NOTER Grej & Gadgets

Navn: Magic Minnow Mini Goby Farver: 6 Størrelse: 8,5 g Forhandler: www.kinetic.dk

Navn: CDC Shrimp Farver: 3 Størrelse: 4 Forhandler: www.ajensenflyfishing.com Navn: Claus Flatwing Farver: 1 Forhandler: www.gofishing.dk

Navn: Magic Minnow Søm Farver: 8 Størrelser: 16 g, 22 g og 28 g Forhandler: www.kinetic.dk

Navn: Rainy´s Gammerus Farver: 2 Størrelse: 6 Forhandler: www.gofishing.dk

Navn: Snapper No. 3 Farve: Hvid Størrelse: 12 g Forhandler: www.jackrapid.dk Navn: Honey Shrimp Farver: 4 Størrelse: 4 Forhandler: www.ajensenflyfishing.com

Navn: Magic Minnow Goby Farver: 12 Størrelser: 10 g, 14 g og 20 g Forhandler: www.kinetic.dk

Navn: Tumbler Minnow Farver: 6 Størrelse: 12,5 g Forhandler: www.spro.de Navn: Mylar Head Black Farver: 3 Størrelse: 4 Forhandler: www.ajensenflyfishing.com

Navn: Micro Zonker Farver: 15 Størrelse: 8 Forhandler: www.gofishing.dk

Navn: Pencil Prey Farver: 6 Størrelser: 14 g og 24 g Forhandler: www.savagegear.com

Navn: Storm FlutterStick MadFlash Farver: 7 Størrelser: 7 g og 20 g Forhandler: www.normark.dk Navn: Hansen Sealand Farver: 2 Størrelser: 10 g og 14 g Forhandler: www.hansenlures.com

Navn: Snurrebassen JOFSpecial Farver: 3 Størrelse: 21 g Forhandler: www.jof.dk Navn: Alive reje Farver: 3 Størrelse: 8 Forhandler: www.gofishing.dk

Navn: Skumfidus Farver: 2 Forhandler: www.gofishing.dk

Abu Handske Neopren. M, L, XL Vejl: 199,- Kun 99,-

Twinpower8000SW High Speed: 5,6:1 Vejl: 5999,- Nu: 3499,- Stella 10000FA Vejl: 7499,- Nu: 4499,- Trinidad 20DC Vejl: 5999,- Nu: 2799,- Trinidad 30 Vejl:4999,- Nu: 2199,- Tyrnos 30LRS 2speed Vejl: 4999,- Nu: 2499,-

Andros 5 2-speed Flot design - Sublim teknik. Vejl: 2999,- Nu: 2199,- Avet LX 6,0:1 Farve: sølv el. guld. Vejl: 2999,- Nu: 1799,- Avet JX 6,0:1 Farve: Sølv, guld el. blå. Vejl: 2899,- Nu: 1799,- Avet EX PRO 40/2 2-speed Farve: Sølv el. guld. Vejl:4799,- Nu: 2799,- Avet EXW Pro 50/02 2- speed Farve: Blå el. guld. Vejl: 6899,- Nu: 3799,-

Penn Slammer Str. 260, 360, 460 el. 560. Vejl: 1599,- Nu: 799,- Penn Sargus Str. 2000, 3000, 4000. Vejl: 1499,- Nu: 599,- Shimano Seido 2500 el 3000 RA Vejl: 999,- Nu: 499,- Dam Quick 201LH Venstrehåndsindspin. Vejl:1899,- Nu: 699,-

Corvalus 401 Venstrehåndsindspin. Vejl: 699,- Nu: 499,- Cura do 201 E7 Venstrehåndsindspin. Vejl: 2499,- Nu: 999,-

Garmin Gps 4010 Kortplotteri topklasse. Kan vise både radar, ekkolod, video, AIS m.m. Vejl: 15999,- Nu: 11999,- V i l d t b i l l i g t

Nu med Topo DK Garmin 72 0s m. Topo Kombiinstrument med både GPS, kortplotterog ekkolod indbygget. Leveres inkl. Topo DK kortet. Nu: 10499,- Spar1500,- Nu med

Topo DK Garmin 526S m. Topo Kombiinstrument med både GPS, kortplotterog ekkolod indbygget. Leveres inkl. Topo DK kortet. Nu: 6999,- Spar1000,- Vinterstøvle -74c Kvalitets vinterstøvle med hurtigluk. Thinsulate fórfor superisolering. Inkl. varm hue. Vandtæt. Vejl: 1498,- Nu: 699,- Seeland støv le Med front lynlås og Vibram sål. Lavt design gørden perfekt til bådfiskeren i kombination med flyde- el tørdragtdragt Kun 899,-

I n k l . W a t e r s p e e d v a d e j a k k e : K u n 4 9 9 , - e k s t r a !

