Årets Idrætsleder 2016

Page 1

TORSDAG 28.04.2016

Årets Idrætsleder 2016


TORSDAG 28. APRIL 2016

02 SPORT

VELKOMMEN i idrættens verden FORORD: I denne avis kan du læse om de nominerede frivillige og klubber til idrættens hædersbevisninger i Viborg Kommune: Årets Idrætsleder, Årets Unge Idrætsleder og Årets Idrætsforening. De nominerede er først blevet udvalgt af deres egen klub, og siden har de klaret sig »frem til finalen« i hård konkurrence med andre nominerede fra hele vores kommune. Kære læser – nyd historierne!! Det er fortællinger om livsværk. Om frivillighed. Om fællesskaber. Om mennesker, der gør rigtigt meget for andre. Og så er det billeder af et Danmark i år 2016, hvor vi fortsat hjælper hinanden og skaber fælles oplevelser. Idrætten, frivilligheden og

vores foreningsliv er en urkraft i samfundet, en skaber af sammenhængskraft, der giver mening og gensidig forståelse, også når udfordringerne er rigeligt massive på andre områder. Min personlige historie er fyldt med oplevelser med frivillighed. Både som foreningsleder og som formand for Viborg Idrætsråd, hvor jeg i sæsonens løb har nydt mange højdepunkter. For eksempel da de frivillige i Viborg Bullets løftede Mermaid Bowl arrangementet, da frivillige fra Bjerringbro BMX afholdt European Cup, da Sparkær indviede de renoverede faciliteter, da Bjerringbro IF Fodbold blev årets klub i DBU region 2, og da Viborg Søndermarken fortalte om en fremgang på 25

procent i medlemstallet for håndboldafdelingen. Den gennemgående historie er, at højdepunkterne er båret af frivillige. Af lysten til at fremme idrætten og skabe værdi for fællesskabet. Det gør mig optimistisk, glad og fuld af tro på fremtiden for idrætten og for foreningslivet i Danmark. #detgivermening TUSINDTAK til alle jer, der er en del af det – og vi inviterer gerne alle med ind i varmen. I er velkomne i idrætten både som aktive, som frivillige og som dem, »der bare er der«... Preben Jensen Formand Viborg Idrætsråd

Tidligere vindere af Årets Idrætsleder

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

Poul- og Edith Toft fra Stoholm Atletik

Erland Erlandsen, Viborg Atletik og Motion

Bodil Vitting Petersen, Gymnastikforeningen KVIK

Per Pedersen, Rødkærsbro IF

Søren Sørensen, Bjerringbro Cross Club

Jens Vissing Lauridsen, Overlund GF Håndbold

Martin Krag, Sdr. Rind/Vinkel

2005

2002

1999

1996

1993

Michael Staun, Søndermarkens IK

Gert Skals, Løgstrup G&IF

Vilhelm Schütt, Viborg Lawn Tennis Forening

Svend Erik Schmidt, Viborg FF

Nørremarkens UGF

2004

2001

1998

1995

1992

K.O. Andersen, Viborg Skytteforening

Erik Ejlersen, Nørremarkens UGF

Leo Henriksen, Asmild Badminton /Overlund Tennis Klub

Egon Nielsen, Viborg Motor Klub

Viborg Atletik & Motionsforening

2008

2007

2006

2003

2000

1997

1994

1991

Kirsten Nielsen, Løgstrup G&IF

Peder B. Pedersen, Mammen IF

Leo Jacobsen, Bruunshåb/ Tapdrup IF

Ernst Nørgaard, Ravnstrup KFUM

Peter Ballentin, Gymnastikforeningen, KVIK

Gerhard Jensen, - Overlund GF

Inga Hejlbøl, Viborg Gymnastik Forening

Peter Aage Andersen, Viborg FF


MELD DIG TIL

Meld dig til Deal.dk og

Deal.dk Viborg Stifts Folkeblads nye dealkoncept

OG VIND

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Deal.dk inden 30. april 2016, så er du med i konkurrencen om et hotelophold for 2 personer på Kallehavegaard Badehotel i Løkken til en værdi af kr. 2.000,Du deltager i konkurrencen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på Deal.dk/vind

Få gode tilbud i din indboks Tilmeld dig på Deal.dk/vind

Deal.dk er en del af Jysk Fynske Medier

Deltagelse er betinget af, at du er mindst 18 år og tilmelder dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet. Konkurrencen om et hotelophold udbydes af Deal.dk A/S, Banegårdspladsen, 5000 Odense C. Vinderen udtrækkes 4. maj 2016 kl. 12.00 og får direkte besked. Gevinsten kan ikke ombyttes til kontanter og forbliver Deal.dk’s ejendom, hvis den ikke er afhentet, eller kan afsendes 3 uger efter udtrækning. Medarbejdere ved Jysk Fynske Medier kan ikke deltage.


TORSDAG 28. APRIL 2016

04 ÅRETS IDRÆTSLEDER - KANDIDAT #1

»Der er aldrig ro på Christina« Et energibundt, der ind i mellem skal tøjles. Sådan beskrives Christina Ambrosius, der med sin iver og sit engagement er med til konstant at udvikle Ulbjerg Gymnastik Forening. INDSTILLET

Af Danni Kristensen dakr@viborgfolkeblad.dk

ULBJERG: Christina Ambrosius er mor til fire. Hun er dagplejemor. Men hun er i den grad også formand for Ulbjerg Gymnstik Forening. En formand, der sætter ting i gang. En formand, der prøver nyt, og som brændende ønsker, at lokalsamfundets gymnastikforening udvikler sig og kan fastholde positionen som et vigtigt holdepunkt i Ulbjerg. »Christina er en utrolig engageret formand. Hun brænder for gymnasterne og bræn-

der for, at der hele tiden sker noget nyt i foreningen. Vi har lige haft gallagymnastikshow, der var noget helt nyt,« siger Rosvita Nielsen, der har været med til at indstille Christina Ambrosius til hæderen. Det sker blandt andet, fordi hun aldrig hviler eller lader foreningen hvile i sig selv. En ting er, at hun altid sørger for, at instruktører og hjælpeinstruktører lærer nyt i form af kurser - og dermed kan hjælpe gymnasterne til at blive dygtigere. En anden ting er, at hun aldrig er bange for at få nyt udstyr hjem, der kan gøre glæden ved gymnastikken endnu større. »Hvis hun har været på et kursus og har set nogle drenge, der var vilde med at springe på et eller andet specielt, så

skal vi søge penge hjem, så vi også kan få sådan et. Hun vil hele tiden have, at vi er med, og hendes største ønske er jo nok, at vi fik en hel hal med klatrevæg og alt muligt, så vi kan blive ved med at tiltrække nye gymnaster. Vi er et lille samfund, men vi er nok en af de foreninger, der har flest medlemmer,« siger Vivian Thorup, der er menigt bestyrelsesmedlem hos Ulbjerg Gymnastik Forening. Både hun og Rosvita Nielsen mener, at Christina Ambrosius er god at arbejde sammen med. »Hun har sine meninger. Men det skal man også have, hvis man skal være formand. Men vi skal bremse hende ind i mellem, da hun let bliver meget begejstret og mener, at det

bare skal kunne lade sig gøre,« siger Rosvita Nielsen. »Hun har utrolig svært ved at sige nej, for hun mener jo, at vi skal kunne rumme det hele. Hun vil så gerne have, at vi udvikler os som forening, så vi må ind i mellem sige, at vi også lige skal kunne nå det,« siger Vivian Thorup. De to »kolleger« i Ulbjerg Gymnastik Forening beundrer formandens overskud til at bidrage. »Der er en del dagplejemødre, der gerne vil hvile, når de små sover til middag, men Christina kan godt lige sidde ved computeren og klare lidt i forhold til foreningen eller bage en kage, hvis vi skal have et arrangement. Hun vil hele tiden bare videre,« siger Vivian Thorup.

I den nye funkis-villa i Ulbjerg passer Christina Ambrosius dagplejebørn ved langbordet i baggrunden - og ser hun ud af vinduespartiet mod sydøst, har hun udsigt til den gymnastikforening, hun er formand for. Foto: Morten Dueholm.

Flyttede »hjem« til gymnastikforeningen i baghaven INDSTILLET ULBJERG: Hun var med, da gymnastikforeningen blev stiftet tilbage i 1999. Hun var med - dog på nedsat tid - da hun og kæresten boede andre steder som Aalborg og Gedsted. Og hun er med i dag, hvor hun er flyttet »hjem« til Ulbjerg - i et nybygget hus med udsigt over fjorden den

ene vej og med gymnastikforeningen, der toner op i baghaven den anden vej. 38-årige Christina Ambrosius vendte for fire år siden tilbage til Ulbjerg, og hvad ville være mere naturligt, end at bygge det nye hus blot et stenkast fra den gymnastikforening, der betyder så meget for hende, og som hun nu er formand for.

