9 minute read

Trolling Master Bornholm

Trolling Master – Skandinaviens største trollingkonkurrence

Man ved aldrig, hvad der sker til Skandinaviens største trollingkonkurrence. Men man ved, at det er uforudsigeligt, og at der hvert år landes store og flotte laks.

Af Jan Jørgensen Foto: Flemming Pauk, TV 2/Bornholm

Der findes noget, der er større end at fange en rekordlaks.

At blive far – eller mor. Formentlig.

Men der er ikke meget andet, der kommer over eller bare ved siden af.

Det er vibrationen i stangen, når laksen hugger. Det er den nødvendigvis følsomme men alligevel kraftfulde fight. Det er makkeren, der skal stå klar med nettet. Og bare ikke må miste det sidste afgørende element; at få fisken i nettet. Det er samarbejdet mellem de to mænd – og enkelte gange med en kvinde.

Og så afslutningen. Med det uundgåelige udråb, uartikuleret, og kroppens spring op i luften, mens man laver high five med makkeren, som nu har undgået at blive makkeren, man ikke taler til resten af dagen, ugen eller året.

Sådan er det med de trollingfiskere, der den første uge af maj samles til Trolling Master Bornholm 2013 i Tejn på Bornholms nordkyst.

Skandinaviens største Det er Skandinaviens største lystfiskerkonkurrence til havs, som i år for niende gang samler 250 trollingbåde fra syv nationer. Over de næste par sider fortæller vi historien om nogle af vinderne, og hvordan de fangede redkordlaksen.

De kommer ikke kun, fordi det er Danmarks eneste TV-transmitterede fiskekonkurrence. De kommer, fordi der er det bedste laksefiskeri i dansk farvand på det tidspunkt af året. Det er laksefiskeri, som i de senere år er blevet bedre og bedre.

Ensartede forudsætninger Fordi konkurrencen afholdes på samme tidspunkt, i det samme farvand og med de samme redskaber, så kan man følge udviklingen af laks omkring Bornholm. I 2008 tog det i gennemsnit 36 timer at fange en laks. Var man ude i 12 timer, så var der altså i gennemsnit en laks i løbet af tre dage.

Det er faldet dramatisk gennem årene, og i 2012, hvor det hidtil bedste fiskeri fandt sted, tog det ti timer. Altså i gennemsnit en fiskedag per laks.

Konklusionen ligger lige for. Der er blevet flere laks. Og man kan blive far hver dag uden at skulle betale for det de næste 18 år. »

Lidt over 8 på 11eren Det er fredag den 5. maj, B O R N H O L M 2006 og klokken er lidt over otte om morgen. Positionen er i nærheden af 11eren, som er en af de mange positioner, der er i de senere år er blevet navngivet. Det er også nemmere at sige 11eren over VHF-radioen end at komme med positionens længde og breddegrader. Claus Østergaard Nielsen fra Viborg er i gang med at sætte stængerne, men det bliver afbrudt af et hug, før han er færdig. Den hektiske rydning af de andre stænger er makkeren gået i gang med, mens Claus Østergaard Nielsen skal huske sig selv på at trække vejret. I den anden ende af linen var der monteret en dipsy diver med et blink monteret med blåt og gult tape. Selv om det faktisk var et blink, der kom til at betyde en for ham historisk fangst, så er det blå og gule tape nu gået af og er tabt i andre fiskevand. Fighten afslørede ikke præcist størrelsen på fisken, hvad en fight sjældent gør. Unge, mindre fisk kan nogle gange kæmpe, så det giver indtrykket af store, gamle fisk. I dette tilfælde tog det 30 minutter, før de landede laksen. I konkurrencen blev den vejet til 16,47 kg og tog dermed førstepræmien. Det var ikke Claus’ første tur til Bornholm, og det blev heller ikke den sidste – men fisken er ikke overgået. Vinderfisk. Det er som regel store laks, der skal fanges for at komme øverst på podiet – her ses vinderen fra 2006.

B O R N H O L M 2007 Marthas rekord Flere hundrede positioner i farvandet omkring Bornholm har navne. Nogle navnes oprindelse fortaber sig i det uklare, når det gælder om at forklare hvorfor. Andre er soleklare. „Kineseren“ hedder sådan, fordi der på stedet ligger et sunket kinesisk fragtskib.

