FYRAFTENSSUCCES
MED SANDART
Selv om sandarten ikke lige lader sig overliste, så kan man selv på korte ture opnå fine resultater, hvis man ved, hvor og hvornår slaget skal slås. Af Allan Mathiasen
Sommeren er vel overstået, og vi er kommet et stykke ind i efteråret. Temperaturen i søerne daler, og rovfiskene trives. De benytter sig af enhver lejlighed til at tynde ud i bestanden af fredfisk, og de genvinder i hastig fart deres huld. Desværre er de dage, hvor fritid og vejrlig går op i en højere enhed og tillader en tur på vandet, ofte sjældne på denne del af året. Derfor er det med at være så effektiv som mulig, på de tidspunkter hvor man har chancen. Med særligt fokus på sandarten benytter vi her lejligheden til at gennemgå et par hints, der måske kan bidrage til, at en ekstra rovfisk eller to kommer en tur forbi måtten, når der dørgefiskes på søerne. Agn og montage De senere år er der nærmest sket en revolution i mængden af agn for lystfiskeren, der forsøger at være selektiv i sin jagt på store rovfisk inden for de forskellige arter. Noget af det seneste er, at man køber store gummiagn uden nogen former for montage og så selv rigger dem op med kroge og anvender dem til dørgefiskeri.
Der er mange holdninger til, hvorledes det kan gøres, og ingen er vel direkte forkerte. Nogle dog nemmere end andre. Jeg har selv gjort mig nogle erfaringer på godt og ondt, og et par af dem tåler dagens lys.
Om vinteren fanges sandarten typisk allerbedst i tusmørket Brudstyrke for fisk og fisker Brug wire af en tyk kaliber, eller en bidestærk nylon eller fluorocarbonline af en diameter på minimum 0.80 mm og gerne tykkere, når kunstagnene rigges op. Det bedøver agnens gang en smule ekstra, jo mere gods der er i linen, men jeg har oplevet en 20 punds wire knække et par gange, med det resultat at en stor fisk slipper væk med stingerkrogen i munden. At fisken ikke blev fanget kommer jeg hurtigt over, men det nager gevaldigt at vide, at fisken måske er belemret af krogen i lang tid, og hvem ved, måske endda med fatal konsekvens.
Prioriter agnens rul Det er nok aldrig skidt, at halen på agnen arbejder lystigt derudaf, men det er måske endnu vigtigere, at agnen har noget »rul«. Jo mere voldsomt agnen kæntrer i sine sidebevægelser, jo flere hug ser det ud til, at de får lokket til sig. Måske særligt sandarten bliver sulten af en ustabil agn. For at opnå det gode rul, er det vigtigt, at en eventuel belastning på agnen ikke er for tung. Sætter man for eksempel et jighoved på 30 g på et 20-30 cm langt gummidyr, så er det næsten umuligt at få agnen til at bevæge sig lokkende omkring sin egen længdeakse. Skifter man så jighovedet til et mindre på 5-10 g, så ser man ofte et helt andet liv i agnen. En anden fidus er at vinkle jighovedet forskelligt. Vinkler man jighovedet nedad, så betyder det ofte en mere ustabil gang med mere rul. Det kan redde en agn og montage, der ellers ser ud til at gå for stabilt i vandet. Sørg altid for at tjekke din agns bevægelser, ikke bare kort ved bådsiden, når du sætter grejet, men også ved lidt forskellige hastigheder. Nogle agn og montager begynder simpelthen at rotere ved forskellig fart, og særligt når man fisker agnen bag en sideplaner har man interesse i, at agnen fisker effektivt ved både højere og lavere fart, for der er meget forskel på sideplanernes hastighed, når man drejer båden. Vær i øvrigt ikke bange for at fiske en agn højt i vandet i skumringen, for selv en vinterkold sandart er ofte ikke bleg for at stige adskil-
Sæt lys på. Når man fisker i mørke, er det en stor fordel at montere knæklys på sine paravaner. Det gøres ganske enkelt med en almindelig rulle tape.
38
Sportsfiskeren | 6 | 2015
