Camping-fritid #3 2025

Page 1


TEMA

Campist med passion

• Kigger på fugle

• På jagt efter naturoplevelser

• Lystfiskeri og camping

ALTID FERIE I

første parket

CORAL. Nomade-luksusliv i overhalingsbanen

CITROEN FIAT & MERCEDES *) afhængig af serie

Adrias all-time bedst sælgende delintegrerede autocamper CORAL er med til at give dig de bedste oplevelser når du er på ”eventur”.

MEGET MERE CORAL

Elegant bagende i stilrent design med nye LED baglygter, praktisk rum til kabeltilslutning, interiør i elegant design, højkomfort madrasser, badeværelse med ny brusekabine, garage med ekstra rummelighed, køkken i ny form og med nye bordplader samt meget mere.

3 forskellige udstyrsvarianter: AXESS: 4 indretninger • PLUS: 3 indretninger • Supreme: 3 indretninger

Start året med et forsikringstjek hos Tryg

Verden forandrer sig hurtigt omkring os. Oplever du det også sådan?

Så overrasker det os ikke, hvis en justering af dine forsikringer ikke er det første, du tænker på.

Det er en god idé at få gennemgået dine forsikringer én gang om året, så du har de dækninger, du har brug for, men samtidig ikke betaler mere end nødvendigt.

Som medlem af DCU har du adgang til en række attraktive forsikringer hos Tryg.

Scan QR-koden og se, hvordan du får adgang til dine fordele.

www.tryg.dk/partner/dansk-camping-union

GALLEON er inklusiv

• Fortelt

• Påløbsbremser

• Store 10” hjul

• Næsehjul

• Reservehjul

• Køkken

• Indv. stikblok 220V og USB stik

• Og masser af opbevaringsrum

Pris kun: Kr. 79.995,inkl. leveringsomkostninger & nr.plade

ITINÉA er inklusiv

• Fortelt

• Frontboks

• Næsehjul

• Reservehjul m. beslag

• Støddæmpere

• Strøm i vogn m. USB

• Køkken de lux (tilbehørssæt)

• Køleboks 12V/230V

• Alufælge

Pris kun: Kr. 139.995,inkl. leveringsomkostninger & nr.plade

Standardudstyr:

• XL indgangsdør

• Tag i forstærket polyester

• Støddæmpere

• Køleskab 85L

• 2 blus og vask i rustfri stål Safety pack inkluderet i kampagneprisen Safety pack inkluderet i kampagneprisen

Standardudstyr:

• Tag i forstærket polyester

• Støddæmpere

• Køleskab 85L

• 2 blus og vask i rustfri stål

• Toilet og vask

MINI
MINI

20 % RABAT

på ALLE kølebokse i butikken f.eks.

Brünner Polaris Hybrid 42 ltr. Kompressor/termoelektrisk.

SPAR KR. 539,-

Normalpris kr. 2.695,-

TILBUDSPRIS kr. 2.156,-

Se tusindvis af andre

GODE TILBUD

POSEMARKISER

Mange størrelser

f.eks.

Fiamma posemarkise

SPAR KR. 899,80

Normalpris kr. 4.499,-

STOLE MARKED

Køb 4 ens stole og få 20% rabat

f.eks.

Westfield Advancer stol

SPAR KR. 918,40

Normalpris for 4 stk. kr. 4.592,-

TILBUDSPRIS kr. 3.673,-

CADAC GRILL

Carri Chef 50

SPAR KR. 499,80

Normalpris kr. 2.499,Spar 20%

1.999,-

Vi tager forbehold for trykfejl. Tilbuddene gælder til og med 30. april 2025.

Et frirum fra hverdagen

Hvad har camping med storpolitik at gøre? Absolut ingenting – og så alligevel. For i takt med, at USA har fået en præsident, som i rekordtempo har gjort verden til et mere usikkert sted ved at lægge sig ud med tidligere venner og allierede, og som samtidig sætter sammenholdet i såvel NATO som Europa under pres, vokser bekymringen blandt helt almindelige mennesker verden over – også her i Danmark.

Den ængstelse kan naturligvis ikke fjernes med et fingerknips ved at tage på camping, men min påstand er, at behovet for at få et frirum fra hverdagen, at få tanket positive oplevelser og møde gode, sociale fællesskaber er større nu end i mange år – og lige netop det kan camping. Vi har i den grad brug for at blive mindet om, at langt størstedelen af dem, vi møder på vores vej gennem livet, er ordentlige og anstændige mennesker, og hvor gøres det bedre end over en varm kop kaffe eller en kold øl i forteltet?

Set i det lys er det god timing, at DCUs 11 sæsonpladser åbner på fredag, og dermed har alle DCUs 19 campingpladser nu slået bommen op til sæsonen 2025. Lejrcheferne og personalet glæder sig til at tage imod gæsterne, og de har haft nok at gøre vinteren igennem, som du kan læse inde i denne udgave af Camping-fritid, hvor vi også bringer et udpluk af de mange aktiviteter, som DCUs campingpladser tilbyder gæsterne.

Vi har også en udførlig reportage fra Skandinaviens største feriemesse, Ferie for Alle, hvor temaet i år var camping, og otte haller var fyldt med campingvogne, autocampere, campervans, telte, campingpladser og udstyr. Som vanligt var DCU til stede med en stor stand på messen, hvor vi som noget nyt også inviterede til et stort medlemsarrangement, hvor medlemmer og andre campister kunne høre nærmere om DCU.

Glæd dig også til at læse om forskellige campister, der har en passion for henholdsvis jagt, lystfiskeri og fuglekiggeri, og som bruger campinglivet som ramme om den passion.

Vi giver også gode tips til, hvad du kan foretage dig, hvis du besøger DCU-Camping Aarhus – Blommehaven, der er en af Danmarks smukkest beliggende campingpladser, og som er en af de 11 DCU-campingpladser, der åbner fredag 14. marts. God fornøjelse med læsningen og med campingsæsonen.

CAMPING-FRITID #3

Dansk Camping Union Korsdalsvej 134, 2605 Brøndby Tlf. 33 21 06 00 redaktion@dcu.dk

Chefredaktør (ansvh.)

Torben Brandt torben@dcu.dk

Teknisk redaktør

Helle Midskov hm@dcu.dk

Journalister Kirstine Krefeld redaktion@dcu.dk

Morten Brunsgaard Bek redaktion@dcu.dk

Renate Hovald redaktion@dcu.dk

Stina Askholm Mellerup redaktion@dcu.dk

Anne-Vibeke Isaksen anne-vibeke@dcu.dk

Medierådgiver DCU-Medier Jesper Brix Lajer jbl@dcu.dk Tlf. 21 73 00 58

Layout & grafik Rikke Steenstrup

Forsidefoto DCU-Camping Aarhus – Blommehaven Lasse Løndahl Henriksen

Tryk Stibo Complete A/S – Miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS

Oplag 35.000

Papir

Omslag er trykt på 100 % træfrit papir. Indhold er trykt på 60 g UPM, Svane og FSC-mærket.

Tryksag 5041 0004

Følg os på Facebook Vi citerer også af og til fra Facebook-debatten i det trykte blad. www.facebook.com/ danskcampingunion

Camping-fritid udgives af Dansk Camping Union Vil du vide mere om Camping-fritid, klik ind på dcu.dk

DCU er medlem af Danske Medier.

SVANEM ÆRKET

REJSELIV

Åndehullet

Åndehullet i Aarhus

– et frirum fra hverdagen

DCU-Camping Aarhus – Blommehaven lige syd for Aarhus er måske Danmarks bedst beliggende campingplads, hvis man både er til natur, kultur og storbyferie. Samtidig er campingpladsen et perfekt udgangspunkt for oplevelser i nærområdet.

Det internationale kunstmuseum, ARoS, bør opleves, hvis man lægger vejen forbi Aarhus.

Udsigten fra campingpladsen kan hurtigt få én til at tro, at man holder ferie langt ude på landet i uberørt natur med udsigt til havet og omgivet af forfriskende skov med fuglekvidder og blå himmel. Ingen vil umiddelbart tro, at man har slået sig ned tæt på Danmarks næststørste by, men det har man. Alt, hvad Aarhus har at byde på, er lige uden for døren.

Danmarks flottest beliggende campingplads

DCU-Camping Aarhus – Blommehaven lige syd for Aarhus er måske Danmarks bedst beliggende campingplads, hvis man både er til natur, kultur og storbyferie. Den er delt i to, og østsiden ligger helt ud til Aarhus Bugt med egen sandstrand og badebro, mens vestsiden ligger midt i skoven lige ud til Dyrehaven. Man har i den grad mulighed for at trække sig tilbage fra storbylivet og ud i naturen. Cykel- og vandrestier går på begge sider af campingpladsen og flere af dem langs vandet eller ind i skoven, og du kan både cykle og gå helt til centrum af Aarhus, hvis ikke du hopper på bussen, der går lige uden for døren. Bilen behøver man ikke starte, og alle disse muligheder er også en fordel, hvis man kommer i autocamper, så man slipper for at køre, når først man er på plads. Det er også på vestsiden, at man finder de hyggelige hytter, der kan lejes.

På selve campingpladsen er der en mindre reception, en lille kiosk med cafe og isbod. Der er fine faciliteter på begge sider samt legepladser og køkken med mere, altså alt det man skal bruge, hvis man ikke vil bruge faciliteterne i sin vogn. DCU-Camping Aarhus – Blommehaven er et perfekt udgangspunkt for at opleve ”den jyske hovedstad” på nærmeste hold.

En god og oplevelsesrig dag i byen kan med fordel afsluttes hjemme på campingpladsen i ro og mag med ro og fred og masser af frisk luft. Hvis man er ude i god tid, kan man booke plads i første række få meter fra vandet og lige ud til sandstranden. Så kan børnene tilmed lege i vandkanten, mens man forbereder aftensmad på grillen.

Aarhus – en by med det hele

Aarhus, der var Europæisk Kulturhovedstad i 2017, er en skøn by, og man kan holde mange forskellige ferier i byen, men man kan også blande lidt af det hele. Aarhus er først og fremmest en lille storby midt i naturen med både skov og hav i henholdsvis forhaven og baghaven. Aarhus er både moderne og visionær, samtidig med at der er respekt omkring fortiden, og det historiske vingesus er aldrig langt væk.

Et af de bedst bevarede historiske steder i Aarhus er det, der i dag kaldes Latinerkvarter, der opstod i 1400-tallet. Bydelen har fået sit navn, fordi mange arkitekter renoverede området i 1960’erne, og

det blev gjort med inspiration fra latinerkvarter i Paris. De farverige bygninger i Mejlgade, Badstuegade og Paradisgade m.m. er fyldt med de hyggeligste små cafeer og mindre spisesteder, men også brugskunst og en lille biograf: Øst for Paradis samt museet KØN, der fortæller om kønnenes kulturhistorie gennem tiden. Midt i det hele troner Aarhus’ smukke domkirke, Sct. Clemens Kirke, der blev opført fra 1190-1300 og ligger midt i byen på Store Torv og Bispetorv. Tårnet er 96 meter højt og dermed et af de højeste tårne i Danmark.

Det moderne Aarhus

Den 800 meter lange gågade med over 100 forskellige moderne butikker binder banegården sammen med åen, hvor alle mødes på en sommerdag, men også der hvor nattelivet folder sig ud. Alt er altid tæt på, og det hele skal opleves til fods, for man er aldrig langt fra det moderne Aarhus med det internationale kunstmuseum ARoS og biblioteket Dokk1 på havnen, der bare er to fine eksempler på, at Aarhus også er en storby, der er klar til fremtiden. Havnefronten er også altid tæt på, og der er alt fra havnerundfart til friluftsbad ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Her kan man hele året boltre sig i fire bassiner, sauna, udendørs brusere og gode omklædningsfaciliteter. I det hele taget er den nye bydel, Aarhus Ø, en levende bydel, der opstod i 1999 med en idekonkurrence. Nu er der både boliger og arbejdspladser. Helt ude på spidsen ligger Danmarks højeste bygning, Lighthouse, på 44 etager og 142 meter over havet. Toppen bliver med god grund kaldt for Aarhus’ Øje.

Få styr på historien

Aarhus kan bryste sig af at have et af verdens mest imponerende historiske museer. Det er naturligvis Moesgaard, der ligger lige syd for byen. Den nye udstillingsbygning på Moesgaard Museum blev indviet i efteråret 2014 og er tegnet af Henning Larsen Architects i samarbejde med landskabsarkitekt Kirstine Jensens tegnestue. Allerede ved ankomsten kan man se, at der er tale om et meget specielt sted, som nu også er Grauballemandens nye ”hjem”. Huset vokser frem af bakkerne som et spadestik, hvor man skal blive nysgerrig på, hvad der gemmer sig nedenunder. Og der gemmer sig en del, for indenfor åbner sig en ganske fascinerende verden af både underholdning og lærdom, hvilket gør Moesgaard til en oplevelse for hele familien og året rundt. Moesgaard har udover de faste udstillinger også flere aktiviteter, der foregår udenfor museet. En af disse er den tilbagevendende begivenhed Vikingedage, der finder sted ved Moesgaard strand hvert år i slutningen af juli måned. Her kan man rejse tilbage i tiden og opleve, hvordan vikingerne levede med et bredt udvalg af aktiviteter som drabelige vikingekampe, smedearbejde, bueskydning, sejlads i vikingeskibe og ikke mindst gøgl og musik. Det er en god måde at få et indblik i vikingetiden, og der er noget at give sig til for hele familien – små som store vikinger.

Vikingedage er en tilbagevendende begivenhed på Moesgaard Museum.

I Den Gamle By kan man opleve en gammel købstad med 75 huse fra 1500- til 1800-tallet.

Den Gamle by i Aarhus, der er Danmarks Købstadmuseum med et frilandsmuseum for bykultur, er ligeledes noget helt usædvanligt, fordi man kan opleve en gammel købstad med 75 huse fra 1500- til 1800-tallet, men også bygninger fra 1900-tallet, som er hentet fra 25 forskellige byer i Danmark. Man kan opleve Danmarks første gågade fra Randers og et 70'er hjem og andre velbevarede tidslommer, som de så ud i forskellige perioder helt frem til i dag. Alt sammen krydret med personale, der lever sig 100 % ind i historien. Det er i øvrigt verdens første frilandsmuseum for købstædernes kultur og historie.

Naturen er altid tæt på Selvom Aarhus er Danmarks næststørste by, så er naturen altid tæt på, og det er både i det grønne og i det blå.

ÅRHUS ELLER AARHUS

1. januar 2011 skiftede Århus Kommune å'et ud med et dobbelt-a, når byens navn staves, men det er er dog stadig korrekt at bruge å og skrive Århus.

GODE RÅD TIL BUDGETFERIE I AARHUS

Storbyferie har med god grund ry for at være en af de dyreste ferieformer, der findes. Mange overraskes efter hjemkomst over, hvor meget man egentlig har brugt. Det kan også sagtens være dyrt at holde ferie i Aarhus, hvis man både vil shoppe og spise på en af byens fire Michelin-restauranter, men det behøver det ikke være.

Bo billigt

F.eks. på DCU-Camping Aarhus – Blommehaven – som medlem af DCU får man rabat, gratis børn under 12 år og meget mere.

Se mere på dcu.dk

Brug naturen

Marselisborgskoven, Egå Engsø, Lisbjerg – der er masser af gratis natur rundt om hele Aarhus.

Når vejret tillader det, så tag på stranden med tæpper og picnickurv.

Spis billigt

Spis hjemme i stedet for ude. Hvis man vil spise ude, så tag i Mejlgade, hvor nye billige gadekøkkener byder på skøn mad.

Transport

Husk cykler, så sparer man benzin, billet til bybus eller dyr parkering.

Oplevelser

Flere attraktioner i Aarhus tilbyder DCU-medlemmer rabat på entréen – tjek dcu.dk./fordele

Gratis musikoplevelser – flere gange, især om sommeren, er der gratis koncerter i Aarhus centrum.

Gratis legepladser – mange steder i Aarhus kan man finde gratis legepladser til børn i alle aldre.

Gratis træningsanlæg f.eks. i Marselisborg Dyrehave og lige uden for campingpladsen.

Hold øje med udsalg – på gågaden og i Bruuns Bazaar kan man under udsalg gøre flere røverkøb.

Den Uendelige Bro er smuk i solopgangen og et herligt udflugtsmål.

Egå Engsø er et dejligt naturområde, hvor der går en godt 5 km lang sti rundt om søen.

Med Aarhus Bugt og Kattegat på den ene side og skove, parker og søer på den anden, kan man altid finde et åndehul, og det er måske mere vigtigt end nogensinde før, fordi mange lever en travl hverdag. Lige uden for campingpladsen ligger Marselisborg Dyrehave, der dækker et areal på hele 22 hektar, hvilket i sig selv er imponerende så tæt på en storby. Dyrehaven er oplagt til gåture, og der er både velholdte stier og god skiltning, og så er man omgivet af imponerende, gamle træer, søer og et kuperet landskab med både sika og dådyr, men også vildsvin, der går i deres eget hegn. Husk dyrene ikke må fodres, selv om de kommer helt tæt på og er vant til mennesker. Er man mere til en løbetur, så er der også gratis træningsanlæg i haven.

Nord for Aarhus finder man også et stort skønt naturområde, der kan besøges helt gratis. Det er Egå Engsø, hvor man kan gå eller cykle hele vejen rundt om søen. Der er både stisystem, fugletårne og shelterpladser, som er helt gratis. Stien rundt om Egå Engsø er godt 5 km. Og der er mange flere eksempler på, at Aar-

hus er en grøn by ved vandet. En af byens smukkest anlagte parker er Mindeparken ved Marselisborg, der blev indviet af Kong Christian X d. 5. juli 1925 til minde om de soldater, der faldt i første verdenskrig, men man kan også besøge Rådhusparken, Mølleparken eller Botanisk Have.

Kun en halv times gang fra campingpladsen, perfekt til en tur med hunden eller kort løbetur, ligger Den Uendelige Bro, der er 188 m lang og åbnede i 2015.

Perfekt campingferie

Det er ikke mange byer på størrelse med Aarhus, der har så mange muligheder for perfekt ferie som DCU-Camping Aarhus – Blommehaven, hvor man kan nyde det rolige liv i skoven, men også bade få meter fra der, hvor man har slået pløkkerne i. Det er oplagt til dage på ferien, hvor man bare vil dase, så kan man tilvælge alle de attraktioner og seværdigheder, som Aarhus har, og måske er det mest imponerende, at der er så mange af dem, der er gratis.

NYHED! Spar LÆÆÆNGDE tillæg

Kære campist

Vi har givet prisen et dyk for dig, der rejser med autocamper eller campingvogn. Rejser du om aftenen, natten eller før kl. 8.00 om morgenen, sparer du længdetillægget.

Få inspiration til din næste campingferie og book din færgebillet nu på scandlines.dk/camping

*Spar længdetillægget på din Standardbillet for campingkøretøj/autocamper over 6 m. Gælder Rødby – Puttgarden og Gedser – Rostock i lav- & mellemsæson kl. 18.00 – 08.00, i højsæson kl. 20.00 – 08.00. Billetten kan kun bookes online. Gælder ej for personbil med trailer.

BOOK ONLINE NU og spar op til

6-stjernet camping ved Vesterhavet

Masser af gratis aktiviteter for hele familien – hele året

+ Badeland (daglig adgang for alle og gratis morgensvømning fra medio marts til ultimo oktober)

+ Wellness (i udvalgte perioder mandag–torsdag.) (kun for gæster over 16 år)

+ Fitness (daglig adgang for alle gæster over 16 år)

+ Play City med Legeland & Trampolincenter (så ofte I har lyst)

+ Fiskesø

+ Legepladser

+ Indhegnet hundelufteplads og agility

+ Gratis Wi-Fi

Badeland

Stor begejstring i DCU

Det var den bedste messe i mands minde, siger DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen om Ferie for Alle 2025.

54.218 gæstede Ferie for Alle 2025, som efterfølgende fik mange roser med på vejen.

DCUs landsformand, Anne-Vibeke Isaksen, var en af dem, som ikke kunne få armene ned efter at have været på Ferie for Alle. – Jeg synes, at det var den bedste messe i mands minde, hvor vi oplevede en kæmpe DCU-succes og et meget stærkt sammenhold generelt på Ferie for Alle. På DCU-standen havde vi et yderst stærkt og kompetent team bestående af ansatte fra pladserne, hovedkontoret og ledelsen og selvfølgelig de uundværlige kræfter

TEKST TORBEN BRANDT

fra 6. Kreds. Vi fik gode og vigtige snakke med medlemmer, der bare var så positive, og som også kom med konstruktive ideer, som vi altid kan bruge, siger Anne-Vibeke Isaksen.

– Vi havde et medlemsarrangement med stor deltagelse, som var en kæmpe succes, og vi havde den bedste Danish Camping Award, siden det begyndte i 2017. Branchen fortjener at blive hyldet, så det er en stor glæde for os i DCU at gøre det, og i virkeligheden har vi jo bare givet campisternes meninger videre, tilføjer landsformanden.

Også Morten Kjeldsen, administrerende direktør i Isabella A/S, var meget begejstret.

– Ferie for Alle er supervigtig for både os og branchen generelt, fordi messen i modsætning til mange andre ferierelaterede messer samler hele branchen. Det er fantastisk, fordi vi jo i virkeligheden alle sammen har en interesse i det hele.

På årets messe har der været masser af glade mennesker, og vi har nydt de mange gode snakke, ligesom vi med glæde kan konstatere, at der er blevet skubbet godt med varer over disken.

Foto: Lars Foged
Foto: Torben Brandt
Foto: Lasse Løndahl Henriksen Foto: Lasse Løndahl Henriksen Foto: Rasmus Schønning

Lette vogne til skarpe priser

Mindre fossile biler og elbiler må ofte ikke trække ret meget.

Alligevel findes der adskillige interessante telt- og campingvogne til campister, der har en bil med begrænset trækkraft.

Her kan du se fem bud.

Er man den glade indehaver af en elektrisk Kia EV9, må man trække en campingvogn helt op til 2.500 kg. BMW, Mercedes, Audi og Volvo har alle elektriske modeller, som må trække 1.800 kg, og den meget solgte Tesla Y må trække 1.600 kg. For få år tilbage var ikke ret mange elbiler godkendt til at trække noget. Det er der heldigvis blevet lavet om på, men der findes fortsat mange elbiler, som ikke må trække mere end 750-1.000 kg, selvom de har mas-

ser af kræfter. I nogle tilfælde er det dog muligt at veje dem op til at trække lidt mere – det gælder f.eks. flere af Skodas elbiler, hvor koblingsvægten kan øges fra 1.000 kg til 1.200 eller endda 1.400 kg.

Har du en bil, uanset om den er elektrisk eller fossil, med begrænset koblingsvægt, behøver du dog ikke at fortvivle, for der findes heldigvis alligevel interessante teltog campingvogne på markedet, som du og familien kan campere i.

HENRIKSEN

Samtidig er de lette camping- og teltvogne som regel også overkommelige i pris, og derudover betyder vognenes lave totalvægt, at bilister med en tung elbil har en chance for at holde sig under de 3.500 kg i samlet totalvægt for bil og anhænger, som er grænsen med et B-kørekort.

Husk i den forbindelse, at du med et B-kørekort altid må hægte en trailer med en totalvægt op til 750 kg efter bilen, hvis bilen er godkendt til at trække den.

Mærke: Vega

Model: 365 NT

Egenvægt: 650 kg

Totalvægt: 850 kg

Lasteevne: 200 kg

Pris: 127.640 kr.

Vega er fremstillet i Polen og opbygget over de gamle Safari-vogne, som havde sin storhedstid i Danmark i 80’erne og 90’erne. De hed også Opus en kort overgang, men i dag hedder de Vega, og det er en interessant vogn for parret eller familien med et enkelt, lille barn, hvor alle kan sove i siddegruppen, som om aftenen omdannes til en seng. Vognen er også oplagt for jægeren, fiskeren eller outdoorparret, der primært bruger vognen som base. Vega er bygget i glasfiberforstærket plast på et helgalvaniseret chassis, så selvom prisen er blandt markedets laveste, er konstruktionen solid. Med en egenvægt på blot 650 kg og en totalvægt på 850

kg kan den trækkes af langt de fleste biler. Vognen er ikke spækket med luksus, men den har det, man har brug for, når man tager afsted. Udover siddegruppen, der kan laves om til en seng, er der et endekøkken, som har vask og to gasblus, kompressorkøleskabet er på 60 liter, og køkkenbordet har fornuftig arbejdsplads. Der er også et badeværelse, som har en håndvask og et kassettetoilet. Vognen har en standardpris på 117.500 kr., men ekstraudstyr som cykelholder, myggenetsdør med videre får prisen til at lande på 127.640 kr.

Mærke: Adria

Model: Aviva Lite 360 DK

Egenvægt: 720 kg

Totalvægt: 1.000 kg

Lasteevne: 280 kg

Pris: 142.980 kr.

På Ferie for Alle præsenterede Adria den nye Aviva Lite 300 LH, som er den tredje model i Aviva Lite-serien, der er lette vogne til skarpe priser. Her vises dog en Aviva Lite 360 DK, der første gang blev præsenteret i 2023, og som har to køjer bagest og en siddegruppe forrest, der om aftenen omdannes til foræld reseng, så vognen har plads til fire overnattende. Der er ikke indlagt gas, så køleskabet er et elektrisk kompressorskab på 80 liter, og maden laves på et fritstående induktionskomfur, der kan flyttes udenfor, hvis man foretrækker at lave maden der. Også andre steder er der tænkt fleksibilitet, for de traditionelle skabe og skuffer er erstattet af stofgarderober og plastikkasser, der kan pilles ned og flyttes rundt, og det samme gælder lyset, hvor lamperne kan oplades og klikkes af og på, så de kan rykkes rundt i campingvognen efter behov. Med en egenvægt på beskedne 720 kg kan denne campingvogn trækkes af de fleste biler.