»Det er vigtigt for mig at være en del af lokalsamfundet og den lokale forening. Jeg kan godt lide at give noget af det, som jeg selv synes, at jeg kan bidrage med. Jeg synes, det er vigtigt, at vi i et lille lokalsamfund som Ulbjerg har noget at byde på, så vi ikke altid skal til de større byer, for at komme til noget med vores børn,« fortæller Christina Ambrosius.

Ud over at være en aktiv formand for gymnastikforeningen, hvor hun blandt andet er instruktør på tre hold, er Christina Ambrosius også dagplejemor - og mens hun bliver interviewet til folkebladet, står der tre barnevogne på stribe på den anden side af huset, hvor de små børn får en velfortjent middagslur. Så på mange måder er Chri-

stina Ambrosius - som opvokset i byen, tilbagevendt, formand for gymnastikforeningen og dagplejemor - et kendt ansigt i byen. Det er dog ikke noget, den nominerede idrætsleder tænker over. »Jeg vil egentlig bare glæde en masse andre, ved at jeg laver noget, jeg selv brænder for. Jeg vil gerne være nærværende, når jeg er i hallen og vi-

se noget begejstring og glæde i forhold til det, man laver. At se børnenes glæde i ansigtet, når de finder ud af, at de kan lave nogle spring. Det, synes jeg, er fedt,« fortæller Christina Ambrosius. mark


TORSDAG 28. APRIL 2016

ÅRETS IDRÆTSLEDER - KANDIDAT #2 05 Connie Nygaard Andersen er her, der og alle vegne i Overlund GF. Foto: Morten Pedersen.

»Connie er overalt« Connie Nygaard Andersen har i et årti tegnet Overlund GF. Hun har sat større initiativer i gang, men hun har også haft en stor finger med i næsten alt omkring klubbens daglige udfordringer. INDSTILLET

Af Danni Kristensen dakr@viborgfolkeblad.dk

OVERLUND: Listen over initiativer, arrangementer, driftsopgaver og forbedringer, som Connie Nygaard Andersen har stået bag hos Overlund GF er voldsomt lang. Hun får i klubben en stor del af æren for store ting som kunstgræsbanen, der blev ta-

get i brug for et par år siden og fodboldsamarbejdet med Houlkær om at skabe Eastside Viborg. Men også rigtig mange mindre ting som fodboldskole, pigeraket, arbejdsdage, fodboldstævner og så videre har hun sat sit aftryk på. Og så er der selvfølgelig lige alle de dagligdags gøremål, som en formand i en idrætsforening kan komme ud for. Og Connie Nygaard Andersen er formandstypen, der gerne er med omkring mange ting, ligesom hun også gerne svarer

på spørgsmål og hjælper andre videre - næsten uanset, hvornår på dagen det er. »Karikeret vil jeg faktisk sige - ingen Connie, ingen OGF. Hun gør simpelthen så meget for klubben, så hvis man siger OGF, så siger man også Connie,« siger Birgitte Elb, der nu er kasserer i klubben og har været med til at indstille Connie Nygaard Andersen som Årets Idrætsleder. Hun tøver ikke med at kalde Connie Nygaard Andersen for en ildsjæl, som efter mange år i foreningens tjeneste har

fortjent at få en hæder. »Connie er hende, vi ringer til, hvis der mangler bolde, hvis der mangler kegler, hvis der er et problem med forældre og trænere, eller hvis der mangler sponsorer. Vi har hele tiden haft det sådan, at vi ringer til hende. Så hun er virkelig på hele tiden. Og det er det, som vi gerne vil belønne hende for. Hun har virkelig gjort det godt i vores øjne,« siger Birgitte Elb, der beundrer den energi og virkelyst, som Connie Nygaard Andersen har lagt for dagen.

Hun kan nemlig sagtens både speake til et stævne, være med til at samle gaver til et lotteri og være med til at rejse et telt til en fest. Hun har nu valgt at stoppe som formand, men har lovet at fortsætte i bestyrelsen som menigt medlem. »Connie er jo bare overalt. Så hun har været guld værd for OGF,« siger Birgitte Elb, der ikke er i tvivl om, at det kommer til at kræve tilvænning, når Connie Nygaard Andersen ikke længere sidder i formandstolen.

»Det bliver helt sikkert svært. For så er der nogle andre, der skal handle på nogle ting. Vi har jo været vant til, at Connie klarede en masse. Hun har en kæmpe viden som formand, og hun har været god til at trække på gode folk, som hun kender efter sine mange år i klubben,« siger Birgitte Elb, der glæder sig over, at Connie Nygaard Andersen fortsat vil være med i bestyrelsen i en overgangsordning.

danne breve med muligheden for at kunne nominere en ildsjæl i foreningen. Det er tidligere blevet gjort, men at det denne gang skulle være hende selv, havde hun ikke forventet. »Jeg tænkte: Hvem har dog gjort det? Jeg spurgte kassereren i bestyrelsen, men det var det ikke. Så så jeg en besked på Facebook fra en anden i foreningen, og det var så hende, der havde taget initia-

tiv til det«. »Og jeg blev da glad over at få bekræftet, at jeg gør et stort stykke arbejde. Men det er der mange, der siger til mig i hverdagen, og det er med til at drive mig til at arbejde de mange timer i foreningen,« siger Connie Nygaard Andersen.

Foreningen er hendes andet hjem INDSTILLET VIBORG: Hun kommer direkte fra sit arbejde som kunderådgiver i Danske Bank, svinger ind på en af de ledige parkeringspladser foran hallen, åbner hoveddøren og går ind med så naturlige skridt, at man skulle tro, hun nu var kommet hjem. Nej, Connie Nygaard Andersen bor ikke i en hal. Men

i 18-20 år har hun været aktiv i Overlund GF og brugt det meste af sin fritid de fleste af ugens dage med at arbejde i foreningen. Hun har været fodboldtræner, i dag spiller hun selv, og håndboldtræner, menigt medlem af bestyrelsen, kasserer og sågar også formand for hele baduljen. Og så har hun haft en afgørende finger med i flere håndfulde af gode

tiltag i klubben. Hun fremhæver selv kunstgræsbanen, som der blev taget det første spadestik til i 2009. I 2013 blev den indviet, og i dag bliver den flittigt benyttet af de mange fodboldhold. Sit store og - værd at bemærke - frivillige ildsjælearbejde er hun nu blevet nomineret til prisen som Årets Idrætsleder for. »Det er en stor ære og et

skulderklap til det arbejde, jeg gør i hverdagen, når jeg ellers har fri. Det er også en anerkendelse af, at der bliver sat pris på min indsats,« siger hun. Connie Nygaard Andersen fandt ud af, at hun var nomineret, da hun modtog et brev fra Viborg Idrætsråd. Egentlig kom brevet ikke som en overraskelse, for i kraft af hendes tidligere rolle som formand havde hun før modtaget så-

thmi


TORSDAG 28. APRIL 2016

06 ÅRETS IDRÆTSLEDER - KANDIDAT #3

»Alt klapper når Flemming er med« Flemming Bruun gør ikke meget opmærksom på sig selv. Men på sin egen stille facon er han manden, der får rigtig mange ting til at flyde og lykkes hos Løgstrup G&IF. INDSTILLET

