Værd at vide Noter

Nyt nummer af M&V online nu

Hvordan forbedrer man vandløbene, så fiskene har det perfekt, og hvad er velfungerende vandløb med sunde havørredbestande værd? Det er emnerne i den nyeste udgave af Danmarks Sportsfiskerforbunds fagblad Miljø- og Vandpleje, der netop er udkommet på www.sportsfiskeren.dk Artiklerne er skrevet af de dygtigste fagfolk på området og af sportsfiskere med stor erfaring i arbejdet med vandløbene. Miljø- og Vandpleje henvender sig både til ansatte i kommuner, stat og rådgivningsfirmaer – og selvfølgelig til aktive sportsfiskere, der vil vide mere. Du kan hente Miljø- og Vandpleje nr 37 – Vandløbsrestaurering og værdien af fisk – her: www.sportsfiskeren.dk/miljoe-vandpleje

Lej skønne sommerhuse og ferieboliger i hele Europa, eller specielle ”fiskehuse” i Danmark, Sverige og Norge. Som medlem af Danmarks sportsfiskerforbund får du 10% rabat. Bestil med rabat på telefon 39 14 34 99

Randzonelov gælder – men spørg lige lodsejeren

Der skal være dyrknings-, gødsknings-, og sprøjtefrie randzoner – 10 meter striber - langs alle vandløb og søer større end 100 m2 ude på landet. Det skal der ifølge Randzoneloven, der trådte i kraft 1. september 2012. Randzonerne skal mindske udledningen af kvælstof, fosfor og pesticider til søer og vandløb. Samtidigt skabes ny sammenhængende natur på i alt ca. 50.000 ha. Der er offentlig adgang til de brede bræmmer, men for at offentligheden må gå på arealerne, skal der være et naturligt plantedække. Danmarks Sportsfiskerforbund anbefaler dog under alle omstændigheder at spørge lodsejeren om lov, inden man bare vandrer derud af. Det er endvidere vigtigt at vide, der stadig skal indhentes tilladelse hos lodsejeren i forbindelse med al vandplejearbejde – herunder også elektrofiskeri.

Fisk og smerter

Lystfiskere har sandsynligvis diskuteret, om fisk kan føle smerte, lige så længe, som fiskeriet med stang og snøre har fundet sted. Indtil 2003 var holdningen blandt forskerne, at fiskene sandsynligvis ikke kunne mærke krogen i munden. Men efter et forsøg, hvor ørreder blev stukket i munden med bigift og syre og deres adfærd observeret, var konklusionen den modsatte: Nemlig at fiskene med stor sandsynlighed kunne føle smerte. Den vurdering blev efterfølgende bekræftet i to tyske rapporter. Fiskenes evne til at føle smerte er dog stadig til debat, men nu viser det sig, at påstanden om, at fisk kan føle smerte, er udokumenteret i følge fyldig artikel, publiceret i december 2012 i det velanskrevne tidsskrift Fish and Fisheries. Artiklens syv forfattere, fra Europa, USA, Canada og Australien, anfører i deres artikel ”Can fish really feel pain?”, at konklusioner skal baseres på videnskabelige og velunderbyggede argumenter i modsætning spekulative og udokumenterede påstande, som det tidligere har været tilfældet. Læs hele artiklen ”Can fish feel pain” på:

www.sportsfiskereren.dk

Du finder ledige huse her: www.novasol.dk

A.

JoF.dk

Ursuittørdragter Vejl: Nu: A. Gemino Op. 4-tex ..................9799,- 8999,- B. UrsuitRapala Comfort2013 inkl. X-texLightinderdragt ................12998,- 10999,- C. X-texLt. inderdragt..................1999,- 1799,- Ej afbilledet: UrsuitRapala Comfort2012 ......10999,- 7999,- UrsuitRapala Fisherman ............8499,- 7499,- UrsuitRapala Multiwear ..............3999,- 3799,- UrsuitRapala MultiwearJunior....3499,- 3199,- Enkelte modeller/str. lagerføres ikke men hjemtages på bestil ling.

B.

Husk Postordre fra dag til dag

Fladen DrySuit Str. S-XXXL. Vejl: 8799,- Nu: 4999,- Kinetic Godspeed Str. S-XXXL. Vejl: 2199,- Nu: 1299,- ImaxXlite 2-delt Str. S-XXXL. Vejl: 1999,- Nu: 1299,- Sundridge Crossflow Str. M-XXXL. Vejl: 2499,- Nu: 1499,- Kinetic Waterspeed Str. S-XXXL. Vejl: 1499,- Nu: 599,-

Ét hus til alle danske sportsfiskere

Vedlagt i dette nummer af Sportsfiskeren finder du en folder med alt om Sportsfiskeriets Hus: Historien om den lange vej mod en byggestart, hele ideen med Sportsfiskeriets Hus og økonomien bag. Danmarks Sportsfiskerforbund er stolte af, at kunne præsentere og stå i spidsen for det første officielle, fælles samlingssted nogensinde for danske lyst- og sportsfiskere. Vi glæder os til at se dig, når Sportsfiskeriets Hus står klart til efteråret.

