9 minute read

Godt i gang med jerkbaitfiskeri

Next Article
Afdansningsballet

Afdansningsballet

KOM GODT I GANG MED JERKBAITFISKERI

Jerkbaitfiskeri bliver mere og mere populært i Danmark, men mange forbinder det med multihjul og triggerstænger – og det er en sandhed med modifikationer. Jerkbaitfiskeri kan bedrives af alle, hvis bare du får styr på det basale.

Af Nikolaj Korsholm nk@sportsfiskeren.dk

Ved alle diller er der også fordomme. Jerbaitfiskeri er kun for bådfiskere, man skal bruge multihjul og triggerstænger, jerkbaitfiskeri er svært, eller fiskeriet er dyrt at komme i gang med. Nogle af disse fordomme har lidt sandhed i sig, men fiskeriet er faktisk ikke så svært, så længe du lærer de rigtige teknikker fra starten af.

Hvad er en jerkbait En jerkbait er en wobler, som i udgangspunktet ikke har nogen gang i vandet. Forskellen på woblere og jerkbaits er, at woblere bliver trukket ned gennem vandet ved hjælp af en ske, hvilket også giver den en vrikkende gang i vandet. En jerkbait har ingen ske. Man skal selv give den liv ved at lave små ryk med stangtoppen.

Jerkbaits giver derfor uanede muligheder, når det kommer til teknik og hastighed. Den har nemlig den kæmpe fordel, at den kan fiskes ultra langsomt, og det er noget, især gedderne kan lide.

En sikker start Hvis du har prøvet at fiske med jerkbait før og ikke rigtig kan få det til at fungere, så er der metoder, som kan få dig i gang med fiskeriet. Start ud med swimbaits, som faktisk er leddelte woblere uden ske. De spinnes langsomt ind, og når du foretager et spinstop, slår den ud til siden. Træn med en swimbait, som du kan se lige under overfladen. Få den til skiftevis at slå ud til højre og derefter venstre.

Når du mestrer den timing, så kan du med lethed opgradere til en jerkbait, fordi du allerede har en fornemmelse for, hvordan det føles. Der er også forskel på hvilke jerkbaits der er nemme at fiske med. En rigtig god opstarts-jerkbait er blandt andet Rapala Subwalk. Den går lige under overfladen, er nem at se og få til at gå rigtigt i vandet. Den har også en god størrelse på 15 cm og vejer 58 g. Derved lærer du også at mestre kastene.

Godt begyndergrej Det er langt fra kun multhjul og triggerstænger, som kan bruges til jerkbaitfiskeri. Din helt almindelige spinnestang med fastspolehjul er god til en start på jerkbaitfiskeriet. Du kender spinnestangen, du ved, hvordan man kaster, og du skal ikke lære et nyt hjul at kende. Starter du med denne opsætning, bør du dog give grejet et par overvejelser.

Som udgangspunkt er det bedst med en kort og stiv stang til jerkbaitfiskeri. Den korte stang giver mulighed for at pege stangen ned mod vandoverfladen, mens du laver små ryk. Få

Overblik. Det er faktisk ikke særlig svært at komme i gang med jerkbaitfiskeriet. Start ud med det fiskegrej, du allerede har stående og byg langsomt din teknik og viden op omkring fiskeriet.

stangtoppen så tæt på overfladen som muligt. Det giver den bedste kontakt til din agn og mulighed for direkte modhug, så krogen solidt sætter sig i gebisset på fisken. Hjulet skal helst være i en stor størrelse, da de er kraftigere og kan holde længere end mindre modeller. Shimano størrelse 4000 er et godt udgangspunkt. Det er nemt at komme i gang med spinnestangen, men der er også ulemper ved denne opsætning.

Fisker du med tunge jerbaits, kommer du til at have stort pres på din finger fra linen, når du kyler din jerkbait ud. Det kan give slemme mærker efter en lang dag med fiskeri. En anden ulempe er, når du stopper din agn lige før nedslaget. Det er altid godt at stoppe, før agnen rammer vandet, så undgår man nemlig, at agnen hægter, men på fastspolehjulet, betyder det, at du skal sætte håndfladen på spolen, hvilket slider på din hånd og giver ujævne kast.