Af Danni Kristensen dakr@viborgfolkeblad.dk

LØGSTRUP: En foreningens mand. En stabil fyr man kan regne med. En mand med visioner. Det skorter ikke på komplimenter, når talen falder på Løgstrup G&IF’s formand for ungdomsfodbolden, Flemming Bruun. Han er nemlig en mand,

der virkelig har bidraget, siden han for alvor kom ind i foreningsarbejdet for cirka 10 år siden. Han har været træner i ungdomsafdelingen og har siden 2007/2008 også været formand for ungdomsafdelingen i fodbold. »Han gør bare et kæmpe stykke arbejde og har gjort det i mange år. Han er bindeled mellem ungdomsafdelingen og seniorafdelingen. Han flytter mål, flytter baner og er på pletten for at sørge for, at alt bare fungerer,« siger Dorte Jensen, der er kasserer i bestyrelsen, der har indstillet Flem-

ming Bruun til prisen som Årets Idrætsleder. Hun fremhæver også nogle af de mange arrangementer, som Flemming Bruun har sat sit fodaftryk på. Det handler om pigeraketten, et jysk 3-boldstævne med næsten 200 hold og flere andre ting, som Flemming Bruun både har mod på at kaste sig over og evner til at få til at klappe. »Når Flemming har med noget at gøre, så fungerer det bare, og han får tingene til at ske,« siger Dorte Jensen. Og der sker altid nyt omkring Flemming Bruun. Ak-

tuelt er han i fuld gang med at koordinere en fodboldskole til sommer, hvor der skal findes trænere og alt andet praktisk skal falde på plads. »Han er god til den koordinerende rolle, som er så vigtig, når hverdagen skal fungere for trænerne. Rammerne er i orden, holdene er korrekt tilmeldt, trænerne kommer på kurser, der er pumpede bolde og alt det, der bare skal fungere,« siger hun. For medlemmerne i bestyrelsen er det en fornøjelse at arbejde sammen med Flemming Bruun, der gerne byder

sig til i forhold til nye opgaver og generelt er imødekommende og god at arbejde sammen med. »Han er konstruktiv og er ikke bange for at komme med nye input til, hvordan vi kan gøre tingene. Vi er en del, der har været med i mange år. Så hos os kan det måske køre på rygraden, men han kan have nye input til, hvordan tingene kan gøres nemmere eller bedre,« siger Dorte Jensen. »Han gør ikke meget opmærksom på sig selv, men tingene er bare i orden hos ham i fodboldafdelingen. Han er

sådan en usynlig leder, der løber rundt bag linjerne og sørger for, at tingene kører,« siger hun. »Det er frivillige som ham, der får vores forening til at køre. Han laver alt det her af lyst, og han er uundværlig for en forenig som vores, og det vil vi gerne påskønne,« siger Dorte Jensen.

Flemming Bruun engagerede sig i fodboldafdelingen, så snart han var flyttet til Løgstrup. Foto: Morten Pedersen

Fodboldformand flyttede til byen - og engagerede sig fra første dag INDSTILLET LØGSTRUP: Mens folkebladet udsendte og Flemming Bruun trasker over fodboldbanerne i Løgstrup G&IF for at finde et passende sted til portrætbillederne, fortæller han stolt om multibanen, der ventes færdig i september, og som kan bruges til fodbold, håndbold, basket, hockey og volleyball. Han fortæller også om det

store ønske om at få en kunstgræsbane. Egentlig er han kun tilknyttet fodboldafdelingen, hvor han siden 2008 har været formand for ungdommen, men han går op i alt, hvad der sker i foreningen med de knap 1100 medlemmer, og mens hans går rundt, hilser han på hver og en, han møder. Derfor bliver han med god grund kaldt en foreningens mand i indstil-

lingsteksten til Årets Idrætsleder, som han er nomineret til at blive. Som alle andre indstillede fik han det at vide af Viborg Idrætsråd. »Det plejer at være en indkaldelse til et møde, når der kommer et brev fra Viborg Idrætsråd, så da jeg fik brevet læst, tænkte jeg, at det da var fantastisk. Jeg var og er vildt glad over, at nogle synes, at mit arbejde fortjener opmærk-

somhed, og det er med til at gøre de trælse perioder lettere at komme over,« siger 44-årige Flemming Bruun, der i fodboldafdelingen blandt andet har været med til indføre futsal, mikrofodboldskole og flere DBU-arrangementer. Hvis nu jeg siger til dig, at du er en ildsjæl, hvad siger du så? »Det kan man nok godt kalde det, ja. Det er ikke helt forkert,« siger Flemming Bru-

un, som flyttede til Løgstrup med sin kone i 2003 og med det samme begyndte at engagere sig i byen for at lære lokalsamfundet og medmenneskerne at kende. Som en krølle på halen bliver nomineringen ekstra god ved, at det for en sjælden gangs skyld ikke kun er hans bror, den tidligere håndboldspiller og EM-bronzevinder Michael Bruun, der kommer i avisspal-

terne. »Det er da sjovt at prøve at komme i avisen, så det ikke kun er ham,« siger Flemming Bruun med et smil. thmi


TORSDAG 28. APRIL 2016

ÅRETS IDRÆTSLEDER - KANDIDAT #4 07 Jørn Termansen bruger rigtig meget tid i Karup Skytteforening. Foto: Christian Hald

»Onkel T« er der altid Jørn Termansen lever og ånder for Karup Skytteforening. Ikke mindst børnene nyder godt af formandens store arbejdsiver, når de skal køres til stævner og hjælpes mod bedre resultater. INDSTILLET Af Danni Kristensen dakr@viborgfolkeblad.dk

KARUP: Han hedder egentlig Jørn Termansen, men børnene hos Karup Skytteforening kalder ham aldrig andet end »Onkel T«. Klubbens formand er nemlig en mand, der virkelig bruger tid på klubbens unge skytter. Talrige weekender går med at køre børnene til stævner rundt omkring, ligesom der stort set ikke er en træningsaften, hvor »Onkel

T« ikke er til stede, så han kan hjælpe med at indstille geværerne rigtigt, rette på positionen og kort sagt tage hånd om klubbens børneskytter. Og den store hjælp virker. Karup Skytteforening har lavet masser af flotte resultater, og skytterne forbedrer resultaterne under »Onkel T’s« kyndige vejledning. Og der er ingen tvivl om, at han har en stor stjerne hos både børn og forældre. »Jørn lever og ånder for den her skytteklub, og børnene elsker ham. Han bruger utrolig meget tid derovre og jeg tror,

at han nyder det,« siger Karen Termansen, der om nogen ved, hvad hun taler om. Hun er nemlig gift med Jørn Termansen og kan ved selvsyn konstatere, at Jørn Termansen går op i, at der er styr på tingene i skytteforeningen. Han har været med i foreningen i mange år og har i en årrække bestredet formandsposten. Her har han blandt andet medvirket til at lave et elektronisk markeringssystem, men mest af alt bruger han tiden på at hjælpe de unge skytter. Både til træningsaftener og til stævner.

»Han kan bruge hele aftener og hele weekender på at køre rundt til stævner med børnene, så jeg var ikke i tvivl om, at Jørn fortjente den her pris,« siger Karen Termansen, der gerne erkender, at hun og hjemmet til tider er en smule tilsidesat til fordel for Karup Skytteforening. »Lidt ironisk kunne jeg jo sige, at han er meget sjældent hjemme, så det er måske derfor, at vi aldrig er blevet skilt,« siger hun med et stort smil. »Jeg ved jo, at han lever og ånder for foreningen, og vores egne piger har selv gået til

Rutineret skytte er de unges læremester INDSTILLET KARUP: Hvis du besøger Karup Skytteforening i kælderen ved Jethallen, så er det temmelig sandsynligt, at du træffer Jørn Termansen. Han bruger nemlig rigtig meget tid i den lokale skytteforening, hvor han både er formand samt en slags mentor for de unge og urutinerede skytter. Jørn Termansen har været medlem af Karup Skytteforening siden 1992 og er i gang med sit tredje år som formand. »Vi har to skydeaftener om ugen, og når jeg er formand, så mener jeg, at jeg er forpligtiget til at møde op hver gang. Hvis der er spørgsmål, skal der være nogen til at svare på dem, og hvis der dukker nye hoveder op, skal der være nogen til at tage imod dem,« siger 62-årige Jørn Termansen. Han begyndte i forsvaret i 1974 hos Prinsens Livregi-

ment i Viborg. Her fik han interesse for at skyde med både pistol, riffel og maskinpistol. Han deltog i forskellige terrænskydninger, hvor der skal skydes mod mål på ukendte afstande og med både lys og vind som udfordrende faktorer, og sammen med Prinsens Livregiment vandt han 11 år i træk en landsdækkende skydekonkurrence internt i Forsvaret. I dag skyder han stadig både pistol og riffel, men meget af tiden går med at gøre andre bedre, og han tager blandt andet med skytteforeningens børneskytter til stævner. »De skal jo ud og prøve sig selv af. Som skytte er du din egen værste fjende, og det er til konkurrencer, at du lærer mest om dig selv. Der er du under konkurrencestress, og nogle, som kan skyde 200 point (maksimumpoint på én skydning, red.) her i foreningen, dasker måske ned på 180

point til en konkurrence på grund af presset,« siger Jørn Termansen. Han hjælper børneskytterne med at indstille geværet og sørger for, at de står i den rigtige position - og ikke mindst bliver stående præcis det samme sted under hele skydningen, som kan varer op til en halv time. »Lige så snart, du flytter fødderne, kan du godt begynde forfra med at indstille riflen,« siger Jørn Termansen, som har en regel, når han er med børnene til stævner. »Uanset hvor dårligt de skyder, så vil jeg altid fremhæve noget positivt, når de går fra banen. Hvis det samlede resultat var elendigt, så kan det være, at de fem sidste skud var rigtig flotte. Det er vigtigt at fremhæve det positive, for ellers kan de få en nedtur. Jeg behøver jo heller ikke træde i, at de har skudt dårligt - det

ved de godt selv,« siger Jørn Termansen. Det kræver stor koncentration at være en god skytte, og Jørn Termansen har oplevet, at mange får meget ud af at være medlem af skytteforeningen. »Der er jo nogle af de unge skytter, som ikke har så stærk en psyke , og det er en fornøjelse at være med til at løfte dem. Skydning er også rigtig godt for koncentrationen, og vi har medlemmer, som har fået positiv respons fra skolen, efter de er begyndt hos os,« siger Jørn Termansen. Han er stolt over, at han nu er nomineret til prisen som Årets Idrætsleder. »Det viser jo, at det, jeg har foretaget mig, har båret frugt. Så det er da fint,« siger Jørn Termansen. hald

skydning, og nu går han bare og venter på, at børnebørne-

ne også skal begynde,« siger Karen Termansen.


TORSDAG 28. APRIL 2016

08 ÅRETS IDRÆTSLEDER - KANDIDAT #5

Tør tænke bredere end foreningen Han er hverken formand eller bestyrelsesmedlem, men Flemming Pyro Jensen har i den grad sat Mønsted IF på landkortet med både ideer og lysten, evnerne og energien til at gennemføre dem. Flemming Pyro Jensen har været en del af Mønsted Idrætsforening i mange år - og han har tænkt sig at fortsætte, så længe han kan. Foto: Morten Dueholm.

INDSTILLET

Af Danni Kristensen dakr@viborgfolkeblad.dk

MØNSTED: Det skorter ikke på ideer hos Flemming Pyro Jensen. Og Mønsted-lederen er ikke bange for at kaste sig ud i hverken store eller små projekter hos Mønsted IF. Det kan handle om mindre ting som en juletombola, men det kan også handle om større ting som fodboldture eller sågar en helt ny turnering i totalhåndbold for alle kommunens 4. til 6. klasser. »Når Flemming sætter sig noget i hovedet, så fuldfører han det. Og det er ligefra små ting i foreningen, som forældrene bare skal orienteres om, eller om han finder på, at vi lige skal lave et Viborg-mesterskab i skolehåndbold. Og det

er en fantastisk egenskab at have,« siger Helle Steffensen, der er træner i håndboldafdelingen i Mønsted IF. Men håndboldafdelingen er ikke den eneste, der har glæde af Flemming Pyro Jensens arbejde. Også i fodboldafdelingen, hvor Torben Blenstrup blandt andet er træner, nyder man godt af den energiske klubmand. »Han er rigtig god at arbej-

de sammen med. Han tager styringen og får tingene gjort. Men han er faktisk også god til at uddelegere, så det er ikke sådan, at han brænder ud, fordi han sidder med alt selv,« siger Torben Blenstrup, der ikke mener, at Flemming Pyro Jensen er som idrætsledere er flest. »Det helt specielle er jo, at han har turde tænke ud over den lokale forening. Specielt

når vi tænker på Viborg-mesterskabet i skolehåndbold, så har han tænkt på håndboldsporten generelt. Han har tænkt på, hvordan vi kunne bygge bro mellem skole og foreninger, og det, synes jeg, skiller ham ud. Den typiske leder tænker jo, hvad man kan gøre for sin egen forening, men her tænkte han bredt til gavn for hele kommunen og alle skoler hvad enten det var kommu-

nale eller private skoler,« siger Torben Blenstrup om »VM i totalhåndbold«, der blev en stor succes med deltagelse af voldsomt mange af kommunens 4. til 6. klasser. Og selv om det kan virke overvældende for en mindre idrætsforening som Mønsted IF at være primus motor for så stort et arrangement, så er man tryg ved det, når Flemming Pyro Jensen er med på holdet. »Typisk når man jo ikke rigtig at tænke andet, end det har Flemming helt styr på, og så hjælper vi andre bare det, vi kan. Han har planlagt det hele og afgrænset, hvad det er, han gerne vil have os til at hjælpe med. Folk vil meget gerne hjælpe, når de kan forholde sig til, hvad det er for en opgave,

som de skal løse,« siger Helle Steffensen. Flemming Pyro Jensen er hverken formand eller bestyrelsesmedlem, men han betyder alligevel rigtig meget for Mønsted IF. »Det betyder meget for mig som træner, at vi har en forælder som ham omkring holdet. Han sørger for, at jeg egentlig bare skal koncentrere mig om at træne holdet, mens Flemming klarer meget af formidlingen. For der skal nok både komme en mail med en halvårsoversigt over kampe og kørsel, og der skal også nok komme en sms-reminder eller to i løbet af ugen,« siger Torben Blenstrup om Flemming Pyro Jensen, der uofficielt har fået titlen »ungdomskoordinator«.

»En god idrætsleder behøver ikke at gå forrest« INDSTILLET MØNSTED: 48-årige Flemming Pyro Jensen har været en del af Mønsted Idrætsforening i mere end 30 år. En klub, der står hans hjerte så nært, at man skal flytte både krop og sjæl langt væk, hvis Flemming ikke skal være en del af fællesskabet i hjerteklubben. Under et flag, der står på halv stang for den afdøde Børge Sigvart Jensen, fortæller Flemming Pyro Jensen om sit engagement i Mønsted Idrætsforening, og man får fornemmelsen af, at Pyro som Sigvart, er klar til at lægge et livslangt engagement i klubben. »Så længe jeg er i Mønsted, er jeg også i Mønsted Idrætsforening,« konstaterer han. Som en del af lokalsamfundet er det essentielt for Flemming Pyro Jensen at være en aktiv del af idrætsforeningen. »Det tiltaler mig meget at give de børn og unge mennesker, der kommer i vores klub, en god oplevelse og klæde dem på til at blive nogle ordentlige mennesker og nogle gode klubfolk, som forstår, hvor vigtigt det er at være en aktiv del af det samfund, vi

Flemming Pyro Jensen er indbegrebet af »mange bolde i luften«. Der er ikke den sport, som Pyro ikke er klar til at hjælpe med. Foto: Morten Dueholm

bor i«. Derfor var det også en rørt Pyro, der fik beskeden om, at han var blandt de nominerede til Årets Idrætsleder. »Det er jeg meget beæret over - at der er nogen, der tænker sådan om én. Og så er jeg også en lille smule overrasket. Det havde jeg ikke set komme. Men der er nogen, som lægger mærke til, hvad man gør for en klub, for byen og området. Og det betyder rigtig meget, at andre lægger mærke til mig, er glad for det, jeg gør og synes, at jeg gør en forskel,« siger Flemming Pyro Jensen. Man finder ikke Flemming Pyro Jensen på udvalgsposter eller i klubbens bestyrelse. Han foretrækker at arbejde i »maskinrummet« - der, hvor der er brug for ham. »En god idrætsleder er en person, der altid er der for klubben. Han behøver ikke at gå forrest, men han skal være villig til at arbejde for klubben og brugerne af idrætsforeningen. Når man er i Mønsted, så er det ikke bare en idrætsforening, så er det lige så meget byen, lokalområdet og skolen - alt andet drages ind,« siger Flemming Pyro Jensen. thma


TORSDAG 28. APRIL 2016

FOLKEBLADETS SKULDERKLAP 09

Folkebladet giver et skulderklap Viborg Stifts Folkeblad mener også, at lokale idrætsforeninger eller idrætsledere bør hædres. Derfor uddeler vi i år også et skulderklap i forbindelse med Viborg Idrætsråds kåringer. SKULDERKLAP Af sportsredaktør Danni Kristensen dakr@viborgfolkeblad.dk

VIBORG: Kære læser. Du sidder lige nu med et særligt tillæg i hånden. Et tillæg, der fortæller gode historier om noget af det enormt store arbejde, der laves rundt om i små og store idrætsforeninger i kommunen. Det er en sand fornøjelse at være med til at lave disse historier hvert år. De viser nemlig, hvor meget grøde, engagement og initiativ, der findes her i Viborg Kommune. Hver og en af de idrætsledere eller idrætsforeninger, der er omtalt her i tillægget, fortjener at blive hædret. De bliver de selvfølgelig på en måde ved at blive bragt frem i lyset i forbindelse med deres indstilling, men i den sidste ende er det kun de allerbedste, der vinder Viborg Idrætsråds prestigefulde priser som Året Idrætsleder, Årets Unge Idrætsleder eller Årets