Mærke: Trigano

Model: Galleon

Egenvægt: 400 kg

Totalvægt: 650 kg

Lasteevne: 250 kg

Pris: 79.995 kr.

Det er svært at komme udenom teltvognene i en artikel om lette vogne, og eftersom Isabella Camplet er nævnt andetsteds, er det oplagt at kigge nærmere på Trigano Galleon, som er den billigste teltvognsmodel fra Trigano, hvor Itinéa er den dyreste. Galleon har fire sovepladser og et opholdsrum på ikke mindre end 21 kvadratmeter, så plads er bestemt ikke en mangelvare, selvom man er en familie på fire.

Selvom Galleon er en forholdsvis billig teltvogn, har den både støddæmpere, påløbsbremse, køkken, reservehjul, fortelt, store vinduespartier med gardiner samt stikblok på 220V og USB-stik, så udstyrsniveauet fejler ikke noget. Egenvægten er 400 kg, og med en totalvægt på 650 kg er der en lasteevne på 250 kg at gøre godt med. Der er mulighed for at tilkøbe frontsolsejl, anneks, tagbagagebærer og sovekabine.

Mærke: T@B

Model: Offroad 320

Køreklar vægt: 708 kg

Totalvægt: 1.000 kg

Lasteevne: 292 kg

Pris: 198.120 kr.

De små dråbeformede T@B-vogne vækker altid opsigt, fordi de ikke ligner andre campingvogne, og samtidig er den aerodynamiske form brændstofbesparende i forhold til en mere traditionel campingvogn. Den køreklar vægt er 708 kg, og med en totalvægt på 1.000 kg er der næsten 300 kg lasteevne.

Vognen er indrettet med køkken i front og en stor siddegruppe bagi, som kan omdannes til seng. Der er fint med arbejdsplads i køkkenet, ligesom siddegruppen er ganske stor, når man tager vognens størrelse i betragtning. Den er ikke født med toilet, men det er muligt at få f.eks. en Porto Porti i vognen, og ellers må man bruge campingpladsens faciliteter. Ståhøjden er ikke prangende, og en vogn af denne størrelse lægger op til, at man er meget ude i dagens løb, eller at man tilkøber et fortelt, så man får nogle ekstra kvadratmeter at opholde sig på. Vognen koster 176.000 kr. i standardversionen, men ekstraudstyr som cykelholder, AKS sikkerhedskobling, myggenetsdør med videre får prisen på den udstillede model op på 198.120 kr.

Mærke: Silver

Model: Mini 270 Freestyle

Egenvægt: 566 kg

Totalvægt: 750 kg

Lasteevne: 184 kg

Pris: 149.995 kr.

De små Silver-vogne udmærker sig ved både lav vægt og overkommelig pris, og eftersom totalvægten kun er 750 kg, behøver du heller ikke bekymre dig om dit kørekort, for med et B-kørekort må du altid gerne trække en trailer med en totalvægt op til 750 kg, hvis bilen er godkendt til det.

Vognen har hævetag, som slås ned under transport, hvilket sparer på brændstoffet. Mini 270 Freestyle har indgang gennem den store bagdør. Lige til venstre er køkkenet med det lille køleskab placeret under bordet, mens der helt i front er en siddegruppe, som om natten omdannes til seng for de to personer, der kan overnatte her. Vognen er oplagt til parret, der er aktive om dagen på cyklen eller i kajakken og kun bruger vognen som base om aftenen. Den egner sig også glimrende til den enlige campist, og så er den med sin lave vægt og skarpe pris et godt bud til campister med mindre biler, som ikke vil bruge en formue på campingvognen. Sider og tag er forstærket polyester, som betyder, at den er mindre udsat for skader i tilfælde af hagl og stenslag.

Tilfredshed på campingpladsen

Vejret viste sig fra sin medgørlige side på messecentrets campingplads, hvor i alt 1.261 campister boede i forbindelse med Ferie for Alle.

601

vogne med i alt 1.261 beboere gæstede vintercampingpladsen, som hvert år etableres uden for messecentret i forbindelse med Ferie for Alle med DCU-personale som lejrchefer.

– Frosten gav nogle problemer med vandet i de mobile toiletter, som er sat op, og da tøvejret satte ind, blev der lidt mudret inde på campingpladsen, men ellers gik det alt i alt fint, opsummerer Anders Kampp Sørensen. Han er til daglig lejrchef på DCU-Camping Åbyskov Strand, og et par dage om året er han også lejrchef på Ferie for Alle.

– Det er 10. gang i år, at jeg er her, siger Anders Kampp Sørensen, der på vintercamping i Herning arbejder tæt sammen med sin hustru, Cecilie, og Lone Korneliussen og Jan Jespersen, der til daglig er henholdsvis lejrchefassistent og lejrchef på DCU-Camping Hornbæk. Dertil kommer en håndfuld hjælpere, der yder et stort

stykke arbejde med at få campisterne på plads og hjælpe med stort og småt, der opstår, mens campisterne bor på pladsen.

Festivalagtigt

DCU-folkene og deres hjælpere nyder tjansen i Herning, selvom det også er nogle hektiske dage, som er meget forskellige fra det daglige arbejde som lejrchefer på DCUs campingpladser. – De første campister begynder at dukke op søndag aften, og så kommer de ellers støt og roligt i løbet af de følgende dage. Om onsdagen tjekker vi cirka 150 vogne ind, men det er fredag, som er den travleste dag, hvor der virkelig er tryk på, og det hele er lidt festivalagtigt. Det er sjovt at være med til, og det hjælper selvfølgelig også, at vi er et hold af mennesker, der alle sammen har været med i flere år, siger Anders Kampp Sørensen. Næste års Ferie for Alle holdes fra 20.-22. februar 2026.

Lejrcheferne Anders og Cecilie Kampp Sørensen sammen med deres datter og Kurt Thorshauge, Birte Madelung og Tonni Johansen, der alle har været trofaste hjælpere på Ferie for Alles campingplads i en lang årrække. På billedet mangler Jan Jespersen og Lone Korneliussen samt Tonny og Flemming Moisen, der også er en vigtig del af holdet.

TEKST & FOTO TORBEN BRANDT

Oplev Norge med autocamper!

Drømmer du om den ultimative frihed på din ferie?

Tag din autocamper eller campingvogn med fra Hirtshals til Stavanger eller Bergen, og oplev nogle af Norges mest spektakulære naturområder. Tag på roadtrip til Hardangerfjorden, ofte kaldet ”Dronningen af norske fjorde”, som kun ligger 2 timer og 30 minutters kørsel fra Bergen. I området kan du opleve spektakulære vandfald, majestætiske fjorde, tårnhøje bjerge og charmerende byer – for eksempel Flåm, hvor du kan prøve den berømte Flåmsbane. Med din egen autocamper har du friheden til at stoppe, hvor du vil, og virkelig fordybe dig i Norges enestående natur. Planlæg din rejse i dag, og oplev det bedste, Norge har at byde på – i dit eget tempo.

HirtshalsStavanger/Bergen fra 2692,-

Prisen gælder for 2 personer.

Inkluderet i prisen:

• Overfart HirtshalsStavanger/Bergen tur/retur

• 1 nat i 2/4-sengs indvendig standardkahyt

• 1 autocamper/campingvogn (max. 4,5 m høj og 6 m lang) *

Her er vinderne af Danish Camping Award 2025

I alt 17 vindere af Danish Camping Award 2025 er nu fundet, og i 11 af kategorierne var det campisterne, som bestemte vinderen. Ribe Camping blev kåret til Danmarks Bedste Campingplads, mens DCU-Camping Åbyskov Strand vandt i kategorien “Nyhed”.

HERUNDER ER EN OVERSIGT OVER ALLE VINDERNE AF DANISH CAMPING AWARD 2025

Finalister og vindere i campingplads-kategorierne Danmark og udlandet, hvor forbrugerne har stemt.

SERVICE

Emmerbølle Strand Camping

Ribe Camping

DCU-Camping Rørvig Strand

Ristinge Camping

Hillerød Camping

Vinderen er: Ribe Camping

RO OG AFSLAPNING

Mariager Camping og Hytter

Hillerød Camping

Ristinge Camping

Ribe Camping

Emmerbølle Strand Camping

Vinderen er: Mariager Camping og Hytter

AKTIVITETER

Humlum Fiskerleje og Camping

Grenaa Strand Camping

DCU-Camping Rågeleje Strand

Hillerød Camping

Ribe Camping

Vinderen er: Grenaa Strand Camping

FACILITETER

Tornby Strand Camping

Ristinge Camping

Hillerød Camping

Grenaa Strand Camping

Ribe Camping

Vinderen er: Ribe Camping

NYHED

Vedersø Strand Camping

Hillerød Camping

DCU-Camping Åbyskov Strand

Ribe Camping

Grenaa Strand Camping

Vinderen er:

DCU-Camping Åbyskov Strand

Der blev bidt negle blandt mange af tilhørerne i salen, da DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen søndag middag afslørede vinderne af Danish Camping Award 2025 på Ferie for Alle i Herning.

Ribe vandt

DCU havde i januar og februar i Camping-fritid, på dcu.dk, i DCUs nyhedsbrev og på de sociale medier inviteret landets campister til at nominere en række campingpladser i otte forskellige kategorier.

De fem campingpladser, der i hver af de otte kategorier var nomineret flest gange, gik derefter videre til finalen, hvor campisterne igen skulle stemme.

Desuden gik de fem campingpladser, der samlet var nomineret flest gange i de otte kategorier, videre til konkurrencen om at blive Danmarks Bedste Campingplads, som var den kategori, der tiltrak sig størst opmærksomhed.

Her vandt Ribe Camping og gentog dermed triumfen fra de to foregående år.

Også i DCU var der noget at glæde sig over, da det for første gang lykkedes en af DCUs egne pladser at vinde en pris. Det skete, da DCU-Camping Åbyskov Strand vandt i kategorien ”Nyhed”.

AUTOCAMPER

Marsk Camp

Nr. Nissum Håndbryg

Ribe Camping

Oasen Rømø

Hillerød Camping

Vinderen er: Nr. Nissum Håndbryg

OPLEVELSER

Humlum Fiskerleje og Camping

Hillerød Camping

Grenaa Strand Camping

Ribe Camping

Mariager Camping og Hytter

Vinderen er: Hillerød Camping

UDLEJNING

Sakskild Strand Camping

Emmerbølle Strand Camping

Ribe Camping

Grenaa Strand Camping

Hillerød Camping

Vinderen er:

Emmerbølle Strand Camping

Direktør for Adria Danmark, Per Højgaard, viser prisen frem, som Adria vandt for sin Aviva Lite 300 LH

Cecilie og Anders Kampp

Sørensen er lejrchefer på DCU-Camping Åbyskov Strand, der vandt i kategorien "Nyhed". Det skabte stor glæde blandt både store og små.

Jens Thøgersen og Torben Jensen fra Vendelbo Vans på scenen for at modtage prisen i kategorien "Autocamper" for McLouis Slim 339.

DANMARKS BEDSTE

CAMPINGPLADS – samlet

Mariager Camping og Hytter

Hillerød Camping

Ribe Camping

Grenaa Strand Camping

Emmerbølle Strand Camping

Vinderen er: Ribe Camping

EUROPA NORD

Camping Seljord, Norge

Visby Strand Camping, Sverige

First Camping Mölle, Sverige

Gryta Camping, Norge

Arctic Camp, Sverige

Vinderen er:

First Camping Mölle, Sverige

EUROPA MIDT

Camping Grubhof, Østrig

Camping Les Clos, Frankrig

Camping Rüdesheim am Rhein, Tyskland

Sportcamp Woferlgut, Østrig

Campingpark Sonneneck, Tyskland

Vinderen er: Camping Rüdesheim am Rhein, Tyskland

EUROPA SYD

Camping Nature Parc L'Ardechois, Frankrig

Camping Villaggio Rubicone, Italien

Zaton Holiday Resort, Kroatien

Villanova Park, Spanien

Camping de Riquewihr, Frankrig

Vinderen er: Camping

Villaggio Rubicone, Italien

KATEGORIERNE FOR

CAMPINGPRODUKTER – fagjury

UDSTYR: Reimo med deres Clesana-toilet, der er uden kemi, og hvor efterladenskaberne forsegles i en brudsikker pose i kassetten under toilettet.

TELT: Outwell med deres Virginia 5 Air TC-lufttelt, der er et kraftigt og meget fleksibelt telt, som pumpes op igennem en enkelt luftkanal.

Ejerne af Ribe Camping, Anne Schested Hansen og Jonas Grønbech Sørensen, på scenen for at modtage prisen som "Danmarks Bedste Campingplads".

Salgschef i Reimo, Torben Qvist Lauritsen, strålede, da han modtog prisen i kategorien "Udstyr" for det innovative Clesana-toilet.

CAMPINGVOGN: Adria med Aviva Lite

300 LH, som er en lille, let og gennemtænkt vogn, der også appellerer til campister med elbil.

AUTOCAMPER: McLouis Slim 339 hvor man får en kompakt, veludstyret autocamper, der er både smallere og lavere end de fleste andre autocampere – tilmed til en meget skarp pris.

ÅRETS DCU FRIVILLIG

Her faldt valget på kredsformand for DCU 4. Kreds, Finn Ljørring, der har været aktiv i DCU i tæt på 40 år, heraf formand for 4. Kreds i næsten 35 år. Her har han blandt andet stået bag en lang række kredsture og udført et utrætteligt stykke arbejde til gavn for utallige campister.

Aktiv i DCU i fire årtier

Finn Ljørring, formand for DCU 4. Kreds, blev på Ferie for Alle hyldet som Årets DCU Frivillig.

TEKST TORBEN BRANDT FOTO LASSE LØNDAHL HENRIKSEN

DHan er en ildsjæl, der aldrig går af vejen for at hjælpe til med stort og småt.

et var en af de store DCU-institutioner, der blev hyldet fra scenen i Hal D på Ferie for Alle-messen, hvor Finn Ljørring blev tildelt prisen som Årets DCU Frivillig for sin store og mangeårige indsats i Dansk Camping Union.

Med i en menneskealder

Prisen blev overrakt af DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen, der var konferencier på Danish Camping Award 2025, hvor også Årets DCU Frivillig hører under.

Hun takkede ham for at have ydet et enormt stykke frivilligt arbejde for DCU i almindelighed og 4. Kreds i særdeleshed i tæt på fire årtier.

Finn Ljørring har været med så længe, at han er en af de få, der var aktiv i DCU, da hovedsædet stadigvæk lå på Gammel Kongevej i København, hvor DCU holdt til frem til 2004, hvorpå administrationslokalerne blev rykket til det nuværende domicil på Korsdalsvej ved DCU-Camping København – Absalon.

Formand i næsten 35 år

Finn Ljørring kom ind i bestyrelsesarbejdet i den nordjyske 4. Kreds i midten af 80’erne. Han havde kun været aktiv i få år, da han blev udpeget til formand for kredsen, og når DCU i 2026 markerer sit 100-års jubilæum, kan Finn Ljørring samtidig fejre at have siddet 35 år som formand for 4. Kreds.

Han er en ildsjæl, der aldrig går af vejen for at hjælpe til med stort og småt. Det ses blandt andet, når de nordjyske campister, der hører under 4. Kreds, inviteres til

arbejdsweekend for at hjælpe med at opfriske og vedligeholde DCU-Camping Tranum og DCU-Camping Ålbæk Strand, som er de to DCU-pladser, der geografisk ligger i 4. Kreds.

– Finn misser stort set aldrig en arbejdsweekend. Han møder altid op, som Birthe Nielsen, der er kasserer i 4. Kreds og har kendt Finn Ljørring i mange år, udtrykker det.

Fanen båret ind på hesteryg

Finn Ljørring var i flere år primus motor bag de vinterferieture, som 4. Kreds arrangerede i uge 7 og 8 til Sverige, og da DCU i 2004 var vært for Nordisk Camping Træf, som arrangeres af Nordisk Camping Råd, var Finn Ljørring også en af drivkræfterne.

Træffet blev holdt ved Vilhelmsborg lidt syd for Aarhus, hvor der ligger et hestesportscenter, og derfor blev indmarchen arrangeret, så Nordisk Camping Råds fane blev båret ind af en gruppe ryttere på hesteryg.

– Det var et meget spektakulært syn, som jeg stadigvæk husker meget tydeligt, og som Finn var hovedmanden bag, siger Svend Erik Henningsen fra 5. Kreds.

Han blev selv Årets Frivillig sidste år og sidder i hovedbestyrelsen samen med Finn Ljørring, som altså nu har æren af at kunne kalde sig Årets Frivillig i DCU.

Finn Ljørring er Årets DCU Frivillig og blev hyldet på scenen på Ferie for Alle-messen. Her ses han i selskab med landsformand Anne-Vibeke Isaksen.

Ny Aviva Lite vist frem

Adrias Aviva Lite er små, lette vogne, der især sigter på campister med små biler eller elbiler. Tidligere har der været en Aviva Lite 360 DK- og en 390 LH-version, og nu er det alle gode gange tre, for i Herning stod den nye 300 LH på Adria-standen. Det er en campingvogn med en egenvægt på 670 kg og en køreklar vægt på 730 kg. Totalvægten er 900-1.000 kg alt efter akselvalg, men det er muligt at få den nedvejet til cirka 815 kg, oplyser Adria. Pladsen er klogt udnyttet i den lille vogn, for det er lykkedes at få plads til en siddegruppe i front, et endekøkken med en induktionskogeplade og i venstre side er der et badeværelse med telefonbruser.

Der er ikke indlagt varme i Aviva Lite 300 LH, men det kan snildt løses ved at bruge f.eks. en elektrisk varmeovn eller lignende, som ikke vil have svært ved at varme kabinen op. Aviva Lite er meget fleksibel i sine løsninger, for i stedet for skabe er der plastikkasser, som kan tages med udenfor, og det samme gælder lamperne, der kan flyttes rundt, så man får lys efter behov.

Aviva Lite 300 LH vandt Danish Camping Award 2025 og koster 137.980 kr.

Styr på støvet Udstyrsleverandøren Reimo viste en ny centralstøvsuger af mærket Beflexx frem, hvor selve støvsugeren kan monteres under f.eks. et sæde i vognen, og hvor støvsugerslangen, der kan trækkes ud, så den bliver flere meter lang, kobles på et udtag, der er placeret centralt i vognen, så slangen kan nå ud i vognens hjørner. Støvsugeren har en vejledende udsalgspris på 2.850 kr. og vises på billedet frem af salgschef i Reimo, Torben Qvist Lauritsen.

Ventilator med lys

Frisk luft i hovedet på en varm dag kan gøre en stor forskel for ens velbefindende, og derfor findes der en række ventilatorer på markedet. En af dem er denne Haba Tramontana ventilator, der både kan ventilere og samtidig har et integreret, dæmpbart lys med en varm glød, som det loves i salgsmaterialet fra udstyrsleverandøren DCT. Ventilatoren, der også kan oplade telefonen, har en vejledende udsalgspris på 399 kr.

KABE kørte kampagne

Svenske KABE fristede med kampagnepriser på tre vogne med tre forskellige sengeindretninger. De tre vogne blev solgt til deres basispris, selvom de alle var blevet spækket med ekstraudstyr som skind, bageovn, ATC slingresystem, elektrisk indgangstrin, Heki II tagluge og direkte afløb til en samlet værdi i nærheden af 55.000 kr. Vognen på billedet er en Smaragd 520 XL XV2 KS med fransk dobbeltseng, som blev solgt til 374.400 kr. De to andre var en Ametist 560 GLE med enkeltsenge til 412.400 kr., og den tredje var en Ametist 560 GLE med fritstående dobbeltseng til 409.900 kr.

Anne-Vibeke trak fulde huse

I løbet af weekenden kunne publikum fornøje sig med mere end 200 rejseforedrag, gode tips, inspiration og meget mere fra de mange scener i Messecenter Herning. Et af de foredrag, der trak rigtig mange mennesker, var da DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen gik på Campingscenen i Hal D. Anne-Vibeke har rejst på seks kontinenter og camperet på alle tænkelige måder i løbet af 25 år, og det har resulteret i utallige sjove og spændende oplevelser, som hun delte ud af fra scenen. Publikum fik også flere gode rejsetips og sjove anekdoter fra Anne-Vibekes mange år med TV-produktion.

Pris

til fynsk fattiggård

Hvert år på Ferie for Alle uddeler

Danske Rejse- og Flyjournalister Havfrueprisen til en attraktion, som viser vejen for fremtidens turisme, og i år gik prisen til Danmarks Forsorgsmuseum på Fyn. - Denne pris er vi meget beærede, stolte og ikke mindst overraskede over at modtage. For Danmarks Forsorgsmuseum, Nordens eneste fredede fattiggård, er jo ikke en typisk turistattraktion om “de gode gamle dage”. Vi formidler velfærdsstatens mørke kapitler og barske skæbnefortællinger fra både fortid og nutid, sagde museumsleder Sarah Smed, da prisen blev uddelt. Danmarks Forsorgsmuseum er en del af Museum Sydfyn.

Teltvogn på 10 minutter

En ny teltvogn fra Wigo Zelte blev vist frem på DCT-standen. Den fås i tre forskellige modeller, hvor Coolibri har en totalvægt på 750 kg uden bremser eller 1.300 kg med bremser, mens modellerne Offroad og Barracuda begge har en totalvægt på 1.300 kg med bremser. Teltvognene kombinerer Böckmann-trailere med Wigos lufttelt-teknologi, og resultatet er et lufttelt, som er integreret i trailerens låg og kan slås op på 10 minutter. Traileren giver plads til proviant og bagage, og når låget med teltet fjernes, kan traileren bruges til transport af andre ting. Låget har en ræling til montering af cykelholdere og tagbokse. Det billigste af de tre telte, Coolibri, har en startpris på 85.995 kr., mens Offroad og Barracuda har startpriser på henholdsvis 129.995 kr. og 99.995 kr. Det er muligt at tilkøbe diverse former for ekstraudstyr til de tre teltvogne.

Nye forhandlere af Eura Mobil

Skilter med tæthedssikring

Fugt i vognen er noget, mange campister bekymrer sig om, og det er naturligvis ikke gået producenternes næse forbi. Det sås blandt andet på Hobby-Fendt-standen på Ferie for Alle, hvor der tydeligt blev skiltet med, at der er 12 års tæthedssikring på både Hobby- og Fendt-campingvogne. Også LMC har 12 års tæthedssikring på sine vogne, Knaus, Tabbert og Weinsberg har alle 10 års tæthedssikring, mens mærker som KABE, Adria og Caravelair tilbyder op til syv års tæthedssikring. Sikringen er en frivillig ordning, som ejeren, mod betaling, kan vælge at deltage i, hvor man en gang årligt får vognen fugttestet efter det pågældende mærkes forskrifter. Du kan godt vælge at få foretaget en DCU fugttest i stedet for at følge mærkernes tæthedssikringer, men så er du ikke længere en del af mærkets tæthedsprogram.

Det tyske autocampermærke Eura Mobil kan fremover købes hos to danske forhandlere. Mærket blev tidligere forhandlet af Autocamp i Låsby, som gik konkurs i sensommeren 2024, og herefter har der kortvarigt været usikkerhed om Eura Mobil i Danmark. Den usikkerhed er slut, for Camping Agenten i Nibe er nu agent for Eura Mobil, som fremover skal forhandles af Aabycamp i Nordjylland og Autocamp i Låsby. Sidstnævnte blev kort efter konkursen opkøbt af en bilforhandler fra Silkeborg og genopstod i en ny og slankere udgave. Før konkursen solgte Autocamp otte mærker, men nu sælges der kun Adria og Eura Mobil og Karmann-Mobil, som fremstilles af Eura Mobil. Vognen på billedet blev udstillet på Ferie for Alle og er en fuldintegreret Eura Mobil Integra Line GT IL 726, der kører med Mercedes-motor og koster 1.762.000 kr.

Camp-let i nye farver

Den nye Camp-let Earth er Isabellas seneste teltvognsmodel, som kan købes i enten hvid eller koksgrå. Også på telt- og udstyrssiden er der nyheder fra Isabella.

TEKST TORBEN BRANDT FOTO LASSE LØNDAHL HENRIKSEN & TORBEN BRANDT

Camp-let fås nu både i en North-, Passion- og en Earth-model, hvor sidstnævnte er seneste skud på teltvognsiden fra Isabella, der står bag Camplet.

Earth har et boligareal på 18 kvadratmeter og adskiller sig fra de to andre modeller ved sine

natur- og jordfarvede nuancer, og derudover kommer Earth med en anderledes stangkonstruktion, hvor et kryds i taget betyder, at dugen løfter sig lidt mere inde i midten af teltet.

Køkken kan lukkes af I modsætning til de to andre modeller er det i Earth muligt at lave et

Det populære Isabella Penta fylder 40 år i denne sæson. I den anledning havde Isabella både opstillet et Penta, som det tog sig ud i 1985, og et nyt og moderne Penta-fortelt.

Isabella præsenterede også et helt nyt Villa-fastliggertelt, som kommer i nye farver og desuden udmærker sig ved at være meget fleksibelt, hvilket blandt andet ses ved, at man kan vælge mellem at have dør eller vindue i gavlen, ligesom der er flere udluftningsmuligheder, fordi man kan tilvælge vinduer, som kan åbnes og lukkes efter behov.

Nyt klimaanlæg

Derudover er Isabella på banen med sider og front til at sætte under markisen på den nye VW California Hybrid, så man kan få et mere lukket rum, ligesom Isabella viste nye understykker frem, der passer til såvel VW California som en række andre vans og autocampere. Understykkerne skal begrænse træk og kuldeindfald.

