Skarv på afveje

Fiskerøje. Skarven er en fantastisk dygtig fisker, der med sit veludviklede syn kan se selv den mindste fisk under vandet.

SKARV PÅ AFVEJE Skarverne har ændret adfærd. De fisker netop nu i de største og bedste ørredvandløb, og det kan få store konsekvenser for de vilde fisk – og for sportsfiskerne.

Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk

De fleste har sikkert hørt, at skarverne i vinteren 2009-10 fiskede intensivt i vandløbene på grund af isdække og manglende føde i de kystnære områder. I nogle vandløb fik det store konsekvenser for især stalling og bækørred, men også udtrækket af havørred- og laksesmolt blev reduceret markant. Hvad de færreste ved er, at det, der dengang blev betragtet som et sjældent fænomen, nu er blevet en hverdagshændelse i de danske vandløb.

Dokumenteret tilstedeværelse En henvendelse til vores foreninger først i september affødte i løbet af to dage mange observationer, der dokumenterer, at skarverne i disse dage søger føde i de jyske vandløb. Hvorfor er skarverne pludselig begyndt at jage i vandløbene i stor stil, hvad kan det få af betydning for fiskebestandene, og hvad kan man gøre for at reducere de mulige, negative konsekvenser?

Derfor fisker skarven i ferskvand Hvad laver skarverne i vandløbene her midt i sensommeren, hvor de burde æde kutlinger ude i fjordene? Der er flere mulige årsager, som sandsynligvis hænger sammen. Efter endnu en sommer med massivt iltsvind i store områder er

skarven har ingen problemer med at fange både ½-års og 1½-års ørreder på meget lavvandede stryg

fødegrundlaget i de kystnære områder endnu en gang stærkt reduceret. Sammenholdt med, at antallet af skarver i de danske farvande er størst i sensommeren – op imod 200.000 fugle – giver det skarverne en udfordring i forhold til at finde det halve kilo fiskeføde, som er den daglige ration. Derfor indgår alle vandoverflader med liv under overfladen i deres fødesøgnings-revir. Og så kan det heller ikke udelukkes, at de åfiskende skarvers adfærd skyldes deres evne til at tilegne sig ny viden. De har enten selv tidligere med succes jaget i strømmende vand, eller også har de lært det af deres artsfæller.

Ny adfærd Hvad end grunden er, så viser vores rundspørge, at der er fiskende skarver i vandløbene fra det nordligste Jylland og ned til det sønderjyske. Som nævnt, så er fraværet af observationer fra andre dele af landet absolut ikke et udtryk for, at de ikke også findes her.

Forklaringen er, at observationerne er gjort af fiskende medlemmer. Netop nu er deres fokus rettet mod havørreder og laks i vandløbene, og det fiskeri dyrkes primært i de jyske åer. Denne mangel er dog også en styrke i forhold til at dokumentere, at fænomenet er relativt nyt. Åfiskeriet i august og

september har jo fundet sted i generationer. Så når sportsfiskerne samstemmende kan berette, at de stort set aldrig før 2009 har set skarver i vandløbene i den sidste del af fiskesæsonen, så er det en observation med stor troværdighed.

Fremmede eller danske skarver Der er en tydelig tendens til, at der er set flest skarver i de områder, hvor der er ynglekolonier inden for flyveafstand – som for eksempel ved Hald Sø, Uggerby Å, Simested Å samt Skjern Å og Storåen. I Vadehavsvandløbene er der også observeret skarver, men slet ikke i samme høje antal.

Vadehavsområdet er friholdt for kolonier på grund af tilstedeværelsen af snæblen. Det kan tyde på, at en stor del af skarverne er voksne fugle og deres afkom fra nærliggende kolonier. Det kan selvfølgelig ændre sig de kommende uger, når skarverne fra det baltiske område kommer til landet i stort antal, enten for at overvintre eller på træk mod varmere himmelstrøg. Men det er værd at undersøge, om det primært er danske fugle, der netop nu fisker i vandløb og søer.

