Sort fremtid for sandarten

Sort fremtid for sandart

der findes ingen kvoter eller reguleringer, som kan stoppe redskabsfiskere fra at tømme en sø for rovfisk. Det er uansvarligt set i forhold til, hvor skrøbelige disse økosystemer er

Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund

Sort fremtid for sandart

I mange vande har det aldrig været sværere at fange sandart. Og det tyder på, at sandarten er ved helt at forsvinde. Danmarks Sportsfiskerforbund vil derfor forbyde alle former for redskabsfiskeri i ferskvand i håbet om at redde de pressede bestande.

Af Thomas Weiergang tw@sportsfiskeren.dk

Jens Ploug Hansen skrev en ikonisk bog om fiskeri efter ferske rovfisk med titlen ”Gedde, Aborre, Sandart”. I dag var den nok kommet til at hedde ”Gedde og Aborre”. For sandartfiskeriet er ved at være en uddøende fornøjelse. Men er sandarten en uddøende fiskeart, og hvad skyldes de dalende fangster?

Geddeguide – ikke sandartguide Franz Bodum er fiskeguide. Han sejler sine kunder ud på Silkeborgsøerne for at give dem det bedste fiskeri, det midtjyske søhøjland kan tilbyde. For hver kunde han har, som drømmer om at fange en stor gedde, har han mange flere, som meget hellere vil opleve et godt sandartfiskeri. Problemet er bare, at han får stadigt sværere ved at finde sandarter i de søer, han tager kunderne med ud på. Han mener, det kan skyldes to ting: Vandremuslinger eller garnfiskeri.

Franz og mange andre søfiskere har lagt mærke til, hvordan vandet i søerne omkring Silkeborg, ja hele Gudenåen, fra Mossø til Randers, er blevet meget klart. Vandremuslingen har æren eller skylden for dette. Man kan ved selvsyn se, hvordan bunden på de lavere partier er overstrøet med de små, stribede muslinger. De udgør en enorm biomasse, og de er rigtigt dygtige til at filtrere vandet for plankton. Denne ændring er sket inden for de seneste ti år.

Franz Bodum og mange andre lystfiskere spørger sig selv, om denne radikale ændring kan forklare tilbagegangen i sandartbestanden. En ting man med selvsyn kan konstatere er, at bunden på de lavvandede steder, hvor sandarterne tidligere stod tæt under gydningen, nu er helt oversået med vandremuslinger.

Klart vand – færre sandart

Sandarter holder af uklare søer. De jager deres bytte ved at snige sig ind på det i grumset eller mørkt vand. I klart vand kan byttet undslippe i siv og grøde. Derfor er det ikke mærkeligt, at sandarterne får det svært i de søer, som er ramt af vandremuslinger.

Det samme har man set i søer, som på grund af andre faktorer, bliver klarere.

Sandarterne har det ikke godt i klarvandede, lave søer. Ifølge Henrik Carl, som er forsker på Zoologisk Museum og arbejder med danske fiskebestande, klarer sandarten sig på trods af vandremuslinger i dybe, klare søer, såfremt de ikke udsættes for massivt fiskeri, men den slags søer har vi ikke mange af i Danmark.

For at vende tilbage til Franz Bodums hjemmevande, så har DTU-Aqua undersøgt fiskebestandene i Silkeborgsøerne og konstateret, at der er langt færre skaller nu og en bedre bestand af store aborrer og gedder – det der betragtes som en relativ sund sø i forhold til fiskebestande.

Også væk i uklare søer Så skulle man tro, at man blot skal finde en uklar sø for at finde sandarter. Men så simpelt er det ikke. Der er sat sandarter ud i danske søer siden forrige århundrede, men det stoppede i 80’erne, og herfra har sandartbestanden måttet passe sig selv. Det burde de sådan set også kunne, for i mange søer er der masser af fødefisk, men alligevel forsvinder de store rovfisk.

Ifølge DTU Aqua findes der dog stadig enkelte søer i Danmark, der har en sund bestand af sandarter. Og hvis bestanden har det godt og kan reproducere sig, anbefaler DTU Aqua, at man passer godt på den.

Kollektivt sandart-selvmord I Arresø har man også set nogle voldsomme svingninger i bestanden af sandarter. For nogle få år siden var der en eksplosionsagtig fremgang i bestanden. Alle havde glæde af den store bestand og erhvervsfiskere høstede massive mængder sandart. Herefter dalede bestanden igen.

Henrik Carl, som selv er lystfisker, har svært ved at se logikken i, at erhvervsfiskeren gik så hårdt til sandarterne. Han mener, man skulle have ladet den store fremgang i bestanden komme lystfiskere og ikke mindst søens vandkvalitet mere til gode. »

De mange sandarter åd nemlig store mængder af småfisk, så søen blev mere klarvandet.

