Min vej hjem
Bikubenfonden
1
Min vej hjem
Udarbejdet af Stine Bøcker Mørch
Metoder til feltarbejde
Min vej hjem
Indhold • • • • • • • • • •
Deltagerobservation Netnografi Interviews Dagbøger / journalisering Re-enactment video Fokusgrupper Cultural probes Øvrige værktøjer og teknikker Huskeliste til feltarbejdet Litteratur
Bikubenfonden
3
Billeder
Min vej hjem
Hvorfor involvere de unge? Det kan være en svær opgave at inddrage dem, som det egentligt handler om i ens udviklingsarbejde men i sidste ende skaber det stor værdi. “if we are to design the futures we wish to live, then we need those whose futures they will be to actively participate in the design” Involvering af de unge vil sikre at I i projektet får adgang til relevant viden og levede oplevelser. Derudover vil det styrke de unges egen stemmer, og forsikre dem om, at de har mulighed for at bidrage til de beslutninger - som i sidste ende påvirker dem selv.
Bikubenfonden
4
Læseguide Dette præsentation vil tage dig gennem nogle etnografiske metoder som I kan benytte i jeres feltarbejde. Den skal bruges som inspirationskilde, og hver metode kan selvfølgelig rettes og tilpasses, så den rammer jeres målgruppe og udfordring mere konkret. Ved hver metode vil det fremgå om den er tiltænkt at udføres ansigt-ansigt, digitalt eller metoden kan rettes til at kunne begge dele. = Digital = Analog I vil slutteligt få en huskeliste til jeres feltarbejde, samt nogle litteraturhenvisninger, hvor I kan finde mere information omkring feltarbejde, inddragelse af unge og designmetoder.
Min vej hjem
Deltagerobservation Deltagerobservation er formentlig den mest kendte metode inden for etnografiske studier af mennesker, deres relationer og deres adfærd. Deltagerobservation er som navnet indikerer, en kombination af at deltage og observere en bestemt interaktion, en begivenhed, en dialog eller lign. i en specifik setting. Det specielle ved denne type dataskabelse er, at man hele tiden veksler mellem at deltage og observere. Helt konkret kan metoden anvendes til at undersøge specifikke aktiviteter (eks. arbejdsgange, fritidsaktiviteter, fællesspisning) i et afgrænset miljø (eks. et undervisningslokale, en banegård, et hospital, i hjemmet). Deltagerobservation er oplagt, når I skal gå eksplorativt til værks i starten af jeres projekt og som udgangspunkt for og vigtigt supplement til interviews. Deltagerobservation særligt egnet til at undersøge fænomener og praksis, som ellers kan være vanskelige at afdække gennem interviews. Det kan være aspekter, som informanterne måske ikke kan huske, forklare, eller er bevidste omkring. Deltagerobservation kan desuden benyttes til at undersøge eventuelle forskelle på hvad der siges, og hvad der rent faktisk gøres. Den viden kan også efterfølgende bruges til at gøre spørgsmålene i jeres interviews mere relevante og bidrage med væsentlige indsigter om den empiriske kontekst. Brugsscenarie I vil gerne observere praksisser forbundet med de anbragte unges færden og daglige liv på et værested. Derfor lægger I plan for hvilket værested I kunne få adgang til, samt hvilke(n) unge I kunne følge og observere. I vil gerne forstå de unges hverdag bedre og de fællesskaber og netværk de er en del af. Derfor vælger I at følge Sandra i en helt almindelig hverdag på sit værested og der hvor hun ellers befinder sig i løbet af dagen. Undervejs er du med når Sandra laver sit skolearbejde, når hun mødes med sine venner nede bag kiosken og når hun om aftenen er til fodbold. Der hvor du kan deltage i samtaler og aktiviteter gør du det, og der hvor det ikke er muligt observerer du og skriver noter. Når dagen er omme har du en bunke noter der, når de er analyseret, skal give et indblik i Sandras netværk, hvilke tidspunkter hun føler sig godt tilpas og hvorfor, samt hvilke netværk der er vanskelige for hende at være en del af. Bikubenfonden
6
Min vej hjem
Netnografi Netnografi handler om at observere og interagere med sine brugere online. Dette kan blandt andet gøres på sociale medier eller på andre online fora. Netnografi kan bruges til at undersøge alle former for individer, grupper eller online fællesskaber på medier som Facebook, Instagram osv. Det kan også være debatsteder som dagblade, nyhedsmedier eller blogs. Mulighederne er mange. Man kunne eksempelvis dykke ned i Facebookgrupper for unge der boede på væresteder eller andet. På den måde kommer man tættere på de mere individuelle oplevelser og den virtuelle tilstedeværelse som målgruppen har, samt hvilke måder de kommunikerer på. Alt sammen kan være med til at give et værdifuldt billede af den del af den unges liv, som foregår online. Brugsscenarie I vil gerne lave en mere overordnet undersøgelse på nettet om hvad unge generelt mener om anbringelsesområdet. Derfor går i på jagt på forskellige online platforme, og noterer jer, hvad I finder frem til. Der behøver ikke være en overordnet systematik i øvelsen, men oftes er det rart at have et fælles noteark hvor I kan samle alt det i møder i det digitale feltarbejde. Metoden handler i bund og grund om at opsnuse så meget information og viden om jeres problemområde. På samme måde som med alle andre metoder skal data dokumenteres og der skal analyseres mønstre og tematikker i materialet.
Bikubenfonden
7
Min vej hjem
Interviews Interviews er en kendt metode inden for etnografiske studier. Det handler om at indgå i dialoger med ens målgruppe og tilegne sig viden om deres specifikke livserfaringer. At gennemføre et godt interview går ud på at forstå konteksten og de mennesker, som du ønsker at lære mere om. Uden en klar idé om brugeren, har mange tendens til at forestille sig et menneske, som ligner én selv og har de samme krav, behov eller ressourcer. Et interview kan bruges i flere stadier af jeres innovationsproces: I begyndelsen til at blive skarpere på jeres projektfokus, i researchfasen til at øge jeres viden om brugerens oplevelse og som respons på ideer, koncepter og prototyper. Et interview kan både finde sted hvor man mødes ansigt til ansigt, men kan også nemt afholdes online. Hertil kan man bruge diverse platforme som Teams, Slack, Skype osv. Det er ofte anbefalet at online interviews bruges på en platform, hvor man kan bruge kamera så man kan se hinanden. Der findes også forskellige former for interviews - både det strukturerede, det semi-strukturede og det uformelle interview som hver passer til forskellige lejligheder. Det er vigtigt inden at I, før I bestemmer jer for hvilken type interview I vil holde, overvejer hvad der vil være mest naturligt og mest behageligt for informanten at deltage i. Afhængig af ressourcer, sårbarhed og livsvilkår kan der være fordele og ulemper ved at mødes personligt eller online. Husk altid at metoden I vælger, påvirker den data I kommer til at kunne få adgang til. Brugsscenarie I vil gerne interviewe Sophie på 17 år. I har ikke mulighed for at mødes personligt, men sætter i stedet et møde op med Sophie via. Teams. I har forberedt en interviewguide, som skal hjælpe jer med hvilke tematikker I gerne vil tale igennem med Sophie. Det er vigtigt at der i samtalen gives rum for at Sophie kan fortælle om de ting, der er vigtige for hende og meningsfulde at tale om, også selvom det går ud over den liste af spørgsmål I har lavet. I skal sikre jer, at I gerne må optage interviewet med Sophie og forsikre hende om, at hun gøres anonym efterfølgende, såfremt hun ønsker det. Så kan I bagefter transkribere interviewet og undersøge om der er nogle bestemt temaer, mønstre som går igen.
Bikubenfonden
8
Min vej hjem
Dagbøger / journalisering Brugen af dagbøger og journalisering er en god metode til at få personlig og mere intim information om ens målgruppe. Metoden fungerer godt både analogt og digitalt. Dagbøger kan både skrives helt old school med pen og papir, men det kan også gøres vha. stemmememoer eller apps. Det er godt at gøre sig overvejelser om hvilket værktøj, der vil virke mest naturligt at bruge for den målgruppe man undersøger. Det er vigtigt at der er en eller anden form for struktur omkring øvelsen, men man beslutter selv hvor stram denne skal være. Det betyder, at man kan forberede, hvilke elementer man ønsker at målgruppen skal dokumentere. Det kan være ens emotionelle stadier i løbet af en dag eller om der er bestemte objekter, som fylder meget i hverdagen. Eller der kan være bestemte tidspunkter på dagen, man ønsker information om. Brugsscenarie I vil gerne have et indblik i, hvornår på dagen Camilla på 16 føler sig mest alene. Camilla bor på et opholdssted og trives okay. Hun oplever dog at føle sig meget ensom i perioder. Dette er i nysgerrige på at undersøge yderligere. Derfor designer i en dagbog til Camilla, hvor i rammesætter at I gerne vil have hende til at skrive hendes tanker ned hver 2. time i løbet af 3 dage. Hvad Camilla ellers skriver er frit for hende, men I ønsker at få indblik i, om Camillas ensomhed er forbundet med dagelige rutiner, tidspunkter på dagen eller andet.
