6 minute read
Fra drømmeland til drøm
Fra Drømmeland Til Drømmevand
Laksesæsonen 2013 skydes snart i gang. Men hvad venter mon om hjørnet?
Af Anders Holmer aho@sportsfiskeren.dk
151 dage. Eller 3624 timer. Så lang tid er der fra sidste sæsons afslutning til den kommende sæsons begyndelse.
Og jeg er sikker på, at der er en del, der efterhånden sidder og tæller både dage og timer, indtil det igen går løs ved laksevandene. Tiden nærmer sig.
Juleaften At sammenligne laksefiskere og den kommende laksepremiere med små børn og juleaften er nok ikke helt forkert. I hvert fald er indholdet for mange præcist de samme: Store forventninger, dejligt selskab og hygge.
En lang vinter er overstået, og selv om naturen stadig kun viser spæde tegn på sommerhalvårets frodighed, så går det den rette vej. Græsset bliver gradvist grønnere og varsler sammen med viber og gæs lysere tider.
Det er laksetid. Tid til, at vinterens ideer bag fluestikket skal testes. Er den nye dræberflue nu lige så forførende i vandet, som den var i vinters, da den blev født i fluestikket mellem et par whisky-sjusser? Eller er den nye wobler nu så uimodståeligt vrikkende, at troen på fangst er, hvor »
Er der laks? Et andet spørgsmål presser sig også på her i forventningens glæde: Er der overhovedet friske laks under overfladen af det okkerfarvede vand?
Svaret er uden tvivl ja, men hvor mange? Forrige år var vinteren lang og kold, og premiereugen i blandt andet Skjern Å bød på mange nedfaldsfisk, der var blevet i åen. Opgængerne var få, og meldte sig først for alvor på banen i slutningen af april. På samme tid sidste år blev der stoppet for hjemtagelse af store laks, da kvoten nærmest var blevet maltrakteret.
Vejr og vandstand var også langt bedre i 2012. Der var også tale om to forskellige premieredatoer. I 2011 var der premiere den 1. april, mens det i 2012 var den 16. april – præcis som i år.
Det forklarer en del af forskellen på premieren de to år, men vejret og forholdene spiller sandsynligvis en langt større rolle.
Frit valg Vejret kan vi dog ikke bestemme over endnu, men hvis det var muligt at bestille frit fra hylden, så kunne en premieremenu nemt tegne sig sådan her: En vandstand der er lidt over middel, men faldende. Der må godt have været fuldmåne et par dage inden premieren, og dertil godt med forårssol og varme. Forårsfiskeri efter laks er bare bedst, når luften er varmere end vandet – altså stigende vandtemperatur.
Vestenvind, der presser vand ind i fjordene og giver en dejlig, riflende overflade på åen er absolut også en god ingrediens. Nu følges sol og vestenvind måske ikke altid hånd i hånd, men premieren er også først om godt to uger, så det er vel ok at være i drømmeland? Giv mig disse forhold, en kande kaffe og mit klargjorte grej – så er der ingen, der skal høre et pip fra mig hele dagen, den 16. april.
Comeback Laksepremieren er et ret nyt begreb i dansk lystfiskeri. Eller det er måske mere rigtigt at sige, at laksepremieren har fået comeback, for laksene har jo altid været her. Men den har været fåtallig i en grad, så målrettet fiskeri efter en ægte, dansk laks klingede hult.
Det kan godt være, at skuepladsen for begivenheden ikke består af klart vand i elven, lodrette klippevægge langs elven og sneklædte fjeldtoppe i horisonten, som vores nordligere nabo – men det vestjyske landskab har nu også sin charme.
Landskabet er fladt, omgivelserne er rå og vinden er en værdig udfordrer. Vandløbene er ikke så store som i Norge, men det er fiskene. De danske laks kan sagtens byde de norske op til dans, hvad angår både størrelse og skønhed. »
Drømmefisk. Fighten og landing gik godt. Nerverne er faldet til ro. Sæsonen er reddet. Nu gælder det bare om at nyde det hele – og særligt drømmefisken.