Professionel tilgang Det er ikke uden grund, at jerkbaitfiskeri ofte bliver forbundet med multihjul og triggerstænger. Denne opsætning giver et par helt klare fordele, når man fisker med tunge agn efter store fisk. I opstartsperioden brugte man store multihjul til jerbaitfiskeriet, men de nyere lavprofilshjul er af rigtig god kvalitet og kaster eminent. Hjulet skal passe til stangen og agnens vægt – mindre agn er nemmere at kaste med et mindre hjul og blødere stang. Fordelene ved at vælge denne type stang og hjul er, at i stedet for at holde omkring en tynd stang, holder man omkring hjulet. Det giver en meget bedre styring, og gør det mere behageligt at fiske med en hel dag. Desuden gør multihjulsfunktionen det lettere at kontrollere din jerbait i luften, så agnen får et blødt nedslag.

Er du nybegynder, så start ud med jerbaits på omkring 50 g. Det er nemmere at lære at kaste med en medium størrelse agn, fordi du hurtigt lærer, hvor meget pres du skal lægge på spolen under kastet. På multihjulet sidder en skrue, som indstiller, hvor meget modstand agnen får, når spolen frikobles. Sæt modstanden relativ højt i starten – så undgår du de værste fugleredder.

På en triggerstang sidder en lille »aftrækker« på undersiden af stangen. Den er til for at give bedre hold på stang og hjul. Når du vælger stang, skal den selvfølgelig passe til den vægt af jerk

Mange muligheder. Der findes et hav af forskellige jerkbaits, og hver enkelt model har sin egen unikke gang.

Nystartet. Jerkbaitfiskeri er ikke kun korte, stive stænger med jerkbaits på 70 g. Agnene kan også være små og spinnes hurtigt ind – som her i brakvandet omkring Møn, hvor Mathias tog sine første kast med jerkbait.

baits, du ønsker at fiske med. En kort stang på 6-7 fod med passende kastevægt er et godt udgangspunkt.

Fordelagtige fletliner Hvilken type line og hvor tyk er et godt spørgsmål, når man kaster sig ud i jerkbait-junglen. Under langt det meste fiskeri, ønsker man tynde liner, fordi det giver længere kast – og så kan der være mere på spolen.

Men ved jerkbaitfiskeri, kan det være en stor fordel at vælge en tykkere line. Jerbaits er ofte dyre, og man vil gerne kaste helt ind til sivkanten. Det går ikke altid lige godt, og din agn vil lande i sivene indimellem. Brug derfor en kraftigere line, end du normalt ville bruge, så du har noget trækkraft. Tjek altid krogene, når du har været i bunden eller sivene, de kan rette sig ud, hvis du trækker lidt for hårdt til.

Fletlinen er bedst til jerkbaitfiskeri. Når man laver rykket med stangtoppen, vil man gerne have den bedste direkte kontakt til agnen. Det får man kun med flettede liner, da der intet stræk er.

Vælg din wire Det kan være en jungle at finde frem til den rigtige wire, men der findes hovedsageligt to, som går igen. Stålwire og titaniums forfang. Stålwiren består af tynde, flettede stålfibre, som bliver til selve wiren. Jo flere fibre der er flettet sammen, desto blødere bliver wiren. Langt de fleste forfang består af syv fibre.

Til jerkbaitfiskeri behøver man ikke en wire, som er flettet af flere fibre. Der findes også stålwire på markedet, som er flettet af op til 49 fibre, men det har ingen direkte fordel for jerkbait-fiskeren. Stålwire kan fås med eller uden belægning. Belægningen giver en ekstra beskyttelse mod geddens skarpe tænder, men har den ulempe at diameteren bliver større uden at forbedre brudstyrken.

