3.2 Sprøjtegifte i grundvand, drikkevand og overfladevand

Målt på miljøbelastningen (summen af adfærd og effekt) er det lambdacyhalothrin (13,4 procent) og glyphosat (13,1 procent), der tegner sig for de største andele i 2020. Derudover tegner prosulfocarb (11,3 procent) sig også for en væsentlig andel.

Der er stor forskel på aktivstoffernes andel af den samlede miljøbelastning og den solgte mængder aktivstof.

Glyphosat udgør 48,2 procent af den samlede mængde aktivstof i 2020, men kun 13,1 procent forbudt belastning, mens lambda-cyhalothrin, der udgør 13,4 procent af den samlede miljøbelastning, kun udgør under 0,1 procent, af den samlede mængde aktivstof.

3.2 Sprøjtegifte i grundvand, drikkevand og overfladevand

Vandrammedirektivet fastsætter en fælles EU-grænseværdi for sprøjtegift i grundvand på 0,1 μg/l for enkeltstoffer og 0,5 μg/l for summen af sprøjtegifte. Drikkevandsdirektivet skal beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening. Direktivet fastsætter en fælles EU-grænseværdi for sprøjtegift i drikkevand på 0,1 μg/l for enkeltstoffer og 0,5 μg/l for summen af sprøjtegifte.

I Danmark godkender Miljøstyrelsen sprøjtegifte og nedbrydningsprodukter, der udvaskes til grundvandet i koncentrationer til og med 0,1 μg/l i gennemsnit i den samlede nedsivning på årsniveau. Det betyder, at grundvandet vil komme til at indeholde stadig flere sprøjtegiftrester under arealer, hvor sprøjtegift anvendes.

Derfor har Danmarks Naturfredningsforening sammen med vandværkerne (Danva og DV) foreslået oprettelsen af GrundvandsParker i vandværkernes indvindingsoplande, hvor der ikke må bruges sprøjtegifte, og hvor oprydning af punktkilder af sprøjtegifte, PFOS, PFAS og andre forureninger prioriteres.