Henrik Carl er overbevidst om, at erhvervsfiskeri kan nedfiske en bestand. I Arresø blev der eksempelvis opfisket et par hundrede ton sandarter på tre år, hvorefter fangster faldt drastisk.

Sagen er dog mere nuanceret end som så. DTU Aqua ser eksemplet fra Arresø som en typisk bestandsudvikling hos sandart – de såkaldte syvårssvingninger. Det er nemlig almindeligt, at sandartbestanden svinger meget i størrelse. Somme tider opstår et utilsigtet kollektivt selvmord. Det sker, når sandarterne bliver så talrige, at bestanden simpelthen æder alt, hvad der findes af føde i søen – også eget afkom – hvorefter de i ekstreme tilfælde faktisk kan dø af sult. Det skete også i Mossø midt i 1980’erne.

Stop garnfiskeriet nu Om nedgangen i sandartbestanden skyldes invasive muslinger, overspisning blandt sandarter eller overfiskning vides altså ikke. Det ændrer dog ikke ved, at Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker at forbyde erhvervsfiskeriet og alle andre former for redskabsfiskeri i de danske søer. – Det er meget uhensigtsmæssigt, at der ikke findes nogen form for regulering af garn- og erhvervsfiskeriet i ferskvand. Hvis en erhvervsfisker har lov til at drive fiskeri i en sø, er der ingen kvoter eller reguleringer, som kan stoppe ham fra at tømme søen for rovfisk. Det mener vi er uansvarligt set i forhold til, hvor skrøbelige disse økosystemer er, siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

De nuværende regler sikrer ikke de sårbare bestande af rovfisk, hvilket de burde. Danmarks Sportsfiskerforbund har tidligere sat fokus på erhvervsfiskeriet og piratfiskeriet i de danske søer, og i 2009 blev emnet skrevet ind i forbundets visionsplan og idéen om at forbyde garnfiskeri er siden fremført ved flere lejligheder.

Udover det uansvarlige i den nuværende forvaltning af de ferske vandes rovfisk, så er det også en dårlig forvaltning af ressourcerne. Det står nemlig klart, at 1 kg sportsfiskerfanget fisk er meget mere værd for samfundet end 1 kg erhvervsfiskerfanget fisk. – I dag ved vi, at der er mange penge i sportsfiskeri. Og alene derfor kan det undre, at man tillader et skadeligt redskabsfiskeri, der ikke spytter nævneværdigt i statskassen. Hvis de mange rovfisk ikke blev dræbt i garn, så ville sportsfiskeriet hurtigt blive så attraktivt, at det indtjente langt flere penge fra tilrejsende fisketurister, siger Verner W. Hansen.

Franz Bodum tilslutter sig den holdning. Som fiskeguide ser han gerne, at erhvervsfiskeriet bliver stoppet helt, da hans indtægter i høj grad afhænger af tilrejsende lystfiskere, som efterspørger sandartfiskeri. n

Eftertragtet bytte. Hvis en sandart landes af sportsfiskere, så er værdien langt højere, end hvis den går i garnet hos en redskabsfisker. Desuden har sportsfiskerne mulighed for at genudsætte fangsterne, således at man altid kan bedrive et bæredygtigt fiskeri.

Danmarks Sportsfiskerforbunds visionsplan

Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at der skal indføres begrænsninger i fiskeriet, som afspejler de nuværende samfundsforhold, hvor ingen lodsejere er nødsaget til at udføre et intensivt fiskeri for at få føde på bordet. Det er desuden værd at bemærke, at lystfiskeri efter søernes store rovfisk har et stort uudnyttet potentiale. Udfasning af redskabsfiskeriet vil derfor kunne være til gavn for langt den største del af lodsejerne – og for samfundsøkonomien. På baggrund af ovennævnte betragtninger har Danmarks Sportsfiskerforbund følgende forslag til ændringer i den lovgivning, der regulerer fiskeriet i ferskvand.

•  Al redskabsfiskeri i ferskvand udfases •  Retten til at sælge fisk fra eget fiskevand skal udfases •  Retten til at sælge fisk skal ikke kunne overdrages til andre personer

Fakta om garnfiskeriet

Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blev der i 2012 landet 22 ton sandart. Tallet dækker kun over registrerede fangster fra erhvervsfiskere med tilladelse til salg. Rekreativt garnfiskeri til eget brug er ikke med i tallene En lodsejer må sætte garn i sin egen sø, men kan også vælge at sælge sin ret til at sætte garn. Der kan søges om tilladelse til at omsætte fangsten, hvis man er lodsejer eller har en lejekontrakt Alle fangster, der sælges, skal indrapporteres Der er ingen restriktioner eller kvoter på, hvor meget der må fanges