Sportsfiskeren nr 1 2016 by Danmarks Sportsfiskerforbund

GEOFF

WS 4™

Designet til dig og dansk kystfiskeri

GEOFF

Følgende forretninger lagerfører WS 4™ Aktiv Fritid Køge 56 63 15 33

Hvidovre Sport Hvidovre 36 75 13 15

Sport Dres København 38 88 46 48

Jagt & Fiskerimag. Sport Dres København Bornholm 3333 7777 56 91 03 70

Michaels J&F Ækvator Sport Svendborg Odense 62 21 11 53 66 11 29 93

Fluer.dk Vejle 71 71 80 80

Stef’s fiskegrej Århus 86 18 33 33

Korsholm Skjern 96 80 20 20

Jagt & Fiskerimag. Brasholt Århus Hjørring 86 13 56 00 96 23 29 00

Grejbiksen Trige 86 23 25 27

Effektlageret Horsens 75 62 49 88

Fish & Outdoor Fredericia 76 20 00 35 Lystfisk.dk Randers 22 66 68 12

Vind mig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.geoffanderson.dk og deltag i lodtrækningen om en af de nye WS 4™ jakker.

· Garanteret vandtæt og åndbar

· Testet for allergifremmende stoffer

· Gennemtestet i saltvand

· ECO® Bionic giftfri overfladebehandling

· Praktiske magnetlommer

· Forbedret gennem 16 år

· 5 funktionelle lommer

· Designet i Danmark

www.geoffanderson.dk Facebook.com/GeoffAndersonDanmark

SPORTSFISKEREN | 1 | 2016 06 SAMMEN ER VI STÆRKEST 08 FANGSTJOURNAL TIL MOBILEN 10 VÆRD AT VIDE 14 FÆLLES KAMP FOR DE SMÅ VANDLØB 18 KONGRES 2016 – MØD KANDIDATERNE 22 GEDDEVIGENS HEMMELIGHEDER 28 PÅ FISKETUR MED OFFENTLIG TRANSPORT 32 FAVORITFLUEN – GBG SPECIAL 36 AKTIVITETER 2016

22. En gammel gedde forklarer hvordan både leg og alvor hænger sammen i forårsvigen.

28. Ingen bil er ingen hindring for at komme på fisketur.

32. En simpel svensk favoritflue lokker danske kystørreder – her får opskriften.

78 KYSTWOBLERNES KONGE

40. Fem aborreeksperter deler ud af forårstips og fortæller om deres store kærlighed til den sortstribede kriger.

56. Det gælder om at kende sin plads i det tidlige forårs havørredjagt.

72. Storebælt byder på et hav af fiskearter for småbådsfiskeren året rundt.

Forsidefoto: Jakob Sørensen Sportsfiskeren 2, 2016 udkommer primo april

66. Havørredsæsonen i de danske åer i 2015 blev måske den bedste nogensinde.

78. Rekordkast og effektive hjemmelavede kystwoblere – mød Jan Sørensen.

38 SPORTSFISKERNYT 40 MÆND DER ELSKER ABORRER 46 LOKALRAPPORTER 56 HAVØRREDJAGT PÅ DEN ÅBNE KYST 60 SPORTSFISKERNYT 62 NYT KOMMUNIKATIONSTEAM 63 LÆSERUNDERSØGELSE 64 PANIK: FRELSERFLUEN 66 HAVØRREDSÆSONEN 2015 I ÅERNE 72 SMÅBÅDSFISKERI I STOREBÆLT 76 VÆRD AT VIDE

Redaktion

Sportsfiskeren Sportsfiskeren udkommer syv gange om året. Bladets illustrationer og fotos er underlagt copyright. Artikler må dog citeres med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere breve og artikler, der optages i bladet. Indlæg står for skribentens egen holdning. Der tages forbehold for trykfejl og force majeure. ISSN 0038-8211 Abonnement: Kontakt medlemsadministrator Anne Holbæk, medlem@sportsfiskerforbundet.dk eller telefon 76 22 70 70. Medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund inklusiv abonnement på magasinet Sportsfiskeren for 2015 og 2016

koster 570,- for et voksenmedlemskab og 380,- for et juniormedlemskab. Der tillægges porto omkostninger for forsendelse til udlandet – ring og hør nærmere. Annoncer: Kontakt os på telefon 76 22 70 76 eller på annonce@sportsfiskeren.dk. Husk, at annoncer skal bestilles senest fem uger før udgivelse.

Ansvarshavende Lars Rasmussen lr@sportsfiskeren.dk

Tryk: Stibo Graphic A/S. Repro: Klaus Rudbæk Oplag: 25.000. Web: www.sportsfiskeren.dk Mail: sportsfiskeren@sportsfiskeren.dk

Grafiker Søren Astrup Jørgensen saj@sportsfiskeren.dk

Redaktør Peter Lyngby pl@sportsfiskeren.dk

Danmarks Sportsfiskerforbund

LEDER // af formand Verner W. Hansen, Danmarks Sportsfiskerforbund

Skyttevej 5 · Vingsted 7182 Bredsten Telefon 75 82 06 99 www.sportsfiskeren.dk post@sportsfiskerforbundet.dk PC Bank: 7700 1079078 Åbent: Mandag, onsdag, torsdag 08.30-15.30, Tirsdag 10.00-15.30, Fredag 08.30-14.30

SEKRETARIATET Sekretariatschef – Lars Rasmussen lr@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 79 Medlemsservice – Anne Holbæk ah@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 70 Bogholder – Charlotte K. Larsen ckl@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 71 Miljøkonsulent – Lars Brinch Thygesen lbt@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 74 Fiskebiolog – Kaare M. Ebert kme@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 73 Redaktør – Peter Lyngby pl@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 76 Grafiker – Søren A. Jørgensen saj@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 70 75 Udviklingskonsulent – Martin B. Hedegaard mabh@sportsfiskerforbundet.dk Tlf: 76 22 7072

BESTYRELSEN Formand – Verner W. Hansen – Kolding vwh@sportsfiskerforbundet.dk Næstfmd. – Michael Beck-Hansen – Brædstrup mbh@sportsfiskerforbundet.dk BESTYRELSESMEDLEMMER: Hans E. Nielsen – Horsens hen@sportsfiskerforbundet.dk Per Skou Hansen – Herlufmagle psh@sportsfiskerforbundet.dk Steen Lindkvist Nielsen – Hadsten sln@sportsfiskerforbundet.dk Steffen Toft Jensen – Bjerringbro stj@sportsfiskerforbundet.dk Jesper Thykjær Andersen – Slagelse jta@sportsfiskerforbundet.dk Søren Mathiesen – Albertslund sm@sportsfiskerforbundet.dk Claus Eriksen – Broby ce@sportsfiskerforbundet.dk

PRINT DIT MEDLEMSKORT På http://medlem.sportsfiskerforbundet.dk kan du finde dine medlemsoplysninger og udskrive dit medlemskort.

SAMMEN ER VI STÆRKEST Når Danmarks Sportsfiskerforbund her i marts afholder kongres, kan vi se tilbage på en kongresperiode, der på det organisatoriske område i høj grad har været præget af arbejdet med Forbundets nye strategi for 2015-2020. Processen blev sat i gang på kongressen i 2014, og strategien er udarbejdet i en tæt dialog med Forbundets foreninger og såvel medlemmer som ikke-medlemmer i arbejdsgrupper, i lokale strategimøder og på landsdelsmøder. Strategiens overordnede målsætning er at skabe et moderne Forbund, som er orienteret imod vores medlemsforeninger og alle danske lyst- og sportsfiskere samt det omgivende samfund. Visionen om, Lystfiskeri for alle – i en rig natur med flere vilde fisk, vil være ledestjernen i Forbundets arbejde. Flere initiativer til udmøntning af strategien er allerede sat i gang: • Etablering af et korps af frivillige foreningskonsulenter, som kan understøtte udviklingen i Forbundets medlemsforeninger. • Etablering af netværk, der kan styrke korpsånden og give mulighed for fælles inspiration mellem Forbundets medlemsforeninger. • En ny fondsstrategi, som bygger på mindre frivillige bidrag fra lyst- og sportsfiskere eller andre, der ønsker at støtte den gode sag. • En ny kommunikationsstrategi, der skal styrke dialogen med foreningerne og den enkelte lyst- og sportsfisker for herigennem at synliggøre Forbundets arbejde. • Et oplæg til en ny og mere fleksibel medlemsstruktur, der dels skal bidrage til, at Forbundets medlemsforeninger kan fastholde og tiltrække nye medlemmer, herunder ikke mindst unge medlemmer, og dels skal bidrage til, at Forbundet kan tiltrække nye individuelle medlemmer. Oplægget til en ny og mere fleksibel medlemsstruktur vil være et vigtigt tema på den kommende kongres. Det er et af de initiativer, der skal bidrage til at stoppe de senere års medlemstilbagegang i foreningerne og i Forbundet. Det er i den forbindelse en positiv tendens, at medlemstallet i 2015 har været næsten uændret i forhold til 2014. Nu gælder det om at arbejde for medlemsfremgang. Den aktuelle politiske udvikling på natur- og miljøområdet har endnu en gang vist, at der er i høj grad er brug for et stærkt Forbund og en fælles indsats, hvis hele grundlaget for det danske lyst- og sportsfiskeri ikke skal ødelægges. Forbundets initiativer i forbindelse med forhandlingerne om regeringens landbrugspakke viser samtidig, at vi er i stand til at mobilisere en stærk og slagkraftig opposition – ikke kun i regi af Forbundet, men også i den brede befolkning. Så stor, stor tak for indsatsen til alle, der har deltaget i kampen for beskyttelsen af vores vandløb. Sammen er vi stærkest. DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND LIGE NU

SOCIALE MEDIER facebook.com/DanmarksSportsfiskerforbund youtube.com/danmarkssportsfisker google.com/+DanmarksSportsfiskerforbund @rentvand www.instagram.com/sportsfiskerforbundet

6 Sportsfiskeren | 1 | 2016

»Indbetalingerne strømmer ind lige nu. Har du betalt til tiden, så kan du nu printe dit medlemskort« Medlemsservice

»Aktivitetskalenderen er »Vi arbejder politisk for, klar og f lere af kurserne er at de sidste 30 års vandallerede ved at være fuldt løbsindsats ikke har været forgæves« bookede« Aktivitetskoordinatoren

Miljøkoordinatoren

SURGE

enhånds / switch / tohånds / 4-6 dele

Surge er Scierra’s nye topserie – en visuelt slående serie stænger med uforlignelige kasteegenskaber. Stangserien er designet af Scierra’s nye produktudvikler, tidligere verdensmester i fluekast, Mathias Lilleheim, og her er tale om en række harmoniske og dybtarbejdende fluestænger med korte slaglængder, som er baseret på de allerletteste og mest kraftfulde materialer tilgængelige på markedet. Stængerne er bygget på 46T japanske carbon-klinger, forsynet med saltvandsbestandige Custom ALPS hjulholder og Pacific Bay øjer, og leveres i cordura-betrukkede stangrør.

FANGSTJOURNALEN

– Hold styr på dine fisketure og hjælp fiskebestandene

Med DTU Aquas nye tiltag, Fangstjournalen, kan lystfiskere bruge telefon eller computer til at holde styr på fangster og fisketure og samtidig hjælpe forskningen med værdifulde oplysninger om fiskebestandene. Af Christian Skov, Projektleder DTU Aqua // ck@aqua.dtu.dk

Fangstjournaler fra lystfiskere kan give værdifuld viden om fiskebestandene. I mange fiskevande er målrettet fiskepleje i dag umuligt, fordi der ikke findes viden om de lokale fiskebestande. Lystfiskere, som bruger Fangstjournalen fra DTU Aqua til at registrere hver fisketur, også nulture, bidrager med vigtig viden om fiskebestandenes ve og vel. Analyser af journalerne, som samles i en DTU database, kan give viden om, hvorvidt antallet af fisk stiger eller falder, eller om de store fisk bliver flere eller færre. På den måde kan man holde øje med, hvordan fiskebestande bliver påvirket, for eksempel når der sker ændringer i klima, levesteder, fiskeri eller antallet af fiskens naturlige fjender. Jo flere lystfiskere, der udfylder Fangstjournalen, jo bedre viden får vi til gavn for os alle. Mange fordele for lystfiskeren Fangstjournalen fungerer både på computer og telefon og dækker alle typer af fiskevande, så du kan samle alle dine fisketure ét sted. En anden gevinst er, at Fangstjournalens kort og skemaer giver dig overblik og statistik over fisketurene, muligheder for at udforske nye fiskevande og ikke mindst for at sammenligne dit fiskeri med andre brugere af Fangstjournalen. Hemmelighed eller pral Mange lystfiskere vil gerne holde deres fangster hemmelige, og det er selvfølgelig også muligt i Fangstjournalen. Hvis du gør en fangst hemmelig, indgår fangsten ikke i nogen form for synlig statistik, men din fangst kan stadig bidrage til forskningen. Generelt er det naturligvis sådan, at du er fuldstændig anonym på Fangstjournalen – eneste undtagelse er, hvis du selv vælger at prale med en fangst på Fangstjournalens praleside. Du kan også bruge Fangstjournalen til at dele en fangst på de sociale medier, eksempelvis kan du vise en fisk frem for en gruppe udvalgte fiskevenner på Facebook. I den forbindelse har du også mulighed for at omdøbe fiskelokaliteten, så eksempelvis Esrum Sø kan ændres til »Sø på Sjælland«. Godt værktøj til foreningerne Ud over at DTU Aqua får opbygget en vigtig database over danske fiskevande, kan Fangstjournalen også blive et stærkt værktøj for lystfi 8 Sportsfiskeren | 1 | 2016

skeriforeningerne. DTU Aqua tilbyder nemlig gratis statistik til interesserede foreninger over fiskeriet i foreningens vande. Det kræver selvfølgelig i første omgang, at foreningen får medlemmerne og andre brugere af fiskevandet til at anvende Fangstjournalen. I den forbindelse vil DTU Aqua gerne bidrage med information til foreningsblade, besøg og demonstration af Fangstjournalen eller lignende tiltag. Lystfiskere passer jo på fiskebestandene Mange fangstjournaler rundt omkring i landets foreninger har i tidens løb haft det svært. Fangstjournalen fra DTU Aqua har dog en god chance for at slå an, blandt andet på grund af muligheden for nemt at registrere alt via mobiltelefonen. DTU Aqua er også optimistiske, fordi de f leste lystfiskere er meget bevidste om, at der skal passes på vores fiskebestande, og de vil gerne vil gøre en forskel. Med Fangstjournalen er det nu blevet endnu nemmere at give fiskebestandene en hånd. Derfor håber DTU Aqua på, at rigtig mange lystfiskere får gjort det til en naturlig rutine at registrere sine fisketure i Fangstjournalen. Fangstjournalen skal være i bevægelse Fangstjournalens succes er afhængig af, at f lest mulige lystfiskere bruger journalen. Den version af Fangstjournalen, som netop er lanceret, er en såkaldt betaversion, hvilket betyder, at DTU Aqua stadig udvikler og forbedrer produktet. Det kan betyde, at der på nogle telefoner kan være enkelte funktioner, der fungerer mindre godt. DTU Aqua opfordrer derfor lystfiskerne til at melde tilbage med ideer til nye funktioner eller, hvis der er funktioner, som bør forbedres. Sådan kommer du i gang Du kan finde Fangstjournalen på www.fangstjournalen.dtu.dk eller hente den gratis i App Store til iPhone eller hos Google Play til android-telefoner. Herefter skal du oprette dig som bruger, og så er du i gang. Få mere at vide om Fangstjournalen Læs mere om Fangstjournalen på fiskepleje.dk Udviklingen af Fangstjournalen er finansieret af indtægterne fra salg af fisketegn, som administreres af Miljø- og Fødevareministeriet, og projektet har desuden modtaget støtte fra Tips- og Lottomidlerne. ▪

DET KAN DU BRUGE FANG STJOURNALEN TIL

• Hold styr på fisketure og fang ster – hvad er fanget, hvor og hvor når • Få tilknyttet data om vind og vejr automatisk til fisketuren • Tilføj billeder fra fisketuren • Udforsk fangststatistik for fors kellige fiskevande • Følg med i, hvordan du selv fiske r sammenlignet med andre • Hold fangster hemmelige eller få dem vist frem på Fangstjournale ns praleside

• Del oplysninger og billeder fra Fangstjournalen med dine venn er via Facebook eller Twitter

• Deltag i lodtrækningen om præ mier hver måned • Bliv en del af et fællesskab, hvor du gør en forskel for fiskebestande

Sportsfiskeren | 1 | 2016 9

VÆRD AT VIDE FISKE 4 I PÅSKEN

Normalt foregår Fiske 4 kun hvert andet år, men Danmarks Sportsfiskerforbunds Instruktørsammenslutning tænker ud af boksen og barsler nu med Fiske 4-kurser hvert år. I år er temaet anderledes og lagt an på fisketeknik. Kurset afholdes på Skringstrup Kursuscenter og vil til foregå i dagene 25.-28. marts 2016, såmedlemskort sæsonen 2011. fremt der er deltagere nok. For at deltage, krææk. ver det, at man har gennemført juniorlederkurserne til og med Fiske 3. Prisen for kurset er 1.500 kr. pr. deltager, og tilmeldingsfristen er d. 11. marts 2016. Yderligere info hos kursusleder Jens Ole Frier på: jofrier@gmail.com eller tlf. 4040 7980

ortsfiskerforbundet.dk ˚ post@sportsfiskerforbundet.dk

Fold her

ver adgang til de

mod forlangende.

Søulken Sportsfiskerforening Medlemsnr.: 00000

Henning Havkat

Medlemstype: SENIOR Født: 010180 Gyldigt til: 31-12-16

Fold her

ver adgang til de

mod forlangende.

UDSKRIV DIT MEDLEMSKORT Alle, der har betalt deres medlemskort rettidigt, kan udskrive det fra midten af februar. Hvis du har Fiskby overførsel via nets, har du betalt den automatisk Fiskeforening 1. februar og kan derfor udskrive nu. Medlemsnr.: 00000 Hvis du har betalt senere eller direkte til den medHenning Havkat lemsforening, der gå længere tid, før dit medMedlemstype:kan SENIOR Født: 010180 lemskort ligger klart. Print dit medlemskort: Gyldigt til: 01-03-15 http://medlem.sportsfiskerforbundet.dk

Fold her

FORURENENDE FISKEFABRIKKER I FØDEVAREPAKKEN I regeringens nye Fødevare- og landbrugspakke er der lagt op til øget vækst i aquakulturbranchen, blandt andet øget produktion i havbrugene. Det vil medføre øgede udledninger af kvælstof. Regeringen har derfor tildelt havbrugene yderligere 843 ton kvælstof, mens dambrugene på landjorden får tildelt 380 ton. Det giver samlet en ekstra udledning af kvælstof på 1223 ton. – Det er ganske enkelt uforståeligt, at man vil tillade endnu større udledninger af kvælstof fra et erhverv, hvor man i forvejen har afsindigt store udfordringer, som man ikke har løst, siger Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund. Erhvervet har gennem en årrække kæmpet med en række velkendte problemer, da de ikke anvender nogen form for rensning, men udleder direkte i havet. Læs Danmarks Sportsfiskerforbunds pressemeddelelse på: www.sportsfiskeren.dk/Forurenendefiskefabrikker

SÅLEDES FORDELES FISKETEGNSMIDLERNE Danmarks Sportsfiskerforbund har netop afholdt landsdelsmøder for Forbundets medlemsforeninger. Her fremlagde repræsentanter fra Forbundet nye ideer og berettede kort om den aktuelle situation i Forbundet. Herudover gennemgik Forbundets formand, Verner W. Hansen, hvordan fisketegnsmidlerne anvendes, og at de kommer tilbage til de danske lyst- og sportsfiskere. Du kan se, hvordan pengene bliver brugt, i den vedhæftede præsentation. Læs mere: www.sportsfiskeren.dk/saaledes-fordeles-fisketegnsmidlerne

ver adgang til de

mod forlangende.

Søulken Sportsfiskerforening Medlemsnr.: 00000

Henning Havkat

Medlemstype: SENIOR Født: 010180 Gyldigt til: 01-03-15

INDBERETNING AF SKARV Der er rift om ørrederne blandt skarver i år. Mikkel Dyekjær fra www.skarvinfo.dk opfordrer fortsat til at melde observationer af skarver. Det sker efter drøftelse med de involverede eksperter på området, som mener, at der stadig er behov for dokumentation af skarvens fouragering i vandløbene. De er kun interesserede i observationer fra vandløb, samt mulige rastepladser ved ferskvand. Send observationer til: skarvobservationer@gmail.com.

Sportsfiskeren | 1 | 2016

LYSTFISKERE TILGODESES I UDKAST TIL NY KNIVLOV Udkastet til en ny knivlov tager i de store linjer hensyn til lystfiskeres behov for at bære kniv og dolk i deres fritidsaktiviteter. Det vurderer Danmarks Sportsfiskerforbund, som giver lovudkastet en positiv medfart i sit høringssvar. Danmarks Sportsfiskerforbund udtrykker tilfredshed med, at enhåndsbetjente foldeknive ifølge lovforslaget ikke længere vil kræve tilladelse, men som andre knive vil kunne bruges til blandt andet lystfiskermæssige formål. Sportsfiskerforbundet efterlyser dog en mere tydelig formulering om, at det er tilladt at fremstille knive og dolke til friluftsaktiviteter samt transportere knive og dolke til og fra for eksempel lystfiskerforeningers klubhuse. Læs mere: www.sportsfiskeren.dk/lystfiskere-tilgodeses-i-udkast-til-ny-knivlov

VÆRD AT VIDE ROS TIL NATURPOLITIK FRA ALTERNATIVET Mens regeringen arbejder på en lovet naturpakke, har Alternativet præsenteret partiets egen naturpakke. Den rummer Alternativets bud på, hvordan Danmark kan bidrage til at standse tilbagegangen af biodiversiteten (variationen i naturen) inden 2020. – I Danmarks Sportsfiskerforbund er der stor tilfredshed med, at Alternativet vil udlægge ådalene til naturformål og sikre lodsejere, ved at dette skal integreres i landbrugspolitikken. Det er en idé, vi foreslog Natur- og Landbrugskommissionen tilbage i 2012, bemærker Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund. Læs mere: www.sportsfiskeren.dk/ros-til-naturpolitik-fra-alternativet

NY PROJEKTGRUPPE OM KØGE BUGT Tirsdag d. 19. januar 2016 samledes en række foreningsrepræsentanter til møde i lokalerne hos Bjørnens Sportsfiskerforening på den gamle Roskilde Kro i Albertslund. Formålet med mødet var at igangsætte en projektgruppe, som skal arbejde med at skabe forbedringer for det rekreative fiskeri til glæde for alle lokale lystfiskere i et geografisk område, der strækker sig fra Stevns i syd til og med København i nord. Der arbejdes foreløbigt ud fra en 12-punkts opgaveliste, der er lagt ind på projektgruppens nye facebookprofil med navnet Køge Bugt Fiskepleje. Køge Bugt Fiskepleje er som udgangspunkt et samarbejde mellem lyst- og sportsfiskerklubberne omkring Køge Bugt, men initiativtagerne understreger, at projektarbejdet er åbent for alle lystfiskere i området, uanset om de er medlem af en forening eller ej. – Vi vil blandt andet arbejde på at øge udsætningerne, få begrænset det omfattende og ødelæggende kystnære garnfiskeri, restaurere områdets vandløb for at styrke fiskebestanden og styrke områdets unikke aborrebestand i brakvandet. Vi vil også gøre en øget indsats for i større udstrækning at få de unge og børnene ind i vores hobby, udtaler Steen Lyngsø, der er formand for Ishøj Sportsfiskerklub.

NYE REGLER I ØSTERSØEN VED BORNHOLM Den 1. januar 2016 trådte nye regler for fiskeriet i kraft i Østersøen omkring Bornholm. Fremover må fritidsfiskerne ikke fiske med ørred- og laksegarn fra den 16. september og frem til den 1. maj inden for 30 meter dybdekurven. Desuden indføres der en daglig fangstbegrænsning på tre havørreder. Dette skal gælde alle former for fiskeri – også erhvervs- og bierhvervsfiskere samt lystfiskere. Konkret vil denne regel betyde, at havørredfiskeren på kysten må hjemtage tre fisk per dag, mens bådfiskere af alle slags højst må have tre fisk i båden. I Danmarks Sportsfiskerforbund er der udelt glæde over den nye bekendtgørelse. – Vi har sammen med de lokale sportsfiskere og Dansk Amatørfiskerforening lavet et rigtig godt kompromis, der forebygger målrettet garnfiskeri efter havørred, siger Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund. Se den nye fiskeribekendtgørelse på: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=175798

Af Henning Pedersen

DM I FLUEBINDING 2016 Det er stadig muligt at indsende kvalifikationsfluer til årets DM i Fluebinding. Det arrangeres som bekendt i et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund og FFFD, og det afholdes i år ved Outdoor-messen på OCC i Odense i dagene d. 2. - 3. april. Vi skal modtage dine fluer på sekretariatet senest d. 1. marts 2016. Send dine fluer til: Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 5, 7182 Bredsten. Husk at lægge en seddel i pakken med dit navn og din adresse. Pak dine fluer forsvarligt ind. Sørg for, at de er fikseret i pakken, således at de ikke trykkes eller skades under transporten. Mærk pakken "DM-fluer Senior" eller "DM-fluer Junior". Du kan stadig se kvalifikationsfluerne og instruktionsvideoer på: www.sportsfiskeren.dk/dm-i-fluebinding-2016

Sportsfiskeren | 1 | 2016 11

FISHING ZEALAND – af Rune Hylby

FISHING ZEALAND FZ OG VORDINGBORG SKABER GYDESØER

NYE INSTRUKTØRER I ØRREDPATRULJEN Endnu et hold instruktører i ØrredPatruljen er sendt på vingerne. Undervisningen foregik i samarbejde med Vordingborg Kommune, hvor en lokal skole dannede rammen. Uffe Clemmensen fra ØrredPatruljen og Kaare Manniche Ebert fra DSF stod for den spændende undervisning, fortæller Niels Lagergaard, der er én af FZ’s fiskeguider og nu også ØP-instruktør. Efter en herlig dag i både klasseværelset og naturen er ni nye instruktører klar til at undervise unge mennesker i havørredens univers.

Vordingborg Kommune har netop afsluttet etableringen af to nye søer, som blandt andet skal fungere som gydeområder for Mern Å-systemets brakvandsaborrer. Søerne er nogle af de første brikker i Vordingborg Kommune og Fishing Zealands arbejde med at styrke bestandene af brakvandsaborrer og brakvandsgedder i det sydsjællandske. Ideen opstod på et lodsejermøde, idet en landmand havde 2 ha. jord, som lå så lavt, at der var meget dårlig dyrkningssikkerhed. Han ville derfor hellere øge naturindholdet i området og stillede området til rådighed for etableringen af søerne. Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommune glæder sig over samarbejdet med FZ, idet der skabes en masse positive synergieffekter og samfundsværdier. Læs mere på: www.fishingzealand.dk/nyheder/fz-og-vordingborg-skabergydesoer-til-brakvandsaborrer

ORØ FJORDLANDET OPEN

DTU SAMARBEJDER MED FZ

Den 18.-20. marts 2016 kan du deltage i Danmarks første store Catch & Release havørredkonkurrence med pengepræmier for i alt 50.000 kroner under navnet ”Orø Fjordlandet Open”. Denne konkurrenceform er helt i tråd med de bæredygtige principper, som Fishing Zealand arbejder med. Det skal dog samtidigt understreges, at konkurrencen baserer sig på frivillig C&R. Dem, der gerne vil hjemtage og spise deres fangst, er velkomne til dette. Konkurrencen har base på hyggelige og idylliske Orø, og deltagerne samles fredag aften på den stemningsfulde Orø Kro. Læs mere på: www.oroekro.dk/havoerred-open

Treenigheden mellem Kommuner, DSF og de frivillige i FZ har nu i flere år givet en masse resultater gennem events, turismefremstød og børn- og ungeindsatser, samt ikke mindst vand- og fiskepleje. I forhold til sidstnævnte indsats er DTU Aqua en meget vigtig samarbejdspartner. Jan Nielsen fra DTU Aqua har i efteråret været et stort aktiv for FZ, idet han af flere omgange har deltaget i FZ-arrangementer. Du kan læse mere om samarbejdet på: www.fishingzealand.dk/havorred/dtu

”GRUSBANDEN” PÅ SJÆLLAND

HOLBÆK GÅR MED

Den 8. december 2015 inviterede Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund alle foreninger på Sjælland og øerne til et opstartsmøde om den sjællandske grusbande. Samarbejdet med Danmarks Sportsfiskerforbund gjorde, at vi kunne præsentere en flot række af oplægsholdere, der forstod at inspirere os til at arbejde videre med Grusbanden. Jan Nielsen fra DTU Aqua, Lars Henriksen fra Vandpleje Fyn og Torben Thinggaard fra Vestjylland delte ud af deres viden. Der er allerede afholdt yderligere møder med foreningerne på det meste af Sjælland for at udvikle en bæredygtig og slagkraftig grusbande, som du kan læse mere om på: www.fishingzealand.dk/ nyheder/kickstart-af-sjaellandsk-grusbande

Holbæk Kommune råder over nogle af Sjællands mest vitale gydevandløb for ørreder, der blandt andet sikrer det fantastiske fiskeri i Isefjorden. Derfor er Holbæk en særdeles kærkommen ny medspiller i FZ. Turismechefen ved Holbæk Erhvervsforum, Claus Westergaard, ser frem til at udvikle det tværkommunale samarbejde. – Tilslutningen til Fishing Zealand er et særdeles positivt skridt i retningen af et endnu stærkere partnerskab mellem kommunerne omkring Roskilde- og Isefjorden, siger han.

