2.2.1 Levestederne i agerlandet forringes og er dårligt beskyttede

områdets hydrologi er blevet ændret. Den direkte eller indirekte tilførsel af næringsstoffer til naturligt næringsfattige naturtyper. Og endelig, at de græssende dyr i høj grad er forsvundet fra de lysåbne naturtyper.

I den seneste danske afrapportering til EU om vurderingen af bevaringsstatus for naturtyper og arter, er de danske naturtypers udviklingstrende opgjort både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Af tallene fremgår det, at kun 5 procent er vurderet til at være i fremgang, hhv. 28 procent og 33 procent er i fortsat tilbagegang og derudover, at der i høj grad endnu mangler den tilstrækkelige viden til at vurdere udviklingen for en række naturtyper.

Figuren viser den procentvise udvikling i bevaringsstatus for alle 60 danske habitatnaturtyper vi er særligt forpligtet af EU til at beskytte, i perioden 2007-2018 i hhv. hele landet (yderste ring) og i Natura 2000-områderne (inderste ring). Data inkluderer skov og hav. Figuren er lånt fra Fredshavn et al. (2019)

2.2.1 Levestederne i agerlandet forringes og er dårligt beskyttede

Landbrugslandets småbiotoper er vigtige for mange af agerlandets dyr og planter. De bruges både som levested, til redebygning, til overvintring og fouragering.

På den måde er de vigtige for mange arter i agerlandet. Småbiotoperne kan også spille en rolle som trædesten og spredningskorridorer for både dyr og planter.

Set over de seneste årtier er arealet med småbiotoper og vedvarende græsmarker gået voldsomt tilbage. Landbrugsarealets småbiotoper er kun i begrænset grad reguleret af lovgivning. Småbiotoper er vandhuller på under 100 m2, stengærder og jorddiger samt hegn, grøfter, markskel, vejrabatter, moser og enge (under 2.500 m2), småbeplantninger, skrænter, overdrev og andre små udyrkede pletter og linjer i det åbne land. De er levesteder og spredningskorridorer for vilde dyr og planter og bidrager samtidig til mikroklimaet og landskabets stabilitet i forhold til erosion, fordampning og udvaskning til vandløb. Gravhøje, stengærder og jorddiger afspejler landskabets kulturhistorie.