Skarven er en mesterfisker En enkelt skarv, der opsøger et større vandløb, er næppe et problem for fiskebestandene. Men

Menukort. Skarvens menukort i Vejle Å består blandt andet af 7-10 cm lange og 5-10 g tunge ørreder og laks –også kaldet halvårs-fisk. En skarv skal have 500 g føde dagligt.

hvor meget æder eksempelvis de ti fugle i Vejle Å, som siden midten af august er set fiske i det østjyske vandløb?

Egne observationer af fiskende skarver på strygene ved Sportsfiskeriets Hus ved Vejle Å viser, at de ingen problemer har med at fange både ½-års og 1½-års ørreder på de meget lavvandede stryg. Selv den kraftige strøm og et intenst plantedække, bestående af især vandranunkel og vandstjerne, reducerer ikke skarvernes fangstsucces. »

SKARVOBSERVATIONER I FERSKVAND

1

2

27

10 11 13

17 19

21 22 3 4

5

6 7 8 9

12 14 15 18

20 16

23 24

25 26

Øjebliksbillede. Observationerne er indsamlet på to dage i uge 35 ved en rundspørge til medlemsforeningerne under Danmarks Sportsfiskerforbund. Observationerne er altså langt fra dækkende i forhold til skarvens færden ved ferskvand, men dækker kun over få dage og de steder, hvor der tilfældigvis var sportsfiskere til stede. Blå prik. Ringkøbing Fjord er medtaget på kortet –selv om det ikke er ferskvand –da den lavvandede fjord er en flaskehals for laks, havørred og helt på vej til og fra gyde- og opvækstpladser i Skjern Å.

1. Uggerby Å

+25 skarver observeret gentagne gange

2. Tylstrup Sø

5 fouragerende skarver

3. Sønderup Å

1 fouragerende skarv

4. Lerkendfeld Å

+10 skarver observeret gentagne gange

5. Simested Å

Flere skarver observeret i åen, +100 skarver ses fast i åudmundingen

6. Skals Å

Fouragerende skarver set gentagne gange

7. Hald Sø

Omkring 500 skarver fouragerer dagligt

8. Karup Å

Flere flokke på 5-7 skarver er observeret i hele åsystemet

9. Lilleåen

2 fouragerende skarver er set gentagne gange

10. Storå

Store flokke af skarv observeres hypigt i hele åsystemet, +100 skarver

11. Råsted Lille Å

Flere observationer af flokke på 10- 20 skarver

12. Rind Å

1 fouragerende skarv

13. Vorgod Å

+10 fouragerende skarver observeret gentagne gange

14. Fjederholt Å

1 fouragerende skarv

15. Karstoft Å

4 fouragerende skarver

16. Skanderborg sø

5-10 skarver fouragere dagligt

17. Skjern Å

Store og små flokke af skarv observeres dagligt i hele åsystemet, +100 skarver

18. Omme Å

1 fouragerende skarv

19. Grindsted Å

2 fouragerende skarver observeret gentagne gange

20. Vejle Å

+10 skarver fouragerer dagligt i åen

21. Varde Å

1 fouragerende skarv

22. Kongeåen

2 fouragerende skarver

23. Gram Å

4-6 fouragerende skarver observeret gentagne gange

24. Gels Å

1 fouragerende skarv

25. Aller Å

5 fouragerende skarver observeret gentagne gange

26. Tørning Å

1 skarv observeret

27. Ringkøbing Fjord

Anslået 5000 skarver er observeret fouragerende i den nordlige del af fjorden

Gemmesteder. Selv på et lavvandet stryg med masser af skjul kan skarven uden problemer fange ørrederne, så de har nærmest ingen muligheder for at beskytte sig mod skarven.

Ørred på menukortet i Vejle Å Hvilke arter æder skarverne i Vejle Å? Elektrobefiskninger på strygene viser, at ørred er den eneste art, som har den rette størrelse – de mindste på cirka 7-10 cm er så store, at de indgår i føden og de største på 15-20 cm er en perfekt mundfuld for en skarv. Befiskningerne har også vist, at cirka halvdelen af ørrederne er cirka 9 cm lange – det svarer til en vægt på cirka 8 g – og den anden halvdel er cirka 15 cm lange og cirka 34 g tunge. Selv om egne observationer ved åen tyder på, at skarverne har lettere ved at fange de små ørreder – der går cirka fire af de små på én af de store – så antager vi, at gennemsnitsvægten på de ørreder, som ædes af skarven, er et gennemsnit af de to størrelser på 21,5 g. 500 g svarer til, at hver skarv dagligt æder 23 ørreder. Og de ti, som netop nu fisker i åen, æder 230.