FOREDRAG OM PREDATORFISKERI Fishing Zealand har inviteret predatorfiskeren Henrik Larsen fra Team Pure Fishing til Roskilde tirsdag den 8. marts 2016 fra klokken 18.00-21.00 på Restaurant Store Børs på havnen. Her holder han foredrag om fiskeri efter aborrer, gedder og sandart. Kom, og få et indblik i effektive teknikker og strategier. Du får nye fifs til vertikaljigging, kastefiskeriet efter gedder og fiskeri med små agn og finlir til aborren. Pris 185 kr., og du kan tilmelde dig her: www.fishtrip.dk/rolk-predatorfiskeri

FISHING ZEALAND MAGAZINE – OGSÅ ONLINE Som et nyt tiltag for at fremme bæredygtigt lystfiskeri på Sjælland har Fishing Zealand netop lanceret Fishing Zealand Magazine. Har du endnu ikke haft lejlighed til at læse magasinet, kan du hente det i en online version, som selvfølgelig er gratis for alle. Du kan enten læse magasinets 52 sider online eller downloade det og læse det, når du er offline. Magasinet findes på både dansk og engelsk. Dansk version: www.issuu.com/fishingzealand/docs/fz_magazine_2016_dk_online Engelsk version: www.issuu.com/fishingzealand/docs/fz_magazine_2016_eng_online

Sportsfiskeren | 1 | 2016

N YT D ES N IG

har Danmarks største udvalg af fiskekort. Fiskekort.dk er non-profit, og du støtter foreningernes store frivillige arbejde for flere vilde fisk, hver gang du køber dine fiskekort eller medlemskaber på Fiskekort.dk

Sportsfiskeren | 1 | 2016 13

I FÆLLES KAMP FOR Et effektivt samspil mellem frivillige kræfter og Danmarks Sportsfiskerforbunds lobbyarbejde har foreløbigt været med til at redde 10.000 kilometer små vandløb fra at miste naturbeskyttelsen. Sejren skyldes ikke mindst facebookgruppen »Bevar de forhadte vandløb«, som blev startet af to DSF-medlemmer.

Af Julie Myhre // jm@sportsfiskeren.dk

Historien om kampen for de små vandløb begynder, da Folketingets blå blok (Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative) fremlægger to beslutningsforslag, der vil medføre alvorlige forringelser af de små vandløbs naturbeskyttelse. Det drejer sig om et forslag om en ændring af vandløbsloven, fremsat i foråret 2015, og et forslag om en landbrugs- og fødevarepakke, fremsat tilbage i december 2014. I

dette forslag lægger de blå partier i første omgang op til at tage 10.000 kilometer små vandløb ud af vandområdeplanerne for 2015-2021 og dermed fjerne disse vandløbs naturbeskyttelse. Den overhængende trussel mod de små vandløb får Danmarks Sportsfiskerforbund til at råbe vagt i gevær og iværksætte en række initiativer. Da den nye regering træder til, beder Forbundet om et møde med Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Derefter følger henvendelser til kommuner og folketingspolitikere og et samarbejde med andre miljøorienterede organisationer, inden DSF officielt introducerer kampagnen »Beskyt de små vandløb«, ledsaget af en filmserie om de små, men værdifulde, vandløb. Tapre vandløbssoldater Samtidigt rejser vandløbssoldater sig stædigt i hele landet. Med stor beundring ser vi Forbundets medlemmer tage del i kampen for de små vandløb. Der bliver skrevet læserbreve i lokalaviser og landsdækkende medier, og der bliver debatteret ivrigt på facebookgruppen »Bevar de

DSF slår alarm: Blå bloks beslutningsforslag om fødevare- og landbrugspakken og ændring af vandløbsloven vil forringe de små vandløbs naturbeskyttelse.

MAJ 2015

DSF tager kontakt til folketingspolitikere, kommuner, andre organisationer mv.

JULI 2015

DSF vil drøfte vandløb med den nye Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og beder om et møde.

Sportsfiskeren | 1 | 2016

SEPT.-OKT. 2015

Miljø- og fødevareministeren udsender en pressemeddelelse, der indeholder ordvalget ”forhadte vandløb”. I pressemeddelelsen åbner Eva Kjer Hansen op for, at små vandløb fortsat kan indgå i vandområdeplanerne i begrænset omfang. I DSF’s optik er dette langt fra tilstrækkeligt.

30. OKT. 2015

4. NOV. 2015

DSF møder Miljø- og fødevareministeren og drøfter udpegning af vandløb til vandområdeplanerne.

DE SMÅ VANDLØB FACEBOOKGRUPPEN »BEVAR DE FORHADTE VANDLØB«

Gruppen blev oprettet midt i november 2015 af lystfiskerne Frederik Lorentzen og Daniel D. Holm som et samlingssted for dem, der kæmper for de små vandl øb. Gruppen fik hurtigt stor succes, med et støt stigende medlemstal og en omfangsrig, daglig debat. I dag har grupp en mere end 13.000 medlemmer, heriblandt en stor del lystfiskere og andre naturelskere. Gruppen bliver administreret af de fem DSF-medlemmer Frederik Lorentzen, Daniel D. Holm, Micha el Aagaard Jensen, Arnt Christensen og Torben Meldgaard. Foto: Dan Bach Kristensen/sh utterstock.com

forhadte vandløb«. Flere stiller op foran tv-nyhederne ude ved lokale vandløb for at gøre opmærksom på de små vandløbs betydning for naturen og lystfiskeriet. Sammen med det politiske lobbyarbejde i DSF og andre miljøorganisationer, bidrager den store frivillige indsats til at vælte regeringens oprindelige planer om at tage samtlige små vandløb ud af vandområdeplanernes naturbeskyttelse. I den vedtagne landbrugs- og fødevarepakke fra 22. december 2015 melder regeringen ud, at 10.000 kilometer små vandløb skal op til en revurdering med udgangspunkt i nye faglige kriterier, inden man i 2017 endeligt vil udpege netop de små vandløb, der skal med i vandområdeplanerne for 2015-2021. Det betragter Danmarks Sportsfiskerforbund som en midlertidig sejr for de små vandløb, men vi bevarer kanonerne i stilling til at fortsætte kampen. Læs mere om vores arbejde for de små vandløb på kampagnesiden www.sportsfiskeren.dk/beskyt.

»Bevar de forhadte vandløb« på barrikaderne Den succesfulde facebookgruppe »Bevar de forhadte vandløb« fortsætter også den vandløbskamp, som gruppen har ført siden midten af november sidste år. På det tidspunkt blev gruppen startet af lystfiskerne Frederik Lorentzen og Daniel D. Holm i fælles frustration over truslen mod de små vandløbs naturbeskyttelse. Sportsfiskeren har talt med de to initiativtagere, der i dag står for den daglige administration af »Bevar de forhadte vandløb« sammen med tre andre lystfiskere.

Facebookgruppen »Bevar de forhadte vandløb« stiftes som reaktion på regeringens planer om at forringe naturbeskyttelsen af de små vandløb. DSF indleder samarbejde med andre grønne organisationer, som også nærer bekymring for regeringens miljøpolitik.

5. NOV. 2015

DSF udsender en pressemeddelelse, hvor vi lover Miljø- og fødevareministeren kamp til stregen.

MEDIO NOV. 2015

DEC. 2015

Med et politisk forlig om landbrugs- og fødevarepakken får 10.000 kilometer små vandløb foreløbigt lov at beholde vandområdeplanernes naturbeskyttelse, indtil der er foretaget en revurdering.

22. DEC. 2015

DSF introducerer officielt kampagnen for de små vandløb. Facebookgruppen »Bevar de forhadte vandløb« når op på 12.000 medlemmer. DSF lancerer filmserien »Beskyt de små vandløb« i samarbejde med DOF, DN og WWF. DSF fremlægger sine synspunkter ved et foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. DSF intensiverer kontakten til relevante folketingspolitikere.

JAN. 2016

DSF sender et brev til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, som henviser til filmserien om de små vandløb og opfordrer til at forsvare de små vandløb ved kommende politiske forhandlinger. 2016 | 1 | Sportsfiskeren 15

Foto: Dan Bach Kristensen/shutterstock.com

FR EDERIK Hvorfor betyder de små vandløb så meget for jer? FREDERIK: Som lystfisker ved jeg, at fiskene starter deres liv i netop de små vandløb. Jeg har selv været med til at lave lidt restaurationsarbejde i åer i Køge Sportsfiskerforening og også en smule på Møn. At tænke på, at alt det frivillige arbejde skulle være gået tabt, det er jo fuldstændigt forfærdeligt. DANIEL: Helt generelt betyder naturen meget for mig, men de små vandløb er noget særligt. Jeg kan slet ikke forestille mig en verden uden sådan en lille, pludrende bæk, man kan gå og rode i. Hvorfor har I givet jeres facebookgruppe navnet »Bevar de forhadte vandløb«? FREDERIK: Da Eva Kjer Hansen brugte udtrykket »de forhadte vandløb« i en pressemeddelelse i november sidste år, fik hun virkelig sat sig selv i et dårligt lys, og det kunne vi bruge mod hende. Først hed gruppen bare »De forhadte vandløb«, men Daniel foreslog, at vi tilføjede et »Bevar«, så man ikke er i tvivl om, hvad vi vil med gruppen. Hvorfor har facebookgruppen mon haft så stor succes? DANIEL: Jeg tror, der er mange flere mennesker, der holder af de her vandløb, end man lige regner med. Også blandt kernevælgere i den blå blok. FREDERIK: Vi er åbenbart mange, der deler en frustration over, at alt det frivillige arbejde bliver tilsidesat for at bevare et landbrug i krise, uden at det egentlig umiddelbart løser nogle kriser. Jeg tror også, vi kan have haft gavn af, at asyldebatten har fyldt så meget i medierne. Folk har trængt til at beskæftige sig med noget, der var bare lidt mere håndgribeligt, som for eksempel de små vandløb. Sportsfiskeren | 1 | 2016

Hvordan har gruppen udviklet sig, siden I oprettede den i midten af november sidste år? FREDERIK: Da vi startede gruppen, havde jeg ikke rigtigt overvejet, hvad vi egentlig kunne bruge alle de her mennesker til, men det havde Daniel en klar idé om. Vi skulle samle folk og opfordre til, at de allesammen skulle sende mails til den og den person eller skrive beskeder på bestemte politikeres facebookprofiler. Så vi begyndte at bygge videre på den strategi, og det gjorde, at vi blev set af f lere og f lere. Folk var meget entusiastiske. Mit newsfeed på Facebook var nærmest kun folk, der delte gruppen »Bevar de forhadte vandløb«. Danmarks Naturfredningsforening havde også været inde og lave en anbefaling på deres facebookside om at gå ind og følge os, fordi der her var en masse ildsjæle, der gerne ville kæmpe for naturen. Jeg tror, vi var oppe på en 7.000 medlemmer på halvanden uge. På det tidspunkt begyndte pressen også at samle op på det, og vi blev nævnt forskellige steder. Derfra gik det rigtig, rigtig hurtigt. Da Lars Bjørnholt Henriksen og Søren Knabe fra Vandpleje Fyn havde været ude ved et vandløb med TV2 Nyhederne, fik vi lige nogle tusind ekstra medlemmer, og så lavede Daniel sin videohilsen til politikerne... DANIEL: I videoen stillede jeg mig op og snakkede fra hjertet om vores lille, lokale vandløb. Den video virker jo, fordi den er ægte, og fordi sagen om de små vandløb påvirkede mig så meget, som den gjorde. FREDERIK: På to døgn var Daniels video vist omkring 250.000 gange og delt overalt. Derfra røg vi lynhurtigt op på de der 11-12.000 medlemmer i gruppen, og så begyndte det virkelig at batte noget. Det var lige op til forhandlingerne om landbrugspakken. Hvis vi skrev i gruppen, at »nu siger De Konservative, at de vil kæmpe for at beholde de 6.000 km små vandløb i vandområdeplanerne, lad os lige bakke dem op om det«, så blev der liket i f læng på Rasmus Jarlovs (K) facebookprofil. Faktisk så meget, at han gik ind og skrev på vores facebookgruppe: »Vi lover at kæmpe for det, hvis I lover ikke at spamme os«. Så det holdt vi så op med.

Foto: Dan Bach Kristensen/shutterstock.com

FILMSERIEN »BESKYT DE SMÅ VANDLØB«

I forbindelse med vandløb« har Dan kampagnen »Beskyt de små produceret en film marks Sportsfiskerforbund blev lanceret i decserie om de små vandløb. Seri WWF Verdensnat ember 2015 i samarbejde meden Forening og Dan urfonden, Dansk Ornitologisk marks Naturfred ningsforening. WWW.S

PORTSFISKEREN.D

Hvad går jeres arbejde som administratorer ud på? DANIEL: Lige nu består det mest i at holde øje med, hvad der sker, slette nogle spamindlæg og så dele nogle gule kort ud til folk, der ikke kan holde en ordentlig tone. Og så selvfølgelig selv poste noget på gruppens side engang imellem. Det er sådan set det. Men lige så snart der begynder at komme nogle forhandlinger om den store naturpakke, er jeg ret sikker på, at der bliver trådt på speederen igen. FREDERIK: Generelt har folk i gruppen været faglige og saglige, og de har været rigtigt dygtige til at holde sig til emnet, men vi sletter jævnligt opslag, der ikke har relevans for vandløbene, også selvom det er fine og gode opslag. Hvilke erfaringer har I gjort jer gennem arbejdet med at administrere »Bevar de forhadte vandløb«? FREDERIK: Inden da havde jeg hele tiden tænkt, at sådan noget facebookaktivisme var noget pjat. Altså, hvis man ikke står med en skovl og putter grus i et vandløb, så er det jo ligegyldigt. Jeg havde ikke troet, det kom til at hjælpe noget at starte en facebookgruppe. Men da jeg kunne mærke, at vi blev hørt helt inde på Borgen, fik jeg en lille klump i halsen og tænkte »okay, så kan det være, jeg skal tænke lidt mere over, hvad jeg skriver«.

K/FILMOGFAKTA

stop og prøvede at få påvirket så mange mennesker som overhovedet muligt i retning af at gøre opmærksom på denne her sag. FREDERIK: Jeg har brugt meget mere tid på at kigge på min telefon og computer. Før har jeg også været en flittig online-bruger, men på det sidste har jeg brugt mindre tid på at følge med i, hvad der foregår i fiskeverdenen, og meget mere tid på at læse artikler om miljø og vandløb. Hvad er jeres ambitioner fremover med »Bevar de forhadte vandløb«? FREDERIK: Som det ser ud lige nu, kommer der til at være en kamp igen til efteråret, så ambitionen er, at vi kan holde folk engagerede, uden de bliver trætte, og så gribe handsken igen, når næste slag skal slås. DANIEL: Hvis vi kan få mobiliseret folk på samme måde, som vi kunne op til forhandlingerne om landbrugs- og fødevarepakken, er jeg sikker på, at politikerne vil tage det endnu mere seriøst. Jeg tror ikke, det fader ud over tid, hvis vi kan få det her momentum op igen. ▪

DANIEL: Det har overrasket mig, at det måske ikke nødvendigvis er den stramme og ordnede struktur, som har den største effekt. Denne her lettere anarkistiske kaos-tilgang, hvor folk i gruppen bare har fået lov til at dele så meget som muligt, den har givet medlemmerne et ejerskab til gruppen på en anden måde end ellers. Og det har faktisk haft en større effekt, end hvis den var styret med en mere hård hånd. Hvilken indvirkning har det haft på jeres privatliv, at I administrerer en så engageret facebookgruppe? DANIEL: Der var lige et par dage, hvor jeg simpelthen måtte sige til min kone, at nu lavede jeg ikke andet end det her. I nærmest to døgn sad jeg non

DANIEL Sportsfiskeren | 1 | 2016 17

Foreninger

Kongressen

Forretningsudvalget

Forbundsbestyrelsen

Sekretariat

KONGRES 2016 På Danmarks Sportsfiskerforbunds kongres sættes dagsordenen for forbundets indsats i den kommende toårige kongresperiode. Du kan gøre din indflydelse gældende via din forening.

Af Lars Rasmussen // lr@sportsfiskerforbundet.dk

Sportsfiskerne i Danmark har én interesseorganisation: Danmarks Sportsfiskerforbund, der arbejder for et bedre sportsfiskeri i et rent vandmiljø med naturlige, store fiskebestande. Arbejdet er til glæde for alle sportsfiskere i Danmark. Hvad dette arbejde skal indeholde bestemmes af kongressen. Kongressen er øverste myndighed i Danmarks Sportsfiskerforbund og afholdes hvert andet år. Demokratiet i Danmarks Sportsfiskerforbund er enkelt og ligetil. Alle 144 medlemsforeninger i Forbundet har mulighed for at påvirke de indsatser og prioriteringer, som kongressen beslutter. Du kan fremsætte forslag over for din forening, foreningens formand eller en af de delegerede, som på kongressen fremfører forslaget. Foreningerne kan opstille kandidater til forbundsbestyrelsen. Forbundsbestyrelsen leder forbundets arbejde i mellem kongresserne. Har du ambition og lyst til at komme tæt på beslutningerne, skal du blot være foreningsmedlem og sørge for, at din forening opstiller dig til forbundsbestyrelsesvalget på kongressen. Sportsfiskeren | 1 | 2016

Mere end møder Kongressen er andet end den formelle afvikling af kongressen. På kongressen mødes engagerede bestyrelsesmedlemmer fra hele landet, hvilket giver god mulighed for gensidig inspiration til arbejdet hjemme i lyst- og sportsfiskerforeningerne. I år vil der blive afholdt workshops om, hvordan vi kan udvikle medlemsforeningerne, således de matcher den moderne lystfiskers behov og ønsker til et medlemskab. Følg kongressen Fra den 8. marts kan du læse hele beretningen til kongressen på www.sportsfiskeren.dk. Beretningen er en præsentation af indsatsen i den forløbne kongresperiode skrevet af alle forbundets udvalg og sektioner, samt bestyrelsen og sekretariatet. Her kan du få et godt indblik i alt det, som Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder med. Du kan også følge med i kongressen på www.sportsfiskeren.dk i weekenden den 12.-13. marts, hvor der vil blive offentliggjort nyt fra kongressen omkring indkomne forslag og bestyrelsesposter.

KANDIDATER 2016 Alle foreningsmedlemmer i Danmarks Sportsfiskerforbund kan stille op til bestyrelsesvalget på kongressen. Her kan du møde årets fire kandidater.

ARNT CHRISTENSE

Alder: 31 år Bopæl: Ringe, Fy n Civilstatus: Gift Uddannelse: IT-in geni Stilling: Selvstæ ør ndig

PER SKOU HANSEN

Alder: 62 år Bopæl: Næstved Civilstatus: Gift Stilling: Chauffør i Danish Crown

Et par ord om dit arbejdsliv, dit eget lystfiskeri og din relation til DSF? Jeg har haft et aktivt lystfiskerliv i 50 år og stiftede i 1992 Suså Lystfiskerforening. Inden da sad jeg i Amtskredsbestyrelsen i Storstrøms Amtskreds, i nogle år som amtskredsformand og medlem af det daværende Forbundsråd. I dag sidder jeg i Naturrådet i Næstved Kommune som repræsentant for forening og DSF. Jeg er arrangør af adskillige KM og DM i havfiskeri, nu primært hav- og kystfiskeri.

Arbejdsmæssigt har jeg haft lederjob gennem 30 år, men er nu gået på ”retræte” – de seneste 10 år har jeg kørt som chauffør med kød i Københavnsområdet for Danish Crown. Privat er jeg gift på 31. år med Jette og bosiddende i Næstved. Hvad mener du om DSF anno 2016? – Vi mangler i høj grad at kommunikere, hvad vi gør for alle lystfiskere – meget omkring vand og fiskepleje. Jeg møder mange kystfiskere, som fortæller mig, at de ikke er med i DSF, fordi de kun fisker på kysten. De tænker ikke over, hvorfra fiskene kommer. Hvilke fokusområder i 2015-2020 strategien vil du især arbejde for i DSF, hvis du bliver valgt ind i bestyrelsen? – Jeg vil arbejde for bedre information til alle lystfiskere, både inden for og uden for Forbundet, samt være en aktiv del af Fishing Zealand og arbejde med den ”ødelagte” struktur, da Forbundet nedlagde amtskredsene. Hvor ser du DSF i 2020 hvad angår aktiviteter, medlemstal og politisk arbejde? – Jeg håber på et styrket forbund, selv om det er op ad bakke.

Et par ord om dit arbejdsliv, dit eget lystfiskeri og din relation til DSF? – 99,9% af mit kystfiskeri foregår med fluestangen, når byttet vel at mærke er havørreder. Jeg nyder mindst lige så meget at fiske efter flade fra én af foreningens kajakker, og en tur eller to i åen med den lille stang og spinner bliver det som regel også til. Jeg er medlem af lokalforeningen Fynske Lystfiskere og er formand for foreningen på 5. år. Jeg har færdigheder inden for design og opbygning af hjemmesider og bruger dem til blandt andet at sørge for, at fynskelystfiskere.dk sammen med vores Facebook-side er den primære medlemshverver i foreningen. Der er brug for, at foreningerne har en stærk online-identitet. Jeg håber, den del kan blive styrket gennem foreningskonsulentprojektet, som jeg også deltager i. Som én af fem administratorer af Facebook-gruppen ”Bevar de forhadte vandløb” bruger jeg for tiden desuden mange kræfter på at kæmpe vandløbenes sag. Hvad mener du om DSF anno 2016? – DSF står foran nogle gevaldige udfordringer, men der er lys for enden af tunnelen. Senest har indsatsen i forbindelse med regeringens landbrugspakke vist, at Forbundet stadig er vandmiljøets førstebeskytter. Hvis forbund og foreninger er i stand til at ride på bølgen, ser jeg gode muligheder for, at det store potentiale kan indfries. Hvilke fokusområder i 2015-2020 strategien vil du især arbejde for i DSF, hvis du bliver valgt ind i bestyrelsen? – Jeg vil fortsætte med at fokusere på foreningskonsulentarbejdet, som jeg mener er én af hjørnestenene i at løse udfordringen med faldende medlemstal i foreningerne. Derudover er der kommunikationsdelen, hvor jeg mener, at både forbund og foreninger til tider kunne have brug for en ’opgradering’ for at nå ud til alle de lystfiskere, der dyrker deres hobby uden for foreninger og forbund. Hvor ser du DSF i 2020 hvad angår aktiviteter, medlemstal og politisk arbejde? – Måske lykkes det at nå 25.000 medlemmer i 2020. Det kommer til at kræve hårdt arbejde og en anden vinkel på det, man gør i dag, men det afspejles netop i den nye strategiplan. Jeg forventer, at vi i fællesskab har skabt nogle uddannelsestilbud til foreninger og ildsjæle, lige fra medlemshvervning til vandløbspleje. Det politiske arbejde bliver svært at spå om, men der er ikke tvivl om, at vi både på kort og lang sigt går nogle vanskelige år i møde. Vi i har brug for et stærkt organ, der kan varetage naturen og især vandmiljøets interesser. Sportsfiskeren | 1 | 2016 19

JESP THYKJÆR ANERDER

SEN

Alder: 60 år Bopæl: Slagelse Civilstatus: Gift – 2 voksne Uddannelse: Sped børn itø Stilling: Civilt an r sat hos Politiet

Et par ord om dit arbejdsliv, dit eget lystfiskeri og din relation til DSF? – Jeg fisker typisk efter havørred langs Sjællands kyster og prøver åfiskeriet i Karup Å og Korsør Lystfiskerforenings zoner af Tude Å. Vand- og fiskeplejen har en stor plads i mit hjerte. Det er yderst livsbekræftende, at opleve den store forskel, en aktiv indsats med skovl og lidt gydegrus kan gøre for et lille vandløb. Jeg er medlem af DSF gennem Korsør Lystfiskerforening, hvor jeg er kasserer. Siden efteråret 2011 har jeg været en del af DSF-bestyrelsen. De første måneder som indkaldt 1. suppleant og siden kongressen 2012 som direkte valgt bestyrelsesmedlem. Hvad mener du om DSF anno 2016? – Forbundets politiske arbejde viser netop i disse år, hvor vigtigt det er for lystfiskerne og naturen at være repræsenteret og respekteret på ”de bonede gulve”. Danmarks Sportsfiskerforbund fører en utrættelig kamp for rimelige forhold for naturen og miljøet, og det er derfor komplet uforståeligt, at der rundt om i landet er 100.000 vis af lystfiskere, som endnu ikke bakker aktivt op om DSF. Hvilke fokusområder i 2015-2020 strategien vil du især arbejde for i DSF, hvis du bliver valgt ind i bestyrelsen? – Forbundets strategi for 2015-2020 rummer en række meget fine mål, som vil gavne naturen og miljøet og sikre lystfiskeriets status og muligheder i et moderne Danmark. I det kommende bestyrelsesarbejde i Forbundet vil jeg gerne arbejde med foreningskonsulenterne, som giver DSF en fantastisk mulighed for at hjælpe og støtte det lokale foreningsarbejde. Det skal gøres meget nemmere at drive lystfiskerforeninger, og problemerne med rekruttering til bestyrelserne skal løses. På juniorområdet opleves tilbagegang overalt i Danmarks foreninger. En aktiv og interessant juniorafdeling med mange tilbud kan være løsningen. Jeg foreslår, at Forbundet udvikler ”Juniorbogen”, som udleveres til hver enkelt junior og anvendes i hele juniortiden. Bogen skal bruges som inspirationskilde i det daglige juniorarbejde, og den sikrer ved hjælp af et afkrydsningssystem samtidig en opkvalificering af den enkelte junior. Hvor ser du DSF i 2020 hvad angår aktiviteter, medlemstal og politisk arbejde? – I 2020 ser jeg Danmarks Sportsfiskerforbund som én af de helt store fritidsorganisationer, politikerne altid konsulterer i spørgsmål om natur, miljø og fiskeri. Medlemstallet er stabilt stigende – det støttende konsulentarbejde til foreningerne betyder nu, at den høje kvalitet i foreningernes tilbud bemærkes og medfører øget tilstrømning af nye medlemmer til både DSFforeningerne og Danmarks Sportsfiskerforbund. Sportsfiskeren | 1 | 2016

MORTEN JAKOBSE

Alder: 42 år Bopæl: Sorø, Sjæ lland Civilstatus: Gi Uddannelse: Cand ft . Scie Stilling: Kommun nt. Soc. ikations medarbejder

Hvad mener du om DSF anno 2016? – DSF er udfordret, og det er der f lere grunde til, men jeg synes, der er gode takter. Forbundet er igennem de seneste tre-fem år blevet mere lydhøre og åbne for foreningerne. Det er f.eks. helt rigtigt, at Forbundets folk inviterer medlemmer fra forskellige foreninger ind til at give deres mening med om det strategiske arbejde. Dette arbejde kan sagtens blive endnu bedre – det vil jeg gerne bidrage til. Hvilke fokusområder i 2015-2020 strategien vil du især arbejde for i DSF, hvis du bliver valgt ind i bestyrelsen? – På den kommunikative front er DSF blevet skarpere. Og det skal fortsætte og intensiveres, i mine øjne. DSF skal kommunikere med foreningerne og medlemmerne på en måde, så alle er klar over, hvor DSF står, også i de komplicerede sager. Hvor ser du DSF i 2020 hvad angår aktiviteter, medlemstal og politisk arbejde? – DSF’s aktivitetsniveau skal fortsætte på det høje niveau, det er i dag. Det kan være svært at lade være med at fokusere på medlemstal, men i virkeligheden skal medlemstallet nok blive bedre, hvis indsatserne er tydelige for foreningerne. Jeg synes, DSF skal kaste sig endnu mere ind i kampen om miljøet, for det er rent vand, sunde søer og rigt dyreliv, det hele handler om. Samarbejde med andre grønne organisationer, som vi senest har set det i forhold til de små vandløb, er oplagt. I forhold til det politiske arbejde tror jeg, det er vigtigt, at DSF bliver ved med at orientere sig mod de fora, hvor beslutninger tages. Men man skal også være opmærksom på, hvilke ressourcer det koster. Og altså være opmærksom på, hvilke andre opgaver disse ressourcer går fra. Man kan ikke det hele, og man skal være rigtig meget bevidst om at kunne omstille og forholde sig til skiftende politiske vinde. Jeg tror, det kunne være inspirerende, hvis Forbundet f.eks. skeler lidt til nogle af de andre grønne foreninger, f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, som i nogle sager taler mere rent ud af posen om forhold i naturen. Det kunne DSF også gøre, når politikere ikke lever op til de forpligtelser, som vi som lystfiskere synes, de har. Uanset partifarve. Og altid i en kort, skarp, saglig tone. ▪

STØT EN GOD SAG RB

50% Læs mere på

FISK

GÅ R T I L A

www.dsfshop.dk

ERE

OR R E NT VAN

F ET

SPAR PENGE OG STØT ARBEJDET FOR RENT VAND OG FLERE FISK

1 Otara Normalpris: 1.699,Støttepris: 900,-

2 Raptor 2 Normalpris: 1.199,Støttepris: 1.000,-

3 Wakasazhi Normalpris: 2.999,Støttepris: 2.000,-

4 MWS 3 Normalpris: 2.199,Støttepris: 900,-

5 Xelo Normalpris: 2.199,Støttepris: 1.000,-

B Bonus Geoff Anderson Cap Værdi: 149,-

GEOFF

Bestil nu på www.dsfshop.dk

Sportsfiskeren | 1 | 2016 21

GEDDEVIGENS Tænk, hvis vi kunne spørge fiskene om alt det, vi går og grubler over ved fiskevandet. Tænk, hvis vi kunne sætte os ned en forårsdag og snakke med gammelgedden om alt, hvad der i virkeligheden foregår under legen, derinde på det lave vand. Ja, tænk en gang... Af Thomas Bengtsson

For nogle år siden var jeg ude at lufte mine geddeagn i en lavvandet vig. Sådan en lun forårsdag af den slags, vi går og drømmer om på dage, hvor vinterdepressionen er tættest på at få overtaget. En rigtig geddevig med dyng og en ikke helt fast bund, sådan lidt a la hårdt pisket flødeskum. Er du vadende og står stille for længe, så synker du langsomt og nærmest suges ned mod det ukendte.

