Design i rehab- og medicobranchen by Dansk Design Center

Des gn i rehabog medicobranchen

Dansk Design Center

Udgivet af:

Design trin for trin

Virksomhedernes placering på design:TRAPPEN®

Branchens holdning til design

Nordisk Røntgen Teknik A/S

Design er både form og funktion

Kræsne og kvalitetsbevidste ældre

Den Danske Designpris

Easiflex Stomipose

XO 4 / XO Smart Link tandlægeunit

Pressalit Care bruseplejebriks

10 gode råd!

Hvad er en design:AMBASSADØR?

Dansk Design Center HC Andersens Boulevard 27 1553 København V +45 3369 3369 design@ddc.dk www.ddc.dk

ISBN: 87 90904-54-0

Tryk: SL Møller Grafisk Produktion ApS

Design trin for trin

Økonomi- og erhvervsminister, Bendt Bendtsen lancerede den 25. april 2007 regeringens designpolitik DesignDanmark. Formålet med regeringens designpolitik er klar.

Design skal bidrage til vækst i det danske erhvervsliv. Dansk Design Center spiller en central rolle i denne politik, idet Dansk Design Center udmønter politikken ved bl a at være omdrejningspunkt for designfaglige aktiviteter. Dansk Design Center har i 2007 haft et særligt fokus på designs betydning inden for sundhed med fokus på rehabog medicobranchen. En stigende interesse for brugervenlighed og bevægelighed betyder, at design i højere grad end tidligere bliver et omdrejningspunkt for al udvikling i rehabog medicoindustrien. Børn kræver bevægelighed, selv om de sidder i en kørestol eller skal gå med drop. Ældre kræver pæne produkter, som matcher deres øvrige livsstil. Plejepersonale og læger kræver ordentlige arbejdsstillinger og en mere sikker håndtering af medicin på hospitalerne. Designinvesteringer kan være med til at sikre en innovativ produktudvikling, øget eksport, nye markeder og øget markedsandele.

Design kan være det, der gør forskellen på et standardprodukt og et konkurrencedygtigt produkt. 86% af alle danske virksomheder opfatter design som afgørende for konkurrenceevnen, men kun halvdelen har integreret design som en del af forretningsstrategien. Det betyder, at flere danske virksomheder skal være bedre til omsætte holdning til handling, når det gælder brugen af design. Dansk Design Center gennemførte i 2003 en undersøgelse om designs økonomiske effekter som 1000 virksomheder deltog i. Undersøgelsen viste, at: • Virksomheder, der bruger design, har en ekstra bruttoresultatfremgang på knap 250% i forhold til de virksomheder, der ikke bruger design. • Virksomheder, der bruger design, eksporterer i gennemsnit 34% af omsætningen mod 18% hos virksomheder, der ikke bruger design.

Virksomhedernes placering på design:TRAPPEN®

I 2001 udviklede Dansk Design Center design:TRAPPEN® til måling af virksomhedernes brug af design ud fra den opfattelse, at virksomheder – afhængigt af deres situation – kan arbejde med design på flere forskellige niveauer eller trin. Hvad angår virksomhedernes placering på design:TRAPPEN®, er der positiv effekt på bruttoresultatudviklingen og en markant positiv effekt på eksportandelen desto højere på design:TRAPPEN® virksomhederne er placeret. En undersøgelse fra 2006 viser, at 66% af virksomheder med mellem 35 og 200 ansatte arbejder med design som en integreret del af deres forretningsudvikling. I 2003 var tallet 47% (målegrundlaget er baseret på virksomheder med mere end 10 ansatte).

”Vi har fået dokumenteret, at vores omsætning er 70% større på grund af vores brug af design. Derfor er design et strategisk redskab for Novo Nordisk, fordi vi dels bruger det til at distancere os fra vores konkurrenter, og dels bruger det til at forbedre vores produkter funktionelt og æstetisk.” Rasmus Højring, Vice President Innovation & Development, Novo Nordisk A/S

15% 39% 2

Procenttal for 2006, virksomheder

21%

med mellem 35 og 200 ansatte Procenttal for 2003, virksomheder med mere end 10 ansatte

20%

45% 27%

17 % 13 %

Trin 4 Virksomheder, der har design som et centralt element i strategien

Trin 3 Virksomheder, der integrerer design i udviklingsprocessen

Trin 2 Virksomheder, der bruger design som formgivning

Trin 1 Virksomheder, der ikke bruger design

Branchens holdning til design Brancheforeningerne Dansk Rehab Gruppe og Medicoindustrien er begge interesseret i at understøtte deres medlemmers brug af design. Læs her hvorfor og hvilke fremtidige tiltag de to brancheforeninger vil tage for at understøtte deres medlemmers brug af design.

Jens Kristian Gøtrik, direktør, Medicoindustrien Hvad er Medicoindustrien?