Ti skarver fanger som 1000 sportsfiskere Hvor længe opholder skarverne sig mon i åen? De seneste års erfaringer har vist, at skarverne bliver observeret lige så længe, der er fiskere ved åen – det vil sige til mindst udgangen af oktober. To måneders prædation af ti skarver svarer til 14.000 ørreder, hvoraf mindst halvdelen normalt ville blive til smolt næste forår. Det udrydder med garanti ikke ørreden i Vejle Å, men de 7000 smolt svarer trods alt til en reduktion i opgangen på mellem 1000 og 1750 vilde havørreder. Det tal skal ses i forhold til de 1000-1500 havørreder, som årligt fanges af sportsfiskerne i Vejle Å. Tankevækkende, at ti skarver kan påvirke den vilde bestand ligeså meget som cirka 1000 sportsfiskere.

Kan skabe store problemer? Mens skarverne i Vejle Å ikke udrydder havørredbestanden, så vil en lignende prædation udgøre et stort problem i en lang række vandløb. Hvad mon de mere end hundrede skarver, der er observeret i Skjern Å-systemet, betyder for den i forvejen skrøbelige havørredbestand her?

Og for at føje spot til spe, så opholder der sig samtidig cirka 5000 skarver i Ringkøbing Fjord. Deres primære fødekilde lige nu er angiveligt skrubbeyngel, men havørrederne, der opholder sig i fjorden, risikerer også at ende i skarvmaverne.

En konklusion er, at selv om vi ikke kender det præcise omfang af skarvernes prædation i de forskellige vandløb, så har de uden tvivl potentialet til at skabe store problemer for de vilde fiskebestande. Læs mere om skarvernes evne til at påvirke fiskebestandene på

www.sportsfiskeren.dk/miljoe-vandpleje

Ny strategi kan måske hjælpe Hvad kan vi gøre for at reducere de mulige, negative konsekvenser? I den gældende forvaltningsplan er der allerede nu mulighed for at få tilladelse til at skræmme og skyde skarverne i vandløbene. Alle foreninger, der har skarver i vandløbene, bør derfor allerede nu søge om tilladelse. Det er en stor opgave at skræmme skarverne væk, og hvis de er sultne nok, så vil de sandsynligvis bare prøve lykken et andet sted i vandløbet.

En ny tilgang kunne derfor være at forsøge at skræmme skarverne på deres rastepladser, hvor de i løbet af dagen fordøjer og senere overnatter. Der vil typisk være både en dagrasteplads og en anden, hvor de samles ved solnedgang. Det drejer sig om mere eller mindre udgåede træer, hvor skarvernes hvide ekskrementer farver grenene og stammen. Hvis træerne findes i nærheden af det vandløb, hvor foreningen søger om tilladelse til at skræmme skarverne, så gælder tilladelsen som udgangspunkt også ved rastepladserne. Når der ansøges om tilladelse, bør foreningerne derfor nævne, at de også ønsker tilladelse til at skræmme eller bortskyde skarver på nærliggende rastepladser.

Behov for mere viden Danmarks Sportsfiskerforbund er med i den gruppe i regi af Naturstyrelsen, der skal komme med ideer til en ny forvaltningsplan for skarver, som træder i kraft, når den nuværende udløber i 2015. I den forbindelse vil viden om skarvernes tilstedeværelse i åerne være vigtig. Hvis det for eksempel viser sig, at det især er vandløb, hvor der er kolonier i nærheden, som opsøges af de mange skarver, så vil det kunne bidrage til at gøre forvaltningen mere målrettet. Kontakt Kaare Manniche Ebert på kme@sportsfiskeren.dk hvis du har observationer om skarver i ferskvand. n

SE SKARVEN FISKE

På www.sportsfiskeren.dk/skarv kan du se skarven fange ørreder i Vejle Å.

VIL DU VIDE MERE

På www.sportsfiskeren.dk/skarv kan du læse meget om udfordringerne med skarven og de sårbare fiskebestande.