Sportsfiskeren | 1 | 2016

Midt i et af kastene ser jeg en kasket, som ligger på bunden ved siden af mig. Simms kunne jeg tyde i dens ellers af blegede og farveløse udseende. Ved siden af kasketten får jeg øje på en lille kulørt ledning, som jeg kan ikke dy mig for at samle den op. Til min overraskelse dukker en diktafon op af mudderet, da jeg forsigtigt hiver i ledningen. Et eller andet prikkede til min nysgerrighed, og den mudrede diktafon kom med hjem. Fundet overlod jeg senere til Sportsfiskerens redaktion.

REDAKTIONEN:

Efter et stort arbejde med at rengøre og analysere indholdet, kan vi nu præsentere dig for båndoptagelsens utrolige indhold. Teksten er en anelse redigeret fra de originale lydoptagelser og består desværre mest af små brudstykker. Men der er alligevel interessante informationer blandt stumperne. OPTAGELSE 1 – det redaktionelle fund

... for hulen, hvor varmt det er ... jeg må have kasketten af at par minutter ... sveder som en... for helvede, hvor bunden er blød her... det er jo livsfarligt at vade rundt herinde... som sædvanligt får jeg alle lortetjanserne af redaktøren... jeg må holde mig i bevægelse for ikke at sidde fast, ellers ender det her sgu galt... det kunne han nok lide ham redaktøren... at se mig sidde fast her i dynnet, råbende på hjælp... en god historie til julefrokosten... nu må vi se, om der overhovedet findes liv her langs kanten... håber fandme, det her giver pote, og jeg støder på et monster... ups, der strøg en lille pindgedde af sted som et projektil... der er kun en lille støvsky tilbage hvor han stod... men se nu der lidt længere fremme... må prøve at vade lidt forsigtigt nu... wauv, der står den store og soler sig mod den mørke bund... forsigtig nu... man må være høflig overfor en ældre madame: – Undskyld mig, jeg er i færd med at skrive om gedder, og jeg tænkte at... – Sssshhh. – Men jeg... – Så vær dog stille! En svag mumlen af matematisk karakter høres akkurat: – 256/12,3x1/2%(23-X)= -4 ... derefter helt stille igen. – Hvad var det for en kryptisk formel? – En helt simpel vurdering. – Vurdering? Af hvad? – Energiindtaget. – Energiindtag? – Ja, du så vel fisken derhenne ved stenen? – Nej.

– Det gjorde jeg faktisk heller ikke direkte. Først fornemmer jeg trykbølgen fra byttet, hvis det bevæger sig. Derefter får jeg øje på det. Vi gedder kan altså med andre ord ”se” byttet bag sten eller vegetation. – Aha, som lystfisker gælder det altså om at fiske med agn, som I kan opdage på den måde? Altså agn som flytter vand? – Helt rigtigt, vi gedder ”ser” overalt.

OPTAGELSE 2 – et plus et er lig føde – OK, men forklar lige det der med energiindtaget? – Altså, vi gedder angriber jo ikke bare hvad som helst, der rører på sig. Nej, så dumme er vi heller ikke. Vi skal jo selv bruge energi på at flytte vores store kroppe i vandet. Det bytte, vi vælger at snuppe, skal helst give mere energi, end vi selv forbruger på angrebet. Resultatet nu her blev, som du måske lagde mærke til, minus fire. Altså ville den lille fisk give mig mindre energi, end jeg selv skulle bruge på jagten. Derfor lod jeg den passere, forstår du? – Jo, det tror jeg. – Hvordan skulle det i øvrigt ikke se ud, hvis vi gedder bare svømmede planløst rundt og huggede efter alle andre fisk på lykke og fromme? Vi havde jo tabt vægt med rekordfart, og før vi havde set os om, havde vi lignet en stime hornfisk hele banden. Det kunne se kønt ud, hvad? Næh du, et simpelt regnestykke først, sværere er det ikke. Vi sparer på energien, til det virkelig gælder. Og det er vel egentlig også det, I lystfiskere holder af? Brutale hug og aggressiv adfærd? – Du har helt ret. Det gælder altså om, at vi fisker aktivt og flytter os hurtigt om foråret. Altså således, at vi dækker en masser vand og forhåbentlig kommer i nærheden af en gedde, som står og venter på sit bytte? – Ja, pokkers, nu løb min store kæft vist af med mig igen...

»Vi gedder angriber jo ikke bare hvad som helst, der rører på sig. Nej, så dumme er vi heller ikke. Vi skal jo selv bruge energi på at flytte vores store kroppe i vandet«

2016 | 1 | Sportsfiskeren 23

Vad forsigtigt. Indimellem står de store gedder bare og soler sig inde på det lave vand.

Optagelse 3 – interview? – Nu vi alligevel står her, har du så noget imod, at jeg stiller et par spørgsmål om dit liv og levned, en slags interview til vores læsere? – Spørg du bare løs, men opdager jeg et passende bytte, er jeg muligvis over alle bjerge. – OK, hvad kan du fortælle om dit liv her i vigen? – Hmm, du må love at høre efter, jeg orker ikke at gentage mig selv. – Jeg lover. – Min mor var smuk. Ung og uskyldig svømmede hun ind i den her vig til sin allerførste leg. De unge piger ved ikke bedre, og alt for tidligt bliver de lokket ind på lavt vand af unge charlataner. Hvad de ikke ved er, at udspiller legen sig for tidligt, er der risiko for store omslag i vejret, som i værste fald kan sætte hele årets kuld over styr. En hel generation kan tabes på gulvet. Men jeg havde heldet med mig. Foråret var lunt og faldt tidligt det år. Vipstjerten kom allerede i marts, og for min mor var det tid til at sætte sine første børn i verden. I tæt ved 20 dage lå jeg og ventede på, at ægget skulle klække. Da det endelig skete, kunne jeg svømme og tilmed leve en uges tid af blommesækken. Da den var spist, kunne jeg officielt kalde mig for en prædator. Jeg kan stadig mindes den enorme sult. Jeg gik ombord i alt, som så spiseligt ud.

Optagelse 4 – at æde eller at blive ædt – Undskyld mig, men forklar lige den her glubende appetit lidt nærmere? – Det handler jo om at blive stor. Eller rettere størst. Og gerne så hurtigt som muligt. Og jo mere man spiser, jo hurtigere vokser man jo, eller? Sportsfiskeren | 1 | 2016

– Jo. – Nemlig, og hvad er det nu vi gedder er kendte for at spise? – Æh, alt? – Ja ja, men vi er jo kannibaler. Det har du vel hørt om? – Jo. – Sådan her gik det til. Jeg var heldig, og mit æg klækkede tidligt under gunstige forhold. Faktisk var jeg blandt de allerførste i vigen, og jeg åd alt, hvad jeg orkede. Snart var jeg vigens dronning, og jeg var stor nok til at æde en god del af de små gedder, som var udklækket senere end jeg. Ikke mindst var jeg blevet stor nok til at undgå at blive spist af andre gedder fra samme årgang. – OK. – Efterhånden kom der flere store hunner ind i vigen på leg, og da gjaldt det for os tidligt udklækkede om straks at gå ombord i alle de nye fætre og kusiner. – Man kan sige, at du havde familien til middag hele tiden. – Meget morsomt. Hvis du fremturer med den attitude, kan du fortsætte historien på egen hånd. – Undskyld, det var ikke sådan ment. Lad os gå videre, jeg er oprigtigt interesseret. – Ikke flere billige kommentarer så. – Jeg lover... – Sådan gik årene rask af sted og før jeg vidste af det, svømmede jeg selv der og var uforklarligt lun på en elegant ungersvend, som i virkeligheden kun havde én ting i hovedet. Men nøjagtigt som min mor, fik jeg lært mig et par ting hen ad vejen. Jeg blev mere taktisk, hvis du forstår hvad jeg mener?

Optagelse 5 – katten og musen – Taktisk? – Man bliver klogere med alderen. Jeg tager ikke længere chancen i koldt vand eller ustabilt vejr, det kan koste hele afkommet. Hannerne derimod, de står jo derinde på det lave allerede fra december og håber på det bedste. Med jævne mellemrum svømmer vi hunner et smut ind i vigen for at tjekke temperaturen, kvaliteten af hannerne og et par andre ting. I samme sekund vi viser os derinde, bliver hannerne hel kulrede. De tror, at nu er det nu, og de er helt i deres sansers vold. Vidste du, at de helt stopper med at æde, så snart vi hunner kommer på banen? Men, men, hvis ikke alt passer til vores humør, svømmer vi bare ud igen. Desværre kan hannerne være så påtrængende, at vi må skride til handling. – Handling? – Ja, som for eksempel at bide dem over ryggen. Egentlig mest for bare at markere, men ind imellem får vi appetit på et mellemmåltid. – Du siger altså, at det er jer hunner, som fuldstændig styrer det der med legen? – Jep, vi hunner bestemmer hvornår, hvor, og hvordan legen skal foregå. Noget du genkender? – Du har muligvis en pointe... Men vent lidt, flere gange har jeg fået den ene gedde efter den anden, næsten alle lige små. Solide hug, hvor agnen har siddet helt nede i halsen. Der mener du altså, at der ikke har været en eneste stor hun i nærheden? – Det stemmer. Hvis hannerne er på hugget, er der med garanti ingen store hunner i nærheden. – Og det modsatte? Jeg har også prøvet ture, hvor en del små hanner bare har fulgt efter agnen, og har jeg endelig fået en til at hugge, så har krogen siddet i den alleryderste flig. I sådanne tilfælde er der altså store hunner i området, og jeg kunne med fordel skifte til agn, som ligner små gedder? – Du er jo slet ikke så dum, som du ser ud til. – Hvad sker der efterfølgende? – Denne her katten-efter-musen-leg fortsætter, indtil forholdene er ideelle til gydning. Først da accepterer vi hannernes tilnærmelser. Men nu tror du måske, at legen er overstået på et par minutter?

NYE CAPS 149,-

Optagelse 6 – en alvorlig leg – Ja, er det ikke sådan det er? – Måske for dig, men jeg har evne til at gemme lidt af energien til andre hanner også. På den måde får jeg spredt mine gener ad flere omgange, hvilket kan være en fordel, hvis nu den første han skulle vise sig at være helt uduelig. – Der er jo faktisk ret smart det der. – Troede du, vi var dumme dyr? – Nej, nej. Jeg begynder bare at forstå, hvor lidt jeg vidste, inden vi mødtes. – Lad gå. Efter gydningen bliver det stille i vigen. Det har du måske bemærket? – Ja, I forsvinder vel helt? – Perioden kræver en del af vores energi, og vi tager en pause efter legen. En tid, hvor vi hviler og kommer lidt til hægterne igen. Men sulten kommer tilbage og passer nogenlunde med det, I kalder for premierefiskeriet. På et tidspunkt bliver maden vigtigere end forplantningen. Men fiskeriet efter legen kan variere en del. Visse år er det eksplosivt og andre gange mærker I knapt forskellen. Ved du hvorfor?

Sportsfiskerens Cap

Lækker, komfortabel fiskecap i 100% bomuld. Blødt indersidebånd giver god komfort. Justérbar i størrelse. One size fits all.

Du støtter

Du er med dit køb af denne cap med til at støtte arbejdet for en rig natur med flere vilde fisk – til glæde for alle lystfiskere.

Kærtegn. I krig og kærlighed...

Køb den nye cap på www.dsfshop.dk

Sportsfiskeren | 1 | 2016 25 Brun cap.indd 3

15/02/2016 10.25

Madame. Forfatteren med en gydemoden hungedde.

– Nej, fortæl fortæl! – Hør efter her. Hvis temperaturen langsomt stiger hen over foråret, så spredes gydningen tilsvarende over længere tid, hvilket igen spreder de efterfølgende hugperioder. Nogle hunner er måske stadig på leg, mens andre allerede har fået appetitten tilbage. Forstår du? – Ja. – Så kan du jo passende forklare, hvad det modsatte fænomen er. – Jeg kan da prøve. Altså, foråret kommer pludseligt, vandtemperaturen stiger hurtigt og giver gode forudsætninger, hvilket resulterer i en stort set samlet gydning, der igen giver massive fælles hugperioder efter legen. Det vi lystfiskere oplever som supergodt geddefiskeri. Sultne gedder overalt i vigen. Er det korrekt? – Jeg er målløs. Du er jo en fantastisk elev, og du har aldeles ret indtil videre. Hugperioderne fortsætter med at falde samtidigt, indtil det hele begynder at klinge lidt af. Helt utroligt, ikke? – Jo tak, det hele virker pludselig mere logisk.

Optagelse 7 – eksamen – Ja, faktisk forstår jeg pludselig, hvordan det hele hænger sammen. – Gør du virkelig? – Det tror jeg nok. – Så lad os tage en lille test. – OK! – Nu får du tre scenarier, og så forklarer du, hvad der sker i din geddevig under de givne forudsætninger, OK? – Jeg skal gøre mit bedste. – Første scenarie: Du fanger en gedde på to kilo. Den har ingen skader, men derimod lidt igler på kroppen, og din agn sidder dybt i gabet. Hvad tænker du? – OK, det er en mindre gedde med igler, altså har den stået i vigen i et stykke tid. Det burde være en han. Agnen sidder dybt, altså æder den, og ergo er der ingen legesyge hunner i nærheden? – Imponerende, helt rigtigt. Vi tager en lidt sværere: En gedde på samme størrelse har flere sår og igler på kroppen, og din agn sidder nu helt yderligt? Sportsfiskeren | 1 | 2016

– Hmmm... nu ved jeg det. Det er også en han, den har også stået i vigen i længere tid, men nu har der været større hunner inde og vende i vigen, eftersom den er bidt over ryggen. Faktisk tyder alt på, at der stadig er store fisk i nærheden, da agnen sidder så yderligt. – Bravo, du har jo faktisk fulgt med. Vi tager den sidste: Du har fået en større gedden på krogen, og agnen sidder dybt. Fisken har ingen synlige sår eller igler på kroppen. Gedden huggede resolut på din agn og med stor aggressivitet? – Ingen skader eller igler må betyde, at gedden netop er kommet ind på det lave vand. Sandsynligvis en hun, som er blevet godt træt af de små hanners kurtisering. Hun har næppe villet æde agnen, men blot haft intensionen om at give den en velment rusketur. Med andre ord, en hun som netop er kommet ind i vigen på leg? – Jeg giver op, du er en mønsterelev. – Tak. – Ssccchhh... se der henne! – Hvad sker der? – Stille for pokker! M+895/7=6248xM2= +5. Jeg snupper den. Vi ses! Det her blev jo rigtigt godt... Håber bare, at det hele kom med på båndet... så er der bare det der med billederne tilbage... på med kasketten igen og tilbage på land... men hvad pokker, jeg sidder jo fast i det her lor... for hulen hvor er jeg sunket langt ned... sidder nærmest som i et skruesti... ▪

REDAKTIONEN: Her slutter båndet desværre. Mere får vi aldrig at vide. Det gav os dog en flig af indsigt i, hvordan gedderne opfører sig derude i geddevigen på en forårsdag. Synd, at der ikke var mere af dette ellers unikke materiale.

Savage Gear Nyheder 2016

Savage Gear 3D Roach Jerkster Super detaljeret agnfisk imitation. Har et unikt kammer på rykken, hvor du kan ændre synkehastigheden fra langsom til medium samt ændre den fra uden lyd til larmende. Monteret med ultra skarpe Savage Gear Y-trekroge. Fås i to størrelser 11,5cm (39g) og 14,5cm (68g).

Savage Gear 3D Roach Lipster Med den nye 3D Roach Lipster er du godt rustet til fiskeri efter rovfisk – uanset om det gælder gedde, sandart eller store aborrer. Agnen, der fås i 13cm (26g) og 18,2cm (67g) versioner, har to led, en blød TPE hale og en ske, som giver agnen en helt utroligt forlokkende gang i vandet.

Savage Gear 3D Hybrid Pike Den revolutionerende 3D Hybrid Pike fås allerede nu, udelukkende hos Jagt og Fiskerimagasinet og Effektlageret. Skynd dig at få fingrene i denne fantastiske agn, som kommer i to størrelser samt syv fantastiske farver. Leveres med 1 krog og 2 haler (1 paddle tail med rasle perle og 1 curltail). To størrelser, 17cm (45g) og 25cm (130g).

Savage Gear 3D Roach Shine Glider Skallen hører til blandt både gedde, aborre og sandarters favoritbyttedyr, og Savage Gear’s nye 3D scannede Roach Shine Glider er en skalleimitation, der er så livagtig i vandet, at den er uimodståelig for jagende rovfisk. Agnen, som er langsomt synkende, kan fiskes både som en wobbler, crank- og jerk bait. Fås i to størrelser, 13,5cm (29g) og 18cm (70g).

/savagegear

www.savage-gear.com

Sportsfiskeren | 1 | 2016 27

PÅ FISKETUR MED OFFENTLIG TRANSPORT

Det er ikke alle, som har en bil i de t danske land – men med en lille smule planlægning, kan du faktisk opleve et rigtigt godt fiskeri ved brug af off entligt transport.

Af Nikolaj Korsholm // nk@sportsfiskeren.dk

Det er onsdag aften, og sammen sidder vi to kammerater, som bare gerne vil ud og fiske på en lækker kystplads – vi har bare ingen bil. Vi ringer til alle bekendte fisketosser med bil, men ingen kan rykke en hel torsdag ud af kalenderen til fiskefornøjelser, så vi må søge andre veje. Vi overvejer de nærliggende søer i området, men lysten til små skaller finder vi ikke i vores fiskeiver. Derfor taster vi www.rejseplanen.dk ind på computeren og kigger nærmere på, hvor den offentlig transport mon kan føre os hen. En hel ny verden af fiskemuligheder åbner sig med et enkelt klik og fra små skaller i den lokale mose, har vi nu mulighed for at komme ud at fiske på en af Danmarks bedste kystpladser. Vi vil fiske hele dagen, og bussen kan allerede tages kl 06:05 med et skift undervejs, og den tager kun en time og otte minutter. Altså kun 15 minutter længere, end hvis vi havde brugt bil. Det er helt perfekt, for solen står først op klokken halv otte. Samme aften smører vi madpakker og fylder drikSportsfiskeren | 1 | 2016

kedunkene op med vand. Nu er vi klar til en helt almindelig fisketur – som studerende uden bil. Hvor hen Der er mange muligheder med offentlig transport, men hvor finder du de bedste muligheder med højeste frekvens af ture? Det er selvfølgelig mellem de større byer, at der går flest busser og tog, så her er det også nemt at finde transport. Bare fordi man er kystfisker, behøver man jo heller ikke søge ud på de mest afsondrede pladser. Der findes mange gode kyststrækninger i nærheden af store byer, og du skal ikke gå langt, før du har pladserne for dig selv. Det kunne blandt andet være i Horsens Fjord, Vejle Fjord, Roskilde Fjord eller Odense Fjord, som alle har gode fiskepladser, hvor der går offentlig transport tæt forbi. Er du mere åfisker, er det for det meste heller ikke svært at finde frem til et godt stræk. Mange åer går gennem byer, hvor der også går busser og tog igennem, så der er heller ingen undskyldninger her. Søer kan være lidt sværere at komme til, men der er stadig mange muligheder. Blandt andet ved at tage cyklen med på turen.

Det offentlige kører faktisk ret præcist, så det gælder om at møde op til tiden.

OFFENTLIG TRANSPORT VS. MED BIL

Tider baseret på google maps ruteplanlægning og rejseplanen:

• Københavns Hovedbanegård til Ishøj:

Off. trans. 17 min – Bil 26 min

• Københavns Hovedbanegård til Helsingør: Off. trans. 43 min – Bil 48 min • Århus Hovedbanegård til Knebel Vig: • Århus Hovedbanegård til Juel Sø:

Off. trans. 71 min – Bil 48 min

Off. trans 34 min – Bil 40 min

Sportsfiskeren | 1 | 2016 29

Cykel det sidste stykke Det er ikke altid, at du kan komme direkte ned til bredden af dit ønskede fiskevand med offentlig transport. Derfor kan en cykel være din bedste ven, når du gerne vil lidt længere væk fra civilisationen. Langt de f leste bus- og togselskaber tillader, at du tager din cykel med på rejsen. Tilladelsen kan du få, hvis du køber en ekstra cykelbillet, hvilket ikke er specielt dyrt. Vær dog opmærksom på, hvis du skifter mellem tog og bus, at du oftest skal have en ny billet, når du skifter transportmiddel. Rejsekortet er godt at have i dette tilfælde, da du kan tjekke cyklen ind på rejsekortautomaten eller hos buschaufføren. Minimal planlægning Det er faktisk helt vildt nemt at planlægge en fisketur med offentlig transport, da computersystemer gør det nemt for dig at finde den optimale rejse. På www.rejseplanen.dk kan du nemt finde ruter ud til mange gode fiskevande. Under den rubrik, som hedder “Find ankomsteller afrejsested på kort”, kan du gå ind på et grafisk kort og finde det bus- eller togstoppested, som ligger tættest på den fiskeplads, hvor du gerne vil fiske på. Her kan du vælge, hvor din rejse starter og slutter.

Indtast dato for rejsen, ønsket tidspunkt og klik derefter på ”Find din rejse”. Nu er du allerede godt på vej på fisketur. Du kan gøre det samme på mobilen. App’en hedder Rejseplanen og findes i App Store og Google Play butikken. Her findes de samme funktioner, som også findes på deres hjemmeside. Du kan ovenikøbet følge din rejse live på deres app, så du kan følge med i, om toget eller bussen er forsinket eller kører efter planen. Planlagt pakning Det helt optimale er selvfølgelig at have en bil, som du kan smide waders og dynger af fiskegrej ind i, så du har det hele med dig. Men ved du, hvor du vil fiske, kan en lille taske være rigeligt til en hel dags fiskeri. Fisker du på kysten med bare en enkelt metode, spin eller f lue, er én stang rigeligt, og en lille kompakt æske med f luer eller blink vil oftest kunne dække dine behov og kan nemt være i din vadejakke. Ud over det skal der selvfølgelig også kunne være plads til kroppens brændstof, som for mit eget vedkommende oftest består af leverpostejsmadder, vand og et lille stykke chokolade til at holde gejsten oppe på de kolde eller lange dage.

»Det er faktisk helt vildt nemt at planlægge en fisketur med offentlig transport, da computersystemer gør det nemt for dig at finde den optimale rejse«

Sportsfiskeren | 1 | 2016

God stil Der findes ingen skrevne regler om, at du ikke må have waders eller fiskegrej med i toget. Indtil videre har jeg ikke oplevet at blive afvist på grund af mit noget anderledes udseende som kampklar lystfisker. God stil kommer man langt med, og rejser du med dine waders på, så sørg for at de er rene og helst tørre, inden du sætter dig til rette i de bløde sæder. Er dine waders våde, så rul dem ned, inden du sætter dig. Er du

medefisker og har rygsækken fyldt til bristepunktet med forfoder eller døde skaller, så sørg for at pakke dem godt ind, så de hverken drypper eller lugter unødigt. Har du haft held i sprøjten, så husk en drypsikker pose til din fangst. Det er selvfølgeligt svært ikke at dele sin begejstring for sin fangst med andre passagerer, men det er ikke sikkert, 80-årige Frida bliver glad for fiskeslim på kjolen på vej til konfirmation hos barnebarnet. ▪

Ingen bil er ikke ensbetydende med ingen havørred.

Morgenfrisk. Efter en god lur i toget er det ingen sag at være på hugget.

Rejseplanen.dk er et glimrende værktøj for lystfiskeren uden bil.

2016 | 1 | Sportsfiskeren 31

FAVORITFLUEN – GBG SPECIAL

Sportsfiskeren | 7 | 2015

De svenske kystfiskere kigger ofte mod danske kystfluefiskere for at hente inspiration til deres havørredfluer. Men svenske kystørreder er ikke stort anderledes end danske og fødeemnerne er nærmest de samme. Mon ikke vi kan lære lidt ved at se nærmere på svenske fluer? Af Frederik Lorentzen

Jeg har det seneste års tid fisket med en tidligere Göteborgfisker ved navn Joel Alter. Den gode Joel er f lyttet til Danmark, og det er skræmmende, hvor ofte han fanger f lere havørreder end jeg gør. Der kan være mange faktorer i spil, men da vores fiskeri primært har været på min hjemmebane, må f luevalget nødvendigvis være en af dem. Ikke at jeg vil tale mine egne f luer ned, for det kan givetvis også hænge sammen med, at Joel er en klassisk fiskemaskine. En af de slags f luefiskere, der står i vandet, fra man ankommer til pladsen, til turen går hjem igen. Det er altid den slags fiskere, der fanger mest – altså den type der har f luen i vandet. Men på dage, hvor ørrederne har været aktive i overf laden, så selv jeg har været holdt til ilden, er det alligevel lykkedes ham at fange en enkelt eller to mere end mig. Lokal variant Da vi begyndte at fiske sammen, drillede jeg Joel med, at han nok ikke skulle forvente, at hans f luer fra Göteborg fungerede her. Den påstand er for længst modbevist, og jeg har også et par af Joels modeller siddende i min f lueboks. Selvom Joels f luer ikke ligefrem er kunstværker, har de alligevel kvaliteter, som jeg sætter stor pris på. Tag nu hans Gbg Special. Den imiterer alt og intet, den er levende i vandet, og så er

f luen både hurtig og nem at binde. Den er en variation af en f lue ved navn Frankie Special, som originalt er bundet af Frank Hjortberg, en erfaren kystfisker fra Göteborgområdet. Joels variant ligner til dels en anden variant af Frankie Special, en f lue kaldet Tellis Mallard Xpress. Joel har dog vendt hacklerne på sin f lue, og tealfjeren er bundet op mod dubbingen, så fibrene stritter ud til alle sider. På den måde giver fjeren god fylde i vandet, i stedet for at lægge sig langs kroppen. Kroppen er af dubbet sæluld, som er redt grundigt ud. Derved medvirker kroppen til at holde hackelfibrene lidt på afstand. Joel pointerer vigtigheden af, at folde fibrene ned langs hackelstammen. Således kan fibrene føres i samme retning, når fjeren tørnes om krogen. Fisketips Joel Alter fisker ofte Gbg Special i lange og langsomme træk, med gode pauser imellem. Pausen gør, at hackelfibrene rejser sig, og f luen virker pludselig meget levende i vandet – og det er ofte her, havørreden slår til. Joel binder også gerne en sort variant med rød krop til sommernætterne. I det hele taget har Joel testet Gbg Special i temmelig mange farvekombinationer, men denne lyserøde er og bliver den, han har fanget f lest havørreder på. Men at lyserødt er godt, ved enhver dansk kystf luefisker jo allerede.

Se bindebeskrivelse og step by step på side 34

2015 | 7 | Sportsfiskeren

GBG Special MATERIALER Krog: Owner Kappa SW-1 str. 4 Hackle: Tealfjer i farven Shell Pink (UV) – for og bag Krop: Sældubbing i natur farve Hugpunkt: Orange UV-dub

3: Kroppen dubbes løst frem mod krogøjet, og afsluttes så der er plads til et hackle. 4: Kroppen børstes grundigt ud med velcro, eller en gammel tandbørste, så den får god fylde.

BINDEBESKRIVELSE 1. Tråden fæstnes og tørnes så den hænger over modhagen. Den orange UV-dubbing bindes ind som en lille kugle og hacklet bindes ind så fibrene buer væk fra krogen.

Sportsfiskeren | 1 | 2016

2: Tørn hacklet uden at sno det. Tråden tørnes så hacklet presses ud til siderne.

5: Et lidt længere hackle bindes ind og tørnes som det første hackle. 6: Byg et lille hoved af bindetråd. Afslut og laker hovedet 2-3 gange.