Hvorfor er det vigtigt for medicoindustrien at fokusere mere på design?

Medicoindustrien er brancheorganisationen for virksomheder,

Medicoindustriens medlemmer har fokus på at forbedre sine produkter til

der i Danmark udvikler, producerer,

glæde for patienter og sundhedsfaglige brugere. Design kan skabe en forskel i

sælger eller på anden vis har inter-

et produkts brugervenlighed og være med til at mindske risikoen for fejlbetjening.

esse i CE-mærket medicinsk udstyr.

Endelig viser talrige undersøgelser, at det har en effekt på bundlinien at have fokus på design.

Medicoindustrien blev stiftet 22. juni 2001 ved en fusion mellem DMDA og Kirumed. Foreningen har i dag 106 medlemsvirksomheder.

Hvilke tiltag vil I gennemføre for at få jeres medlemmer til i højere grad at bruge design?

Medicoindustrien har til formål at

Medicoindustrien har oprettet en erfagruppe for design og har afholdt – og vil

fremme medlemsvirksomhedernes

i fremtiden afholde – medlemsarrangementer med fokus på design. Små og

erhvervsmæssige og politiske

mellemstore virksomheder udgør størstedelen af medicoindustrien i Danmark, og

interesser. I Danmark er medico-

håbet er, at arbejdet i erfa-gruppen for design kan være med til at afmystificere,

industrien høringsinstans for

hvordan det er at arbejde med design og designere.

myndighederne i spørgsmål og sager, som angår branchen for medicinsk udstyr.

Hvilken effekt vil det have på branchen, hvis erhvervsfolk fra medicoindustrien laver flere designinvesteringer?

Medicoindustrien deltager aktivt i råd og udvalg, som har indflydelse

Mange undersøgelser viser, at designinvesteringer betaler sig selv tilbage og

på erhvervsvilkårene for branchen.

mere til, og så er det vigtigste, at brugervenligt design skaber sikre produkter.

Leif G Lytken, direktør, Dansk Rehab Gruppe (DRG)

Hvorfor er det vigtigt for rehabindustrien at fokusere mere på design?

Hvad er Dansk Rehab Gruppe? Dansk Rehab Gruppe er branche-

Danske hjælpemidler er kendetegnet ved blandt andet meget høj grad af

foreningen for producenter og

funktionalitet og brugervenlighed.

leverandører af hjælpemidler og serviceydelser inden for hjælpemiddel- og plejeområdet.

Design er et vigtigt parameter i disse forhold, ligesom det vil være et afgørende konkurrenceparameter, når brugernes frie valg kommer yderligere i fokus. Desuden er design vigtigt i forhold til effektive produktionsprocesser,

DRG er stiftet i 1981 og har i dag

som er nødvendige for at konkurrere på eksportmarkederne.

80 medlemsvirksomheder. De fleste er små og mellemstore virksomheder, som producerer og leverer et stort

Hvilke tiltag vil DRG gennemføre for at få Jeres medlemmer til i højere grad at bruge design?

udbud af produkter og serviceydelser til mennesker med funktionsnedsættelser og deres hjælpere.

DRG informerer, rådgiver og inddrager medlemsvirksomhederne i alle forhold, som har betydning for produktion og markedsføring af hjælpemidler – også

DRG er den samlende faktor i hjælpe-

om design. DRG er en aktiv formidler af innovationsprojekter og udviklings-

middelbranchen og repræsenterer

projekter i forhold til de enkelte virksomheder, og DRG formidler initiativer

i dag en bred medlemsskare af

omkring design fra de forskellige parter, som arbejder med at sætte design

producenter, distributører og andre

på dagsorden, blandt andet Erhvervs- og Byggestyrelsen, Design for Alle

virksomheder med engagement inden

og Dansk Design Center.

for området i form af serviceydelser,

uddannelse og udstillingsaktiviteter.

Hvilken effekt vil det have på branchen, hvis erhvervsfolk fra rehabindustrien laver flere designinvesteringer? Dansk design er et konkurrenceparameter på eksportmarkedet i mange brancher – også i hjælpemiddelbranchen. 2/3 af den danske produktion går til eksport, og design i både proces og produkt kan derfor på længere sigt være med til at styrke eksporten.

Design for Alle er et uafhængigt nationalt netværk, der arbejder for at skabe netværk imellem

virksomheder, uddannelsesinstitutioner, offentlige og private institutioner, interesseorganisationer og enkeltpersoner. Netværket arbejder for at give mennesker lige muligheder for at deltage i det moderne samfund. Design for Alle er design for og af vores egen fremtid.

