14 minute read
ARTIKEL Selvgjorte søkort
Kend dit vand. Et godt kendskab til dybde- og bundforhold vil betyde flere fisk i båden, men andre faktorer er lige så vigtige. Her er det forfatteren med en fin fisk fra en dag, hvor det var den rigtige metode, der gjorde forskellen og gav 40 fisk i båden.
S e lv gj o r t e søkort
Er du en af dem, der fisker i en sø, hvor der ikke findes noget søkort, eller synes du ikke helt, at dine søkort stemmer over ens med virkeligheden? Så finder du løsningen lige her.
Af Michael Gramkow
Det er efterhånden mange år siden, jeg første gang havde en GPS med i båden. Det var en Garmin Etrex Venture med en sort/hvid skærm på 2,3 tommer og 1 mb hukommelse. Den var importeret fra USA. Funktionaliteten var begrænset, og den kunne væsentlig mindre, end hvad en mobiltelefon kan i dag, men det var alligevel et kæmpe fremskridt at kunne markere fangster, favoritpladser og andet spændende. Siden da er det gået stærkt, og i dag er den gamle Etrex lagt i skuffen og byttet ud med Lowrance og Humminbird kombiapparater, som jeg bruger som henholdsvis kortplotter og ekkolod. På den front er jeg ikke så meget anderledes end mange andre bådejere, og udviklingen går da også imod, at der medbringes mere og mere elektronik i båden. Af samme grund er detaljerede elektroniske kort over søer blevet mere og mere efterspurgt i de se
nere år. Ikke så meget af hensyn til navigering under sejlads, som vil være overskueligt på de fleste danske søer, så længe man har et printet søkort. Nej, det handler om at kunne finde de oplagte hotspots og at kunne fiske præcist omkring grunde, skrænter og knolde, så man for eksempel undgår at komme ind på for lavt vand, hvis man trækker rundt med et par woblere efter båden.
Få muligheder Som dansk søfisker må man desværre konstatere, at der er meget få muligheder, når det gælder elektroniske kort over søer, og det er indtil videre kun Garmin, der har sendt et produkt på markedet. Det hedder Garmin Topo Denmark og indeholder, udover et topografisk kort, også søkort over 80 danske søer. Det var ventet med længsel, da det endelig kom i 2010.
Så Garmin-ejere har en fordel lige nu – hvis de vel at mærke fisker på de søer, der er med på kortet. For os, der ikke har en Garmin kortplotter i båden, var der nok
et naivt håb om, at de andre producenter fulgte trop, men det er ikke sket, og vi står derfor stadig uden kort og må finde andre alternativer. Det samme gælder folk, der fisker på søer, som ikke er med på Garmin-kortet, eller som ikke vil betale de 1.500 kr, som kortet koster.
Hvad kan man gøre Der er sådan set masser af muligheder, men ingen af dem kommer på højde med et regulært elektronisk kort. Man kan for eksempel bruge waypoints til at markere skrænter, knolde og lignende. Jeg har efterhånden sat utalige waypoints med dette formål, dels under fiskeri, men også under deciderede kortlægningsture på de søer, jeg fisker mest.
En anden mulighed er at indscanne og geopositionere papirkort. Det er for eksempel muligt i Google Earth. På den måde kan man før turen lave waypoints på computeren og overføre dem til GPS’en. Præcisionen er ikke fantastisk, men det er langt bedre end ingenting og især en stor hjælp på kuperede søer, hvor man ikke har været før.
Lav dine egne kort En langt bedre – men mere tidskrævende – løsning er at indsamle dybde- og positionsdata og lave sine egne kort. De fleste nyere kombiapparater eller kombinationer af GPS og ekkolod er i stand til at levere positions- og dybdedata direkte til en computer eller til at logge data på et hukommelseskort. Disse data kan bruges til at lave sine egne kort ved hjælp af programmet DrDepth. Jeg har brugt programmet siden sidste år, og jeg er imponeret over, hvor gode kort man kan lave med en relativ lille indsats.
Limited editions Den helt store fordel ved at lave sine egne kort er, at man kan lave kort over områder, som ikke tidligere er kortlagt, og det kan give nye muligheder i fiskeriet. Som geddefisker synes jeg for eksempel, at det kunne være rigtig spændende at kortlægge den nederste del af Gudenåen. Her vil aflejringen og ændrede strømforhold konstant ændre forholdene, så et godt søkort vil givet
Før. Her ses, hvordan der er sejlet for at indsamle data. Indsamling af data tog 6-7 timer med et par pauser undervejs. Det er vigtigt at koncentrere sig om sejladsen, da man ellers hurtigt begynder at sejle skævt.
vis afsløre nye render eller huller, som kan holde fisk.
Det er selvfølgelig nemmest og hurtigst at indsamle data fra en båd med benzinmotor, men der er intet i vejen for at bruge elmotor, kajak eller endda flydering, hvis der kun skal kortlægges små områder.
Nye data giver præcise kort Den anden store fordel er, at kortene bliver lavet ud fra aktuelle data. Mange søkort er nemlig baseret på gamle opmålinger, og søens topografi kan have ændret sig siden opmålingen. For eksempel er Skanderborg Sø og Glenstrup sø opmålt i 20’erne og 30’erne, så det er klart, at der kan være sket meget siden da. Jeg har prøvet at kortlægge knudebankerne i Skanderborg Sø, og hvis man sammenligner resultatet med et tilgængeligt søkort, er der væsentlige forskelle i udformningen og placeringen af knoldene. Jeg har ikke lavet andre direkte sammenligninger, men går ud fra at tilsvarende forskelle kan findes mange steder. Man kan så sige, at det alligevel er umuligt at navigere så præcist efter et papirkort, og det er også rigtigt, men man skal være opmærksom på, at kortene på Garmin Topo i mange tilfælde – gælder for eksempel Skanderborg Sø – er baseret på tidligere opmålinger, så eventuelle fejl i opmålingerne også vil fremgå på det elektroniske kort i GPS’en.
Nu lyder det måske som om, at jeg taler imod at anskaffe sig Garmin-kortet, men det er slet ikke tilfældet. Jeg synes, at det er fantastisk, at Garmin har lavet kortet, og jeg håber, at de fortsætter med flere søer, og at de andre fabrikanter følger trop. Men kortenes kvalitet kan altså svinge, da de ikke kan blive bedre end de data, som de er baseret på. Det er heldigvis ikke alle søer, der er kortlagt for så mange år siden. Viborgsøerne er kortlagt i 1980’erne, og det må forventes, at bedre måleudstyr og en nyere opmåling vil give et bedre kort.
Hvordan virker DrDepth Konceptet er sådan set meget simpelt. Brug en kombination af GPS og ekkolod til at indsamle data. Upload data i DrDepth. Tryk på et par knapper og vupti, så har du et søkort.
I praksis er det selvfølgelig lidt mere omstændigt, og programmet har en del indstillinger og funktioner, som har indflydelse på resultatet, men alle med bare en smule forståelse for elektroniske kort vil hurtigt få styr på det. »
tende brugervejledning og flere quickguides, som det anbefales at læse inden start. Der er også mulighed for at downloade en demo og prøve programmet inden køb. Jeg læste både manual og prøvede demoen inden køb, og jeg var nok en smule forvirret i starten. Det forsvandt dog hurtigt, da jeg kom i gang med at behandle egne data. Hvor selve omdannelsen af data til søkort går forholdsvis hurtigt, skal man til gengæld være indstillet på, at indsamlingen af data tager tid. Hvor lang tid, afhænger helt af, hvor mange detaljer man vil have med på kortet. Når kortet genereres, beregner programmet dybder mellem de indsamlede datapunkter. Som alle kan regne ud, betyder det, at jo tættere dine datapunkter ligger, jo mere præcist bliver kortet. Det betyder også, at jo mere kuperet søen er, jo tættere skal datapunkterne ligge for at få detaljerne med.