Sportsfiskeren | 1 | 2016 35

AKTIVITETER 2016 Vi oplever en støt stigende interesse for vores kurser. Derfor opfordrer vi til at være ude i god tid med tilmeldingerne til kursusåret 2016. Først til mølle – bestil dit kursus på www.dsfshop.dk

Sportsfiskeren | 1 | 2016

FISKEKURSER 24. januar: Fluebindingskursus – Fluer der fanger – Sportsfiskeriets Hus – Vingsted 20. februar: Fluefiskeri efter gedder – Bjerringbro 21. februar: Kystfluebindingskursus – Sportsfiskeriets Hus – Vingsted 6. marts: Guidet kysttur – Djursland – FÅ PLADSER 13. marts: Geddefiskeri fra båd – Skanderborg Påsken uge 12: Fiske 4 – 2 – Skringstrup 5. maj: Ørredskolen – Lejrskole – Tåsinge 11. juni: Rimtefiskeri med fluestang – Ulstrup 27. juni: Laksekursus – Gaula – Norge – FÅ PLADSER 16. juli: Laksefiskeri i Storåen 16. juli: Søfiskeri efter aborre – Karlsgårdefiskeri 4. september: Laksefiskeri med flue ved Skjern Å 10. september: Weekendtur for kvinder til Mariager Fjord 17. september: Børnefisketur – Gunderup Fiskesø 2. oktober: Kystfluefiskeri på Langeland FLUEFISKERNE 2. – 3. april: DM i Fluebinding – Odense Congres Center Uge 42: Junior Leder Kursus 22. oktober: Kystfluefiskeri i Isefjorden TBA: DM i Fluekast – Yderligere oplysninger følger

Tilmeld dig allerede nu på www.dsfshop.dk

MED SÆRLIG INTERESSE FOR NYE MEDLEMMER 28. februar: Guidet kysttur til Djursland 16. marts: Guidet kysttur til Vejle Fjord 1 20. marts: Guidet kysttur til Langeland 16. april: Guidet kysttur til Mariager Fjord 16. april: Guidet kysttur til Vejle Fjord 2 8. maj: Guidet kysttur til Roskilde Fjord 9. oktober: Guidet kysttur på Sjælland

KOMMENDE KURSER Guidet tur til Årø Geddefluebinding Fiskemissionen

Du kan se dem på www.dsfshop.dk så snart de er klar

MEDEFISKERNE 13.-14. september: Senior DM – Næstved

Se flere medestævner på www.medesiden.dk Mere medefiskeri www.facebook.com/medefiskerne HAVFISKERNE 21. maj: Kredsmesterskab Vestsjælland, Roskilde, Frederiksborg og KBH – Helsingør 21. maj: Kredsmesterskab Jylland og Fyn – Middelfart Havn 22. maj: Kredsmesterskab Storstrøm – Korsør Havn 13. august: DM i havfiskeri – Helsingør havn

SURFCASTERNE 10. april: 1. Grand Prix (Kastekonkurrence) – Sjælland 29. april-1. maj: Kastelandskamp Tyskland – Danmark – Givskud 28. august: 2. Grand Prix (Kastekonkurrence) – Aarhus 23-25. september: D M i surfcasting – Vest for Storebælt

FISKEPLEJEKURSER 9. april: Genopfriskningskursus i elektrofiskeri – Silkeborg 20.-22. maj: Kursus i vandløbsrestaurering – del 1 – Vejle 16.-18. september: Kursus i vandløbsrestaurering – del – Vejle 29.-30. oktober: Kursus i elektrofiskeri – Gram

HUSK OGSÅ! 15. maj: Lystfiskeriets Dag

www.sportsfiskeren.dk/lystfiskerietsdag

Sportsfiskeren | 1 | 2016 37

SPORTSFISKERNYT

3 1

5 2

1. VANDTÆT FLEECE

3. AHREX KROGE

Denne lækre fleece fra Prologic kan lidt mere end de fleste fleece. Prologic Commander Fleece er nemlig vandtæt. Prologic Commander Fleece har under den isolerende overflade en TPU-membran, som er 100 % vandtæt. Ud over det, er jakken lavet i blødt 330 grams fleece materiale, som har en god isolerende effekt. Hætten er justerbar og på brystet finder du en lille lomme til det mest nødvendige. Ærmerne slutter tæt til dine håndled, så kold luft ikke slipper op gennem jakken. Pris: 699,www.svendsen-sport.dk

Et gæng helt nye kemisk skærpede fluekroge fra brandet Ahrex har set dagens lys. I første omgang er der tale om en serie kroge til kystfluer, heri blandt den viste model NS150 Curved Shrimp, som fås i størrelse 4-10. Krogen er udviklet i samarbejdet med Claus Eriksen, der i sin tid stod bag den populære havørredflue Pattegrisen. Ahrex Nordic Salt serien indeholder i alt fem forskellige kroge, og der er 18 styk i hver pakke. Pris: 59,www.flyco.dk

2. MICRO DIAMETER Norske Arctic Silver, dem med Free-flex stængerne, står bag en ny serie flueliner. Navnet siger det som det er – Micro Diameter, altså tynde flueliner. Tyndere end normalt i hvert tilfælde. Fordelen er, at en tyndere line skærer bedre gennem luften og giver dermed bedre stabilitet og landing på vandet. Af samme grund er de første liner i Micro Diameter serien flydende modeller, som fås fra klasse 5-8. De nye Arctic Silver liner har en lumsk neutral grå klump og leveres i en ganske smart (flue)æske. Pris: cirka 569,www.arcticsilvershop.com

Sportsfiskeren | 1 | 2016

5. EL TORO Abu Garcia Revo Toro hjulet er designet til at kunne modstå hårde forhold i både fersk- og saltvand. Hjulet er udstyret med fire rustfrie HPCR kuglelejer og et rulleleje, som holder til utallige fisketure i saltvand og giver en både blød og ensartet indspinning. Bremsen kaldes for Power Stack Carbon Matrix Drag System – et bremsesystem, som kan holde til et stort pres, men stadig bibeholde en blød og præcis bremseevne. Pris: 3.199,www.abugarcia.dk

4. BEHAGELIGT BÆLTE

6. REALISTISK REJE

En hel dag på kysten kan være hård, hvis vadebæltet gnaver eller ikke sidder som det skal. Linekurv.dk har lavet et elastisk bælte i neopren, som er mere tætsiddende og behageligt end et nylonbælte. Bæltet er 5 centimeter bredt, 120 centimeter langt og 3 millimeter tykt. Vadebæltet passer til de fleste linekurve på markedet. Ønsker du at købe et bælte, som er længere eller kortere, vil Linekurv.dk fremstille det efter dine specifikke ønsker. Pris: 129,www.linekurv.dk

Denne rejeimitation er lavet efter en rigtig reje. Ved hjælp af 3D-scanning har Savage Gear skabt en præcis kopi af en reje. Hybrid Shrimp har en plastikkrop og gummiben. Dette giver rejen langtkastende egenskaber forenet med de realistiske gummibens bevægelser. Når Hybrid Shrimp spinnes ind søger den direkte mod overfladen, og tilføjer du små nyk med stangtopppen, laver rejer små pop og vandkaskader på overfladen. Pris: 99,www.savage-gear.com

SPORTSFISKERNYT

7 11 8

12 10

7. SUVERÄN SPIN

9. BOUNTY HUNTER

11. OKUMA SLX

Ja, suveræn er navnet på denne nye spinnestang fra ABU. Navnet giver noget at lave op til, men stangen er også monteret med eksklusive løsdele. Fuji SiC øjer, som er lette og meget modstandsdygtige over for korrosion, en hjulholder fra Fuji og selve klingen er lavet i 30-ton kulfiber. Resultatet er en let, hurtig og stærk stang, som passer godt til kystfiskeri eller lakse- og havørredfiskeri i åen. Pris: 2.499,www.abugarcia.dk

Hvad der ligner en normal stor rejsetaske, er i virkeligheden en meget funktionel taske målrettet sportsfiskeren på vej på eventyr. Simms 100 Roller er lavet i slidstærke materialer og inde i tasken findes et specialfremstillet rum til stangrør. Med tasken medfølger en vandtæt pose til dit våde udstyr. Simms Bounty Hunter fås både som duffel og en mindre carry-on roller model, mens denne 100 roller er den største model. Pris: 3.299,www.flyfisheurope.com

Denne kraftige Okuma SLX multimølle er lavet til store fisk. Spolen er støbt i aluminium for at holde vægten nede, og den korroderer samtidig ikke, når den bliver udsat for saltvand. Okuma SLX har mellem fire og fem kuglelejer, afhængigt af hvilken størrelse du vælger. Hjulets gear er selvfølgelig lavet i rustfrit stål. De kraftigste af SLX-hjulene kan levere op til 20 kilos bremsetryk. Pris: 1.499,www.svendsen-sport.dk

10. JETSETTER JAKKEN

Disse woblere fra Monarch Lures er blandt Serbiens allerbedste og smukkeste. TNT The Great er håndlavede glidere, lavet med kærlighed og entusiasme for æstetik og funktionalitet. Woblerne har en flot og gennemført finish, som også gør, at agnen holder til mange geddetænder. TNT The Great fås i to udgaver – en flydende og en synkende. Den flydende vejer 50g og den synkende 60g. Længden er 120 millimeter. Pris: 199,www.köder.dk

8. JUSTERBAR JERKSTER Denne nyhed fra Savage Gear er et spændende supplement til deres i forvejen stærke sortiment. 3D Roach JERKster kan både fiskes som jerkbait eller spinnes jævnt ind, hvorved agnen vil få en levende s-kurve gang. Det innovative ved JERKster er, at du kan skifte raslekuglerne ud efter behov. I ryggen finder du et hul, lukket med en gummiknop. Den kan du fjerne og skifte kuglerne ud med glas- eller metalkugler – og du kan jo selv bestemme hvor mange. Pris: 99,www.savage-gear.com

Sportsfiskeri skal ikke nødvendigvis være mode, og denne smarte jakke udstråler vel egentlig mere canadisk skovhugger end catwalk. Eller er det i virkeligheden skovhuggerne som er blevet moderne? Vene jakken har alle de egenskaber, som Vision jakker normalt byder på. Den er selvfølgelig vandtæt, har en kvalitets YKK-lynlås, to store sidelommer med fleecelining, to brystlommer til diverse fiskegrej, justerbar hætte og meget mere. Pris: 2.399,www.visionflyfishing.com

12. DYNAMIT TIL GEDDER

Sportsfiskeren | 1 | 2016 39

MÆND DER ELSKER

ABORRER Aborren er en af de mest udbredte fisk herhjemme og figurerer på Danmarks Sportfiskerforbunds liste over de fem vigtigste fiskearter for udvikling af lystfiskeriet i Danmark. Sportsfiskeren har sat en gruppe aborreentusiaster i stævne for at få deres bedste forårstips og en forklaring på, hvorfor de holder så meget af netop aborren. Af Peter Lyngby // pl@sportsfiskeren.dk

Der findes kun få danske sportsfiskere, som ikke har stiftet bekendtskab med aborren. Ofte er den humørfyldte, stribede rovfisk en af de første arter, nye lystfiskere får på krogen, og aborren er udbredt i både søer, åer og i brakvand. For nogle sportsfiskere udvikler mødet med aborren sig til et lidenskabeligt kærlighedsforhold. Vi har taget en snak med fem af dem, der er særligt hårdt ramt – for at få deres bud på, hvorfor aborren bliver ved med at fascinere, og hvorfor den i deres optik er så vigtig for vores lystfiskeri. De fem engagerede sportsfiskere kan tilsammen mønstre et helt livs aborreerfaringer – erfaringer, som de gerne deler med andre. Ikke mindst deler de rundhåndet ud af forårstips til det aktuelle aborrefiskeri frem mod gydningen. Vi har talt med: • Jørgen Skårup, Aborre.dk (info om biologi og en del fisketekniske artikler) • Elias Narvelo, produktudvikler og markedsføring for Westin • Gordon P. Henriksen, projektleder for Fishing Zealand • Henrik Larsen, predatorekspert og blogger hos Pure Fishing • Thomas Weiergang, illustrator og skribent på Sportsfiskeren

HVORFOR ER ABORREN EN AF VORES VIGTIGSTE SPORTSFISK? THOMAS WEIERGANG: – Da jeg var knægt var aborren den første rovfisk, jeg fangede. Jeg skal spare jer for detaljerne, men jeg tror, de fleste drømmer sig tilbage til dengang, hvor enhver junior kunne cykle ned til den lokale sø eller mose og fange en røvfuld aborrer. Sådan er det bare ikke mere. I Silkeborgsøerne, hvor jeg ofte fiskede aborre, er en god

JØ RG EN SK ÅR UP Sportsfiskeren | 1 | 2016

EL IAS NA RV ELO

dag på bankerne for længst fortid. Hvor er de blevet af? Vi mangler deres kulturværdi og underholdningsværdi for kommende lystfiskere. Vi ved jo godt, hvad der er sket – piratfiskeri og uhensigtsmæssig rovdrift på en fiskeart, som definerede os som lystfiskere. Lad os kæmpe sammen for, at den første fisk, vores børn fanger, er en aborre. ELIAS NARVELO: – Ligesom alle andre fisk, der findes naturligt i vores vande, spiller aborren en vigtig rolle i økosystemet. Aborren æder mindre fisk og dyr, og den udgør selv føden for endnu større prædatorer. Alle kender til aborren, og den findes spredt ud over hele Danmark. Du kan fange aborre på alle metoder, og den er tilgængelig både fra land og fra båd – kort sagt en fisk for alle. Både for nybegynderen og den professionelle. HENRIK LARSEN: – Aborren findes rigt udbredt i mange søer og åer over det ganske land. Med en levevis, der ofte er ganske brednær, kan aborren fanges uden de helt store krav til hverken grej eller kastelængde, hvilket forståeligt nok har en stærk appel til lystfiskeren. Aborrerne kan overlistes på en bred variation af agn og fisketeknikker, hvorfor arten både har tilhængere blandt mede-, flue- og spinnefiskere. Endeligt har aborrerne ikke nogen deciderede off-seasons, og den kan fanges både fra isen om vinteren og på lavt vand en varm sommeraften. JØRGEN SKÅRUP: – Aborren er typisk den første rovfisk, som vi lystfiskere stifter bekendtskab med. Intet er så fornøjeligt, som at lig-

GORDO N P. HENRIK SEN

HE NR IK LA RS EN

THOMA S WEIERG ANG

»Du kan fange aborre på alle metoder, og den er tilgængelig både fra land og fra båd – kort sagt en fisk for alle«

Gordon P. Henriksen har elsket aborren siden barnsben.

Foto: Krzysztof Odziomek/shutterstock.com

2016 | 1 | Sportsfiskeren 41

ge en varm sommerdag på en bro og kigge på aborrerne i det klare vand. Hvem har ikke forsøgt at lokke en aborre til hug med en lille, livlig orm på krogen? Aborren er desuden den vigtigste rovfisk i søerne, hvor den i høj grad er med til at opretholde en naturlige balance. Aborren er en langsomt voksende fisk, der kan være 10 år om at nå en størrelse på 500 gr. For at bevare de store individer, som har den største gydemæssige værdi, vil jeg gerne opfordre til genudsætning af aborrer over 700 g. I vande som St. Vejle Å ser vi værdien af at have en politik om genudsætning, for det er desværre ikke svært at opfiske en bestand af store aborrer i små vande. GORDON P. HENRIKSEN: – Aborren er en totalt blæret fisk med en utroligt bred appel og masser af personlighed. Med sit iltre temperament er det let at få et nært forhold til aborren. Den kan finde sig til rette i de mest undseelige vande, og den har været med til at skabe et utal af lystfiskerkarrierer. Aborren er en fantastisk attraktiv begynderfisk, men samtidigt føjer aborren konstant nye facetter til lystfiskerkarrieren. Selv de mest hardcore lystfiskere har en forkærlighed for aborren – inklusiv mig selv. Aborrebestandene i Danmark er ganske unikke. Her er masser af vande, som leverer et fiskeri af international høj klasse, men der er rigelig plads til forbedring. Og i lyset af, hvor attraktiv en fisk aborren er for både hjemlige og udenlandske lystfiskere, er den og dens hjemmevande værd at værne om. Jeg håber inderligt, at aborren kan få

Gummi er blandt de sikreste agn til aborrer.

en beskyttet særstatus som ”sportsfisk” i Danmark. Aborren fortjener, at der indføres omsætningsforbud, strengere regulering i form af fangstbegrænsninger og et påbud om genudsætning af de største eksemplarer. Aborren i Forbundets perspektiv Sammen med den fælles begejstring for aborrefiskeriet, deler de fem eksperter også alle den samme bekymring – bestandene er sårbare, og mange steder er de ikke, hvad de har været. Bekymringen deles af Danmarks Sportsfiskerforbund, og aborren er på listen over fiskearter af særlig stor betydning for lystfiskeriet og med stort socioøkonomiske potentiale. Listen fokuserer først og fremmest på gedde, aborre, sandart, laks og ørred. Det er Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse, at disse fem arter er så vigtige for udviklingen af lystfiskeriet, at de ikke skal kunne fiskes og sælges erhvervsmæssigt. Danmarks Sportsfiskerforbund har derfor foreslået, at der indføres et totalt omsætningsforbud for disse arter. Erhvervs-

»Intet er federe end at genudsætte en kilosaborre i forårets første solskin«

Elias Narvelo er til daglig produktudvikler hos danske Westin. Sportsfiskeren | 1 | 2016

fiskeriet efter disse fiskearter er af meget begrænset samfundsøkonomisk betydning, men har til gengæld store negative konsekvenser for fiskebestande, der i forvejen er sårbare. Der er samtidig behov for i endnu højere grad at sikre arternes frie vandring mellem gydepladserne og de områder, hvor de æder. Særligt bestandene af brakvandsaborre har været under pres, ligesom det er tilfældet med brakvandsgedderne. Kommunerne i Fishing Zealand, det vil især sige Vordingborg Kommune, og Guldborgsund Kommune, som begge ligger i hjertet af brakvandsrovfiskenes udbredelsesområde, har forpligtet sig til at arbejde for at genetablere velegnede miljøforhold, som gør det muligt for brakvandsfiskene at reetablere store og sunde bestande. Der er allerede gennemført flere projekter i ferskvand, og kommunerne vil også i de kommende år arbejde seriøst med henblik på at fremme brakvandsrovfiskene. Men tilbage til panelet.

HVORFOR HOLDER I SPECIELT AF ABORREN? ELIAS NARVELO: – Først og fremmest er aborren en utrolig smuk fisk med de gulgrønne sider, rødorange finner og sorte kanter. Fiskemæssigt elsker jeg det delikate fiskeri med spinkle og hurtige stænger, monteret med lette jigs eller woblere. Jeg er vild med følelsen af aborrens kontante hug og korte, hidsige udløb. GORDON P. HENRIKSEN: – For mig er aborren synonym med den umiddelbare og nærmest barnlige begejstring, som lystfiskeri stadig vækker i mig. Aborren var en af de første fisk, jeg fiskede efter i Damhussøen i København, og jeg husker tydeligt, hvordan vi kunne spotte stimerne af aborrer. Vi iagttog dem med hjertet oppe i halsen, når de farede efter den lille, gule jig. Den dag i dag holder jeg fortsat utroligt meget af aborren. Især brakvandsaborren. Det er en hårdfør fætter – en fiskenes bulldog, som indbyder til et intenst nærkampsfiskeri. Jeg elsker dette fiskeri, hvor huggene ofte falder lige under fødderne. JØRGEN SKÅRUP: – I mine øjne er aborren den smukkeste danske fisk. Den stribede, grønne dragt med de højrøde finner får den øverst på podiet i min interne skønhedskonkurrence. Aborrens iltre temperament og lunefuldhed gør den til en værdig modstander i alle henseender. Nogle lystfiskere ringeagter aborren på grund af størrelsen, men jeg antager, at det må være fordi, de anvender for kraftigt grej. På det rette grej er aborren en stor fornøjelse, som pund for pund fighter aldeles glimrende. HENRIK LARSEN: – Fordi jeg konstant bliver udfordret på både grej og teknik for at finde den optimale løsning på dagen. Det er lidt som om, man aldrig helt knækker koden, og fiskeriet bliver derfor sjældent trivielt. Størrelsen taget i betragtning, leverer aborren en fin fight, hvilket blot gør den smukke fisk endnu mere attraktiv i mine øjne. THOMAS WEIERGANG: – Lad mig (mis)bruge Jens Ploug Hansens ord: ”Den sortstribede røver er ikke til at blive klog på”. Aborren er vægelsindet, opportunistisk og bundet til naturen. Hvis du tager på aborrefiskeri på det rette tidspunkt, kaster den smukke fisk sig over alt, hvad du serverer, men kommer du forbi på et ubelejligt tidspunkt, afviser den alt. Men at holde en aborre i næverne, er en særlig oplevelse. Se bare på dens signalrøde finner og stolte sejl – du bliver nemt forelsket i dens farver og attitude. Røverattitude.

Henrik Larsen er ivrig aborrefisker og blogger hos Pure Fishing.

Den mest underholdende metode for mig er dog kastefiskeri med små aggressive woblere på 5-10 centimeter. Spinstop er en selvfølge med denne teknik, og ofte er det i stoppet, at hugget falder. Men undervurder ikke en jævn, ubrudt indspinning – ind i mellem kan det være den helt rette medicin til aborrerne. Vælg gerne en velaf balanceret wobler, som kan ’hænge’ i vandet i spinstoppene. Ikke overraskende er jeg vild med vores egen Platypus SR og DR woblere, som vi lancerede sidste år. Til kastefiskeri fra båd vil jeg anbefale en stang på cirka 7 fod med en kastevægt på cirka 10-40 gram. GORDON P. HENRIKSEN: – Jeg fisker dem både med flue og med spin. Sidstnævnte helst med gummijigs. JØRGEN SKÅRUP: – Intet slår den ægte vare, og jeg fisker gerne med små agnfisk og rejer. Især når aborrerne bare svømmer rundt og surmuler med munden lukket. Ellers fisker jeg bredt med et utal af teknikker og metoder: Jig, fluer, wobler, spinner, popper – alt! HENRIK LARSEN: – Jeg holder meget af det klassiske fiskeri med jigs i både sø og å. Alligevel må jeg indrømme, at jeg er blevet dybt inspiJørgen Skårup, Aborre.dk, med en af hans utallige store aborrer.

HVAD ER JERES FAVORITMETODER TIL ABORRE? ELIAS NARVELO: – For mig er den mest effektive metode helt klart det klassiske jigfiskeri, med jigs på 9-12 centimeter, monteret med lette jighoveder på 5-10 gram. Jeg bruger typisk en 8 fods stang med et størrelse 2000 eller 2500 fastspolehjul. Jeg vælger helst en hurtig stang med god rygrad og en lidt blød top. Kastevægten bør være a la 7-28 gram. Med dette grej kan jeg hurtigt dække en masse vand, og for mig er det et spændende og aktivt fiskeri. Sportsfiskeren | 1 | 2016 43

Duftstoffer kan være det afgørende element på de dage, hvor aborrerne ellers virker træge og uinteresserede.

Thomas Weiergang savner det gode aborrefiskeri på Silkeborgsøerne.

reret af finessefiskeriet, hvor selv ganske små agn kan præsenteres effektivt på en naturlig og livagtig måde. Finessefiskeriet dækker over en bred pallette af agn og teknikker, blandt andet metoder som Texas-, Carolina-, Jika- og Nekorigs. Finessefiskeri i den brede forstand og dropshotfiskeri i særdeleshed er derfor rykket højt op på skalaen hos mig. THOMAS WEIERGANG: – Må jeg vælge to? Gummi. Helt klart. Jeg ved godt, at svaret dækker over mange metoder, men det er faktisk det, jeg finder så fascinerende. Jeg elsker at finlire med en vrikkende orm eller vimsende shad. Dropshot med en lille løje-lignende softbait er suverænt til finlir, når fiskene er mugne. En lille Relax jig i farven ”motoroil” er verdens bedste aborrejig, når de er i hugget. Men et lille gennemløbsflåd med en løje eller en orm er bare basal tilfredsstillelse. Det bringer mig helt tilbage til den første rovfisk, jeg som dreng fangede i Lyså med min far.

JERES BEDSTE FORÅRSTIPS TIL ABORRE FISKERIET NU OG HER? GORDON P. HENRIKSEN: – Til fluefiskeri efter aborrer kan jeg anbefale fluen Clouser Minnow, min yndlingsflue. Den er nem at binde, og den er lynende effektiv. Fluen har en lokkende og jiggende gang i vandet, som aborrerne ikke kan stå for. Jeg bruger den ofte i brune og hvide varianter. Når jeg fisker med gummiagn, og aborrerne er lidt træge, udsætter jeg dem gerne for lidt aromaterapi i form af regulære duftagn, eller jigs med lidt GULP Alive duftspray på. Aborren har en yderst veludviklet lugtesans, og ofte kan lidt duftstof være akkurat det, som udløser hugget. HENRIK LARSEN: – Som udgangspunkt gælder det om, at din affiskning af pladserne tager højde for at præsentere både forskellige bevægelsesmønstre, form og størrelser på agnen. Aborrerne kan være utroligt selektive i deres adfærd, så det nytter altså ikke noget, at du står og vifter med en 12 centimeter lang gul jig, hvis fiskene kun er indstillet på at æde små sandkutlinger eller rejer. Særligt under forårsfiskeriet er det helt fundamentalt, at du husker at holde pauser i indtagningen af din agn. Typisk er det lige dér i pauserne, mellem stangtoppens livgivende bevægelser, at hugget falder. Vær opmærksom, så du kan følge op med et koncentreret modhug.

hård bund, bestående af sten og rødder. Visse dage kan det virkeligt være svært fiskeri, så mit bedste tip er at starte med at gennemsøge området med jig eller wobler. Hvis det ikke giver pote, så prøv at skifte til dropshot og fisk langsommere. Især på de hotspots, hvor du måske har fundet aborren på tidligere ture. Variér agnens tempo, indtil du finder dagens melodi. Vær i det hele taget ikke bange for at prøve dig frem. Aborren er lunefuld, og nogle gange er det kun en præcis størrelse, form og farvekombination, de vil have. Får du succes med forårsfiskeriet, bør du håndtere de store rognfyldte hunner yderst skånsomt, det er jo deres afkom, vi skal fiske efter i fremtiden. JØRGEN SKÅRUP: – Du skal fiske langsomt. Agnen skal befinde sig så lang tid som muligt i ”strikezone” for at pirre aborren til hug. Det kolde vand gør, at fiskene ikke er villige til at bevæge sig langt omkring. Hvis jeg ikke har agnfisk, fisker jeg gerne med minijigs. Pink eller hvid er mine foretrukne farver i forårsmånederne. Det er en gylden regel, at jo koldere vandet er – jo mere beherskede skal dine bevægelser være. Kun små bevægelser. Alt andet skræmmer mere, end det gavner. Find det lette grej frem og fisk gerne med fletline, så kan du bedre mærke det lille nøk, der indiker, at en aborre står med din agn i munden. Intet er federe end at genudsætte en kilosaborre i forårets første solskin. THOMAS WEIERGANG: – Aborrer skal trykudligne via en lille kirtel, hver gang lufttrykket skifter. Det tager et par dage, før de igen er klar til angreb, hvis vejret skifter fra højtryk til lavtryk eller omvendt. Stabilt tryk. Det er, hvad du skal gå efter. Og gå efter lunt vejr med et stabilt tryk – så er der gang i aborrerne. Er fiskene træge, så fisk langsomt, småt og naturligt. Er der gang i dem, så gå op i størrelse på agnen og fisk mere aggressivt med for eksempel shadjigs. Mit allerbedste tip er nok at passe rigtigt godt på de aborrer, du fanger i foråret. De skal i gang med at lave nye aborrer. Det er OK med mig, hvis du nakker en aborre eller to, hvis vandet kan bære det. Men sæt dig ind i biologien i de vande, som du fisker i. ▪

En simpel Clouser Minnow flue kan være effektiv – Gordons favorit er en brun og hvid udgave.

ELIAS NARVELO: – I foråret opsøger jeg gerne aborren i åmundinger, bagvande eller på skrænter med 2-4 meters dybde. Helst med Sportsfiskeren | 1 | 2016

Danmarks Sportsfiskerforbund har stillet følgende forslag til ophjælpning af aborrebestandene i brakvand. Fiskeriet efter brakvandsrovfiskene bør forvaltes på en måde, der gør det muligt for bestandene at reetablere sig på et niveau, hvor der kan dyrkes et interessant og bæredygtigt fiskeri med stang og snøre. Forslagene bør implementeres i den generelle forvaltning af brakvandsrovfiskene over hele landet:

• Der indføres et såkaldt fangstvindue for brakvandsaborren på 24–30 cm, hvor fisk i dette størrelsesinterval må hjemtages. • Der indføres en daglig fangstbegrænsning på hjemtagning af max. 5 brakvandsaborrer, der skal gælde alle former for rekreativt fiskeri. • Der skal indføres fredningstid for brakvandsaborren i både salt-og ferskvand, som skal gælde i perioden 1. marts til 30. april, hvor arten gyder. (Der er i dag ikke en fredningstid for aborren i brakvand). • Der skal indføres omsætningsforbud for aborre, dog med mulighed for dispensation for erhvervs-og bierhvervsfiskere, der kan dokumentere fangst i perioden 2011-2014. • Det erhvervsmæssige fiskeri udfases helt over en femårig periode.

NY HE D

Foto: Kletr/shutterstock.com

HJÆLP TIL BRAKVANDSABORRERNE

TIL ALLE LYSTFISKERE TIL ALLE FORMÅL Vi præsenterer den nye Hook serie, som kombinerer de velkendte funktioner i Lowrance ekkolod og kortplotter, alt sammen til en god pris. CHIRP - Leverer både CHIRP- og bredbåndsekkolodsfrekvenser fra den medføgende transducer, så du kan se flere fisk DOWNSCAN IMAGING™ (DSI) - Leverer let forståelige og fotolignende visninger af bunden GPS - Meget nøjagtige positioner med den indbyggede GPS-antenne

www.lowrance.dk

Sportsfiskeren | 1 | 2016 45 LOW0212 Hook HP Ad DA (for Add Sportsfiskeren) with Palby 02-16.indd 1 10/02/16 08.52

NORDJYLLAND

Lokalredaktør Mark Højfeldt // tlf. 6165 9459 // mh@sportsfiskeren.dk

Fluejigs til grønlænder Jigs kan noget, som andre agn ikke formår at gøre ligeså effektivt. De kan fiske, hvor fiskene er det meste af tiden – nemlig på bunden. En jig er en enkelt krog støbt med et tungt rundt hoved. Det er velkendt, at jigs er gode til rovfisk som aborrer og gedder, men de har også vist sig anvendelige til havørredfiskeriet. I stedet for at bruge en jig med gummikrop er flere begyndt at binde fluemateriale på kroppen. Det er både om efteråret, men især om vinteren til grønlændere, som står dybt i åens render og sving, den dansende jig er til-

trækkende for de blanke havørreder. Alle kan fiske med jig, og det kræver ikke en masse teknik. Fluejiggen kastes nedstrøms, og man venter til den rammer bunden. Indtagningen sker med små nøk med spinnestangen, så jiggen hopper op og ned på bunden mens der spinnes ind på hjulet. Til grønlænderfiskeriet anbefales det at bruge stærke farver som orange og gul. En af de største havørreder, der blev fanget på jig i de nordjyske vandløb, var en havørred på 8,4 kg. Som en berømt lystfisker engang sagde: »Fisk hvor fiskene er«. Det er som regel tættest ved bunden.

Tatovering og stor torsk Året startede med en stor grum fisk tatoveret på armen og få dage efter blev det til virkelighed med stor torsk i Skagerrak. Danni Bøgedal Jensen fra »WupWup Production« sejlede ud med M/S Sea Hawk den 16. januar fra Hirtshals Havn. De sejlede ud mod Det Gule Rev men nåede aldrig helt derud, før de store torsk stod i kø ved et skibsvrag. Det blev til flere gode mellemtorsk og en ny personlig rekordtorsk på hele 11 kg. Torskene blev fanget på ophænger, gummidyr og tunge pirke på 400-600 g.