Nordisk Røntgen Teknik A/S Seks spørgsmål om brugen af design til Mogens Ravn, direktør, Nordisk Røntgen Teknik A/S

Kan du kort beskrive dit produkt før designprocessen startede? Vores produkter har altid været karakteriserede ved høj kvalitet forstået på den måde, at funktionaliteten og pålideligheden var i orden. Men svagheden ved dem har været, at de har båret præg af ingeniørernes rette streger og hensynstagen til produktionsvenlighed uden at drage nytte af det store potentiale, der ligger i industrielt design. Hvorfor valgte I at implementere design i Jeres produktudvikling? Vi valgte at lave en nyudvikling af vores produkt og bruge design fra starten af udviklingsprocessen, fordi vi tror på, at design kan være med til at skabe en klar positiv differentiering i forhold til vores konkurrenters produkter. Jeg tror, at design i højere grad end tidligere er et væsentligt konkurrenceparameter i vores branche. Hvordan fik I kontakt til Design Partners? Design Partners kontaktede os helt tilfældigt, da vi skulle til at begynde vores nyudvikling. Derfor aftalte vi at tage et møde, og der var en god kemi mellem os. Vi fandt ud af, at der var en vis mængde erfaring og en stor mængde energi hos Design Partners, og derfor valgte vi at starte et tæt samarbejde med dem. Hvordan forløb samarbejdet mellem Nordisk Røntgen Teknik A/S og Implementeringen af design

Design Partners?

har været med til at sikre en

I og med at det er første gang, vi har haft designere involveret i vores produkt-

succesfuld markedsintroduktion

udvikling, så har implementeringen af design medført nogle store forandringer

af et produkt, som vi helt sikkert

i udviklingsfasen. Designerne var med helt fra starten af og fik et stort ansvars-

får glæde af i mange år.

område, så de var i høj grad med til at præge processen. Det betød eksempelvis,

Mogens Ravn, direktør,

at vi fik mange spændende, og til tider nogle opslidende, diskussioner mellem

Nordisk Røntgen Teknik A/S

teknikerne og designerne. Men vi kan konstatere, at slutproduktet er det bedste, vi har lavet til dato. Hvad har design bidraget med? Vi har fået et unikt produkt, der tilgodeser ergonomi og brugere i større grad end noget andet røntgenapparat på markedet lige nu. Vi har desuden fået en forbedret tilgang til produktudviklingen. Endvidere har vi i samarbejde med Design Partners skabt et røntgenapparat, som omtales meget i branchen. Og endelig har implementeringen af design været med til at sikre en succesfuld markedsintroduktion af et produkt, som vi helt sikkert får glæde af i mange år. Inddragelse af design er kommet for at blive i vores virksomhed. Vi er allerede i gang med nye projekter, hvor design ligeledes har en fremtrædende rolle.

Adora diagnosticeringssystem. Design: Design Partners for Nordisk RĂ¸ntgen Teknik A/S

Design er både form og funktion Godt design er, når form og funktion går op i en højere enhed. Det er den indgang, det designprisvindende firma R82 A/S har til produktudvikling.

Trine Bjerre Mikkelsen, redaktør, Hjælpemiddelinstituttet R82 A/S producerer hjælpemidler til børn og unge, har hovedsæde i Danmark og sælger deres produkter i store dele af verden. Netop i disse dage kan de fejre 25 års jubilæum. R82 A/S bor dør om dør med Etac, som er den danske forhandler af deres hjælpemidler. Arbejder aldrig med form alene I 2004 blev R82 A/S vindere af Den Danske Designpris for deres kørestol Cheetah. Det har givet masser af omtale og positiv feedback. Men Cheetah´en er ikke en enlig svale i firmaets produktsortiment. For R82 A/S arbejder kontinuerligt med design, og ser det som helt centralt for deres produkter, at form og funktionalitet går op i en højere enhed. “R82 har helt fra starten ønsket at være kendt for at være et skridt foran, når det kommer til udtryk, form og design,” siger Managing Director hos R82 A/S, Torben Helbo. “Og form og farve har netop i sammenhæng med børn været indgangen: produktet skal have nogle glade farver, og det skal være inspirerende at se på. Vi ved, at hjælpemidler af natur kan være meget tekniske at se på. Det kan være vanskeligt at eliminere, men man kan komme rigtig langt med at arbejde med tingene.” For R82 A/S har det arbejde bl a indebåret at arbejde tæt sammen med eksterne designere og ansætte industriel designer Kåre Birk i 2003. Han skal langtfra kun sætte præg på produktets udseende. I stedet spiller han en aktiv rolle i hele produktudviklingsprocessen. “Når vi snakker design, er det ikke bare form,” siger Kåre Birk. “Jeg arbejder aldrig med form alene, men med både form OG funktionalitet. Design er et farligt ord at bruge i tiden, hvor der står design ved alting; designkøkkener, designergulve osv. Men design er jo i sig selv et tomt ord, for ligeså snart du formgiver, så designer du. Der er ikke noget kvalitet i ordet i sig selv. Så fra vores synsvinkel er design, når form og funktion hænger sammen.” Tværfaglig udvikling Når R82 A/S starter et udviklingsprojekt, involveres mange forskellige fagligheder helt fra start. Det skal sikre, at man kommer ‘hele vejen rundt’ og tænker så meget på helheden som muligt.

Cheetah kørestol. Design: 3PART A/S for R82 A/S

“Vi starter som en lille gruppe, der skal definere, hvad det er for et produkt, vi skal i gang med at udvikle. Der er altid mange muligheder og ønsker, men vi er også nødt til at prioritere,” fortæller Torben Helbo. “Det første, der så sker, når dén beslutning er taget, er, at vi indkalder repræsentanter fra alle vores datterselskaber og nogle forhandlere fra de lande, hvor vi ikke selv står for distributionen. Så sætter vi os sammen 10-20 mennesker, herunder bl a terapeuter, sælgere, teknikere og vores designer i halvanden-to dage og får alle idéerne frem.” “På det tidspunkt er det stadig meget et spørgsmål om at få specificeret funktionaliteten: hvad er det præcis for et behov hos børnene, som det her produkt skal være med til at dække? På det tidspunkt får vi listet alle ønsker op. Den store opgave består så i bagefter at finde nogle vigtige fællesnævnere, som skal være en del af basisproduktets egenskaber. Det smider vi så i hovedet på designeren: nu ved du, hvad det skal kunne, hvor bredt det skal være og måske også, hvad det må koste. Alle de ting får designeren på bordet, værsgo.” Derefter starter en lang og dynamisk proces i flere faser, hvor endnu flere mennesker involveres i produktudviklingen. Og endelig efter flere test af prototyper, evalueringer mv står produktet klar 1-2 år efter. Brugerinddragelse er alfa og omega Både terapeuter og brugere er helt centrale medspillere i produktudviklingsfasen. Det gør ikke processen mindre kompleks, tværtimod, men det er i sidste ende med til at skabe bedre produkter. “Brugerdreven innovation er jo vældig meget oppe i tiden,” siger Torben Helbo. “Men det vil jeg mene, at vi har bedrevet i mange år. For vores udgangspunkt er jo børnenes behov. Men det er ikke altid dem, der sætter ord på, det skal bl a terapeuter og forældre hjælpe dem med.” Men uanset kommunikationsevner og alder kan det være svært at sætte ord på, hvad man har behov for. Det har Kåre Birk erfaringer med fra flere forskellige sammenhænge. “Brugerinddragelse er noget af det allervigtigste. Det er alfa og omega for gode produkter og særligt for gode produkter i fremtiden, for brugerne bliver mere og mere bevidste om, hvad de gerne vil have,” siger Kåre Birk.

”Stolen udtrykker leg og action og tilfører den lille bruger, der ikke selv har valgt at være afhængig af produktet, et positivt og aktivt image.” Jurykommentar, Den Danske Designpris 2004

“Men brugerintegreret design er også en vældig vanskelig øvelse, hvor det rigtig svære er, at du ikke bare kan gå ud at spørge folk om, hvad de vil have. Du er nødt til at styre processen. For hvis du bare spørger folk, så tager de udgangspunkt i det, de kender.” Design kræver penge og mod Torben Helbo og Kåre Birk mener, at der er flere årsager til, at det indtil nu er gået relativt langsomt med at udvikle godt designede hjælpemidler. “Som jeg ser det,” siger Kåre Birk, “er branchen født som garagevirksomhed. Der er nogen, der har svejset et eller andet sammen, som f eks deres barn kunne bruge, men har så opdaget, at det er der også andre, der kan bruge. Der er altså ikke tradition for design som væsentligt parameter, ligesom man ser det i andre brancher.” De ser to ting som en barriere for det gode design: økonomi og konservatisme. “Vi må ikke glemme, at vi er på et marked, hvor pris er en faktor. Vi kan ikke udvikle et produkt uden hensynstagen til, hvad det til syvende og sidst må koste,” siger Torben Helbo. “For så kan det ende med, at vi ikke kan få det solgt.“ “Ude i f eks Hjælpemiddelcentralerne dér har de jo indkøbt et produkt, og de har et hav af reservedele til det,” siger Kåre Birk. “Så kræver det selvfølgelig meget mod at sige, at nu satser vi i stedet på noget andet. Og her vil terapeuten måske tænke, at bare det fungerer, som det skal, så er det godt nok. Men det er jeg ret sikker på, at forældrene ikke vil sige. Og jeg er også ret sikker på, at når terapeuten står overfor forskellige produkter og kan vælge et, hvor der er tænkt over helheden, så vil han eller hun helst have det.” “Der ligger en stor faglighed ved terapeuterne i forhold til funktionalitet, som er og skal være der,” siger Torben Helbo. “Men man kan højne livskvaliteten for den enkelte ved at skabe og bevilge produkter, hvor der er tænkt over at integrere form og funktionalitet med hinanden.”