Idrætsforening. Her er det Viborg Idrætsråd, der suverænt bestemmer, hvem der i den sidste ende skal løbe med hæderen. I år vil folkebladet også meget gerne lege med. Derfor vil vi uddele »Folkebladets Skulderklap« uafhængigt af idrætsrådets kåringer. De nominerede er de samme, og du kan som læser være med til at præge beslutningen. Fra den 28. april til den 2. maj klokken 18 vil der på viborg-folkeblad.dk være en afstemning, hvor du kan placere din stemme på den forening eller den idrætsleder, som du mener fortjener skulderklappet. Det er resultatet af denne afstemning kombineret med en intern afstemning på folkebladets sportsredaktion, der afgør, hvem der skal have »Folkebladets Skulderklap«. Resultatet offentliggøres på Viborg Idrætsråds repræsentantskabsmøde den 3. maj. Hvis du deltager i afstemningen, kan du tilmed vinde præmier fra Viborg Idrætsråd og Viborg

Stifts Folkeblad. Alle der deltager er med i lodtrækningen om følgende:

Sådan stemmer du:

Et specielt fitdeal-arrangement for dig og ni af dine venner. Der er flere end 50 mulige aktiviteter at vælge mellem. Eksempelvis mountainbike, dans, boksning, aquafitness og meget andet (1 stk)

2: Find artiklen »Hvem skal have folkebladets skulderklap?«

1: Gå ind på viborgfolkeblad.dk

3: Læs artiklerne om kandidaterne 4: Afgiv din stemme og udfyld formularen

Du får chancen for at invitere tre af dine venner ud til et fitdeal-arrangement (4 stk) Løbsnummer til Søndersøløbet (2 stk) Øl-gaver fra Viborg Bryghus (5 stk)

5: Så er du med i lodtrækningen om præmierne


TORSDAG 28. APRIL 2016

10 ÅRETS UNGE IDRÆTSLEDER - KANDIDAT #1

Overskud til at gøre en forskel Mathias Ellekær Hansen er ikke som unge idrætsledere er flest. Den unge petanque-spiller har på eget initiativ skabt en turnering, der hvert år sender overskuddet videre til Kræftens Bekæmpelse. INDSTILLET

Af Danni Kristensen dakr@viborgfolkeblad.dk

BJERRINGBRO: Der er masser af ungdomsledere på Viborgegnen, der gør et kæmpe stykke arbejde med at træne idrætsudøvere eller udføre andre praktiske opgaver i de lokale idrætsforeninger. Men hos StarPetanque Danmark i Bjerringbro har man et medlem, der ikke kun bidrager med træning af de unge - han har også på egen hånd skabt en turnering, der hvert år kaster et overskud af sig, der doneres til Kræftens

Bekæmpelse. »I den verden, vi lever i, er der især mange unge, der har fokus på, hvad de selv får ud af det hele og sætter sig selv i første række. Men her har vi et ungt menneske, der har overskud til at gå ind og gøre noget for andre. Han samler en masse mennesker omkring et godt formål, og det fortjener et skulderklap,« siger Peter Ellekær Hansen, der er formand for StarPetanque Danmark og desuden er far til Mathias Ellekær Hansen. Han er imponeret over det arbejde, som sønnen har lavet omkring »Movember Petanque Turneringen«, hvor alt, der kommer ind i spillergebyrer, salg af kaffe og så videre, doneres til Kræftens

Bekæmpelse. Mathias Ellekær Hansen er selv rundt for at indsamle præmier og andre bidrag hos det lokale erhvervsliv, der er meget villig til at skænke forskellige ting. Det kan være slagteren, der donerer kød til en suppe, som man kan sælge til turneringen eller præmier til de vindende hold. »Det har været en fantastisk succes. Folk kommer gladeligt og smider 20 kroner mere i deltagergebyr, da de ved, at det går til en god sag, som mange af os har haft inde på livet. Så det giver en helt familieagtig følelse,« siger Peter Ellekær Hansen, der kan fortælle, at det nu også er lykkedes at få tyskere til at deltage i turneringen, der afvikles hvert år i november i Bjerringbro.

»Det betyder jo, at vi på en måde får præsenteret Viborgområdet ud over landegrænserne, og det fortjener han altså ros for at have klaret,« siger Peter Ellekær Hansen. Men Movember Petanque Turneringen er ikke det eneste, som Mathias Ellekær Hansen bidrager med i petanqueklubben. Han er formentlig klubbens bedste spiller og har blandt andet været danmarksmester tidligere, og så er han heller ikke ked af at give en hjælpende hånd omkring træningen af nye spillere. »Mathias har jo været med til at sætte vores forening på landkortet. Det er rart, at vi har et medlem, der gør noget unikt,« siger formanden, der oplever, at Mathias Ellekær

Hansen er et af de medlemmer, der fylder en del i klubben. »Han går meget op i, at folk skal have det godt. Og det smitter jo af. Et eksempel er, at der var en nabo, der tidligere har spillet i en anden klub, som gerne ville i gang med at spille igen. Men hun kunne ikke finde nogen at spille sammen med, men så sprang Mathias til, og så vandt de turneringen. Omkring sådan noget er han typen, der springer til for at gøre en forskel,« siger Peter Ellekær Hansen, der har endnu et eksempel: Mathias Ellekær Hansen spillede som junior sammen med en lokal kunstmaler, der er helt døv. Og selv om Mathias Ellekær Hansen forlængst

har udviklet sig til at være en rigtig dygtig spiller i den nationale elite, så slipper han ikke makkerskabet. »De har en fast turnering, som de spiller sammen. Vel vidende, at Mathias nok kunne vinde turneringen, hvis han spillede sammen med en anden, men den oplevelse vil han altså give sin gamle ven - og det er jo dejligt at mærke den slags,« siger Peter Ellekær Hansen, der håber meget på, at Mathias Ellekær Hansen vinder prisen, da det måske kan vise andre unge mennesker, at man kan få et skulderklap, hvis man tør gøre en forskel og forfølge sine ideer.

ge. Jeg synes, det er fedt at få ideér, samle mennesker og se folk have det sjovt en hel dag,« siger Mathias Ellekær Hansen. Han er tidligere landsholdsspiller i petanque og har blandt andet vundet en stor turnering i Tyskland. I det hele taget kan Mathias Ellekær Hansen godt lide at konkurrere, men til Movember Petanque Turneringen hand-

ler det om at hygge sig med hinanden, mens det at vinde kommer i anden række. Netop hyggen og lysten til spillet er i dag drivkraften for Mathias Ellekær Hansen, som i øjeblikket ikke træner nok til at komme i betragtning til landsholdet. hald

Movember er et sejt koncept INDSTILLET VIBORG: Mathias Ellekær Hansen er på utrolig glad for at være nomineret til prisen som Årets Unge Idrætsleder. Pentanque er ikke en særlig stor sport i Danmark, og derfor er det fantastisk at få promoveret sporten i Viborg Kommune på denne måde, synes han. Det er især Mathias Ellekær Hansens arbejde med at skabe Movember Petanque Turneringen, som har sikret ham en plads blandt de tre nominerede - en idé, som første gang blev ført ud i livet i 2013, og siden har været en fast begivenhed i kalenderen hos pentanque-spillere i både ind- og udland. Mathias Ellekær Hansen er egentlig fra Bjerringbroklubben Star Petanque, men fælleskabet er så godt i pentanque-kredse, at turneringen bliver spillet hos konkurrenten, Bøgeskov Petanque Klub, der råder over baner indendørs. »For det første er jeg helt vild med Movember. Jeg synes, at det er et sejr koncept. Vi kender jo allesammen hinanden i pentanque-miljøet herhjemme, og man kan virkelig mærke det, når nogen bliver ramt af kræft,« siger 22-årige Mathias Ellekær Hansen, som har oplevet flere klubkammerater blive ramt af den frygtede sygdom. Movember er en årlig begivenhed i november, hvor mændene lader overskægget gro for at sætte fokus på mænds sundhed, og der bliver typisk samlet penge ind til et godt formål. Sådan er det også til Movember Petanque Turneringen i Bjerringbro. »Jeg havde en idé om, at jeg ville arrangere det her stævne

Mathias Ellekær Hansen står bag Movmeber Petanque Turneringen i Bjerringbro. Foto: Christian Hald

til fordel for Kræftens Bekæmpelse, og at folk fra forskellige klubber rent faktisk mødte op til den første turnering, og havde samlet penge ind på forhånd, gav mig en rigtig god følelse. Mændene kom med farvede overskæg, kvinderne med falske overskæg, og der var generelt stor opbakning med 70-80 deltagere,« siger Mathias Ellekær Hansen og

fortsætter: »Det første år var der kun danskere med, men siden har vi også haft meget kontakt til tyske pentanque-spillere. Det er super godt, og de har prøvet vores julefrokost, som vi holder, når vi er færdige med at spille, og den er de helt vilde med,« siger Mathias Ellekær Hansen. Præmierne til turneringen

er sponsorgaver, og alt overskud - blandt andet fra tilmeldingsgebyr - går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Forberedelsen foregår via frivillig arbejdskraft, og forretningerne i lokalområdet bakker flot op om turneringen. »Selve arrangementet er lidt som en juleaften, og det hele går til et godt formål. Jeg gør ikke det her for at tjene pen-


TORSDAG 28. APRIL 2016

ÅRETS UNGE IDRÆTSLEDER - KANDIDAT #2 11

Et lys i en lille forening Anders Schmidt Kristiansen har været med til at sætte liv i børnefodbolden i Sparkær og så er han en sjældent ligefrem ung fyr, der springer til, hvor der er brug for ham.

SPARKÆR: Hans Peter Johansen er nærmest synonym med Sparkær Idrætsforening, og foreningens erfarne formand har oplevet mangt og meget i sine år i foreningslivet. Men sjældent har han mødt en ung leder som Anders Schmidt Kristiansen, der på egen hånd byder sig til og for byens lille idrætsforening tager et ansvar, der sjældent er oplevet fra så ungt et menneske. »Anders har i den grad lyst op i vores lille forening. Jeg har ikke set en ung mand tage ansvar på den måde. Han er nem, tilgængelig og gør bare tingene. Han tager virkelig ansvar trods sin unge alder. Han afviger totalt fra mange af de andre fodboldspillere på samme alder. Der er mange, der bare kommer og forventer, at alt så bare er i orden,« siger Hans Peter Johansen, der ikke tøver med at give Anders Schmidt Kristiansen en del af æren for, at Sparkær IF igen har fået rigtig godt gang i ungdomsfodbolden, der ellers havde haltet gevaldigt i nogle år. Anders Schmidt Kristiansen meldte sig nemlig straks på banen som træner, da man for godt et års tid siden prøvede at få genstartet børnefodbolden. Og han tog også en stor del af planlægningsarbejdet i den indsats, der blev gjort for at få flere børn i gang med at spille fodbold.

»Anders var virkelig med til at køre det i gang. Det blomstrer helt vildt, og vi har nu en 40-50 børn, der render rundt,« siger Hans Peter Johansen, der roser den unge træner for sit engagement. »Han har det sådan, at han bare gør tingene - og børnene elsker ham jo. De hænger på ham og nyder det,« siger Hans Peter Johansen. For et års tid siden blev Anders Schmidt Kristiansen ramt af en slem skulderskade i forbindelse med en fodboldkamp for Sparkær, men det fik ham ikke til at skrue ned for arbejdet i klubben. Tværtimod gik han ind og overtog en ledig post som holdleder på klubbens andethold i serie 5. »Han behøvede ikke den store forberedelse eller tid til at tænke sig om. Han gjorde det bare. Og det er fantastisk, at vi har sådan en fyr i en forening, hvor vi er mange ældre ’Tordenskjolds soldater’. Og det er sjældent, at en byder sig til på den her måde, da vi normalt skal trække folk ind i det,« siger Hans Peter Johansen. »Der er ingen tvivl om, at Anders virkelig brænder for foreningen. Han er født og opvokset i Sparkær, og jeg kan næsten ikke rose ham nok for det arbejde, han gør,« siger han. »Jeg håber virkelig at det, at Anders nu er nomineret og indstillet, gør, at han kan være et forbillede for andre. Vi har masser af unge mennesker i Sparkær, og måske kan det være et signal til andre om, at der er brug for dem,« siger Sparkær-formanden.

der er helt tapet op. Men det gør ikke Anders Schmidt Kristiansen noget som helst. For foreningen er vigtig for ham. Og det, han helst vil, er at støtte, bakke op og være en del af Sparkær IF, som han altid har spillet for, og som selv har givet ham så mange ople-

velser. »Jeg tror, det er kommet automatisk, fordi jeg altid har spillet fodbold her. Det er en dejlig klub at være i, og vi har et fedt socialt sammenhold. Når vi ikke spiller fodbold, laver vi andre ting sammen,« siger Anders Schmidt Kristiansen. thmi

INDSTILLET

Af Danni Kristensen dakr@viborgfolkeblad.dk

Det er generelt vigtigt at bakke op om lokale initiativer, mener Anders Schmidt Kristiansen fra Sparkær. Foto: Preben Madsen.

Fik brevet i hånden på vej til træning INDSTILLET SPARKÆR: Anders Schmidt Kristiansen var trukket i fodboldtøjet, havde pakket støvlerne ned i tasken og var på vej til træning i Sparkær IF, da han fik stukket brevet fra Viborg Idrætsråd i hånden. I brevet stod, at han er nomineret til at

blive Årets Unge Idrætsleder. Det kom som noget af en overraskelse for den 22-årige knægt. For han havde overhovedet ikke skænket prisen en tanke. »Jeg tænkte, hvad det var for noget? Jeg måtte lige læse brevet igennem et par gange, før jeg forstod, hvad der stod. Og

jeg var faktisk ret overvældet og virkelig glad,« siger Anders Schmidt Kristiansen. Og når folkebladet interviewer ham om det - ja, så glæder han sig meget til den 3. maj - den store dag, hvor den røde løber i Viborg Lounge vil være rullet ud, champagneflaskerne åbner, og hvor det bli-

ver offentliggjort, om han vinder prisen. Han bruger flere dage og timer om ugen i Sparkær IF. Han træner klubbens U8-, U9- og U10-hold, og han er begyndt at spille på seniorholdet igen, efter at han sidste forår fik en slem skulderskade. En skade, der dog betyder, at hans skul-


TORSDAG 28. APRIL 2016

12 ÅRETS UNGE IDRÆTSLEDER - KANDIDAT #3

Laver et professionelt stykke arbejde - frivilligt Morten Emil Christensen er ikke kun en flittig og engageret ungdomstræner. Han er også dygtig, og børnene elsker at udvikle sig under den unge cheftræners vinger. INDSTILLET

Af Danni Kristensen dakr@viborgfolkeblad.dk

VIBORG: »Vi kan ikke eksistere uden den slags mennesker«. Viborg FF’s talentchef Predrag Bojanic er rigtig glad for, at han har Morten Emil Christensen som U13-træner og aktiv træner hos FK Viborg.

»I princippet laver Morten Emil Christensen jo et professionelt stykke arbejde, men han er frivillig. Og det vil jo være meget svært at undvære den slags,« siger Predrag Bojanic. »Rent menneskeligt har han rigtig mange gode egenskaber. Han er meget engageret, han har en god humor og gør et enormt stort stykke arbejde,« siger Viborg FF’s talentchef om U13-træneren, der fra den kommende sæson

overtager U14-holdet. Morten Emil Christensen har allerede været tilknyttet FK Viborg i en årrække som assistenttræner, men står altså nu i spidsen for U13-holdet, ligesom han også er træner for et U17-hold i Hald Ege. Desuden er han altid med som deltager på sommercamps og fodboldskoler, hvis Viborg FF er arrangør. Han er også i fuld gang med sin træneruddannelse. Som et led i den nye aftale som U14-træner er det og-

så planlagt, at den unge træner skal tage A-træneruddannelsen under DBU. En ting er, at Morten Emil Christensen er flittig og tilbringer de fleste af ugens dage på Kirkebækvej. Den unge træner er også dygtig og har lavet fremragende resultater med sit U13-hold. »Nu er det selvfølgelig ikke sådan, at resultaterne på U13 er det vigtigste, men han har vundet de seneste 47 kampe med U13-holdet og har blandt

andet vundet over Brøndby, FCK og Malmø. Så han gør det kort sagt godt og bruger masser af tid på det,« siger Predrag Bojanic, der nyder at arbejde sammen med en ung og engageret træner. »Han kommer med så meget positiv energi. Har en tæt kontakt med de unge, og han er god til at gøre, hvad han bliver bedt om,« siger talentchefen. Predrag Bojanic mener også, at den 24-årige træner går

en stor trænerfremtid i møde, hvis han har lyst til at blive ved. »Han er inde i en god udvikling. Han var en meget stille og reserveret fyr til at starte med, men nu har han udviklet sig til at være en cheftræner, der er god til at tage et stort ansvar,« siger Predrag Bojanic.

