Uddrag fra kronik

BRAGT I JYLLANDSPOSTEN 20. JULI 2021:

COVID-19-krisen har generelt været udfordrende for mennesker med kronisk sygdom. Lungeforeningens medlemmer har været mere end almindeligt udfordret, og det var derfor også med stor interesse, vi så nærmere på de resultater forskningsleder Dorthe Sørensen og lektor, ph.d. Camilla Askov Mousing fra sygeplejerskeuddannelsen og Forskningscenter for sundhed og velfærdsteknologi ved VIA University College havde fundet i et studie, der har undersøgt, hvordan KOL-patienter og andre kronisk syge har håndteret den trussel, pandemien har udgjort. Studiet bekræftede, hvad vi også oplevede i rådgivningen i Lungeforeningen, der under COVID-19-krisen har fået markant flere bekymrede henvendelser end normalt. Derfor besluttede vi at skrive en kronik i samarbejde med forskerne, som kunne sætte lungesagen på dagsordenen, fortæller Anne Brandt, direktør for Lungeforeningen.

Et år i selvisolation og glemt af fællesskabet

’Sammen hver for sig’ er blevet et mantra under coronapandemien, som især de stærke, kreative, kommunikerende og digitale danskere har benyttet sig af. Fællessang, fredagsbar og møder på Teams og Zoom har været måden, man har set hinanden over det seneste år. Men følelsen af at være sammen på trods af fysisk afstand gælder ikke alle. En stor gruppe medborgere føler sig glemt. Tiden under coronapandemien har været hård for borgere med lungesygdommen KOL, der for manges vedkommende har betydet et år i selvisolation. Man kan med rette spørge, hvad samfundet kunne gøre anderledes næste gang, for at hjælpe de sårbare og svært syge danskere i en situation som den, vi har været i det seneste år?

Man kunne have gjort en kæmpe forskel for denne gruppe borgere med systematiske tryghedsopkald, virtuelle lægekonsultationer, personlig vejledning om fysisk træning samt sygepleje via skærm eller anden proaktiv kontakt fra en professionel i sundhedsvæsenet. For KOL-patienterne har ikke selv villet kontakte deres lægehus ’bare’ på grund af ensomhed og bekymringer.

Resultatet har været, at nogle af de eneste, der har forbundet lungepatienterne og andre særligt sårbare med omverdenen det seneste år har været mediernes hyppige opdateringer om pandemien. Antallet af COVID-19-nyheder har været massivt, og alvorlige budskaber er strømmet fra TV-skærme, trykte medier og sociale medier. Det har ikke hjulpet KOL-patienter med at få en lettere hverdag.

Vaccinationer giver fornyet håb. Men det er også gået op for de fleste, at coronavirus måske er noget, vi skal leve med længe. Måske for altid. Sårbare og svært syge danskere har brug for hjælp i en situation, som den vi står i, og de beder ikke selv om den. Så lad os komme i gang med at hjælpe dem. De fortjener opmærksomhed og hjælp, nu og i fremtiden.

→Læs hele kronikken på lunge.dk/selvisolation

AF FORSKNINGSLEDER DORTHE SØRENSEN SAMT LEKTOR, PH.D. CAMILLA ASKOV MOUSING FRA SYGEPLEJERSKE UDDANNELSEN OG FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHED OG VELFÆRDSTEKNOLOGI VED VIA UNIVERSITY COLLEGE OG DIREKTØR I LUNGEFORENINGEN ANNE BRANDT.