Kræsne og kvalitetsbevidste ældre De ‘moderne pensionister’ står for døren. De vil have kvalitet i ældreboligen, smukt designede hjælpemidler, en høj levestandard samt specielle produkter og services, der kan hjælpe dem til et aktivt liv i alderdommen. Kan du se mulighederne?

Af Stine Bjerre Herdel Når de store fødselsårgange fra efterkrigstiden om få år går på pension, indebærer det store forandringer i samfundet. Fødselstallet i mange industrilande har længe været lavt, og den kombination betyder, at der i nogle industrilande i 2050 vil være dobbelt så mange ældre som børn, lyder vurderingen fra FN. Den negative version af, hvad det kommer til at betyde, er, at de mange, plejekrævende ældre kommer til at koste samfundet dyrt, mens der bliver færre yngre til at betale. Et fænomen, der populært kaldes for ‘ældrebyrden’. Men der er absolut også positive scenarier forbundet med forandringerne: markedet for produkter og services specialdesignet for ældre forbrugere vil blomstre og være guld værd for de virksomheder, der har mod på at kaste sig ud på seniormarkedet. Det kan være virksomheder inden for sundhedssektoren med speciale i ergonomi, fysiognomi, sundhedspleje og lægevidenskab eller virksomheder inden for bygningsinstallationer og arkitektur, it og Pervasive Healthcare. Moderne pensionister Den kommende pensionistgeneration, især i de industrielle lande, vil nemlig adskille sig fra tidligere ældregenerationer på en række punkter. Ifølge analyser fra det danske socialforskningsinstitut, SFI, har de moderne ældre, dvs folk over 60, i gennemsnit højere uddannelse, bedre helbred, været vant til en højere levestandard, bedre boligforhold og andre forbrugsvaner. De forventer en mere selvstændig tilværelse, som ofte ikke inkluderer plejehjem, Foto: AKP Design

og de har højere forventning til deres levestandard i alderdommen, end tidligere ældregenerationer har haft. Og sidst men ikke mindst fokuserer mange på at opretholde et godt helbred gennem forskellige forenings- og motionsaktiviteter. Kort sagt: glimrende forbrugere, hvis specifikke behov blot venter på at blive imødekommet. Taskerollator Design: Anette Krath Poulsen

Da det især er kvinderne, der lever længere, giver det god mening især at skæve

Prototype

til deres behov og præferencer. Da den britiske design- og innovationsguru, Patrick Dixon, for to år siden holdt tale ved en konference arrangeret af Dansk Design Center om strategisk design i forretningsudvikling, anbefalede han sågar virksomhederne at ansætte ældre kvinder på 70-80 år i udviklingsafdelingerne. “I kommer til at udvikle produkter til de gamle og svage, og kun ældre designere

”De vil ikke have grimme ting

kender ældres behov,” sagde Dixon.

fra kommunen stående i deres pæne hjem.”

Han pegede dengang også på, at pensionistbefolkningen allerede nu sidder

Annette Krath Poulsen, industriel designer

på tre fjerdedele af alle penge i fast ejendom i den industrialiserede verden.

”Haven skal heller kke være for stor – men der skal være plads til gasgrillen og liggestolene.” Ove Hedebo Pedersen, arkitekt og partner, Triarc A/S Arkitekter

Det grå guld Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter tegner blandt andet nye ældreegnede boliger, og her er erfaringen, at de ældre har højere krav til boligstandarden end tidligere. De er livsnydere – ganske enkelt fordi, de ofte har pengene til det. Arkitekt og partner Ove Hedebo Pedersen forklarer: “Tendensen er, at de ældre i dag ofte køber helt nybyggede boliger, fordi de er indretningsmæssigt tilpassede netop deres behov, og fordi de ofte ønsker et minimum af vedligehold. Det betyder, at der for arkitekterne er en god pointe i at tænke i materialer af god kvalitet og strukturer, som ikke skal vedligeholdes. Dvs males, oliebehandles eller udskiftes,” forklarer Ove Hedebo Pedersen og tilføjer: “Haven skal heller ikke være for stor – men der skal være plads til gasgrillen og liggestolene. Det er jo det grå guld, vi har med at gøre, forstået på den måde, at de seneste års gode konjunkturer og den store friværdi har givet mange ældre en hel del penge, som de gerne vil bruge på at nyde alderdommen.” Smuk toiletstol Men at blive ældre giver ikke kun mere tid til at nyde livet ved havegrillen. Foto: Triarc A/S Arkitekter

Alderdom giver ofte også funktionsnedsættelser, der introducerer institutionelt udseende og småtriste hjælpemidler som toiletstole, gangstativer og ekstremt store telefontaster i hjemmet. Og netop her er der et stort produktsortiment, der kræver nytænkning rettet mod de kommende, krævende ældre, mener den industrielle designer Annette Krath. “Mange af de ældre og plejekrævende i disse år er egentlig ret taknemmelige og nøjsomme, men det, tror jeg, har ændret sig markant om bare ti år.