Jeg er primært interesseret i at kende de store variationer i bundforholdene i store områder, da jeg bruger mest tid på at dørge gedder og sandart med kunstagn. Efter at have undersøgt andre folks erfaringer, valgte jeg i starten at indsamle data i spor med 30 meters mellemrum og med en fart på 6-9 km/t. Denne kombination resulterede i kort, der i mange tilfælde var detaljerede nok til mit formål. Fuld fart frem Efter de første forsøg med dataindsamling og en del nørderi på computeren, kunne jeg se, at jeg fik rigeligt med punkter i sejlretningen, når jeg indsamlede med 6-9 km/t. Jeg fik altså rækker af tætliggende punkter med 30 meter mellem rækkerne. Når punkterne alligevel lå så tæt, var det jo oplagt at sætte farten op. Når forholdene og reglerne for søen tillader det, indsamler jeg derfor data med højere fart. Indtil videre har jeg prøvet med 15-18 km/t, hvilket har fungeret fint. Med denne fart går indsamlingen selvfølgelig hurtigere, og jeg kan derfor vælge at have kortere afstand mellem rækkerne, hvis jeg vil have flere detaljer med, uden at tidsforbruget øges.
I praksis har jeg brugt mellem en halv og en hel time per ti hektar. Det er altså ikke urealistisk at lave glimrende kort over selv større søer. Især ikke hvis man aftaler kortlægningsture med sine kammerater, så der er flere både om dataindsamlingen.
Man kan selvfølgelig også samle data ind under praktisk fiskeri. Man skal bare være opmærksom på, at hvis man ikke få dækket søen eller området ordentligt, vil der opstå huller i kortet, og det vil derfor give de bedste resultater, hvis det primære formål med sejladsen er indsamling af data, så søen eller området blive dækket or
Det færdige resultat. Sådan ser det færdige produkt ud på henholdsvis Lowrance og Humminbird. Det kan være svært at se, men de grønne streger på Humminbird’en har en smule forskellige nuancer.
« Programmet kommer med en omfat
Tidsrøver
dentligt.
Finpudsning Jeg vil ikke gennemgå hele processen med at fremstille kortet, da dette er godt beskrevet i manualen. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at det er en god ide at kigge de indsamlede data igennem, inden man laver sit kort. Når man har importeret sin datafil, kan man finpudse data med „Edit“ funktionen, og man har også mulighed for selv at indsætte datapunkter, hvis man for eksempel skal udfylde huller på meget lavt vand, hvor der ikke kan sejles.
I mange tilfælde er det ikke nødvendig at ændre data, men der kan være tilfælde,
hvor det er nødvendig at rette eller slette
Knudebankerne på Skanderborg Sø. På kortet er der to waypoints, som viser, hvor toppene befinder sig ifølge en gammel opmåling. Den vestlige top passer godt, mens den østlige top er helt fejlplaceret – en risiko der altid foreligger, da mange elektroniske søkort er genereret ud fra gamle og upræcise målinger.
Mobile søkort. Søkortene fra DrDepth kan med lethed vises på en smartphone, så man altid har sine kort med sig. Billedet er af en tidligere udgave af programmet, hvor man ikke havde ikoner til at sætte waypoints.
data. Der kan være åbenlyse fejlmålinger, hvilket jeg især har oplevet på lavt vand eller når jeg har sejlet over massive byttestimer, som loddet registrerer som bund. Enkeltmålinger vil typisk ikke kunne ses på det færdige kort, men hvis der er flere fejlmålinger i træk, vil det kunne ses på kortet.
Bagsiden af medaljen Desværre er der begrænsninger i brugen af DrDepth hos nogle af de forskellige GPS fabrikanter. Humminbird har ikke åbnet for muligheden for at uploade egne kort i deres produkter, og de forskellige dybdekurver skal derfor uploades som tracks. Seneste opdatering af DrDepth har gjort denne proces meget nemmere end tidligere, da alle tracks nu kan overføres i en samlet fil, hvor man tidligere skulle overføre tracks som enkeltfiler. Resultatet er dog stadig ikke lige så godt som på Lowrance, da der ikke er dybdemarkeringer på de enkelte kurver, og det kan derfor være svært at vurdere, hvor dybt der egentlig er. På Lowrance kan man til gengæld lave nogle rigtig fine kort, hvor de forskellige dybdekurver kan have forskellige farver og med tal-markering af dybden. Programmet kan endvidere danne højopløste billedfiler, som kan printes som papirkort.