Også et aerodynamisk klimaanlæg, som har fået navnet Isacool, så dagens lys. Det er konstrueret til at sidde på taget af autocampere, vans og campingvogne, hvor taget er mellem 2,3 og 5,5 cm tykt og med en tagåbning på 40x40 cm. Anlægget er designet til at kunne klare temperaturer fra minus 5 til plus 50 og styres via trådløs fjernbetjening eller appen HeroCamper AC.

Anlægget koster 12.995 kr. og vejer 33 kg i installeret vægt.

helt køkkentelt, som kan lukkes af på siden af teltvognen, så maden kan tilberedes derude.

Camp-let Earth har en egenvægt på blot 270 kg, så den kan trækkes af stort set alt, der kan udstyres med krog. Den fås med en totalvægt på enten 500 eller 750 kg og koster med bremser fra 97.995 kr. Køber du den uden påløbsbremse med en totalvægt på 500 kg, kan du få den til en startpris på 90.995 kr. Fremover er der også en ekstra farve at vælge imellem til selve traileren.

– Hidtil har man kun kunnet få Camp-let i hvid, men nu fås den også i koksgrå mod en merpris. Den koksgrå giver vognen et lidt mere outdoor-agtigt udtryk, og samtidig vil der formentlig også være nogle, som foretrækker den koksgrå, fordi de synes, at den passer bedre til den bil, der skal trække den, siger salgschef i Isabella, Claus Ikjær.

40 år med Penta

I år er 40 år siden, at Isabellas populære Penta-fortelt blev præsenteret. I den anledning havde Isabella på sin store stand dels opstillet et Penta-fortelt, der var dekoreret som for 40 år siden med datidens lamper, gardiner og møbler, dels den aktuelle model, der er 3,5 meter dyb, har gode muligheder for udluftning, og som er konstrueret uden en generende midterstang, så pladsen i teltet kan udnyttes optimalt.

25 år med standbytelte

Det var nyt, da Dansk Teltimport begyndte at sælge

standbytelte fra Svenske Telt i Danmark og Tyskland.

Nu kan firmaet fejre 25-års jubilæum.

TEKST TORBEN BRANDT FOTO LASSE LØNDAHL HENRIKSEN

Dansk Teltimport kan i år fejre 25-års jubilæum. Her ses John Damgaard på Ferie for Alle, hvor Dansk Teltimport blandt andet viste sit nye X 6000-standbytelt frem.

Da John Damgaard sammen med sin kone, Ina, tog på campingmesse i Elmia ved Jönköping i slutningen af 1990’erne, var det i håb om at finde et fortelt, som parret kunne køre fra på campingpladsen uden at være nødt til at pille det ned. – I første omgang så vi en forkølet udgave af sådan et telt, men allerede året efter så vi et StandBy 2000, som i dag hedder 5000. Det kiggede vi længe på og fortalte, at det var vi interesseret i, fortæller John Damgaard. Teltet var fra Svenske Telt, og medarbejderne tilbød, at de ville sætte teltet op på Skibstrup Camping i Ålsgårde, hvor ægteparret Damgaard havde campingvognen stående.

– Men der boede jo 250 andre på campingpladsen, som også var interesseret i sådan et telt, så vi skrev til Svenske Telt, at vi gerne ville have eneforhandling på det, husker John Damgaard, der er direktør i Dansk Teltimport.

Mødtes i Bella Center

Parterne mødtes ikke så længe efter i Bella Center, hvor der dengang blev holdt campingmesse. Kort efter var der landet en aftale, som betød, at Dansk Teltimport i 2001 begyndte forhandlingen af standbytelte fra Svenske Telt.

– Vi havde det hele for os selv i syv år, inden der begyndte at komme andre på markedet, fortæller John Damgaard.

Trods øget konkurrence fra andre aktører har Dansk Teltimport formået at holde skruen i vandet i nu 25 sæsoner. Det skyldes ifølge John Damgaard, at teltet både er funktionelt og til at betale.

– Hovedparten af vores kunder er 50+ eller 60+, hvor det bare er rigtig rart, at man slipper for at skulle pakke det hele ned, når man kører. Hvis du køber ny campingvogn, behøver du ikke at købe et nyt fortelt, og har du brug for at komme til service med campingvognen, kan du køre fra teltet. Og så får du god kvalitet og meget med i prisen på vores telte til favorable priser, siger John Damgaard.

På camping- og feriemessen Ferie for Alle, som netop er blevet holdt i Herning, præsenterede Dansk Teltimport for første gang sit nye X 6000-standbytelt, som firmaet forventer sig meget af.

Den nye California

Oplev den i et af vores 4 California Centre

Risskov , Odense, Hillerød og Amager.

Er du klar til dit næste eventyr?

Den nye California, nu bygget på basis af Multivan, tilbyder en forbedret køreoplevelse. Med skydedøre på begge sider bliver hverdagen og eventyr lidt nemmere. Oplev den hos Semler Mobility og nyd komforten med innovative assistentsystemer – herunder adaptiv fartpilot, side assist og digital cockpit – samt mulighed for parkeringssensorer og LED-forlygter. Vælg også vores plug-in-hybrid og få en elektrisk rækkevidde på op til 86 km med hurtig opladning.

Teltet trækker

For de fleste teltcampister er der endnu et par måneder til, at pløkkerne bliver slået i jorden, men hvis du er på udkig efter et nyt telt, er der inspiration at hente her.

Der er ofte langt mellem familieteltene på de store feriemesser, men på

Ferie for Alle er udvalget temmelig stort. Det er ganske vist kun FMT og Outwell, der slår familietelte op i Herning, men de to mærker kommer begge med temmelig mange telte, så der er meget at

Mærke: Outwell

Model: Cloud 3

Antal personer: 3

Vægt: 5,2 kg

Vandsøjletryk: 3.000 mm

Pakkestørrelse: 58x20 cm

Stænger: Duratec glasfiber

Oversejl: Outtex 3.000 Select Polyester

Messepris: 1.350 kr.

Ideelt til cykelturen

Dette telt hverken fylder eller vejer ret meget, for med pakkemål på 58x20 cm og en vægt på kun 5,2 kg er det oplagt at have med på de ferier, hvor pladsen i bilen er begrænset, eller hvor man selv skal flytte telt og bagage på cyklen. Teltet er også en god ekstra sovemulighed, hvis man har børn, der er så store, at de ikke længere gider at sove sammen med forældrene i campingvognen eller autocamperen. Teltet har et vandsøjletryk på 3.000 mm og bør dermed kunne holde vandet ude, når det regner. Sovekabinen er 210 cm lang og 180 cm bred, så to voksne og et barn kan snildt ligge her, hvis en familie er afsted. En god detalje er det også, at der forrest i teltet er et stort område, der kan bruges til at opholde sig i eller som en slags bryggers, hvor sko og bagage kan stå tørt.

kigge på og blive inspireret af for teltcampister, der er på udkig efter en god handel.

Herunder kan du læse nærmere om seks telte, som redaktionen faldt over, og hvor der både er luft- og stangtelte imellem, ligesom der er teltduge i såvel ren polyester som i den kraftigere og mere slidstærke teknisk bomuld.

En dør kan åbnes bagest i teltet, så man kan smutte den vej ud, hvis man skal op om natten, ligesom det også giver gode muligheder for udluftning.

Et glimrende telt med en vejledende udsalgspris på yderst rimelige 1.500 kr. På messen var der tilmed messerabat, så teltet kunne købes for 1.350 kr.

TEKST & FOTO TORBEN BRANDT

Mærke: FMT

Model: Frej Air

Antal personer: 2

Vægt: 7,1 kg

Vandsøjletryk: 3.000 mm

Pakkestørrelse: 63x23x23 cm

Stænger: Luft

Oversejl: 75D Polyester Messepris: 2.309 kr.

Telt med indbygget pumpe

Det lille Frej Air er smart, fordi det har en indbygget pumpe med et genopladeligt batteri, så det er meget ukompliceret at få pumpet det op. Det betyder, at når batteriet er opladet, behøver du ikke strøm for at få pumpet teltet op, for så klarer den indbyggede pumpe paragrafferne, hvilket lægger op til, at du ikke kun behøver at bruge det på en campingplads, men også kan tage det med på outdoorture uden for alfarvej, hvor der ikke er adgang til strøm.

Teltet har myggenet i både tag, dør og sidestykke, og derudover medfølger to stænger, som kan bruges til at holde døren oppe, så den fungerer som et lille solsejl, hvor man kan sidde i skygge. Der er fin ventilation i teltet, som udover cykel- og campingferier også vil være oplagt at bruge som et lille festivaltelt. Normalt koster teltet 3.300 kr., men på messen var der rabat, så det stod til 2.309 kr.

Mærke: Outwell

Model: Nevada 4

Antal personer: 4

Vægt: 21,1 kg

Vandsøjletryk: 4.000 mm

Pakkestørrelse: 77x38x36 cm

Stænger: Glasfiber

Oversejl: Outtex 4000 Select polyester

Messepris: 4.149,95 kr.

Til den lille familie

Dette telt er i ren polyester og med glasfiberstænger, hvilket er med til at holde både pris og vægt nede. Nevada 4 har to sovekabiner, hvor den ene er 140 cm bred og tiltænkt de voksne, mens den anden med sine 120 cm er oplagt til børnene. Sovekabinerne er mørke, så man er bedst muligt skærmet mod lyset. Derudover er der et opholdsrum til spisning og fællesskab. Teltstængerne er firkantede, og de skulle, ifølge Outwell, yde 40 % bedre end standardstænger og både give øget styrke og bedre stabilitet i vinden. Spidserne på stængerne har desuden en selvlysende effekt og er lettere at se i mørke, så man ikke snubler over dem. Teltet har indgang gennem enten fordøren eller den overdækkede sidedør, hvilket samtidig gør det lettere at skabe gennemtræk og dermed ventilere teltet, når der er brug for det. Ståhøjden er 210 cm på det højeste sted. Et telt til parret eller familien med et eller to børn, der gerne vil på camping uden at tømme hele sparegrisen.

Mærke: FMT

Model: Eros 3 Air

Antal personer: 3

Vægt: 12,8 kg

Vandsøjletryk: 3.000 mm

Pakkestørrelse: Ikke oplyst

Stænger: Luft

Oversejl: 150D Polyester

Messepris: 3.219 kr.

Et fint lille rejsetelt, der sigter på den lille familie på 2-3 personer, som gerne vil have et telt, der er hurtigt og nemt at slå op, og som heller ikke vejer alverden. Der er kun en enkelt sovekabine, så det vil typisk være et telt til parret, der er alene, eller som har et enkelt mindre barn. Teltdugen er i 150D polyester, som er den kraftigste af polyestertyperne fra FMT. Vandsøjletrykket ligger på 3.000 mm, som i kombination med tapede syninger giver gode muligheder for at ligge tørt, selvom sommervejret skulle vise sig fra sin våde side. Der er myggenet i døren, over vinduet i opholdsrummet og ved indgangen til sovekabinen. Foran soverummet er der et regulært opholdsrum til hygge på campingpladsen, og helt i front er der en overdækning, som er sat op med en stang, så man kan stå nogenlunde i tørvejr, når man skal ind og ud af teltet. Normalt koster dette telt 4.500 kr., men eftersom der var 30 % messerabat på FMT-teltene, landede prisen på 3.219 kr. Der medfølger pumpe.

Mærke: Outwell

Model: Virginia 5 Air TC

Antal personer: 5

Vægt: 44,8 kg

Vandsøjletryk: Ikke oplyst

Pakkestørrelse: 80X61X55 cm

Stænger: Luft

Oversejl: Outtex Airtech

Vejledende udsalgspris: 16.669,95 kr.

Et stort telt, hvor der er som udgangspunkt er to sovekabiner med en bredde på henholdsvis 180 og 120 cm. Ved siden af de to sovekabiner er der et tredje rum med en dør, så der er adgang til og fra sovekabiner og resten af teltet herigennem. Er man mange afsted, kan dette rum inddrages og benyttes til overnatning, så der kan sove et par voksne og op til fem børn. Sovekabinerne er mørklagte og udstyret med Quick & Quiet, hvor dørene åbnes og lukkes med magneter, så det ikke larmer, når de åbnes og lukkes. Teltet er blevet kåret til Tent of the year 2025” i England og vandt også Danish Camping Award 2025 i teltkategorien. Teltet pumpes op gennem et enkelt oppumpningspunkt. Teltdugen er i teknisk bomuld, så den består af 65 % polyester og 35 % bomuld. Den kraftige teltdug og luftkanalerne, som er markant tungere end glasfiberstænger, bringer den samlede vægt op på 44,8 kg. Ståhøjden er 180 cm i sovekabinerne og helt op til 220 cm i det meget store opholdsrum. Et telt med masser af gulvplads og med en fremragende udsigt gennem de store vinduer i front.

Mærke: FMT

Model: Hera 6 Air

Antal personer: 6

Vægt: 25,9 kg

Vandsøjletryk: 3.000 mm

Pakkestørrelse: Ikke oplyst

Stænger: Luft

Materiale: 150D polyester OXF PU3000mm

Messepris: 5.849 kr.

Et stort, dejligt familietelt, hvor teltdugen er fremstillet i en 150D, som er et kraftigt polyestermateriale, der holder bedre end tyndere polyestervarianter, og dermed er der også gode chancer for at forlænge teltets levetid. De to mørke sovekabiner er på 180x210 cm, så der er glimrende plads til 4-6 personer, alt efter om det er voksne eller børn, der overnatter. Vandsøjletrykket er på 3.000 mm, og samtidig er der tapede syninger, som er mindst lige så vigtigt i forhold til at holde regnen ude. Udover de to sovekabiner er der et stort opholdsrum med plads til hygge og begejstring, og helt i front er der endnu et rum, der kan fungere som indgang eller bryggers, og hvor der også er mulighed for at sætte et par campingstole ud ved aftenstide og nyde udsigten over campingpladsen. Indgangsdøren har myggenet, og det samme er der over vinduet i opholdsrummet og i døren til sovekabinen, så man kan få luft ind uden at få uønsket insektbesøg. Har man brug for yderligere plads, kan man tilkøbe en vestibule med bund og lyne på solsejlet i fronten af teltet. Teltet koster normalt 8.500 kr., men var på messen nedsat til 5.849 kr. Det vejer 25,9 kg, så det egner sig til bilferie og ikke cykelferie.

til den kræsne campist

Ny Beachy ser dagens lys

Den nye tilføjelse til Hobby Beachy-familien hedder 420+ og nåede i sidste øjeblik frem til Ferie for Alle-messen.

TEKST TORBEN BRANDT FOTO LASSE LØNDAHL HENRIKSEN, TORBEN BRANDT & PRESSE

For campingvognsfolket er der interessant nyt fra Hobby, som snart tilbyder en ny Beachy 420+.

Vognen er endnu ikke til salg i de danske forretninger, og det var lige til det sidste usikkert, om den ville nå frem til Ferie for Alle-messen, men den nåede lige akkurat frem, så publikum kunne kigge nærmere på den.

Familie og venner

Vognen har fire sovepladser, hvilket viser, at Hobby med denne model sigter på familier og vennegrupper.

Beachy findes i forvejen i en 350-, 420- og 450-version, og i lighed med de Beachy-modeller har også 420+ en bagende, som er et kombineret sove- og siddeområde.

Det store face-to-face område egner sig glimrende til både at spise sine måltider, til at spille spil og bare hygge i vognen. Ved at bruge bordene som bænk kan området nemt laves om til en hyggelig U-formet siddegruppe.

God plads at sove på

Når det bageste område er lavet om til en seng, er der rigtig fin plads at ligge på, eftersom målene siger 170x200 cm. Forrest i campingvognen er ligeledes et mindre og meget fleksibelt face-to-face siddeområde, som både kan bruges som køjeseng og en hyggelig sofa. Anvender man det til køjeseng, er sengemålene henholdsvis 197x69 cm eller 193x79 cm. Hver af køjesengene kan klare belastninger op til 100 kg, så det er altså ikke kun små børn, der kan

overnatte her. Både stige og sengeafskærmning er en del af standardudstyret.

God plads til opbevaring

Opbevaringspladsen i Beachy 420+ er god, eftersom der både er et klædeskab, flere rum samt plads under det bageste siddeområde. Det betyder også, at det er lettere at holde orden i campingvognen.

Den multifunktionelle væg kan enten benyttes til at etablere et rum til omklædning, eller det kan bruges til at skabe et toiletrum med f.eks. en Porta Potti eller lignende med nogle få, enkle trin. Væggen kan også bruges til at adskille sidde- og soveområdet.

Køkkenet i Beachy 420+ er placeret ved siden af indgangsdøren. Den nye køleboks har en kapacitet på 39 liter, så der er mulighed for at holde mad og drikke koldt. Køkkenet kan trækkes ud og er udstyret med en sikkerhedslås, så det ikke ryger ud under kørslen.

Der kan vælges mellem hyndestofferne Ocean, som er en dæmpet blå farve, og Ocean Midnight, der er en dybere blå nuance. Fra designernes side er det tanken, at farverne skal give associationer til havet.

Der er indirekte LED-lys som standard under vægelementerne, i køkkenet og foran på campingvognen.

Der er mulighed for at tilkøbe ekstraudstyr som f.eks. Knott Ets Plus stabiliseringssystem, et fortelt, et cykelstativ eller et elektrisk varmesystem.

Beachy 420+ er 426 cm lang og har en totalvægt på 1.000 kg, men det er muligt at øge totalvægten til 1.200 kg. De første Beachy 420+-modeller ventes at blive leveret i juni 2025.

Prisen på Beachy 420+ begynder fra 173.950 kr.

Bagenden af campingvognen kan både bruges til ophold og søvn. Når sengen er slået ud, er målene 170x200 cm.

200 deltog i medlemsarrangement

Der var stor interesse for at høre nærmere om DCU på Ferie for Alle-messen.

TEKST TORBEN BRANDT FOTO LASSE LØNDAHL HENRIKSEN

På lærredet kunne man se de svar, som publikum gav på en række spørgsmål.

Landsformand Anne-Vibeke Isaksen styrede begivenhederne fra scenen til medlemsarrangementet, hvor mange var mødt op for at høre nærmere om DCU.

Hvad er DCU for en størrelse, og hvad kan jeg som campist bruge DCU til?

Det var den slags spørgsmål, publikum kunne få mere at vide om ved medlemsarrangementet på Ferie for Alle, hvor projektleder i DCU og tovholder på arrangementet, Ninni Azalie Jensen, bød velkommen, inden hun gav ordet videre til landsformand Anne-Vibeke Isaksen.

– I er med til en verdenspremiere, for vi har aldrig gjort sådan noget her før. Grunden til, at vi tager dette initiativ, er, at vi rigtig gerne vil møde flere medlemmer, og jo mere, vi mødes, jo klogere bliver vi på hinanden, sagde Anne-Vibeke Isaksen.

Hun fortalte om DCU som organisation, hvor DCU står i dag og opridsede også kort DCUs historie, som tog sin spæde begyndelse i 1926, da nogle initiativrige

mennesker fra København cyklede ud af byen og tog på camping for at få græs under fødderne og et afbræk fra hverdagen.

– Det er en helt anden måde, vi camperer på i dag, men incitamentet til at tage på camping er det samme i dag som dengang, pointerede Anne-Vibeke Isaksen, der også fortalte, at DCU bruger meget tid på at arbejde med fællesskaber

– Mange tror, at man skal være social for at tage på camping. Det behøver man ikke, men man kan næsten ikke undgå at blive det, når man f.eks. sidder ovre ved legepladsen og taler med de andre forældre, sagde Anne-Vibeke Isaksen.

Nye og erfarne på scenen

Undervejs var lejrcheferne på DCU-Camping Åbyskov

Stand, Cecilie og Anders Kampp Sørensen, på scenen, og det samme var den nye familiegruppe i DCU, der har meldt sig til at arrangere tre stævner årligt målrettet familierne.

Også en af de meget erfarne, Anna Lene Pedersen, som er formand for 6. Kreds og har været aktiv i DCU i et kvart århundrede, var på scenen. Hun deltog på sin første DCU-tur i 1999 og blev så begejstret, at hun takkede ja, da hun kort efter blev spurgt, om hun ville stille op til kredsbestyrelsen. Her har hun været med lige siden og blandt andet arrangeret en lang række ture for medlemmer af DCU.

– Det sammenhold, vi har, når vi laver disse ture, og de positive tilkendegivelser, man får efter at have arrangeret turene, er bare fantastisk. Så vokser man lige nogle centimeter, sagde Anna Lene Pedersen.

Hun blev også spurgt, hvad de frivillige betyder for DCU.

– De betyder alt, for der var ikke alle de mange arrangementer i kredsene, hvis vi ikke havde de frivillige. Ingen får løn for at gøre det, så uden de frivillige havde vi ikke en forening, sagde Anna Lene Pedersen og høstede stort bifald fra forsamlingen.

Hun understregede, at DCU fremadrettet har brug for, at nogle af de unge familier bliver aktive. – Jeg ved godt, at det kan være svært at nå det hele, men det er jer, der skal overtage vores pladser en dag.

Tilhørerne var aktive

I løbet af den time, som arrangementet varede, blev tilhørerne aktiveret ved at få mulighed for at besvare en række spørgsmål på deres telefon, hvor svarene efterfølgende kunne ses på lærredet i salen. Publikum blev blandt andet spurgt, om de var medlemmer af DCU, hvor og hvordan de camperede, hvilken campingplads der var deres yndlingsplads, og hvad det bedste var ved camping. På sidstnævnte spørgsmål var det ord som frihed, afslapning, samvær, fællesskab og hygge, der gik igen blandt besvarelserne.

Efter det vellykkede arrangement forventer DCU at gentage succesen på et senere tidspunkt.

HELÅRSCAMPING

ÅRET RUNDT I DIN AUTOCAMPER

I din autokamper er en ekstra god kvalitet på isoleringen vigtig og det gælder både sommer og vinter. Om sommeren bliver du beskyttet mod varme og om vinteren imod kulde.

Man mærker at Adria har mange års erfaring med at designe og indrette både autocampere og campingvogne. Det giver gode praktiske løsninger som du glæder dig over – hele året.

Husk, at du kan indbytte din campingvogn i en handel hos os.

Mønten 6 • 6000 Kolding Tlf. 7633 2080

ÅBENT: Hverdage 10 - 17 | Søndag 10 -16

Find webshoppen og se liste over nye og brugte vogne på kg-camping.dk

MIDDELFART - meget mere sammen

Camping i Middelfart – Natur, nærvær og oplevelser for hele familien.

Forestil dig at vågne op til fuglesang, duften af friskbrygget kaffe og en smuk udsigt over Lillebælt. Solens stråler danser i vandoverfladen, og dagen venter med uforglemmelige oplevelser.

Velkommen til Middelfart – Danmarks campingparadis!

Uanset om du er til aktiv ferie, afslapning eller eventyr, finder du det her. Vores kystlinje strækker sig milevidt og byder på børnevenlige strande, skønne vandrestier og hyggelige havneområder. Lillebæltstien snor sig gennem vores smukke natur, og hvad enten du foretrækker at cykle, vandre eller blot nyde roen, er dette stedet, hvor du kan trække vejret dybt og slappe af.

Middelfart summer af liv året rundt. Tag på hvalsafari og oplev de legesyge marsvin i deres naturlige habitat, udforsk Naturpark Lillebælts rige dyreliv, eller lad børnene lege på en af vores mange sjove legepladser. Besøg de charmerende byer, hvor lokale butikker, caféer og restauranter serverer lækker mad og skaber en hyggelig stemning med livemusik og events.

For de eventyrlystne venter Bridgewalking højt over Lillebælt eller kajakture i det klare vand, mens dem, der søger ro, kan nyde udsigten fra en af vores mange idylliske picnicspots. Her er plads til store armbevægelser, små øjeblikke og meget mere sammen.

Så pak campingvognen eller teltet, og gør dig klar til en ferie, hvor natur, hygge og uforglemmelige oplevelser går hånd i hånd.

Middelfart venter på dig!

VORES CAMPINGPLADSER

Hindsgavl Camping Tel. +45 6441 5542

Vejlby Fed Strand Camping Tel. +45 2894 0289

First Camp Skovlund Strand – Lillebælt Tel. +45 6448 1477

Båringskov Camping Tel. +45 64 48 12 05

NYT & nyttigt

Blomster og Bryan

Sofiero Slot er Helsingborgs mest besøgte turistmål, og i år får flere gæster chancen for at besøge slottet, fordi sæsonen forlænges med seks uger, så der er åbent frem til 9. november. Slottet er især kendt for sine smukke rododendroner, men derudover har Sofiero året igennem en række udstillinger og arrangementer og byder blandt andet på en koncert med verdensstjernen Bryan Adams, der spiller på Sofiero søndag 6. juli. Sofiero ligger få kilometer fra færgen i Helsingborg og er oplagt som udflugtsmål fra DCU-Camping Hornbæk. Du kan læse mere på sofiero.se

Gotland vil have flere danske turister

Danske turister har for alvor fået øjnene op for den svenske ø Gotland, der ligger i Østersøen cirka 90 km øst for det svenske fastland. Siden 2019 har Gotland samlet set kun haft en stigning i antallet af internationale turister på beskedne 0,2 %, men i samme periode er antallet af danske turister på øen steget med næsten 30 %. Det får nu Destination Gotland til at intensivere indsatsen i Danmark, hvor målet er at tredoble antallet af danske gæster over de næste tre år. Gotland har adskillige campingpladser og er især kendt for sin vilde natur, rige håndværkstradition, dejlige strande og spirende gastronomiscene. Det tager cirka tre timer at sejle til Gotland fra Oskarshamn på den svenske østkyst.

