1 minute read

Vil du vide mere om astma?

HVAD ER ASTMA? er bogen med al relevant viden om folkesygdommen. Bogen er opslagsvenlig og let formidlet, så man nemt kan finde svar på specifikke spørgsmål, uanset om man er fagperson eller en af de mange danskere, der hver dag lever med astma som enten patient eller pårørende. Bogen er skrevet af professor, overlæge og ph.d. Celeste Porsbjerg, som har 25 års erfaring med astma som både læge og forsker.

Bogen er udgivet med støtte fra fra Danmarks Lungeforenings Fond. Du kan som medlem af Lungeforeningen købe den med rabat på FADL’s Forlag. Brug rabatkoden astma20

Advertisement

PSST!

SE OGSÅ LUNGEFORENINGENS UNIVERS OM ASTMA PÅ

→ lunge.dk/astma

SÆT KRYDS I KALENDEREN:

Generalforsamling 2023

Lungeforeningens generalforsamling afholdes torsdag den 22. juni 2023.

Alle medlemmer er velkomne til en dag med fokus på Lungeforeningens arbejde for sundere lunger livet igennem.

Læs mere om tid, sted og dagsorden i Lungenyt 2/2023 og på lunge.dk. Vi udsender indkaldelsen til generalforsamlingen elektronisk til alle betalende medlemmer

Natasja får børn til at løbe for børn

Lige nu har Natasja Rosendahl travlt. Til sommer kører hun for fjerde gang med Team Rynkeby til Paris, hvilket kræver masser af træning. Men i år har hun også meldt sig som koordinator for Team Rynkeby Skoleløbet i Nordjylland. Det betyder, at hun og holdkammeraterne er i kontakt med 170 skoler for at få dem i løbeskoene, når Skoleløbet skydes i gang 31. marts 2023.

”Min motivation for at være tovholder og samle penge til lungesyge børn og unge er bl.a. et møde på Skejby, hvor Børnelungefonden og forskere fortalte os ryttere om lungesyge børn. Hold da op … det gjorde indtryk. Tænk, at der i snit sidder to børn i hver klasse med lungesygdom. Jeg har efterfølgende selv sendt en af de unge fra min klasse til tjek. Han viste sig at have en lungekapacitet på 49 pct.”, fortæller Natasja, som underviser i husdyrbiologi på Nordjyllands Landbrugsskole.

Det er tidskrævende for Natasja at være skoleløbskoordinator:

”Men Team Rynkeby-rytterne er jo ildsjæle, der vil gøre en forskel. De brænder for det, de laver. Så vi håber, at mange skoler i Nordjylland melder sig til at løbe for lungesyge børn”, lyder det optimistisk fra Natasja.

Natasja har tidligere været involveret i Skoleløbet som rytter. På fotoet er Natasja i midten, omgivet af Frederik Rosendahl, Isabella Rosendahl, Jørgen French og Ellen French. Billedet er taget på Farstrup skole i 2018.

This article is from: