7 minute read
Værd at vide
DM I HAVFISKERI Den 10. august blev DM i havfiskeri 2014 afholdt fra Helsingør Havn. Årets DM i havfiskeri blev afholdt af Helsinge og Omegns Sportsfiskerforening. Der blev indvejet 879 fisk over konkurrencemålet, hvilket svarer til 10,3 fisk per deltager. Der blev fanget 14 forskellige arter i løbet af konkurrencen, og den samlede vægt i renset tilstand kom op på hele 333 kg. Team Ishøj vandt holdkonkurrencen. Vinderen af den individuelle konkurrence blev Martin Hubert efterfulgt af Michael Gade på andenpladsen. Michael Lorenzen samt Frank Stenholm fik en delt tredjeplads. Se alle resultater på : www.sportsfiskeren.dk/resultater-fra-dm-i-havfiskeri-2014
MILJØPRISEN TILDELT PETER W. HENRIKSEN Danmarks Sportsfiskerforbund har en miljøpris, som uddeles ved særlige lejligheder – når en kandidat har gjort sig fortjent til en påskønnelse for en særlig indsats til gavn for vandmiljø og fiskebestande. I år er prisen tildelt Peter W. Henriksen, der utrætteligt har kæmpet for de sjællandske vandløb i snart 40 år. Peter skrev i slutningen af 1970’erne sit kandidatspeciale med titlen »Tuse Å, kanal eller ørredvandløb«, og siden da har han kæmpet for at forbedre forholdene i de sjællandske vandløb. Han har desuden været en af kursusvejlederne på flere vandløbsrestaureringskurser på Sjælland i samarbejde med DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskforbund, og senest har han været hovedarkitekt bag en ny rapport »Havørredbestandene på Sjælland og Lolland-Falster, del 1«, som skal bruges til at målrette indsatserne for den sjællandske fiskepleje. Læs mere om rapporten på side 8.
GRATIS DYBDEKORT TIL ALLE MEDLEMMER Nu kan du som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund få gratis adgang til et unikt produkt – LakeMap, som er udviklet af den danske virksomhed SENSON i Silkeborg. LakeMap udbyder, via en brugervenlig App, kort med dybdekurver og dybdeangivelser over en meget stor del af de danske søer. App'en indeholder også luftfotos udarbejdet af COWI i Danmark samt en række andre spændende features og informationer omkring de danske søer. Danmarks Sportsfiskerforbund har netop indgået en samarbejdsaftale med LakeMap, så alle medlemmer gratis kan anvende App'en i resten af 2014. App'en kan hentes på App Store og Google Play og kan således anvendes på langt de fleste nyere iPhones, iPads og Android smartphones og tablets. Du kan læse mere på www.sportsfiskeren.dk/kontante-fordele/gratis-dybdekort-fra-lakemap
GULDBORGSUND MED I FISHING ZEALAND Guldborgsund Kommune har netop tilsluttet sig Fishing Zealand, der i forvejen tæller Roskilde, Vordingborg og Odsherred Kommune. – Vi hilser Guldborgsund velkommen i samarbejdet med de andre sjællandske kommuner, og glæder os over flere og flere kommuner nu ser værdien i at skabe et bæredygtigt, rekreativt fiskeri, og tilslutter sig det unikke samarbejde. Det får stor værdi for både kommune, natur, vandmiljø, fisk og ikke mindst for både lokale og gæstende lyst- og sportsfiskere, siger Verner W Hansen, der er formand i Danmarks Sportsfiskerforbund. ANNE HOLBÆK FIK GULDNÅLEN I forbindelse med indvielsen af Sportsfiskeriets Hus den 21. juni fik Anne Holbæk fra Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat overrakt forbundets fineste hædersbevisning, guldnålen. Anne fik nålen for sin fantastiske indsat gennem de 25 år, hun indtil nu har været ansat i forbundets sekretariat. Forbundets formand, Verner W. Hansen, forærede Anne Holbæk nålen og gav hende i den forbindelse en række velfortjente ord med på vejen. Han lagde blandt andet vægt på, at Anne gennem årene har ydet en meget stor, engageret og loyal arbejdsindsats for forbundet. Men også at hun er den i organisationen, der har været med i længst tid – faktisk i en tredjedel af forbundets historie – og derfor bærer hun også rundt på en væsentlig del af forbundets historie.