Blank storørred til Å-premiere

Fiske- og rognjægere Der er rift om ørrederne i år. Denne lokalredaktør har flere steder observeret skarver ved Lindenborg Å på premieren og har indberettet det på www.skarvinfo.dk samt lystfiskerforeningens hjemmeside. Det er både jagende skarver og en flok på ca 10 fugle siddende i et træ ved åen. Mikkel Dyekjær fra websiden www.skarvinfo.dk opfordrer fortsat til at melde observationer af skarver. Det sker efter drøftelse med de involverede eksperter på området, som mener, at der stadig er behov for dokumentation af skarvens fouragering i vandløbene. De er kun interesserede i observationer fra vandløb samt mulige rastepladser ved ferskvand. Send observationer til denne mailadresse: skarvobservationer@gmail.com

Sportsfiskeren | 1 | 2016

Til trods for, at ørrederne i Sæby Å møder en stor spærring kort efter de svømmer ind i det ferske åvand, bliver der fanget store ørreder. Hovedparten bliver fanget nedstrøms den flere meter høje spærring ved Sæby Mølle. Christian Mørk har knækket koden og har landet to blanke skønheder på henholdsvis 66 og 80 cm. Til premieren den 16. januar landede han en havørred på 66 cm og dagen efter en imponerende havørred med en længde på hele 80 cm og en anslået vægt på 6,5-7,0 kg. Et hurtigt foto og så fik den store havørred friheden igen. Sæby Å beviser i fornem stil, hvilket fiskeri der venter, hvis den bliver sluppet fri fra sine lænker. Sæby Sportsfisker klub er i gang med at samle penge ind så Frederikhavn Kommune kan få råd til et nyt forprojekt, der skal munde ud i et løsningsforslag til at skabe passage som vandplanen foreskriver.

Opstemning i Vidkær Å skal fjernes

Største gydning i 20 år I snart 20 år har Søren Risborg, naturvejleder i Rebild Kommune fulgt havørredens gydning i bækken. Han har aldrig set så mange ørreder som i 2015. Det var især i Kovadsbækken, der løber til Lindenborg Å ved foden af Rebild bakker. I de huller hunnerne graver til æggene, står der normalt kun et ørredpar, men i år har Søren set op til seks havørreder i samme hul. Trods det kan de stadig være svære at få øje på og endnu mere, hvis det regner og rusker, som vi havde rigeligt af i de sidste par måneder af 2015.

Aalborg Kommune har planer om, at Vidkær Å skal strømme frit fra udspring til udløb. Det sker, når den sidste opstemning ved det lukkede Vidkær Dambrug bliver fjernet, hvilket er et krav i vandplanen. Det er kun ørreder, som kan passere trappen nederst i vandløbet (ca 1 km fra udløbet), og når den er væk kan f.eks. lampretter, ål og smådyr svømme op i vandløbet, siger Ole Madsen fra Vandmiljø i Aalborg Kommune til Nordjyske.dk Samtidig er det planen, at der skal etableres et ca 20 ha stort vådområde på vestsiden af Langmøllevej ved St. Ajstrup. Det kræver dog, at arbejdet med jordfordeling og aftaler først skal falde på plads, fortæller Susanne Mortensen fra Aalborg Kommune. Det er estimeret, at vådområdet kan fjerne 2,3 t kvælstof og 14 kg fosfor om året. Vidkær Å vil fremover, når ovenstående er gennemført, blive et naturligt vandløb fuld af fisk og smådyr.

Lokalredaktør Orla Bertram-Nielsen // tlf. 9864 3864 – bedst kl. 16-18 // obn@sportsfiskeren.dk

Forår ved fiskevandet Stigende temperaturer i luft og vand samt øget dagslængde giver lystfiskeren rige muligheder den kommende tid. Efter forårspremieren 1. marts er kun de vestvendte lakseåer fortsat lukket. Derfor er der fine muligheder for at jagte en sen grønlænder og måske en tidlig opgænger eller at genudsætte en slunken nedgænger. En hel del nedgængere har allerede genvundet det meste af huldet ved kystens spisekamre, men også her er der grund til at være kritisk og genudsætte slanke, slidte fisk til senere genbrug. Havørreder er nemlig i stand til at

VESTJYLLAND

gyde op til flere gange i modsætning til laks, som ofte kun gyder en enkelt gang. Gedderne trækker nu ind på det lave vand, og de er inden for rækkevidde indtil fredningen i april. Ved å og sø kan de tit nås fra land eller ved vadning, så (ponton)båd eller flydering kan som regel undværes . Ligesom ved åen kan du efter temperament vælge spin eller flue og med fordel kaste parallelt med siv og rør eller tæt på væltede træer samt affiske områder med åkander og mindre bugter og vige. Højtgående woblere og lette blink er spinnefiskerens våben, mens flashfluer og flyde-/sinktipliner er fluefiskerens foretrukne.

Lys fremtid for Varde Å-systemet Medlemmerne i foreningerne langs Varde Åsystemet har haft masser af ting at glæde sig over i løbet af vinteren. Laks og havørreder gyder lystigt på gamleog nye gydebanker i en grad, man ikke har set i mands minde, og i Varde Sportsfiskerforenings klækkeri befinder der sig avlmateriale fra godt 70 havørreder, man fangede til elektrofiskeriet i slutningen af november 2015. Laksene var også stærkt repræsenteret til elektrofiskeriet - ja faktisk er der aldrig observeret så mange laks til elekrofiskeriet i vandsystemet. I Grindsted Å observerede man over 2.500-3.000 stallinger på en strækning på omkring 12 km fra Grindsted til Eg. 4-500 af stallingerne var over eller omkring 40 cm - få endda ca 50 cm.

Grådighed blev skarvens død Erik Schou er en af hverdagens helte, som er med til at regulere de forslugne skarver ved Storå. En af de sky fugle blev mod sædvane liggende på vandet, da han kom på skudhold, så hans hund, Letti, apporterede. Erik opdagede nu, at grunden til skarvens manglende flyveevne skyldtes, at der sad en frisk 47 cm ørred i fuglens hals. Over alt i Himmerland var der i øvrigt mange meldinger om jagtende skarvflokke i stort set alle »grønlænderåerne«.

Grønlænderne ankom i februar

Massiv gydesucces I løbet af fire år er antallet af gydninger næsten fordoblet i Trend Å og kulminerede denne vinter med 518 optalte gydebanker. - Vi har haft en massiv fremgang i de mindre tilløb men også i hovedløbet, oplyser vandplejeformand Johannes Christensen takket være vort omfattende vandpleje- og overvågningsarbejde. Fra Varde Å-systemet melder Lars Ager ligeledes om masser af gydninger i Frisvad Bæk, Linding Å og Kybæk.

5.700 laks gik op i Storå Lakseopgangen slog ligesom havørrederne rekord mange steder i 2015. Ikke mindst ved Storå er det gået stærkt. Her blev bestanden vurderet til 140 laks i 2002, mens den var vokset til knap 1.400 i 2010 og sidste år estimerede DTU-Aqua, at bestanden var nået op på imponerende 5.700 opgangslaks. Fremgangen skyldes ifølge biolog ved Holstebro Kommune, Jacob Larsen, især, at der siden 2007 er skabt fri passage forbi en række dambrug ved tilløbene Råsted Lilleå og Gryde Å. I samme periode er desuden udlagt over 20.000 m2 gyde- og opvækstområder i Storå med tilløb. Til sommer fjernes yderligere en spærring ved Idom Bæk.

Det traditionsrige fiskeri efter grønlændere dyrkes med stor lidenskab ikke mindst i de små åer i Himmerland, som åbnede medio januar. Premieren fandt sted midt i en frostperiode, men både ved Trend Å og Lerkenfeldt Å var fiskeriet skuffende. De første dage blev der kun fanget enkelte grønlændere og overraskende få nedfaldsfisk trods sidste års kanonopgang. Snesmeltning først i februar fulgt af et par stive kulinger fra vest gav dog en tiltrængt vandstandsstigning, og det trak en sværm af grønlændere op i åerne. Således fluefangede Johannes og Anders (begge ved navn Christensen) en håndfuld blankfisk op til 52 cm.

Sportsfiskeren | 1 | 2016 47

ØSTJYLLAND

Lokalredaktør Laurits Flowbinner // tlf. 2825 6479 // lf@sportsfiskeren.dk

Havørredens hemmeligheder Brabrand Lystfiskerforening og Århus Lystfiskerforening inviterer til foredrag med fiskebiolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Ebert. De fleste lystfiskere, som fisker efter havørred, har sikkert oplevet, at ørrederne pludselig ikke er til at finde. Selv om ørrederne for få dage siden huggede lystigt på vores agn, er de nu som sunket i havet. I stedet for at opgive fiskeriet vil den erfarne lystfisker opsøge - og fange - dem helt specielle steder. Denne aften fortæller Kaare Manniche Ebert, hvilke farver havørreden tænder på,

hvad det er, som udløser hugget i både saltog ferskvand, og hvad havørredernes foretrukne byttedyr er. Der bliver med garanti noget at tage med hjem for både nybegynderen og den erfarne kystfisker. Vil du kende havørredens hemmeligheder, så får du nu chancen. Foredraget er gratis, og du behøver ikke være medlem af ALF eller BLF. Alle er velkomne. Så kom til en rigtig spændende aften i Brabrand Lystfiskerforenings lokaler tirsdag den. 23. februar kl. 19.00 på Det Gamle Gasværk, Byleddet 2, 8220 Brabrand.

Høring om fri passage i Giber Å Århus Kommune har igangsat en offentlig høring af forslag til løsninger ved den beskadigede dæmning i Giber Å ved Vilhelmsborg. Kommunen opfordrer alle til at komme med høringssvar, som kan kvalificere kommunens beslutning om enten at udbedre dæmningen eller fjerne den og give fri passage i det vandløb i Århus Kommune, som i dag har det største ørredpotentiale. Danmarks Sportsfiskerforbund roser kommunen for at tage initiativ til denne høring og anbefaler, at Århus Kommune genskaber det naturlige vandløb i »Vilhelmsborgslugten« ved nedlæggelse af den kunstigt anlagte Vilhelmsborg Sø. Denne naturlige løsning vil kunne femdoble åsystemets nuværende produktion af vilde, voksne havørreder fra nuværende tusind til omkring fem tusinde voksne ørreder om året. Fjernelse af søen vil både give fri faunapassage, bedre vandkvalitet, flere fisk, et mere varieret smådyrsliv samt genskabelse af en enestående vandløbsstrækning med op til 10 ‰ naturligt fald på et over tre meter bredt vandløb. I september 2015 blev dæmningen ved Vilhelmsborg Sø beskadiget i forbindelse med et kraftigt regnvejr. Der skal derfor tages stilling til, om dæmningen skal repareres og søen bevares, eller om søen skal nedlægges og Giber Å føres tilbage til et naturligt forløb. Da der har været stor interesse for, hvad Aarhus Kommune vil gøre, sender Teknik og Miljø derfor tre mulige forslag i fire ugers offentlig høring. Aarhus Kommune opfordrer dig til at komme med synspunkter og ideer.

Kolindsundpremieren 2015 »Nå det var en kold og halvtrist premiere hvad fisk angår.« sådan indleder formanden for Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn, Lars Pedersen beretningen om premieren lørdag den 16. januar 2015 og forsætter: »5 regnbueørreder, 10 nedfaldshavørreder og enkelte undermålsgrønlændere er indrapporteret. Men der er da håb om det den frost der kommer nu sender fisk op, så sidst på ugen er chancen der måske.« Der var ikke mange lystfiskere langs kanalerne på premieredagen først på eftermiddagen. Til gengæld var der godt besøg til de gule ærter i Enslev Forsamlingshus.

Gudenåsæsonen 2015

Søørreden klarer sig godt i Gudenå Da Naturstyrelsen for mere end syv år siden fjernede opstemningen ved Vilholt i Gudenåen, blev der skabt et langt stryg og bedre vandremuligheder for ørrederne. Lige siden har DTU Aqua undersøgt fiskebestanden op- og nedstrøms med hjælp fra Horsens Kommune. Vandet fra mange fine ørredvandløb løber ud i Mossø og videre til Det Midtjyske Søhøjland. Det giver mulighed for en stor bestand af vilde søørreder i søerne, hvis der bliver skabt fri fiskepassage i vandløbene. Et eksempel på den store produktion af søørredyngel er fra Gudenåen ved Vilholt, hvor syv år med mange ørreder har vist, at naturen hurtigt kom til at fungere, da en opstemning i Gudenåen blev fjernet.

Sportsfiskeren | 1 | 2016

Mere geddeyngel i Silkeborgsøerne Silkeborg Kommune har i samarbejde med Silkeborg Fiskeriforening, Naturstyrelsen og DTU Aqua startet et forsøgsprojekt op for at fremme produktion af geddeyngel i Silkeborg søerne. DTU og Silkeborg Fiskeriforening har konstateret, at der mangler geddeyngel i søerne opstrøms Silkeborg og op mod Ry. Udsatte gedder klarer sig godt men der er en meget lille selvproduktion. Derfor gennemføres et forsøg for at se, om der kan retableres nogle af de tabte gydeområder. Projektet støttes økonomisk af Silkeborg Fiskeriforening. Anlægsudgiften er meget lille.

Lars Kielsgaard, Formand for Langå Sportsfiskerforening kom med følgende udmelding omkring sæsonen 2015: Det tidlige laksefiskeri skuffede meget, og vi skulle helt hen i begyndelsen af april før den første laks blev fanget. Jeg kunne se at vores medlemmer mistede modet, da der ikke blev vejet fisk ind på nettet, blev der færre fiskere og dermed færre fisk. Det bider sig selv i halen. Det er dog lykkedes enkelte fiskere i den periode lige at gå ned og fange to laks. Efter sommeren blev fiskeriet efter laks bedre, og der blev fanget rigtig godt indtil sæsonafslutningen. Danmarks Center for Vildlaks’ elfiskeri blev også rigtig godt i følge Lars, da de kun behøvede få ture, før det nødvendige antal laks var fanget. Samtidig fangede de godt med fine havørreder til Gudenåens Ørredfond.« Havørredfiskeriet har været godt og stabilt med en god start allerede i maj og gennem resten af sæsonen. Der er fanget mange fisk; men ikke nogle af de helt store.

Lokalredaktør Lars Østergaard Jensen // tlf. 3096 9647 // loej@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Benn Lodbjerg Jensen // tlf. 7514 3016 // mobil 2426 9086 // bj@sportsfiskeren.dk

Tips til østvendte vandløb Mens man må væbne sig med tålmodighed ved de vestvendte vandløb, kan foreningsmedlemmerne med fiskeret i østvendte åer have fine dage. Koldt vejr sender ofte grønlænderne tilbage op i vandløb som Vejle Å, Rhoden Å eller Aller Å. Medlemmerne i Kolding Å har dette forår også udsigt til undslupne regnbueørreder fra Hvilested Dambrug. Efter nogen tid får regnbueørrederne rødt, fast kød og sørger for spræl og spring under udtrætningen. Vil man fiske med orm, så husk at binde lidt rødt uldgarn øverst på krogen for at vække øget opmærksomhed

SYDJYLLAND

blandt fiskene. Både for spinne- og fluefiskeriets vedkommende gælder det om at føre dagens tilbud dybt og langsomt, i hvert tilfælde så længe vandet endnu er koldt. Ved nedstrøms spinnefiskeri er små woblere – flydende eller synkende – bedre til at »grave sig ned« gennem strømmen end bladspindere. Hvis vandtemperaturen sidst på måneden kravler op til 6-8 grader, får man ofte flere tilbud, hug og fisk på tasken langs smalle vandløb ved at fiske sin wobler, spinner eller skeblinket opstrøms.

Rekordsæson ved Kolding Å Det rekord store antal af (registrerede) havørreder på 1.165 i Kolding Å fra 2015 er sikkert et resultat af det nye omløb ved Ferup Sø, der åbnede op for 40 km gydevand højere oppe i vandsystemet, fortæller Preben Kaas fra Kolding Sportsfiskerforening. Det store antal havørreder er imponerende med tanke på lange perioder med tørke og lav sommervandføring.

Prægtig overspringer på åbningsdagen Vejret var fantastisk på premieren i Kolding Å med en del fremmødte medlemmer. På grund af høj vandstand valgte de fleste at fiske med orm. Nogle mindre grønlændere kom på land først på dagen, før Jørgen Lund om eftermiddagen satte trumf på med sin havørred på 74 cm og 4,4 kg.

Fint firkløver ved Åbenrå Fjord

Gudeskøn overspringer fra Als

Kysterne ved Åbenrå Fjord fortsatte med at skænke fine torsk og sej denne vinter. Peter Krüger havde således en fin tur og fik i løbet af 45 min. to dejlige torsk på 50 cm samt to sej på 45 og 55 cm på et Elbe Torsk-blink.

Omkring et halvt hundrede medlemmer mødte op, da fire foreninger på Als indbød til fælles kystfiskekonkurrence den 16. januar. Vinderfiskeren blev en pragtfuld ørred på 4,615 kg og 71 cm fanget af Søren Sejersen. Næststørst var en mindre, men ligeså smuk fisk på 57 cm overlistet af Claus Smedemann.

Flere unge sportfiskere i Kolding I Kolding Sportsfiskerforening er det lykkedes at øge antallet af unge medlemmer mellem 10 og 25 år fra 57 stykker i 2013 til 72 i 2015. Resultatet forklares med det intense arbejde i juniorafdelingen. Foreningen har også været god til at fastholde juniorerne, når de bliver over 18 år.

1.000 laks & havørreder Sæsonen 2015 forløb rigtig godt ved Sneum Å og Kongeå. I opløbet mellem de to åer endte fangsterne af hjembragte/genudsatte laks og havørreder næsten uafgjort med 502 mod 498 til fordel for Sneum Å. I Sneum Å dominerede laksen som altid med 300 laks I Kongeå viste billedet ikke uventet det omvendte, da der her blev fanget 294 havørreder.

Sportsfiskeren | 1 | 2016 49

FYN

Lokalredaktør Bjarne Selvager Hansen // tlf. 2343 2246 // bsh@sportsfiskeren.dk

Kysterne kalder: Nu er det nu Hvis der er noget, der kan få livsmodet til at stige hos landets kystfiskere, så er det de fine forårsdage sidst i februar og først i marts. Lidt lune i luften, gerne fra syd, sydvest eller vest. Bogfinkerne pipper højere, og lærkerne slår deres triller. Enhver kystfisker ved det: Nu er det nu. Denne vinter har sandt at sige været besværlig. Ikke på grund af is, sne og kulde. Men på grund af vinden. Det har blæst, blæst og blæst. Mange kyster har været ufiskbare i længere perioder på grund af meget grumset vand. Og så kom der ingen

kulde i november-december. Kulde er godt på Fyn, for den får havørreder fra Kattegat til at trække mod syd. Alligevel er der jo ørreder derude. Indtil videre helst de blanke fisk, der af den ene eller anden grund sprang/springer en gydning over. Nedfaldsfiskene er der ikke meget sjov ved på denne årstid. Det varer flere måneder endnu, før de er »spiselige«. Og så er der jo lige det med hvor? Efter denne milde vinter er svaret enkelt: Over det hele. Enhver nogenlunde ordentlig havørredkyst kan bruges. Dog vil det stadig være nemmest i fjorde, vige og nor.

Årets fynske vandplejer Udover et gavekort og æren bestod hæderen selvfølgelig af en sten - på en fin fod med plakette. De fynske sportsfiskere i Vandpleje Fyn uddelte på repræsentantskabsmødet den »årlige skjulesten«, som den kaldes. Prisen gives til en person, der har gjort en ekstra indsats ved de fynske vandløb. I år blev modtageren Hans Dannevang fra Vissenbjerg. - Hans Dannevang er trofast mødt op hver gang vi i Vandpleje Fyn eller Grusbanden skulle have lavet gydebanker. Hans er ikke bange for at tage fat i trillebør og stengreb. Som 70-årig ved Hans Dannevang godt, hvordan man skal håndtere disse ting, lød det rosende fra Søren Knabe, formand for Vandpleje Fyn.

En rigtig fiskefamilie Familien Rhode ved Ulbølle på Sydfyn er – som familiefar, Christoffer, også selv udtrykker det – en »rigtig fiskefamilie«. Sammen med drengene Oliver på nu 12 år, Benjamin på 9 år og William på 6 år har Christoffer Rhode haft mange fine fiskeoplevelser i det sydfynske område i 2015. Og drengene stod for flotte fangster. Blandt andet: Karusse på 1,050 kg, fanget af Wlliam i en sydfynsk mose den 1. august. Karussen blev fanget ved medefiskeri med majs. Gedde på 9,8 kg og 108 cm, fanget af Benjamin i en sydfynsk sø den 15. oktober. Benjamin fangede den store gedde med død agn og flåd. Ørred på 3,1 kg og 69 cm, fanget af Oliver i en sydfynsk å den 3. maj.

Premiere i Odense 5. marts

Ønsker flere vandløbsprojekter Sportsfiskere og kommunale vandløbsfolk fra Fyn, Langeland og Ærø mødtes tidligere i februar for at diskutere, hvordan der kan blive gennemført flere vandløbs-restaureringer. Det er hverken penge eller frivillige, der mangler. Men på grund af uroen om Vandplanerne er mange ting gået lidt i stå. Vandpleje Fyn og Havørred Fyn vil gerne have sat gang i flere restaurerings-projekter. - Formålet med aftenen er at skabe personlig forbindelse mellem de kommunale vandløbsfolk og lystfiskerforeningernes vandplejefolk. Vi skal skabe kendskab til hinandens ressourcer menneskeligt, økonomisk og praktisk, og udmønte det i gennemførelse af projekter. Målet med aftenen er, at der etableres aftaler om gennemførelse af et projekt i hver kommune, forklarer Søren Knabe.

Sportsfiskeren | 1 | 2016

Siden efteråret har Odense Å og Inderfjord været lukket for al slags fiskeri. Lørdag den 5. marts åbner fiskeriet igen – ligesom de tidligere år med en stor konkurrence, i år med præmier for mere end 50.000 kr. Odense Å Sammenslutningen, der driver fiskeriet i åen, var i år tidligt ude med de særlige billet-programmer, der skal til for at man må fiske i åen på premieredagen. De kan købes i grejforretningerne Ækvator Sport og Jan og Bo, Odense. For voksne koster det 150 kroner, mens juniorer kan slippe med 50 kroner.

Stor havørred fra sydspids Vinter, store havørreder og Langelands sydspids hører sammen. Det kan svinge noget, hvornår det bedste fiskeri udfolder sig, men normalt kommer der en god periode midt på vinteren, hvor chancen for havørreder er ekstra god ved Gulstav, Dovns Klint, Kelds Nor Fyr, Dimesodde og de andre pladser dernede. Den dag i januar, hvor sneen begyndte at smelte, havde Sportsfiskeren Langeland en kysttur til de sydlangelandske pladser. Her slog Trine Næhr til med en fin fisk på 2,4 kg og 60 cm.

Lokalredaktør Rune Hylby // tlf. 5919 4340 // mobil 2536 4280 // rh@sportsfiskeren.dk

NorDvESTSJÆLLAND

Enten-eller-ørreder Den samme historie kan fortælles på flere måder. Denne eviggyldige kliché kommer fra Phillip Heyde, der skrev dette på Facebook: - 10 minutters fiskeri ved Ishuset tæt på Munkholmbroen, og jeg kunne køre hjem med denne skønhed. Men den rigtige version er en del anderledes: - Min kammerat og jeg begyndte fiskeriet kl 7.15 ved Lammefjorden. Første spot var helt dødt, så vi kørte videre til andet spot, som også viste sig også at være dødt. Vi var efterhånden godt kolde og våde, men efter en rask køretur og gåtur var vi klar ved Sø-

minestationen - men heller ingen fisk. På vej hjem skulle Munkholm lige prøves, og ved Ishuset fangede jeg en havørred på 56 cm og 1,8 kg, der huggede på egen rejeflue. Hårdt arbejde og knapt seks timers fiskeri uden ét eneste hug, der gav pote til slut. Fiskeriet efter havørreder er enten-ellerfiskeri. Det handler først og fremmest om at finde fiskene, og det er ikke kun i Isefjorden. Pointen er, at Phillip opsøgte fiskene, og ikke gav op. Gør du det samme, finder du fiskene, og så fanger du også enten-eller-ørreder. Knæk og bræk, vi ses derude.

DSF og DN spørger til oprensning Da Åmose Å/Hallebyåen blev oprenset i efteråret af Holbæk, Sorø og Kalundborg Kommune, var det et noget hårdhændet indgreb i miljøforholdene (se Sportsfiskeren, nr. 6, 2015). Åmose Å er udpeget Natura 2000-område, hvilket er sket på baggrund af habitatdirektivet, der skal beskytte ikke mindst pigsmerlingen og odderen. Det har nu fået Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening til i samarbejde at stille de tre kommuner en række spørgsmål om oprensningen og grundlaget for denne. Ifølge Kalundborg Kommune, er svarene nært forestående, og vi følger naturligvis op på sagen.

Flotte premierefisk

Svinninge Å uopklaret Den 18. december blev alle fisk i Svinninge Å udslettet. Hundredvis af gydende havørreder blev fundet livløse på bunden af åen i dagene derefter. Der blev taget prøver i åen af miljøvagt og beredskabet, men analyseresultaterne gav desværre ikke noget resultat. Det var ikke gylle, olie og heller ikke umiddelbart pesticider, som forvoldte fiskedøden. - Der er jo ikke en garanti for, at det ikke kan være et af de stoffer, som vi har testet for, da vi jo kan have været for sent ude til at kunne måle på en forureningspuls i vandløbet, oplyser Holbæk Kommune.

Tude Å: Trods en ganske kold start blev premieren i Tude Å den 16. januar en smuk affære med fiskeri fra den sneklædte bred. Det var dog ganske svært at få kontakt med fiskene, men det lykkedes dog Flemming Petersen at lande en fin overspringer på 1,5 kg, der huggede på en variant af »Frede med blodtud«. Flotteste havørred fangede John Steffensen, se billedet, med en fisk på 70,5 cm og 3,7 kg, der huggede på en mørke- og fluogrøn hackelflue. Hallebyåen: - Det var hundekoldt, -8 grader og let vind, da jeg tog hjemmefra lidt i syv den 16. januar for at deltage i premieren i Hallebyåen, fortæller Lars Høpfner fra Kalundborg Sportsfiskerforening. - Min bror Peder og jeg havde aftalt, at vi skulle starte fiskeriet kl. 8. Mod frokost skete der ikke noget, men efter en kop kaffe og så-småt-på-vej-hjemad-stemning havde jeg pludselig en følger, og få minutter senere kom dagens eneste hug fra en blank overspringer på 50 cm, slutter Lars. Tuse Å: Allerede i de første dage af den nye sæson, der begynder den 1. februar i Tuse Å, blev der fanget mange fisk. På selve premieren fangede Kennet Egheim Jensen to flotte fisk omkring 45 cm. Jan Larsen fangede fire fisk på premieren, og Lars Høpfner genudsatte en enkelt nedgænger.

Ny stor havørredkonkurrence

Isefjordsfisker, vil du hjælpe? I både 2014 og -15 er der udsat 100.000 stk. ørredsmolt i mundingen af en række af Isefjordens vandløb. For at undersøge, hvad der kommer ud af udsætningerne, har DTU Aqua indledt et samarbejde med lokale sportsfiskere, kaldet nøglefiskere. Dem er der brug for flere af, så du kan gøre en forskel ved at fange fisk. Se mere på: www.fiskepleje.dk.

Odsherred Sportsfiskerforening (OSF) er i fuld gang med at lave restaureringsprojekter i flere af de små vandløb i Odsherred. Vandløbsforbedringerne sker i samarbejde med Odsherred Kommune og Fishing Zealand. Du kan være med til at støtte den omfattende vandløbsrestaurering ved at deltage i foreningens nye kystkonkurrence, da hele overskuddet går direkte til vandløbsforbedringer, så lystfiskerne kan få endnu flere store og stærke vildfisk på kysten. Fisker du på Odsherreds kyster, er dette derfor en hjælp til selvhjælp. Konkurrencen, der har fået navnet Odsherred Open, afholdes lørdag den 16. april. Info på: www.ny.o-s-f.dk.

Sportsfiskeren | 1 | 2016 51

NorDØSTSJÆLLAND

Lokalredaktør Henning Pedersen // tlf. 5368 7316 // hp@sportsfiskeren.dk

Prøv gedderne i Tryggevælde Å Køge Sportsfiskerforening råder over noget rigtig fint geddevand, som såvel medlemmer som dagkortkøbere kan få glæde af, og ikke mindst i marts frem mod fredningen er der gode chancer for at få ramt på nogle af de helt store gedder. Fiskevandet med de mange og store gedder er Tryggevælde Å lige syd for Køge. Her er der indenfor de senere år tager gedder op til 15 kg på de nederste strækninger, som man kan købe dagkort til, men Søren Kragh Jakobsen Norin fra foreningen fortæller, at man som medlem med held kan fiske efter

gedder helt til sammenløbet med Stevns Å. Søren foretrækker selv at fiske med skaller som agnfisk. Han fisker dem ca. en meter under flåddet, og når der er strøm, følger han stille og roligt med og affisker en strækning. Andre har med held brugt fluestangen og fisket med store flashfluer efter gedderne. Dagkort til Tryggevælde Å kan købes hos Bageren i Strøby Egede, Aktiv Fritid i Køge, Hvidovre Sport og hos Sport Dres.

Havørredfangst i kirketiden Juleaftensdag tog Morten Nimgaard til Højerup Kirke på Stevns sammen med sin bror Hans og vennen Wolf. Det var dog ikke for at tage del i julegudstjenesten, for de tog i stedet trappen ned til stranden for at fiske efter havørred. Hans mistede hurtigt en ørred, og derefter skete der ikke mere i lang tid. De blev derfor enige om at skifte plads. - Jeg lige ville tage et par kast mere. I andet kast kom et tungt hug. Fisken begyndte at rulle i overfladen, efterfulgt af en tur ud af vandet samt nogle tunge udløb, fortæller Morten. Det hele varede 15 minutter, hvorefter Wolf sikkert fik nettet fisken, der blev vejet og målt til 4,9 kg og 76 cm.

