vi et studie i en park i Aarhus. Studiet viste, at græspollenkoncentrationen steg fra kl. 9:00 til kl. 16:30, så overvej, hvornår i lufter ud!
→ Find mere viden på www.lunge.dk/luft/hjaelp-10-gode-raad-til-et-godt-indeklima
KAN JEG FÅ TILSKUD TIL EN ELCYKEL?
Jeg kan desværre ikke overskue at cykle på en almindelig cykel mere. Jeg tror, at jeg vil have stor glæde af en elcykel, så jeg får luft og motion. Men sådan en cykel er jo dyr. Kan man få tilskud, da det jo er en slags hjælpemiddel?
Svar fra Susanne Kitaj, socialrådgiver
Tak for din henvendelse. Det er en rigtig god idé at få en elcykel så du fortsat kan cykle, og dermed holde dig i gang og få motion og frisk luft.
Kommunen yder støtte til hjælpemidler til borgere med nedsat fysisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne. Og hvis de i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse.
Desværre er det sådan, at visse hjælpemidler betragtes som forbrugsgoder. Elcykler er i dag så almindeligt udbredte, at man betragter dem som et forbrugsgode og som almindeligt indbo –og ikke som et hjælpemiddel. Der er tidligere faldet ankeafgørelser om dette, så jeg mener ikke, at du vil kunne få tilskud til en elcykel som handicap-hjælpemiddel.
Muligvis vil du kunne søge om en trehjulet cykel. I så fald skal du tale med visitator i din kommune, om du vil være berettiget til at få tilskud til det.
→ www.lunge.dk/raadgivning/sektion-dine-rettigheder-ved-lungesygdom
Du kan altid ringe til Lungeforeningens generelle rådgivning på tlf. 52 14 41 86. Se åbningstider på lunge.dk/rådgivning
Lungeforeningens frivillige rådgivere har forskellige træffetider, som du kan se på s. 5 og på lunge.dk/rådgivning