stedet for foder til dyr

1.2.1 Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vi dyrker mad til mennesker i stedet for foder til dyr

Krigen i Ukraine har gjort det tydeligt, at fødevarekriser langt fra er historie. Hovedfokus har været på at få de store mængder korn ud af landet, fordi mange mennesker i Mellemøsten og i nogle afrikanske lande er afhængige af korn fra Ukraine til at overleve. Mindre fokus har været på, hvad vi bruger vores arealer til og om det er hensigtsmæssigt at dyrke så meget korn til dyrefoder.

Som beskrevet i 1.2 dyrker vi foder på 75 procent af landbrugsarealet. Hertil kommer afgrøder til fødevareindustrien (sukkerroer, stivelseskartofler og maltbyg) på 12 procent af arealet. Af disse afgrøder bruges en meget stor del af spildprodukterne til husdyrfoder (mask, roetoppe, kartoffelskræller). Vi kunne producere mad til flere, hvis vi på en større del af landbrugsarealet dyrkede menneskeføde i stedet for foder til dyr. Når vi bruger f.eks. korn som foder til husdyr frem for direkte til menneskeføde, mistes der energi og protein undervejs til spisebordet.

Hvis vi dyrkede mad direkte til mennesker på bare 10 procentpoint større areal, ville vi kunne brødføde 3 mio. flere mennesker, alene fra dansk landbrug.

Sådan ser regnestykket ud:

Vi forudsætter, at én hektar jord med et udbytte på 5.000 kg korn med energiindhold på 14,4 MJ/kg giver 72.000 MJ/ha. Samtidig kan én hektar med 5.000 kg korn resultere i 1.748 kg svinekød (ved 2,86 FE/kg kød), der med energiindhold på 10,1 MJ/kg giver 17.655 MJ/ha. Hvis kornet fra én hektar bruges direkte som menneskeføde, vil energiudbyttet på 72.000 MJ kunne dække 19 menneskers årlige energiindtag ved et forbrug på 10,5 MJ/dag. Til sammenligning vil kornet, hvis det anvendes som svinefoder, resultere i et energiudbytte på 17.655 MJ/ha og dermed kunne dække færre end 5 menneskers årlige energiindtag.

DTU Fødevaredatabanken angiver 14,4 MJ/kg energiindhold i hvedekerner og 10,1 MJ/kg energiindhold i svinekød med 20 procent fedt.