Dam Steelpower Neoprenwaders i god kvalitet og flot design. Specielle svejsede samlinger. Vejl: 2199,- Nu: 999,-

S e m e w r e w w . o m J p o r o F . d u d k k t e r n e p å

Dam Hydroforce Neoprenwaders m. filtsåler, knæforstærkninger og frontlomme. Tapede samlinger. Vejl: 1399,- Nu: 699,- a.

b.

c.

d.

e.

f.

UDSALG STÆNGER - TJEK PRISEN! a. Shimano Speedmaster- 7, 8, 9 el. 10´ b. Scierra Bombarda Spin - 1 0´ el. 12´ c. WFT/Penn NeverCrack - 8 el. 9´ 50-160g. d. Greys Siege - 7,6´ 24 el. 48 lbs e. Kunnan Diamond Downrigger- 8,6´ 12-25lbs f. Shimano Technium Boat -7,6´ 20, 30 el. 50lbs Vejl: 1399,- Vejl: 1999,- Vejl: 599,- Vejl: 1799,- Vejl: 799,- Vejl: 1399,- Nu: 999,- Nu: 999,- Nu: 399,- Nu: 899,- Nu: 399,- Nu: 499,-

De sikreste dragtervi har. Få et tilbud m. inderdragt De sikreste dragtervi har. Få et tilbud m. inderdragt

Fladen Dry Suit Tørdragt i god kvalitet. Åndbar. Vejl. 8799,- Nu: 4999,- Ursuit Gemino 4-tex 2-delt tørdragt i super kvalitet. Åndbar. Kun: 9499,- Ursuit Rapala Gore-Tex 2 delt tørdragt i super kvalitet med Gore-Tex membran. Kun: 10999,- Hardy vadejakker Vind- og vandtæt samt åndbarvadejakke fra Hardy. Vejl. 2799,- RESTSALG EWS Wading XXL Nu: 699,- EWS Deep XL Nu: 699,- Aquatex vadejakke Vind- og vandtæt samt åndb arvadejakke fra Scierra. Inkl. kasket. Vejl: 1798,- Nu: 899,-

vinterblanke F ind og fang

Endnu en gang har polarkulden ramt Danmark. Hvad betyder det for kystfiskeriet efter havørred, og hvor skal man opsøge de blanke, når termometeret er i bund?

Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk

Ærgerligt!  Efter  en  foreløbig  meget  mild  vinter, der lovede godt for havørredfiskeriet langs kysterne i det tidlige forår, kom polarkulden i februar. Vandtemperaturerne raslede ned – fra fem til nul grader på under ti dage. Og hvis der er noget, som kan sætte en stopper for godt fiskeri, så er det et dramatisk fald i vandtemperaturen. Betyder det så, at alle planer om storfangster i marts og april kan smides i skraldespanden?

Viden er guld Selvfølgelig ikke, for havørrederne svømmer rundt derude, og før eller siden vil de komme så tæt på kysten, at lystfiskerne har en chance for at kroge dem. Men man kan optimere sine chancer ved at kende til fiskenes biologi, så man ikke spilder tiden på dage, hvor det er håbløst at fiske og på pladser, hvor en havørred aldrig kunne drømme om at opholde sig i vintermånederne. Det er heldigvis ikke så indviklet, for det gælder først og fremmest om at kende fiskenes forhold til salt og temperatur.