Stadig ikke perfekt Når man så har brugt masser af tid på indsamling af data og på arbejde bag computeren, står man så med et millimeterpræcist kort? Hertil må svares nej, det gør man desværre ikke. Som allerede nævnt, så kan kortene ikke blive bedre end de data, de baseres på, og her skal man være opmærksom på, at GPS’er til rekreativt brug har en indbygget usikkerhed, som typisk vil ligge på 4-10 meter.
Denne usikkerhed har både indflydelse, når der indsamles data, og når bådens placering skal vises på det færdige kort. I teorien kan usikkerheden altså blive ret stor. Dette vil have størst betydning på stejle skrænter, hvor en usikkerhed på 15-20 meter kan betyde flere meters forskel på dybden. I praksis har jeg dog kun oplevet forskelle på 1-2 meter, på hvad ekkoloddet viser, og hvad dybden burde være efter kortet.
Flere muligheder Siden første udgave af DrDepth, som blev udviklet for at kunne lave dybdekort, er programmet jævnligt blevet opdateret og Per Pelin har siden udviklet to ekstra moduler med andre funktioner.
Det ene kan lave kort, der viser bundens hårdhed. Dette kan for eksempel være meget interessant for mede-, sandart- og vertikalfiskere, som har store fordele i at have overblik over bundens hårde områder. Data til disse kort indsamles og behandles automatisk sammen med dybdedata, og kortet over bundens hårdhed dannes i baggrunden, når dybdekortet laves. Herefter kan der veksles mellem dybdekort og kortet over bundens hårdhed med et enkelt klik.
Med det andet modul kan man lave mosaikker over indsamlet data fra sidescan/sideimaging fra ekkolod med denne funktion. Jeg har godt nok denne funktion på mit lod, og har også logget data. Men det er efter min vurdering et specialværktøj, som vil have begrænset anvendelse i mit fiskeri. Hvis man fisker på lavvandede områder med spredte grødebælter, kunne denne funktion dog være meget anvendelig til at danne et godt overblik over grødebælterne, som jo ikke vises på et dybdekort.
Smartphone eller tablet som kortplotter Seneste udvikling er ikke overraskende en applikation til Android og Apple. App’en hedder DrDepth MVP og er i princippet en kortviser, som kan vise kort, som er lavet i DrDepth. Det smarte ved denne app er, at den viser kortet med fuld farvelægning, hvor kortplotterne kun viser dybdekurver. App’en virker på samme måde som Google Maps og kan altså bruge en smartphones eller tablets interne GPS antenne til at vise bådens placering på kortet. Seneste opdatering har tilføjet kortplotterfunktioner, så der kan sættes waypoints, og der vil givetvis komme masser af nye funktioner i fremtiden. App’en kan i sagens natur ikke bruges til indsamling af data, da mobiltelefoner ikke har indbygget ekkolod – endnu! Men den giver mulighed for at dele sine kort med folk, som ikke har en kortplotter i båden. Hvis man altså ikke vil beholde sine nye og unikke kort for sig selv. ■
DrDepth og Per Pelin
DrDepth er udviklet af svenskeren Per Pelin og blev oprindeligt udviklet for at kunne kortlægge og fiske på vrag. Fra at være et hobbyprojekt til eget brug, er udviklingen og salg af programmet nu et fuldtidsjob. Programmet bruges over hele verden, blandt andet af professionelle amerikanske fiskere. Der findes en brugergruppe på Yahoo, som udelukkende handler om DrDepth. Her er Per Pelin med flere klar til at hjælpe, hvis man har spørgsmål til programmet, og her diskuteres også forslag til videreudvikling af programmet. DrDepth koster fra 124 euro for basisdelen til at lave søkort og op til 299 euro for udgaven med alle funktioner. Se mere på