Bikubenfonden
9
Min vej hjem
Re-enactment video Re-enactment videoer (genskabelses-videoer) er en metode, som er bruges i etnogratisk feltarbejde som en måde at dokumentere folks hverdagspraktisser på (ofte i hjemmet). Oftest laves videofremstillingen af en specifik udvalgt situation, som man beder informanten genskabe, mens man følger vedkommende rundt og stiller spørgsmål, mens de bevæger sig rundt (fx i hjemmet). Denne metode kan dog også laves digitalt. Det betyder, at man beder sin deltager om at lave deres egne genskabelsesvideoer ved hjælp af deres telefon, hvor de kan dele en specifik oplevelse eller andet som er vigtigt for dem. Metoden har til fordel at den er fleksibel ift. tid. Dette betyder, at der ikke behøves at fastlægges et bestemt tidspunkt, men at øvelsen kan finde sted indenfor en udvidet tidsramme, som kan passe den anbragte unge bedre. Brugsscenarie Julie blev som 8 årig fjernet og er nu næsten 18 år gammel. Hun har været en del rundt i systemet, og har ikke formået at færdigøre sin uddannelse. I vil gerne snakke med Julie om hendes forløb og beder hende om at genskabe en situation som hun husker tydeligst i hendes oplevelser med kommunen. Julie vælger at genskabe en samtale, hun har med en socialrådgiver lige da hun er blevet fjernet fra eget hjem. Socialrådgiveren siger Julies navn forkert, da hun kommer ind i rummet og Julie føler sig fortvivlet. Genskabelsen af denne situation er en måde at få et unikt indblik i hvilke følelser, ord, stemninger, og handlinger som Julie knytter til oplevelsen af at blive fjernet fra sit hjem.
Bikubenfonden
10
Min vej hjem
Fokusgrupper Fokusgrupper er en yderst velegnet analysemetode til at afdække ens målgruppes umiddelbare reaktion og åbner for den ellers skjulte verden af følelser, motiver og holdninger, der udgør baggrunden for deres valg og holdninger. Fokusgrupper kan have en enormt styrke i at have en forholdvis bred målgruppe med - så man får skabt et godt diskussionsrum og informanterne bliver inspirerede af hinanden i samtalen. Normalt afholdes fokus grupper ansigt-ansigt, men det er også muligt at enten etablere gruppe opkald online, eller opsætte et online diskussionsplatform, hvor gruppen har mulighed for at diskutere nogle tematikker i fællesskab. I en fokusgruppe skal man være særligt opmærksom på sin rolle som både indebærer at være facilitator af diskussionen/samtalen samtidig med at man skal være i stand til at indsamle den viden man får undervejs. Fokusgrupper har meget interaktion mellem interviewpersonerne, så der sker rigtigt meget i sådan en session. Fokusgrupper kan være gode til at åbne for svære samtaler om tidligere erfaringer, der kan være grænseoverskridende at dele, hvis man føler sig som den eneste i verden der har en specifik erfaring. Man skal være opmærksom på, at der i fokusgrupper ofte er nogle, der vil fylde mere end andre, så facilitering kræves som regel. Brugsscenarie I har samlet et ungepanel på 5 unge tidligere anbragte som I gerne vil samle til et fokusgruppe interview. I er nemlig nysgerrige på, hvad denne gruppe af unge har af erfaringer med og holdninger til de eksisterende kommunale tilbud, så I har valgt 5 unge ud, som alle har været i forskellige kommunale forløb. I beder de 5 unge sætte sig sammen og i et ret frit og åbent format snakke om, hvad der ligger dem på sinde og hvad de har oplevet. Undervejs sørger I for at styre dialogen, så I får alle de input og indsigter I har behov for. Man kan altid tilpasse formålet og tilføje flere spørgsmål og øvelser, hvis man ønsker et mere styret setup. Bikubenfonden
11
Min vej hjem
Cultural Probes Cultural probes er en god metode til at få aktiveret din målgruppe eller interviewperson i jeres feltarbejde. Cultural probes udvikles ofte som et kit af små opgaver, der gives til informanten. Dette kan enten være et analogt kit eller et digitalt, så informanten kan løse opgaverne, når det passer dem. Når alle materialerne er gennemført sendes det så retur til jer. Dette kit kan blandt andet indeholde forskellige øvelseskort, hvor der medfølger instruktioner. Formålet er ikke at modtage hårde data - men i stedet at få et anderledes og intimt indblik i målgruppens liv. Det er vigtigt, at disse kit ikke føles som en træls opgave, men mere som noget der er sjovt at lave. Brugscenarie 1) I vil gerne undersøge hvordan de unge, som har sagt nej til efterværn, klarer sig. Derfor sender I dem et kit med et kamera, et notesblok, nogle øvelseskort, en dagbog, noget chokolade og en instruktion. Denne kasse giver deltagerne mulighed for at gennemføre en række øvelser, som kan laves i ens private hjem og eget tempo. Dette bliver så sendt retur til jer, hvor I kan gennemse, analysere og sammenligne data. 2) I et mere simpelt og digitalt setup: I vil meget gerne opleve, hvordan Søren på 15 år lever i hverdagen. I har derfor forberedt en række små opgaver, som I ønsker at Søren skal gennemgå med jer. Dette kan enten foregå ved at Søren i en periode over 2 dage, bliver bedt om at dokumentere, hvad han laver gennem videoklip. Man kan også sende Søren en sms hver dag, og spørge ham om det, I gerne vil vide. Hertil kan man koble flere øvelser på. Man kan f.eks. bede Søren om at rangere hvilke ting, der er allervigtigst for ham på sit værelse. Dette kunne man markere med nogle forskellige klistermærker, som Søren så skulle placere rundt på sit værelse og enten filme eller sende billeder af til jer.
Bikubenfonden
12
Min vej hjem
Øvrige værktøjer og teknikker • Tegninger
• Breve
• Livshistorieinterviews
• Brugerrejser
• Skriftlige øvelser
• Stakeholder maps
• Mapping exercises
• Tænke-højt øvelser
• Kollager
• Storyboards
• Historieafslutning
Bikubenfonden
13
Huskeliste til feltarbejdet 1. Planlæg hvilken viden du har brug for at indsamle om dine brugere og hvorfor? (Vend tilbage til udfordringsspørgsmålet og målgruppen)
2. Hvordan vil du indsamle den viden? Vær så specifik som muligt og læg en plan - hvilken situation, hvilke spørgsmål etc.?
3. Forbered hvordan du vil dokumentere dit arbejde - noter, optager/diktafon, video, billeder etc.
4. Lav en spørgeguide, hvis du skal lave et interview, eller list tematikker/situationer du vil observere, hvis du skal lave feltobservationer.
5. “Fordomslisten” - skriv ned hvad du forventer at se og få at vide, når du kommer i felten ud fra dine egne erfaringer med målgruppen.
6. Forbered en forklaring af til informanten af, hvad I ønsker at opnå gennem Min Vej Hjem og hvorfor du gerne vil lave interview m.m.
7. Forbered en samtykkeerklæring, som skal underskrives af informanten inden I går i gang med et interview, et feltbesøg etc. Den skal sikre, at du må anvende data efterfølgende, samt til hvad.
8. Overvej hvilken type data du får ud af feltbesøget/interviewet etc. og læg en plan for, hvordan du vil behandle den data, når du sidder med den derhjemme. Undervurder ikke denne del, da det er meget tidskrævende.
9.Sæt tid af i kalenderen til analyse af din data. Renskriv dit interview eller dine observationsnoter og noter temaer undervejs, når der er noget spændende/overraskende/mærkeligt (dette kan f.eks. gøres meget simpelt ved at sætte kommentarer ind i et worddokument). Alternativt kan du bruge digitale kodningsværktøjer.
10. Når du har fundet dine temaer, så er det tid til at kondensere dem til kerneindsigter. Det sker ved at udvælge de mønstre i temaerne, som står stærkest frem og som er allermest vigtige for jer at vide i den videre proces. Her vil I sidde med en masse nye perspektiver på de unges erfaringer med overgangen til voksenlivet og muligvis en masse ideer til, hvordan I skal løse de udfordringer. Husk her på, at det er ikke endnu, at vi skal lave løsningerne. Lige nu skal I stadig fokusere på, hvad der er de vigtigst indsigter fra felten.
11.Kombiner kerneindsigterne med de vigtigste citater fra dine interviews. Vælg de citater som bedst understøtter dine kerneindsigter.
12. Overvej hvem disse kerneindsigter skal deles med, hvordan og i hvilket format.
Litteratur Doing fieldwork in a pandemic (crowd-sourced document). Deborah Lupton 2020 https://docs.google.com/document/d/1clGjGABB2h2qbduTgfqribHmog9B6P0NvMgVuiHZCl8/edit? ts=5e88ae0a# Værktøjskassen. Dansk Design Center 2020 https://danskdesigncenter.dk/da/vaerktoejskassen. InterViews: Learning the Craft of Qualitative. Steinar Kvale & Svend Brinkmann 2009. Fokusgrupper. Bente Halkier 2002. Participant Observation - A Guide for Fieldworkers. Kathleen M DeWalt & Billie R. DeWalt 2011.
Tak
Min vej hjem
Tak
Bikubenfonden
16