Passive fisk i kulden Havørrederne vokser kun så længe, vandet er varmere end fire grader, og når det bliver koldere end en grad, dør de. Det gælder derfor om at have styr på vandtemperaturen, og mange års erfaringer viser, at når vandtemperaturen er under cirka 2½ grad, er det meget svært at fange havørreder. Fiskene kan sagtens stadig være i området,

Havørrederne vokser kun så længe, vandet er varmere end fire grader, ” og de dør, når det bliver koldere end én grad

men de lave temperaturer betyder, at deres fødebehov er reduceret til et absolut minimum. De er derfor meget passive og kan ikke lokkes til at tage vores agn. Passiviteten er i øvrigt fornuftig set ud fra en havørreds synspunkt, for tilgængeligheden af byttedyr er stort set ikke-eksisterende ved så lave temperaturer. De er enten trukket ud på dybere vand – det gælder krebsdyr, småfisk og de forskellige arter af børsteorme – eller også er de gået i hi, som for eksempel tobisen gør det.

Tag temperaturen på fiskevandet Så tag temperaturen på vandet, og undgå at kaste snøren ud, hvor chancen er nul. Men husk på, at din temperatur-måling – eller målingerne man finder på diverse hjemmesider – næsten altid udføres i overfladevandet. Det er altid koldere end bundvandet, der selv i vintermånederne kan være 4-6 grader varmt. Her kan både de jagende havørreder og byttedyrene opholde sig, og det er forklaringen på, at det ind imellem lykkes at fange en pæn fisk i vand, der er målt til at være så koldt, at det ikke burde kunne lade sig gøre. Lommer af lunt vand med masser af liv bevæger sig rundt, og pludselig rammer det kysterne. Vær opmærksom på, at varmt bundvand primært findes på kyster, hvor der er dybt vand »

Tag temperaturen. Et termometer er et vigtigt redskab, når turen skal planlægges – og uundværligt når vandet er cirka 2,5 grad koldt.

Rejerov. Havørreden spiser ikke ret meget i vinterkulden. Men undersøgelser viser, at en tredjedel af havørrederne spiser rejer og tanglopper.

« tæt på land – for eksempel ud for Djurslands kyster, i Storebælt og på Stevns og Bornholm. Ligeså vigtigt er det at vide, at fralandsvind trækker det lune bundvand ind i de kystnære områder, så i rigtig kolde perioder er den type vind en kæmpe fordel. På Farvandsdirektoratets hjemmeside – www.frv.dk – kan man se temperaturerne ud til 20 meters vand, så den bør være obligatorisk pensum, når vinterens fisketure planlægges. Det kan nævnes, at siden viser, at der først i februar er op imod seks grader varmt på nordsiden af Djursland og ved Hammeren på Bornholm – mens det kystnære vand i de lavvandede områder i nærheden er nede mellem 0 og 2 grader. Den slags gør en forskel.

Salt går galt i kulden Vandets saltindhold kan også være afgørende for, hvor fiskene kan opholde sig i de kolde måneder. Fisk har, hvad der svarer til cirka otte promille salt i kroppens celler. Når ørrederne opholder sig i vand, der er mere salt, skal de bruge energi på at sikre, at saltvandet ikke trænger ind i kroppen. Hvis det sker, får fisken et saltchock, og den vil dø, hvis den ikke tager sine forholdsregler. Det er normalt ikke et problem, når vandet er varmt, og ørredernes stofskifte højt. Men når vandet bliver meget koldt udgør prisen for at smide salt ud af kroppen en meget stor procentdel af det samlede stofskifte, som dette regnestykke viser: Når vandet bliver koldere end 2½ grad fordufter ædetrangen næsten helt, og evnen til at fordøje ryger føden helt i bund. For eksempel omsætter en havørred på 1½ kg et gram føde i døgnet, når vandet er en smule varmere end en grad. Den samme fisk skal have mindst ti gram føde, når vandtemperaturen er oppe på otte grader. Lad os antage, at ørreden skal æde mindst ½ gram føde for at have energi til at regulere salt- og væskebalancen – resten bruger den til at svømme rundt, fordøje føden og mange vildfisk fra Jylland, Fyn og Sjælland svømmer mod øst mod ” dybere og lunere farvande

så videre. I det varme vand optager den opgave en lille brøkdel af det samlede budget, men i det kolde vand koster det 50 % af det samlede fødeindtag. Og da den skal bruge energien på meget andet, så går det altså galt. Derfor bliver ørrederne nødt til at søge mod varmere eller mere ferske vande for at overleve.