Fiskekort.dk – køb dit fiskekort her

Nu kan du købe dine fiskekort og foreningsmedlemskaber online på det nye Fiskekort.dk Det er Danmarks Sportsfiskerforbund, der har lanceret den nye hjemmeside, hvor alle foreninger og fiskevandsudbydere kan sælge fiskekort til deres fiskevand og eller medlemskaber til foreninger. Der vil på sigt også blive mulighed at booke guides, kurser, charterbåde og meget mere. Man finder og vælger blot sit ønskede fiskested eller forening på et stort Danmarkskort. Kvitteringen med gyldigt fiskekort, kort over fiskevandet samt relevant information om fiskevand, parkering, lokale regler med videre sendes i printbar PDF eller som link til download på mobiltelefon eller tablet. – Man kan altså stå ved vandet og klare både betaling og dokumentation i samme hug, hvis man kan komme på internettet med sin smartphone eller tablet, fortæller Ole Wisler fra Danmarks Sportsfiskerforbund. – Skulle Fiskekort.dk give forbundet et overskud kommer det alle danske lyst- og sportsfiskere til gode, da pengene vil gå til arbejdet for rent vand og flere fisk, pointerer Ole Wisler, der har en ambition om, at Fiskekort.dk skal blive Danmarks bedste kortsalgssted: – Vi er dog godt klar over, at alt nok ikke lige fungerer helt perfekt fra første klik, og Fiskekort.dk skal naturligvis udvikles og forbedres hele tiden fremover, så både foreninger og brugere får en god oplevelse med at bruge Fiskekort.dk, slutter Ole Wisler.

Det sker i 2013

Herunder finder du Danmarks Sportsfiskerforbunds aktivitetskalender for 2013. Listen opdateres løbende året igennem, så følg med på:

www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender-2013

Fiskekurser

27-31. Marts Fiske 4 - Instruktørkursus 28. April Guidet kysttur på sydvestsjælland 5. Maj Kast med tohånds fluegrej - Gudenå 9-12. Maj Hessellund Træf 2013 25. Maj Guidet tur - Slivsø 17. September Trolling fiskeri - kom godt i gang 21. September Guidet å-tur - Gram Å 13-19. Oktober Juniorlederkursus - Aalestrup Naturefterskole 27. Oktober Guidet kysttur på sydvestsjælland

Fiskeplejekurser

12-14. April Kursus i vandløbsrestaurering, del 1. Vejle 20–22. Sep. Kursus i vandløbsrestaurering, del 2. Vejle 4. Maj Genopfriskningskursus i elektrofiskeri, DTU Aqua i Silkeborg 26-27. Oktober Kursus i elektrofiskeri efter moderfisk ved Gram

Havfiskerne

11. Maj Kredsmesterskab i havfiskeri 2013, kreds Jylland og Fyn 12. Maj Kredsmesterskab i havfiskeri 2013, kreds Vestsjælland, Roskilde, Frederiksborg og København 26. Maj Kredsmesterskab i havfiskeri 2013, kreds Storstrøm 14. September Danmarksmesterskab i Havfiskeri 2013

Surfcasterne

14. April 1. Grand Prix – Sonnerup Strand, Nykøbing Sjælland 3-5. Maj Surfcasting-landskamp mod Tyskland 25. August 2. Grand Prix - Lyngby ved Aarhus 27-29. Sep. DM i surfcasting – øst for Storebælt

Medefiskerne

20-21. April Danish Spring Cup 2013

Fluefiskerne

23-24. Marts DM i fluebinding – Kolding 2. Juni DM i fluekast – Hadsten

Diverse 19. maj

Lystfiskeriets Dag

2013

w w w . f l y f e s t i v a l . d k FLUEFISKERMESSE KFUM Hallerne i Kolding - Peter Tofts Vej 21 Lørdag d. 23. og søndag d. 24. marts 2013 Begge dage kl. 10.00-17.00 Arrangør: Federation of Fly Fishers Denmark

Fly Festival 2013 – en verden af fluefiskeri

Kom og mød Danmarks Sportsfiskerforbund på Fly Festival 2013 i Kolding i weekenden den 23 og 24 marts. Du finder os på højresiden ”hovedgaden” ligefrem for indgangen og først for. Fly Festival summer som sædvanlig af en hel verden af fluekast, fluebinding og fluefiskeri. Masser af grejnyheder, kendisser, film, fremvisninger og foredrag. Kom og vær med når en hel verden af fluefiskere mødes i Kolding. Se mere om det store arrangement på www.flyfestival.dk

DM i Fluebinding 2013

Så er finalisterne til årets DM i fluebinding fundet. Dommerne fra Danmarks Sportsfiskerforbund og FFF-Danmark har gennemgået de mange kvalifikationsfluer og udvalgt 40 fluebindere fordelt med 20 i henholdsvis junior og seniorklassen. De skal dyste i finalen på Flyfestival i Kolding. Om lørdagen fra kl 10.00 – 14.00 er det juniorerne, der kæmper, og om søndagen fra kl 10.00 – 14.00 er det seniorerne. Kom og oplev de dygtige fluebindere live. De vil helt sikkert være 100% på for at sikre sig et DM og en de fede præmier fra VISION, SIMMS, LAMSON WATERWORKS og FLY CO.