Torskefangst i St. vejle Å

Fantastisk dag ved Stevns Klint Hvor tit oplever man som kystfisker at fange ti havørreder på én tur og drage hjem med fire sølvblanke ørreder på henholdsvis 4,4 kg, 3,6 kg, 3,0 kg og 2,8 kg. De fleste nok aldrig, enkelte måske en sjælden gang, men det var ikke desto mindre det, der lykkedes for Jan Svendsen, da han var på tur til Stevns torsdag den 14. januar. Han havde ferie hele ugen, og da vind- og vejrforhold torsdag var optimale, tog han afsted til den udvalgte plads under klinten. Der var hurtigt bud efter wobleren, og efter et par smuttere var der fast fisk. Alle fangster blev gjort på OLR-Wobler og OGP Bornholmerpilen »Brede«, begge i farverne rød og sort.

Sportsfiskeren | 1 | 2016

St. Vejle Å ved Ishøj er nok bedst kendt for sit fremragende aborrefiskeri, og der bliver også fanget mange havørreder, men da formanden for Ishøj Sportsfiskerklub Steen Lyngsø gæstede åen søndag den 31. januar fik han en helt usædvanlig fangst. - Jeg fangede lidt aborrer, inden jeg pludselig fik et tungt hug tæt under land. Fisken bød på en god fight, og jeg troede længe, at det var en stor havørred, men jeg blev noget overrasket, da det var en torsk. Den blev nettet, og vægten viste 3,2 kg, en ganske fin vægt for en å-torsk. Steen slår fast, at det må være en sjælden fangst, da han gennem de 25 år, han har fisket ved åen, aldrig har hørt om torsk inde i St. Vejle Å.

Det går strygende i roskilde

Dygtige juniorer scorede ænderne Juniorerne i Køge Sportsfiskerforening havde inviteret til aborrekonkurrence ved Køge Å lørdag den 12. december under overskriften »Fang en and«. Vinderne blev nemlig belønnet med en dybfrosset and. Der blev fisket med alt fra agnskaller til flue, men de fleste fisk blev fanget på spinner og jig. Der blev fanget godt med aborrer omkring det halve kilo, men også nogle større op mod et helt kilo. Resultatet af konkurrencen blev, at Benjamin Nolin vandt med en aborre på 990 g. Nummer to blev Frederik N. Jørgensen med en aborre på 720 g, mens tredjepladsen gik til Timon Asgaard med en aborre på 700 g.

70 havørreder var klar til strygning, da der var »Store strygedag« i Roskilde den 28. december. Resultatet var 13 liter æg, som nu er befrugtet og lagt i klækkebakker i det nye klækkehus ved Roskilde Golfklub. Bag successen står Foreningen til ophjælp af fiskeriet i Roskilde Fjord og Roskilde og omegns Lystfiskerklub (ROLK), og begejstringen er stor hos Uffe Clemmesen, formanden for ROLK: - For første gang er det lykkedes os at indfange 70 moderfisk ved fisketrappen, det er jo helt vildt. Fantastisk flotte fisk op til 9 kg. Det betyder, at vi har kunnet lægge ca. 13 liter æg i klækkebakkerne, lyder det fra Uffe.

Lokalredaktør Jan Andersen // tlf. 5449 4229 // ja@sportsfiskeren.dk Lokalredaktør Nikolaj Martins // tlf. 2065 8756 // nm@sportsfiskeren.dk

SYDSJÆLLAND

Gedder og sølvtøj banker på Vi er nu ifølge kalenderen igennem vinteren. Går det, som det skal, vil forårssolen langsomt varme vores fiskevande op igen. Milde vintre kan efterfølges af kolde marts-måneder, der kan udsætte det hele, men før eller siden bryder forårsfiskeriet igennem. Gedderne er ved at være indstillet på gydning, og det betyder, at de er tunge lige nu. Chancen for at få en personlig rekord er derfor stor, men vær skånsom ved genudsætningen, da disse gedder jo netop skal sikre fremtidens lystfiskere det sus, vi får, når de hugger. Gedderne kan findes på de fleste

brakvandslokaliteter i regionen. De færdes på lavt vand, og man kan spotte stederne på tæt sivbevoksning helt ned til strandkanten. Havørrederne har allerede nu overstået gydningen, og de er næsten alle tilbage i saltvand, hvor de langsomt vil genvinde deres huld og få blanke sider. Også havørrederne trækker ind på lavt vand i det tidlige forår, og de kan findes på stort set alle kystpladser, hvor der ikke er alt for dybt vand. Vær opmærksom på, at der er mange nedgængere derude og lad være med at tage fisk med hjem, der ikke har løse skæl.

Årets største brakvandsgedde I den sidste periode af 2015 blev der taget en del grove brakvandsgedder, men ingen så grove, som den, Lars Jouper fra Vordingborg fangede. En virkelig stor madamme på hele 121,5 cm og 13,6 kg. Som Lars så fint udtalte: - Endelig én over de magiske 10 kg og så netop den her, mens smilet gik fra øre til øre. Og man kan kun give ham ret i, at det var en flot fangst. Fisken blev fanget på en gummi shad over 2-3 m vand, og den blev genudsat efter en kort fotosession.

Ørredpatrulje i vordinborg I Vordingborg Kommune har man netop uddannet ni nye instruktører, som skal udgøre en ørredpatrulje. De skal undervise børn og unge i vedligeholdelse og genopretning af vandløbene i kommunen. Det er et projekt, som Fishing Zealand og DSF står bag. Et lignende projekt kører allerede og fungere i Roskilde Kommune, som også er en af de efterhånden mange FZ-kommuner. Med netop dette arbejde kan vi om nogle år se flere ørreder ved vores kyster og flere unge med fiskestænger i hånden, fordi de bl.a. selv har været en del af det forebyggende arbejde.

Geddefabrikkerne kommer Vordingborg Kommune og Fishing Zealand er gået ind i et samarbejde om etableringen af gydeområder for de sydsjællandske rovfisk, som lever i det brakke vand. Indover er også DSF og DTU Aqua, der fungerer som konsulenter på projektet. Allerede nu er der etableret to søer, som skal fungere som geddefabrikker. Hvordan projektet og geddefabrikkerne fungerer, kan man læse meget mere om på Fishing Zealands hjemmeside: www.fishingzealand.dk.

Paraffin på kysterne på Falster Efter en lang periode med kraftig østenvind, blev østkysten på Falster i januar ramt af en kraftig forurening af paraffin. Den stammede fra et tankskib, der havde skyllet tanke bare 12–14 km fra kysten. Episoden afslørede, at det er fuldt lovligt at gøre noget sådant, når det sker i den afstand fra kysten. Guldborgsund Kommune måtte efterfølgende sende over 50 personer ud for at opsamle paraffinen med håndkraft.

Fiskeåret sluttede godt Morten Nielsen og fiskekammerat Nikolaj Martins, tog på en sidste tur i 2015 efter havørrederne den 28. december. Det blev en tur, som de sent glemmer. Dagen startede med en håndfuld undermålere, inden hugget faldt. Nikolaj var gået lidt ned ad kysten til et andet rev. Få kast senere stod han med fast fisk, store spring og tumult i overfladen viste, at det var en god fisk. Morten skyndte sig til undsætning, og landingen gik fint. På standen lå nu en sølvtorpedo på 70 cm og 4 kg. Så kan man da vist sige, at fiskeåret blev sluttet godt af.

Sportsfiskeren | 1 | 2016 53

BorNHoLm

Lokalredaktør Peter Falkenberg // tlf. 2347 0016 // pf@sportsfiskeren.dk

Hvor er havørrederne? I skrivende stund er vi midt i den anden måned af det nye år, sydvestenvinden piver nærmest hver evig eneste dag. Den nye sæson har dog indtil videre været en blandet historie. Der er kystfiskere, som har ramt plet og fået nogle gode fisk med hjem, men antallet af lystfiskere, som i frustration nær har lagt grejet på hylden er voksende, og jeg har fået meldinger om, at både sæler og mangel på fisk er årsagen. Hvad det præcis skyldes, er nok svært at sige, men på den her tid af året kommer både luft og vandtemperatur normalt ned på sit koldeste.

Derimod byder de næste to måneder på forår i det kystnære vand, tobisen indfinder sig efterfulgt af de sølvblanke torpedoer, og hvor pink glimmerreje dominerer efterfulgt af mere og mere naturlige farver. Men inden man igen får mod og blod på tanden, skal man huske at sætte sig ind i de nye regler, som glæder fra begyndelse af det nye år. Der er bla. nye helårsfredninger, og der må max hjemtages tre havørreder pr. mand pr. dag. Husk det er dit eget ansvar at sætte dig ind i reglerne, som du kan finde mere om på sportsfiskerens hjemmeside.

mosedronningen Bornholm er først og fremmest kendt for sine blanke fisk i form af kystens havørreder samt selvfølgelig Østersølaksen. Øen er dog meget mere end det, og den kan uden videre måle sig med andre steder i landet, når det f.eks. gælder geddefiskeri i søer og moser. En af øens mest entusiastiske og dygtige lystfiskere på dette område er Jeppe fra Nexø, som herunder stolt fremviser et sandt pragteksemplar. Vægten stoppede først ved hele 11,2 kg. Dagen var den 5. februar, og det så ellers ikke ud til at blive en succes. Det blev kun til et enkelt hug, men det må også siges at være godkendt, krokodillens størrelse i betragtning.

Formanden rammer plet En af øens mest kendte fluefiskere er Martin Nielsen, som til dagligt kan træffes i cykelshoppen, hvor han også byder på øens største udvalg af fluebindingsmaterialer og andet fiskeudstyr. Udover det er han formand for øens eneste rene flueklub »Fluefiskerne«, der dyrker intensivt kystfiskeri udelukkende med fluestangen på deres fællesture. Og det var netop sådan en tur som skulle give en af de rigtig gode fisk til Martin, der gennem årene flere gange har fået gode fisk på land. Efter at kystfluegrejet gennem årene er blevet lettere, så er det for det meste læsiden med gammel sø, som er sagen. Så det blev Salenebugten med sine mange fine steder såsom »Tyren«, som i det her tilfælde skulle give Martin denne flotte havørred på den rigtige side af 3 kg. Efter en god fight og adskillige luftspring lykkedes det at få fisken på land. En herlig oplevelse når det lykkes, som Martin fortæller.

Firmadysten Firmadysten er, som navnet antyder, en konkurence for tre-mandshold, som i år afholdes den 13. marts, og 2016 er den 23. gang. Det vigtigste i konkurrencen er at få en god og hyggelig oplevelse med kollegaer, venner og kammerater, og dagen er et stort hit hvert år. For at deltage i konkurrencen skal du tilmelde dit tre-mandshold samt overføre betalingen senest den 4. marts til BSF. Info, mailadresse til tilmelding samt evt. spørgsmål finder du på klubbens hjemmeside www.b-s-f.dk. Indvejningen finder sted kl 16. i klubhuset på Nørrekås Bådehavn, og som noget nyt i år vil det også være muligt at foretage betaling via Mobile Pay.

Sportsfiskeren | 1 | 2016

Kærestetur med fisk

Ørreddagen 2016

Det er skønt, hvis man kan dele sin hobby med nogen, som man holder af, og så også blive belønnet med sølvtøj. Det er præcis det, som Jack Juel Jensen oplevede, da han tog afsted med kæresten, fiskestangen og termokanden. En lidt hektisk fight mellem sten og klipper fik pulsen et godt stykke op, inden Jack kunne lande sin havørred på et stykke sandstrand. Eller mere præcist, så var der nerver på, som Jack selv beskriver det.

Langfredag er blandt de fleste kystfiskere på Bornholm mere kendt som Ørreddagen - en kystkonkurrence, som må siges at være øens største, og som hvert år trækker mange turister til øen. I år nærmer et jubilæum sig med store skridt, da det i år er for 49. gang, at Bornholms Sportsfisker Forening afholder dagen. Dagen ligger tidligt i år, den 25. marts, hvilket plejer at give en del gode fisk, da vandet stadig har den helt rette temperatur. Der må fiskes fra midnat og frem til kl. 16:30, hvor indvejningen starter, og den slutter præcis kl. 18. For at være med i konkurrencen skal du indløse et deltagerkort til 100 kr pr. deltager, og skulle du først bestemme dig i sidste øjeblik, så holder BSF åben i klubhuset den 24. marts fra kl. 19-22. Skulle du være i tvivl om noget, så kan du enten kontakte klubbens formand Simon Rømer eller finde info på hjemmesiden www.b-s-f.dk.

Natur, fritid, fiskeri, jagt, udeliv - udstyr og tøj til børn og unge

JUNIOR GREJ KARUP Å 7-8 personers sommerhus tæt på åen ved Vridsted Udlejes på uge/weekendbasis Leif Pedersen / 97547297

UDLEJNING AF HYTTER telefon 97 35 08 61 www.skjernaacamping.dk

Hessellund Sø Camping

Hessellundvej 12, 7470 Karup · Tlf. 97 10 16 04 www.hessellund-camping.dk · info@hessellund-camping.dk God beliggenhed i naturskønne omgivelser. Med mange aktivitetsmuligheder bl.a. 3,5 km fri fiskeret i Karup Å, 3 fiskesøer (Put & take), minigolf, stor legeplads, kanoudlejning, store fælleslokaler, 20 hytter. Swimmingpool med vandrutchebane.

Sælges Hessellund-183x30mm.indd 1

WWW.LAKSESTIEN33.DK

– sommerhus med 4 fiskekort til Skjern Å – Tlf 23232310 Havfiskeri på dybder ned til 150 m med havsafari og andre fiskerevents. 5 dages ophold eller weekendophold på M/S Nemo fra Thyborøn

www.ivans-lystfiskeri.dk Mobil: 0045 53 37 22 22

SOLBJERGGÅRD ØRREDFISKERI

Strølillevej 7. Strølille. 3320 Skævinge. (Der må også fiskes fra flydering!)

HYTTEUDLEJNING

Telefon 4828 8515 ◆ www.solbjerggaard.dk

05/02/15 09.43

Skjern Å – Borris Huse, lejligheder og værelser udlejes. 1-22 personer samme sted. Specialpris søndag til torsdag. Ring til Inge Andersen på 97366563 eller mobil 22358140

inge@inge-ferie.dk • www.inge-ferie.dk

ØBY & SKIPPER

SPARSHIPPING.DK TLF. 40 30 75 44 / 33 33 93 55

Afgang fra Lautrupskaj, Kalkbrænderihavnen, København. Hverdage og Weekends: Heldags- og Halvdagsture samt Sommeraftenture. Se kalender på vores hjemmeside. • I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund! • 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! • Ture på det Gule Rev!

HAVTURE – NORDSØEN Med M/S Bodil og M/S Muddi Vi fisker efter alt fra ising til sildehaj Ring på telefon 97 83 27 66

WWW.EMMA-LINE.DK

WWW.ELIDA.FISHING.DK – DAGTURE PÅ ØRESUND – HELE ÅRET RUNDT! – AFGANG FRA HELSINGØR OG RUNGSTED – HVER DAG! • I sommermånederne: Dag- og aftenture på Øresund! • 18 timers makrel- og flerdagsture i Kattegat! • Ture på det Gule Rev!

Specialture, bespisning med mere efter aftale – ring og få et tilbud på netop Deres tur!

PLADSBESTILLING OG INFORMATION: Elida.Fishing.dk Mobil 2032 0724 Bølshavnvej 5 Telef. 4557 0724 3740 Svanneke Fax 4576 9995 elida@fishing.dk www.elida.fishing.dk

HUSK AT PRINTE DIT MEDLEMSKORT PÅ MEDLEM.SPORTSFISKERFORBUNDET.DK Sportsfiskeren | 1 | 2016 55

HAVØRREDJAGT PÅ DEN ÅBNE KYST

I det tidlige forår begynder de fleste kystfiskere at få fiskefeber, men vandet er fortsat meget koldt, og byttedyrene er stadigvæk inaktive. Så hvordan skal man finde forårets første blankfisk på den åbne kyst? Læs med her og få svaret.

Mødestedet. Både Martin og jeg havde tjekket vejrud sigt for samme plads og endte med at møde op samti dig uden forudgående aftale. Ingen fisk blev taget på dybere vand end til livet. En lille del af dagens fangst røg i galgen.

Sportsfiskeren | 1 | 2016

»I starten af sæsonen kigger jeg næ sten udelukkende på sydvendte og sydøstvendte pladser. Her varmes vandet hurtigt op af solen«

Af Thomas Bjerre Larsen // tbl@sportsfiskeren.dk

I februar og marts følger jeg dagligt vejrudsigten for en række af mine foretrukne kystpladser. Det hiver i mig for at komme ud på den åbne kyst. Jeg vil sikre mig de bedste odds, når jeg tager afsted, og her er forberedelse nøglen til succes. I starten af sæsonen kigger jeg næsten udelukkende på syd- og sydøstvendte fiskepladser. Her varmes vandet hurtigt op af solen og specielt områderne med mørk bund har interesse. Det drejer sig ikke kun om vind og vejr, når en plads skal undersøges før en fisketur. Her er strømforhold, saltholdighed, vandstand og bølgeretning også vigtige parametre. De har min interesse, da de sammenlagt har betydning for vandets bevægelse og havørrederens velbefindende. Det er alle faktorer, der har afgørende betydning for, hvornår jeg tager afsted. Har du først knækket koden, kan du være sikker på, at du år efter år kan være en af de første på pladserne, når de igen spiller. I mange år var jeg selv den, der kom til kystpladsen og fik beskeden: ”Du skulle have været her sidste uge. To fiskere fik 34 havørreder på en dag. Det var vildt.” Du kan ærgre dig gul og blå i situationen, men informationen er reelt guld værd. Hvad var det for noget vejr i sidste uge og ugen før? Hvilke temperaturer og vejrforhold ledte op til dette gode fiskeri? Hvis du er smart, noterer du dig, hvad der nøjagtigt gik forud, og så ser du, om du kan ramme noget lignende på den samme kystplads næste sæson. Det kan betale sig. Helt tæt på land Dybt vand er dragende på kystfiskere med spinnegrej og ikke uden grund. Her er der altid fisk, men hvad nu, hvis der er flere fisk på det lave vand? Kun ganske få kystfiskere kaster langs land efter at være vadet ud til midt på lårene. Er man flere, der fisker sammen, har man som oftest forstyrret fiskene mellem sig, allerede inden man begynder fiskeriet. Derfor skal man enten starte langt fra hinanden og fiske mod hinanden eller starte tæt på hinanden og fiske væk fra hinanden. De mørke badekar og helt kystnære områder kan virke attraktive på havørrederne og holde overraskende mange fisk. Er det helt stille, kan du være heldig at se en halefinne stikke op, mens ørreden søger efter tanglopper og småfisk mellem tangen.

Vejrskifte og revlebrud Vejret skifter hurtigt i den kolde tid, og det kan nogle gange udnyttes fordelagtigt, hvis ikke det betyder et markant drop i temperaturen. Frisker vinden op og skubber det opvarmede vand væk fra kysten, kan du med fordel fiske over lidt dybere vand. Her er brud eller fordybninger på revler rigtig interessante. Det opvarmede vand bliver presset ud gennem disse åbninger og kan holde fint med fisk lige i overgangen. Det trækker både fisk til udefra, og de fisk, der før stod tæt på land, søger ud af i takt med, at temperaturen i det kystnære vand falder. Jeg undrede mig i mange år over, at netop to specielle strækninger på en to kilometer lang kyststrækning fiskede bemærkelsesværdigt bedre end resten

Varmt tang. Temperaturen har pas seret de 5 grader inde i blæretangen, men lige udenfor på den åbne kyst er der kun 3,5 grader. Kast i udkanten af blæretangen, og gerne et sted, hvor det opvarmede vand skubbes ud mod det dybe.

Sportsfiskeren | 1 | 2016 57

Revlebrud. To dejlige fisk er kommet med hjem efter en fantastisk dag med +10 fisk over netrammen. Efter at have fisket uden et hug ned til revlebruddets start, kom der 6 fisk ind ved første passage. To timer senere giver det samme revlebrud fem fisk mere.

af pladsen. Der var ingen synlig forandring i bundvegetation eller sten i området, så det var først en dag med ekstremt lavvande, hvor første revle var blottet, at jeg opdagede, at på netop disse to specielle strækninger var der revlebrud. Med en åbning det ene sted på godt tredive meter og det andet på bare 10 meter, gav det stof til eftertanke. Det var som om, at det var ind- og udgange til området, og det var her, det varme vand blev presset ud, når pålandsvinden friskede op. De varme dage, hvor solen bager på den mørke bund, er ofte også ensbetydende med roligt og klart vand. Der er mange skoler inden for valg af optimale havørredforhold, men sigtbarhed er ikke noget, jeg frygter som mange andre. Er vandet glasklart og roligt, fisker jeg med blink i afdæmpede farver eller bombarda med små fluer som for eksempel en tangloppe. Plan B I uklart og oprørt vand, hvor der ikke er en tydelig temperaturforskel mellem lavt og dybt vand, skal en anden taktik i brug. De farvede f luer og blink skal frem, og så skal du fiske både højt og hurtigt, men også dybt og langsomt med mange spinstop og nøk med stangspidsen. Her er det nemlig også den visuelle del, der tæller og kan få fiskene i tale. Specielt sidstnævnte teknik med at fiske dybt er overset af mange. Til det dybe og lidt langsomme fiskeri benytter jeg gerne Snurrebassen og forskellige typer af Simulator eller andre roterende blink. Det giver muligheden for lange spinstop, hvor blinket stadig fisker aktivt, mens det synker. RotationerSportsfiskeren | 1 | 2016

ne fra blinket gør også, at en ophænger vil få en spændende zigzagbevægelse, når blinket trækker den mod bunden. Mange gange er det f luen, der ender med at blive snuppet – selv af store fisk. Min teori er, at havørredernes stofskifte i det kolde vand er så lavt, at de foretrækker f lere små dyr frem for ét meget stort. Mange hjemtagne fisk har næsten kun smådyr i maven i denne tid – selv de større ørreder. Men at fiske dybt kan også med fordel kombineres med at fiske på specielle steder med en signifikant dybdeprofil. Det kan være kiler med dybt vand ind til land. For eksempel mellem undersøiske rev eller ved havnemoler. Under normale omstændigheder ville man forsøge at vade ud på revet og kaste udad, men overse ikke disse dybe render. Fisk dem aktivt. I disse kiler lader jeg blinket synke til bunds for at få en fornemmelse af dybden. Nogen gange finder jeg det nødvendigt at fiske uden krog i det første kast for at få kendskab til dybden på pladsen. Dermed sikrer jeg mig, at jeg efterfølgende kan fiske så tæt på bunden som muligt. ▪

Vi kalder det “Popper Skolen” Og det bliver noget af en skolebænk! Filosofien er enkel: Jo mere action på popperne, des hurtigere får man greb om fiskeriet. Skolebænken er derfor lig en toptunet popperbåd, der fisker langs nogle af det mest produktive rev på drømmedestinationen Maldiverne.

Hvornår har du sidst haft en skoledag, du ville håbe aldrig sluttede? Hvis du er som de fleste af os andre, så er svaret sikkert “aldrig”. Men det kan du lave om på nu. Vi tilbyder dig hele seks eller syv skoledage – i træk – som vi er ret sikre på, at du ville ønske aldrig sluttede! Fra efteråret 2016 fortsætter GetAway Sea Angling et vores succéskoncept. En “popper skole”, der henvender sig til dem, der kunne tænke sig at prøve det vanedannende popperfiskeri for alle første gang – eller til dem, der bare gerne vil suge nye tips og tricks til sig fra vores turledere, der er blandt de mest erfarne og dygtigste popperfiskere i Skandinavien. Skal man lære fra de bedste, skal man også lære med det bedste: Om nødvendigt kan du leje et toptunet sæt poppergrej til særpris!

Kaptajn Mohamed er i særklasse den bedste dygtigste popperfisker på Maldiverne – og den turleder, der er med fra GetAway Sea Angling vil også være blandt de mest rutinerede popperfiskere, du kan finde i Skandinavien. Kort sagt, rammerne for indlæring kunne ikke være bedre. Hvis du ikke er overbevist, så tag et kig på turens program – med seks hele fiskedage: Dag 1: Eftermiddagsafgang fra Danmark til Male, Maldiverne. Dag 2: Ankomst til Male om morgenen. Vi hopper i båden og begynder sejladsen til en atol et godt stykke fra Male, hvor fiskepresset er minimalt. Vi ankommer hen på eftermiddagen til et lokalt guest house på en lille ø, hvor skolen begynder med tilrigning af grej. Dag 3-7: Nu er du rigtigt på skolebænken! Er der gang nok i fiskeriet kan du sågar ende på pinebænken, men det må du tage med. Vi fisker ca. 8 timer om dagen, og vores turleder er aldrig mere end nogle få meter fra dig, klar med råd og vejledning. Efter endt fiskeri passes og plejes grejet og gøres klar til næste dag. Dag 8: Frikvarter med fiskestangen: Vi fisker indtil først på eftermiddagen, hvorefter vi sejler tilbage til Male og fejrer din overståede eksamen med en kold øl, inden vi tager et sent aftenfly tilbage mod Skandinavien. Dag 9: Ankomst til Danmark.

Popper Skolen koster fra 18.500* kr per person

*ekskl. fly (fra ca. 5.700 kr).

Book din plads til pris allerede nu!

info@getawaytours.dk tlf 7021 8060 www.getawaytours.dk

Sportsfiskeren | 1 | 2016 59

SPORTSFISKERNYT

4 2

6 3

1. FORSTÆRKET FLUESTANG

3. VOSSO

5. REJSEKÆP

Den nye Scierra Sails fluestang er lavet til Europas større ferskvandsfisk som gedden. Den kan klare tunge fluer og kraftige vindforhold. For at opfylde disse krav har man forstærket bunddelen af stangen, for at give den en hurtigere og mere kraftfuld aktion. Derudover er den monteret med kvalitets portugisisk kork, speciallavede ALPS hjulholder, letvægt Pacific Bay øjer, som er er 100 % saltvandsresistente og stangen bliver selvfølgelig leveret i et kraftigt cordurarør. Pris: 1.799,www.svendsen-sport.dk

Guidelines nye fluehjul er ikke kun æstetisk flot at kigge på. Teknisk er Vosso er også en fornøjelse at fiske med. Vosso er et højspolehjul lavet i aluminium. Hjulets vandtætte bremse er lavet i rustfrit stål og kulfiber, hvilket giver en stærk og blød bremse. Vossos hjulfod er lav, hvilket bringer hjulet tættere på stangen. Derved opnås bedre balance i hele dit setup. Bremseknoppen er stor og nem at indstille, så du har fuld kontrol, når den store fisk hugger. Pris: 3.699,www.guideline.no

4-delte spinnestænger, der er velegnet til fiskerejser, er normalt en mangelvare. Det er der nu lavet om på med Sonik SK4XTR travel. Denne prisvindende stang med ergonomisk Duplon-håndtag, mat klinge, K-guides, 1K weave på bundedelen med mere, ændrer standarden på området. Der medfølger naturligvis et cordura stangrør. Sonik SK4XTR travel fås i seks modeller, hvoraf den kraftigste har en kastevægt på 50-100 gram. Pris: 899,www.köder.dk

4. FYN 2016

6. SHIMANO TORIUM

Havørred Fyn har netop udgivet det årlige fiskemagasin ’’Havørred Fyn’’. Magasinet udgives hovedsageligt i udlandet, men i år er Havørred Fyn også at finde på dansk i Danmark. Magasinet trykkes i 50.000 gratis eksemplarer, som udelukkende handler om én ting – havørredfiskeri på Fyn og øerne. Magasinet byder på artikler om ukendte havørredkyster, fisketaktik og kyststrategi, usædvanlige højsæsoner og miljøarbejdet for et bedre vandmiljø. Magasinet er gratis hos de fynske fiskegrejbutikker, turistbureauer og lystfisker-overnatningssteder. Kan desuden læses online hos Havørred Fyn. www.seatrout.dk

Dette anden generations Shimano Torium hjul har flere alsidige funktioner at byde på. Med et bremsetryk på op mod 11 kg, kan hjulet klare de fleste saltvandsarter herhjemme. Toriums kompakte hus har en udveksling på 6,2:1, så du kan følge trop med de hurtigste fiskearter. Inde i huset sidder beskyttede A-RB lejer, der giver en silkeblød indspinning. Bremsen er selvfølgelig vandtæt og kan holde til utallige fisketures hårde slid. Shimano Torium fås i tre størrelser. Pris: 2.299,www.normark.dk

2. EDDERKOPPEKRAFT Spiderwire har fungeret glimrende i mange år, men udviklingen af produktet har ikke været sat på stand by. Tværtimod og den nye udgave af linen vandt i 2015 prisen for bedste fletline på den årlige EFFTEX-messe. DuraSilk er fremstillet af Dyneema SK75-fibre. Det giver linen en rund profil, der giver lav friktion under kastet. Dura-Silk har dog stadigvæk en særdeles høj brudstyrke. Du finder 137 meter Spiderwire fletline på hver spole. Pris: 329,www.purefishing.dk

Sportsfiskeren | 1 | 2016

SPORTSFISKERNYT

7 11

7. SPEEDMASTER CX Shimano er på banen med en serie spinnestænger velegnet til danske forhold. De fem stænger er alle 2-delte og har kastevægte mellem 7-28 gram. Længderne er fra 8-10 fod. Klingen er er konstrueret af HPC100 kulfiber+ Biofibre med en mat sort overflade og har spigot samling for at opnå optimal testkurve. Stængerne afsluttes med enkeltbenede Fuji Alconite løberinge og en Shimano kulfiberhjulholder. Pris: 2.199,www.normark.dk

9. HOFTETASKE

11. KONG FISKEBUKS

Simms fortsætter med at udvikle deres populære Hip Pack tasker. Waypoints Hip Pack er lavet i let og slidstærkt PU belagt 420D nylon. Den kompressionsformede lomme af skum, giver plads til en grejboks. Waypoints Hip Pack har monteret en skulderstrop, som kan fjernes, når du ankommer til fiskepladsen. Indeni har tasken en aluminiumsramme, så den kan fyldes op med grej uden miste pasform eller komfort. Pris: 899,www.flyfisheurope.com

8. ULTIMATE RUNNING LINE

10. STÆRKE STRADIC

Urus King er en ny model af Geoff Andersons klassiske fiskebukser, Urus. Urus King har mere livvidde end almindelige Urus fiskebukser, men er fremstillet i samme slidstærke materialer. Bukserne kan justeres i siden, så de får en individuel pasform. Str. XL kan variere op til 40 cm i omkredsen og har en maksimal livvide på 136 cm. Elastikken i siden af bukserne giver desuden ekstra god bevægelsesfrihed, ligesom justeringsmuligheden gør, at du både kan bruge bukserne som almindelig bukser og som overtræksbukser på kolde dage, hvor man har behov for ekstra isolering indenunder. Pris: 2.199,www.geoffanderson.dk

Jo, vi har omtalt denne skydeline tidligere. Men den superbløde og glatte URL line har nu omsider fået en lille ny i serien – perfekt til kystfiskeriet. Hvor URL skydelinen i øvrigt fås i modeller på 80, 70 og 50 lb’s brudstyrke, er den nye hvide line tyndere. Den nye model har dog en brudstyrke på 45 lb, hvilket er en del mere end de klumper, den sandsynligvis kommer til at efterfølge. Som de øvrige størrelser, kommer den nye hvide URL på spoler med 60 meter – altså nok til to fluehjul. Pris: cirka 249,www.flyfisheurope.com

Det nye Shimano Stradic Ci4+ R hjul er elsket blandt kystfiskerne på grund af dets høje udveksling – den hedder stadig 6,0:1 på størrelse 2500-modellen. Den høje udveksling gør, at du kan spinne hurtigere ind i forhold til mange andre fastspolehjul. Det er samtidigt den første bagbremsemodel, som introduceres med Shimanos Aero koncept. Aero giver et godt lineoplæg, lange og præcise kast, i en let og stærk konstruktion. Pris: 2.299,www.normark.dk

12. REALIS PENCIL Denne hypnotiske topwateragn fra japanske DUO, er netop blevet introduceret i Danmark. Realis Pencil vejer 20,5 gram, er flydende og har en længde på 110 mm. Det er en agn, der med garanti appellerer til søens store rovfisk. Den kan enten fiskes som walk the dog eller i slider stil, hvilket også gør den velegnet til brakvandsfiskeriet. Realis Pencil findes i over 20 farvevarianter. Pris: 119,www.stubs-fiskeudstyr.dk Sportsfiskeren | 1 | 2016 61

Sportsfiskerens nye redaktør, Peter Lyngby, havde første arbejdsdag i starten af januar måned.