Morten Emil Christensen, som mange kender ham: På en fodboldbane med en bold i hånden. Foto: Thomas Mielcke

Han bruger seks ud af syv dage på fodbold INDSTILLET VIBORG: Formiddag, eftermiddag og aften - mandag, tirsdag, onsdag, fredag, lørdag og søndag - arbejder Morten Emil Christensen med fodbold. Enten i FK Viborg som træner for U13-holdet eller i Hald Ege, hvor han træner et U17-hold. Torsdag er en fodboldfri-

dag, men der går tiden med at læse til lærer, som han i øvrigt også gør de andre dage. Puha, kan man da nok tænke om sådan et travlt ugeskema. Men kærligheden til selve fodboldspillet - han har tidligere selv været aktiv - og lysten til at arbejde med børn er stor. Og han er vellidt i FK Viborg. Bare i løbet af 20 minutters tid en søndag, hvor folkebla-

det er på besøg på træningsanlægget på Kirkebækvej, hilser han og giver high-fives til flere af de tilstedeværende børn og mere voksne håndtryk vil voksne. »Nogle gange bliver det pinligt, for så kan jeg ikke huske, hvad alle børnene hedder,« siger han grinende. Det store arbejde og de mange daglige timer har

gjort, at FK Viborg har indstillet ham til prisen som Årets Unge Idrætsleder. »Det løfter det arbejde og den tid, jeg bruger - som betyder, at jeg ofre andre ting - til noget ekstra stort,« siger Morten Emil Christensen, der tænkte, at det var »det fedeste,« da han hentede brevet fra Viborg Idrætsråd i sin postkasse og fandt ud af, at han er

nomineret. Men hvad er det dog, der driver den 23-årige gut, oprindeligt fra Hillerød, men nu på 14. år bosat i det midtjyske, til at lægge så mange frivillige kræfter i arbejdet? »Det er udviklingen, der er i at flytte drenge og piger sportsligt, men også personligt. Jeg bruger næsten mere tid på spillerne end deres

forældre, men det er nødvendigt som træner, synes jeg, « siger Morten Emil Christensen, der mener, at han selv bliver et bedre menneske af arbejdet, han gør, og i øvrigt ser frem til at rykke med sine nuværende U13-spillere i FK Viborg op som U14 - netop for at være med i udviklingen. thmi


TORSDAG 28. APRIL 2016

ÅRETS IDRÆTSFORENING - KANDIDAT #1 13 Formand Ernst Nørgaard (t.v.) glæder sig over den vækst, som mountainbikeafdelingen, der nu ledes af Jacob Libach Nielsen (t.h.) har skabt. Blandt andet børneholdet, hvor Nicolai Kallestrup er aktiv leder, kører fremragende. Foto: Danni Kristensen.

Timingen var perfekt Hald Ege-Ravnstrup KFUM etablerede en mountainbikeafdeling præcis, da sporten begyndte at boome. Det har givet en eksplosiv vækst i medlemstallet, men det har foreningen håndteret fint, så både børn og voksne får en god oplevelse på to hjul. så har foreningen også været aktiv omkring forskellige sociale arrangementer som halloween-aften, ture til andre skove og flere andre ting. Tommy Haun, der tidligere var formand for mountainbikeafdelingen får også ros for, at han især i den periode, hvor væksten gik rigtig stærkt, var god til at strukturere tingene, så flere mennesker hjalp til og vidste, hvad der skulle gøres. »Det var da virkelig en svær opgave, da det tog fart. Og det har været glædeligt, at vi er en del af Hald Ege-Ravnstrup KFUM, der har taget sig af alt det administrative,« siger mountainbikeformanden.

INDSTILLET

Af Danni Kristensen dakr@viborgfolkeblad.dk

HALD EGE: Det er blot en håndfuld år siden, at Hald Ege-Ravnstrup KFUM oprettede en ny underafdeling. Det var helt naturligt, at man skulle udnytte de skovrige omgivelser til at køre på mountainbike. Og derfor blev det et nyt tilbud i den brede palette hos den nu 61-årige forening, der også rummer blandt andet håndbold, fodbold og flere andre idrætsgrene. Det viste sig, at det var det helt rigtige tidspunkt at få mountainbike på menuen. Interessen for sporten er eksploderet i de seneste år, og det samme er medlemstallet hos Hald Ege-Ravnstrup KFUM. Mountainbikeafdelingen har nu 320 medlemmer. Heraf rigtig mange kvinder og børn, der også har taget sporten til sig. Det er ikke unormalt, at flere end 50 personer deltager i torsdagstræningen for voksne, mens endnu flere børn typisk møder op til børnetræning. »Mountainbike har jo bredt sig over hele landet. Der er rig-

Tæt på børnene

Nicolai Kallestrup er en af dem, der sørger for, at børnene får en god oplevelse, når de kører mountainbike i Hald Ege-Ravnstrup KFUM.

tig mange, der er begyndt at køre på mountainbike. Det er en sport, der giver stor glæde for både børn og voksne, mænd og kvinder,« siger Jacob Libach Nielsen, der er relativt ny som formand for mountainbikeafdelingen i Hald Ege-Ravnstrup KFUM. Han har dog fået fortalt, hvordan klubben blev star-

tet, og hvordan en masse aktive mennesker har sørget for, at den tog fart. »Vi er en breddeklub. Her skal alle kunne være med, og vi ser sådan på det, at vi gerne vil have plads til supermotionisten, men også til dem, der bare har lyst til at komme en tur i skoven,« siger formanden. »Noget af det, der er blevet

gjort rigtigt er, at vores trænere er vildt engagerede. Der bliver stillet krav på den gode måde. Når man er her til mountainbike, så skal det være sjovt, spændende og udfordrende og folk stiller virkelig op,« siger Jacob Libach Nielsen. Udover at man har tilbud om mountainbikekørsel på mange forskellige niveauer,

Mountainbikeafdelingens børnehold har virkelig også taget fart. Nicolai Kallestrup er med omkring børne- og ungdomsarbejdet i klubben, og han peger på, at en af styrkerne er, at man hos Hald Ege-Ravnstrup KFUM er rigtig gode til at være nærværende og tage hånd om børnene, hvad enten de er fem eller 16 år. »Det har været en stor succes, at vi har delt børnene meget efter niveau. Og vi har trænere, der virkelig engagerer sig og er på, når de er her, og det betyder, at børnene får nogle helt fantastiske oplevelser,« si-

ger han.

Er generelt i fremgang Men det er ikke kun idrætsudøverne på to hjul, der trives godt i Hald Ege-Ravnstrup KFUM. Foreningen kører i det hele taget godt. »Det er vores nye mountainbikeafdeling, der er den helt store årsag. Men vi mener også, at vi udover det er en aktiv forening. Vi har i hvert fald ikke oplevet faldende medlemstal, som vi ellers har hørt om andre steder - tværtimod,« siger Ernst Nørgaard, der er formand for Hald Ege-Ravnstrup KFUM. Mountainbikeafdelingen er gledet rigtig flot ind i Hald EgeRavnstrup KFUM og formanden mener, at samarbejdet har været rigtig positivt. Han mener generelt, at man har meget at glæde sig over i foreningen. Man står lige foran byggeriet af et nyt idrætscenter og står generelt stærkt i lokalsamfundet. Lige nu er der måske en ny afdeling på vej i form af naturfitness, så det er ikke en forening, der på nogen måde står i stampe.


TORSDAG 28. APRIL 2016

14 ÅRETS IDRÆTSFORENING - KANDIDAT #2 Pia Arendt mener, at en stor del af æren for foreningens positive udvikling skal tildeles de mange frivillige, der trækker et stort læs i Alhedens IF. Foto: Danni Kristensen.

Plejer er død hos Alhedens IF Der er virkelig sat skub i Alhedens IF. Nye folk kom til for cirka tre år siden, og det har givet en positiv udvikling på rigtig mange områder. INDSTILLET

Af Danni Kristensen dakr@viborgfolkeblad.dk

FREDERIKS: »Det vil være et kæmpe skulderklap, hvis vi vinder. Det skal være en tak til alle de frivillige, der bærer vores forening,« siger formanden for Alhedens IF, Pia Arendt. Årsagen til, at formanden har valgt at indstille foreningen til prisen som Årets Idrætsforening, er, at Alhedens IF simpelthen er inde i en fantastisk udvikling. Hun kom selv til som formand for tre år siden. Før den tid havde meget i foreningen handlet om drift. Tingene skulle køre, men der var ikke megen fokus på udviklingen af foreningen. Men samtidig kom der mange nye folk til, og da der først var styr på selve driften, begyndte udviklingen at tage fart. »Vi valgte at kigge på tingene med friske øjne. Vi sagde, at

plejer er død hos Alhedens IF,« siger formanden. »Vi fik optimeret en masse ting, så vi kunne begynde at se på, hvad vi ville, og hvad vi kunne, så vi også havde en stærk forening mange år ud i fremtiden,« siger Pia Arendt. Bestyrelsen blev inviteret på et seminar i DGI-huset i Herning, hvor alle bolde simpelthen blev kastet op i luften. Der var også bistand fra DGI i form af en konsulent, der kunne fortælle lidt om processerne i foreningen.

