INDLEDNING

Formålet med denne publikation er at sætte tal på landbrugets konsekvenser for natur, miljø, klima og dyrevelfærd. Dokumentationen kommer fra danske forskningsinstitutioner, Danmarks Statistik, offentlige institutioner etc. Og for få afsnits vedkommende fra egne beregninger. Tal og beregninger baserer sig på tilgængelige data. Referencerne kan tilgås via QR-koden bagest i publikationen.

Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse har siden 2011 udgivet Sådan Ligger Landet. Den seneste udgave er fra 2017.

Siden den seneste udgave er der sket store geopolitiske begivenheder, som har haft og vil få væsentlig betydning for landbrugsproduktionen – Brexit, nedlukningen som følge af pandemien og fra februar i år Ruslands krig mod Ukraine.

UK er et de vigtigste eksportmarkeder for danske landbrugsprodukter; pandemien har betydet voldsom varemangel bl.a. kunstgødning og landbrugsmaskiner; krigen i Ukraine har påvirket handlen med korn og andre vigtige vegetabilier og har fået energipriserne til at stige drastisk. Herudover kommer den specifikt danske beslutning om at slå alle mink ned pga. frygt for smitterisiko med corona.

Det er igen blevet tydeligt, at landbrugsproduktion og sikkerhedspolitik hører tæt sammen. Bare tænk på de langvarige forhandlinger for at få tankskibe med korn til lande i Mellemøsten og Afrika ud af Ukraine.

Rammerne for landbrugsproduktionen ændrer sig derfor hurtigere nu, end vi har set de sidste mange årtier. Priser på foder, gødning men også afregningspriser ændrer sig og giver et landbrug i hastig forandring. Derfor kan nogle af tallene i denne publikation hurtigt blive uaktuelle. Vi har senest set forhandlingerne om at udskyde udtag af landbrugsjord fra 2023 af hensyn til fødevareproduktionen.

Også på andre områder er landbrugets samfundsmæssige betydning kommet mere i fokus siden den seneste udgave af Sådan Ligger Landet. Klimaloven blev vedtaget i 2020. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 procent. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050.

Denne målsætning vil medføre store ændringer i den måde, vores fødevarer bliver produceret på. For at komme i mål, er det bydende nødvendigt, at husdyrproduktionens klimaaftryk halveres både gennem en reduktion af bestanden og gennem en optimering af produktionen. Det betyder, at dansk landbrug i fremtiden skal lægge vægt på at dyrke mere mad direkte til menneskeføde. Landbruget er den sektor i samfundet, der bidrager allermest negativt til klimabelastningen. Samtidig er det den sektor, der har det største potentiale til at bidrage positivt til at afdæmpe klimakrisen, fordi landbrugsarealerne kan bruges til at lagre store mængder organisk kulstof, og fordi landbrugets afgrøder så som biprodukter fra græsprotein, kan indgå i den grønne omstilling.

I oktober 2021 blev stort set alle Folketingets partier enige om ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug”, der bl.a. sigter på at leve op til klimalovens mål. Om end ambitionsniveauet er lidt lavere end de 70 procent, der gælder samfundets øvrige sektorer.

I indledningen til aftalen står der: ”Regeringen og aftaleparterne er enige om en aftale, som skal understøtte den grønne omstilling i land- og skovbrugssektoren og sikre en forbedring af det danske vandmiljø og bedre plads til naturen i landbrugslandet. Aftalen sikrer en drivhusgasreduktion på 1,9 mio. t. CO2e i 2030 og en reduktion i udledningen af kvælstof til vandmiljøet på 10.800 t. i 2027”.

Centralt i løsningen af landbrugets klima- og næringsstofbelastning er arealanvendelsen. Hvilke afgrøder bliver dyrket på markerne og hvor meget jord lægges om til natur.

En af de vigtigste faktorer her er muligheden for, at danske landmænd selv kan dyrke foderprotein, som vi nu importerer fra bl.a. Latinamerika i form af soja. De sidste fem år er der sket en enorm teknisk udvikling, der gør, at man kan trække protein ud af frisk græs, og hvis denne teknologi bliver udbredt, vil de danske marker i stor stil blive lagt om fra korn til græs. Til gavn for udbytter, klima, udvaskning og biodiversitet.

Det er et af de mange emner, du kan læse om i ”Sådan Ligger Landet 2022”.

God fornøjelse.