Og så er der „Marthas Kanal“. Den ligger fra Davids Banke – som er et helt officielt navn – og ned til „Ubåden“, som hedder sådan, fordi der ligger en sovjetisk 76 m lang ubåd på havbunden. „Marthas Kanal“ og turen til „Ubåden“ er i dag historisk i Trolling Master Bornholm. Torsdag den 26. april 2007 ved nitiden fangede far og søn, Niels og Jens Wang, København, den største laks nogensinde i konkurrencens historie. Den blev vejet til 22,21 kg.

Selv om det var andendagen i konkurrencen, så var det faktisk første dag for de to. Den første dag måtte de aflyse, fordi Niels Wangs tilstedeværelse i København var nødvendig. Derfor sejlede de først ud torsdag morgen, og fisken var den første de fangede den dag. Tidspunktet: Omkring kl. 10.00.

Den blev taget på overfladegrej med en Grizly Spoon i medium størrelse. Farven; orange. Og den gik i overfladen.

Og det er grej, som også skal bruges, når de til maj igen deltager i konkurrencen.

Det tog 45 minutter at få den i båden. Båden hedder i øvrigt Martha. Og Martha kommer også til at sejle på „Marthas Kanal“ i år. Flere gange.

Der er noget, der Lortevejr B O R N H O L M 2011 hedder lortevejr, selv om de færreste lystfiskere ikke vil indrømme det. Der var lortevejr under konkurrencen i 2011. Der var aflysninger, og da man endelig kom på vandet fra morgenstunden den sidste dag i konkurrencen lørdag den 30. april, så var det stadig trælst. Der lå nogen gamle dønninger og arbejdede. Thomas Pedersen og makkeren Rene Andersen havde sat grejet, og klokken var ikke andet end ni, da der var hug. Og det blev en lidt kompleks fight. Båden drev i vinden, og der måtte korrigeres hele tiden, så de ikke risikerede at miste fisken, fordi båden trak for meget af sted med dem. Det tog 20 minutter at lande den. Den blev taget på et Flutter Chuck blåt blink med rød stribe i overfladen – side planer – vest for Hammerhavnen. Det var lortevejr den dag, men laksen vandt konkurrencen, da den blev vejet til 14,09 kg. I øvrigt den mindste vinderlaks nogensinde i konkurrencens 8-årige historie. Og Flutter Chuck kommer med til Bornholm i år. Følg med derhjemme

•  TV-udsendelserne kan ses på www.tv2bornholm.dk/live •  Udsendelserne sendes hver aften fra kl. 19.45. •  De kan også ses ved at downloade TV 2/Bornholms applikationer til iPhone/iPad og Android

Hvem tager en geddewobler med på trollingfiskeri ved Born Med en geddewobler B O R N H O L M 2010 holm?

Det gør Frank Yde fra Thisted, og han gør det for at afprøve andre typer af grej.

Frank deltog i 2010-udgaven af Trolling Master Bornholm. Efter en lang køretur – faktisk en af de længste inden for landets grænser, der er 600 km fra Thisted til Tejn – var han klar på første dagen. Ved 15.30-tiden mødte hans forsøg med at anvende en geddewobler en stor laks. Wobleren var sat med en dipsy diver og kørte derfor 3-4 m nede i vandet et sted nord for Bornholm.

Her mødte wobleren så en laks, der indlysende nok tænkte „lækker snack“ og derefter huggede på wobleren.

Det tog godt en time at fighte fisken, og da fighten var forbid, vidste

Frank ikke længere præcist, hvad klokken var, og han ville derfor sætte grejet igen. Hans makker vidste, hvad klokken var slået, og de satte kursen mod indvejningen for ikke at komme for sent i havn, og dermed blive bortdømt.

Frank Ydes laks vejede 17,0 kg, og den blev ikke overgået i resten af konkurrencens dage.

Frank og makkeren fangede kun en laks mere, og det var en undermåler, så den blev gedudsat.

De to er tilmeldt igen i 2013. Og de har en geddewobler med. Man kan jo aldrig vide.

Trolling Master Bornholm 2013

•  Trolling Master Bornholm 2013 afholdes fra 1. - 4. maj •  Der ventes 250 deltagende både og mellem 600 og 800 lystfiskere •  Største laks vinder 50.000 kr kontant efter skat •  Konkurrencens samlede præmiesum er på 126.000 kr

Kysten er Klar … så kom bare frem fra dit vinter hi.