Titanium er ekstremt fleksibelt og laves derfor med kun en enkelt fiber. Den kan holde til at blive bukket et utal af gange og kan derfor bruges på mange fisketure. Fordelen ved at vælge titaniumwire til jerkbaitfiskeri er, at den er stivere end stålwiren, og risikoen for at din jerkbait hægter under kastet eller under spinstop er derfor mindre. Titaniumswire er en del dyrere end stålwire, men kan være prisen værd – især til jerkbaitfiskeri.

Hvilken melodi Teknikken er det sværeste ved jerkbaitfiskeri, men har du først fundet frem til rytmen, kommer resten af sig selv. Det er umuligt at anbefale en bestemt teknik, da alle jerkbaits er forskellige. Men det handler om at føle sig frem, bruge øjnene og finde den rigtige rytme.

Når du laver et ryk, skal det føles som om, agnen accelerer nede i vandet. Mærker du et kort, kontant ryk, betyder det, at agnen bliver rykket ligeud gennem vandet, og den har derfor ikke slået ud til siden. Fisk med en jerbait, som går lige under vandoverfladen og gerne i en kraftig farve, så du kan følge med øjnene, hvad der sker. Dernæst skal du finde den rigtige rytme. Start med at lave en jævn gang, så du får en god fornemmelse for hvilken rytme, som passer til lige netop din agn.

Når du har lært det, kan du begynde at lave spinstop, så din jerkbait kommer til at hænge i vandet. Det er under spinstoppet, at gedden oftest hugger. Leg med dine spinstop, så du for eksempel laver ryk – ryk – pause – ryk – ryk – pause. Find den melodi, som passer til dig.

Jerkbaits kan også spinnes hurtigt ind. Mange har faktisk en rigtig god og levende gang i vandet, når de spinnes ind med jævn hastighed. Det kan være godt på dage, hvor fiskene er lidt forsigtige og har brug for at kortere betænkningstid.

Jerkbaits er kun til lavt vand Forkert! Det er en fordom. Der findes nemlig mange jerkbaits, som synker relativt hurtigt og kan derfor komme ned i dybden. Det eneste, det kræver, er lidt tålmodighed. Og selv om du ikke fisker en halv meter over bunden, er chancen for fisk som stiger mange meter op gennem vandsøjlen rigtig stor.

Flere jerkbaits har raslekugler og er derfor gode til at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse. Raslekuglerne kan høres på lang afstand og lokker derved gedder til fra mange meters afstand. Er vandet også klart, så stiger chancen for at en fisk ser din jerkbait nede fra.

I perfekt balance Jerkbaits er et fintunet instrument, som skal være i perfekt balance for at spille den rigtige melodi. Mange skifter krogene på selv nye jerkbaits, fordi producentens kroge ofte er for kraftige. Men krogene er også med til at få din jerbait i balance. Mange jerkbaits er nemlig designet til at hænge i vandet uden at de hverken flyder eller synker.

Den balancegang bliver skabt at krogenes vægt. Så har du et ønske om at skifte krogene ud, så test altid dine jerkbaits i vandet, inden du for alvor begynder fiskeriet. Man kan tilføje lidt ekstra vægt, så den synker hurtigere. På den måde kan du fiske på dybere vand med den samme jerkbait.

For lette eller for tunge kroge kan påvirke gangen af din jerkbait i vandet. Det er dog de færreste jerkbaits, der er så følsomme, at et gram eller to kan gøre en forskel.

Eksperimenterende fiskeri Jerkbaitfiskeri bliver næsten udelukkende forbundet med gedderne i Skandinavien, men sådan behøver det ikke at være. For flere minijerkbaits ser dagens lys på grejmarkedet, og det er kun fantasien, som sætter en stopper for, hvordan du kommer til at udvikle dit fiskeri.

Aborrer kan være en sjov fætter at fiske på mindre jerkbaits, men også havørred på kysten, sandart i søen eller søørreder findes der et potentiale for at videreudvikle denne nye gren af sporten. Du bliver kun klogere af at prøve dig frem. ▪

This article is from: