8 minute read
Artikel M ere taktik – fra spindok
Mere taktik, tak
Kend dit blink, og giv det mere liv, hvis du vil fange flere havørreder på kysten. Så simple er rådene fra Sportsfiskerens Thomas Bjerre Larsen.
Zig Zag. Blinket blev fisket i zig zag med en masse små ryk og retningsskift – belønningen kom efter få minutters fiskeri.
Af Thomas Bjerre Larsen tbl@sportsfiskeren.dk
Jeg er på vej ud til min absolutte favoritplads til forårets havørreder. For at komme ud til det store badekar skal jeg gennem godt 100 m knædybt vand. Jacob, min fiskemakker, står allerede derude og har haft kontakt til en fisk. Og vi har bare været her i ti minutter.
Jeg vader ud i det klare vand mellem sten, blæretang og sand. Det myldrer med liv i det forårsvarme vand, og småfisk piler frem for mine fødder. Jeg standser kortvarigt og kigger på en hundestejle. Den står frit i vandet, perfekt afbalanceret. Med små ryk på 10 cm skyder den i zig-zag i forskellige retninger, mens jeg langsomt forfølger den. Min tilstedeværelse bliver til sidst for meget, og hundestejlen skyder som en pil de næste to meter frem mod en klat blæretang, som giver den betryggende skjul.
En lille ålekvabbe eller kutling slanger sig frem fra bunden, da jeg igen sætter i gang. Den lægger sig en meter længere henne og gentager svømmeritualet, da jeg nærmer mig. Lidt til højre og så lidt til venstre. Jeg er ved at fortabe mig i studier af disse småfisks bevægelsesmønstre, da jeg ser, at Jacob nu står og fighter ørred på kort line.
En lille, dejlig blankfisk på 46 cm får friheden igen fra det lille blink, mens Jacob smiler sit sædvanlige fiskegrin.
Fiskene kommer i en lind strøm. Men ikke til mig. Det er Jacob, der har trukket det lange strå i dag – til trods for at vi fisker med mindre end 50 m mellemrum. Jeg har skiftet fra mit sædvanlige tobislignende blink, da Jacob fortæller, at fiskene har hundestejler i maven. Jeg skifter til et lille blink og mister et par fisk lige efter spinstop, men jeg kan ikke få dem til at hænge fast.
Tænkepause Irriteret tager jeg en pause med en kop kaffe på en nærliggende sten, mens jeg kigger på Jacob.
Så falder tiøren. Han fisker jo blinket helt anderledes end mig. Hurtig indspinning, stop, nøk, nøk, stangen føres til højre, langsom spin, nøk, nøk, spin, stangen føres til venstre nøk,… – bang! En blank
Mens Jacob afliver fisken, er kaffekoppen hurtigt blevet tømt og pakket væk. Mit lille blink stryger mod horisonten, mens jeg forventer mirakler på ingen tid. Hurtig indspinning, stop nøk, nø… stangen rives mod overfladen, idet havørrede
ren tager blinket resolut. Nu er det endelig min tur.
Jeg fighter en dejlig fisk og smiler med forårssolen lige i ansigtet. Fra land råber Jacob: – Så fandt du den rigtige melodi! Det er så sandt, som det er sagt.
På vej hjem i bilen snakker vi om dagens erfaringer. Jacob fortæller, at han har haft stor succes med den teknik, når havørrederne har forelsket sig i hundestejler. Det er noget andet, hvis de jager tobiser, så skal blinket have fuld fart og ikke for store udsving. Et par nøk i stangen skader aldrig, tilføjer han med et grin.
Hold øje med bøjningen. Der er markante bevægelser til forskel, selv om blinkene næsten er ens. Forskellen mellem succes og fiasko ligger i dine og blinkets bevægelser.
Byttedyrenes bevægelsesmønstre Studerer man havørredernes byttefisk nærmere, vil man se, at de hver især har deres helt unikke bevægelsesmønster. Byttedyrene, som vi efterligner med vores blink – som tobisen, hundestejlen, småsildene og ålekvabben/kutlingen – bevæger sig forskelligt i uforstyrret tilstand, ved fare og under reel flugt. Og det er det, vi kan blive bedre til at efterligne.
Vælger du et vilkårligt klip på YouTube omhandlende spinnefiskeri efter havørred, så vil du i 95 % af alle tilfælde se, spinnestangen blive holdt helt stille. Indspinning, spinstop, indspinning, spinstop. Ingen nyk, ingen retningsskift, i sjældne tilfælde varieres hastigheden – men sjældent markant.
Vælger du derimod klip med geddefiskeri så nøkkes, twitches, slides og hoppes der med stangspidsen, når agnen skal få
gedderne i tale. Det er faktisk uanset, om der fiskes med woblere, jerkbaits, alien eels, shad jigs eller store skeblink. Hele tiden aktivt – højre, venstre, nøk, fejende bevægelser, uventede rusk, alt sammen for at skabe illusionen om en agnfisks irregulære bevægelsesform. »
Testfisker. Ved at kende blinkets bevægelser kan du fiske det mere lokkende. Undersøg, hvad blinket gør ved forskellige hastigheder og nøk, inden du sender det af sted mod de ventende havørreder. Husk, at det første indtryk er det vigtigeste – også når det gælder at friste havørreder til hug.
