4 minute read
Tilbage til begyndelsen
Glasfiber har fået en renæssance. Små, lette fluestænger, der fås i et utal af designs. Men hvordan er de at kaste og fiske med?
Af Søren Skarby ss@sportsfiskeren.dk
Jeg har aldrig fundet ud af, hvem han var, men han gav os en sjælerystende oplevelse. Imens vi tre store knægte forgæves kylede vores spinnere ud, stod han og hev den den ene ørred op efter den anden. Det var ikke det værste. Han satte dem ud igen. I vores verden kunne det kun betyde, at han var vant til at fange mere end rigeligt. Under cykelturen hjem blev fluefiskerens opvisning diskuteret ivrigt. Det var simpelthen noget vi var nødt til at lære. Derfor sad vi næste vinter i kommuneskolens kælder og byggede fluestænger. Fine bløde glasfiberstænger fra Fibatube. Det følgende forår startede kampen med linen, vinden og de ikke specielt hugvillige ørreder. Da jeg endelig fik min første fisk på flue, var det en ualmindelig venlig ørred. Den nærmest eksploderede ud af vandet med min Blue Dun i kæften. Modhug var helt unødvendigt. Jeg var blevet fluefisker.
Glasfiberen hørte fortiden til, troede jeg
På pension i skabet Jeg nåede at bygge et par glasstænger mere, inden kulfiberen fik sit indtog. Så var det også slut. De første kulstænger var i en prisklasse, der var endda meget langt fra min pengepungs formåen. Heldigvis blev økonomien bedre og stængerne billigere, og en dag stod jeg med min første kulfiberstang i hånden. Det var lige pludselig meget nemmere at kaste langt og endda op imod vinden. De gamle glaspinde endte på pension inde bagerst i skabet, og blev erstattet af hurtigere moderne stænger. Glasfiberen hørte fortiden til, troede jeg.
Ligesom splitcane Det begyndte som en svag rumlen i de fjerneste afkroge af internettet. Glasfiberen er ikke død. Først læste jeg det med vantro, men rygterne blev ved. Nogen var igen begyndt at bygge glasstænger. Forklaringen var og er egentlig meget simpel. Glasfiber har lidt de samme egenskaber som splitcane. Man kan kaste langsomt med store, bløde linebuer. En majflueimitation lander nogenlunde lige så forsigtigt på vandet som det naturlige insekt. Noget der kan være svært at gøre med en stiv og hvinende hurtig kulfiberstang. De moderne glasfiberstænger er tilmed
blevet noget lettere og stadig til at betale sig fra. Stængerne er korte og som regel i de lette klasser. Det skulle da prøves.
Svær at kaste med Jeg lånte en klasse 4 7’4” fra Echo. Da den ankom, kom jeg til at tænke på min datters yndlingstøjdyr. Lille, nuttet og meget blød. De første forsøg med at kaste mislykkedes noget nær totalt. Der fulgte en DT #4 line med. Den, kombineret med mine vaner fra kystfluestangen, var en elendig cocktail. Jeg ringede til Hans Lindegaard og klagede min nød. Han var juniorleder, da jeg byggede min første stang, og er desuden kasteinstruktør. Han mødte op med den store taske med liner og hjul. Efter nogle forsøg fandt vi en WF #2 med en klump på kun seks meter. Det spillede meget bedre, men krævede stadig tilvænning. Hvis man tilbringer en stor del af sin fisketid med en kystfluestang, der er stiv som et bræt, er det en helt ny fornemmelse. Der skal nærmest en blanding af betablokkere og ikke helt lovlig tobak til for at komme ned i den rigtige kastekadence.
Krøllet stang Jeg trillede ud for at prøve stangen af ved vandet. Ganske rigtigt kunne fluen placeres med stor præcision og som et fnug på vandet. Det var faktisk ret sjovt. Til gengæld krævede det et par bommede fisk, inden modhugget sad i skabet. Den bløde stang kræver, at modhugget skal komme absolut med det samme. Da det lykkedes, startede en ny del af underholdningen. Stangen krøller godt og helt ned i håndtaget, når en ikke specielt stor ørred går amok i den anden ende. Sjovt på en ny og i virkeligheden gammel måde.
Alle former og farver Der er en del fabrikanter der er begyndt at lave glasfiberstænger igen. Langt størstedelen er korte og i klasse 2 til 5. De fleste kan fås til absolut rimelige priser, men med populariteten er prisen på vej op. Nogle holder sig til den klassiske mørkebrune farve, mens andre næsten går amok i forskellige farver og udstyr. New Zealandske Swift/Epic har introduceret stangbyggernes svar på Lego. En kasse med alt hvad der skal til for at bygge en
stang. Den skal bare samles. Du bestemmer selv, hvilken farve og udstyr stangen skal have. Der er også stangbyggere, der har specialiseret sig i at bygge glasstænger med et meget eksklusivt udstyr og finish. Til det mindre budget er der en anden løsning. Ude i forretningernes kældre ligger der sandsynligvis blanke klinger, fra før glasfiberen afgik midlertidigt ved døden. ▪
NYTTIGE LINKS TIL VALG AF GLASFIBERFLUESTANG
Der er en del producenter af glasfiberfluestænger. Nogle steder kan man vælge imellem den færdige stang eller bare den rå klinge. Her kommer et lille udvalg:
Echo er færdige stænger i klasse 2 til 5. www.echoflyfishing.com og www.balticflyfisher.com
Swift/Epic har ingen færdige stænger, men alt fra klinger til byggesæt, der bare skal samles. De findes fra klasse 3 til 9. www.swiftflyfishing.com
Scott har færdige stænger i klasse 2 til 4. www.scottflyrod.com
Vision har fire modeller fra en »blomsterpind« klasse 1/2 til 4/5. www.visionflyfishing.com
Hardy har altid lavet stænger i glas. Fem forskellige modeller fra klasse 2 til 5 er på programmet. www.fly.hardyfishing.com