INGEN OVERIMPLEMENTERING Det viser sig nu, at påstanden, om at de danske myndigheder overimplementerer EU's miljølovgivning, er forkert. Specielt på vandområdet har der været kritik, og påstanden om overimplementering er sket i sammenligning med Tyskland. Ifølge Nyhedsbrev fra Danmarks Naturfredningsforening, DN, har EUKommissionen netop kraftigt opfordret Tyskland til at bekæmpe vandforureningen fra kvælstofgødninger. Det må få påstanden om, at Danmark overimplementerer, sammenlignet med tyskerne, til at stoppe. Det er konstateret, at flere områder i Østersøen er ramt af iltsvind, som skyldes tilførsel af blandt andet kvælstof på de tyske landbrugsarealer, hvilket har fået EU-Kommissionen til at reagere, oplyser DN i deres nyhedsbrev. Henover sommeren har der været problemer med iltsvind i de danske farvande, hvilket – ifølge Thyge Nygaard fra DN – viser, at Danmark trods strammere kvælstofreguleringer stadig har et forureningsproblem. STORT ILTSVIND I DANSKE FARVANDE Ubalance i fjorde og have, der er voldsomt belastede med næringsstoffer, forårsager katastrofale iltsvind med masser af fiskedød og øde havbund. Og i år er iltsvindet kommet tidligere og mere omfattende end ellers. Allerede i juni var der et voldsomt iltsvind, hvor døde hummere og fisk drev i land i Limfjorden. Naturstyrelsen vurderer, man skal helt tilbage til 1999 for at finde lignende iltsvind i Limfjorden. Og senere i juli blev der også observeret iltsvind i Mariager Fjord, sydlige Lillebælt, hele Det Sydfynske Øhav, Storebælt ved Langeland, Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord. På grafikken ses, hvorledes det danske kyst og havmiljø er påvirket negativt af kvælstof, som bidrager til de massive iltsvind. Naturstyrelsen udgiver årets første iltsvindsrapport ultimo august, og vi ser nærmere på den i det kommende nummer. Foto: Jakob Sørensen KONFERENCE OM REKREATIVT FISKERI Lørdag den 6. september afholder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri konference om udviklingen af det rekreative fiskeri på Munkebjerg Hotel i Vejle. Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer alle sportsfiskere til at tilmelde sig snarrest, da der er få pladser. – Det er en unik chance for at påvirke det rekreative fiskeri i en bæredygtig retning, og det håber vi, at mange vil bakke op om, siger Verner W. Hansen, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund. Deltagelse er gratis. Sidste tilmelding 1. september. Læs mere på DTU AQUA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP DTU Aqua indgår i et samarbejde med andre europæiske lande, hvor de forsøger at kortlægge lystfiskeres fangster af blandt andet ål og torsk. To gange årligt bliver tilfældigt udvalgte lyst- og fritidsfiskere kontaktet af Danmarks Statistik og interviewet om deres fiskeri og fangster det forgange halve år. Oplysningerne kan hjælpe til mere præcise bestandsvurderinger og dermed til et endnu bedre grundlag at rådgive fiskeriet ud fra. DTU Aqua har dog brug for supplerende viden om fiskeriet efter en række arter. I den forbindelse efterlyses lystfiskere som har lyst til at registrere deres fangster og fisketure. Har du lyst, så kontakt fiskeribiolog Hans Olesen på tlf 21154253 eller
hjo@aqua.dtu.dk www.sportsfiskeren.dk/konference-om-rekreativt-fiskeri
DM I SURFCASTING I år afholdes DM i surfcasting af Danmarks Sportsfiskerforbunds Surfcastingsektion i samarbejde med Dansk Surfcastingklub den 26.-28. september ved Jammerbugt. Danmarksmesterskabet består af en fiskekonkurrence om lørdagen på kysten vest for Thorup Strand og en kastekonkurrence om søndagen. Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/kalender/surfcasting-dm-2014 Tilmelding til Arne Jørgensen, 86 78 64 99, arne.jorgensen@stofanet.dk
130 Å-SPÆRRINGER FORSVINDER Der er til de nye vandplaner udpeget 130 dambrugsspærringer, som skal fjernes, så vandrefiskene kan komme til gydeområderne. Miljøminister Kirsten Brosbøl åbnede midt i august et af de helt store projekter, da hun gæstede Fole Dambrug ved Gram Å. Her er der nu lavet fri passage for snæbel, laks og ørreder ved den omstridte spærring, og hele 2 km åstrækning har dermed fået et naturligt fald med gydestryg.
REJS MED STENA LINE OG FÅ 10 % RABAT Alle medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund kan nu få 10 % rabat hos Stena Line på alle billettyper og alle ruter i Europa i rejseperioden 1. September til 30. juni. Grib muligheden for en billigere fiskerejse allerede nu. Tilbuddet gælder kun for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund. Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/kontante-fordele
DET SKER I 2014 www.sportsfiskeren.dk/aktivitetskalender
23. November // Guidet kysttur, Aarø
FISKEKURSER 28. September Guidet kysttur, Vejle Fjord – UDSOLGT 10. Oktober Guidet kysttur, Djursland – UDSOLGT 23. November Guidet kysttur, Aarø
FISKEPLEJEKURSER 19.- 21. Sep Kursus i vandløbsrestaurering del 2, Vejle 25.-26. Oktober Kursus i elektrofiskeri, Silkeborg
SURFCASTERNE 31. August 2. Grand Prix (kastekonkurrence) 26.-28. Sep Surfcasting DM 2014