Fyraftenssucces med sandart

Selv om sandarten ikke lige lader sig overliste, så kan man selv på korte ture opnå fine resultater, hvis man ved, hvor og hvornår slaget skal slås.

Af Allan Mathiasen

Sommeren er vel overstået, og vi er kommet et stykke ind i efteråret. Temperaturen i søerne daler, og rovfiskene trives. De benytter sig af enhver lejlighed til at tynde ud i bestanden af fredfisk, og de genvinder i hastig fart deres huld.

Desværre er de dage, hvor fritid og vejrlig går op i en højere enhed og tillader en tur på vandet, ofte sjældne på denne del af året. Derfor er det med at være så effektiv som mulig, på de tidspunkter hvor man har chancen.

Med særligt fokus på sandarten benytter vi her lejligheden til at gennemgå et par hints, der måske kan bidrage til, at en ekstra rovfisk eller to kommer en tur forbi måtten, når der dørgefiskes på søerne.

Agn og montage De senere år er der nærmest sket en revolution i mængden af agn for lystfiskeren, der forsøger at være selektiv i sin jagt på store rovfisk inden for de forskellige arter. Noget af det seneste er, at man køber store gummiagn uden nogen former for montage og så selv rigger dem op med kroge og anvender dem til dørgefiskeri.

Der er mange holdninger til, hvorledes det kan gøres, og ingen er vel direkte forkerte. Nogle dog nemmere end andre. Jeg har selv gjort mig nogle erfaringer på godt og ondt, og et par af dem tåler dagens lys.

Om vinteren fanges sandarten typisk allerbedst i tusmørket

Brudstyrke for fisk og fisker Brug wire af en tyk kaliber, eller en bidestærk nylon eller fluorocarbonline af en diameter på minimum 0.80 mm og gerne tykkere, når kunstagnene rigges op.

Det bedøver agnens gang en smule ekstra, jo mere gods der er i linen, men jeg har oplevet en 20 punds wire knække et par gange, med det resultat at en stor fisk slipper væk med stingerkrogen i munden. At fisken ikke blev fanget kommer jeg hurtigt over, men det nager gevaldigt at vide, at fisken måske er belemret af krogen i lang tid, og hvem ved, måske endda med fatal konsekvens.

Prioriter agnens rul Det er nok aldrig skidt, at halen på agnen arbejder lystigt derudaf, men det er måske endnu vigtigere, at agnen har noget »rul«. Jo mere voldsomt agnen kæntrer i sine sidebevægelser, jo flere hug ser det ud til, at de får lokket til sig. Måske særligt sandarten bliver sulten af en ustabil agn.

For at opnå det gode rul, er det vigtigt, at en eventuel belastning på agnen ikke er for tung. Sætter man for eksempel et jighoved på 30 g på et 20-30 cm langt gummidyr, så er det næsten umuligt at få agnen til at bevæge sig lokkende omkring sin egen længdeakse. Skifter man så jighovedet til et mindre på 5-10 g, så ser man ofte et helt andet liv i agnen.

En anden fidus er at vinkle jighovedet forskelligt. Vinkler man jighovedet nedad, så betyder det ofte en mere ustabil gang med mere rul. Det kan redde en agn og montage, der ellers ser ud til at gå for stabilt i vandet.

Sørg altid for at tjekke din agns bevægelser, ikke bare kort ved bådsiden, når du sætter grejet, men også ved lidt forskellige hastigheder. Nogle agn og montager begynder simpelthen at rotere ved forskellig fart, og særligt når man fisker agnen bag en sideplaner har man interesse i, at agnen fisker effektivt ved både højere og lavere fart, for der er meget forskel på sideplanernes hastighed, når man drejer båden.

Vær i øvrigt ikke bange for at fiske en agn højt i vandet i skumringen, for selv en vinterkold sandart er ofte ikke bleg for at stige adskil

Sæt lys på. Når man fisker i mørke, er det en stor fordel at montere knæklys på sine paravaner. Det gøres ganske enkelt med en almindelig rulle tape.

en velvoksen sandart lader sig ikke afskrække fra at forsøge at nedlægge en flad flire på over 20 cm

lige meter til agnen. Vil du have agnen længere ned, end hvad et lille jighoved kan klare, så prøv at placere et lod et par meter foran agnen i stedet for at forfalde til tungere jighoveder.

Begræns antallet af kroge Når man rigger sin agn op, kan man godt få den tanke, at flere ekstra kroge giver flere fisk. Og det er måske rigtigt, at man kroger marginalt flere af de fisk, der tager agnen, hvis man placerer flere kroge over hele agnens længden. Men igen, så giver disse kroge også mere modstand i vandet, og agnens lokkende bevægelser begrænses. Desuden er der det faktum, at fiskene er noget sværere at lande samt ikke mindst afkroge, jo flere kroge der sidder i fisken eller i nettet. Eller i lystfiskerens finger.

Tænk over, hvilke fisk du vil fange. Er målet store gedder, så vil de ofte blive sikkert kroget på en trekrog str. 1/0-4 placeret nogenlunde midt på agnen. Er målet sandart, så kan en enkelt str. 4-8 trekrog placeret så langt tilbage på agnen som muligt, uden at det bedøver halens bevægelser, ofte give formidable krogningsrater.

Overvej desuden, at jo flere kroge rovfisken har i munden, når du sætter modhugget, jo mindre tryk vil der potentielt være på den enkelte krogspids. Der skal ofte voldsomt meget modhug til at penetrere en krog i såvel gedde som sandart, og når fisken har et stort gummidyr plus flere krogspidser i munden, når modhugget sættes, så er der en risiko for, at presset ikke bliver stort nok på en eneste af krogspidserne til, at krogene reelt bliver sat effektivt.

Tak for nu. Store sandart er ikke hverdagskost på de danske søer, derfor er det en god ide at genudsætte sandarten, så bestandene ikke fiskes i bund.

Og nu vi er ved krogspidser, så tjek dem. Er du det mindste i tvivl, om hvorvidt krogen er lige så skarp som en ny af højeste kvalitet, så skift den prompte. Fisketid på en frostkold vinteraften er for kostbar til uskarpe kroge.

Naturlig agn På samme måde som gummiagn har godt af noget rul, så er brasen og flire ofte overset, når det kommer til naturlig agn. Fidusen er her, at de højryggede agnfisk har en naturlig indbygget evne til at gå ustabilt, også når de er døde, hvilket kaster nogle gevaldige skygger ned i vandet. Det kan give en masse opmærksomhed, at de ikke alene reflekterer nogle markante glimt fra de høje sider, men også vil se meget store ud for en rovfisk der står længere nede i vandsøjlen, når agnfisken i et atypisk bevægelsesmønster vipper siderne mod bunden.

På sammen måde som gummiagnene er vokset gælder det i øvrigt stadigt, at en stor agnfisk ofte tiltrækker større rovfisk. En død agnfisk på 30 cm er ikke nogen stor mundfuld for en metersgedde, og en velvoksen sandart lader sig ikke afskrække fra at forsøge at nedlægge en flad flire på over 20 cm.

Smuttur. Selv om man ikke har tid til de lange fisketure, så kan det godt betale sig at tage afsted. Særligt hvis man har kendskab til søens dybeste partier.

Tun sideplaneren Når vandet begynder at blive rigtigt koldt, så bliver det ofte nødvendigt at sænke farten yderligere for at lokke rovfiskene til hug, hvad end man fisker med for en agn. Og jo mere træge fiskene er af kulden, og jo mindre fart der er i båd og agn, jo sjældnere kroger fiskene sig selv i hugget. Det bliver med andre ord endnu vigtigere, at man får sat krogene ordenligt hurtigst muligt, når fisken hugger.

Om vinteren fanges sandarten typisk allerbedst i tusmørket, altså de første timer lige efter solnedgang. Her har man af indlysende grunde svært ved at se sine sideplanere, men det laver man let om på med knæklys og helt almin

deligt kontortape eller et par elastikker placeret stramt om næsen på sideplaneren. Husk, at sideplaneren oftest stikker næsen en lille smule i vejret, da agnen trækker lidt ned i bagenden. Derfor placeres knæklysene fremme mod spidsen, så højt som muligt eller eventuelt vinklet en lille smule ind mod båden, altså med knæklysene på den side hvor klemmen sidder.

