Stærk strøm og glade dage

Fiskefest. Novembers elfiskeri i Halkær Å Lystfiskerforening er en festdag med en på flere måder særlig sitrende spænding. Fiskeriet giver et fingerpeg om åens status, og de gydemodne fisk leverer grundkapitalen til Sønderup Ås og Halkær Ås fremtidige formåen som fiskevand.

Stærk strøm og glade dage

November er højsæson for elfiskeri efter gydemodne ørreder, som kan levere gode gener fra indfødte stammer, der ad åre og med lidt hjælp vil kunne klare sig selv i åen og havet.

Af Jan Skriver

De seneste dage har der været regn og rusk med højvande i Limfjorden, og strømmen i Halkær og Sønderup Å er kraftigere end normalt.

I den grå november er det tid til at elfiske, og stemningen er høj ved åen, for der er spænding på flere fronter i luften, eller rettere sagt i vandet. Vi befinder os i det nordjyske, men det kunne reelt have været et hvilket som helst andet sted i Danmark, da elfiskeriet foregår efter samme princip.

Elfiskeriet vil give lystfiskerne et fingerpeg om åernes formåen udi havørreder. – Vi elfisker i reglen kun én gang per sæson, hvis vi ellers fanger de 50-60 havørreder, der skal bruges. En tredjedel af dem skal være hanner. Strengt taget kunne vi nøjes med ganske få fisk til de æg og den sæd, der er brug for til 4-5 kg rogn, som vil resultere i 35.000 stykker ørredyngel klar til at blive sat ud. Men vi vil gerne have så mange gener i spil som muligt for at gøre bestanden arvemæssigt stærk, så derfor elfisker vi flere end et halvt hundrede fisk, siger Rolf Ulrich, der er formand for Halkær Å Lystfiskerforening, som har 70 aktive medlemmer.

Tilladelse kræves Elfiskeriet i Sønderup Å – tilløb til Halkær Å – finder sted i kølvandet af en tilladelse fra DTU Aqua i Silkeborg.

Hvert femte år laver DTU Aqua en analyse af ørredbestanden i åsystemet, og den afgør, om der vanker et tilskud til elfiskeriet, strygningen og den efterfølgende udsætning. – Som en lille lystfiskerforening har vi ikke råd til at betale 50.000 kroner om året til udsætningsprojektet, så det hele afhænger af tilskuddet. Foreløbig bliver vi ved til og med 2016, siger Rolf Ulrich.

Fremgang at spore Der er på sin vis føde og skjulesteder nok på store stræk af de to åer, men på visse strækninger kniber det med gydebanker, der er gode nok til, at ørredbestanden kan opretholde sig selv. Derfor er der brug for et tilskud af ørreder, der så at sige er kommet effektivt til verden i et klækkehus uden fjender. – Generelt går det i den rigtige retning med åernes kvalitet. Flere og flere steder bliver der færre problemer med tilsandinger, spærringer og dræn, som i årtier har gjort det svært at opretholde ørredbestandene i en stor del af Danmarks vandløb. Vi er nu næsten selvreproducerende i Halkær Å-systemet, og dagen vil komme, da ørrederne i den indfødte stamme kan klare sig selv, siger Rolf Ulrich.

Et par sæsoner endnu vil der blive elfisket af de indfødte ørreder, som vender hjem til deres fædrene vande efter togter til havs.

Måske vil gamle kendinge blive fanget, for en havørred kan vende hjem for at gyde op mod en håndfuld gange, hvis ellers den klarer sit forhindringsløb af en rejse forbi tusindvis af garn. – Vi elfiskede engang i Sønderup Å en hun på 104 cm. Hun havde sikkert været i havet flere gange. Vi vil helst elfiske hunner, der er 65-70 cm lange. De er i deres livs form og lettest at arbejde med for dambrugeren, der stryger fiskene, siger Rolf Ulrich. n

ELFISKEKURSER

Man skal have en særlig tilladelse for at elfiske. Derudover skal de personer, der fører elektroden, have været på elfiskekursus. Elfiskekurserne afholdes af Danmarks Sportsfiskerforbund en gang om året.