Foto: Michael Jensen
MILJØ OG POLITIK
Massiv fiskedød. Årets iltsvind dræbte store mængder af fisk og bunddyr.
FORURENING ÅRSAG TIL ILTSVIND Iltsvind og fiskedød skyldes de mange forurenende næringsstoffer, der bliver og er udvasket til vores havmiljø. Førende forskere er enige, og anbefaler yderligere reduktion i udledningen – især fordi havtemperaturerne beviseligt bliver højere. Danmarks Sportsfiskerforbund har en idé til en løsning på problemet. Af Ole Wisler ow@sportsfiskeren.dk
Så er det igen iltsvindstid i Danmark. Medierne viser billeder af store mængder døde fisk og hummere, og vi har næsten vænnet os til indslag, der fortæller om problemet med det varme vejr, der får skylden. Iltsvindene opstår nemlig, når vores næringsfyldte farvande varmes op af sommerens sol, og når stille vejr ikke mikser vandmasserne, så der kommer iltrigt overfladevand ned mod bunden. Forureningen med kvælstof og fosfor giver næring til alger, der vokser voldsomt i foråret, og når de dør sidst på foråret og henover sommeren, falder de bunds og nedbrydes under forbrug af ilt. I år viser den første iltsvindsrapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Århus Universitet – at iltsvindet har været massivt flere steder, og at det er kommet meget tidligere end ellers. En lang og vindstille varmeperiode i maj, juni og juli øgede vandtemperatureren markant. Forurening eller klimaforandring Men er det vejret eller er det forurening, der er synderen, som slår millioner af bunddyr og fisk ihjel i vore farvande? – Populært sagt kan man sige, at næringssalte udgør grundlaget for iltsvind, mens de klimatiske forhold er den udløsende faktor, fortæller forfatteren til årets iltsvindsrapport, biolog og seniorrådgiver Jens Würgler Hansen og fortsætter: 16 Sportsfiskeren
– Limfjorden er et af de områder, hvor der altid vil kunne opstå iltsvind under særlige klimatiske forhold. Men udbredelsen, varigheden og styrken af iltsvindet afhænger af mængden af næringssalte, og vil kunne mindskes, såfremt belastningen med næringssalte reduceres yderligere. Dårlig vandkvalitet i dårligt klima Vandkvaliteten i Limfjorden og næsten alle danske farvande opfylder i dag ikke målsætningen i vandrammedirektivet. Og til trods for man for første gang faktisk kan måle en svag forbedring i det åbne Kattegat, så er der stadig massiv forurening af de indre danske farvande og fjordområder. I en artikel på ing.dk fortæller Jesper H. Andersen, forskningschef hos miljøforskningsinstituttet NIVA Danmark, at der stadig tilføres for mange næringsstoffer: – Når man kigger på de danske fjorde, hvor iltsvind stadig er meget udbredt, falder skylden tilbage på landbruget, siger forskningschefen. Og der er grund til at bekymre sig om udledningen af gylle i fremtiden, da forskerne de senere år har målt højere og højere vandtemperaturer. De højere vandtemperaturer øger nemlig omsætningen af alger, der vokser kraftigere i det alt for næringsrige vand – og det koster ilt. – Jo højere vandtemperaturer vi har, des mere skal vi skrue ned for udledningen af næringsstoffer for at undgå iltsvind, fortæller Jacob Carstensen, professor i marin økologi på Roskilde Universitet. Han har i deltaget i et stort fælles
dansk-svensk forskningsprojekt omkring iltsvind i Østersøen. Forskningen viste her, at iltsvindet i Østersøen i dag er hele 10 gange større end for 100 år siden, og at det skyldes de mange næringsstoffer fra land. I dag er store områder maritim ørken, og hele 60.000 kvadratkilometer er ramt af iltsvind i Østersøen. Ødelæggelse på ødelæggelse Der er iltsvind i Danmark hvert år. Og mange områder rammes igen og igen – år efter år. Hvad betyder det for de biotoper, der findes i de ramte områder? – Vi ved, der sker en relativ hurtig indvandring af nogle dyr og planter. Og typisk vil der efter to til tre år være genetableret noget af det tabte. Problemet er blot, at nogle dyr og nogle plantekulturer kommer til at dominere, fordi systemet så at sige »stresses« igen og igen, og vandmiljøets naturlige balance ødelægges. Det er blandt andet med til, at Danmarks kystnære havmiljø ikke lever op til EU’s krav om biodiversitet og god økologisk tilstand, fortæller miljøkonsulent Lars B. Thygesen fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Ide til bedre vandmiljø I Danmarks Sportsfiskerforbund har man en idé til, hvorledes man i fremtiden kan have en fortsat landbrugsdrift med en bedre natur – og ligeledes sikre sig mod fremtidens klimaforandringer. – Vi er helt enige med forskerne i, at forureningen med næringsstoffer – primært kvælstof – sta8 // Oktober 2014