NYT KOMMUNIKATIONSTEAM Danmarks Sportsfiskerforbund omstrukturerer og øger indsatsen på kommunikationsområdet. Sportsfiskeren har fået ny redaktør, og med afsæt i 2015-2020 strategien: Fisk, Lystfiskere og Naturen, vil et nyt kommunikationsteam skabe yderligere kendskab til Forbundets mange aktiviteter og mærkesager, både internt og eksternt. Af Julie Myhre // jm@sportsfiskerforbundet.dk

Sportsfiskerens nye redaktør, Peter Lyngby, kommer fra en stilling som direktør for det svenske forlag Fiske-feber Förlag, der udgiver lystfiskermagasinet Fiskefeber i Sverige. Peter Lyngby har været engageret lystfisker, så længe han kan huske, og han har i en årrække bidraget til skandinaviske lystfiskermedier som både skribent, fotograf og redaktør. Hvis du er til fiskefilm, genkender du muligvis Peter fra fiskefilmen A Backyard in Nowhere, som DR har vist flere gange. – Jeg glæder mig til at indgå i Danmarks Sportsfiskerforbunds kommunikationsteam som redaktør. At få lov til at udarbejde og videreudvikle indholdet i Danmarks vigtigste lystfiskermagasin, Sportsfiskeren, er lidt af et drømmejob. Herudover venter mange andre opgaver på kommunikationsområdet. Ikke mindst på den digitale front, hvor jeg ser frem til at medvirke til indfrielsen af de forventninger, der ligger i Danmarks Sportsfiskerforbunds 2015-2020 strategi: Fisk, Lystfiskere og Naturen, siger Peter Lyngby. Stigende kommunikationsbehov – Danmarks Sportsfiskerforbund oplever et tiltagende behov for kommunikation, både til Forbundets medlemmer og mod omverdenen. Dels breder vores kommunikation sig over flere og flere platforme, dels er der øget efterspørgsel på information og dialog, både fra medlemmer, foreninger og eksterne medier. Derfor får det nye kommunikationsteam tre ben at stå på i sekretariatet. I foråret ansættes en kommunikationsmedarbejder med fokus på omtale af Forbundets virke, mens grafikeren Søren Astrup Jørgensen tager teten på sociale medier. Som redaktør står jeg bag Sportsfiskeren og vores mange samarbejdsrelationer. Sideløbende planlægger vi et helt nyt onlineunivers for Danmarks Sportsfiskerforbund i løbet af 2016, forklarer Peter Lyngby.

glæder sig over, at få Sportsfiskeren ind ad døren – mens kun 10% ville fravælge Sportsfiskeren, selv hvis det betød muligheden for et billigere medlemskontingent. Sportsfiskeren scorer ligeledes højt, når det gælder læsetid og tilfredshed med indholdet. Medlemmerne tilkendegiver i undersøgelsen, at over halvdelen læser det meste af bladets indhold, og at cirka 25% gerne læser medlemsbladet flere gange. Stort set alle adspurgte svarede tilfreds eller meget tilfreds på spørgsmålet om kvaliteten af Sportsfiskeren. Det er tydelige tal, som cementerer Sportsfiskerens vigtige rolle i kommunikationen i Danmarks Sportsfiskerforbund. – Vi er glade for den massive medlemsopbakning, undersøgelsen giver Sportsfiskeren, men vi hviler ikke på laurbærrene. Vi har fortsat ambitioner om at forbedre og udvikle indholdet i Danmarks største fiskemagasin. Derfor laver vi de næste uger en mere dybdegående læserundersøgelse omkring indholdet i Sportsfiskeren. Resultatet af undersøgelsen vil vi bruge i den redaktionelle planlægning fremadrettet. Det er vigtigt, at vi kvalitetssikrer Sportsfiskeren som et medlemsblad, der fortsat lever op til medlemmernes forventninger. Læserundersøgelsen foregår online, og vi håber selvfølgelig, at flest mulige læsere deltager, uddyber Peter Lyngby.

Grafiker og kommunikations medarbejder Søren Astrup Jørgensen står blandt andet for Forbundets sociale medier.

Et stærkt fiskemagasin I 2015 gennemførte Danmarks Sportsfiskerforbund en stor medlemsundersøgelse. Undersøgelsen konkluderede, at næsten 90% af alle medlemmer Sportsfiskeren | 1 | 2016

LÆSERUNDERSØGELSE Deltag i Sportsfiskerens online læserundersøgelse, og vind lækre præmier fra

Hvad kan vi gøre bedre? Hvad skal der være mere af? Hvad skal der være mindre af? Hvor ofte fisker du? Efter hvad og med hvad? Det tager kun få minutter, og du kan svare både via computeren eller din mobiltelefon. Så snart du har besvaret spørgsmålene, er du med i lodtrækningen om de fem præmier. (alle i størrelse large) Vi udtrækker de heldige vindere i næste nummer af Sportsfiskeren. På forhånd tak for din deltagelse! Med venlig hilsen

Sådan gør du: Scan QR-koden, og få undersøgelsen direkte på mobilen – eller gå ind på www.sportsfiskeren.dk/læserundersøgelse

Sportsfiskeren | 1 | 2016 63

PANIKFLUEN Syntetiske pelse er ikke højeste mode for tiden. Men en del af de kasserede materialer får nyt liv ved fluestikket. Prøv at kigge forbi nærmeste genbrugsbutik – hvis ikke der er gevinst bagerst i klædeskabet.

Af Søren Skarby // ss@sportsfiskeren.dk Fluebinder: Kasper Røjsmose

Nultur… igen. Ikke så meget som en enkelt lille hvirvel i overfladen. Vinter er ikke den nemmeste sæson. Udbyttet består primært af kolde tæer og røde kinder. I entréen står der et par store plastiksække. Hun har stået på hovedet i klædeskabet og luget ud. Hendes ansigt dukker op bag en stor bunke tøj. – Kører du ned til Frelsens Hær med poserne? Jeg er færdig lige om lidt. Det smil kan du ikke sige nej til. Waders og grej hænges til tørre, efterfulgt af en skoldhed kop kaffe. Så er du klar. Bagagerummet er helt fyldt op, da du parkerer ud for de hjælpsomme soldaters container. Gad vide, hvad det oprindelig har kostet tilsammen? tænker du og tager fat i den første gennemsigtige sæk. Da er det, du får øje på den, vesten. Du husker tydeligt første gang, hun havde den på. Jo, hun så da som sædvanlig dejlig ud, men det var nu vesten du lagde mest mærke til. Lange bløde grizzlyfarvede fibre. Du overvejede faktisk et kort øjeblik at finde den skarpe saks frem, men du tænkte, at det ikke ville fremme forholdet. Og sandelig om ikke den røde variant med de sorte spidser også er blevet strittet ud. De er åbenbart ikke moderne mere, men de skal da bestemt med hjem igen – gennem kælderdøren og ind i fiskeværelset. Var der ikke noget med, at der var mange småfisk i vandet? Det bliver en god aften ved fluestikket. Der skal bindes småfisk. De kan ikke komme til at hedde andet end »Frelserfisken«. ▪

Sportsfiskeren | 1 | 2016

FRELSERFISKEN MATERIALER Krog, tråd, belastning, 3D øjne, lim og kasseret, syntetisk pels BINDEBESKRIVELSE 1. Bind tråden ind, og kom belastning på krogen. 2. Bind et bundt fibre ind som hale.

3. Lav en dubbingløkke med et stort bundt fibre. Sørg for, at det kun er den afklippede ende af fibrene, der sidder i løkken. 4. Vikl dubbingløkken hele vejen op ad krogskaftet og afslut fluen. 5. Børst alle fibrene grundigt bagud. 6. Sæt et par øjne på og form et hoved af to lag epoxylim.

Sportsfiskeren | 1 | 2016 65

OVERRASKELSERNES ÅR Havørredfiskeriet i åerne i 2015 kom bag på sportsfiskerne. Ingen havde simpelthen turdet håbe på, at fiskeriet blev så godt. Hvorfor gik det sådan, og hvad kan vi forvente os af sæsonen i 2016?

Af Kaare Manniche Ebert // kme@sportsfiskeren.dk

Mange kan sikkert nikke genkendende til denne situation: Når vi i løbet af vinteren sidder og pudser fiskegrejet og tænker på den kommende fiskesæson, drømmer vi om et kanonfiskeri med masser af store havørreder, perfekt fiskevejr og mange flere fisk på krogen end året før. Og når sæsonen så er ovre, kan vi konstatere, at vi endnu en gang har været optimistiske fjolser, for fiskeriet blev jo i allerbedste fald kun marginalt bedre og ofte det modsatte. Om det var den erkendelse, der i artiklen ”Danske havørredåer 2014” bredte sig blandt halvdelen af medlemsforeningernes eksperter udi den ædle kunst at fange havørreder i rindende vand, og fik dem til at være en smule forsigtige i forventningerne til 2015, vides ik-

»Havørredfiskeriet i åerne i 2015 blev sandsynligvis det bedste nogensinde – hverken mere eller mindre«

Sportsfiskeren | 1 | 2016

ke. Fjorten af de adspurgte forventede nemlig ingen fremgang, mens den anden halvdel havde lugtet lunten og forudså et godt havørredår. Den relativt klædelige beskedenhed skulle dog vise sig at være skudt forbi, men selv de største jubeloptimister havde næppe turdet gætte på, at sæsonen skulle blive så god. Havørredfiskeriet i åerne i 2015 blev sandsynligvis det bedste nogensinde – hverken mere eller mindre. Dobbelt op En sammenligning af fangsterne fra 2014 og 2015, hvor det er muligt, viser en gennemsnitlig fremgang på knapt 100 % – altså en fordobling. Hvem havde lige set det komme! Som det kan ses i tabel 1, så dækker den gennemsnitlige fordobling over, at Odense Å er gået tilbage, Storå ligger på et stabilt niveau, mens alle andre vandløb er gået markant frem. Med mellem 25 og hele 400 % flere havørreder, som tilfældet er for Sæby Å. Og endelig – efter mange magre år – var der markant fremgang i havørredfiskeriet i Skjern Å. Hvad er så forklaringen på denne markante fremgang? Godt spørgsmål, som selvfølgelig kræver mere end et enkelt svar. Flere fisk eller dygtigere fiskere Det er vigtigt først at få slået fast, om det gode fiskeri skyldes en reel fremgang i antallet af havørreder i vandløbene. Teoretisk set kunne det gode fiskeri jo skyldes, at store nedbørsmængder og varmt havvand havde fået havørrederne til at svømme tidligt op i vandløbene, og på den måde forlænget perioden, hvor fiskene var eksponeret for vores agn. Andre forklaringer kunne også være, at antallet af lystfiskere med havørreder på hjernen, var blevet fordoblet, eller at verdens bedste agn med fangstgaranti endelig var blevet opfundet. Begge de to sidste hypoteser kan desværre klart afvises. Trængslen ved havørredåerne var ikke større end normalt. Antallet af fisketegnsløsere og medlemmer i foreningerne ligger begge ret stabilt, og agn med fangstgaranti – når det gælder åens havørreder – findes vist ikke. Men hvad med nedbør og havtemperatur i den tidlige sommer, var de med til at sikre en meget tidlig opgang? Nej, må svaret være. Juni måned var den 10. koldeste siden 1874, og dermed var havvandet også relativt koldt – noget som havørrederne sætter stor pris på. Det er er et kendt fænomen, at havørrederne i nogle områder nærmest presses op i de kølige og iltrige vandløb, hvis vandtemperaturen i fjordene nærmer sig 1819 grader, men vi var langt fra badevandstemperaturer i juni 2015. Og med hensyn til nedbørsmængder, så var forsommerens regn – indtil der, især i det midtjyske og ret lokalt, sidst i juni faldt store mængder – under gennemsnittet. Så en tidlig opgang på grund af vand og vejr er ikke forklaringen. Flere ørreder – heldigvis Den historie ville nu heller ikke have været ret god, for i givet fald kunne den positive fortælling om det fantastiske fiskeri have udmøntet sig i en efterfølgende sørgelig beretning om alt for få gydende havørreder i løbet af vinteren 2015-16. Men de meget vigtige gydebanketællinger, som sportsfiskere over hele landet i kulde og rusk bruger tusindvis af timer på, giver os et indtryk af opgangen. Data fra Trend Å-systemet slår den gode historie fast: Fordoblingen af fangsterne i fiskeriet modsvares af en fremgang på 34 % i antallet af gydegravninger – fra 384 til 518 denne vinter. Det bør også nævnes, at fremgangen i Trend Å har været kontinuerlig siden vinteren 12/13, hvor der blev talt 275 gydegravninger. Antallet

af gydegravninger er i øvrigt ikke nødvendigvis lineært med antallet fisk, fordi det tilgængelige gydeareal også spiller ind, som det ses i Trend Å. I Vejle Å, hvor der har været en fremgang på godt 80 % er der i flere små tilløb også set en tilsvarende øgning i antallet af gydegravninger. Så alt tyder på, at det historiske fiskeri skyldes den kendsgerning, at antallet af havørreder i vandløbene er det største i mands minde.

Vil 2016 blive nok et rekordår i åerne?

Synkronsvømning Men hvordan kan havørredbestande over hele landet nærmest synkront blive fordoblet på et enkelt år? Hvis man skal kunne give et plausibelt svar på det spørgsmål, skal man have adgang til en masse facts som for eksempel, hvordan sammensætningen af opgangen er. Er der tale om en masse småfisk, der vender tilbage efter 1½ år i havet, eller er fiskene jævnt fordelt ud over mange årgange? Der er helt sikkert også forskellige forklaringer fra vandløb til vandløb, og hvorfor er der så nogle få steder, hvor bestandene ikke er gået frem? Men de to grundlæggende forudsætninger, som gælder for alle vandløb med fremgang, må være, at der er blevet gennemført initiativer i vandløbene, der har givet de vilde ørreder bedre muligheder for at gyde og overleve frem til smoltstørrelse. Og så har overlevelsen fra smolt og frem til kønsmodning – om det så er første eller femte gang, fisken er oppe for at reproducere sig – været relativt god. Det er almindeligt anerkendt, at kolde vintre er hårde ved havørrederne. Og da det nu er fire vintre siden, vi for alvor har haft kulde over en længere periode, er en af de væsentligste begrænsende faktorer ryddet af vejen. Omvendt giver de varme vintre havørrederne en længere periode med tilvækst, som finder sted, når vandet er varmere end 4 grader. I skrivende stund ligger vandtemperaturen næsten overalt i landet mellem 4 og 6 grader, så vi får sandsynligvis endnu en vinter med god havoverlevelse og gode vækstvilkår. Godt arbejde i vandløbene De gode initiativer i vandløbene, som også er en meget vigtig faktor, har fundet sted over en længere årrække. Der er fjernet i tusindvis af spærringer, der er udlagt i titusindvis af kubikmeter stenmaterialer, nogle vandløb er blevet vedligeholdt på en måde, der har tilgodeset både fisk og vandafledning – jo, det er faktisk muligt, og så har der været fokus på okker, udledning af spildevand og sandvandring, ligesom en del vandløb enten er lagt tilbage i deres naturlige slyngninger eller kommet frem i lyset efter årtiers passiv tilstand i nedgravede rør. Både stat, kommuner og sportsfiskere fortjener stor anerkendelse for dette arbejde. Med denne

»I Karup Å var de syv største havørreder alle over 10 kilo t – det overgås næppe af noge andet europæisk vandløb«

Smuk 2015 havørred – Klaus Balleby har svært ved at holde smilet tilbage.

Foto: Peter A. Christensen

2016 | 1 | Sportsfiskeren 67

Færre fugle i ferskvand Vi ved også, at skarvens prædation på smoltene i Skjern Å-systemet og i Ringkøbing Fjord den samme kolde vinter betød en nedgang i laksopgangen på 40 %, i øvrigt efter mange års fremgang. Men da en stor del af fiskebestanden befinder sig ude i det åbne hav, kan vandrefisk som laks og havørred relativt hurtigt komme sig, hvis prædationen de efterfølgende år reduceres. Det er netop det, som er sket. De efterfølgende milde vintre har betydet, at antallet af fiskende skarver i ferskvand næppe har haft samme omfang som i 09/10. Selv om skarverne stadig påvirker fiskebestandene, har havørredernes generelt bedre overlevelse i havet, kombineret med en større vild reproduktion i de forbedrede vandløb, kunnet overtrumfe skarvernes negative indflydelse. Robuste fiskebestande Betyder det så, at skarvudfordringen kan negligeres fremover? Nej, tilstedeværelsen af flere tusinde skarver i mundingen af Skjern Å i foråret 2015 og store flokke af trækfugle i Storåen i efteråret, kan betyde, at fremgangen af laks i Storåen og af laks og havørred i Skjern Å atter bremses op. Det må tiden vise, men konklusionen er under alle omstændigheder, at den næste kolde vinter kan vende bøtten fuldstændigt. Det er derfor bedre at forebygge skarvproblemet, end efterfølgende at prøve at helbrede den syge patient. Men der er trods alt god grund til at glæde sig over, at fiskebestandene nu er blevet så robuste, at der både er plads til fiskeædende dyr som hejre, skarv og odder – sammen med et attraktivt lystfiskeri efter anadrome fisk i vandløbene.

kontinuerlige indsats kan det selvfølgelig undre, at fiskebestandene ikke altid fremviser en lignende fremgang. Det understreger blot, at der er stor variation i overlevelsen fra år til år, og at klima og i særdeleshed vandtemperatur spiller en rolle. Skarven En anden faktor, som fylder en del i sportsfiskernes bevidsthed, er skarven. Hvordan harmonerer den gode fiskesæson med skarvens tilstedeværelse i vandløbene en stor del af året? Det er vigtigt at slå fast, at mange fiskende skarver i de danske vandløb potentielt kan være et problem for fiskebestandene. Hvor stort problemet er, afhænger helt af, hvornår på året det sker, ligesom fiskearterne påvirkes forskelligt. Vi ved, at stationære fisk som stalling og bækørred er gået voldsomt tilbage i de fleste vandløb, hvor skarvens prædation er undersøgt. Det var især vinteren 2009/10 med sin kulde, som fik skarverne til for alvor at søge føden i ferskvand. Efterfølgende er både ørred og stalling heldigvis gået frem i de fleste vandløb, men de er endnu ikke – seks år efter – oppe på det niveau, de havde før skarvens indtog.

Helt ude i fjorden… Det er bemærkelsesværdigt, at Danmarks mest vandførende vandløb, Skjern Å, efter mange år med et stabilt og meget lavt niveau på mellem 300 og godt 500 havørreder pludselig øger fangsterne med en faktor 2,6 til 1403 fisk. Også her er der gennem mange år arbejdet seriøst med vandpleje, men det burde jo ikke kunne medføre et så kraftigt boom på bare ét år. Det er derfor nærliggende at kigge mod en af de faktorer, der anses for at være afgørende for havørredernes overlevelse i Skjern Å: Garnfiskeriet efter helt ude i Ringkøbing Fjord. Ørreden er jo ligesom laksen fredet i fjorden, så der fiskes ikke målrettet efter dem. DTU Aqua er netop ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse, der skal dokumentere bifangsten af havørred i heltfiskeriet, så der kommer snart et bud på, hvor meget dette fiskeri påvirker havørredbestanden. Det er dog tankevækkende, at netop heltfiskeriet angiveligt næsten ikke blev dyrket på fjorden i foråret og henover sommeren, fordi garnfiskerne ikke kunne finde heltene. Nogle lokale lystfiskere anser det stærkt reducerede garnfiskeri i fjorden for at være en del af forklaringen på havørredens fremgang, og det lyder umiddelbart som en plausibel årsag. Men en målrettet indsats fra garnfiskerne i at undgå bifangst, samt større ørredudsætninger, kan også spille ind. Svaret får vi forhåbentligt i 2016. En snak om vejret Nedbør og vandtemperatur i havet var ikke årsagen til en tidlig opgang, men i juli kom varmen og regnen. Måneden blev gennemsnitligt lidt våde-

»hvordan kan havørredbestanden over hele landet nærmest synkront blive fordoblet på et enkelt år?«

Sportsfiskeren | 1 | 2016

HAVØRREDFANGSTER I DANSKE ÅER VANDLØB Binderup Å Brede å Bygholm Å Elling å Fiskbæk å Hover Å Jordbro Å

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 74

134

106

210

230

249

260

200

10 5 20 5 10 - - - - - - 73 200 50 70 50 150 200 - - - - - 10 200 150 150 100 200 250

Karup Å*

2400

1800

2250

1150

1569

2445

Kolding å

706

822

949

944

818

1165

Kolindsundkanalerne 850 800 600 929 1003 1519 Kongeåen Gudenåen og Lilleåen** Lille og St. Hansted Å

185 67 250 262 259 352 -

702

445

1550

Nive Å

Odense Å***

400

325

500

300

Ribe Å Systemet**** Rohden Å Ryå og Nørre Å Simested å*****

284

250

163

700

1550

113

158

350

550

500

200

500

750

150 150 250 250 250 500

Skals å

400

250

230

150

100

200

Skjern Å Systemet

352

290

466

574

529

1403

Sneum Å-systemet

200

180

147

260

119

208

Storå

227 598 450 213 573 545

Sæby Å

- - - 75 100 400

Trend Å

- 200 200 200 500 1000

Tude Å

- - - - 132 - -

Tuse Å

164

170

165

108

205

Varde Å

240

249

170

208

468

Vejle Å

683

745

988

583

518

950

Rohden Å Vidåsystemet Voer Å****** I alt

- - - - - 158 75 60 81 35 35 84 - - - - - 500 7819

8074

9139

7826

8733

15735

* Det skønnes, at der reelt er fanget 1/3 mere pga manglende indrapportering ** Tallet fra 2015 kan ikke sammenlignes med de for rige år pga. tilbagemelding fra flere foreninger *** Tallet fra 2015 kan ikke sammenlignes med de forrige år pga ny opgørelsesme tode **** Tallet fra 2015 kan ikke sammenlignes med de forrige år pga data fra flere foreninger. ***** Tallet er Viborg SF's fangster

Foto: Morten Øland

2016 | 1 | Sportsfiskeren 69

re end normalt, men nedbøren var skævt fordelt geografisk. Der faldt store mængder i Vestdanmark med for eksempel 137 mm på fem dage i Østjylland, mens den østlige del af landet kun fik en tredjedel af den regnmængde gennem hele måneden. Regnen og varmen satte skub i havørrederne, der nærmest væltede op i åerne. Selv om august blev relativt tør, med en gennemsnitstemperatur næsten to grader over normalen, så var fiskeriet godt, og det fortsatte faktisk til sæsonen lukkede. Med den kolde forsommer blev temperaturgennemsnittet for sommeren næsten en grad lavere end gennemsnittet for 2001-2010, og regnmængderne lå cirka 10 % under gennemsnittet for samme periode. September var derimod meget våd og

I Trend Å blev der registreret stor fremgang i antallet af gydegravninger.

Der er noget at glæde sig til i 2016.

Sportsfiskeren | 1 | 2016

Foto: Jonas Høholt

Michael Pedersen med sin flotte junifisk på 12,2 kilo fanget i Simested Å – med stor sandsynlighed årets største havørred i 2015.

MODERN ART OF TROUT FISHING

SERIØSE STÆNGER OG HJUL TIL PUT & TAKE FANATIKERNE SHORTY

Når ørredfiskeri både skal være sjovt og effektivt. Kan bruges til alle typer let ørredfiskeri.

med en gennemsnitlig temperatur på 10,1 grad i efteråret, blev det noget varmere end gennemsnittet for 2001-2010. En konklusion på vejrets indflydelse på havørredfiskeriet i åerne kunne derfor være: • Milde vintre er nøglen til stor havoverlevelse og god tilvækst. • Masser af regn og varme i juli sender fiskene op i åerne. • Nedbør i oplandet til vandløbene holder gang i fiskeriet på trods af sommervarmen. • Regn i september og et varmt efterår forlænger det gode fiskeri. Masser af storfisk Milde vintre giver god tilvækst og dermed, i det mindste i teorien, generelt større havørreder. Der er så sandelig også fanget pænt med store fisk, især i de klassiske vandløb med storfisk. I Karup Å var de syv største havørreder alle over 10 kilo. Det overgås næppe af noget andet europæisk vandløb. Gennemsnitsvægten på de hjemtagne knapt 2.000 havørreder ligger lige under 3 kilo, hvilket også er imponerende. Årets største havørred er dog nok den fine junifisk fra Simested Å, der blev fanget på spinner og vejede hele 12,2 kilo, fordelt på 97 kompakte centimeter. Større ørreder i vente I de andre havørredåer rundt om i landet er der også landet mange store havørreder, men ingen over de magiske 10 kilo. Størrelsen på havørrederne i vandløbene er afhængig af fiskenes arvelige egenskaber. Parametre som antallet af havår før første gydning – jo senere første gydning sker, jo større bliver fiskene generelt – og vandringsmønstre, der gør det muligt at æde sig fed i sild og brisling, spiller sandsynligvis vigtige roller. Men i takt med at bestandene øges på grund af bedre havoverlevelse, bør antallet af store fisk stige over alt. Vejle Å er et godt eksempel på, at den gennemsnitlige ørred sandsynligvis vil blive endnu større de kommende år. En ret stor andel af fiskene ligger nemlig mellem 2 og 3 kilo, mens andelen af større ørreder er faldet i forhold til årene forinden. Det tyder på, at der findes et par rigtigt stærke årgange af fisk, der har været 1½ -2½ år i havet. I 2016 vil det derfor være rimeligt at forvente et stort optræk af fisk, der ligger omkring de 5 kilo. Det et ret sandsynligt, at noget lignende gør sig gældende andre steder, når vi tager de milde vintre og deres positive effekt på havoverlevelsen med i kalkulen.

ACCURIST PT

Det ultra lette hjul med den utrolig bløde og lette gang, kan kun imponere enhver lystfisker.

PULSE

Den ultimative stang til ørredfiskeri. Registrere selv det mindste bid. Dette er stangen til den ambitiøse fisker.

UNIVERSE

Den ultimative stang til fiskeri med Bombarda i Put & Take søerne.

Endnu en kanonsæson venter Når udgangspunktet ligger historisk højt, er det svært at gøre det meget bedre. Det mener foreningerne med fiskevand i havørredåerne også. De vurderer næsten alle, at fiskeriet ikke vil blive bedre i 2016. Men bevarelse af status quo vil i dette tilfælde heller ikke være så ringe endda. De to vandløb, hvor der skønnes en tilbagegang – Skjern Å og Trend Å – skyldes vurderingen, at en så eksplosiv fremgang, som begge vandløb har oplevet, vil være vanskelig at fastholde. Især når et af de måske afgørende parametre, som det gør sig gældende i Skjern Å, er dødeligheden i Ringkøbing Fjord. Men med udsigten til endnu en kanonsæson er der al mulig grund til at støve grejerne af og gøre dig klar til 2016 sæsonen. ▪

www.zebco-europe.com mholmboe@zebco-europe.com

Sportsfiskeren | 1 | 2016 71 Magic Trout DK FF 1-2h_A.indd 1

25.01.16 09:56

STOREBÆLT

– SMÅBÅDSFISKERENS MULTIARENA Storebælt byder på et hav af fiskearter, og derfor kan der dyrkes forskelligt fiskeri hele året rundt. Tag med Per Kreuz på rundfart i Storebælt og dets mange fiskearter. Af Per Kreuz

Er du den lidt utålmodige og alsidige fisker med hang til afvekslende fiskeri, hvor der er mulighed for mange forskellige fangster? Så er Storebælt stedet. Her kan du fange mange forskellige arter, og fiskemetoderne er også vidt forskellige, alt efter hvilken art du kaster dig over. Men først skal der være styr på fiskemaskinen, som skal føre dig til pladserne.

