2.2.2 Den lysåbne natur mangler græsning eller overgræsses

Aarhus Universitet konkluderer i rapporten Danmarks Biodiversitet 2020, at man ikke er lykkedes med bare at standse tabet af biodiversitet i det danske agerland endnu. Arterne er pressede og der et fortsat tab af arealet med småbiotoper.

Sammenlignet med øvrige udyrkede naturarealer er småbiotoperne blandt den mest kulturpåvirkede og forarmede natur i Danmark. Den påvirkning, landbrugsdriften har på den øvrige natur (eutrofiering, sprøjtegift, dræning og tilgroning) mangedobles i småbiotoperne. Nærheden til landbrugsarealerne og den direkte påvirkning herfra betyder, at vegetationen mangler den kontinuitet, der ville være til stede i tilsvarende biotoper under mere stabile og beskyttede forhold. Det er alene op til lodsejeren at oprette, nedlægge og pleje de ikke-beskyttede småbiotoper.

2.2.2 Den lysåbne natur mangler græsning eller overgræsses

De fleste af de lysåbne naturarealer såsom overdrev, heder, enge og nogle moser har behov for pleje, hvis ikke de skal gro til og få skovlignende karakter. Af hensyn til biodiversiteten på områderne skal de, med andre ord, sikres et tilstrækkeligt græsningstryk. Naturlig græsning er en af de vigtigste faktorer i at opretholde velfungerende lysåbne økosystemer.

Aarhus Universitet har i forbindelse med udviklingen af en Dansk Naturindikator kortlagt græsningens omfang i Danmark. Kortlægningen viser, at der fortsat mangler den nødvendige pleje på cirka 80 procent af den plejekrævende natur. Konsekvensen er, at arealerne gror til og på sigt vil springe i skov. Det lave græsningstryk på <5 kg/hektar udgøres alene af det vildtlevende hjortevildt. I den anden ende af skalaen og som den næststørste kategori, ses et græsningstryk på >400 kg/hektar.

Både over og undergræsning har negative konsekvenser for områdernes blomsterressourcer, der i kombination med andre presfaktorer, såsom tab af levesteder og forringelse af levestedskvalitet, manglende naturlig hydrologi, fragmentering, forurening med sprøjtegift og næringsstoffer og klimaforandringer, presser både insekter og øvrig biodiversitet. Blandt insekterne oplever særligt sommerfugle, bier og løbebiller stor tilbagegang.