Skal følge med tiden Det seminar kastede en masse forslag af sig, men i første omgang var der to punkter, som man tog fat på. Det ene var rekruttering og pleje af frivillige i foreningen, mens det andet punkt handlede om kommunikation både indad mod foreningen og udadtil. »Det kan være en svær opgave at finde frivillige, og vi er dybt afhængige af dem. Derfor ville vi synliggøre, hvad det vil sige at være hjælper eller frivillig. Så vi lavede simpelthen en foreningshåndbog, hvor hvert

enkelt udvalg beskrev, hvad det indebar at være med,« siger Pia Arendt. Foreningshåndbogen blev husstandsomdelt. Og i samme ombæring blev der afholdt en foreningsdag i forbindelse med indvielsen af den nye kunstgræsbane. På den måde

fik alle chancen for at møde de forskellige udvalg og høre mere om, hvad foreningen tilbød, og hvad man måske kunne bidrage med. Omkring 300 borgere mødte frem, og det var startskuddet til en positiv udvikling. Ydermere er kommunikatio-

nen forbedret. Blandt andet via foreningens hjemmeside og facebookside, hvor man er meget aktiv med at fortælle om, hvad der sker i alle afkroge af foreningen, der har 1200 medlemmer. »Vi har fået mere fokus på at koncentrere os om de ting, der er en succes. Og vi lukker måske lidt mere ned for de ting, der ikke følger så meget med tiden. Vi skal have tidssvarende aktiviteter, og vi starter nye tiltag op. For eksempel en ny mountainbikeafdeling, hvor der den første dag kom 63 ryttere til træning,« siger Pia Arendt, der også peger på, at man starter nye hold til svømning og meget andet. »Vi skal tilpasse vores tilbud mere efter, hvad det er, der rører sig lige nu. Lige nu er det for eksempel ikke håndbold, og det kan vi så skrue lidt ned for, mens vi skruer op for andre ting, der hitter mere,« siger hun.

Byen og foreningen Foreningen tør også tænke et stykke ud over sin egen næsetip. Derfor har man også star-

tet et samarbejde med Frederiks Skole. »Vi er byens største forening, og vi vil meget gerne være med. Så vi har lige haft en skoledag, hvor vi havde 200 børn til fodbold her hos os. Det var en fantastisk succes. Vi overtog undervisningen for en dag og havde 15 frivillige, der tog fri og lavede boldaktiviteter med børnene. Og vi har fået så mange positive tilkendegivelser, at det er planen, at vi gerne vil udvide det samarbejde,« siger Pia Arendt, der håber, at man kan præsentere andre af foreningens idrætsgrene på samme måde. Det kan jo smitte af på foreningen, hvis man introducerer håndbold, svømning eller andre sportsgrene for skolebørn, der måske ikke er engageret i Alhedens IF. »Vi er rigtig glade for det samarbejde, og vi håber på, at vi kan få nogle nye medlemmer, men også på, at vi kan give folk et tilhørsforhold til foreningen,« siger hun.


TORSDAG 28. APRIL 2016

ÅRETS IDRÆTSFORENING - KANDIDAT #3 15

En forening for alle aldre Viborg Gymnastik Forening er en forening, der berører alt fra spædbørn til pensionister. Og trods mange år på bagen stræber foreningen til stadighed efter at følge med tiden. INDSTILLET

Af Danni Kristensen dakr@viborgfolkeblad.dk

VIBORG: Viborg Gymnastik Forening er en »gammel« forening. Men det er også en forening, som man næsten ikke kan undgå at have berøring med som viborgenser. Knap er man født, før moderen kan tage en med til efterfødselsgymnastik, og så fortsætter der ellers med at være tilbud for alle alderstrin fra spædbørn til pensionister. Det er også en forening, der spænder meget bredt. Her er plads til motionister, der blot kommer en enkelt gang om ugen for at røre sig, men der er også elitegymnaster, der træner stort set hver dag. »Der sker virkelig rigtig mange ting hernede. Og selv om vi er en gammel forening, så er vi stadig i udvikling. Vi står ikke i stampe og tager hele tiden fat i nye initiativer, hvis der kommer noget fra Dansk Idræts Forbund, GymDanmark, Viborg Elite eller den slags,« siger Anja Astrup Larsen, der er centerleder og dermed på daglig basis oplever det liv, der altid er hos VGF på Sct. Laurentiivej. »Vi gør en dyd ud af, at vi følger med tiden og ikke skal hvile i os selv. Vi skal udvikle os hele tiden. Derfor er vi altid i gang med noget nyt,« siger Anja Astrup Larsen. Det kan blandt andet handle om aldersrelateret træning, som er ved at sprede sig i hele foreningen, ligesom man generelt sørger for at holde trænerne skarpe ved enten at sende dem på kurser eller selv holde kurser. Desuden er foreningen en del af Viborg Elites arbejde med at skabe et godt elitemiljø. »Vi skal være bevidst om, at vi har elite og har elever i eliteklasserne. Så her prøver vi via samarbejde på tværs af afdelingerne at løfte hele foreningen i den retning,« siger hun.

Store mesterskaber Viborg Gymnastik Forening er heller ikke bange for at tage ansvar og byde ind på store landsdækkende konkurrencer. Foreningen har afviklet et succesrigt DM i idrætsgymnastik, og i den kommende weekend står klubben som arrangør af forbundsmesterskaberne i teamgym. Centerlederen peger på, at de enkelte afdelinger hver især gør et kæmpe stykke arbej-

Anja Astrup Larsen er centerleder hos Viborg Gymnastik Forening, og hun oplever på nærmeste hold hvor meget liv, der er i den gamle forening. Foto: Danni Kristensen.

de for at få alting til at hænge sammen. Når der eksempelvis skal arrangeres et stort mesterskab, så er afdelingerne gode til at aktivere forældrene, så der skaffes kræfter til at stå for afviklingen. VGF laver traditionelt gode resultater ved DM, JM og andre mesterskaber, men for foreningen er det vigtigt, at bredden også er der for at understøtte eliten. »Vi gør meget ud af, at vi skal højne vores kvalitet i breddeafdelingen generelt. Alt andet lige, så er det sådan, at bredden laver udøvere til eliteafdelingen, så vi skal have en bred bund i alle afdelinger,« siger Anja Astrup Larsen.

Mere plads Udviklingen går generelt den rigtige vej for VGF, men lige nu er det afgørende, at der bliver mere plads, da de næsten 1300 medlemmer fordelt på 40 hold simpelthen ikke kan være i VGF Centret længere. Allerede nu lejer man sig ind forskellige steder, men det vil være et skridt i den rigtige retning, hvis man slap for at brede sig udover andre haller. »Får vi lov til at bygge en hal 3, så kan vi få alle til at træne her på adressen. Det handler ikke om, at vi skal have flere

hold ind i spidsbelastningsperioderne, men vi kan måske få flere trænere og tilbyde flere formiddagshold til motionister eller den slags,« siger hun. Hun er glad for, at forenin-

gen er indstillet til prisen og er sikker på, at det vil give trænere og frivillige et velfortjent skulderklap, hvis det lykkes VGF at vinde titlen som Årets Idrætsforening.

»Som frivillig vokser man af skulderklap. De timer, vi bruger, kan ikke gøres op i penge, så det er skulderklappene, der holder os kørende,« siger Anja Astrup Larsen.


Køb idrætsoplevelser på nettet

• Fleksibelt • Uforpligtende

I denne uge kan du komme til

• Køb én FITDEAL ad gangen • Se mere på www.FITDEAL.dk

Hit FIT Dance Mountainbike Motions boksning Aquaspinning Cross Dance

FIT DEAL afvikles i samarbejde mellem idrætsforeningerne, Viborg Idrætsråd, Danmarks Idræts-Forbund og Viborg Kommune

Viborg Idrætsråd |FITDEAL i 5 kommuner: Viborg | Holstebro | Frederikshavn | Helsingør | Fredericia


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.