Geologi gavner Nogle af havørrederne søger decideret mod vandløbene, der lever op til begge kriterier. De er næsten altid varmere end 2-3 grader i vintermånederne, fordi en stor del af vandføringen er grundvand, der har en konstant temperatur på cirka seks grader året rundt. Og så er saltpromillen så lav, at fiskene ikke skal bruge ressourcer på at smide salt ud af kroppen. Man mener, at det er forklaringen på de ofte massive optræk af de ikke kønsmodne havørreder – grønlænderne – og enkelte overspringere, som ses i mange vandløb. De samme gunstige forhold finder man i bunden af mange fjorde, hvor større vandløb udmunder – det gælder stort set alle de østjyske fjorde, Odense Fjord og de sjællandske med Isefjorden som det mest kendte eksempel. Men også underjordiske kildevæld eller småbække, som munder ud på lukkede kyster eller fjorde kan være sande ørredmagneter i de kolde vintre. Vær opmærksom på, at hvis der er massive kalk-lag i undergrunden som for eksempel på nogle af de djurslandske kyster, så er der ofte ferskvandskilder i havbunden – så lystfiskere skal ikke kun kende til fiskebiologi og temperaturer, de må også gerne interessere sig for geologi.

Sjælland lokker Men hvorfor søger ørrederne så ikke mod farvande, der har en saltholdighed på cirka otte promille og som er så dybe, at der er varmt vand på bunden? Godt tænkt – og det gør de vilde ørreder skam også i stor stil. Denne fornuftige strategi er sikkert en del af forklaringen på, at mange vildfisk fra Jylland, Fyn og Sjælland svømmer mod øst mod dybere og lunere farvande, hvor saltpromillen ikke er over otte, som nævnt på side 26.

Find grønlænderne En stor del af vinterens fiskeri baserer sig på stimerne af grønlændere. Blanke skønheder mellem 35 og 60 cm, som hugger villigt på alle typer af agn. I de områder, hvor saltpromillen ikke er over 8-10 – det vil afhængig af den dominerende vindretning typisk sige fra Sydfyn og stik øst – kan grønlænderne findes spredt ud over selv »

G U I D E S

Småt & godt. Fiskeri med bobleflåd og tangloppefluer kan være giftigt i det tidlige forår – for havørrederne er vilde med de små krebsdyr.

Søg dybet. Alt er muligt, så længe vandet er varmere end cirka 2,5 grad. Husk, at lommer af lunt vand rammer kysterne, hvor der er dybt vand tæt på land.

« de åbne kyster, når bare vandet er varmere end 2,5 grad. Anderledes med de fleste jyske fjorde fra Kolding Fjord og nordpå, hvor saltholdigheden ofte svinger mellem 10 og 22 promille. Her vil grønlænderne i kolde perioder blive nødt til at søge ind i ferskvand eller mundingsområderne for at kunne klare vinteren. Derfor kan man ofte i bunden af fjordene, hvor vandet er relativt lunt og saltholdigheden omkring otte promille, have et fantastisk fiskeri i de kolde vintre.

Grønlænderne fanget i det ferske Ny forskning har vist, at de grønlændere, der har opholdt sig ferskvand i længere tid, først skal gennemgå en fysiologisk ændring, der gør det muligt for dem igen at overleve i saltvand. Det er ikke undersøgt, hvornår det sker i løbet af foråret. Processen styres sandsynligvis af mængden af dagslys og vandtemperaturen, ligesom tilfældet er for smoltenes omstilling fra ferskvandsfisk til saltvandstolerant. Forskning har vist, at det typisk sker, når vandtemperaturen i marts-april i åen passerer 7-8 grader, og der samtidig falder store mængder nedbør. Først på det tidspunkt kan smoltene forlade ferskvandet til fordel for ædepladserne i det marine – og erfaringer fra Vejle Fjord tyder på, at noget lignende kan være tilfældet for grønlænderne. Selv om det ikke er endegyldigt dokumenteret, bør den ivrige grønlænderfisker i Jylland og på Fyn derfor huske, at i kolde vintre skal grønlænderne findes i bunden af fjordene til hen i april, indtil vandtemperaturen har passeret 7-8 grader. Herefter spreder fiskene sig hurtigt ud over kysterne og kan derfor være svære at finde.