Finaledeltagere – junior:

Michael Mortensen, Aalestrup Magnus Bjørn Madsen, Hjørring Claus Møller, Aalestrup Nikolai Brix Lindholm, Løkken Mikkel Holt Nielsen. Grindsted Thomas Smed Larsen. Silkeborg Christian Dyhrberg, Roskilde Emil Olesen, Engesvang Aleksander Eriksen, Silkeborg Mikkel Nordsæter, Løkken Rasmus Frost, Brønderslev Jeppe Jacobsen, Brønderslev Emil Pedersen, Herning Anders Schneider, Havndal Jeppe Bøgh Rasmussen, Grindsted Mathias A. Jensen, Knebel Jakob Hansen, Knebel Frederik Brink, Aalborg

Finaledeltagere – senior:

Morten Bøgelund Frederiksen, Haderslev Henrik Schouboe, Mårslet Kristian Myrup Jensen, Aars Frits Broe Jensen, Nørager Poul Erik Jensen, Gedsted Dennis Jensen, Nørager Søren P. Kiilerich, Herning Louise Irene Nielsen, Thisted Lars Fabrin, Odense NØ Børge Lund, Vamdrup Peter Thinghuus, Silkeborg Daniel Schmidt Brodersen, København Ø Jonas Ribergaard Rasmussen, Aarhus N Rene Sørensen, Horsens Torben Dambak, Lemvig Kjeld Hansen, Hasselager Mads Birkholt, Brønderslev Palle Baade Andersen, Aars Jonas Rygaard, Højbjerg

Rio Gallegos – the Evolution of a winner! 3.499,– dkk

1.

New Design 2013

2.

3.

also available as Zipper-Wader

4.

5.

6.

7.

1. Innovative Suspension-System 2. Waterproof inside pocket 3. Waterresistant chest pockets 4. Single-seam construction on the backside 5. Removable knee-pads 6. Abrasion resistant scuff zones

7. Neoprene booties with merino-grid-structure (inside)

Available in all well assorted fi shing stores in Denmark! Distributed by: Rudi Heger GmbH, Germany

FISHING ZEALAND

og de store "guldgedder"

Der er rigtig mange penge i geddefiskeri, og de store, lavvandede sydsjællanske brakvandsområder udgør en guldgrube. Danmarks Sportsfiskerforbunds nye Fishing Zealand projekt med flere sjællandske kommuner fokuserer også på de store rovfisk i brakvand. Meget tyder på, at fremtiden kan blive endog rigtig lys for både fiskene og fiskerne.

Af Gordon P. Henriksen gordon@megalops.dk

Set med mine personlige lystfiskerbriller, er der intet, som slår kombinationen af store fisk på lavt vand. Det er uanset, om det gælder tarpon i Florida, giant trevally på Andamanerne eller redfish i Texas. Hjemme i Danmark er mit favoritfiskeri derfor også jerk- eller fluefiskeriet efter brakvandsgedder i det lave, salte vand, hvor de stærke og springglade saltvandskrokodiller ofte findes på bare en halv meters dybde. Efter min første oplevelse i det brakke, var jeg ikke i tvivl om, at jeg havde fundet noget af det fedeste fiskeri, Danmark har at byde på, og jeg er ikke den eneste, der har det sådan.

Desværre er brakvandsgedderne stærkt truet af garnfiskeri og begrænsede habitat- og gydemuligheder. Potentialet er dog enormt, og hvis man værnede om fiskeriet og plejede det ordentligt, er der rigeligt med fisk til alle, samt gode muligheder for at opdyrke lystfisketurisme med en solid økonomisk gevinst for lokalsamfundene.

DSF øger indsatsen Heldigvis er der nyt håb for brakvandsgedderne efter at Danmarks Sportsfiskerforbund har sat et øget fokus på brakvandet som et af deres indsatsområder.

I december 2012 udgav sportsfiskerforbundet rapporten: ”Tilstanden og udviklingspotentialet hos brakvandsgedder og -aborrer i farvandet omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster”. Forhåbentlig kan denne rapport være med til at dokumentere potentialet og påvirke beslutningstagerne.

Rapporten fastslår blandt andet:

“Der er dog ingen tvivl om, at den nuværende bestand kun udgør en meget lille brøkdel af områdets fulde potentiale.” ”Brakvandsområderne omkring Sydsjælland og Øerne rummer de samme muligheder for at kunne tiltrække lystfiskere i stor stil, såfremt områdets potentiale for store, vilde fiskebestande udnyttes.”