Boliger

De næste generationer, der går på pension, har været vant til at stille ﬂere

Arkitekt: Triarc A/S Arkitekter

krav. Og de vil f eks ikke have grimme ting fra kommunen stående i deres pæne hjem,” siger Annette Krath, der med egne ord oplever et kæmpe produktpotentiale, “fordi tingene lige nu er så grimme.” “Kommunernes terapeuter siger, at borgerne ofte spørger, når de skal have hjælpemidler, om der ikke er noget pænere. Ofte er det også et spørgsmål om, at hjælpemidlerne helst ikke må se for ‘sygeliggørende’ ud,” forklarer Annette Krath og uddyber, at hjælpemidlet helst bare skal ligne et hvilket som helst andet pænt møbel, der passer ind i hjemmet – samtidig med at det selvfølgelig skal leve op til kravene om funktionalitet og sikkerhed. 13

Lang levealder har været et af det

80 år og stadig chich

20. århundredes store fremskridt.

Krath vandt i 2007 prisen for Årets Hjælpemiddel for en badetaburet,

For få generationer siden var andelen

der ifølge dommerne nedbrød de traditionelle grænser mellem handicapudstyr

af mennesker på 60 år og ældre kun

og designmøbler, fordi den ikke blot er sikker og funktionel – den er også

én ud af 14, men ifølge tal fra FN

smuk at se på. Og Annette Krath er ikke den eneste, der har kastet sig ud

ventes den fordeling at være én ud

i de specialdesignede hjælpemidler.

af tre i 2030. I 2007 blev kombinationen af funktionalitet og æstetik i hjælpemidler belønnet, Gennemsnitslevealderen i Danmark

da 3PART A/S i samarbejde med virksomheden Pressalit Care A/S vandt Den

i dag er 74,9 år for mænd samt

Danske Designpris for en bruseplejebriks, der var “gennemtænkt funktionalitet

79,2 år for kvinder og forventes at

og design, ﬂot formsprog og komfort for både bruger og hjælper,“ skrev juryen.

være steget med op til fem år i 2035. Til den tid skønnes der at være

I det hele taget er det svært ikke at se det fornuftige i at forsøge at imødese

1,2 millioner mennesker i Danmark

den stadigt stigende efterspørgsel fra gruppen af ældre, som ønsker at fortsætte

over 65 år.

et aktivt liv trods aldersbetonede funktionsnedsættelser. F eks med produkter, der ikke skriger gammel, syg og handicappet, men måske snarere “80 år og

Vil udgifterne til sundhedsvæsenet

stadig chick“.

nå uanede højder, eller vil vi i Danmark opleve 1,2 millioner rigere

Det giver mening at se på samfundsudviklingen, som betinger de krav og

og raskere pensionister, der rejser

ressourcer, som fremtidens ældre træder ind i deres pensionisttilværelse med.

jorden rundt, bor i lækre huse og

Krav som medbestemmelse, selvforsørgelse og høje standarder for både pleje,

dyrker dyre fritidsinteresser?

service og fysiske omgivelser. Ressourcer som f eks høje uddannelsesniveauer,

Sandsynligvis begge dele.

rimelige indkomster, it-kundskaber og gode sprogkundskaber. Karakteristikken af dem kan omsættes til innovativ tænkning inden for snart sagt alt. Til gavn for de ældre – og naturligvis virksomhederne.

Den Danske Designpris Den Danske Designpris er siden 2003 blevet tildelt 8 virksomheder inden for rehab og medicobranchen.

2003

• ReSound AIR høreapperat

Hvad er Den Danske Designpris?

Virksomhed: GN ReSound A/S

Med uddelingen af Den Danske Design-

Design: Henrik Nielsen, industriel designer og

pris hædrer Dansk Design Center det

Steve McGugan, industriel designer mdd

bedste danske design.

• Easiflex stomipose Virksomhed: Coloplast A/S

Den Danske Designpris tildeles virksom-

Design: Eskild Højland, industriel designer og

heder, der har skabt innovative

Henrik Leisner, ingeniør

produkter og løsninger af høj æstetisk

• DripBase (Fremtidens produkt)

og teknisk kvallitet, og som bidrager

Prototype

til at synliggøre værdien og stimulere

Design: Tina Holm Sørensen, industriel designer.

brugen af design i dansk erhvervsliv. Ud over Den Danske Designpris uddeles

2004

• Chetah kørestol til børn

tre særpriser:

Virksomhed: R82 A/S

• Designmattersprisen, som gives til en

Design: 3PART A/S

mindre eller mellemstor virksomhed,

• SpeediCath compact kateter

der hat satset bevidst på design, og

Virksomhed: Coloplast A/S

hvor resultatet kan aflæses på bund-

Design: Allan Tanghøj

linjen.

• Compeed X-treme Flex plaster

• Visionsprisen, som gives til en iværk-

Virksomhed: Coloplast A/S

sættervirksomhed eller til en løsning,

Design: Jan Marcussen

som rummer spændende perspektiver for fremtiden.

2007

• Corporate branding for Apotekerne i Danmark

• Klassikerprisen, som gives til design-

Virksomhed: Danmarks Apotekerforening

løsninger, som har været på markedet

Design: Kontrapunkt A/S

i uforandret form gennem en årrække.

• XO4 / XO Smart Link tandlægeunit Virkomhed: XO CARE A/S Design: XO CARE A/S og Jacob Jensen Design A/S • Pressalit Care bruseplejebriks Virkomhed: Pressalit Care A/S Design: 3PART A/S

Easiflex stomipose Design: Eskil Højland, industriel designer Henrik Leisner, projektleder, ingeniør Virksomhed: Coloplast A/S

Juryen siger: “På alle måder et gennemført produkt, der løser sin opgave forbilledligt: at muliggøre den højst mulige livskvalitet for mennesker med stomi.

Easiflex gør brug af et 2-dels system, hvor selve posen er adskilt fra hudklæberen på maven med en tynd fleksibel kobling. Det gør produktet enkelt og hygiejnisk i brug. Der ligger et imponerende udviklingsarbejde bag de mange andre udviklingsspring, der diskret ligger gemt i produktet, skjult for det blotte øje: arbejdet med kropsergonomi, brugen af nye, komplekse materialer for at sikre optimal hudkomfort og udviklingen af specielle klæbematerialer til posens lukkefunktion. Juryen ønsker især at give ros til Coloplast A/S for det vedholdende arbejde med til stadighed at forbedre produkterne til patienter med stomi. Easiflex følger op på virksomhedens tradition for at udvikle produkterne i en tæt dialog med brugerne, både patienter og hospitalspersonale – og med at udvikle produkter, der har hensynet til den enkelte i højsædet.”

XO 4 / XO Smart Link tandlægeunit Design: XO CARE A/S og Jacob Jensen Design A/S Virksomhed: XO CARE A/S

Juryen siger: ”Gennemarbejdet, god funktionalitet, nem at rengøre, god komfort for patient og bruger, enkelt og funktionelt design udviklet med udgangspunkt i stor viden og faglighed.

Den nye XO 4 unit med integreret softwareløsning giver tandlægen en komplet platform at arbejde ud fra. Det gennemarbejdede og unikke design vidner om, at der i udviklingen er tænkt på alt fra tandlægens arbejdsstilling over klinikhygiejne til patientens ligge-/siddekomfort. Idéen med at sammenbygge unit og stol giver god arbejdsplads og bevægelsesfrihed og selve designet er let og enkelt, hvilket giver et elegant og stilrent udtryk. Den gennembearbejdede og velfungerende softwareløsning XO Smart Link giver tandlægen mulighed for at betjene alle instrumenter og funktioner håndfrit via en unik fodbetjeningsenhed. Begge dele er med til at lette og optimere behandlingen og øge tandlægens koncentration om arbejdet. Såvel den tekniske interface som selve udstyret er tænkt og udført med stor grundighed og ekspertise for at optimere tandlægebehandlingen og vidner om en stor viden og faglig indsigt, som medvirker til at sikre et på alle måder optimalt og flot resultat.” 17

Pressalit Care bruseplejebriks Design: 3PART A/S Virksomhed: Pressalit Care A/S

Juryen siger: ”Gennemtænkt funktionalitet og design, flot formsprog, komfort for både bruger og hjælper, et positivt forbillede for brugen af design i skæringspunktet mellem det offentlige og det personlige rum.

Pressalit Cares bruseplejebriks er på mange måder et forbilledligt eksempel på den positive effekt, design har på personlige hjælpemidler. Ikke alene er briksen stærk på brugervenlighed, funktionalitet og komfort, den har også et flot og tidløst design med et mindre ‘institutionelt’ udseende, end hvad der oftest ses i offentlige institutioner eller sygehuse. Materialerne er eksempelvis anodiseret aluminium, der kan holde til daglig brug over lang tid og polyurethan, der giver en varmeisolerende, behagelig liggeflade under badningen. En vandopsamlingsbakke forhindrer, at vand ender på gulv eller hjælper. Højden kan ubesværet reguleres, hvilket gavner flytning fra f eks en kørestol og samtidig giver hjælperen en optimal arbejdsposition. Alt i alt et produkt, der vidner om en vellykket, empatisk og kompetent designudvikling.”