Laksefeber At fiske laks bliver ofte en besættelse. Det er nok ikke for sjov, at begrebet laksefeber er blevet så almindeligt. At fange en laks kræver held, flid og dygtighed – men nogle gange kan held gøre det alene. Det kan de andre to ikke nødvendigvis. Det er både det frustrerende og charmerende ved laksefiskeri. Det ene øjeblik hugger laksen, om så du fisker med en halv banan. Det handler bare om at finde den rigtige laks, på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt og under de rigtige forhold. Så hugger den!
Andre gange byder laksefiskeri på en endeløs række af nulture, hvor du føler, at du ikke rammer noget som helst, mens gutten bag dig på sin første laksetur lander en drømmefisk. Det er vilkårene. Og det er charmen. n
Den første. Henrik Györkös var første mand på banen med et billede af en blanklaks i 2013. Fisken blev fanget den 8. marts trods bidende kulde og kraftig blæst fra øst. Fisken vejede 6,2 kg og blev fanget ved Langå på reje.
Tyvstart
Sidder du med rystende hænder og tæller timer til premieren, og slet ikke kan hænge sammen i hverdagen, ja så er der hjælp at hente. Vores længste å og eneste østvendte laksevand, Gudenåen, byder på blanke laks allerede i marts. Fiskeriet i det meget tidlige forår er blevet markant bedre efter andelen af vestjyske laks er øget. Sæsonen 2012 var også kun få dage inde i marts, da den første blanklaks kom på land, og overraskende for mange viste marts sig at være en yderst stabil laksemåned. Det er svært at gætte på, hvor mange fisk, der blev landet, da der ikke er rapporteringspligt, men selv om det krævede hårdt arbejde at fange en martslaks, vil det reelle fangsttal nok alligevel overraske mange. De første veldokumenterede blanklaks her i 2013 sæsonen er for længst fanget, men hvordan resten af marts kommer til at gå er svært at sige ved dette blads deadline, men en ting er sikkert: Der er med garanti friske og fiskbare laks i Gudenåen, mens du læser dette. Tanker, idéer og forventninger skal nu stå sin test – vi skal fra drømmeland til drømmevand. Vi ses ved strømmen!
Magasinpost SMp id 42174
Nyhed
Hatch Finatic fluehjul Med detnye design erdisse fantastiske hjul blevetlettere (fra 80g) uden atmiste deres styrke. Etvel prøvethjul, derkan tåle alt, hvad den krævende fluefiskerkan udsætte detfor. Hvadenten detertil hjemligt kystfiskeri ellerdetmesthardcore tropiske saltvands fiskeri, klarerHatch hjulene dethele. Bremsesystemeterbyggetsom en flerlags konstruktion med Rulon og rustfri tstål formaksimal styrke. Ingen opstarts friktion, selvmed bremsen pressethelti bund.
Findes i 8 forskellige størrelsermed priserfra: 2599,-
R.L. Winston Boron 3SX Afløseren til den populære Boron 2MX.
SX'eren erblevetopgraderetmed bl.a. en nyhjulholderog selvfølgelig Winston's generation 3 Boron teknologi, som resultereri lavere vægtog større styrke. Ydermere erkasteegenskaberne blevet finpudsetog dette må siges atvære gjortgodtda stangen netop har vundet”BestofShow–FlyRod Saltwater” på IFTD messen 2012.
Stangen kommer fra 9' #4 til 9' #12 og priserne starterpå: 5499,-
www.JoF.dk
Stortudvalg! I fluelinerfra Amerikanske Lee Wulff. Fluelinerspecieltudvikletog designede til den krævende fluefisker. Kig ind!
Danmarks Sportsfiskerforbund Al henvendelse: Skyttevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten abonnement@sportsfiskeren.dk · tlf. 76 22 70 70