Disse to sætninger opsummerer meget godt essensen i det hele. Der er muligheder for mange flere fisk og for flere fiskere. Sammenhængen med en langt større fiskebestand samt øget lystfisketurisme er stærkt forbundet og begge dybt afhængige af hinanden. Den ene kommer ikke uden den anden.

Havørred Sjælland – nu med gedder og aborre Det nye projekt Havørred Sjælland – eller Fishing Zealand, som det officielt hedder – har også taget forbedringer af vilkår for gedder og aborre i brakvand med som en del af sit formål. – Vi har faktisk i flere år haft fokus på brakvandsgedderne i Danmarks Sportsfiskerforbund, fastslår Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund. Han fortæller: – I 2009 fik vi indført en fredning for brakvandsgedderne over hele landet, men der skal mere omfattende initiativer til for at redde de unikke bestande af brakvands

Guld i brakvand. Sådanne oplevelser i det Sydsjællandske brakvand er guld værd, for Sportsfiskere fra hele Europa rejser gerne efter det.

gedder. Vi har imidlertid manglet en mere solid faglig viden i forhold til at kunne få gennemført de nødvendige initiativer. Det har vi så prøvet at råde bod på med rapporten om brakvandsgedderne. Sammen med vores Fishing Zealands projekt og et øget fokus på brakvandsgedder og aborrer, tror vi på, at der nu er en reel mulighed for at få gennemført initiativer, der kan hjælpe bestandene. Der er behov for en samlet løsning og altså ikke ”bare” en bekendtgørelse i eksempelvis Stege Nor.

Gedder på ministerbordet Og Danmarks Sportsfiskerforbund er gået hele vejen og er lykkedes med at få sagen ind på Ministerens bord.

– Det rekreative fiskeri rummer meget store samfundsmæssige værdier både rekreativt og økonomisk. Vi har derfor gennem længere tid arbejdet på at få nedsat et udvalg i regi af Fødevareministeriet, der skal komme med oplæg til den fremtidige udvikling og forvaltning af det rekreative fiskeri på et bæredygtigt grundlag. I den sammenhæng vil forvaltningen af de unikke bestande af brakvandsgedder blandt andet indgå som et vigtigt tema. Fødevareminister Mette Gjerskov har taget meget positivt imod initiativet, så vi forventer, at udvalgsarbejdet begynder meget snart, fortæller Verner W. Hansen.

Gedder er guld værd Området Rügen i Tyskland er blevet en attraktiv destination for lystfiskere med interesse for brakvandsgedder og i takt med, at muligheder for bådleje og guidet fiskeri er vokset, er turismen og tilhørende vækst og økonomi i lokalsamfundet også forøget. – Danmark har en god geografisk placering og en god infrastruktur til også at kunne udnytte turistpotentialet i geddefiskeriet. Samtidig er det jo billigt fiskeri med fri adgang til hundredvis af kilometer kyststrækning, påpeger Verner W. Hansen. – Fishing Zealand ser også dette potentiale for kystnære områder på Sjælland og Falster og Lolland, fastslår Paul Debois, der er chefkonsulent i Vordingborg Kommune og en af tovholderne i Fishing Zealand. Han fortsætter: – Præcis hvor mange kroner, der ligger til lokalområdet som følge af lystfiskeri efter »

på oplevelsesbaseret turisme og ser stort potentiale i lystfiskere. – Vi har allerede rigtig mange kystfiskere, der besøger Møn for at fange havørred, fortæller han. Trollingfiskeriet og brakvandsfiskeriet er områder, som der ikke er satset så meget på tidligere, men som vi er flere, der kommer til at gøre en hel del mere ud af i fremtiden. Sidste år udviklede vi en app for lystfiskere, Møns Klint, som inkluderer en oversigt over havørredpladser. Den vandt Østdansk Turismes Innovationspris og en præmie på 50.000 kr. Vi arbejder mod at udvide app’en med information om brakvandsfiskeriet. Jeg ved også, at lokale virksomheder i Stege, StaySail Bed & Breaklossale områder, op mod 100 km 2 med under fire meters dybde, som kan fungere og formentlig tidligere har fungeret som leveområder for brakvandsgedderne. Hvis bestandene igen kunne nå bare op i nærheden af dette, ligger der et kæmpe potentiale for det rekreative lystfiskeri med mere end rigeligt fisk til alle. Vi må udvikle fiskeriet og derved de økonomiske gevinster for lokalområdet i et tempo, som de forhåbentlig større bestande af gedde og aborre giver baggrund for, slutter han.

