3 minute read
Frivillige aktiviteter i
from Lungenyt 3, 2022
Frivillige aktiviteter i 3 ud af 4 kommuner
En analyse fra Lungeforeningen viser, at der er frivillige aktiviteter i 3 ud af 4 af landets kommuner. Ambitionen er, at der er tilbud i hele landet.
Advertisement
De frivillige er et af omdrejningspunkterne for Lungeforeningens arbejde. Mere end 300 frivillige tager på daglig basis initiativ til sociale aktiviteter som lungekor, træning eller netværk. En opgørelse fra før covid-19 viser faktisk, at Lungeforeningens frivillige gennemførte over 7.000 frivillige aktiviteter fordelt over året.
MØD EN FRIVILLIG
Kurt A. Nissen er en af de mange frivillige, som udretter et stort stykke arbejde i Lungeforeningen. Han er næstformand i Slagelse Lokalafdeling og har for nyligt været med til at sætte møder op med de lokale politikere.
Læs historien om Kurt A. Nissen på
→www.lunge.dk/slagelse
Det beviser altså, hvor vigtig en stemme de frivillige er for Lungeforeningen i det lokale miljø, hvor de hver dag medvirker til at kæmpe for bedre forhold for de lungesyge. Det sker fx i de mere end 18 landsdækkende netværk, men også i de virtuelle netværk på Facebook og lignende.
Frivillige tilbud i knap tre ud af fire kommuner Lungeforeningen har kortlagt foreningens frivillige tilbud, der viser, at der er aktive frivillige i 72 af landets 98 kommuner – i ca. 3 ud af 4 kommuner er der altså frivillige tilbud. Ambitionerne stopper dog ikke her:
Vi vil sikre, at der er gode tilbud til lungesyge i alle landets kommuner, og hvis der sidder nogen og tænker, at de gerne vil starte et frivilligt tilbud for lungesyge op i nogle af de grå kommuner på kortet, sidder vores dygtige frivillighedskonsulenter klar til at hjælpe med at komme i gang. De skal bare gribe telefonen og ringe ind til os, siger Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.
På nuværende tidspunkter er der 50 kommuner med lungekor, 48 kommuner med lokale netværk og 28 kommuner med lokalafdelinger – og der er altid brug for flere hænder.
De mest udbredte frivillige tilbud Lungekor er det mest udbredte frivillige tilbud, hvor rigtig mange menne-
TEKST JEPPE KRAG FOTO SHUTTERSTOCK
HVIS DU OGSÅ VIL VÆRE MED
i en af de mange aktiviteter rundt om i landet, så tjek side 40 eller gå ind på: www.lunge.dk/netværk
LUNGEFORENINGENS FRIVILLIGE TILBUD
LUNGEKOR/NETVÆRK
LOKALAFDELING
LUNGEKOR/NETVÆRK OG LOKALAFDELING
INGEN LOKALAKTIVITETER
sker med lungesygdomme mødes ugentligt for at synge sammen. Selvom det at blive forpustet ofte er en del af hverdagen, så giver sangen luft til mere, end man skulle tro. Mennesker med lungesygdomme lærer via sangvejrtrækningsteknikker, der gør dem bedre til at afspænde og kontrollere luften, så de får mest muligt ud af deres begrænsede lungefunktion. Dertil kommer det fællesskab, som opstår, når de mødes og synger. Det giver større livskvalitet og bedre tackling af lungesymptomer i hverdagen.
En af de udbredte frivillige tilbud er også de lokale netværk i kommunerne, hvor man kan mødes og høre oplæg, spise sammen eller tage på udflugter sammen. Aktiviteterne øger livsglæden og giver mulighed for at snakke med andre med samme sygdom, som dem selv. Også i lokalafdelingerne kan man komme til arrangementer, som arrangeres i samarbejde med kommunen. Tilbud om rådgivning og nyt virtuelt mødested Udover de frivilligt drevne tilbud har Lungeforeningen også faglige frivillige rådgivere som fx psykologer, fysioterapeuter eller sygeplejersker tilknyttet. De leverer hvert år en uvurderlig og unik indsats i deres rådgivning af mere end 1.000 mennesker, der ringer ind med spørgsmål til deres sygdom og hverdag.
Som noget nyt i 2022 har Lungeforeningen lanceret det virtuelle mødested ”Frirummet”, hvor mennesker med lungesygdom kan mødes med andre og deltage i spændende arrangementer med hver deres unikke indhold. De kan få gang i kroppen til underholdende og medrivende træningsarrangementer, synge for lungernes fulde kraft til korsang, eller mødes til en kop kaffe og høre inspirerende oplæg.
→Læs hele analysen på www.lunge.dk/analyser