Lav hastighed har bidt sig fast

Bilisterne begyndte at sænke farten under energikrisen for at spare på brændstoffet, og de seneste målinger fra Vejdirektoratet viser, at tendensen har bidt sig fast. På motorveje med hastighedsgrænser på henholdsvis 130 og 110 km/t er gennemsnitshastighederne 118,3 km/t og 110,8 km/t. Det svarer til niveauet fra de foregående år, hvor de lavere hastigheder begyndte at vise sig. Også på landevejene er farten sænket, særligt i Jylland, hvor den gennemsnitlige hastighed faldt fra 80,8 km/t til 79,8 km/t. Niels Moltved, projektleder i Vejdirektoratets afdeling for trafikstatistik, peger på brændstofbesparelser og trafiksikkerhed som sandsynlige forklaringer på de lavere hastigheder. Tidligere undersøgelser har desuden vist, at 82 % af elbilsbilisterne bevidst kører langsommere for at undgå ekstra opladninger. Hvis en autocamper kører 120 km/t på en 50 km-strækning, kommer den frem på 25 minutter. Kører den 110 km/t på samme strækning, tager det to minutter længere.

Foto: Mattias Berglund
Foto: PR

Derfor dumpede bilerne

Danmarks største bilsynsvirksomhed, Applus+ Bilsyn, har analyseret data fra samtlige synsrapporter i 2024 og kan på den baggrund afsløre de 10 væsentligste årsager til, at bilerne fik anmærkninger eller dumpede synet. Den hyppigste årsag var fejl på lygterne. Derpå kom i nævnte rækkefølge tæringsrelaterede skader, fejl på bremseskiver, fejl på affjedringen, fejl på hjul og dæk, fjedre og stabilisatorer, slør i styretøjet, tærede bremserør, luftforurening og skævbremsning.

Den hyppigste fejl var en defekt nummerpladelygte. Har bilen to nummerpladelygter, og den ene virker, slipper man med en anmærkning i synsrapporten, men hvis begge lygter er defekte, består bilen ikke synet, oplyser Applus + Bilsyn.

Turistrekord på Fyn

Ekstra

senge til de små campister

Drømmer du om at tage børnene eller børnebørnene med på tur i din autocamper? Med Cabbunk får du en pladsbesparende løsning til ekstra sovepladser. Cabbunk-systemet tilføjer én eller to senge, som monteres i førerhuset på små autocampere og campervans.

Sengene er fremstillet af letvægts aluminium med slidstærkt stof, der sikrer både stabilitet og komfort. De fås i forskellige størrelser, hvor den største model er ca. 170 cm lang og passer til børn op til 70 kg. Systemet er let at montere og justere uden permanente ændringer i autocamper eller van. Det er en god løsning til de små rejsende, som får deres egen hyggelige soveplads tæt på de voksne.

Styr på pollentallene

Som campist er du sikkert vant til at være meget i naturen, men får du kløende næse, nyseture og rindende øjne, kan fornøjelsen hurtigt gå fløjten. Ifølge Astma-Allergi Danmark lider en million danskere af allergi, og pollensæsonen begyndte i februar, hvor pollen fra elletræer og hasselbuske blev registreret. Er du generet af pollen, kan du hente appen Dagens Pollental gratis i App Store eller på Google Play, så du kan tilrettelægge dine udendørs aktiviteter efter pollenmængderne. Lider du af allergi, anbefaler Astma-Allergi Danmark, at du kontakter din læge og drøfter din behandlingsplan, så du er klar til pollensæsonen – og campingsæsonen.

Aldrig har så mange gæster overnattet på Fyn og Øerne som i 2024. I alt 5.121.942 overnatninger blev det til på de fynske hoteller, vandrehjem, lystbådehavne, Bed & Breakfast, private hjem og campingpladser, deriblandt DCUs tre fynske campingpladser. Overnatningstallet er en stigning på 2 % i forhold til 2023 og en anelse højere end i 2022, som var det hidtidige rekordår. Fynboerne er generelt glade for turisterne, for i en undersøgelse foretaget af VisitDenmark og Epinion vurderer et flertal, at antallet af turister er passende i deres lokalområde, og blandt dem, der ikke er tilfredse med antallet, er der flere, som mener, at der er for få end for mange. 78 % af fynboerne vurderer desuden, at antallet af turister har flere positive end negative konsekvenser for lokalsamfundet.

Foto: Astma-Allergi Danmark
Foto: Lasse Løndahl Henriksen
Foto: Helle Midskov
Foto: PR

Eventyrlig spisetid for de mindste

Når hele familien drager på campingeventyr, skal de yngste selvfølgelig også have deres eget sæt til måltiderne. Med Gimex Servicesæt fra Kids Line Adventure får børnene et sjovt og praktisk servicesæt, perfekt til livet i camping vognen, teltet eller autocamperen. Sættet består af en tallerken, en skål og en kop – alt sammen lavet i robust melamin. Designet emmer af eventyr med et hyggeligt campingmotiv, komplet med bål, bjørne og skovstemning. En sjov detalje er skiltet, der adva rer mod bjørne – heldigvis kun på tallerkenen.

Vestkysten scorer topkarakter

Gruskasser

skal hindre køer

En lastbil (eller stor autocamper) der sætter sig fast på en vinterglat frakørselsrampe, kan skabe lange køer for alle andre trafikanter. Den situation vil Vejdirektoratet gerne undgå og har derfor på forsøgsbasis opstillet 41 gruskasser på særligt udsatte frakørsler. Gruskasserne indeholder en blanding af grus og salt, der kan give et bedre vejgreb, når chaufføren spreder det under de trækkende hjul. Gruskasserne er fordelt med 17 i Jylland, 18 på Sjælland og seks på Fyn og er tænkt som et supplement til den normale snerydning.

Op mod 98 % af gæsterne ved Vestkysten er godt tilfredse med opholdet. Det viser en undersøgelse foretaget blandt 2.247 gæster, der hovedsageligt har dansk og tysk nationalitet. Havet og naturen er de største trækplastre, men et større udvalg af butikker, oplevelser og spisesteder, især uden for højsæsonen, vil løfte oplevelsen. Det, der har størst værdi for alle nationaliteter, er naturens gratis glæder, restaurant-, iskiosk- og cafébesøg samt shopping, museer, udstillinger og historiske attraktioner. Landets største campingplads, DCU-Camping Lyngvig Strand, ligger i hjertet af det område, hvor undersøgelsen er gennemført – i første klitrække til Vesterhavet med Ringkøbing Fjord på den anden side.

Nemt i vater – direkte på din smartphone

At få campingvognen eller autocamperen til at stå helt i vater kan være en udfordring, men med EasyLevel digitale vaterpas kan du hurtigt se, om din campingvogn eller autocamper står i vater – direkte på din smartphone. Det lille vaterpas monteres fast i vognen, som det ses her på billedet, og forbindes trådløst til en app, så du kan justere, inden du parkerer. Ingen besvær med manuel kontrol, bare en nem og effektiv løsning for en plan campingoplevelse. Der findes en app til både campingvogne og autocampere på Google Play og App Store. Det er let at installere, og appen er brugervenlig og nem at navigere i. Man skal lige være opmærksom på, at batteri ikke medfølger.

Foto: Helle Midskov
Foto: Vejdirektoratet
Foto: Jørn Deleuran

VSPOILERS optimere aerodynamikken så køretøjet kommer lettere igennem vinden, .hvorved turbulens og vakuum bag minimeres. Det betyder besparelse af brændstof og forbedret stabilitet.

Aerodynamik er fart, hvilket betyder at virkningen fremkommer efter 45 km/t. og op.

www.v-spoilers.com

100% Dansk produkt
Nem montage 3M tape

Tysk Tempo 100 er sat på pause

Danske campister må lige nu undvære muligheden for at få en tysk Tempo 100-godkendelse til deres campingvogn. De tyske myndigheder har midlertidigt sat ordningen i bero, mens de gennemgår og opdaterer reglerne.

Mange campister vælger at få en tysk Tempo 100-godkendelse, da den giver mulighed for at køre op til 100 km/t på de tyske motorog trafikveje – mod den normale hastighedsgrænse på 80 km/t. I

Vi fik godkendt vores campingvogn til tysk

Tempo 100. Nu har de tyske myndigheder annulleret godkendelsen.

øjeblikket er det dog ikke muligt for danske campister at få godkendelsen, da ordningen er sat i bero. De tyske myndigheder er i gang med en revision af Tempo 100-reglerne og har derfor midlertidigt stoppet udstedelsen af nye tysk Tempo 100 godkendelser til udenlandske kunder.

Afventer svar

Mange medlemmer og campingforhandlere har på den baggrund henvendt sig til Dansk Camping Union (DCU).

Et medlem skriver blandt andet: – Vi fik den 23. januar 2025 godkendt vores campingvogn til tysk Tempo 100. Nu har de tyske myndigheder annulleret godkendelsen.

DCU har kontaktet de tyske myndigheder for at få klarhed over, hvor længe pausen varer, og om ændringer i ordningen kan forventes. Vi har her tæt op under Camping-fritids deadline endnu ikke modtaget svar på, hvornår man igen kan søge nye tyske Tempo 100 godkendelser.

Hos Applus Bilsyn, som er et af de steder, der tilbyder tysk Tempo 100, er man selvfølgelig også ærgerlige over, at man i øjeblikket ikke kan levere tysk Tempo 100 til kunderne.

– Vi havde håbet på en melding i slutningen af uge 8, men meldingen fra vores leverandør er her den 24. februar, at der fortsat ikke er nogen afklaring, siger Kasper Kjær Skott, som er kommerciel chef hos Applus Bilsyn. DCU vender tilbage med en opdatering her i Camping-fritid og på dcu.dk, så snart der er nyt om ordningen.

vi

din

Vi gi’r gerne i kontant handel ...

Vi gi’r gerne i kontant handel ...

Vi gi’r gerne i kontant handel ...

Vi gi’r gerne i kontant handel ...

Vi gi’r gerne i kontant handel ...

Ring og få en vejledende pris !

Ring og få en vejledende pris !

Vi kan også sælge den i kommissionssalg en go’ pris

Vi kan også sælge den i kommissionssalg en go’ pris CAMPING

Ring og få en vejledende pris !

Ring og få en vejledende pris !

Vi kan også sælge den i kommissionssalg en go’ pris

Vi kan også sælge den i kommissionssalg en go’ pris

Ring og få en vejledende pris !

Vi kan også sælge den i kommissionssalg en go’ pris

Vi henter gerne vognen på din adresse i hele landet, mod et mindre beløb.

Vi henter gerne vognen på din adresse i hele landet, mod et mindre beløb.

Vi henter gerne vognen på din adresse i hele landet, mod et mindre beløb.

Vi henter gerne vognen på din adresse i hele landet, mod et mindre beløb.

Vi henter gerne vognen på din adresse i hele landet, mod et mindre beløb.

info@ damsgaardscaravancenter.dk • www. damsgaardscaravancenter.dk

Bakke 53 8600 Silkeborg Tlf. 86 825 826

De mest sikre – og de mindst sikre – biler i 2024

Der er forskel på sikkerheden i nye biler, selv om alle nye biler skal leve op til strenge krav til både sikkerheden i et sammenstød og den sikkerhed, der skal forhindre sammenstødene. Meget af sikkerheden i et sammenstød findes i bilens størrelse og vægt, men ingen af delene er en garanti for, at en ny bil har et højt sikkerhedsniveau, som test hos den fælleseuropæiske organisation Euro NCAP viser.

Det meste af tiden, viser en gennemgang af alle Euro NCAP-test af nye modeller i det forgangne år, er det de store bilmodeller, som typisk også er dyrere modeller, der klarer sig bedst. En række små og mindre biler testet af Euro NCAP i 2024 viste sig at byde på middelmådig sikkerhed. Nogle når det kommer til sikkerheden i sammenstød, andre når det gælder assistentsystemerne, som skal forhindre sammenstødet. Nogle biler faldt igennem på begge områder.

Den sikreste nye bil testet af Euro NCAP i 2024 er Mercedes-Benz E-Klasse. En klassisk luksusbil, hvor sikkerheden er perfektioneret gennem årtier. Den scorer meget højt

på alle punkter. Andre store biler med rigtig højt sikkerhedsniveau er Mazda CX-80, Skoda Superb og Volkswagen Passat Variant. Den store Hyundai Santa Fe skuffede med fire ud af fem mulige stjerner, fordi den først med ekstraudstyr er sikker nok.

Blandt de mindre biler blev der flere gange uddelt færre stjerner, og modeller som Renault 5 E-Tech og MG ZS Hybrid+ måtte nøjes med fire ud af fem stjerner. Den nye Suzuki Swift og den lille Jeep Avenger fik en hårdere medfart. Til begge blev der kun uddelt tre stjerner, og især for Swift gælder det, at den er problematisk i et sammenstød. Avenger klarede sig udmærket i sammenstød, men har til gengæld ringe assistentsystemer.

Euro NCAP tester også biler udelukkende på assistentsystemerne, og det er typisk biler, som tidligere har været testet. Elbilen BYD ATTO 3, som ikke længere sælges i Danmark, viste katastrofalt ringe egenskaber, når det kommer til de aktive assistentsystemer. Den klarede sig så dårligt i forhold til at understøtte føreren under kørsel, at den ikke anbefales af Euro NCAP.

Omoda og Jaecoo klar til sommer

Mange kinesiske bilmærker har lovet deres entre i Danmark, men for nogle af dem bliver det bare ved snakken. Især introduktionen af ekstra told i EU på kinesisk producerede elbiler har lagt en dæmper på udrulningen.

De nye bilmærker Jaecoo og Omoda, som begge hører under den store producent Chery, har siden slutningen af 2023 varslet introduktion i Danmark. Det er først nu, at der endelig kommer alvor bag snakken, og den nyligt udnævnte importør lover, at de første biler fra Jaecoo og Omoda kommer til Danmark til sommer. Importøren, Nic. Christiansen Gruppen, står for importen af blandt andet Ford, Hyundai og BYD.

Mere klar i mælet, end at de første biler kommer til sommer, kan importøren dog endnu

ikke være. Forhandlernettet skal først nu findes, og det er ikke offentliggjort, hvilke bilmodeller danskerne kan forvente at møde fra de to nye mærker. Det sandsynlige scenarie er, at Omoda introducerer elbilen E5, som ville skulle konkurrere med Kia EV3, mens Jaecoo primært laver plug-in hybrider. Mest sandsynlig er modellen J7 og dens storebror J8. Et smart træk ville være at introducere den charmerende elbil J5, der minder om en lille version af Land Rover Defender. Et lige så stort spørgsmålstegn står ud for prissætningen. Danskerne er tøvende, når det kommer til kinesiske biler, og både priserne og bilerne skal være meget attraktive, hvis Jaecoo og Omoda skal få fodfæste.

Tesla Model Y vandt Norden i 2024

Det er en ting, at Tesla Model Y blev den mest solgte bil i Danmark i 2024. En anden ting er, at den også blev den mest populære bil i hele Norden. Tal fra Bilstatistik.dk, Bilstatistik.se, OFV.no og Valueclinic.fi viser, at Model Y for andet år i træk slog alle andre biler i de nordiske lande. Kun i et af de fire nordiske lande måtte Tesla se sig slået, og det var i Finland, hvor både Toyota Corolla og Toyota Yaris

Cross lå komfortabelt foran Model Y. I både Sverige og Finland faldt elbilernes andel af salget af nye biler fra 2023 til 2024, og det til henholdsvis 35,4 og 29,6 %. I Danmark endte vi i 2024 på en elbilsandel på 51,5 %, mens nordmændene lå så højt som 88,9 % elbiler i 2024. Danskerne er de absolut mest købeglade, når det kommer til nye biler. Med et salg på 173.039 nye

personbiler indregistreret i 2024 købte 2,93 % af alle danskere ny bil. I Sverige var det 2,53 %, i Norge 2,29 % og i Finland 1,41 %.

Foto: PR
Foto: PR

Kinesisk plug-in hybrid til spotpris

I takt med at de fleste biler med forbrændingsmotor, altså med enten benzin eller diesel i tanken, er blevet markant dyrere i de senere år, vælger mange helt naturligt de fuldelektriske biler. Med en elbil får man langt mere for pengene, fordi konkurrencen er hård, og afgifterne gør priserne lave. Men det efterlader mange danskere uden mulighed for at få den bil, de har brug for i hverdagen. Lange afstande eller manglende mulighed for opladning kan gøre det svært at have en elbil som eneste bil i husstanden.

Redningen kommer fra en ikke uventet kant. Et helt nyt kinesisk bilmærke, Navor, som er en del af den store producent Dongfengs portefølje, gør det nu muligt at købe en stor plug-in-hybrid til samme pris som en ældre brugt Volkswagen Touran. En grund til at sammenligne med den populære Volkswagen er, at Navor E5 er en stor crossover, der som Touran har syv sæder. Med Navor E5 får man en rummelig crossover med 218 hestekræfter, elektrisk rækkevidde op til 69,7 kilometer, hvis man lader op, og seks års fabriksgaranti. Det hele til kun 229.995 kr. Inkluderet i prisen er også LED-forlygter, alufælge, soltag, bakkamera, indtræk i kunstlæder, elektrisk justerbare forsæder og infotainmentsystem med 12,3” touchscreen.

For campister er Navor E5 desværre ikke interessant, som det ser ud lige nu. E5 er for øjeblikket ikke godkendt til at kunne trække noget, men den danske importør arbejder med producenten på at få lavet det om.

Det nye bilmærke findes hos 24 danske bilforhandlere, hvoraf mange i forvejen forhandler biler fra blandt andet Citroën og Peugeot.

Foto: PR

I DET GRØNNE TIL DIN NÆSTE TUR GODE LOPPEFUND

Find din nærmeste butik

Oplev det bedste af Danmark

med din DCU-medlemsrabat

19 DCU Campingpladser med 30% rabat hele året, gratis børn under 12 år og 50% pensionistrabat i lavsæson.

97 DCU Fordelspladser med 15% rabat hele året.

100 dyreparker, forlystelsesparker, museer og andre oplevelser med rabat.

Stena Line

Rejs til Sverige og få 20 % rabat på ruterne Frederikshavn-Göteborg og Grenå-Halmstad. Uanset din destination bliver du forkælet med en oplevelse fuld af god mad, frisk luft og mere, mens du slapper af og har det sjovt på din rejse til og fra Sverige. På Stena Line begynder din ferie i det øjeblik, du træder ombord.

DCU-Camping Hesselhus ved Silkeborg. Den store swimmingpool med vandrutsjebane åbner 2. maj.

Læsø Camping & Hytteby

Læsø Camping & Hytteby ligger midt i et dejligt grønt område i nærheden af Vesterø by. Der er ikke langt til havnen, Læsøs bedste og mest børnevenlige strand eller et smut ud i naturen, der ligger lige om hjørnet. Pladsen har alle moderne faciliteter, nye familierum, legeplads og hoppepude samt grillplads.

15 % rabat
Op til 20 % rabat

Diveline

Få en uforglemmelig sejltur og oplev Bornholm på en helt ny måde med Diveline. På sejlturen op til Bornholms største seværdighed, Hammershus, vil du opleve den spektakulære kystlinje og det rige fugleliv i et behageligt tempo. Undervejs passerer man en række seværdigheder såsom Teglkås, Helligpeder, Jons Kapel og Vang - alt sammen set fra søsiden.

Naturkraft

Tag alle sanser i brug. Hold fast i hatten og mærk hvordan vindhastigheden går fra let vind til storm på få sekunder i vindmaskinen. Se hvordan naturen ændrer sig i udstillingen ‘Livets Træ’. Hør hvordan vandet siver forbi i vandløbet, når livet under vandoverfladen undersøges. Udfordr balanceevnen på Naturkrafts stolpebane.

STROMMA

– Kanalrundfart og hop on hop off busser

Nyd København fra toppen af en åben dobbeltdækkerbus eller med vind i håret ombord på kanalrundfarten. De røde og grønne Hop On – Hop Offbusser kører tre forskellige ruter, så du kan vælge, hvilken del af byen du helst vil udforske – måske dem alle? Kanalrundfarten har sejlet siden 1904 og er populær blandt både gæster og lokale i København.

Mariager Saltcenter

Mariager Saltcenter ”Salt på hjernen”. Har du nogensinde overvejet, hvordan dit liv ville være uden salt? Hvordan ville din mad smage? Hvor mange produkter ville du savne i din hverdag?

Du kan finde svarene hos Mariager Saltcenter, der ligger på havnen i hyggelige Mariager by.

Skamlingsbanken Besøgscenter

Kom endelig indenfor i Skamlingsbankens Besøgscenter, der med sin arkitektur smelter ind i det unikke landskab. Gå på opdagelse i den digitale fortælling og bliv klogere på de fire store kræfter –naturen, stedet, talen og samlingen – der har gjort Skamlingsbanken til det nationale samlingssted siden 1843, som det er i dag.

Tekstilmuseet i Herning

Mens det meste tøj i dag er lavet på den anden side af kloden, er det ikke længe siden, at Midtjylland var centrum for en omfattende tekstilproduktion. Udstillingen ”Made in Midtjylland” viser, hvordan tekstilproduktionen eksploderede i 1950’erne, skabte jobs og vækst og fik det midtjyske til at boome for så at gå worldwide.

Iskunsten

Oplev en unik udstilling af fantastisk krystalklare isskulpturer. I et autentisk frysehus i Thyborøn står de rå, maritime rammer som en del af havnemiljøet, men indeni bygningen gemmer sig en usædvanlig oplevelse. Danmarks eneste helårlige udstilling af isskulpturer. Med fire forskellige temaer om året er der altid noget nyt og spændende at opleve.

Ringkøbing Museum

I bygninger, der engang husede en lægebolig og et dommerkontor, kan man i dag besøge Ringkøbing Museum, som byder på udstillinger om Anden Verdenskrig fra et vestjysk perspektiv. Gennem lyd, film, originale genstande, rekonstruktioner og storformatbilleder udfolder historierne om de engelske bombefly, livet i bunkerne og Ringkøbings historier sig.

Museum for Papirkunst

Museum for Papirkunst er Nordens eneste specialmuseum for kunst, kunsthåndværk og design i papir. Du tænker måske ikke over det, men papiret er en stor del af manges hverdag. Vi møder det både i form af avispapir, brevpapir og bagepapir. Papirkunst er ”slow art”, og på museet er der derfor tid og ro til at trække stikket og fordybe sig i værkerne.

Køge Museum

Den gamle købmandsgård fra 1619 er samlingspunkt for flere inspirerende og børnevenlige udstillinger. Kom helt tilbage til jægerstenalderen og lær historien af kendte eksperter. Længen i baghaven fortæller vores alles historie fra jægerstenalderen til i dag, og man kan komme helt tæt på forskernes arbejde.

Fri adgang for en person

% rabat

Keldby Camping Møn

Velkommen til en oase af ro og naturskønhed på Møn. På denne dejlige campingplads får du mulighed for at opleve øens fredfyldte atmosfære, hvor naturens stilhed og omgivelser inviterer til både refleksion og afslapning. Her kan du tage en pause fra hverdagens travlhed og lade sindet finde ro midt i det grønne landskab og det blå hav.

Falster FamilieCamping – 15 % rabat

Hyggelig og familievenlig campingplads, hvor ro og gode oplevelser går hånd i hånd. På campingpladsen er der masser af aktiviteter for både store og små: En forfriskende swimmingpool, en sjov hoppepude, trampoliner og en dejlig legeplads, hvor børnene kan lege i timevis. Og hvis du elsker dyr, vil kaninerne på pladsen helt sikkert bringe smil frem.

Lyngholt Familie Camping

Er du og din familie til en aktiv ferie midt i naturens skønhed? Så er Lyngholt Camping det perfekte valg. Beliggende op til den storslåede Slotslyngen, et af Bornholms imponerende naturskønne områder, byder campingpladsen på et væld af muligheder for både eventyr og afslapning. Kun 3 km fra historiske Hammershus og den charmerende by Allinge.

Feriebyens Camping

Hos Feriebyens Camping kan I nyde en ferie i smukke og rolige omgivelser midt i den stevnske natur, omgivet af åbne marker. De rummelige enheder med flot græs giver god plads til at trække vejret og lade op, mens legepladsen sørger for, at børnene har masser af sjov. Kun 2 km væk kan du udforske den hyggelige havn og den berømte Stevns Klint.

Marielyst Ny Camping

Oplev en perfekt placeret dejlig badestrand kun 400 meter væk og den livlige turistby Marielyst, som er kendt for sin pulserende atmosfære og mange muligheder for både afslapning og eventyr. Lad de små udforske den farverige legeplads med hoppepuder, svævebane og gynger, mens de voksne måske prøver kræfter med en runde minigolf.

SF-Caravan Pitkäjärvi

Her kan du besøge en lille og hyggelig campingplads, drevet af den lokale SF-Caravan Club, hvor fællesskab og kvalitet er i fokus. Pladsen tilbyder nye og moderne faciliteter, der sikrer et komfortabelt ophold for alle gæster. Nyd de afslappende stunder ved den smukke fiske- og badesø, hvor du både kan fiske i fred og tage en forfriskende dukkert.

Caravan Club of Sweden

Tandådalen Camping

Kan du lide en campingplads, der både om vinteren og sommeren byder på uforglemmelige oplevelser?

Så er det her stedet for jer. Pladsen er beliggende i et meget populært skiområde, hvor danske skientusiaster elsker at samles om vinteren, men også om sommeren hvor der er masser af plads til afslapning, vandreture og nye eventyr.

Se rabatten på

Camping De Lilse Bergen

Nyd en dejlig campingplads midt i et grønt og fredfyldt område, hvor naturen er lige udenfor døren. Her kan du nyde den friske luft og den rolige atmosfære. Pladsen er et ideelt udgangspunkt for både cykel- og vandreture med stier og ruter, der fører dig ud i det åbne landskab. Der er masser af eventyr og naturoplevelser lige ved hånden.

Camping Sokol Praha

Et smukt og fredfyldt fristed, hvor naturen møder byens puls. Beliggende tæt på Prags centrum, 30 minutters kørsel fra byens hjerte, er dette det rette sted for familier med børn og seniorer, der ønsker at bo tæt på naturen.