Udfordringerne og problemerne Brakvandsaborrer og -gedder har behov for særlig opmærksomhed for at sikre, at de også kan findes i kystvandene fremover, forklarer Jimmi Spur Olsen. – Vi fremhæver derfor, at der skal ske en Guldaborre. Også aborrerne er penge værd i der rekreative fiskeri. bæredygtig forvaltning af bestandene. Der kan være mange årsager og ikke mindst gedde og aborre, kan der næppe siges noget at udleje en jolle til geddefiskere. Hvis vi i bestanden så voldsomt. Skal vi have de stohelt præcist om. Det er vist ikke prøvet før vores lokale virksomheder udvider faciliteter re bestande tilbage, kræver det en virkelig i Danmark. Men vi ved fra Havørred Fyn og tilbud for lystfiskere, samtidig med at der gennemtænkt forvaltning af bestandene, og andre opgørelser, at der kan være tale bliver gjort en aktiv indsats for at forbedre herunder fangstbegrænsninger, fredningstiom rigtig mange penge, og ifølge en rapport bestandene fra myndighedernes side, så tror der og sikring af fiskenes fri passage i de offra Fødevareministeriet omsætter lystfiskeri jeg, det har stort potentielle – både for fiskete snævre brakke farvande. Og adgangen til for over 2,8 milliarder om året alene i Danne og for fiskerne, men også for miljøet og gydeområder i ferskvand er en mindst lige mark. Hvis der kommer større lokal økonolokalsamfundet, slutter Ole. så vigtig brik, fortæller han. misk gevinst af fiskeriet, så vil der også være Danmarks Sportsfiskerforbund sætter større forståelse for de tiltag, der er nødven140 tons gedder om året også tryk på. Det er nemlig ved at være siddige for at sikre bestandene. Oplevelser, friMen hvor stor kan geddebestanden blive? ste udkald. luftsliv, indtjening og naturbeskyttelse hænDette spørgsmål svarer biolog Jimmi Spur – Vi skal have vendt udviklingen, så tilger tæt sammen, og vi er nødt til at arbejde Olsen fra Vordingborg Kommune på. Han bagegangen i bestandene bliver stoppet. Bepå alle niveauer på en gang, slutter han. har forsket i brakvandsgedder og -aborrer, standene skal i stedet udvikle sig, så de le

Det er dokumenteret, at 1 kg havørred, og det er blandt andre flere af hans underver op til deres fulde potentiale, Men det er fanget af en lystfisker, har en værdi af 2.500 søgelser, der er brugt i den førnævnte rapved at være sidste udkald, så der skal meget kr. for det danske samfund. Der er ingen port fra DSF. snart ske noget. Det er fuldstændig uholdgrund til at tro, at fiskeriet efter brakvands– Fiskeristatistikkerne taler sit tydelige bart såvel naturmæssigt som samfundsøkogedderne ikke besidder det samme økonomisprog omkring potentialet for brakvandsnomisk, at der fortsat drives erhvervsfiskeske potentiale. Og gedderne er endda en resgedder i de brakke vandområder, som ligri på disse sårbare fiskebestande. Det skal source, som ikke belastes kraftigt af lystfiger omkring Sydsjælland og Lolland-Falster, simpelthen stoppes. Erhvervets fangststatiskerne, idet langt størstedelen af fiskene genfastslår Jimmi Olsen og fortsætter: stikker viser, at gedderne fanges i stor stil, udsættes. – I de bedste år – for 40-50 år siden – lignår de svømmer mod gydepladserne i det ger de indberettede fangster på omkring 140 tidlige forår. Et omsætningsforbud er en del Lokale virksomheder rykker tons brakvandsgedder om året. I dag er fangaf løsningen, men det bliver sandsynligvis Flere lokale kræfter trækker allerede i den sterne minimale i forhold hertil. Områderne også nødvendigt at kigge på, om trækruterrigtige retning. Ole Eskling, der driver Møns rummer derfor et voldsomt potentiale, alene ne er tilstrækkeligt sikrede i forhold til garnKlint Camping og Møns Klint Resort, satser rundt om Sydsjælland og Øerne er der kofiskeriet, siger Verner W. Hansen. bud på, hvad det er, som begrænser geddefast og The Coffee Connection, er begyndt Truslen. Garnfiskeriet er den store trussel mod de unikke bestande af brakvandsgedder og – aborrer.

– En klart overset faktor er den hårdhændede maskinvedligeholdelse, som stadig foregår i næsten 100 % af vores langsomst flydende vandløb i området, tilføjer Jimmi Spur Olsen og fortsætter: – Den form for vedligeholdelse fjerner hovedparten af fiskenes gyde- og opvækstmuligheder i vandløbene. I forbindelse med vandløbsrestaureringer og efterfølgende skånsom vedligeholdelse har mange steder med mulighed for optræk af brakvandsgedder og -aborrer efterfølgende resulteret i store mængder yngel, som potentielt kan trække ud i brakvand. Når man lægger de mange kilometer af vandløb af denne type sammen, kan de sagtens stå for en betydelig del af reproduktionen, hvis man som minimum blot ændrer vedligeholdelsen.

