2 minute read
3.4.2 Fosforoverskuddet udgør stadig en trussel for vandmiljøet
Målet blev senere nedjusteret til 2.450 tons N og i 2020 vurderer det såkaldte kvælstofudvalg, at det ville være realistisk at nå cirka 1.500 tons N i 2021. Den seneste halvårlige opgørelse fra Miljøstyrelsen over fremdriften i de kollektiver virkemidler er fra maj 2022. Den viser, at vi er meget langt fra målet på 2.450 tons N. Således er der gennemført projekter på sammenlagt 95,6 tons, svarende til 4 procent af det justerede mål i Landbrugspakken. Der er godkendt, men ikke gennemført, projekter for i alt 1.161,9 tons og der er derudover ansøgt om projekter med en effekt på 65,4 tons N. Det er især minivådområderne, som er bagud, idet der er gennemført og godkendt projekter for i alt 232 tons ud af et mål på i alt 900 tons.
Tons kvælstof
3.4.2 Fosforoverskuddet udgør stadig en trussel for vandmiljøet
Danske landbrugsjorde tildeles fortsat mere fosfor, end der bortføres med afgrøderne. Efter det såkaldte fosforoverskud i en årrække var faldende, begyndte det fra 2015 igen at stige, så det nu ligger på omkring 9 kg fosfor per hektar. Dette dækker dog over store regionale forskelle med store overskud i husdyrtætte områder og store underskud i egne med få husdyr, f.eks. Lolland-Falster.
Når en mark år efter år tilføres mere fosfor, end afgrøderne fjerner, bliver bindingskapaciteten for fosfor på et tidspunkt opbrugt. Det betyder, at der begynder at blive udvasket fosfor fra marken. Især sandjord og humusjord har lav bindingskapacitet, og disse jordtyper er almindelige i de husdyrtætte egne i Jylland. Desuden er der risiko for fosforudvaskning fra visse arealer, typisk tæt på vandløb og søer. Udvaskning af fosfor udgør især et problem for søer og lukkede fjorde. Her kan det forårsage algeopvækst, som kan føre til iltsvind og uklart vand med bortskygning af bundplanter til følge. Men det har også betydning for andre marine vandmiljøer, da fosfor her er den styrende faktor for algevæksten i vintermånederne (mens kvælstof er styrende i sommermånederne). Den eneste effektive måde at forhindre potentiel udvaskning af fosfor fra risikoarealerne er at begrænse eller stoppe med at tilføre arealerne fosfor og fortsætte med at høste afgrøder fra dem.
For at begrænse udledningen af fosfor til vandmiljøet, blev der fra 2017 indført begrænsninger på den mængde fosfor, der må udbringes på landbrugsjorden. Generelt må der på bedrifter med husdyrgødning højst udbringes 35 kg fosfor per hektar pr. år. Hvis en mark har et lavt indhold af fosfor, er det tilladt at tilføre op til 15 kg fosfor mere per hektar. I oplandene til 418 søer er der indført et skærpet fosforloft på 30 kg fosfor per hektar (dog 35 kg fosfor for de såkaldte undtagelseskvægbrug). De 418 søer udgør kun knap halvdelen af de 986 søer i Danmark, der er omfattet af Vandomådeplanerne. Heraf er mange overbelastet med fosfor. I gennemsnit fraføres de danske marker cirka 20 kg fosfor per hektar pr. år med afgrøderne.