Camping & Appartements Seehof

Pladsen, som ligger direkte ved en smuk badesø, er en perle af natur, hvor du kan holde en afslappende ferie. Der er en fremragende restaurant, hvor du kan forkæle dine smagsløg med lækre måltider i en hyggelig atmosfære. Der er for nylig opført en helt ny bygning med moderne sanitære faciliteter, et fitness-center og en skikælder med tørrerum.

DCU-Camping København – Absalon

Tag på camping i København på storbyferie og oplev attraktioner, spisesteder og stemning i verdensklasse, mens du bor i grønne omgivelser kun 30 minutter fra centrum med cykel, tog eller bus. De velkendte attraktioner som Tivoli, Strøget, Nyhavn, Amalienborg Slot og kanalrundfarten er altid et besøg eller et genbesøg værd.

DCU-Camping

Viborg Sø

Bo på en skøn oase ved smukke Viborg Sø i det grønne Midtjylland med gåafstand til gode butikker, hyggelige spisesteder og mulighed for udflugter til Himmelbjerget, Limfjorden, Randers Regnskov og meget mere. Er I haveinteresserede, kan I besøge Forstbotanisk Have og Nordisk Park, der ligger lige ved siden af campingpladsen.

Storbyferie i store og små byer med 30 % rabat

DCU-Camping Odense

Hold en eventyrlig ferie i Odense med lækker pool, kanotur og Odense by med shopping og lækre spisesteder eller med en udflugt rundt på Fyn til en af de mange skønne strande og Egeskov Slot i nærheden. Pladsen ligger stille og roligt, kun 4 km fra Odense centrum og tæt på bl.a. Skovsøen i Fruens Bøge og det smukke Munke Mose-område.

DCU-Camping Aarhus – Blommehaven

Vil I bo lige ved en skøn badestrand, midt i skoven og tæt på masser af kulturelle muligheder? Her bor I midt i Marselisborgskoven med et kort smut til Aarhus og museer, mange butikker og gode spisesteder. Kun få kilometer fra bl.a. Tivoli Friheden, Århus midtby, kunstmuseet ARoS, Den Gamle By, Latinerkvarteret og Moesgård Museum. Se alle dine medlemsfordele på dcu.dk/fordele

DCU-Camping Hesselhus

Bo midt i et frodigt og smukt naturområde ved den genskabte Bølling Sø, omgivet af skov med plads til afslapning og leg for børnene. Skal familien på en dagstur, er der gode udflugtsmuligheder tæt på til f.eks. Himmelbjerget, Legoland, Givskud Zoo eller hyggelige Silkeborg, hvor der også er masser af muligheder for shopping og gode spisesteder.

PENTA En klassiker fylder 40 år

PENTA ETNA har alt, hvad du måtte ønske i et standtelt – en dybde på 3,5 m og en form, så hele pladsen udnyttes. Materialet er Isacryl, der tillader forteltet at ånde. Myggenetvinduer i begge gavle og de mange åbningsmuligheder, giver et optimalt indeklima. Den stærke stangkonstruktion og den femkantede facon, betyder stabilitet til en lang sæson på campingpladsen.

PENTA SOLSEJL

Tiden er løbet fra Ford Kuga PHEV

Ford har opfrisket Kuga PHEV med nyt design, flere kræfter og mulighed for at trække hele 600 kilo mere end før. Men bilen føles forældet, og så er den for dyr.

ord Kuga PHEV var i 2024 den mest populære plugin-hybrid i Danmark. Men det fortæller ikke hele historien, for i forhold til tidligere år, hvor den var landets bedst sælgende bil, er Kuga PHEV en skygge af sig selv. Titlen som den mest populære plug-in-hybrid blegner på alle måder i forhold til elbilerne. Men de åbenlyse fordele kan man ikke tage fra Fords mellemstore crossover. Det er ikke en nødvendighed at lade den op for at komme ud at køre, og dermed skal man heller ikke nødvendigvis have en ladeboks derhjemme. Kuga PHEV er en forholdsvis stor og rummelig bil, og Ford disker op med et facelift, som skal give den nyt liv på markedet. Det gode, for Ford i hvert fald, men ikke for de generelle bilkøbere, er, at der kun er få biler som Kuga PHEV på markedet lige nu.

Kuga PHEV i seneste version er åbenlyst anderledes. Hele frontdesignet er nyt, og de smallere forlygter, og at logoet nu sidder midt i grillen, pynter på bilen. Den testede udgave er den nye Active X-variant, som tilfører lidt robusthed og firehjulstrækker-look til Kuga PHEV - med let hævet undervogn, sort plastbeskyttelse og et kunstigt beskyttelsesskjold under kofangerne. Men tag ikke fejl: Kuga PHEV har fortsat bare forhjulstræk og vil have det svært med mere end lidt højt græs på en grusvej.

Kuga PHEV kører også videre med samme hybridsystem, som den blev født med i 2020. En stor firecylindret 2,5-liters benzinmotor, som smider 200 Nm ind i kampen, en trinløs automatisk gearkasse og elektrisk motor med 320 Nm. Der er ingen oplysninger omkring det samlede drejningsmoment, men til gengæld er der kommet flere hestekræfter i plug-in-hybriden; jeg savnede egentlig ikke kræfter med 225 hestekræfter, og alligevel har Ford fundet lidt ekstra, så Kuga PHEV nu yder 243 hestekræfter.

600 kilo mere på krogen

Kuga PHEV kan meget vel have brug for de ekstra kræfter, for den største nyhed i forhold til at bruge den som campingtrækker er en vægtig en af slagsen. Det er nu tilladt at køre med 600 kilo mere end før på krogen, og en stigning fra 1.500 kilo til 2.100 kilo er anseelig. Det giver mulighed for at trække en ganske stor vogn, men det stiller også store krav til motorkraft og affjedring i bilen, der skal trække læsset.

TEKST MORTEN B. BEK FOTO LASSE LØNDAHL HENRIKSEN

Da jeg for cirka tre år siden testede Kuga PHEV med 225 hestekræfter og ST-Line-udstyrsniveau med strammere affjedring end de andre versioner, klarede den sig godt. Det var med en campingvogn med en egenvægt på 1.125 kilo og en totalvægt på 1.400 kilo. Bilen føles både stabil og kraftfuld med den vægt på krogen. Til denne test kører jeg med en campingvogn med egenvægt på 1.675 kilo og totalvægt på 2 tons. Det er altså 550 kilo mere end sidst, men campingvognens egenvægt er samtidig langt fra de 2.100 kilo, Kuga PHEV er godkendt til at trække.

Det er udmærket, at Ford har ændret de tekniske forudsætninger og tillader så mange kilo. Desværre er denne test en modsætning til testen i 2022, for denne gang leverer Kuga PHEV en præstation, der er præget af anstrengelse og manglende præcision.

Benzinmotoren skal virkelig arbejde hårdt for at løfte opgaven. Der skal mange omdrejninger til at sætte i gang og komme op på 70 km/t, og den monotone og høje lyd fra motoren er alt andet end en nydelse. Anstrengelserne medfører også et forhøjet forbrug, og man skal ikke regne med hjælp fra det indbyggede hybridbatteri; på den kølige vinterdag tilbyder Kuga PHEV 36 kilometer strømkørsel på en fuld opladning, og med campingvognen på forsvinder den kapacitet længe før de 36 kilometer.

Den uundgåelige konklusion på motorkraften i Kuga PHEV er, at den er mere end tilstrækkelig i hverdagen. Den vil også række fint til en campingvogn op til, vil jeg gætte på, 1.400 kilo. Men 2.100 kilo? Det ville være en umådeligt sløj oplevelse.

Køreegenskaber uden præcision

Det gode ved Kuga PHEV ST-Line-modellen i testen i 2022 var, at dens opstrammede affjedring ikke var ødelæggende for affjedringskomforten, og at den samtidig gav stabilitet under kørsel med campingvognen. Campingvognens forholdsvis lave vægt vil også have været en hjælp i forhold til køreegenskaberne. Active X-varianten står for noget andet, og denne gang er der ingen hjælp at hente. En højere affjedring nødvendiggør også en stram affjedring, men samtidig gør den ekstra højde det svært at kontrollere bevægelser i undervognen. Det er på ingen måde lykkedes for Ford at skabe et godt kompromis. Affjedringen er altid i bevægelse, og der er uddeling af slag på ture hen over dæksler og huller i vejen. Samtidig er Kuga PHEV Active X alligevel ret krængende i svingene, og et mere unuanceret styretøj, end jeg husker bilen for, gør, at køreegenskaberne er en stor skuffelse. Jovist, den administrerer de 1.675 kilo campingvogn uden slinger eller usikkerhed. Men også uden præcision og med evig og evindelig bevægelse i den stive affjedring. Køreegenskaberne får Kuga PHEV til at føles som en gammel bil, der slet ikke lever op til Fords renomme for præcise, overskudsagtige køreegenskaber.

Tiden er løbet fra Kuga PHEV

Måske det er storladent at citere sig selv, men jeg gør det denne ene gang, fordi der er en pointe med det.

1. De to absolut største forandringer i kabinen er et nyt infotainmentsystem med større skærm, og at betjening af klimaanlægget nu er lagt ind i den store skærm. Det nye system er langt bedre, men der burde være rigtige knapper til klimaanlægget.

2. Det store smil stivner desværre hurtigt, når Kuga PHEV skal trække en campingvogn. Den må nu trække 600 kilo mere end før, men den gør det ikke med overskud.

3. Den store runde knap er gearvælgeren, som man drejer på for at skifte. Ved at trykke i midten, på L, aktiveres en slags lavgears-funktion, hvor bilen bremser hurtigere ned, uden at man bruger bremsepedalen.

4. Pladsforholdene er et af de store plusser i Ford Kuga PHEV. Den har rigtig god plads til fire voksne eller til et eller to barnesæder på bagsædet.

DER ER KONKURRENTER, MEN IKKE MANGE

Da Ford Kuga PHEV kom på markedet i 2020, var konkurrenterne hurtigt på banen. Modeller som Citroën C5 Aircross Hybrid, Hyundai Tucson Plug-in Hybrid, Kia Sportage Plug-in Hybrid, MG EHS PHEV og Peugeot 3008 Hybrid fulgte i kølvandet på Kuga PHEV. I dag er konkurrenterne færre med en ny model som Cupra Terramar, MG HS PHEV og Volkswagen Tiguan eHybrid. Prismæssigt er det MG HS PHEV, der ligger tættest på Kuga PHEV. Den starter på 314.999 kr.

Rummelig

Må trække

op til 2.100 kilo

Godt infotainmentsystem

Ringe affjedring

Mangler trækkraft

For lidt værdi for pengene

Faceliftet har pyntet på Kuga, mens man kan diskutere det gode ved det nye udstyrsniveau Active. Kuga PHEV er røget op i pris og koster i den testede udgave, med ekstraudstyr, tæt på 450.000 kr.

I 2022 skrev jeg i artiklen om Kuga PHEV: “Selv om priserne er lave, er indretningen i Kuga PHEV stadig til den triste side. Kabinen er mørk, og mange steder er der billig plast, som visse steder giver knirkelyde fra sig. Forsæderne er meget korte i siddehynden, og infotainmentsystemet virker langsomt og gammeldags.”

Selv om tre år er gået, og Kuga PHEV har fået sit ret store facelift, så er kabinen stort set så trist, som den var i 2022. Der er mørke materialer overalt, og intet sted finder man noget, jeg vil kalde lækkert. Selv de bløde områder ser billige ud, og det er op til det nye infotainmentsystem at skabe en stemning af moderne.

Det er nemlig ikke længere gammeldags, infotainmentsystemet. SYNC4 er det nyeste system fra Ford, og den meget større og bredere skærm er tidssvarende og brugervenlig. Klare farver og bedre menuer er kendetegnende for SYNC4-systemet.

Jeg ville foretrække, at Ford havde beholdt knapper til sædevarme, ratvarme, varme i forruden og kabinetemperatur på et panel i midterkonsollen. Sådan er det desværre ikke, for det er meget billigere at lægge funktionerne ind i (bunden af) infotainmentsystemet. Der ligger de på faste pladser, men man skal stadig kigge i længere tid, end hvis tingene sad i rigtige knapper.

Ford Kuga 2,5 PHEV Active

Motor R4, 2.488 cm3 + el

Ydelse 243 hk/200 plus 320 Nm (benzin plus el)

Gearkasse Trinløs automatisk 0-100 km/t 9,2 sekunder

Topfart 200 km/t

Forbrug 111,1 km/l

CO2-udledning

Rækkevidde 21 gram/km

På strøm 69 km

Mål (L/B/H) 465/188/168 cm

Bagagerum 482-1.517 liter

Køreklar vægt 1.859 kg

Totalvægt 2.400 kg

Maks. vægt på træk 2.100 kg

Vogntogsvægt 4.500 kg

Campingvogn i testen

Adria Adora 613PK (årgang 2022).

Egenvægt 1.675 kilo, totalvægt 2.000 kilo

Kørekortkrav

Maksimal trækkapacitet kræver kørekort i kategorien BE.

Priser

Kontant

Kuga PHEV fås fra 349.990 kr.

379.990 kr.

Beskatningsgrundlag for firmabilister Ikke oplyst Privatleasing Ikke oplyst

På gule plader Kontakt forhandler

Så godt som ingen benzinbil, dieselbil eller plug-in-hybrid har undgået store prisstigninger siden 2022. Det skyldes, at en bilimportør ikke har grund til at kæmpe for lave priser på biler med forbrændingsmotor, fordi det er elbilerne, der sælger - så det er elbilerne, importørerne bruger kræfterne på. Derfor koster den billigste Kuga PHEV i dag 349.990 kr., og Active X-varianten koster 379.990 kroner. Men for at udstyrsniveauet virkelig skal være højt med adaptive LED-forlygter, panoramaglastag, metallak og varme i rattet, kommer prisen op over 450.000 kr. Man betaler sågar 1.371 kr. for en såkaldt anhængerforberedelses-pakke, som er en omkostning, man er nødt til at tage med, hvis man vil have træk på bilen.

Ville en af de to andre udstyrsvarianter, enten basismodellen Titanium med standardundervogn eller ST-Line med stivere affjedring, klare sig bedre end Active X-udgaven? Det kan måske gøre en forskel i køreegenskaber og komfort, men det er ikke givet. Et udstyrsniveau kan heller ikke ændre på, at Kuga PHEV i dag virker som en levn fra en anden tid. Selv tre år kan gøre en meget stor forskel.

KLAR TIL NYE OPLEVELSER?

Midt i Danmark venter en helt særlig oplevelse.

Her kan du nemlig komme op og gå i toppen af Den Gamle Lillebæltsbro – 60 meter over havets overflade! På turen tværs over bæltet kan du se ud over Lillebælt, Jylland og Fyn – og er du heldig, kan du opleve marsvin og sæler i bæltet.

Glæd dig til at opleve den friske luft, en fantastisk udsigt og de spændende fortællinger fra din guide.

MEDLEMMERNE SPØRGER

Hvilke campingspejle passer til Polestar 2?

Mange campister har taget elbilen Polestar 2 til sig som campingtrækker, men et relevant spørgsmål melder sig hurtigt: Hvilke campingspejle passer til bilen, når campingvognen hægtes på krogen?

Spørgsmål fra et medlem:

– Vi har netop købt en ny elbil. Det er en Polestar 2, SMLR, MY24. Desværre ser det ikke ud til at være let at skaffe et sæt campingspejle til denne bil. Hvad vil I anbefale?

Svar fra teknisk rådgivning:

DCU har undersøgt sagen hos flere danske forhandlere, og der er desværre ikke nogen producent, der umiddelbart har udviklet et campingspejl specifikt til Polestar 2. Forhandlere henviser derfor til at tjekke hos auto-tilbehørsbutikker for mulige løsninger.

Indtil der fremstilles et campingspejl til Polestar 2, er der dog nogle alternativer på markedet.

En mulig løsning

En mulighed er campingspejlet fra Bra Vision, som er designet til dem, der ønsker en solid montering og god funktionalitet. Dette campingspejl passer til flere bilmodeller og har gummifødder, der beskytter bilen mod ridser. Spejlsættet inkluderer to spejlarme og to spejlhoveder med konvekst spejlglas (radius 1400 mm).

For nogle bilmodeller kræves der dog et specialbeslag for korrekt montering. Dette gælder blandt andet for: Polestar 2, Volvo XC40, EX30, EX90, Skoda Octavia, Kamiq, Kodiaq og Scala (fra årgang 2017).

Indtil der kommer en skræddersyet løsning til Polestar 2, anbefales det at undersøge løsninger som f.eks. Bra Vision-spejlene og tilkøbe de nødvendige beslag.

Har du erfaringer med campingspejle til Polestar 2? Så skriv endelig til teknisk rådgivning på teknisk@dcu.dk.

Sådan her ser spejlet fra Bra Vision ud

Må markeringslygter blinke med blinklysene på en campingvogn?

Mange campister ønsker at øge synligheden af deres campingvogn, især i trafikken, hvor ekstra signalering kan være en fordel. En af de løsninger, der bliver overvejet, er at få de gule markeringslygter til at blinke sammen med campingvognens blinklys. Men er dette egentlig lovligt?

Spørgsmål fra et medlem:

– Jeg har set, at nogle af de nye gule elbusser i København har blinkende sidemarkeringslygter. Er det lovligt at lave en lignende løsning på en campingvogn, så de gule markeringslygter blinker sammen med blinklysene?

Svar fra teknisk rådgivning: – Nej, det er som udgangspunkt ikke lovligt at få de gule markeringslygter på en campingvogn til at blinke sammen med blinklysene. Ifølge færdselslovgivningen og EU-direktiv 76/756/EØF skal markeringslygter lyse konstant for at angive køretøjets dimensioner. Blinklys fungerer derimod som signalgivere og må ikke forveksles med markeringslygter. Der kan dog være undtagelser for visse erhvervskøretøjer, herunder busser og lastbiler, hvor ekstra blinkende lygter kan være tilladt under specifikke betingelser.

Ifølge Færdselslovens § 33, stk. 7, er det forbudt at anvende andre lyg-

Solens stråler tærer på streamere

Hos DCU modtager vi løbende spørgsmål om vedligeholdelse og holdbarhed af campingvogne. René Frederiksen skrev om sine oplevelser med krakelerede streamere og syninger i årets første udgave af Camping-fritid, der gav sig i hans Adria Adora 573 PT fra 2018. Han undrede sig over, om det var normalt, at streamere begyndte at krølle og falde af efter seks år, og om syningerne i hynderne burde holde

Efter at have undersøgt sagen udtalte Adria Danmark, at krakelering af streamere kan opstå efter 5-6 år, da materialet påvirkes af UV-stråling, brug og vedligeholdelse. De anbefaler pH-neutrale rengøringsmidler og autovoks for at forlænge levetiden.

Med hensyn til syningerne har Adria ikke modtaget mange reklamationer, men en møbelpolstrer vurderede, at de kunne være dårligt syet. René løste problemerne

Teknisk rådgivning – vi hjælper dig med

Har du spørgsmål om autocampere, campingvogne, telte, regler, gas, miljømærker, forsikring, købeloven, vægt eller andet, er vi her for at hjælpe.

Vores tekniske redaktør, Helle Midskov,

ter og refleksanordninger end dem, der er påbudt eller tilladt i loven eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven. Dette betyder, at det ikke er tilladt at ændre markeringslygternes funktion således, at de blinker sammen med blinklysene.

ved at fjerne streamerne og få syningerne forstærket af en lokal syerske.

På baggrund af det spørgsmål har Bent Bodilsen henvendt sig. Han ejer en Adria Adora 502 UL fra 2018 og har ikke oplevet problemer med syningerne, men har derimod været nødt til at fjerne streamere mellem vinduerne.

Bent har altid anvendt Würth 3-i-1 Autoshampoo (pH 7,0) og Hempel’s Custom Marine Polish (pH 7-9) til rengøring og polering af sin campingvogn. Han vasker vognen tre gange om året og polerer den mellem jul og nytår i en opvarmet hal. Det er hans erfaring, at problemerne med streamerne ikke skyldes en forkert pH-værdi i plejeprodukterne, men at det hovedsageligt er solens stråler, der får dem til at krympe og krølle.

Bent observerede, at problemet med krympede streamere primært opstod på venstre side af vognen – den side, der er mest udsat for solens UV-stråler. På højre side, hvor campingvognen oftest er beskyttet af fortelt eller markise, har han ikke oplevet samme problem. Han mener derfor, at det primært er solens stråler, der får streamerne til at krakelere og løsne sig over tid.

Både René og Bent har taget sagen i egen hånd ved at fjerne streamerne fra deres campingvogne.

er klar til at besvare dine spørgsmål – stort som småt. Du kan skrive en mail til teknisk@dcu.dk eller ringe til os på telefon 92 15 40 47 alle hverdage mellem kl. 10 og 12. Nogle af de relevante problemstillinger bringer vi her i brevkassen i Camping-fritid og på dcu.dk, så dit spørgsmål kan også hjælpe andre campister. Ingen medlemmer nævnes ved navn uden forudgående samtykke.

Klar til årets første campingtur

Der er få dage til, at DCUs 11 sæsonpladser åbner, men inden du tager af sted, bør du klargøre vognen, så den første campingtur ikke byder på ubehagelige overraskelser.

Sørg for at rengøre vognen grundigt både ude og inde inden årets første campingtur.

Fredag den 14. marts åbner alle DCUs campingpladser for sæsonen 2025, og hvis du ikke har kigget til din campingvogn eller autocamper, siden du satte den i vinterhi i slutningen af 2024, er det en god ide at få den gennemgået og klargjort, inden du kører hjemmefra.

Vask vognen udenpå

Brug gerne en blød børste på teleskopstang med vandgennemløb til at vaske taget, så alger, mos og støv kommer væk, for dels tager vognen sig bedre ud i rengjort tilstand, dels forlænges vognens levetid, når mos og alger ikke gror fast, og dels er det lettere at få øje på eventuelle revner eller skader, når vognen ikke er dækket af støv og skidt.

Vask derpå siderne. Begynd oppefra og arbejd dig derefter nedad. Der findes en række rengøringsmidler i forskellige kvaliteter og prisklasser – rådfør dig gerne med din caravanforhandler.

Har du den mindste mistanke om, at karosseriet er blevet beskadiget eller utæt i løbet af vinteren, bør du kontakte et caravanværksted, som kan vurdere skadens omgang.

Hold øje med dækkene

Kig også efter om vognens dæk i løbet af vinteren er begyndt at mørne, eller om der er tegn på skader eller

flænger fra et uønsket møde med en kantsten. Er din vogn Tempo 100-godkendt, skal du holde øje med, at dækkene er under seks år gamle.

Tjek også, at dæktrykket matcher det, der står i instruktionsmanualen, for korrekt dæktryk har betydning både for dækkenes levetid, brændstoføkonomien og vejgreb/ sikkerhed.

Gå en runde omkring vognen og undersøg, at alle lygteglas er hele, og kontroller at sikkerhedswire, elstik, håndbremse, stabilisator, næsehjul og tilkobling virker, som de skal.

Brug et desinficerende middel

Når du har besigtiget, vasket og rengjort vognen udvendigt, kommer turen til den indvendige del. Begynd med at lufte grundigt ud ved at åbne døre, tagluger og vinduer. Støvsug gulve, hynder og madrasser grundigt og vask borde, skabe og skuffer med et desinficerende middel for at forebygge svamp og råd.

Sæt derpå strøm på vognen og kontroller at lyset virker overalt.

Hold øje med ovnen

Tænd de gasforbrugende apparater, så du kan se, at køleskab og komfur virker. En vigtig del af kontrollen er at tænde for varmeovnen og se, at den brænder korrekt, og at aftrækket ikke er utæt eller tilstoppet.

Tjek at dækkene er intakte og ikke viser tegn på at mørne. Er din campingvogn Tempo 100-godkendt, skal du holde øje med, at dækkene er yngre end seks år.

Viser vognen tegn på fugt, er det vigtigt at få den fugttestet og vurderet af en fagmand.

Når du vasker vognen, passer du både på dit materiel og gør det lettere at opdage eventuelle revner eller skader, der kan være opstået i vinterens løb, hvis vognen har stået ude og f.eks. er blevet ramt at løse genstande i blæsevejr.

SERVICE

I GOD TID

Caravanværkstederne har meget travlt om foråret, hvor det kan være svært at få en tid.

Derfor kan det være fornuftigt at bestille tid til service samt fugtog gastest i løbet af efteråret eller vinteren.

Er der vanskeligheder med at tænde ovnen, brænder den ikke ordentligt, eller konstaterer du andet, som ikke virker korrekt, skal du kontakte en fagmand.

Hold øje med fugten

En vigtig del af den indvendige klargøring er at holde øje med fugt. Kig efter skjolder eller misfarvninger i vognhjørner, ved tagluger, vinduer, serviceluger samt under madrasserne i siddegruppe og seng, for det kan meget vel være tegn på fugt.

Lugter vognen jordslået og indelukket, kan det skyldes, at der ikke har været luftet ud i et stykke tid, men har du mistanke om nogen form for utæthed, skal du reagere hurtigt ved at kontakte et caravanværksted, som du har tillid til, så du kan få foretaget en fugttest og en fagmands vurdering af situationen.

Svært at få tid

Op mod sæsonstarten kan det imidlertid være svært at finde en ledig tid på caravanværkstederne, så fremadrettet kan det være fornuftigt at få foretaget fugt- og gastest i det sene efterår eller den tidlige vinter, hvor det er noget lettere at få plads på værkstederne.

Er du DCU-medlem og benytter et af DCUs Servicecentre, får du 5 % medlemsrabat i højsæsonen fra 1. marts til 30. september og 15 % rabat i lavsæsonen fra 1.

Tænd for vognens gasforbrugende apparater, så du kan undersøge, at alt virker, som det skal.

oktober til 28. februar. Husk på forhånd at oplyse, at du er medlem af DCU, så rabatten bliver fratrukket prisen. DCU anbefaler, at du en gang årligt får fugttestet din vogn, eller at du følger de tæthedsprogrammer, som de forskellige mærker, mod betaling, tilbyder.

Et alternativ er at få installeret det norske Avara Moist-system, hvor små sensorer sættes op de steder i campingvognen eller autocamperen, der traditionelt er sårbare over for fugt, og hvor man også ville måle ved en fugttest. Sensorerne registrerer løbende fugtniveauet og sender en gang i døgnet data af sted, og skulle der opstå en lækage, bliver den opdaget hurtigt, så der kan sættes ind, før skaden når at udvikle sig.

Fyld vand på

Noget, som traditionelt giver travlhed på værkstederne, er, når campisterne ikke får tømt vandet helt af vognen, inden den stilles i vinterhi. Når frosten sætter ind, fryser vandet og udvider sig, og det risikerer at resultere i ødelagte vandhaner, vandslanger, rør og varmtvandsbeholder, som campisten kan blive nødt til at udskifte. Inden du kører hjemmefra, bør du derfor fylde vand på vognen, så du kan tjekke, at vandsystemet er intakt og fungerer. Og skulle der være sket frostsprængninger i løbet af vinteren, er det bare at håbe, at værkstedet har tid inden for en overskuelig fremtid.

Ellekrage. Donaudeltaet, Rumænien.
Spansk spurv. Cabaneros, Spanien.

OAnnie og René kigger på fugle

Annie Rødbro og René Jensen fra Thy er ivrige
campister og fugleentusiaster og har som mål at fotografere 500 europæiske fuglearter. Næste stop er Bulgarien.
TEKST TORBEN BRANDT FOTO PRIVAT

m få dage ruller en Nissan Qashqai ud fra en villavej i Nordvestjylland med en Caravelair

Allegra 400 på krogen.

Bilen har kurs mod Bulgarien, og passagererne er 71-årige Annie Rødbro og 72-årige René Jensen.

Da de i 2014 forlod arbejdsmarkedet efter mange år som henholdsvis arkitekt og biolog, satte de sig fire mål: De ville rejse Europa tyndt for at få natur- og kulturoplevelser, øge deres vandreprogram fra 1.000 km årligt til 1.200 km, fotografere 500 europæiske fuglearter og lave en hjemmeside for fuglekiggere på campingrejse. De har opfyldt tre ud af de fire punkter, men mangler endnu at nå op på 500 fotograferede fuglearter.

Kun de sjældne arter tilbage

Trofaste læsere af dette magasin kan måske huske, at vi i 2021 bragte en artikel om de to Thy-boere og deres passion for camping, vandring, kultur og fugle. Dengang havde de i Nationalpark Thy netop fotograferet Danmarks mindste fugl, fuglekongen, hvilket bragte totalen op på 321.

På redaktionen syntes vi, at det var oplagt at tage fat i parret igen nu fire år senere, når vi i Camping-fritid skriver om campister med en passion, for den beskrivelse passer perfekt på René Jensen og Annie Rødbro. De har ikke ligget på den lade side de seneste fire år og er nu nået op på 367 fotograferede fuglearter.

– Det går lidt langsommere nu, konstaterer René Jensen.

Ægteparret er fortsat på udkig efter fugle og gode oplevelser og kører hvert år afsted fra midten af marts til midt i maj og igen fra midten af august til midten af oktober. På de ture har de fotograferet så mange arter, at der kun er de sjældne tilbage, og derfor rykker antallet sig ikke så hurtigt længere.

Det spiller dog ikke den store rolle for parret, der for længst har erkendt, at det ikke er realistisk at fotografere 500 forskellige arter, og det er heller ikke vigtigt, for det handler lige så meget om at få gode vandreoplevelser og se på kultur.

– Man skal sætte overliggeren så højt, at man ikke når det, så det er fint, konstaterer René Jensen.

Campingvognen gik i

stykker

Campingturene til udlandet blev sat noget på pause i forbindelse med coronapandemien, men siden har de taget revanche og blandt andet rejst i Portugal, Spanien, Østrig, Ungarn, Tyskland, Rumænien og Bulgarien.

Sidste år gik dog ikke som håbet, for en kilometer fra campingpladsen i charmerende Bamberg i Tyskland, var vejen bølget og deform efter tidligere oversvømmelser. Det resulterede i, at en af campingvognens vanger ramte asfalten og revnede, og dermed nåede de aldrig til Alperne, som det ellers var planlagt.

– Vi var i stand til at køre ind på campingpladsen og fik sat vognen op, men vi kunne ikke køre videre. Vi var der i fem dage og endte med at få den kørt hjem på ladet af en SOS International. Vi fik ikke nogen nye fugle føjet til listen, og i det hele taget er Tyskland ikke det

Nonnestenpikker Cape Kaliakra, Bulgarien.

Skadegøg. Cabaneros, Spanien

Annie og René har gennem årene brugt meget tid på at søge efter den iberiske los, som kun findes i Spanien og Portugal. Antallet af individer har været under 100, men nu er den i fremgang på grund af fredning og sikring af dens levesteder, så antallet nu nærmer sig 1.000. Det lykkedes at se den i 2022, da de besøgte Andujar-bjergene øst for Cordoba for tredje gang.

Annie og René giver tit gode råd til andre fugleentusiaster og får også selv hjælp fra andre. De havde fået et tip om, at den meget sjældne lille sejler kunne ses i havnebyen Chipiona i Spanien, men de kunne ikke finde den og var ved at give op, da de mødte en hollænder, som sagde, at han lige havde set den ved hunde-agility-banen nord for stranden. Det gav pote.

bedste sted at kigge på fugle, for de er så mange adgang forbudt-skilte dernede. Der er det lettere i Bulgarien og Spanien, siger René Jensen.

Begejstrede for Bulgarien

Netop Bulgarien er Annie Rødbro og René Jensen blevet glade for at rejse i, for landet er billigt, så pensionsmidlerne rækker længere, og samtidig er der masser af kultur og spændende fuglearter at kigge på. Det betyder, at mange fugleinteresserede rejser dertil, blandt andet til Rhodope-bjergene, der adskiller Bulgarien og Grækenland.

– Det er et meget smukt sted både at køre og kigge på fugle. Man kan også komme nogle ganske barske steder, blandt andet et ret bakket område, som hedder Sakar Hills, og som også er et meget interessant sted, hvor vi desværre var lidt uheldige med vejret, da vi var der første gang.

Vi lever lidt spartansk, når vi er afsted, så vi køber godt brød, ost og pølse og indtager næsten altid frokosten på bagsmækken af bilen.

En af de fugle, det lykkedes at fotografere, var storpiberen. – Vi fik den fotograferet, selvom det ikke er det bedste billede, erkender René Jensen.

Begynder ved Sortehavskysten

Dette års tur til Bulgarien går via Ungarn og Rumænien, som ifølge René Jensen også er fantastiske lande, hvis man kigger efter fugle.

Når Annie og René ankommer til Bulgarien, vil de begynde turen i den nordøstlige del af landet, i Durankulak ud mod Sortehavskysten. Derpå kører de sydpå, og undervejs er der meget andet end fugle i fokus for de to rejselystne campister.

Stortrappen er Europas største flyvende fugl. En stor han kan veje op mod 20 kilo, hvilket er tre gange så meget som en havørn. Den er meget sky og kræver store steppeareler med godt udsyn, så man ser den normalt kun på stor afstand. Den flyvende han på billedet er fotograferet under en vandretur ved Gerreiro i Portugal.

– Vi skal blandt andet se nogle meget flotte thraker-grave. Thrakerne var et folk, som kom østfra og etablerede sig i bjergene og lavede nogle fantastiske grave. Vi skal også se en forstenet skov, som er sten, der engang var træer, og vi skal se kirker og klostre, som der er massevis af i Bulgarien. Vi skal også besøge byerne Varna og Burgas, og så skal vi igen til Sakar Hills, hvor vi skal bo i længere tid på Sakar Hills Camping, der er ejet af en englænder, og som i øvrigt var det eneste sted, at vi mødte en dansker, da vi var der i 2023, siger René Jensen.

Rart at være selvforsynende

Deres Caravelair Allegra 400 er blevet repareret efter det uheldige møde med den deforme asfalt i Bamberg, og det er de glade for, fordi den lille rejsevogn passer perfekt til deres behov. Med en egenvægt på 930 kg og en totalvægt på 1.200 kg er lasteevnen 270 kg, og så passer det fint, at vognen har godt med skabsplads. Modellen har dobbeltseng, køkken, bad og spiseplads til fire personer, så der også er plads til at have børnebørnene med på ferie.

Når livet slutter, er det oplevelserne, der tæller. Vi gør, hvad vi kan, og nyder at være afsted på denne her måde

– Vi lever lidt spartansk, når vi er afsted, så vi køber godt brød, ost og pølse og indtager næsten altid frokosten på bagsmækken af bilen. Der er Lidl-butikker i Bulgarien, hvor varerne står på fuldstændig

Kalanderlærke.

samme måde som i Danmark, så vi kan handle på en halv time, fordi vi ikke skal lede efter varerne.

– Bulgarien har nogle enkelte campingpladser, som er rigtig fine, men generelt er standarden ikke så høj som i Danmark, så det er dejligt at have sit eget toilet og bad og selv at kunne lave mad, for det er heller ikke alle steder i Bulgarien, at det er godt at spise ude.

Afsted igen til efteråret

Annie og René forventer at vende hjem midt i maj og vil tilbringe sommeren i Danmark og Sverige sammen med deres børnebørn, som hvert år er med på sommerferie.

I sensommeren og efteråret drager de atter afsted et par måneder, denne gang mod Spanien og Portugal, hvor de håber at få fotograferet flere fuglearter.

– Vi skal ud langs den portugisiske vestkyst og se på havfugletræk, som er noget helt specielt på de kanter. Vi håber at se blandt andet skråper og stormsvaler, siger René Jensen.

Og så mangler de stadigvæk et billede af den lille spurvefugl, murløberen, som lever i Pyrenæerne og længere mod øst, og som de flere gange har været lige i hælene på.

– Vi har set den to gange, men vi har aldrig nået at fotografere den, griner René Jensen.

Det gør måske ikke så meget, for dermed er der fortsat gode grunde til at drage ud i verden, og det har det nordvestjyske ægtepar tænkt sig at gøre, så længe kræfterne rækker.

– Når livet slutter, er det oplevelserne, der tæller. Vi gør, hvad vi kan, og nyder at være afsted på denne her måde, siger René Jensen. Du kan følge Annie Rødbro og René Jensens jagt på fugle og oplevelser på hjemmesiden birdcamper.dk.

Sierra Maria, Spanien.
Lille sejler. Chipiona, Spanien.
Stortrappe. Guerreiro, Portugal.

Campinglystfiskeriog

går hånd i hånd

For mange handler camping ikke blot om ferie og afslapning, men også om at dyrke deres passion i fællesskab med andre. Det gælder f.eks. lystfiskeri, som er muligt på en lang række campingpladser landet over. Et af de steder er Hessellund Sø Camping i Midtjylland, hvor lystfiskere i over 25 år har samlet sig om Hessellundtræffet – et årligt familiearrangement, hvor fiskeri, fællesskab og campinglivet smelter sammen til en helt særlig oplevelse.

Er du campist eller lystfisker? Du behøver faktisk ikke at vælge mellem de to fritidsinteresser, for på mange campingpladser rundt om i Danmark kan du smide snøren ud i en nærliggende å eller sø, kort tid efter at du har sænket hjulene på campingvognen eller indkvarteret dig i hytten. Men hvorfor passer campinglivet så godt sammen med lystfiskeri?

– I min verden er det at være campist et spørgsmål om, at man har lidt af sit hjem med på ferie, og det er ideelt som lystfisker. Du kan f.eks. have fiskestangen og andet udstyr liggende i campingvognen, og så kan du nemt finde det frem, hvis chancen byder sig. Du skal ikke spekulere på, om det bliver for bøvlet at slæbe udstyret frem og tilbage, som hvis du f.eks. tager på forlænget weekend bare med bilen. Et hotel er også alt for fnugfrit

TEKST STINA ASKHOLM MELLERUP FOTO PRIVAT

Camping og lystfiskeri er en god kombination, dels fordi det er let at have fiskeudstyret liggende i campingvognen eller autocamperen, dels er der mange campingpladser, som har gode faciliteter til lystfiskere.

FISKEKONKURRENCER

PÅ CAMPINGPLADSER

I 2025 kan du som campist og lystfisker blandt andet deltage i disse konkurrencer:

“Hessellundtræffet”, Hessellund Sø Camping, Kristi himmelfartsferien.

“Fra udspring til udløb”, Karup Å ved Hessellund Sø Camping, august.

“Kattegat Kyst Cup”, Hedebo Strand Camping, august.

Fiskekonkurrencer i løbet af højsæsonen, Hvidbjerg Strand Feriepark.

Derudover tilbyder mange campingpladser lystfiskeri på pladsen i forbindelse med ophold.

et sted for lystfiskere, som jo kommer slæbende med gummistøvler, fiskeudstyr osv. Det passer lige som bare ind i campinglivet, der jo også er en meget afslappet og ofte billig ferieform, fortæller fiskeinstruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund, Peter Rødsgaard. Han fortsætter: – Samtidig rummer mange campingpladser rigtigt gode faciliteter for lystfiskere. Ud over, at mange campingpladser ligger tæt på åer og søer eller endda har deres egen put and take-sø, er der ofte flere opholdsfaciliter på en campingplads end på f.eks. et hotel. Der er også ofte dedikerede rensepladser til fangsten, der er køkkener eller grillområder, hvor du kan tilberede fisken, og tit også frysemuligheder til de fisk, du gerne vil have med hjem.

Det er bare nemt

I år er det 25. gang, at fiskeinstruktør Peter Rødsgaard skal stå i spidsen for Hessellundtræffet, som er et familielystfiskertræf på Hessellund Sø Camping ved Karup i Midtjylland. – Når du laver et lystfiskerarrangement som dette, er en campingplads også en ideel ramme.

Jeg kan have fokus på at instruere i stedet for at administrere, fordi deltagerne selv står for deres ophold, hvor de skal bo, og hvad de skal spise. Folk kan gå til og fra aktiviteterne, kan tage hele familien med, og børnene kan nemt komme hjem og sove, når det er tid til det, fortæller han og fortsætter:

– Selve træffet ligger hvert år i Kristi himmelfartsferien. Alle på campingpladsen kan deltage, og vi starter med morgenbrød torsdag morgen, og derefter er der forskellige lystfiskerrelaterede aktiviteter torsdag og fredag – f.eks. damehold, børnehold osv. Lørdag er der konkurrencer i krebsefiskeri, og lørdag aften står den på krebsegilde. Søndag slutter vi af med fiskekonkurrencer for både voksne og børn i put and take-søen. Det er meget velbesøgt, og campingpladsen er altid fyldt op under træffet.

En af de lystfiskere, der har været fast deltager til Hessellundtræffet i 25 år, er 60-årige specialarbejder Henry Stage. Passionen for lystfiskeri opstod, da han mødte sin kone og hendes far, der begge er lystfiskere.

Flere campingpladser ligger tæt på havet, åer, søer eller put and take-søer, hvor lystfiskerne kan få udlevet deres passion.

– Jeg fisker rigtigt meget sammen med min svigerfar – og gennem Danmarks Sportsfiskerforbund begyndte vi så at komme på træffet for snart mange år siden, det er bare noget helt særligt. Lystfiskeri i det hele taget er jo bare afslappende og hyggeligt, og den stemning er der jo også på en campingplads. Her møder man nemt en masse nye mennesker, der bare kommer forbi og siger hej, fortæller historier og bidrager med en anden erfaring, end den man selv har. Når vi er på Hessellundtræffet, bor vi i hytter, og om sommeren tager vi til Sverige og fisker ved vores ødegård.

Fiskekonkurrencer skaber fællesskab

Hos Danmarks Sportsfiskerforbund, der arbejder for, at lystfiskeri bliver tilgængeligt for alle danskere, og at flest mulige kan deltage i fællesskabet om lystfiskeri, mener direktør Lars Rasmussen, at fiskeevents og -konkurrencer som Hessellundtræffet spiller en vigtig rolle i det arbejde. – Mange lystfiskerforeninger arrangerer fiskekonkurrencer, som alle kan tilmelde sig. De tilbyder et fysisk fællesskab for lystfiskere, som kan være inspirerende for de mange, der primært har deres fællesskab med andre lystfiskere på sociale medier.

Nordskoven Strand Camping

På jagt efter naturoplevelser

32-årige Kristian Gundersen fra Roskilde er jæger og elsker at være off-grid i naturen, men samtidig vil han gerne have sin familie og to små børn med, og den kombination er ikke helt let.

Hvordan kombinerer man passionen for jagt og lysten til at være off-grid i naturen med rollen som familiefar for to små drenge på henholdsvis to og fire år?

Den nød forsøger 32-årige Kristian Gundersen fra Roskilde at knække.

Campingplads eller off-grid?

Off-grid betyder at være ”uden for nettet”, hvor man ikke er tilsluttet vand, el og varme. Den dag, DCU mødte Kristian Gundersen, var han dog alt andet end offgrid, for da lå han i en Hero Camper på DCU-Camping Hornbæk, hvor der både var vand og strøm til rådighed. – Nej, det var der ikke meget off-grid over, erkender

Kristian Gundersen med et grin.

– Vi havde lejet en Hero Camper i en weekend for at teste det af og finde ud af, hvordan vores familie kan

gøre det her. Hero Camper er en lille, terrængående campingvogn, som både har inverter og batteri, så du, afhængig af dit strømforbrug, kan klare dig i noget tid uden at være tilsluttet elnettet.

– Den har også en størrelse, hvor den nærmest opfordrer dig til at være ude, for kabinen er ret lille, og det er svært at være der på andre tidspunkter, end når du skal sove eller lave mad i køkkenet, som er placeret omme bagi campingvognen, siger Kristian Gundersen.

Vil kombinere jagt og familieliv

Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og ansat som projektleder på et arkitektkontor. Når han ikke arbejder, bruges tiden på jagt og familien, men det er ikke uproblematisk at få de to ting til at gå op i en højere enhed.

– Jeg er ivrig jæger og elsker at være ude i naturen og bruger gerne så meget tid på det, som jeg kan. Mine

Det var første gang, vi var på camping med børn, men det gik jo op for os, hvor dejligt afslappende det var at være af sted ungerne på den måde, fordi de bare kunne gå hen på en legeplads og lege med andre børn.

Den lejede Hero Camper var stillet op på DCU-Camping Hornbæk, hvor Kristian Gundersen og hans kone og to børn var taget på campingweekend. Han drømmer om at kombinere familielivet og lysten til at gå på jagt med at være ude i naturen – og gerne mere afsides end på en campingplads.

børn er kun fire og to år, og jeg forsøger at inddrage dem så meget, jeg kan, men de har endnu ikke den tålmodighed, som er nødvendig. Derfor bliver jeg nødt til at tage væk, når jeg går på jagt, og det er ikke let, når man er småbørnsfamilie, så derfor overvejer jeg, hvordan vi kan kombinere familielivet med at komme ud i naturen, forklarer Kristian Gundersen. Samtidig siger han, at det faktisk var en rigtig god oplevelse at være på en traditionel campingplads som DCU-Camping Hornbæk.

– Det var første gang, vi var på camping med børn, men det gik jo op for os, hvor dejligt afslappende det var at være af sted med ungerne på den måde, fordi de bare kunne gå hen på en legeplads og lege med

andre børn. Men jeg hungrer stadigvæk efter at være lidt mere off-grid, så derfor prøver jeg at finde ud af, hvordan det kan gøres på en børne- og familievenlig måde, siger Kristian Gundersen.

Tager til Sverige til sommer

Indtil der er en afklaring på det punkt, venter Kristian Gundersen og familien med at købe en vogn. – Vi gør nok det samme igen til sommer, hvor vi lejer en vogn, og så tror jeg, at vi kører til Sverige og finder nogle steder, hvor vi kan ligge naturskønt. Så vi kommer nok til at teste det af et par gange mere, inden vi køber noget, siger Kristian Gundersen.

Med Randers Fjord som kulisse: Et bryllup og en ny begyndelse

For Line Krarup Kristensen og Kim Krarup Kristensen var det ikke et stort bryllup, der var vigtigt – det var omgivelserne og familien. Den 25. januar 2025 sagde de ja til hinanden på deres nyindkøbte campingplads

ved Randers Fjord, Udbyhøj Camping, med dartspil, billard og pizza som en del af fejringen.

Parret overtog campingpladsen i de smukke omgivelser den 1. december 2024, og vielsen var en spontan beslutning, da datoen 25.01.25 tiltalte Line. Selvom brylluppet blev arrangeret i sidste øjeblik, og invitationerne først blev sendt ud en uge før, bakkede gæsterne op.

– Vi fik lidt sommerfugle i maven, da vi kun havde få uger til at planlægge den store dag, fordi det tog lidt tid at få det på plads med dato og giftefoged. Heldigvis tilbød min mor og svigermor at bage og hjælpe til. Det var dem, der foreslog pizza, fortæller Line Krarup Kristensen og fortsætter: – Det betød meget – også helt lavpraktisk, da vi i øjeblikket ikke har noget køkken i lejrchefboligen. Vi har revet det gamle køkken ned og venter på at kunne hente nye køkkenelementer i slutningen af februar.

En ny begyndelse

Line og Kim har begge været gift før, så for dem handlede dagen ikke om store armbevægelser, men om at fejre deres kærlighed i de nye rammer, der betyder noget for dem. Brylluppet skulle egentlig have fundet sted tidligere, men Lines rygoperation i 2024 satte i første omgang en stopper for det. Da muligheden for at blive gift på deres campingplads opstod, vidste de, at det var det helt rigtige sted.

– Vi har kendt hinanden i tre og et halvt år og har mødt hinanden i en moden alder. Vi er begge 46 år. Vi vil begge gerne have orden i tingene på alle planer. Vi har taget det hele helt stille og roligt med brylluppet, for vi har jo prøvet det før, men da vi stod der på pladsen med giftefoged, familie, venner og omgivet af strand og skov, var det både et rørende og meget smukt øjeblik. Vi blev bekræftet i, at det var det helt rigtige for os, fortæller Line Krarup Kristensen.

Nyt navn og ny begyndelse

Det var egentlig ikke planen, at de skulle købe en campingplads sammen, men da muligheden bød sig, kunne de ikke lade være. Randers Fjord Camping er nu blevet til Udbyhøj Camping – et nyt navn for en ny begyndelse.

– Vi vil gerne begynde på en frisk, både med pladsen og vores liv. Det her er vores historie og vores fælles drøm, siger Line Krarup Kristensen.

Parret har længe haft en forkærlighed for campinglivet. De har selv camperet i både autocamper og med campingvogn og synes, de har et godt indblik i, hvad campister ønsker sig af campinglivet. De vidste også, at hvis de skulle tage springet og købe en campingplads, så skulle det være nu. De solgte parcelhuset og overdrog nøglerne til den nye ejer den 31. januar i år.

– Vi har ikke spildt tiden, men vi flyttede ind i lejrchefboligen med det samme, vi overtog campingpladsen, og begyndte at rydde op på

Venner og familie havde flagene fremme, da Line og Kim Krarup Kristensen blev viet på campingpladsen.

Der er fortsat meget at lave på campingpladsen, som parret overtog 1. december 2024.

Line og Kim har selv camperet i både autocamper og med campingvogn og synes, de har et godt indblik i, hvad campister ønsker sig af campinglivet.

SK 2000

Helårs lakbeskyttelse

med højglans til bil og campingvogn

Renser, beskytter og forsegler

Smør på – Støv af – Færdig!

pladsen, hvor græsset var vokset vildt og meget trængte til en kærlig hånd.

– Vi har brugt den første tid på at muge ud, klippe hække og gøre klar. Der var og er fortsat meget at tage fat på, men vi vidste, hvad vi gik ind til, siger Line Krarup Kristensen. De havde begge en drøm om at bo ved skov og strand, og Kim Krarup Kristensen har arbejdet som murer i mange år, men han ønskede et skifte til noget, der var lidt mindre hårdt for kroppen. Det håber de, at arbejdet på campingpladsen vil være. Indtil videre beholder Line sit deltidsjob på et fritidshjem i Randers, mens hun hjælper til med det administrative på campingpladsen. På sigt håber hun også at kunne blive ansat på campingpladsen, men for nu er det Kim, der står for den daglige drift.

Har ikke lagt sig fast

Campingpladsen bliver i første omgang drevet som en selvbetjeningsplads, men parret er endnu ikke helt på plads med, hvordan det endelige set-up skal være. De overvejer at have åbent et par timer om dagen i receptionen, men vil lade det udvikle sig stille og roligt.

Campingpladsen har i øjeblikket ti fastliggere, og der er i alt 94 enheder på Udbyhøj Camping, Midtvasen 21, 8970 Havndal.

Line og Kim arbejder hårdt på at gøre stedet indbydende, så flere fastliggere vil finde vej til pladsen, og flere campister vil besøge den lille plads.

– Der er stadig meget at lave, men vi kan mærke, at vi er på rette vej, og vi glæder os til at tage imod nye gæster, siger Line Krarup Kristensen.

For de nygifte handler det ikke kun om at drive en campingplads –det er en livsstil. Med Randers Fjord som bagtæppe har de taget hul på et nyt kapitel sammen.

SPAR 10 % hos Applus+ Bilsyn

Danmarks foretrukne synshal – altid nær dig

UDNYT DINE FORDELE

Er du medlem af Dansk Camping Union får du 10 % medlemsrabat på bilsyn hos Applus+ Bilsyn – også på kampagnepriser!

Dertil får du Applus+ ServiceTjek med i købet – og med hjem, fordi du fortjener den bedste service, når du er til bilsyn hos os.