I forhold til de mange penge, som i de kommende år skal bruges til klimatilpasninger og forbedringer i de ferske vande, blandt andet som følge af vandplanerne, er det yderst vigtigt, at fiskenes adgang til nye vådområder og søer sikres. Hvis der ikke i disse mange tiltag tages hensyn til og indtænkes brakvandsgedder, kan man godt frygte, at tidligere tiders store bestande er tabt for altid, slutter Jimmi Spur Olsen.

Den personlige indsats Mens vi lystfiskere venter på officiel lovgivning og regler og andre handlinger fra myndighederne, der både skal regulere os, garnfiskere, lodsejere, kommuner og mange andre, kan vi tage sagen i egen hånd, bl.a. ved at genudsætte alle eller størstedelen af de fisk, vi fanger. Især de største eksemplarer er vigtige bidragsydere til fremtidige geddebestande.

Vi kan også hjælpes ad ved at skabe fokus på problemerne og udfordringerne, samtidig med at vi bringer de positive historier frem i lyset og selv deltager aktivt og bakker op om bæredygtigt lystfisketurisme. I påsken har jeg således selv taget initiativ i min virksomhed, Megalops, til et geddekursus på Møn, hvor Jimmi Olsen også kommer og holder et diskussionsoplæg. Kurset vil øge mediefokus på bæredygtigt fiskeri efter brakvandsgedder. Blandt de foreløbige deltagere er bl.a. Mads Hussing fra Fiskemagasinet samt Boris Faber Gullev fra Børsen, der henholdsvis vil lave tv-programmer om brakvandsgedder samt skrive en artikel til Børsen om det store økonomiske potentiale, der ligger i fisketurisme på Møn. Du kan læse mere om kurset og evt. tilmelde dig på www.megalops.dk

Hvis Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand fortsætter indsatsen, så er der potentiale for geddefiskeri i verdensklasse. Men det kræver, at alle vi med interesse i gedde- og aborrefiskeriet bakker op om det og støtter vores forbund, så der er ressourcer til arbejdet! n

Bæredygtighed. Korrekt, bæredygtig fiskeriforvaltning kan hjælpe geddebestanden op – catch and release er et af værktøjerne.

Havørredernes hemmeligheder

Havørredfiskeriet i marts og april kan være helt ukompliceret, med masser af hugvillige fisk overalt. Men det kan også være det modsatte, og så gælder det om at kende de sølvblanke fisks biologi. For med viden om havørredernes mest intime hemmeligheder kan svære dage vendes til succes.

Af Kaare M Ebert kme@sportsfiskeren.dk

Når dagene bliver længere, og temperaturen indikerer, at vinteren er mister grebet, er vi rigtig mange, der bliver rastløse. Vindretning og vandtemperatur bliver dagligt tjekket hos DMI, og fangsterne granskes ivrigt på diverse hjemmesider. Hvornår bryder fiskeriet efter de blanke havørreder for alvor løs – og hvor? Et af sæsonens højdepunkter kan indtræffe når som helst, og vi vil alle gerne have del i det gode fiskeri.

Isvinter dræber ørreder Udfordringen er, at bonanza-fiskeriet har været svært at opdrive de seneste 2-3 år Det er der mange gode og mindre gode forklaringer på, men skåret helt ind til benet,

Isen går. Når vinteren slipper sit tag, er det ofte i bunden af fjordene, fiskene skal findes. Senere spreder de sig ud langs de mere åbne kyster.

så er der vel kun én parameter, der har ændret sig markant og påvirket fiskeriet negativt i forhold til for 3-4 år siden, og det er vintertemperaturen.

Efter mange milde vintre i træk fik vi to meget kolde i træk fra 2009. Det er helt sikkert, at det har slået masser af havørreder ihjel ude i havet; både på grund af ugunstige vandtemperaturer og så opblomstringen af de giftige alger i vinteren 2011.

4 millioner smolt venter Men isdækket i fjordene var givetvis også katastrofalt for mange af havørredernes byttedyr, der enten bukkede under i det kolde vand eller helt forlod de lavvandede fjorde. Og det har selvfølgelig stor betydning for, hvor havørrederne vil opholde sig. Hvis livet i de kystnære områder er udraderet, er der jo ingen grund til at opholde sig ret længe der, og dermed vil havørrederne være uden for kystfiskernes aktionsradius.

At det sandsynligvis forholder sig sådan, har vi fået rigtig mange meldinger om fra kystfiskere, der undrede sig over, at der i 2011 hverken var krebsdyr eller småfisk i de lavvandede områder. De er nu heldigvis vendt tilbage, og gunstige vandtemperaturer to vintre i træk har betydet, at de cirka fire millioner smolt, som er trukket ud af vandløbene i 2011 og 2012, har haft gode muligheder for at overleve. Forudsætningen for et godt forårsfiskeri i 2013 er derfor til stede.