Dit fartøj Er vejret fint og vandet spejlblankt, kan du sejle tværs over bæltet i en valnød, men af flere årsager vil jeg anbefale minimum en 15 fods jolle med en passende motorstørrelse. Udvalget af både i denne klasse er enormt, men gå efter anerkendte mærker. Meld dig ind i en af småbådsklubberne, da du her får uvurderlige råd om for eksempel sejlegenskaber og kvalitet.

Tro følgesvende. Til fiskeriet på Storebælt er en pålidelig motor og køleboks til fangsten uundværlige.

Sportsfiskeren | 1 | 2016

Jeg sejlede i mange år på Storebælt i en Poca 475 med en 25 hk motor på. Dette sæt blev skiftet ud for fem år siden til nummeret større – en Poca 500 med 50 hk firetaktsmotor. Årsagen til udskiftningen var primært stabiliteten og ønsket om ratstyring, men også fordelen ved at kunne flytte mig hurtigere rundt mellem pladserne spillede ind. I området omkring Sprogø, hvor der på grund af strømmen kan være bølger, der krydser på tværs af hinanden, føles det også noget mere trygt at være i en lidt større båd. Legetøj for store drenge For mange år siden var pejlemærker på land, gætteri og overtro nogle af de metoder, jeg brugte for at få at få fisk med hjem. Tiderne har dog ændret sig en hel del, og i dag vil jeg ikke undvære et godt kombiinstrument med ekkolod og kortplotter. Skulle der prioriteres, vil jeg hellere gå lidt på kompromis med motorstørrelse end at undvære min elektronik. Mit foretrukne instrument er i dag et Lowrance HDS 7, der ikke har skuffet gennem årene. Med de nyeste teknikker, hvor søkortene er fuldt opdaterede eller bygger på egne logninger, Insight Genesis, er det muligt at lave dit eget søkort i præcis det område, du har udset dig. Det resulterer i, at jeg kan affiske skrænter med få meters nøjagtighed, og på samme tid er det mere sikkert, når der sejles i mørke eller tåge. Elektronikken gør det muligt at se stimer af småfisk som for eksempel sild og tobis. For at bestemme arten af byttefisk eller for at få agnfisk, har jeg altid et tobisforfang med. En anden vigtig feature ved at have en god søkortplotter er muligheden for at lave et spor. Sporet viser præcist,

»Find torskene ved hjælp af ekkoloddet, imens du sejler langs bropillerne« hvor du har været og er således vigtigt ved fiskeri efter fladfisk, så det er muligt igen at drive henover præcist det område, du lige har drevet over. Fangst markeres med et waypoint på kortet. Få hjælp og vejledning til valg af instrument på Småbådsklubbens forum eller hos de mange seriøse forhandlere. Vær opmærksom på rigtigt valg af transducer. Jeg anvender et Lowrance HDS 7 med en 50/200 Hz transducer. Havørreder i strømmen Bedste tidspunkt i det åbne vand er fra april til starten af august – resten af året kan det praktiseres i fjordene. Fiskeriet kan dyrkes som fluefiskeri, kastefiskeri eller trolling. Med fluen kommer småbåden især til sin ret, fordi man kan stå højt i båden og placere sig i forhold til vinden. Generelt fanges der større fisk på det lidt dybere vand, når de har haft et par måneder til at få sul på kroppen efter vinterens ophold i åen. Fiskeriet er bedst, når strømmen er kraftigst. Se på bropillerne eller den opankrede båd. Når vandet står op ad siderne på bropillerne med et massivt pres, så er det havørredtid. Tjek eventuelt strømprognoser på www.dmi. dk, så du bedst muligt planlægger dit fiskeri. Trollingfiskeri kan foregå på 6-10 meter vand på skrænterne omkring Sprogø eller ved de høje pyloner. Langs bropillerne står ørrederne i strømlæ eller jager byttefiskene, der bliver fanget i strømmen. Grejet jeg bruger er 4-6 trollingstænger, Apex/trollingblink og Dipsy Divers til at trække blinket ned i den rigtige dybde. Af og til anvender jeg sideplaner, der trækker blinket ud til siden og skaber spredning på agnene. Min fa-

Torsk. Fin double taget på 10 meter vand på let grej

2016 | 1 | Sportsfiskeren 73

Hvar. Taus med flot pig hvarre på 4,5 kg. og en slethvar på 2,5 kg.

voritagn er 4,5” Apex – den går sindssygt godt, og den er ikke så afhængigt af en præcis hastighed på båden. Ofte ligger jeg på 2,5-2,8 knob. Der kan også fiskes helt i overf laden med vægtbelastede blink. Ved trollingfiskeri er et godt ekkolod og en kortplotter næsten uundværlige til at finde den rigtige dybde, når skrænter skal fiskes, og når fiskestimer skal findes. Havørreden jager sild, tobis og andre småfisk, og her er dit ekkolod en rigtig god hjælp. Havørrederne er i nærheden af disse stimer, hvor du skal sørge for at fiske effektivt. Træk gerne igennem stimerne f lere gange. Sommerfiskeri efter makrel Nu må du på ingen måde sammenligne makrelfiskeriet i Storebælt med fiskeriet i Nordsøen, men der er bestemt gode muligheder for at fange disse velsmagende sportsfisk. Fiskeriet er noget anderledes end Nordsøen. Her kan der hurtigt fanges en spandfuld på kort tid, hvor det i Storebælt ofte er enkelte individer. Bedste tidspunkt er juli og august, hvor jeg ofte fanger dem på f lådfisket sildestykke eller endnu bedre en hel tobis. Stangen er en let 9 fods spinnestang. Lad båden drive igennem området, så du på den måde får fisket et godt stykke af og finder makrellerne. Fiskeriet efter makrel kan derfor også fint kombineres med fiskeri efter f lade. Brug et godt glidef låd der kan ses i bølgerne og justeres til den rigtige dybde, og glæd dig til raketterne bider på. Bedste sted er under højbroen eller i området på Nyborgsiden foran færgehavnen, men makrellerne kan fanges overalt. Drivende flade Fiskeri efter f ladfisk er bedst fra drivende båd. For at undgå at de små fisk sluger krogen, udskifter jeg altid krogene til større kroge og er generelt hurtig med tilslaget. Forfang med hvide perlemorsperler og efterslæber efter blinket, der bruges som synk, er min personlige favorit. Sportsfiskeren | 1 | 2016

»Langs bropillerne står ørrederne i strømlæ eller jager byttefiskene, der bliver fanget i strømmen« Området ved vestlige ankerblok, ved højbroen, Sprogø Puller samt plateauet ved vestlige side af Sprogø er kendte gode pladser. Hård bund, hårde hvarrer Fiskeriet efter hvar i Storebælt var helt fantastisk sidste år. Flere fisk omkring kiloet er landet, end vi tidligere har set. De optimale forhold er dybder på 5-14 meter og en strøm på cirka 1 knob. Hvarrefiskeriet kræver dog en god portion tålmodighed. Affisk pladsen flere gange og vent på, at de optimale forhold kommer, hvor hvarrene er i hugget. Vi har fisket meget på hård bund ved at anvende Insight Genesis, Lowrance, til at finde disse bundforhold. Der er en klar sammenhæng mellem hård bund og antallet af hvarrer. Torsk og sej Natfiskeri har vist sig nogle gange at være udslagsgivende, især ved højbroen, hvor lyset fra broen står ned i vandet og samler byttefisk. Ofte kan du også her se fladfisk i overfladen, mens de jager føde. Fiskeri omkring bropillerne ved lavbroen kan altid kaste en portion torsk af sig, og er strømforholdene til det, kan du fint anvende let grej. Find torskene ved hjælp af ekkoloddet, imens du sejler langs bropillerne. I de senere år er der kommet en del sej i Bæltet, og de kan nå en størrelse på 2-3 kg. Sejene går i hælene på stimer af tobis og andre småfisk, så her er der gode chancer for fangst. Udover at være god fighter er sejen samtidigt en fremragende spisefisk. ▪

Jan med fin trolling fisket torsk på Zalt-wobler.

Sommergæst. En flot sommermakrel, fanget ved trollingfiskeri ved ankerblokken.

Havørred. To fine sommer fisk, der begge huggede på 10 meter vand under en tobisstime.

Sportsfiskeren | 1 | 2016 75

VÆRD AT VIDE KRISTI HIMMELFARTSFERIE PÅ SØ-CAMPING Danmarks Sportsfiskerforbund byder igen i år velkommen til en Kristi Himmelfartsferie fyldt med fiskeri, instruktion og hyggeligt samvær ved campingpladsen Hessellund Sø-camping i de smukke omgivelser nær Karup Å. Arrangementet er meget familievenligt, og der er rig mulighed for at blive inspireret af nogle af Danmarks dygtigste instruktører under Danmarks Sportsfiskerforbund. De senere år har der eksempelvis været mulighed for fluebinding, grejfremstilling, børnehold, kvindehold, instruktion i fluekast, madlavning og fisketur til Karup Å efter havørred. Instruktørerne er på pladsen alle dage og er gerne behjælpelige med andre emner inden for lystfiskeriets verden.

FISKEUNDERHOLDNING For lidt over et år siden søgte et filmhold lystfiskere til et nyt, gratis online TV-program. Det hedder Modhug TV og består af fire dygtige lystfiskere, som tager dig med på fisketure i det danske land. De laver programmer undervejs, og derfor er det højaktuelle optagelser, som oftest ikke er mere end et par dage gamle, når de bliver vist. De krydrer programmet med humor, tips og tricks og masser af fiskeri. www.modhugtv.dk

MERE PLASTIK END FISK I HAVET I ÅR 2050

RAPPORT MELDER OM RENERE VANDLØB Vandkvaliteten i et antal danske vandløb er blevet markant bedre efter en mangeårig indsats, hvilket har medført et mere varieret dyreliv. Det fremgår af en ny videnskabelig rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet. Rapporten bygger på data fra det Nationale Program for Vandmiljø og Natur (NOVANA), som har indsamlet information om vandets kvalitet og sammensætningen af smådyr på 250 forskellige stationer i primært større danske vandløb. Ved at sammenligne resultater fra 20 års undersøgelser af vandløbenes indhold af insekter og smådyr konkluderer forfatterne i rapporten, at vandløbene har fået det meget bedre. Danmarks Sportsfiskerforbund glæder sig over fremgangen i de undersøgte vandløb, men peger på, at de fleste af disse vandløb er større vandløb, og at de fysiske forhold i vandløbene fortsat kan blive bedre mange steder. Læs mere på: www.sportsfiskeren.dk/miljoerapport-melder-om-renere-vandloeb

Sportsfiskeren | 1 | 2016

Hvert år slipper mindst 8 millioner ton plastik ud i havet. Det svarer til, at man hvert eneste minut læsser indholdet af en hel skraldebil ud i havet. Hvis vi ikke skrider ind, vil tallet stige til hele fire læs plastikaffald per minut i år 2050. Der vil dermed være mere plastik end fisk i verdenshavene i år 2050. Mængden af plastik vil simpelthen veje mere end mængden af fisk. De alarmerende tal optræder i en ny rapport fra World Economic Forum, som sætter fokus på klodens manglende genanvendelse af plastik. Læs rapporten her: www.sportsfiskeren.dk/mere-plastik-end-fisk-i-havet-i-aar-2050

NATUREN PRESSES AF SORT LANDBRUGSPAKKE Regeringen har i slutningen af 2015 vedtaget en ny Fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre vækst i landbruget, men den vil også skade den danske natur, mener Danmarks Sportsfiskerforbund. – Landbruget får lov til at udlede mere kvælstof, ligesom havbrugene også får lov at udlede mere kvælstof i områder, hvor vi i forvejen ikke lever op til miljømålene, og så fjernes randzonerne som et effektivt virkemiddel, siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund. Han kan dog finde et enkelt lyspunkt i aftalen. – Vi er glade for at se, at alle 19.000 km vandløb fortsat er med i vandplanerne. De Konservative sikrede i sidste del af forhandlingerne, at 6000 km små vandløb stadig er beskyttet af vandplanerne, siger Verner W. Hansen. Læs mere: www.sportsfiskeren.dk/sortdag

VÆRD AT VIDE MOTORSEJLADS TILLADT PÅ ARRESØ Per 1. december 2015 er det tilladt at anvende motor, når man fisker på Arresø – dog ikke i april og maj. Det fremgår af en ny bekendtgørelse fra Miljøog Fødevareministeriet. Op til ti både, der tilhører åbne lystfiskerforeninger, kan få særskilt tilladelse fra Naturstyrelsen til at bruge motor. At motorsejlads nu er blevet tilladt, er langt fra nogen tilfældighed. Tilbage i 2006 blev der nedsat et søbrugerråd, hvor Ejvind Hartmund fra Helsinge & Omegns Sportsfiskerforening repræsenterede Danmarks Sportsfiskerforbund. Hele ni år har det taget at få ændret reglerne til glæde for de sjællandske lyst- og sportsfiskere. Læs mere: www.sportsfiskeren.dk/motor-tilladt

KLAGE OVER VARMT VAND I ODENSE Å Danmarks Sportsfiskerforbund har sammen med Danmarks Naturfredningsforening (DN) påklaget Miljøstyrelsens afgørelse fra den 17. december 2015. Afgørelsen giver Fynsværket lov til at fortsætte med udledning af varmt vand i Odense Å og Odense Fjord helt frem til 2020 – med mulighed for forlængelse til 2027. De to organisationer klager over afgørelsen, da det er veldokumenteret, at udledning af kølevand er i strid med habitatdirektivet. Det varme vand påvirker også fiskeopgangen til Odense Å-systemet og til Stavis Å negativt, og det kan være én blandt flere årsager til, at der er en relativt begrænset opgang af havørreder til Odense Å-systemet. Læs klagen fra DSF og DN på: www.sportsfiskeren.dk/sager/klage-over-fynsvaerkets-koelevandsudledning

15.000 KR. TIL FRIVILLIGE Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder i 2016 med en række projekter for at sikre flere naturlige og vilde fisk i og omkring vadehavsåerne. Sydbanks Fonde støtter projekterne med 15.000 kr., som går direkte til uddannelse af lokale frivillige til elfiskeri og vandløbs- og fiskepleje. Forbundet har i samarbejde med foreningerne særligt fokus på de sønderjyske vadehavsåer, hvor det øverst i vandløbene er uhyre vigtigt at få etableret fri passage og gode fysiske forhold for vandrefiskene.

OLE WISLER STOPPER I DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND En dag for 18 år siden kontaktede Danmarks Sportsfiskerforbund Ole Wisler. Der var en ubesat stilling som redaktør og informationsmedarbejder i det dengang let støvede forbund. Ole Wisler havde afsluttet studiet på informations- og medievidenskab, han havde bidraget til udviklingen af jp.dk og lagde hver aften dagens udgave af Morgenavisen Jyllandsposten på nettet. Og at Ole Wisler også var skrap med fiskestangen, var der mange, der vidste allerede dengang. Ole Wisler havde begået utallige artikler til magasinet Fisk & Fri. Den kombination var lige, hvad man havde brug for i Danmarks Sportsfiskerforbund i 1998. Ole Wisler ansøgte, blev indbudt til samtale og fik jobbet. Et perfekt match Hvis man om nogen konstellation mellem en organisation og dens mange behov og en persons ildhu og faglige ballast kan tale om det perfekte match, så er det tilfældet mellem Forbundet og Ole Wisler. Det første, man så, var den helt ny hjemmeside Sportsfiskeren.dk, og så fulgte et medlemsmagasin, der var anderledes i synk med forbundets kerneinteresse, nemlig medlemmerne. I forlængelse af det arbejde fik Ole Wisler skabt et redaktionelt kollektiv af lærelystne og entusiastiske skribenter og fotografer, der bidrog til landets væsentligste fiskeblad. Kommunikationsmanden Ole Wisler er en agtet kollega og har med sine mange kasketter gennem årene i forbundet – blandt andre redaktionschef – skabt kommunikationskampagner og begivenheder, man husker. Tænk bare på ulovlige.net eller Lystfiskeriets Dag. I de seneste år har Ole Wisler udviklet fiskekort.dk. Og senest har Ole Wisler udarbejdet indsamlingskonceptet ”Støt Fiskene”, der skal skaffe midler til Forbundets arbejde for flere vilde fisk. Fundraiseren Nu søger Ole Wisler nye udfordringer. Meget er prøvet. Det meste er kommet i mål. Tag bare Sportsfiskeriets Hus, et fortrinligt arbejdsrum for Forbundets sekretariat, og som kommunikerer og faciliterer Forbundets vision om lystfiskeri for alle. Ole Wisler skaffede halvdelen af den samlede projektsum fra fundraising. Det kommer fremtidens lyst- og sportsfiskere til at drage fordel af i årene, som følger. Tak for årene, tak for indsatsen, og go’ vind, Ole Wisler.

HUSK AT PRINTE DIT MEDLEMSKORT PÅ MEDLEM.SPORTSFISKERFORBUNDET.DK Sportsfiskeren | 1 | 2016 77

KYSTWOBLERNES KONGE Jan Sørensen laver selv sine kystwoblere. Der bliver tænkt over hver eneste detalje. Kombineret med en kasteteknik, der må stå på side et i »Håndbog for hammerkastere«, er resultatet blevet mange og forbløffende store havørreder. Af Søren skarby // ss@sportsfiskeren.dk

Der er ret simpelt. Man argumenterer ikke med en mand med sådan en fangstjournal. Man nøjes med at lytte. Jan sidder og bladrer i den. Det er ikke så meget mængden af fisk – det er størrelsen. Tag nu den på 5,6 kg. og 70 cm. Den har en konditionsfaktor på 1,63. Noget af det nærmeste man kommer en basketball med finner og skæl. På siderne er der optegnelser over flere havørreder af den kaliber. Jan fører omhyggeligt regnskab med alt, hvad han fanger. På turen rundt i fangstjournalen er der tre ting, der falder i øjnene. Jan har for længst rundet de 30 havørreder over 4 kg. I sig selv en imponerende bedrift. De store er, for langt de flestes vedkommende, fanget i marts og april, og de huggede alle på åben kyst. Sildeædere – Jeg går efter dem, der har tilbragt vinteren ude under sildestimerne. Når der kommer lidt varme i det kystnære vand, begynder de at jage tobi-

Sportsfiskeren | 1 | 2016

ser. Vandet skal bare være to grader. Så skal jeg være der med en af mine woblere. Han henter en kasse med nogle af dem. Jan har lavet over 140 forskellige modeller af kystwoblere og er efterhånden nået frem til, hvordan de skal konstrueres. Tråden, der går igennem wobleren, skal være solid. Det opdagede Jan, mens han sloges med en stor ørred. – Det lykkedes den at komme ind imellem tre store sten, der stak op over vandet. Fisken blev ved med at banke wobleren ind mod stenene så den splintrede fuldstændig. Til sidst havde jeg kun et stykke ståltråd mellem linen og krogen. En wobler skal efter Jans mening ikke kaste sig rundt i vandet. Derfor er alle hans egne perfekt af balancerede. Ved spinstop skal den dale lige ned gennem vandet. Ikke noget med at dykke med snuden forrest. – Store fisk er blevet store, fordi de er en lille smule klogere. Når der kommer et eller andet hvirvlende gennem vandet, bliver de mistroiske. En stille sitren Jan startede med at støbe woblere for lidt over 25 år siden. Mest fordi hans forbrug var en smule over gennemsnittet, og at det derfor var billigere. Det udviklede sig efterhånden, som han blev kræsen og kun kunne lide sine egne. Hans kystwoblere vrikker lidt fra side til side, eller sitrer bare intenst.

»Jan har for længst rundet de 30 havørreder over 4 kg. De store er, for langt de flestes vedkommende, fanget i marts og april, og de huggede alle på åben kyst«

Jan Sørensen, 47, mistede som 16-årig venstre ben lige over knæet, og venstre arm blev stort set lam. På trods af sit handi cap er han en særdeles habil lystfisker, der fanger endda rigtig mange havørreder.

2016 | 1 | Sportsfiskeren 79

Jan udfører her sit karakteristiske dobbelttræk med spinnestangen.

– Ørreden skal kunne fornemme agnen, inden den ser den. Altså mærke den med sidelinjen. Hvis man kigger på en tobis, svømmer den som en pil igennem vandet. Der er ikke meget bevægelse at se. Kun en sitren med halen. For at woblerne skal holde balancen, har de en tynd skinne af træ indbygget i ryggen. Sammen med tråden bliver det placeret i en støbeform af silikone, og derefter sprøjter han polyester ind i formen. Hele herligheden får lov at hærde i 24 timer i et varmeskab, inden formen bliver åbnet. Til sidst bliver de spartlet, slebet, malet og lakeret. Om foråret er det især en sølv/sort wobler, Jan binder på linen. Den har en tobisgrøn stribe på midten. Efterhånden, som sommeren nærmer sig, bliver agnen tobisfarvet. Om efteråret bliver farverne mere og mere hidsige. Til sidst er de skrigorange eller helt hvide. Jans erfaring er, at den røde ambulancefarve holder hele året. Derfor har de f leste af hans woblere en rød klat i måsen. Tunede hjul Jan fisker med multihjul og er nærmest berygtet for at kaste meget langt. De lange kast er resultatet af en speciel teknik og ikke mindst et tunet multihjul. – Jeg prøvede først med de moderne meget teknisk veludviklede multiruller, men det ville ikke rigtig lykkes. Det var først, da han fik fat i et gammelt Ambassadeur 5000, at der kom længde på kastene. Jan køber "tuningssæt" i Canada i form af kuglelejer, der bliver monteret, hvor der kun sidder aksler i hjulet. Både linefører og evighedshedsskruen kommer til at rulle lettere. De Sportsfiskeren | 1 | 2016

mindste klodser til centrifugalbremsen halverer Jan, inden de bliver monteret. Man har vel en følsom tommelfinger. – Tilsammen giver det nok 20 % ekstra længde, forklarer Jan. Dobbelttræk med spinnestang Kastet minder mest af alt om fluefiskerens dobbelttræk: Wobleren hænger i en halv meter line uden for topøjet, og stangen føres med stor kraft baglæns. Når stangen er helt spændt i "bagkastet", letter Jan på tommelfingeren og slipper noget ekstra line ud, inden han låser spolen igen. Rykket får nærmest stangen til at krølle sammen, inden han banker den frem. – Det er ikke noget, man sådan lige gør. Det har kostet mig utallige overløb, og jeg skal træne teknikken op igen hvert forår. Til gengæld kan Jan, med den specielle teknik, sende en af sine woblere over 100 m. ud over vandet. Kraften bag er så voldsom, at han har knækket syv stænger i kastet. Desuden er Jan en af de få, der fisker med multihjul om natten. – Jeg har fisket så meget, at jeg har en ret god fornemmelse for, hvornår wobleren lander og hjulet skal bremses. Den eneste ulempe ved de gamle multihjul er, at der er lige lovlig meget plads i kanten af spolegavlen. Jan er nødt til at bruge 0.36 mm for, at linen ikke skal kile sig fast. Store woblere Jans woblere er ikke ligefrem nipsting. 25-30 gram er standarden. Til tider helt op til 33 gram. De flagrer ikke rundt i luften, men flyver i stedet som små pile.

Endnu et sæt kystwoblere fra Jans hånd er klar til maling.

– Jeg skal også kunne nå ud til fiskene, når der står 10 s/m lige i snotten på mig. Når vinden er i det hjørne, skal woblerne opfylde endnu en betingelse. De er alle lavet til at kunne gå højt og langsomt i vandet, men de må ikke bryde bølgerne. Nede i en bølgedal skal agnen stadig være under vandet. – Det er jo der fiskene er, pointerer Jan. Woblerne monterer han med to springringe i enden. På den måde kan Jan sætte en Owner enkeltkrog størrelse 3/0 på, der altid vender opad. – Ownerkrogen kroger suverænt godt i min form for fiskeri.

En ekstra krog Når vandtemperaturen når over ti grader, får enkeltkrogen selskab af en mindre trekrog. – Ved den temperatur er der så meget gang i ørredernes stofskifte, at de har kræfter til at angribe fra siden. Når fisken gør det, får jeg ikke altid kroget den. Trekrogen er bundet på en kort stump line med en svirvel eller springring i den anden ende. Den sætter han fast i blinklåsen. Jan tager lille f lueæske frem. Der sidder trekrogene klar, med line og svirvel bundet fast. Jans kystwoblere bliver ikke kun brugt af ham selv

Sportsfiskeren | 1 | 2016 81

og hans fiskekammerater. Et par af dem, “Bullet og “Gnome”, er blevet købt af en fabrikant og masseproduceret i alverdens farver fra 8 til 26 gram. Bag designet ligger mange timers arbejde i værkstedet og endnu flere timers testfiskeri ved vandet.

»Ørreden skal kunne fornemme agnen inden den ser den. Altså mærke den med sidelinjen. Hvis man kigger på en tobis, svømmer den som en pil igennem vandet. Der er ikke meget bevægelse at se. Kun en sitren med halen«

Højrehåndsarbejde Jan tager endnu en kystwobler frem. – Denne her bliver dyr, hvis nogen vil producere den. Den skal ikke bare koste håndører for producenten. Umiddelbart ligner den mange andre, men der sker noget, når man får “Guldwobleren” i hånden. Den ene side er let buet og den anden flad. Den går på en underligt skæv måde i vandet, og det kan fiskene helt åbenlyst lide. – Det tog godt nok også sin tid at få den helt perfekt, indskyder Jan. Jans woblere er helt sikkert ikke venstrehåndsarbejde. Venstre hånd blev ødelagt ved en ulykke for mange år siden. Alle hans woblere er kun lavet med højre. Det samme gælder hans umanerligt lange kast.

Sportsfiskeren | 1 | 2016

Løb fra ombygning Det er ikke kun fangstjournalen, der vidner om, at Jan er storfanger. Han tager sin mobiltelefon og finder billeder frem. Det er en voldsom oplevelse. Nærmest uendelige mængder af f lotte, blanke fisk toner frem på skærmen. – Den her, siger han og viser et billede, fangede en kammerat på en af mine woblere. En kuglerund havørred på 8,3 kg, der kan tage vejret fra den mest hårdføre lystfisker, fylder hele billedet. – Jeg blev helt syg for at komme ud at fiske, men havde håndværkere til at bygge huset om. Til sidst kunne jeg ikke vente længere og lod hus være hus. Jeg tog ud til samme sted som min kammerat havde været. Efter en halv time smækkede den her madkassen sammen om min wobler. Nyt billede. En lidt mindre fisk, men 6,2 kg er ikke noget at være f lov over. – Da jeg kom tilbage, troede håndværkerne, at jeg havde været ved fiskehandleren. Jan lyser op i et stort grin. Kystwoblernes konge har ikke slået til for sidste gang. ▪

FiskeFerie "at its best" i midt-norge

Foto: Innovasjon Norge

Vågen Gård

Ankeret Brygge

Leka Brygge

Flot beliggenhed i nærheden af den kendte Atlanter-

Ligger i Lysøysundet perfekt t for fisketure udenfor

Flot og moderne anlæg på øen Leka i Nord-Trønde-

havsveien. Stedet er et fund med en god havn og

Fosen ved Trondheim. Her har du gode muligheder for

lag. Her finder du mangfoldighed både i vandet og

kort vej ud til fiskepladserne. Meget familievenlig.

at fange: helleflyndere, torsk, sej, rødfisk og stenbider.

på land. Dette er stedet, hvor du endelig kan få din

Fra NOK 10.145 pr. uge for 4 personer

Fra NOK 7.427 pr. uge for 2-3 personer

inkl. 19-fots 60 hk båd.

www.dintur.no/Feriehus-i-Norge/Vågen-Gård

50% rabat på 3. lejlighed og båd i samme booking.

drømmefisk på krogen. Fra NOK 10.145 pr. uge for 2 personer inkl 19-fots 60 hk båd. www.dintur.no/Feriehus-i-Norge/Leka-Brygge www.dintur.no/Feriehus-i-Norge/Ankeret-Brygge

Flere tilbud i hele Norge og ONLINE BOOKING på www.dintur.no. Eller kontakt office@dintur.no/tel: 0047 – 740 73 000. Medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund får yderligere 10% rabat. www.visitnorway.dk/fiskeri

Sportsfiskeren | 1 | 2016 83

Magasinpost SMP ID 42174

Bestil online eller besøg butikken! Fenwick Aetos Spin 4-delt spinnestang fra Fenwick. Hurtig klinge og et slankt design kendetegner disse stænger. Leveres i praktisk, flot cordurarør. Vælg mellem: 5,6´ 2-10g el. 6,6´ 7-28g Vejl: 1799,- Nu: 1199,8´ 2-12g, 8´ 4-22g, 9´ 6-24g, 10´ 8-32g eller 10´ 12-48g Vejl op til: 2199,- Nu: 1299,11´ 16-54g Vejl: 2399,- Nu: 1399,-

Sundridge flydedragt 2 stk. praktiske front- og 2stk. sidelommer og varmelommer. Stor praktisk hætte med justerbar skygge, høj krave med fleece, som på alle de dyre modeller. Forstærkninger på knæ og bag. Velcro ved ærmegab og ankler. Vejl: 1799,- Nu: 899,-

Penn Conflict fastspolehjul Designet til Allround brug. Den kraftige opbygning gør at det kan bruges til såvel havfiskeri, åfiskeri som til tropernes hurtigsvømmerer. Vælg mellem: 1000, 2000, 2500, 3000, 4000, 5000 og 6000 Vejl: 1999,- Nu: 999,-

Al henvendelse: Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 5 · Vingsted · 7182 Bredsten tlf. 76 22 70 70 · abonnement@sportsfiskeren.dk

Greys Prowla Predator/Jerkbaitsæt Stang: 6,6´ 25g, 6,6´ 50g el, 6,6´ 80g. En let & kraftfuld klinge med overskud til både store fisk og håndtering af alt fra jerkbaits, softbaits, blink, spinnere og woblere. Hjul: Amb. Promax LH. Præcisions skåret gear, ventileret spole, Magtrax centrifugal bremse og Micro klik fightbremse med Power disk bremse skiver. Vejl: 2399,- Nu: 1299,-

25.02.2016 – 13.04.2016

k r. 55,-

Sportsfiskeren | 1 | 2016

BK returuge 15