Tænkepause. Artiklens forfatter fandt det bredde smil frem, da han efter lidt tid og en kaffepause endelig fik gang i fiskeriet.
Tænk dig om Når jeg spinnefisker efter havørred, tænker jeg derfor meget over, hvilket byttedyr jeg vil imitere med min agn, og hvordan jeg bevæger det under indspinningen. Jeg spinner derfor ikke et blink, som skal imitere en ålekvabbe, ind piskende lige under overfladen – som en flygtende tobis. Derimod virker små spjæt, hvor blinket får lov at vrikke en meter eller to efterfulgt af spinstop, igen en meter eller to med vrik og så endnu et spinstop – krydret med et nyk eller to for at bryde den lige bevægelsesbane.
Hvordan arbejder dit blink? Det er nok de færreste, der har stillet sig selv det spørgsmål, når de står med næsen vendt mod det enorme, farvestrålende blinkudvalg i grejforretningerne, men ikke desto mindre er variationen enorm.
Nogle blink skyder til siden, andre er upåvirkede, nogle roterer og nogle tøffer underligt af sted.
Den omtalte dag fiskede vi med små, krumme blink, der skød lidt skråt til siderne, når de blev nøkket let. Blev det taget ind i jævn fart vrikkede det bare stille af sted.
Når jeg falder for fristelsen og køber en ny type blink, som jeg ikke kender bevægelsen i, bruger jeg den første gang en del tid på at lære blinkets gang at kende. Jeg erfarer mig, hvordan det bevæger sig ved spindstop, nøk og forskellige hastigheder inde foran mig selv, hvor jeg både registrer blinkets visuelle bevægelser, men også hvordan det føles i stangen. Derved får jeg en fornemmelse af, hvad
Hjemmekrøl. På udstansede pladeblink er det stadig muligt at manipulere formen – her er det to ens blink, hvor det ene er blevet bøjet for at give vildere bevægelser – eller var det det andet, hvor der var trykket fladt for at få mindre bevægelse? Valget er dit!
der er blinkets gang i de forskellige indtagformer. Det gør det lettere at skelne potentielle hug eller skub til blinket fra en angribende ørred med fasthængende grøde eller andet, der rammer blinket.
Store eller små udslag En anden oplevelse, som understreger, hvor udslagsgivende forskellen mellem blinks bevægelser kan være, var en dag, hvor havørrederne fråsede i små tobiser. Vi fiskede over et sandet område med et par gamle udgaver af sølvpilen. Igen var det min fiskemakker, der fik flest kontakter.
Da vi holdt en pause, lagde jeg mærke til, at hans sølvpil var markant mere bøjet end min. Den havde formodentlig ramt en sten i nedslaget engang, men det bemærkelsesværdige var, hvad denne forskel medførte i blinkets gang. Den bøjede sølvpil vrikkede mere inciterende under indspinningen og skød ud til siderne, når der blev nøkket, som når en jaget tobis laver retningsskift. Som vi stod der og kiggede på vores blink, lignede min sølvpil en „død sild“ til sammenligning.
Det er min erfaring, at voldsomheden, hvormed et blink slår ud, kan have lige så meget at sige som farvevalget. Derfor er det ikke sjældent, at selv om jeg har fundet et blink, som jeg fanger rigtig godt på den pågældende dag, så kan jeg godt finde på at skifte til et blink, der er så godt som identiske men måske har lidt mere eller mindre krumning – bare for at se om fiskeriet kan blive endnu bedre.
Tidligere var det muligt at bøje blinkene, men med skiftet fra bly til anden form for støbemetal er det ikke længere muligt. Eneste mulighed er, hvis blinket er udstandset i plademetal. Her har man stadig mulighed for at manipulere på blinkets form med et par kraftige tænger. Derfor gør jeg ofte meget ud af at finde blink, der har forskellig bøjning, når jeg shopper kystagn. n
Guf i maven. Dagen, hvor blinket skulle imitere en hundestejlerne, blev bekræftet, da ørreden blev renset. I maven var der over 25 mere eller mindre fordøjede individer.
Byttedyrenes bevægelsesmønstre
Tobisen: små, sitrende udsving i bevægelserne når den svømmer. Skifter gerne retning og kan søge mod sandbunden, hvis de føler sig truede. Svømmer gerne langt og hurtigt. Hundestejlen: Meget små bevægelser i kroppen men skyder gerne til højre og venstre. Mange stop og retningsskift i meget varierende fart. Svømmer sjældent langt uden pauser. Kutlingen/ålekvabben: Store, slangende bevægelser. Mange stop og retningsskift i varierende fart. Svømmer sjældent lange stræk uden pauser Småsild: Hele tiden i bevægelse, forholdsvis store kropsudslag med mange flaks og retningsskift.