Koden knækkes Alligevel kan fiskeriet drille. Havørrederne kan være svære at finde, og imod al sund fornuft – fiskene bør jo være sultne efter en lang vinters smalhals – kan de være svære at få til at hugge. Men der er heldigvis hjælp at hente, for hvis der en fisk, som er blevet udforsket på kryds og tværs, så »

Bonanza. Drømmen om bonanzafiskeri opfyldes ind imellem i marts og april. Fire fiskeres fangst på en times fiskeri.

Krible krable tid. Når overfladen er blank og der ingen strøm er langs kysten, er tiden inde til at kaste tanglopper og andet småkravl i hovedet på ørrederne.

er det havørreden. Og når man kombinerer forskningen med lystfiskernes observationer, så dukker der pludselig mulige forklaringer op, som kan hjælpe os med at knække koden.

Koldt vand og salt presser ørrederne Den første ”hemmelighed”, der står for fald er, hvor man skal finde havørrederne i vintermånederne? Det er selvfølgelig ingen hemmelighed, for rigtig mange ved, at når vandet er koldt, så skal fiskene findes i fjordene og gerne i nærheden af ferskvandsudløb. (se artiklen om de ”magiske 6” på side 28)

Men en vis del af fiskene svømmer ud på dybt vand – for eksempel ud for Djursland, Stevns eller rundt om Bornholm – hvor bundvandet ligger på 4-6 grader i vintermånederne.

Forklaringen på dette træk mod mere fersk og eller lunere vand er, at ørrederne har svært ved at opretholde salt- og væskebalancen ved lave temperaturer. Fiskenes stofskifte er så lavt i det kolde vand, at mængden af energi, der skal bruges til at smide salt ud af kroppen, bliver uforholdsmæssig stor.

Samtidig tyder det på, at saltvandet har lettere ved at trænge ind i fiskene ved lavere temperaturer, og det gør bare trækket væk fra det kolde, salte vand endnu mere påtrængende.

Denne viden har vi lystfiskere benyttet i snart mange år, men hvornår skal vi flytte fiskeriet væk fra inderfjordene og ud på mere åben kyst? Det giver nyere forskning svaret på, og her kommer den første rigtige hemmelighed.

Fisk i brakvand Meget tyder nemlig på, at de havørreder, som har opholdt sig i vand med lav saltholdighed – det vil sige brakvand fra cirka 8-10 promille og ned – først kan trække ud mod områder med mere salt vand, når de har gennemgået en proces, der svarer til den, smoltene også skal igennem. Havørrederne har jo i det mere eller mindre salte vand ikke skullet bruge energi på at smide salt ud af kroppen, og hvis de decideret er trukket op i et område med ferskvand, så har fiskene faktisk skullet bruge ressourcer på at opkoncentrere salt, for at opretholde salt- og væskebalancen. Havørrederne er med andre ord i den periode en rigtig ”ferskvandsfisk”, der – for senere at kunne overleve i saltvand – bliver nødt til at gennemgå en ”smoltificeringsproces”.

Forskningen viste, at de overvintrende havørreder i åerne var klar til at svømme ud i det salte vand, når åens temperatur nærmede sig 6 grader. Det betyder helt konkret, at det gode fiskeri i marts – efter en relativ kold vinter som i år – primært findes i områder med saltpromiller lavere end 8-10 promille.

Og hvis temperaturen i fjorden har været nede at ramme 1 grad C, som er ørredens nedre grænse (bliver det koldere, så dør den), så er fiskene trukket helt ind mod ferskvandsudløbene, hvor vandet ofte ligger mellem 2 og 3 grader, selv når det er koldest. Først når vandet i åen eller området passerer 6 grader – det sker typisk sidst marts eller først i april – kan ørrederne begynde at sprede sig til den mere åbne kyst.

Storørred på åben kyst Det bør dog huskes, at de ørreder, som i stedet har opholdt sig på dybt vand med høje temperaturer, vil opsøge de åbne kyster langt tidligere. Det sker typisk, når det kystnære vand overstiger en temperatur på 2,5 grad.

Det kan godt være, at fangsterne på den åbne kyst i den periode ikke er så markante i form af antal, men hvis man ønsker at fange en stor blankfisk tidligt på sæsonen, er den åbne kyst med dybt vand tæt på land et godt bud.

Så husk at tjekke vandtemperaturerne i det tidlige forår, både overfladetemperaturerne og ude på dybere vand, idet fralandsvind vil kunne trække lunt bundvand ind til kysten og for alvor sætte gang i fiskeriet.

Brug denne hjemmeside, hvor bundtemperaturerne kan findes: www.ifm.fcoo.dk. Hvis du er ved fiskevandet og gerne vil vide, om vandet har en temperatur, der gør fangst plausibel, så brug dit eget termometer. Vær dog opmærksom på, at der ofte er mere end 1 grads usikkerhed på de fleste termometre, så følgende huskeregel kan redde dagen: Hvis du ser aktive krebsdyr i vandet, vil du også kunne fange havørreder på pladsen.

