Foto: Jason Matthews
MILJØ OG POLITIK
Fiskerøje. Skarven er en fantastisk dygtig fisker, der med sit veludviklede syn kan se selv den mindste fisk under vandet.
SKARV PÅ AFVEJE Skarverne har ændret adfærd. De fisker netop nu i de største og bedste ørredvandløb, og det kan få store konsekvenser for de vilde fisk – og for sportsfiskerne. Af Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskeren.dk
De fleste har sikkert hørt, at skarverne i vinteren 2009-10 fiskede intensivt i vandløbene på grund af isdække og manglende føde i de kystnære områder. I nogle vandløb fik det store konsekvenser for især stalling og bækørred, men også udtrækket af havørred- og laksesmolt blev reduceret markant. Hvad de færreste ved er, at det, der dengang blev betragtet som et sjældent fænomen, nu er blevet en hverdagshændelse i de danske vandløb. Dokumenteret tilstedeværelse En henvendelse til vores foreninger først i september affødte i løbet af to dage mange observationer, der dokumenterer, at skarverne i disse dage søger føde i de jyske vandløb. Hvorfor er skarverne pludselig begyndt at jage i vandløbene i stor stil, hvad kan det få af betydning for fiskebestandene, og hvad kan man gøre for at reducere de mulige, negative konsekvenser? 10 Sportsfiskeren
Derfor fisker skarven i ferskvand Hvad laver skarverne i vandløbene her midt i sensommeren, hvor de burde æde kutlinger ude i fjordene? Der er flere mulige årsager, som sandsynligvis hænger sammen. Efter endnu en sommer med massivt iltsvind i store områder er
skarven har ingen problemer med at fange både ½-års og 1½-års ørreder på meget lavvandede stryg fødegrundlaget i de kystnære områder endnu en gang stærkt reduceret. Sammenholdt med, at antallet af skarver i de danske farvande er størst i sensommeren – op imod 200.000 fugle – giver det skarverne en udfordring i forhold til at fin-
de det halve kilo fiskeføde, som er den daglige ration. Derfor indgår alle vandoverflader med liv under overfladen i deres fødesøgnings-revir. Og så kan det heller ikke udelukkes, at de åfiskende skarvers adfærd skyldes deres evne til at tilegne sig ny viden. De har enten selv tidligere med succes jaget i strømmende vand, eller også har de lært det af deres artsfæller. Ny adfærd Hvad end grunden er, så viser vores rundspørge, at der er fiskende skarver i vandløbene fra det nordligste Jylland og ned til det sønderjyske. Som nævnt, så er fraværet af observationer fra andre dele af landet absolut ikke et udtryk for, at de ikke også findes her. Forklaringen er, at observationerne er gjort af fiskende medlemmer. Netop nu er deres fokus rettet mod havørreder og laks i vandløbene, og det fiskeri dyrkes primært i de jyske åer. Denne mangel er dog også en styrke i forhold til at dokumentere, at fænomenet er relativt nyt. Åfiskeriet i august og 8 // Oktober 2014