Havørredernes vinter-favorit Et sidste element, der her skal nævnes, og som i nogens grad kan indgå i overvejelserne, når kystpladsen skal udvælges, er tilgængeligheden af fødeemner. Det gælder selvsagt primært først, når vandet er varmere end 2,5 grad, hvor de første byttedyr som tanglopper, tanglus og småfisk bliver aktive, og havørrederne for alvor begynder at æde. De lave temperaturer og ørredernes nedsatte stofskifte betyder, at små fødeemner rigelig dækker behovet. Småfisk som kutlinger og hundestejler er derfor de foretrukne fødeemner i vintermånederne. Den viden er bare ikke så relevant, for dels findes byttedyrene spredt ud over alle de kyster, vi opsøger, og dels er ørrederne ikke spor kræsne i vintermånederne. De tager, hvad der byder sig, og det er i sandhed ikke ret meget, idet mange af de vigtigste byttedyr er gået i hi eller har forladt de områder, hvor ørrederne ynder at opholde sig. Så som udgangspunkt kan vi være ligeglade med, at cirka 80 % af byttedyrene er småfisk. Men der er faktisk en sjov detalje i ørredernes fødebiologi, der gør, at én type fødeemne i visse tilfælde giver de andre baghjul – og det kan især flue- og bobleflådfiskerne bruge til at optimere deres fiskeri. Den største undersøgelse af havørreselv om rejer og tanglopper i antal kun udgør 4 % af samtlige byt” tedyr i vintermånederne, så finder man de to fødeemner i en tredjedel af samtlige havørreder

dernes fødebiologi, som er lavet, viser nemlig, at selv om rejer og tanglopper i antal kun udgør 4 % af samtlige byttedyr i vintermånederne, så finder man de to fødeemner i op imod en tredjedel af samtlige havørreder. Havørrederne er med andre ord helt tosset med dem – ser de en tangloppe eller en reje, så tager de dem. Den observation passer meget godt overens med erfaringer fra især Bornholm og Sverige, hvor tangloppe-/rejefluer slår alt andet i perioder, så husk de små nullermænds-fluer, når alt andet kikser. ■

Syv skarpe fra kassen

1 Når vandtemperaturen er under 2,5 grad fra top til bund: Bliv hjemme. 2 Opsøg vand, der er varmere end 2,5 grad – områder med dybt og lunt bundvand er en fordel. Det samme er fralandsvind, der trækker det lune vand ind mod kysten. 3 Når saltpromillen er 8-10 eller derunder i hele området, og vandet varmere end 2,5 grad, kan man fange havørreder overalt. 4 Når saltpromillen er højere end 8-10 i området, skal fiskene ofte findes ved ferskvandsudløb og kildevæld – typisk i bunden af fjordene eller ved kyster med kalklag i undergrunden. 5 I områder med en generel højere saltpromille end ti bliver grønlænderne sandsynligvis i mundingsområderne, indtil vandtemperaturen passerer de 7-8 grader.

Husk fredningsbælterne! 6 Når alt andet kikser, kan man altid servere en tangloppe-flue for havørrederne.

Det kan de ikke stå for. 7 Find info om temperatur og saltholdighed her: www.frv.dk

Kystkurser KURSUS og -ture

Kniber det lidt med at lure kystens ørreder, så er der hjælp at hente. Tag med Danmarks Sportsfiskerforbunds dygtige instruktører på kysten, og bliv klogere på grej, fiskestrategier, kystpladser, byttedyr og meget mere.

18. marts Guidet kysttur – Fyn 15. april Guidet kysttur – Isefjorden 15. april Spinnefi skekursus – Stevns 20. april Kystfl uekursus – Roskilde Fjord 22. april Guidet kysttur – Sydvestsjælland 09. maj Guidet kysttur – Vestsjælland

Tilmelding til:

kb@sportsfiskerforbundet.dk

Læs meget mere om kurserne på: www.sportsfiskeren.dk/kalender

Fagmesse og Landsudstilling i Odense Congress Center 13.-15. april 2012

Har du husket at booke stand på messen?

Vil du møde det seriøse fritidsfolk, så book en stand på Jagt & Outdoor 2012. Messen besøges traditionelt af godt 12.000 gæster og er din direkte og personlige kontakt til kunderne - send en mail til Hans Henrik Jacobsen på hhj@ose.dk (med kode “annonce”) vedr. dine ønsker, og du vil modtage forslag til placering af din stand på Jagt & Outdoor 2012.