Garanti for hug Når vi har fundet havørrederne, kan de alligevel være svære at lokke til hug, selv om de burde være ekstremt hugvillige efter en lang vinter. Der kan være tale om to forskellige situationer, som dog skal gribes an på samme måde.

Den første situation er, når vandet stadigt er koldt (det har lige passeret 2,5 grad). Du har fundet fiskene, og du fisker til dem med et blink, fordi du ved, at småfisk i vintermånederne er ørredernes klart vigtig»

Blink blink blank. To blanke aprilfisk – fanget på blink. Når forholdene er til det, er blinkfiskeri effektivt!

ste fødeemner ud fra en antalsmæssig betragtning. Men ørrederne hugger ikke eller kun meget uengageret. Hvis du nu enten monterer en lille ophængerflue, fisker med bobleflåd og flue eller måske skifter til fluestangen og sætter en tangloppeimitation for enden af linen, vil du med garanti få hug.

Småt men rigtigt godt Forklaringen er simpel. I det kolde vand er ørredernes stofskifte meget lavt. Deres fødebehov er stærkt reduceret, ligesom deres evne til at jagte en hurtig fisk er det. Ørrederne laver derfor ubevidst en kalkule, der går ud på, om det kan betale sig at piske af sted i det kolde vand efter en stor fisk med risiko for, at den smutter væk. Og da en ørred på 1½ kg kun har behov for nogle få gram føde per døgn i det kolde vand, kan det måske slet ikke betale sig for den at fokusere på større fødeemner. Så selv om der er relativt få krebsdyr i det kolde vand, så vil ørrederne alligevel hellere bruge energien på at fange dem.

Det er en plausibel forklaring på den noget besynderlige hugadfærd, som understøttes af den hidtil største fødeundersøgelse af danske havørreder. Den viste, at selv om de små krebsdyr kun udgør 3% af byttedyrene i de kolde vintermåneder, så har næsten 30% af havørrederne ikke desto mindre tanglopper, slikkrebs eller rejer i maven.

Det logiske rationale er, at hver gang en havørred ser en tangloppe, som svømmer lettilgængeligt rundt, så vil ørreden prøve at æde den. Og den hemmelighed kan vi lystfiskere drage nytte af.

Forsigtige fisk i det klare vand En anden situation, som også kan frustrere, foregår typisk fra engang i april og især i klart vejr, når der kun er få bølger og meget lidt bevægelse i vandet. Jeg har selv under den slags forhold oplevet, at ørrederne fulgte efter blinket og kun nappede meget reserveret – som om de ikke gad tage føde til sig. Det er dog ingenlunde tilfældet, for ørrederne jager skam, men de har fokus på helt andre fødeemner end fisk.

Maveindholdet hos disse vrangvillige fisk vil vise, at de netop nu udelukkende æder krebsdyr på trods af, at fisk og krebsdyr i det tidlige forår og nogle måneder frem er lige vigtige fødeemner for havørrederne.

Men de fisk, som ørrederne jager, er kun sjældent aktive i det kystnære, når vandet er helt klart og uden bevægelse. De er simpelthen alt for forsigtige til at ville risikere livet. Omvendt med tanglopper og rejer, der ubekymrede futter rund mellem tangbuskene i det klare vand fuldt synlige for os og ørrederne. Det betyder i den situation, at største tilgængelige fødekilde er krebsdyrene – og dem slår ørrederne sig så på.

Storfiskevejr. Vejret i marts og april er lige så uforudsigeligt som ørrederne, men under disse forhold er chancen for at fange storfisken optimal.

Ørreder der sutter… Dermed ikke sagt, at ørrederne i den situation ikke kan fanges på andet end flue. Det kan de, men blinkfiskeren vil opleve frustrerende mange kontakter per kroget fisk. Det kan skyldes, at ørreder, der jager tanglopper, ikke nødvendigvis hugger, men derimod nærmest sutter agnen ind med et undertryk – lidt ligesom, når bækørreden sutter nymfer i åen.

Før fluefiskeren ved åen lærer at give modhug på det rigtige tidspunkt, virker det helt umuligt at kroge den slags fisk. Det er nu ikke så svært i saltvand: Bare sæt en lille flue på, og giv modhug eller stram op med det samme, ørrederne begynder at pille. Men vær samtidig opmærksom på, at ændringer i forholdene – for eksempel små bølger eller en strøm på tværs af kysten, der bryder den blanke overflade – kan betyde, at havørrederne lige med ét igen hugger vildt på blinkene.

Brug hemmelighederne Det er ingen hemmelighed, at vejret i marts og april kan være komplet uforudsigeligt – og ørrederne har åbenbart i nogen grad ladet sig inspirere. Men i de fleste tilfælde er fiskeriet dog let og uproblematisk. Men skulle du løbe ind i en flok blankfisk, der ikke bare kaster sig over din agn med en nærmest selvmorderisk appetit, så husk på, at du kan håndtere situationen, fordi du nu kender et par af ørredens hemmeligheder… n