Fisker man med flere sideplanere på én gang, kan det særligt i sving eller i letstrømmende vand være en lille smule svært konstant at holde helt styr på alle sine sideplanere. Der er det en god ide at kigge lidt mod de forskelligt farvede knæklys, hvorved det bliver hurtigere at overskue hvilken stang der hører til den sideplaner, der indikerer et hug. Jeg har haft god succes med et system, hvor de yderste sideplanere fisker med grønne knæklys, og de inderste fisker med røde knæklys.

Vær i øvrigt opmærksom på, at indikationen i koldt vand kan være meget ringe, selv om

jo flere kroge rovfisken har i munden, når du sætter modhugget, jo mindre tryk er der på den enkelte krogspids

en stor sandart har taget agnen. Når man kommer snigende med lav fart i vinterkoldt vand, så kan et sandarthug være utroligt svært at spotte, og en sideplaner, der bremser selv den mindste smule op, er ofte værd at kvittere for med et ultra hurtigt og kraftigt modhug.

Disponer kræfterne Det er med at være på pletten de rette dage. Vi er nok mange, der kan blive enige om, at sandarten ikke er den letteste fisk at fange, i hvert fald ikke de steder hvor bestanden tillader store eksemplarer. Her er det med at rykke, når forholdene er rigtige. Ofte er det ikke de store ekspeditioner, der skal til, så man skal ikke negligere tanken om en kort mørkningstur på et par timer efter arbejde på en hverdagsaften, selv midt på vinteren.

De dage, hvor vandtemperaturen er dalet kraftigt, og hvor vandet er tæt på at lukke til af is, er nogle af de tidspunkter man kan opleve det mest givtige sandartfiskeri. Særligt de aftener, hvor vejret er helt stille og klart, hvor måne og stjerner kaster et svagt lys over vandet og tillader en smule silhuet. Hvis ellers man kender sit vand eller har et detaljeret søkort. Der sker ofte det, at de sandart, der resten af året er svære at lokalisere, pludseligt samler sig i ekstrem grad. Typisk i hullerne. Og der skal ikke meget hul til, før det trækker sandarterne til. Findes der store, fladbundede områder i søen, og er der et enkelt område heri, der er bare en fod dybere end resten, så er det her, på disse aftenener, at hullerne kan blive til tætpakkede sandartlommer. ▪

Ny reference

Garmin GPSMAP 7400-serien vil fra nu af være den målestok, som enhver søkortplotter sammen-lignes med – på brugeroplevelse såvel som specifikationer. Her er alle Garmins topfunktioner indbygget for den enklest mulige installation – designet til bådejere, som ønsker optimal integration, højeste performance på alle parametre og nem betjening. En xsv-model har alle de bedste ekkolodsfunktioner indbygget uden brug for black boxes: 1kW dual-CHIRP fishfinder samt DownVü ™ - og SideVü ™ -scanning – en lystfiskers drømmeværktøj. Og for at gøre det hele endnu mere enkelt, har vi opfundet nye kombitransducere – monter blot en enkelt transducer med din ønskede kombination af ekkolodsteknologi. Vælg din GPSMAP 7400 med 16”, 12”, 10”, 8” eller 7” displaystørrelse – med skærmopløsninger, du aldrig har set tilsvarende.

THE POWER OF SIMPLE ™ Garmin.com/marine2015

Hvad er CHIRP?

CHIRP er fremtidens ekkolod. Mens et traditionelt ekkolod arbejder på bestemte frekvenser (typisk 200 og 50kHz), så sender et CHIRP-ekkolod hver impuls over brede områder af frekvenser. Det gør en væsentlig forskel, idet én frekvens kan opfange, hvad en anden misser. Resultatet er, at et CHIRP-ekkolod viser detaljer, som andre ekkolodder overser, og separerer enkeltfisk, også på større dybder. CHIRP kan anvendes både til fishfinder og scanningsekkolod. Det er båndbredden, dvs. bredden af frekvensområdet, som ”gør CHIRP til CHIRP”. Så jo større båndbredde en ekkolodsløsning har, desto bedre kvalitet.