Kend din kunstagn

Mic’s tips: KEND DIN KUNSTAGN – blink

Det ligner bare et stykke metal, men så snart det lander i vandet, sker der noget. Med vrikkende bevægelser udsender det reflekser, lysglimt og lokkende illusioner om lækre byttefisk. Svenskerne siger drag, nordmændene sluk – mens vi kalder det blink.

Af Michael Jensen mj@sportsfiskeren.dk

Blinket er den arketypiske spinneagn. Det er enkelt. Kaster langt. Det fanger fisk uanset, hvordan du fisker det. Alle de smarte tricks med spinstop, hurtig indspinning og jerk virker naturligvis også med blinket. Men selvom du spinner et blink ind med dræbende kedelig monoton indspinning – så opfører blinket sig alligevel lokkende og uforudsigeligt. Derfor har alle, uanset om de er nybegyndere eller erfarne spinnefiskere, gode chancer for at få fangst på blinket. Desuden findes der et kæmpe udvalg af effektive blink på hylderne ved landets grejpushere. Men hvordan vælger man så det rette blink til fiskesituationen? Der er nogle gode grundregler. Lad os kigge lidt på dem.

Slank, buttet eller bredrøvet? Selv om der findes tusindvis af blinkmodeller på markedet, så har langt de fleste af dem rødder, der går tilbage til nogle ganske få prototyper. Den tidligste version er sikkert den buttede, ovale udgave. Det kræver ikke den store fantasi at gætte, hvordan den er blevet til. Den brede del på en ganske almindelig spiseske eller teske har givet inspirationen – og sikkert også været materialet til mange blink af den type. I den anden ende af spektret finder vi det lange slanke blink, der især er populært blandt kystfiskere. Det kan fremstilles af skaftet på skeer, hvilket præcist er, hvad nogle danske pionerer på kysten gjorde. Imellem disse to yderpunkter findes alle mellemformer. Det ovale blink, der er lidt bredere om måsen end det er længere frem

Chug Bug: En chugger med indbyggede raslekugler. Fiskes i korte kontante ryk og med lange pauser. Forskellighed. Fra venstre: ABU Toby, grødesikret ABU Atom, Blue Fox Inkoo, Lawson Slender, Magic Minnow Sømmet og Møre-ungen. Alle disse blink har hver deres gang og formål. me, kendetegner nok det mest populære kompromis. Blinket er i øvrigt langt mere populært i Skandinavien, end det er i resten af verden, og derfor er mange klassiske blink faktisk udviklet i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Hvad er det? Engang var et blink altid fremstillet af en metalplade. Det kunne være messing, kobber eller forskellige former for stål. I dag fremstilles nogle blink også af kunststoffer, og det kan være svært at se, hvor grænsen mellem blinket og kystwobleren går. Langt de fleste blink er stadigvæk lavet af metal.

Det brede blink som ABU’s Utö er særlig velegnet til gedder og andre ferskvandsfisk. Brede og tynde blink kaster ikke langt, men de har en urolig og vuggende gang – selv ved langsom indspinning. Utö er oval, men en smule bred om bagen. Forsyner man blinket med bølger, som på det klassiske Atom, giver det flere reflekser og større synlighed.

Jig et blink. Et dybt fisket Toby blink har lokket en aborre. Blink er ideelle til afsøgning af nye fiskepladser. De kaster langt og kan fiskes i alle vandlag.

Det slanke blink, der efterligner byttedyr som tobis og smelt, er populært blandt kystfiskere. Det samme er gennemløbsblink, der har et hul gennem kroppen, hvor linen trækkes gennem inden den fastgøres til krogen. Gennemløbsblinket er populært, fordi det eliminerer den velkendte brækstangseffekt. Desuden egner konstruktionen sig særlig godt til gør-det-selv-folk, der støber deres egne blink. Lange tobisblink kaster fantastisk godt.

Pirkeblinket eller kastepirken er en kompakt, tung og langtkastende agn. Knapt så livlig som et almindeligt blink, men god at kaste langt med.

Grødeblinket er forsynet med wire eller lignende, der beskytter krogspidsen mod grøde og strukturer i vandet. Det betyder, at du kan fiske disse blink i tæt vegetation med minimal chance for at sætte blinket fast i noget uønsket. Prisen er, at det kan være sværere at kroge fiskene – men ofte er det en fair handel.

Hvordan fisker jeg det? Alle fiskespisere kan fanges på blink, men de forskellige rovfisk kræver tit forskellige fisketeknikker.

Havørreder, havbars, pighvar og andre fisk, der jager tobis langs kysterne, kan lokkes med et slankt og gerne tungt blink. Lad blinket nå ned på bunden, giv det fart og lad det synke igen. Hvert stop i indtagningen får blinket til at flakse mod bunden som en tobis, der forsøger at skjule sig.

Prøv et stort, bredt blink til sløve vintergedder i sø eller å. Blinket kan fiskes rigtig langsomt, noget der matcher fiskenes nedsatte stofskifte i det kolde vand.

Til sensommerens aborresjov har du brug for et pirkeblink. Her er det vigtigt at holde sig på afstand af de jagende fisk og måger. Kast forbi mylderet af rovfisk og byttedyr og spin ind igennem stimen af jagende fisk.

Gedder, aborrer og andre rovfisk gemmer sig ofte i tæt vegetation, hvor det er let at miste en agn. Et grødeblink monteret med wire klarer opgaven.

I lakseelven eller havørredåen er et let blink fisket på tværs og nedstrøms ideelt. I den stærke strøm er nedstrømsfiskeri med spinnere vanskeligt, men blinket arbejder livligt og giver ikke så meget modstand og pres på linen.

Prøv små, lette blink til ørred og aborre i å og sø. På let grej kan man kaste langt med de små agn. I mange tilfælde har den teknik givet mig gode fisk i fjeldvande, hvor fiskene i dagtimerne holdt sig langt fra bredden. ▪