Ørrederne venter allerede på dig i de lavvandede vige og bugter, og i april og maj vil der være liv over alt. Du skal bare lige ned forbi din lokale grejhandel, og have det helt nye kystsæt fra Shimano med. Han står allerede klar med et godt tilbud til dig.

Stangen fås i to udgaver:

9’10” M (295 cm). Kastevægt 8-32 gram. 9’1” ML (277 cm). Kastevægt 5-20 gram. Klingerne i High Pressure Carbon teknologi med Biofibre, der gør stængerne lettere og stærkere. Hurtig stangtop action, Fuji Alconite løberinge, Hybrid hjulholder og korkhåndtag.

Med den nye kyststang ”Stradic Sea Trout” og det pålidelige Shimano Stradic GTM RC, kommer du helt enkelt ikke tættere på fangstgaranti.

NYHED

Forhandles bl.a. i følgende butikker: 1358: Jagt & Fiskerimagasinet, København K 33 33 77 77. 1879: Hunters House, Frederiksberg C 33 22 23 33 & 35 36 66 66. 2100: Jan´s Lystfiskershop, København Ø 35 26 89 70. 2400: Sport Dres, København 38 88 46 48. 2650: Hvidovre Sport, Hvidovre 36 75 13 15. 2800: NATURligvis, Lyngby 45 87 11 36. 3000: Jan & Bo´s Lystfiskershop, Helsingør 49 26 26 94. 3050: Fiskerishop, Humlebæk 49 19 12 20. 3400: Jan & Bo´s Lystfiskershop, Hillerød 48 26 01 02. ProFishingStore.dk, Hillerød 70 70 24 64. 3700: Sport Dres, Rønne 56 91 03 70. 4000: Jan & Bo´s Lystfiskershop, Roskilde 46 36 36 77. 4070: You Fish, Kirke Hyllinge 50 58 85 53. 4291: Neptun Fiskegrej, Ruds Vedby 58 26 12 10. 4600: Aktiv Fritid, Køge 56 63 15 33. 4700: Grej-butikken.dk, Næstved 30 33 49 40. Jan & Bo´s Lystfiskershop, Næstved 55 72 51 17. 5000: Go Fishing, Odense 66 12 15 00. Go Fishing, Rosengårdscentret Odense 63 15 02 99. Jan & Bo´s Lystfiskershop, Odense 66 11 23 66. 5200: Predator Sportfishing, Odense SV 26 80 52 53. 5250: Odense Jagt & Fritid, Odense SV 70 30 01 70. 5700: Michaels Jagt & Fiskeri, Svendborg 62 21 11 53. 6800: Varde Cykler & Minimotor, Varde 75 22 04 04. 6900: Korsholm, Skjern 96 80 20 20. 7000: Lillebælt Sport, Fredericia 75 92 50 77. 7100: Fluer.dk, Vejle 24 41 51 60. 7400: Grejbiksen Albæk, Herning 97 16 86 02. Seatrout, Herning 96 60 60 65. 7500: Vestjysk Jagt & Fritid, Holstebro 97 42 54 11. 7700: Brdr. Vestergaard, Thisted 97 92 45 08. 8000: Jagt & Fiskerimagasinet, Århus C 86 13 56 00. Stefs Fluebinding, Århus C 86 18 33 33. 8600: Grejbiksen, Silkeborg 86 80 08 88. 8660: Tafri.dk, Vitved Skanderborg 61 66 37 81. 8700: Effekt Lageret, Horsens 75 62 49 88. Sportshuset, Horsens 75 62 67 99. 8763: GrejOnline.dk, 23 47 00 12. 8800: Grejkælderen, Viborg 86 61 30 48. JAFI, Jagt, Fiskeri & Outdoor, Viborg 86 60 00 36. P.H. Grej, Viborg 86 62 21 13. 8850: Bøssemageren, Bjerringbro 86 68 44 33. 8940: Lystfisk.dk, Randers SV 22 66 68 12. 9000: Jægeren & Lystfiskeren, Aalborg 98 13 94 00. 9200: Aalborg Jagt, Aalborg SV 98 16 95 77. 9210: Almas, Aalborg S 96 33 03 00. 9300: JC Fiskegrej & Fritid, Sæby 98 46 43 03. 9500: MB Jagt & Fiskeri, Hobro 98 55 70 28. 9690: Kraghs Fiskeartikler, Fjerritslev 98 21 31 21.

This article is from: