Sportsfiskeren nr 7 2014

Page 14

VÆRD AT VIDE DM I HAVFISKERI Den 10. august blev DM i havfiskeri 2014 afholdt fra Helsingør Havn. Årets DM i havfiskeri blev afholdt af Helsinge og Omegns Sportsfiskerforening. Der blev indvejet 879 fisk over konkurrencemålet, hvilket svarer til 10,3 fisk per deltager. Der blev fanget 14 forskellige arter i løbet af konkurrencen, og den samlede vægt i renset tilstand kom op på hele 333 kg. Team Ishøj vandt holdkonkurrencen. Vinderen af den individuelle konkurrence blev Martin Hubert efterfulgt af Michael Gade på andenpladsen. Michael Lorenzen samt Frank Stenholm fik en delt tredjeplads. Se alle resultater på : www.sportsfiskeren.dk/resultater-fra-dm-i-havfiskeri-2014

Foto: Jakob Sørensen

MILJØPRISEN TILDELT PETER W. HENRIKSEN Danmarks Sportsfiskerforbund har en miljøpris, som uddeles ved særlige lejligheder – når en kandidat har gjort sig fortjent til en påskønnelse for en særlig indsats til gavn for vandmiljø og fiskebestande. I år er prisen tildelt Peter W. Henriksen, der utrætteligt har kæmpet for de sjællandske vandløb i snart 40 år. Peter skrev i slutningen af 1970’erne sit kandidatspeciale med titlen »Tuse Å, kanal eller ørredvandløb«, og siden da har han kæmpet for at forbedre forholdene i de sjællandske vandløb. Han har desuden været en af kursusvejlederne på flere vandløbsrestaureringskurser på Sjælland i samarbejde med DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskforbund, og senest har han været hovedarkitekt bag en ny rapport »Havørredbestandene på Sjælland og Lolland-Falster, del 1«, som skal bruges til at målrette indsatserne for den sjællandske fiskepleje. Læs mere om rapporten på side 8.

ANNE HOLBÆK FIK GULDNÅLEN

Nu kan du som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund få gratis adgang til et unikt produkt – LakeMap, som er udviklet af den danske virksomhed SENSON i Silkeborg. LakeMap udbyder, via en brugervenlig App, kort med dybdekurver og dybdeangivelser over en meget stor del af de danske søer. App'en indeholder også luftfotos udarbejdet af COWI i Danmark samt en række andre spændende features og informationer omkring de danske søer. Danmarks Sportsfiskerforbund har netop indgået en samarbejdsaftale med LakeMap, så alle medlemmer gratis kan anvende App'en i resten af 2014. App'en kan hentes på App Store og Google Play og kan således anvendes på langt de fleste nyere iPhones, iPads og Android smartphones og tablets. Du kan læse mere på www.sportsfiskeren.dk/kontante-fordele/gratis-dybdekort-fra-lakemap

I forbindelse med indvielsen af Sportsfiskeriets Hus den 21. juni fik Anne Holbæk fra Danmarks Sportsfiskerforbunds sekretariat overrakt forbundets fineste hædersbevisning, guldnålen. Anne fik nålen for sin fantastiske indsat gennem de 25 år, hun indtil nu har været ansat i forbundets sekretariat. Forbundets formand, Verner W. Hansen, forærede Anne Holbæk nålen og gav hende i den forbindelse en række velfortjente ord med på vejen. Han lagde blandt andet vægt på, at Anne gennem årene har ydet en meget stor, engageret og loyal arbejdsindsats for forbundet. Men også at hun er den i organisationen, der har været med i længst tid – faktisk i en tredjedel af forbundets historie – og derfor bærer hun også rundt på en væsentlig del af forbundets historie.

GULDBORGSUND MED I FISHING ZEALAND Guldborgsund Kommune har netop tilsluttet sig Fishing Zealand, der i forvejen tæller Roskilde, Vordingborg og Odsherred Kommune. – Vi hilser Guldborgsund velkommen i samarbejdet med de andre sjællandske kommuner, og glæder os over flere og flere kommuner nu ser værdien i at skabe et bæredygtigt, rekreativt fiskeri, og tilslutter sig det unikke samarbejde. Det får stor værdi for både kommune, natur, vandmiljø, fisk og ikke mindst for både lokale og gæstende lyst- og sportsfiskere, siger Verner W Hansen, der er formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

14 Sportsfiskeren

Foto: Jakob Sørensen

GRATIS DYBDEKORT TIL ALLE MEDLEMMER

7 // September 2014


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.