Du får desuden 10 % rabat på danske og tyske Tempo100-godkendelser*, tysk miljøzonemærke samt Applus+ BrugtbilsAttest og TilstandsAttest.

MED UNDER BILEN

Vi gør os altid umage med at levere den bedste kundeservice og giver dig gerne gode råd om vedligeholdelse af lige netop din bil.

Du er derfor velkommen til at ‘gå en tur med under bilen’ ved synet for ved selvsyn at se, hvad vi kontrollerer. Det kan give et godt indblik i bilens generelle stand, samt om det er tid til for ekspempel at give bilen en rustbeskyttende behandling.

Din lokale Applus+ Bilsyn synsmand er i hvert fald altid klar til at svare på dine spørgsmål.

BESTIL TID

Bestil online på www.bilsyn.dk – eller hvis du har brug for hjælp til booking så ring til kundeservice på 70 13 12 12. Det betaler sig!

Husk at fremvise dit gyldige DCU/Skandinavisk Camping Pas til vores bilsagkyndige, før du betaler.

Applus+ Bilsyn er kåret til årets synshal 7 år i træk

*) Rabatten omfatter ikke gebyret (120 kr.) til de tyske myndigheder.

Luksuscamping for hele familien

ITALIEN:

Ferie ved Lago Maggiore

Camping Village Isolino i Verbania er det perfekte sted for en ferie ved Lago Maggiore i Italien.

Campingpladsen ligger ved en sandstrand og byder desuden på en 1.600 kvadratmeter stor poolpark med både vandrutsjebaner, vandmassage, vandaktiviteter og afslapningsområde. I løbet af dagen er der underholdning arrangeret af pladsens internationale animationsteam.

De skyggefulde pladser er mellem 70 og 100 kvadratmeter store og har blandt andet tilslutning til satellit-TV, 6-16 Ampere strømforsyning, vandtilslutning og afløb.

De moderne toiletbygninger har babyrum, og der er mulighed for at leje et privat badeværelse, hvis man ønsker det.

Vil man ikke køre med egen vogn eller telt, udlejes moderne mobilhomes, bungalows og lejligheder alt efter behov og budget.

Campingpladsen har pizzeria, bar, isbar og et marked. Der er også ladestandere til elbiler. I nærheden af pladsen er der 18-hullers golfbane, ridning, padelcenter, BMX-bane og bådudlejning. isolino.it

Camping Village Isolino

Villaggio San Francesco Camping Rubicone Belvedere Camping

Marina di Venezia Camping Village

ITALIEN:

Moderne plads ved

Gardasøen

Belvedere Camping ligger ved bredden af Gardasøen ved den smukke by Lazise. Pladsen er omgivet af frodig vegetation og ligger ved en bred sandstrand, så man kan gå direkte fra campingpladsen ned til søen. Stedet tilbyder meget moderne og funktionelle faciliteter med nyrenoverede toiletter og har derudover snackbar, supermarked, restaurant, salg af

frugt og grøntsager, basar, automatiske vaskemaskiner, strygefaciliteter og medicinsk telefontjeneste. Har man lyst til at være aktiv, har campingpladsen både bordtennis, volleyball, tennis og swimmingpools til både voksne og børn. Skulle du have lyst til yderligere udfordringer, ligger det caribiske vandland Caneva blot 300 meter væk, og der er også kun få kilometer til Gardaland, som er Italiens største forlystelsespark. Der er mulighed for at bo i egen vogn eller eget telt, ligesom stedet tilbyder udlejning af mobilhomes. Pladsen har åben fra 4. april til 12. oktober. campingbelvedere.com

ITALIEN:

Skøn plads med flere nyheder

Denne plads er en af dem, som danskerne år efter år vender tilbage til, og til 2025-sæsonen venter der gæsterne på Marina di Venezia flere spændende opdateringer og nyheder.

En af nyhederne er, at sanitetsbygningen WC1 er i fuld gang med en renovering, som ventes at være klar til brug i juni.

En anden nyhed er, at stedets Aqua Lodge-boligenheder med privat jacuzzi på terrassen bliver udvidet, så der til den nye sæson bliver tilføjet 21 styk. Efter sidste års succes med 3x3 basketballbane på stranden vil der til i år komme yderligere en bane. Badelandet vil være åbent nonstop hele dagen gennem hele sæsonen. Pladsens underholdningsteam har allerede planlagt et spændende program for at gøre gæsternes aftener uforglemmelige. Der vil blive planlagt et særligt underholdningsprogram til påskeferien. Campingpladsen er åben fra 12. april til 13. oktober. marinadivenezia.it

ITALIEN:

Plads med privat strand

Camping Rubicone er et 4-stjernet turistkompleks på den italienske Adriaterhavskyst i Emilia Romagna. Cam-

ITALIEN:

Tæt på maleriske Caorle

Resortet Villaggio San Francesco tilbyder både hytter, mobilhomes, standpladser og hotelværelser med private badeværelser omgivet af Middelhavsvegetation og lagunens fred i baglandet.

Stedet ligger i kort cykelafstand fra Caorle, som er en farverig fiskerby, der nu er en af de mest populære destinationer på Adriaterhavskysten med dejlig mad, lækre sandstrande og rent og sikkert hav.

Uanset om du er en entusiastisk campist eller foretrækker komforten i et mobilhome, har resortet noget at tilbyde. De skyggefulde pladser i fyrreskoven er perfekte for naturelskere, og for campister, der ønsker hjemlig komfort, er det muligt at bestille et privat badeværelse.

Faciliteterne på resortet er designet til at imødekomme gæster med særlige behov, og har man dyr med, er stedet også kæledyrsvenligt.

Resortet er ideelt til vandaktiviteter som dykning, windsurfing og kajaksejlads, mens der for børnene er aktiviteter som børneklubber, lege i poolen og shows. villaggiosanfrancesco.com

pingpladsen har privat strand, swimmingpools, grønne områder og sportsfaciliteter, som gør det til en perfekt destination for familier med børn i alle aldre. Pladsen har bungalows, mobilhomes, hotelværelser og ferielejligheder, ligesom der er afmærkede standpladser, hvoraf nogle har eget bad og toilet, til telte, autocampere og campingvogne.

Der tilbydes et varieret aktivitetsprogram med sport, underholdning og forestillinger for børn og voksne i alle aldre. Hver uge arrangeres konkurrencer og turneringer, og der tilbydes kurser i blandt andet tennis, bueskydning, golf, sejlsport, kanosejlads, fitness, kickboxing og dans.

Byerne Rimini, San Marino og Ravenna ligger alle tæt på, mens berømte italienske byer som Firenze, Siena, Bologna og Venedig er indenfor køreafstand på en dagsudflugt. Det anbefales at bestille plads.

DCU Camping Rabat 10% også i højsæson.*

* Gælder kun standpladser campingrubicone.com

ITALIEN:

Familiedrevet campingplads

Camping Village Du Parc ligger nær den maleriske landsby Lazise ved Gardasøen. Denne familiedrevne campingplads kan bryste sig af en lang historie, der går tilbage til 1964, og den er et yndet rejsemål for europæiske rejsende, der søger afslapning og autentiske oplevelser i smukke, naturlige omgivelser. Oprindeligt var Camping Village Du Parc en del af haven til Lazises middelalderborg, en af områdets hovedattraktioner. I 1970’erne blev de første murstensbungalower med private badeværelser bygget, en banebrydende innovation på det tidspunkt. I begyndelsen af 2000'erne blev campingpladsen yderligere udvidet med moderne faciliteter for at imødekomme gæsternes behov. I dag tilbyder Camping Village Du Parc luksuriøs indkvartering, rummelige pladser til campister og en bred vifte af faciliteter. Med swimmingpools, direkte adgang til søen og aktiviteter for børn og voksne er campingpladsen det perfekte sted for familier, par og vennegrupper at opleve Gardasøens magi og Italiens autenticitet. campingduparc.com

ITALIEN: 5-stjernet luksus

Camping Village Du Parc

IdeaLazise

Camping & Village

Piani di Clodia

ITALIEN: Ved bredden af Gardasøen

IdeaLazise Camping & Village har et højt serviceniveau og 4-stjernede faciliteter i et resort ved bredden af Gardasøen. Stedet er velegnet både til voksne og familier med børn. Den hyggelige by Lazise er let at gå til langs stranden eller cykelstien. Du kan vælge mellem en bred vifte af moderne og miljøvenlige boliger, fra klassiske mobilhomes til villaer med mere privatliv. Foretrækker du den klassiske campingplads, finder du en række forskellige parceller, hvor nogle har eget vand, forbedret strømforsyning, udsigt over søen, store pladser og private sanitære faciliteter. Stedet har også en dejlig Pool Park med multirutsjebane og to swimmingpools, hvoraf den ene er opvarmet. Der er også et område med vandmassage og blød bund til børnene. Fra baren og restauranten er der en dejlig udsigt over søen. Sportsområdet har blandt andet 5-mandsfodbold, beachvolleybaner, legeplads, bordtennisområde samt fitness-område med aircondition. idealazise.com

Piani di Clodia er en 5-stjernet plads, der er medlem af ’Leading Campings of Europe’. Den ligger ved charmerende Lazise ved bredden af Gardasøen. Piani de Clodia tilbyder en bred vifte af overnatningsmuligheder, herunder glamping-enheder, maxicaravans, bungalows og rummelige parceller til telte, autocampere eller campingvogne. Hver plads er udstyret med elektricitet, og de fleste har vandtilslutning. Nogle har endda eget køkken og badeværelse på pladsen. Kæledyr er velkomne. Resortet har syv spektakulære pools med rutsjebaner til voksne og børn, boblebadsområder og solterrasser. I 2025 kommer der desuden en ny Laguna-pool. For dem, der vil være aktive, er der blandt andet en moderne

padel-bane, tennis, basketball, fodbold, beachvolley, petanque-baner og bordtennisborde. Der er også et veludstyret fitnesscenter samt flere restauranter og barer, der serverer lokale specialiteter, samt et supermarked og en basar. Resortet har implementeret forskellige miljøvenlige initiativer og lærer aktivt gæster og personale om vigtigheden af bæredygtig turisme. pianidiclodia.it

FRANKRIG:

I hjertet af den franske riviera

La Baume La Palmeraie i Var byder velkommen. Campingresortet ligger fem km fra strandene og tilbyder campingmatrikler, huse, villaer og mobilhomes. Pladsen har to poolområder med seks pools, tre af dem er opvarmede og to overdækkede. Poolområderne har vandlegeplads til de mindste, vandrutsjebaner, jacuzzi samt hammam. Der er gratis aktivitetsprogram hele dagen og børneklub hele sæsonen. Specielt aktivitetsprogram for teenagere i højsæsonen. Resortet har derudover lege- og sportspladser, tennisbane, fitness og Spa Armata, med massage, sauna og boblebad både

indendørs og udendørs. Få en hyggelig aften i restauranten eller i en af de to barer med underholdning. Hele domænet har wi-fi-dækning. labaume-lapalmeraie.com

KROATIEN:

Campingparadis for friluftsentusiaster

Hvis du er en ivrig campist og søger en kombination af oplevelser og afslapning, skal du ikke lede længere end BiVillage i Fažana, Istrien, der ligger i frodige, grønne omgivelser med udsigt over Brijuni National Park. Dette Blå Flag-prisvindende campingresort tilbyder en bred vifte af campingmuligheder, rekreative aktiviteter og adgang til det fantastiske Adriaterhav med en skøn badestrand. Uanset om du kommer med telt, campingvogn eller autocamper, kan du finde et perfekt sted at slå dig ned, og søger du lejligheder, villaer eller mobilhomes, går du heller ikke forgæves.

Pladsen tilbyder vin- og oliesmagninger samt gourmetture, og for det yngre publikum er der blandt andet gamer-område, diskotek og en oppustelig vandlegeplads. Campingresortet har sin egen mole, hvorfra det er muligt at tage på tur til de nærliggende Brijuni-øer, der er kendt for skøn natur og historiske steder. bivillage.com

TYSKLAND: Familieferie på Lüneburger Heide

Den 5-stjernede campingplads Südsee-Camp ligger i umiddelbar nærhed af Walsrode Fuglepark og Soltau Heide Park i Tyskland, cirka en times kørsel syd for Hamborg. Gæsterne har adgang til rummelige pladser, hvis man kommer med egen vogn eller eget telt, og derudover er der også mulighed for at leje forskellige enheder som campingvogne, hytter og svenske feriehuse.

Campingpladsen gør meget for at tilbyde gæsterne en uforglemmelig ferie. Her er blandt andet naturlig badesø med børnebadebugt, lege- og hyggebassin med bølgebassin, indendørs legeplads, ridehus, junglegolf, cykel- og gokartudlejning, legepladser og sportsbaner, butikker og restauranter. Desuden er der børneunderholdning, så alle aldersgrupper kan få noget godt ud af ferien. I forbindelse med campingpladsen er der desuden en campingforhandler med forskellige mærker, en outdoorbutik, et vaskeanlæg, et caravanværksted og en ADAC biludlejningsservice. suedsee-camp.de

Campingpladserne summer af liv og er klar til en ny sæson

Kalenderen siger forår, og det betyder sæsonåbning på campingpladser landet over.

På DCUs 19 pladser er meldingen, at pladserne er i fin form og klar til at tage imod campister – både dem, der kommer for et kortere eller længere ophold, og dem, der er fastliggere.

Når bommene går op fredag den 14. marts, er pladserne i topform og klar til at tage imod de første gæster.

Stor aktivitet på

DCU-Camping Nærum På DCU-Camping Nærum ser lejrchefparret Kim og Sanne Ell frem til at tage hul på

deres anden sæson. De har haft travlt frem mod åbningen, ikke mindst med en gennemgribende renovering af receptionen, der nu er ved at tage sin endelige form.

En ny reception var allerede på tegnebrættet, da Kim og Sanne Ell overtog pladsen den 1. marts 2024. Det passede perfekt, for netop en modernisering af receptionen stod øverst på parrets ønskeliste.

– Receptionen bliver i samme lokale som hidtil, men det er også det eneste, den har til fælles med den gamle. Alt har været revet ned. Der er blevet sat nye døre og flere vinduer i. Receptionen, der før var til den noget mørke side, har fået lysegrå fliser på gulvet, og væggene er malet hvide. En væg er revet ned, så det nye lokale er lidt større end det gamle, og der kommer nyt møble-

ment og blandt andet en moderne, sort receptionsdisk. Der er lidt vej endnu, men selvfølgelig når vi det, siger lejrchef Kim Ell, som også er tilfreds med, at der er etableret en sliske ved den ene indgangsdør til den nye reception, så det bliver nemmere for folk med rollator eller i kørestol at komme ind.

Lejrchefassistent Sanne Ell supplerer: – Jeg er sikker på, at den nye reception bliver en god oplevelse for gæsterne og også for os, som skal færdes her hver dag. Det bliver virkelig lækkert. Udover receptionen har der været fuld gang i klargøringen af selve pladsen. Petanquebanen er gjort klar, legepladsen er renoveret, og stakit og sten har fået en omgang frisk, hvid maling. Når åbningen nærmer sig, vil parret også sørge for at fylde krukkerne med forårsblomster og etablere flere områder med vilde blomster. Selvom Kim og Sanne Ell kun har været lejrchefpar i Nærum i et år, føler de sig allerede hjemme og er sikre på, at de har truffet den rigtige beslutning. – Vi ville gerne prøve noget nyt og har i flere år talt om at stå for en campingplads. Vi har været pladsmænd på en campingplads, hvor vi var fastliggere i otte år, så vi ved en del om, hvad det vil sige at drive en campingplads. Så da vi opdagede, at lejrchefstillingen var ledig her i Nærum, søgte vi den. Jeg må bare sige, at vi nyder denne her livsform og de små fremskridt på pladsen dag for dag, fortæller Kim Ell, som tidligere har arbejdet som souschef i et byggemarked. Sanne har i mange år arbejdet som social- og sundhedsassistent.

Forbedringer på

DCU-Camping Åbyskov Strand

Også på DCU-Camping Åbyskov Strand har der været stor aktivitet for at gøre pladsen klar til gæsterne. Lejrchefparret Cecilie og Anders Kampp Sørensen har haft pladsen siden 2020, og de har brugt de seneste måneder på flere forbedringer. – Vi fik nye servicebygninger sidste år, men der var noget maling, som skallede af, så vi har, siden vi lukkede for vinteren, brugt tid på at få ordnet og malet de nye servicebygninger. Vi har også fået lavet et nyt vaskeri og udslagskumme. Der har også været tid til at få rettet et

par pladser op og repareret et par elkasser, siger Cecilie Kampp Sørensen, som glæder sig over de mange forbedringer.

Med en ny legeplads og moderne hytter har pladsen gennemgået en omfattende forvandling de seneste år, og ifølge Cecilie Kampp Sørensen kan de næste år binde en sløjfe på de større renoveringer. – Selvom vi næste år når i mål, er der hele tiden noget at se til på en ældre campingplads som denne, og selvfølgelig har vi fortsat mange planer, fortæller hun.

Pladserne er klar til at tage imod campister

Fra Nærum til Åbyskov Strand – og på alle DCUs øvrige campingpladser – har vinteren været brugt på klargøring og forbedringer, så alt er klar til forårssæsonen. Uanset om campisterne søger en plads med moderne faciliteter eller en charmerende campingplads i historiske rammer, er der mulighed for gode oplevelser, når sæsonen skydes i gang på DCUs 19 pladser.

Lejrchef Kim Ell og lejrchefassistent Sanne Ell glæder sig over, at der til den nye sæson kommer en helt ny reception på DCU-Camping Nærum nord for København.

Ulrik Wilbek klipper snoren

Borgmester i Viborg og mangeårig landstræner for både kvinde- og herrelandsholdet i håndbold, Ulrik Wilbek, dukker op på DCU-Camping Viborg Sø lørdag 15. marts i forbindelse med standerstrygningen.

Her vil han klippe snoren til campingpladsen og samtidig holde en lille tale som symbol på, at campingsæsonen nu er i gang, og at DCU og Viborg Kommune for nylig har indgået en 10-årig forlængelse af forpagtningsaftalen, der betyder, at DCU også de næste 10 år driver campingpladsen i domkirkebyen.

Det sker på campingpladserne

Der er mange aktiviteter at fornøje sig med på DCUs campingpladser.

FOTO LASSE LØNDAHL HENRIKSEN & ADOBE STOCK

Måske har I allerede planlagt udflugter eller sociale aktiviteter med familie og venner på campingpladsen, men mangler I ideer til, hvad I kan lave på DCUs campingpladser de kommende måneder, er der inspiration her. Husk, at der er mere information på dcu.dk om den DCU-plads, I gerne vil besøge.

Aktiviteter på DCUs campingpladser i Påske

Flødebollekanon

Skærtorsdag inviteres til æg gemaling på DCU-Camping Ebeltoft – Mols, langfredag er der ansigtsmaling, og lør dag 19. april kommer der en flødebollekanon ved tipien. Derudover er der en række aktiviteter på havnen og gågaden i Ebeltoft.

Smagsløgene stimuleres

Maven og smagsløgene forkæles, når Mosters2go onsdag 16. april laver spydstegte kyllinger på DCU-Camping Gjerrild Strand, og skærtorsdag følger den glade isbil op med hjemmelavet is.

Skærtorsdag er der desuden minigolfturnering for børn ifølge med en voksen, hvor der udleveres påskeæg til alle børn. Langfredag er der først gang i bålstedet og senere rom- og ølsmagning i TV-stuen.

Lørdag er der påskefrokost (tilmelding på pladsen), påskedag er der salg af Tupperware, og samme dag er der kondibingo med start fra minigolfbanerne.

Minigolf og æggetrilning

På DCU-Camping Rågeleje Strand ristes der skumfiduser over bål skærtorsdag. Dagen efter er der minigolfturnering på de nyrenoverede minigolfbaner, og senere fredag er der påskequiz, hvor der trækkes lod om en præmie. Lørdag laves der påskepynt på Krea-værkstedet, og søndag er der æggemaling på medbragte æg, som senere trilles på Heatherhill.

På jagt efter æg

DCU-Camping Flyvesandet Strand maler fine påskeæg skærtorsdag, og lørdag er der påskefrokost (tilmelding på pladsen). Søndag er der påskejagt efter æg.

Æg og krea

På DCU-Camping Rørvig Strand byder påskedagene på bålhygge og kreativitet. Skærtorsdag tændes der op i bålet ved fælleshuset kl. 13, og langfredag males der æg fra kl. 11, og klokken 13 bliver æggene trillet ned ad bakken på den sydlige del af campingpladsen. Lørdag 19. april er der påskekreativitet i fælleshuset kl. 13.

Tag med til Pool Party

DCU-Camping Ebeltoft – Mols byder Kriti himmelfartsdag på bålhygge ved tipien med skumfiduser, popcorn og pandekager over bål, og for de kreative er der ansigtsmaling fredag 30. maj. Vandhundene kan muntre sig med et Pool Party lørdag 31. maj fra kl. 14 til 16.

Kongespil og quiz

Kristi himmelfartsdag inviterer DCU-Camping

Rågeleje Strand til kongespil på boldbanen. Fredag er der quiz, og lørdag 31. maj går turen til stranden, hvor børn og voksne finder sten, som efterfølgende males.

Bålhygge, streetfood og fællesspisning

DCU-Camping Tranum har bålhygge lørdag 30. maj kl. 14, og klokken 18 tændes der op i fællesgrillen til mad og godt samvær. Søndag formiddag er der trimbingo.

Også på DCU-Camping Flyvesandet Strand er der god mad, når en foodtruck gæster pladsen fredag 30. maj, og det samme gælder DCU-Camping Odense, der både torsdag og fredag får besøg af Godtfolk streetfood.

Klar til børnedisko

I Kristi himmelfartsferien på DCU-Camping Rørvig Strand tændes der op i bålet torsdag 29. maj, og dagen efter er der natur bingo kl. 13. Lørdag 31. maj kan børn og unge godt finde de bedste dansesko frem, for fra 18.30-20 er der børnedisko for de små børn, og for de større børn foregår det i tidsrummet fra kl. 20 til 21. tændes der op i grillen og hygges med fællesspisning, og for de små kører junglevognen rundt på campingpladsen både fredag og søndag.

Loppemarked i Tranum

På DCU-Camping Tranum er der loppemarked lørdag 7. juni fra 10 til 14, hvor alle er velkomne. Dagen rundes af med fællesspisning kl. 18, hvor grillen tændes, og der hygges og spises medbragt mad.

Lejrchefen løber

På DCU-Camping Viborg Sø kan campisterne lørdag 7. juni kl. 10 løbe søen rundt med lejrchef Ole. Strækningen er cirka 5,5 kilometer. Dagen før kan der bestilles tapas og køres en tur med junglevognen, og søndag kan børnene både lege ved bålpladsen og køre med junglevognen.

Pinsestævne med kredsen

Hygge ved langborde

Vinsmagning og bål

Der står vinsmagning på programmet på DCU-Camping Rørvig Strand i pinsen, for lørdag 7. juni kl. 13 kommer en repræsentant fra Vinovida med lækre vine, hvor der både er smagsprøver og salg. Derudover tændes der op i bålet kl. 13.

På DCU-Camping Rågeleje Strand er der pinsequiz fredag 6. juni, lørdag er der minigolfturnering, og søndag hygges der med mad ved langborde, hvor der er tilmelding senest 6. juni.

Hop i poolen

Aktiviteter på DCUs campingpladser i

Pinsen

På DCU-Camping Flyvesandet Strand holdes der stort pinsestævne for 3. Kreds, hvor der blandt andet ryges/steges ørred på et bræt ved bål. Der vil også blive holdt pinsefrokost for stævnets tilmeldte. Tilmeldingen åbner 5. maj.

Fadølsfredag

Pinseprogrammet på DCU-Camping Hesselhus byder på fadølsfredag 6. juni. Lørdag er der tegn og mal i opholdsrummet, in den der 2. pinsedag rundes af med gratis minigolf. Resten af juni har Hesselhus blandt andet strikkeklub 14. juni med eget medbragt krea, 21. juni bages der kage i selskab med Lene, og sankt hansaften er der bål samt salg af pølser og fadøl. Lørdag 28. juni, hvor børne ne netop har fået skoleferie, males der sten, og søndag 29. juni er der gratis minigolf.

Der holdes Pool Party på DCU-Camping Ebeltoft – Mols lørdag 7. juni fra kl. 14 til 16. Søndag er der ansigtsmaling i fælleshuset, og 2. pinsedag er der kreativt værksted i fælleshuset.

Øl til fædrene

Grundlovsdag, torsdag 5. juni, er fars dag, og det markerer DCU-Camping

Gjerrild Strand ved at udlevere en specialøl til alle fædre, der kommer op i receptionen. Pinsen byder også på fællesspisning fredag 6. juni, lørdag sælger den glade isbil is, og søndag holdes der pinsefrokost (tilmelding i receptionen).

Foto: Kenneth Christiansen

Rødvig eller Rågeleje?

Camperer du også uden for sæsonen? Vi er aldrig langt væk – uanset hvor i landet, du befinder dig.

Som DCU-medlem sparer du 15 % på vejhjælp og får Europadækning til 0 kr.

Vi får dig i gang, når du er gået i stå.

Se mere på falck.dk/dcu

Spar 15%

på Falck Vejhjælp med DCU

Repræsentantskabet mødes i april

DCU holder repræsentantskabsmøde lørdag 26. april. 58 repræsentanter fra DCUs syv kredse er med, når DCUs repræsentantskab holder ordinært repræsentantskabsmøde på Scandic

Poolen åbner

første fredag i maj

DCUs swimmingpools

åbner fredag den 2. maj.

Hvis du er lidt af en vandhund og glæder dig til at hoppe i swimmingpoolen på en af DCUs campingpladser, skal du sætte et stort kryds i kalenderen ud for fredag den 2. maj.

