Forurening skaber iltsvind

Massiv fiskedød. Årets iltsvind dræbte store mængder af fisk og bunddyr.

FORURENING ÅRSAG TIL ILTSVIND

Iltsvind og fiskedød skyldes de mange forurenende næringsstoffer, der bliver og er udvasket til vores havmiljø. Førende forskere er enige, og anbefaler yderligere reduktion i udledningen – især fordi havtemperaturerne beviseligt bliver højere. Danmarks Sportsfiskerforbund har en idé til en løsning på problemet.

Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk

Så er det igen iltsvindstid i Danmark. Medierne viser billeder af store mængder døde fisk og hummere, og vi har næsten vænnet os til indslag, der fortæller om problemet med det varme vejr, der får skylden. Iltsvindene opstår nemlig, når vores næringsfyldte farvande varmes op af sommerens sol, og når stille vejr ikke mikser vandmasserne, så der kommer iltrigt overfladevand ned mod bunden.

Forureningen med kvælstof og fosfor giver næring til alger, der vokser voldsomt i foråret, og når de dør sidst på foråret og henover sommeren, falder de bunds og nedbrydes under forbrug af ilt.

I år viser den første iltsvindsrapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Århus Universitet – at iltsvindet har været massivt flere steder, og at det er kommet meget tidligere end ellers. En lang og vindstille varmeperiode i maj, juni og juli øgede vandtemperatureren markant.

Forurening eller klimaforandring Men er det vejret eller er det forurening, der er synderen, som slår millioner af bunddyr og fisk ihjel i vore farvande? – Populært sagt kan man sige, at næringssalte udgør grundlaget for iltsvind, mens de klimatiske forhold er den udløsende faktor, fortæller forfatteren til årets iltsvindsrapport, biolog og seniorrådgiver Jens Würgler Hansen og fortsætter:

– Limfjorden er et af de områder, hvor der altid vil kunne opstå iltsvind under særlige klimatiske forhold. Men udbredelsen, varigheden og styrken af iltsvindet afhænger af mængden af næringssalte, og vil kunne mindskes, såfremt belastningen med næringssalte reduceres yderligere.

Dårlig vandkvalitet i dårligt klima Vandkvaliteten i Limfjorden og næsten alle danske farvande opfylder i dag ikke målsætningen i vandrammedirektivet. Og til trods for man for første gang faktisk kan måle en svag forbedring i det åbne Kattegat, så er der stadig massiv forurening af de indre danske farvande og fjordområder. I en artikel på ing.dk fortæller Jesper H. Andersen, forskningschef hos miljøforskningsinstituttet NIVA Danmark, at der stadig tilføres for mange næringsstoffer: – Når man kigger på de danske fjorde, hvor iltsvind stadig er meget udbredt, falder skylden tilbage på landbruget, siger forskningschefen.

Og der er grund til at bekymre sig om udledningen af gylle i fremtiden, da forskerne de senere år har målt højere og højere vandtemperaturer. De højere vandtemperaturer øger nemlig omsætningen af alger, der vokser kraftigere i det alt for næringsrige vand – og det koster ilt. – Jo højere vandtemperaturer vi har, des mere skal vi skrue ned for udledningen af næringsstoffer for at undgå iltsvind, fortæller Jacob Carstensen, professor i marin økologi på Roskilde Universitet. Han har i deltaget i et stort fælles dansk-svensk forskningsprojekt omkring iltsvind i Østersøen. Forskningen viste her, at iltsvindet i Østersøen i dag er hele 10 gange større end for 100 år siden, og at det skyldes de mange næringsstoffer fra land. I dag er store områder maritim ørken, og hele 60.000 kvadratkilometer er ramt af iltsvind i Østersøen.

Ødelæggelse på ødelæggelse Der er iltsvind i Danmark hvert år. Og mange områder rammes igen og igen – år efter år. Hvad betyder det for de biotoper, der findes i de ramte områder? – Vi ved, der sker en relativ hurtig indvandring af nogle dyr og planter. Og typisk vil der efter to til tre år være genetableret noget af det tabte. Problemet er blot, at nogle dyr og nogle plantekulturer kommer til at dominere, fordi systemet så at sige »stresses« igen og igen, og vandmiljøets naturlige balance ødelægges. Det er blandt andet med til, at Danmarks kystnære havmiljø ikke lever op til EU’s krav om biodiversitet og god økologisk tilstand, fortæller miljøkonsulent Lars B. Thygesen fra Danmarks Sportsfiskerforbund.

Ide til bedre vandmiljø I Danmarks Sportsfiskerforbund har man en idé til, hvorledes man i fremtiden kan have en fortsat landbrugsdrift med en bedre natur – og ligeledes sikre sig mod fremtidens klimaforandringer. – Vi er helt enige med forskerne i, at forureningen med næringsstoffer – primært kvælstof – sta

dig er alt for højt, og at der i dag ligger store puljer ude på fjord- og havbunden, der gør, at vi trods en øget indsats endnu ikke har set de store forbedringer. Vi kan ikke udlede så meget næring til vandmiljøet, som vi gør i dag, siger Lars B. Thygesen. – Vi har blandt andet derfor foreslået Natur- og Landbrugskommissionen, at dyrkning på robuste jorde kan tåle mere næring, hvis sårbare områder som ådale og lavtliggende områder ved søer friholdes og udlægges til det, man kalder ekstensiv landbrugsdrift med vedvarende græs, siger Lars B. Thygesen.

På den måde får landbruget en mulighed for udvikling af drift på jorder, der kan tåle intensiv dyrkning. Og ved at »pakke« vandløb og søer ind, friholder man vandmiljøet for blandt andet forurening med gylle.

Forslaget har – udover at dæmme op for de årlige iltsvind med massiv fiskedød – masser af andre positive elementer; blandt andet vil det være med forhindre oversvømmelser ved at skabe naturlige bufferzoner i ådalene, beskytte mod pesticider, og okkerforurening, sandflugt og også give mere sammenhængende natur med større mangfoldighed af fisk, dyr og planter.

Havbrug forurener Havbrugene tilfører også næringsstoffer til havmiljøet ved den direkte udledning af fiskefækalier samt foderrester ud i hav og fjorde. I dag er havbrugene i stor vækst, og de anlæg, der etableres til havs, har ingen rensning. Det er derfor vigtigt at sikre en moderne, bæredygtigt drift af fiskeopdrættene, så de ikke forurener det marine miljø, mener Danmarks Sportsfiskerforbund. – Vi bør også huske at se nærmere på forureningen fra havbrug, når vi snakker iltsvind. Vi mener, de bør flyttes på land, så fiskefoder og ekskrementer ikke bare udledes direkte til vores havmiljø og bidrager yderligere til den negative spiral med de ødelæggende algeopblomstringer og iltsvind, påpeger Lars B. Thygesen. n

HER ER PROBLEMERNE

Moderat iltsvind (2-4 mg/l)

Kraftig iltsvind (0-2 mg/l)

Modelleringsområde

Det danske iltsvindskort viser, at der stadig er store problemer i de kystnære områder og fjorde, mens det åbne Kattegat viser tegn på forbedring. Naturstyrelsen vurderer, man skal helt tilbage i 1999 for at finde lignende iltsvind i Limfjorden. Og i juli blev der også observeret iltsvind i Mariager Fjord, de inderste dele af Randers Fjord, Horsens Fjord og Vejle Fjord, hele det sydlige Lillebælt samt Sydfynske Øhav, Storebælt ved Langeland, Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord…

VIL DU VIDE MERE

Iltsvindsrapport I –2014 (juni, juli og august) www.bit.ly/1BFKbjN

PRIS FEST

3vilde mærkevare tilbud, som kun gælder i perioden mandag d. 6 til og med mandag d. 13 oktober. Vi har pænt mange, men dog ikke ubegrænset, så først til mølle… Kan også købes på fi skegrej.dk

NU 399,-

Hardy Marksman, super fl ot lamineret træ net. Størrelse Medium.

Før 899.-

Shimano Biomaster FB, 7 kuglelejer og 1 rulleleje. Eks. spole medfølger. Vælg mellem str. 1000 og 2500.

Før op til 3199,-Før op til 3199,-

NU frit valg 1499,-

Greys GRXi

Extreme vadejakke , vandtæt og åndbar, med tapede sømme og masser af detaljer. Kun str. Medium og Large

Før 1999,-Før 1999,-

Nu 699,-

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 Store Torvegade 96 - 3700 Rønne - Tlf. 5691 0370 info@fiskegrej.dk • www.fiskegrej.dk Følg os på facebook.dk/sportdres