10 gode råd! fra Simon Skafdrup, partner, 3PART A/S Det kan være udfordrende at skulle i gang med en designproces. Derfor har Dansk Design Center ladet designvirksomheden 3PART komme med gode råd til ting, man skal holde sig for øje eller forberede sig på inden mødet med en designer eller en designvirksomhed.

1. Vær åben og ærlig i mødet med designere – tidligere fejltagelser i samarbejder kan være væsentlige at få frem i lyset. 2. Benyt professionelle designere som sparringspartnere til dele af – eller hele udviklingsprocessen. Som øjenåbner og til inspiration er en praktikant en fin måde at få nærkontakt med design. 3. Hvad er godt design for dig? Saml på eksempler og bed dine kommende designsamarbejdspartnere forklare, hvorfor designet er godt. Prøv i første omgang at tune jer ind på hinanden uden at blive for konkrete. Afhold gerne 1-2 møder inden et konkret projekt kommer på bordet. 4. Forklar, hvorfor du vil udvikle din virksomhed via design? Hvornår skal investeringen være tjent hjem igen? Vær ærlig overfor dig selv og designeren. Skal I dele risikoen og en eventuel succes? 5. Find og erkend dit udgangspunkt. Mange virksomheder står over for et stort potentielt løft via design. Få til en start udarbejdet en helhedsvurdering af din virksomhed i dag, og hvor du gerne vil være om 3 år i samarbejde med en designer. Diskuter hvor indsatsen bedst kan betale sig. 6. Målrettet indsats med processtyring. Prøv at beskrive hvordan dit bedst sælgende produkt blev til. Ved et tilfælde? Som oftest er der struktureret arbejde og indsigt bag en succes, der rammer markedet på det rette tidspunkt. Få beskrevet virksomhedens udviklingsprocesser i dag og diskuter yderligere aktiviteter i samarbejde med en designer. 7. En succes starter og slutter på markedet. Kend dine kunder – også deres drømme og uudtalte behov og løs opgaven derfra. Nye øjne i form af en designresearcher kan være nøglen til din næste succes. 8. Inddrag dine kunder i produktudviklingen. Test dine idéer allerede på konceptniveau sammen med en designer – herefter er fejltagelser dyre og input vanskelige at implementere. 9. Tænk i helheder når produktet er udviklet. Et godt produkt er ikke altid nok. Inspirerende salgs- og instruktionsmateriale er en vigtig del af helhedsoplevelsen. Designere har alle forudsætninger for at linke markedsindsigt sammen med unikke produktfeatures i markedsføringsmateriale. 10. Benyt www.ddc.dk til at finde din kommende designleverandør – sitet er det mest overskuelige sted i Danmark til at matche designkøbere med leverandører. 19

Hvad er en design:AMBASSADØR?

Som en vigtig del af den regionale designindsats kompetenceudvikler Dansk Design Center en række lokale design:AMBASSADØRER i Danmarks 5 regioner. En design:AMBASSADØR er en repræsentant fra hhv et Væksthus eller en brancheorganisation, som ønsker at arbejde for at styrke det lokale erhvervslivs eller branchens brug af design. Alle design:AMBASSADØRER er i deres daglige arbejde i berøring med erhvervslivet både de etablerede, som ønsker at vækste, de nyopstartede og de kommende iværksættere. Få yderligere information om de i alt 19 design:AMBASSADØRER på www.ddc.dk

Hvis du vil vide mere! Der er mange muligheder for at arbejde videre med design. Her kan du finde yderligere information: Dansk Rehab Gruppe www.rehabgroup.dk Medicoindustrien www.medicoindustrien.dk Hjælpemiddelinstituttet www.hmi.dk Din lokale design:AMBASSADØR. Du finder mere information om design:AMBASSADØR hos dit lokale Væksthus eller hos Dansk Design Center. Hvis du søger en designer eller en designvirksomhed, kan du finde hjælp via design:MATCH på www.ddc.dk

Hvad kan Dansk Design Center gøre for din virksomhed? Dansk Design Center laver årligt en række aktiviteter i alle Danmarks regioner for at komme ud med budskabet om designs økonomiske effekter. Aktiviteterne er primært rettet mod erhvervslivet, men derudover er der også en del aktiviteter, som henvender sig til designbranchen. Fælles for alle Dansk Design Centers aktiviteter gælder, at de formidler viden og konkrete redskaber, der er med til at synliggøre værdien af design. På Dansk Design Centers hjemmeside www.ddc.dk kan der hentes mere viden om de enkelte aktiviteter. Dansk Design Center arbejder desuden sammen med en række stærke samarbejdspartnere bl a Væksthusene, brancheforeninger og andre interessenter med designfaglige interesser, som ligeledes tilbyder information og vejledning om brugen af design.