For den dag åbner swimmingpoolen på alle DCUs campingpladser.

– Fremover bliver det en fast, tilbagevendende begivenhed, at vores swimmingpools åbner første fredag i maj. Det er let at huske på den måde, siger DCUs campingchef, Per Malle.

Eneste undtagelse er DCU-Camping Lyngvig Strand, der har indendørs swimmingpool og derfor har andre datoer.

DCU-Camping

Gjerrild Strand er en af de DCU-campingpladser, der har swimmingpool, og hvor poolen åbner fredag 2. maj.

Foto: Lasse

Løndahl Henriksen

Hovedparten af repræsentantskabsmedlemmerne kommer til at bo her på DCU-Camping København – Absalon, når der lørdag 26. april er repræsentantskabsmøde.

Foto: Rasmus Schønning

Hotel i Glostrup ved København lørdag 26. april. Repræsentantskabet er DCUs øverste myndighed.

Ikke et offentligt møde

I modsætning til kredsgeneralforsamlingerne i de syv kredse, der er offentlige, er repræsentantskabsmødet ikke et offentligt møde.

Her har kun de 58 repræsentantskabsmedlemmer fra DCUs syv kredse og medlemmerne af forretningsudvalget mulighed for at deltage.

Landsformand Anne-Vibeke Isaksen blev ved repræsentantskabsmødet i april 2023 valgt for en ny 4-årig periode. Det betyder, at hun sidder på posten frem til 2027, og hun er derfor ikke på valg denne gang. Repræsentantskabsmødet i DCU holdes hvert andet år. Du kan læse mere om mødet i juniudgaven af Camping-fritid, der udkommer fra 10. juni.

De DCU-pladser, som har swimmingpool, er DCU-Camping Odense, DCU-Camping Hesselhus, DCU-Camping Ebeltoft – Mols, DCU-Camping Tranum og DCU-Camping Gjerrild Strand.

På DCU-Camping Ålbæk Strand er der en

badesø, som ligeledes åbner 2. maj. Har du hang til det kolde gys og svært ved at vente til 2. maj, er du naturligvis velkommen til inden da at hoppe i bølgen blå på en af de DCU-campingpladser, der ligger helt ud til havet.

Udnyt lavsæsonen

Der er fortsat flere måneder tilbage af lavsæsonen, hvor pensionister får 50 % rabat, og par eller familier kan tage af sted en weekend til nedsat pris på DCUs campingpladser.

Hvis du kan lide at campere på tidspunkter, hvor der er godt med albuerum på campingpladserne og samtidig penge at spare, så bør du som DCU-medlem tage på campingferie på en af DCUs campingpladser i lavsæsonen. For her er priserne lavere, både når du camperer i egen enhed, og hvis du gerne vil leje en hytte.

20 % rabat på hytteleje

Dertil kommer, at DCU-medlemmer i lavsæsonen får 20 % rabat på leje af hytter mod 10 % rabat i højsæsonen, så hvis teltet eller teltvognen føles for kold, I ikke længere har egen vogn, eller vognen først bliver trukket frem af vinterhiet senere på året, er der altså penge at spare ved at bestille en hytte i lavsæsonen.

Som pensionist er der som DCU-medlem hele 50 % rabat at hente på overnatningen på alle DCUs campingpladser i lavsæsonen. Dermed er der alle chancer for at holde en god ferie til en overkommelig pris, uanset om målet er at bo i nærheden af byer som f.eks. København, Odense, Aarhus, Viborg, Ebeltoft, Helsingør eller Silkeborg, eller I foretrækker at bo tæt på strand og vand på pladser som Flyvesandet, Rågeleje, Åbyskov, Gjerrild, Rørvig, Lyngvig, Kulhuse og Aalbæk.

Husk, at såvel børn under 12 år som hunde altid er gratis for medlemmer på DCUs campingpladser.

Snup en weekendtur

Lavsæsonen er også et perfekt tidspunkt for enlige, familier eller par at snuppe en weekendtur på en af DCUs 19 campingpladser og få ladet batterierne op i et par dage til en billig pris, inden hverdagen atter melder sig.

PRISEKSEMPEL PÅ

EN UGES CAMPINGFERIE

7 dage, 2 pensionister med hund og to børnebørn på 8 og 10 år i lavsæsonen i egen vogn på DCU-Camping København

Hvis I gerne vil være på den samme campingplads et par weekender i træk, men bliver nødt til at køre hjem på hverdagene for at passe arbejde og børnenes skole, kan det i mange tilfælde godt lade sig gøre, mod en mindre betaling, at lade campingvognen blive stående på jeres yndlingsplads, så I ikke behøver at slæbe den frem og tilbage hver gang.

Det er dog vigtigt at understrege, at det altid skal aftales med lejrchefen på den enkelte DCU-campingplads.

Får refusion

I lavsæsonen er det som regel altid muligt at få plads på en af campingpladserne, og ellers kan du roligt bestille, for i lavsæsonen får du som DCU-medlem pengene refunderet for den periode, du ikke har benyttet, hvis du forkorter dit påbegyndte ophold i egen vogn eller telt på en DCU-campingplads. Der refunderes dog ikke leje for hytter eller luksustelte, hvis du afbryder opholdet før tid.

Lavsæsonen går i 2025 frem til 28. juni. Vær opmærksom på, at helligdage som påske, Kristi himmelfart og pinse er højsæson.

Husk at bestille plads på Egeskov Campingweekend

Søren Okholm spiller igen i år med sine dygtige musikere.

Musik, fællesskaber og masser af aktiviteter er i vente på Egeskov campingweekend, hvor der er penge at spare ved at bestille plads inden 1. maj.

FOTO LASSE LØNDAHL HENRIKSEN

Når disse linjer læses, er det cirka midt i marts, og der er endnu et godt stykke tid til 1. maj, men den næste udgave af Camping-fritid udkommer først i begyndelsen af maj, så derfor er det på sin plads i denne udgave af medlemsmagasinet at minde om, at der er penge at spare ved at bestille plads på campingweekend på Egeskov før 1. maj.

Arrangementet foregår fra 27. til 29. juni. En voksen, der er medlem af DCU, kan tage op til tre børn eller teenagere under 18 år med i egen enhed for 1.299 kr., hvis bestillingen falder før 1. maj. Derefter stiger prisen til 1.499 kr.

For en enhed med to voksne DCU-medlemmer og op til tre børn er prisen 1.699 kr. før 1. maj. Derefter stiger prisen til 1.849 kr.

Ligger første weekend i skolernes sommerferie

Campingweekenden ligger i den weekend, hvor skolerne netop er

gået på sommerferie, og måske var det derfor, at cirka 90 børn og unge sidste år var med på Egeskov, der ligger på Sydfyn. Udover at hygge sig med de andre deltagere kunne de blandt andet udfordre sig selv på Egeskovs store legeplads, der strækker sig over et område på cirka 300 kvadratmeter, og hvor de højeste legeredskaber er op til ni meter høje. Derudover er der god underholdning i den store labyrint, ligesom der er arrangeret skattejagt for de yngste.

Lyt

til danske pophits

For de voksne består underholdningen af blandt andet fælles gåtur i den nærliggende skov, yoga, foredrag med DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen og musik med Søren Okholm Trio, der spiller fredag aften og byder på både egne numre og populære danske pophits fra 80’erne og 90’erne. Derudover arrangeres der fællesspisning ved langbord.

Man er velkommen til at deltage i alle de aktiviteter, man har lyst til, og man behøver ikke at tilmelde sig på forhånd.

Campingweekenden byder igen i år både på foredrag med landsformand Anne-Vibeke Isaksen og gåtur i området omkring Egeskov.

Uanset om du tidligere har været på Egeskov, eller du i år vil gæste stedet for første gang, bør du besøge et af museerne, hvor ikke mindst Camping Outdoor Museum er interessant at gæste, når man er campist. Museet er det første af sin art i verden og viser effekter fra camping- og outdoorlivet både fra fortiden, nutiden og fremtiden.

Kom allerede fredag formiddag

Allerede fredag formiddag kl. 10 bliver der åbent for indkørsel for deltagerne, så der bliver god tid til at nyde weekenden i sit eget tempo. Der er mulighed for at koble sig til strøm, ligesom der er både bade- og toiletfaciliteter i forbindelse med campingweekenden.

Sidste år deltog 125 enheder med i alt cirka 310 campister, og håbet er at nå op i nærheden af det antal igen i år. Du kan læse mere og bestille plads på dcu.dk/egeskov.

Hold dig opdateret med DCUs nyhedsbrev

Camping handler om frihed, fællesskab og nye oplevelser – og hvad enten du er til storslået natur, hyggelige familieferier eller luksuscamping, er DCUs nyhedsbrev en enkel måde at holde dig opdateret på. Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev får du ikke bare nyheder, men også inspiration til din næste campingferie, tips til, hvordan du får mest muligt ud af dit campingudstyr, samt spændende artikler om alt fra skjulte perler i Danmark til unikke campingpladser i udlandet. Som abonnent bliver du informeret om det, der rører sig i campingverdenen – fra messer og events til opdateringer fra DCUs campingpladser. Du får praktiske tips om campingvogne, telte, autocampere og udstyr. Der er også masser af inspiration til nye rejsemål.

Du får desuden information om fordelene ved DCU-medlemskab, hvor der blandt andet er penge at spare på alt fra oplevelser til færgeoverfarter. Endelig er der også mulighed for at få glimt af andres oplevelser og erfaringer fra livet på hjul.

Tilmelding er helt gratis og uforpligtende. Alt, hvad du skal gøre, er at tilmelde dig med din mail – så klarer vi resten. Man kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag, og bliv en del af et engageret campingfællesskab, hvor vi deler vores passion for campinglivet.

For at tilmelde dig DCUs nyhedsbrev skal du:

1. Gå til DCUs hjemmeside.

2. Indtaste din e-mail i tilmeldingsfeltet.

3. Bekræfte din tilmelding via den e-mail, du modtager.

Egeskov pynter op til påske

Egeskov har åbent i påsken fra 12.-21. april.

Det er ikke kun en del af landets campingpladser, der slår bommen op til påske. Også Egeskov åbner sæsonen i påsken, hvor den smukke have er pyntet op med påskedekorationer, og børnene kan tage på skattejagt i påskeharens fodspor.

Børnene kan få et gratis skattekort i billetsalget og begive sig ud på en spændende jagt gennem Egeskovs forskellige haverum. Alle børn, der gennemfører skattejagten, får et lille påskeæg og deltager samtidig i lodtrækningen om billetter til Egeskov.

Et besøg på Egeskov er naturligvis også en oplagt anledning til at gæste Camping Outdoor Museum, som DCU har etableret i samarbejde med Egeskov, og hvor man kan opleve både fortid, nutid og fremtid inden for camping- og outdoorverdenen. Egeskov har desuden udviklet en ny digital slotsguide, der giver indsigt i slottets rum, udvalgte genstande og fascinerende historie. Egeskov er et privat hjem, som du med den digitale slotsguide er inviteret til at udforske.

Egeskov har åbent fra 12.-21 april, alle dage fra kl. 10 til 16.

Husk, at du som DCU-medlem har mulighed for at købe et årskort til Egeskov med 10 % rabat.

AUTOCAMPERE

Steen’s MC Center

Dornen 16, 6715 Esbjerg N

Ring: 40 37 90 10

Mail: steens-mc@steens-mc.dk

Se mere på www.steens-mc.dk

SERVICECENTER

Fjerner sorte striber, harpiks og vanskeligt snavs

Rengør og beskytter. Virker selvblankende.

Beskytter mod snavs og surt nedfald. Selvblankende.

Kom i kontakt med Camping-fritids medlemmer

Kontakt Jesper og få mere at vide om alle mulighederne for annoncering i DCUs medier T: 21 73 00 58 // M: jbl@dcu.dk

PÅ SIKKERHEDEN

hos os

få tjekket gasanlæg,

få en fugttest eller udført service på din autocamper med DCU-rabat, og at vi lever op til de strenge krav, du som forbruger forventer til grundighed og sikkerhed.

Servicetjek autocamper – beboelse

Brugtvognstest autocamper

Autocamperservice komplet

Servicetjek autocamper – bildel

Brugtvognstest autocamper

1/3/2025-30/9/2025

1/10/2025-28/2/2026 SPAR 15%

Find og kontakt dit DCU Servicecenter for at få testet og serviceret din vogn. Husk at oplyse DCU medlemskab ved tidsbestilling. DCU.DK/SERVICECENTER

Rengør vandtank, slanger og haner uden afsmag

I DCU er der 7 kredse, som står for at arrangere alt fra ferieture og dagsudflugter til rejseforedrag, vinsmagning, grillhygge og meget, meget andet. Alle medlemmer, der har lyst, kan være med til at lave arrangementer, og alle medlemmer kan deltage på turene. Det er altid en god ide løbende at holde øje med kredsenes hjemmesider for at følge med i, om der er sket ændringer i de kredsarrangementer, der er omtalt her i Camping-fritid.

KONTAKT

■ 1. KREDS – Kredsformand Svenning Wredstrøm 2765 Smørum

Tlf. 42 25 69 26 Kreds1@dcu.dk

■ 2. KREDS – Kredsformand Kaj Hansen

Tlf: 61 35 35 50 Mail: Kreds2@dcu.dk

■ 3. KREDS – Kredsformand Ole Frankfurth 5580 Nr. Aaby

Tlf. 24 27 38 31 Kreds3@dcu.dk

■ 4. KREDS – Kredsformand Finn Ljørring 9210 Ålborg SØ

Tlf. 40 82 94 63 Kreds4@dcu.dk

■ 5. KREDS – Kredsformand Anne-Birthe Christensen 8472 Sporup

Tlf.: 20 83 60 52 Kreds5@dcu.dk

■ 6. KREDS – Kredsformand Anna Lene Pedersen 7830 Vinderup

Mobil: 21 48 98 58 Kreds6@dcu.dk

■ 7. KREDS – Kredsformand Mona Kristensen 8700 Horsens

Mobil: 61 70 82 88 Kreds7@dcu.dk

Sådan tilmelder du dig en kredstur Indtast dcu.dk og log ind med medlemsnummer eller mailadresse samt adgangskode (som stan dard er det dit postnummer).

Scroll ned i bunden af siden, klik på DCU-kredse og vælg kredsen med den ønskede tur, vælg tu ren og tilmeld dig efter først til mølle-princippet.

Problemer med log in på DCUs hjemmeside Hvis du har problemer med at logge ind efter at have gjort som beskrevet ovenfor, så kontakt Medlemsservice tlf. 33 21 06 00 (hverdage fra kl. 8-16, fredag fra kl. 8-14).

Er det første gang, du vil tilmelde dig en tur, er det en god ide at prøve at logge ind en hver dag før en tilmelding for at afprøve, om du kender dine logindata.

Alle arrangementer i kredsene er åbne for medlemmeralle

AT

Det er muligt at komme på venteliste, hvis et arrangement er overtegnet

1. KREDS
2. KREDS
5. KREDS
7. KREDS
4. KREDS
6. KREDS
3. KREDS
HUSK

12.-21. april

2. Kreds LANG OG KORT PÅSKETUR

2. Kreds arrangerer både en lang og en kort påsketur, som begge går til DCU-Camping Aarhus – Blommehaven. Den lange påsketur er fra 12. til 21. april, mens den korte er fra 16. til 21. april. Tilmeldingsfristen for turene er overskredet, men man kan kontakte Berit Jensen på telefon 61 60 26 72 eller mail bl-jensen@hotmail.com og høre, om der er ledige pladser.

16.-21 april

3. Kreds PÅSKETUR

Tilmeldingen er slut for dette stævne til DCU-Camping Kulhuse. Er du interesseret i at komme med, så kontakt turlederne for at høre om der skulle være ledige pladser. Se pris og program på 3. Kreds' hjemmeside.

Mange hilsner Dorte og Jan Andersen, tlf. 21 29 10 82 Anni og Tonni Andersen, tlf. 40 98 73 09

2.-4. maj

3. Kreds ARBEJDSWEEKEND

Vores lejrchefpar på DCU-Camping Odense, Malene og Søren, vil gerne have hjælp til at forskønne campingpladsen inden sommeren. Det gøres ved at møde op i løbet af fredagen – sig ved indtjekning, at I deltager i arbejdsweekenden. Vi mødes lørdag i opholdsstuen kl. 9 til kaffe og rundstykker, derpå bliver opgaverne fordelt. Der serveres lidt til ganen i løbet af dagen, vi holder frokostpause fra kl. 12-13 for egen regning. Lørdag kl. 18.30 mødes vi i opholdsstuen, hvor DCU er vært med mad og et glas vin til deltagerne i arbejdsweekenden. Søndag kl. 9 mødes vi for den sidste finpudsning af pladsen. Hvis I har noget værktøj, I kan tilbyde, så ring eventuelt til lejrchefparret på tlf. 66 11 47 02.

Venlig hilsen

Malene og Søren samt kredsen

7.-14. maj

3. Kreds

TUR TIL VIBORG

Tag med til skønne Viborg og bo på vores dejlige DCU-Camping Viborg Sø. Der er standerhejsning på campingpladsen onsdag kl. 16, senere er der grillpølser med kartoffelsalat.

Torsdag er der guidet rundtur i Viborg med besøg ved domkirken. Om aftenen er der fællesspisning med medbragt mad.

Fredag kører bussen til Kongenshus Mindepark, hvor der bliver gået cirka 800 meter. Derefter går turen til Grønhøj kro, hvor der er frokost, og hvor værten fortæller om kroens historie samt spiller for os. Der er desuden besøg på Morten Koch museet og Kartoffeltyskermuseet, som ligger i forbindelse med Grønhøj Kro. Bagefter kører bussen til Dollerup bakker og derfra hjem til campingpladsen. Lørdag er der torvedag i Viborg, og søndag er der sejltur på søen og pandekager. Om aftenen er der udendørs langbord, hvis vejret er til det. Mandag er der festmiddag, tirsdag tur til Papfabrikken og fællesspisning, og onsdag er der standerstrygning. Tilmelding fra 17. marts til 8. april.

Pris

Enhed med to personer 2.995 kr. Enhed med en person 1.795 kr. Ekstra person 1700 kr. Unge fra 12-18 år 1.300 kr. Barn 0-12 år 955 kr.

Stævneledere

Lone og Tommy, tlf. 25 31 01 35 Tonni og Anni, tlf. 40 98 73 09 Erling og Lene, tlf. 21 24 75 02

12.-17. maj

5. Kreds

SENIORSTÆVNE

Vi skal bo på Horsens City Camping ved Horsens Fjord. Allerede i middelalderen udviklede den sig til en betydelig by med flere klostre og fæstningsanlæg. Senere blev den en vigtig industriby, hvilket afspejles i det lokale industrimuseum, som tilbyder forskellige udstillinger. Vi skal have en guidet rundvisning, og vi skal se, hvordan en arbejderfamilie boede. Horsens er kendt for sit gamle fængsel, som nu er et museum. Vi får en guidet rundvisning og hører om livet som fange i gamle dage.

Hygge og socialt samvær er en tradition. Vi holder langbord, hvor alle medbringer egen mad, nyder en drink og har en afslappet eftermiddag. Vi kører i egne biler til den genfundne bro og spiser vores medbragte sandwicher. Derefter tager vi til Bryrup, hvor vi har lejet et næsten hundrede år gammelt motorlokomotiv til en 5 km tur til Vrads.

Pris

Enhed med to personer 2.725 kr.

Tilmeldingsperioden er frem til 16. marts.

Turledere

Anne Dorthe Jensen, tlf. 40 32 12 81

Anne-Birthe Christensen, tlf. 20 83 60 52

15.-18. maj

1. Kreds STORE HVEDEDAGSSTÆVNE

Kom og oplev en afslappende og hyggelig miniferie på Reersø Camping sammen med DCU 1. Kreds. Vi har valgt at kalde vores stævne Store Hvededag, for selvfølgelig skal St. Bededag holdes i hævd. Over fire dage inviterer vi jer til at opleve Reersø og omegn, hvor vi kan opleve den charmerende landsby til storslået natur. Vi starter vores stævne med hveder, som kredsen sørger for. Vi tager en gåtur rundt i Reersø by, hvor I kan beundre de idylliske bindingsværkshuse. Byen byder på små gallerier, kunsthåndværk og hyggelige kroge. Fra byen går vi forbi Reersø Havn, hvor fiskeriet stadig lever. Under stævnet skal vi besøge det storslåede Zen Garden i Stenlille – en unik haveoase med karpedamme, smukke stenformationer og en fredfyldt atmosfære. Om aftenen samles vi til fællesspisning i den hyggelige lade, her skal vi have den gode mad, som campingfatter står for. Dette stævne er en blanding af aktivitet, afslapning og fællesskab. Se det fulde program på kredsens hjemmeside. Tilmeldingen åbnede 3. marts.

16.-18. maj

2. Kreds

LAKSESTÆVNE DCU-CAMPING HORNBÆK

Vi gentager succesen med laksestævne – i år på DCU-Camping Hornbæk. Området er kendt for sine flotte badestrande, hyggelige fiskerihavn og smukke by. Vi skal have nogle hyggelige dage med forhåbentligt godt vejr til at ryge/stege vores egen laks på bræt. Medbring selv tilbehør og drikkevarer. Efter spisning sælges der lotteri med gevinster dertil. Tilmelding starter 1. april kl. 18 og slutter 14. april kl. 12.

Pris for enhed med to personer 550 kr. Børn under 16 år er gratis.

Stævneledelsen

Kaj & Hanne, tlf. 61 35 35 50, mail: hansen-jespersen@gmail.com

Berit & Martin, tlf. 61 60 26 72, mail: bl-jensen@hotmail.com

28. maj - 1. juni

FEMERNSTÆVNE

Vi skal bo på Maribo Sø Camping, der ligger smukt med udsigt til Maribosøerne og Domkirken. Vi skal besøge Femern Projektet, som er Danmarks største infrastrukturprojekt. Her skal vi se den imponerende udstilling i Rødbyhavn og høre om projektet. Der bliver også lejlighed til at opleve byggepladsen fra det nye udsigtspunkt “Pilen”, som er en 217 meter lang, stigende rampe på 24 meter i højden ude i spidsen, hvor der er en unik udsigt over byggepladsen, tunnelfabrikken og det omkringliggende område. Vi skal også ud at sejle på Maribosøerne, der er hjemsted for Danmarks største bestand af havørne og et usædvanligt stort antal fuglearter. Og vi skal på vægtertur i Maribo. Her får vi en guidet tur rundt i den gamle klosterby og hører spændende historier om særlige bygninger og personer.Turen er på 2-3 km og varer ca. 1 1/2 time.

Vi skal også besøge Krenkerup Gods, hvor vi skal se bryggeriet. Det ligger i godsets gamle kornlager, hvor meget af det oprindelige bygningsværk er bevaret. De smukke ståltanke til ølproduktionen deler således pladsen med bygningens 300 år gamle egetræsbjælker. Der vil være smagsprøver på øl, som brygges på rene råvarer uden tilsætningsstoffer, men med masser af passion og historie. Dodekalitten besøger vi på en lollandsk mark med udsigt over Smålandsfarvandet. Her er skabt et monument, der kombinerer skulptur og musik midt i et landskab fuld af historien til en unik samlet oplevelse. Se program og pris på hjemmesiden. Tilmelding åbnede 7. marts.

28. maj-1. juni

6. Kreds GRISEFEST PÅ

KRIK VIG CAMPING

Så blev det igen tid for den efterhånden faste tradition, nemlig grisefest på Krik Vig Camping ved Agger i Kristi Himmelfartsferien. Pladsen ligger lige op til Nationalpark Thy, der strækker sig langs kysten fra Agger Tange som det sydligste og til Hanstholm i nord. Vi har planlagt et besøg på Bonbonmuseet, som både er et museum og et bolsjekogeri. Vi skal en tur til Stenbjerg landingsplads sammen med en guide. På Stenbjerg kro skal vi nyde en nationalparkplatte og opleve sma-

gen af noget af det, der lever og gror i nationalparken. Lørdag aften spiser vi helstegt pattegris med tilbehør, og vores egen DJ spiller op til dans, som han plejer. Tilmelding fra tirsdag 25. marts til 11. april.

Med venlig hilsen

Ulla og Jørgen Knudsen, tlf. 30 82 18 93

Anna Lene og John Pedersen, tlf. 21 48 98 58

1.-6. juni

Vi har planlagt et hyggeligt stævne på DCU-Camping Kollund. Vi kører i bus ud til Vibæk mølle, hvor vi skal se og høre om den gamle mølle, der er den eneste af de oprindelige 10 alsiske vandmøller, som er bevaret. Den blev opført i 1756 og var i brug, indtil det i 1938 ikke længere var rentabelt at fortsætte driften.

En guide vil fortælle og lede os igennem møllen og dens historie. Vi afslutter med kaffe/te og kage. Vi håber på, at det bliver Sønderjysk Brødtorte. Vi skal også have smørrebrød, ståbingo med fine gevinster og kanelstang fra Lagkagehuset.

Selvfølgelig skal vi også have Ringrider. Vi tænder for grillen og får en hyggelig aften.

Pris

Enhed med to personer 1.455 kr.

Enhed med en person 825 kr. Ekstra person 710 kr. Hund Gratis

Læs meget mere og se programmet på DCU 7. Kreds' hjemmeside, hvor der også er tilmelding til stævnet. Tilmelding er efter først til mølle og er åben fra 22. marts kl. 13 til 5. april kl. 12.

Venlig hilsen turledere

Karen og Knud Skjønnemand, tlf. 22 48 21 93, mail: kms.dcu@gmail.com

Marianne og Wandy Christiansen, tlf. 61 30 79 15, mail: marc.dcu@gmail.com

4.-9. juni

4. Kreds HOLSTEBRO SØPARK

Vi arrangerer en pinsetur til Holstebro Søpark. Der er ankomst onsdag, og vil man komme før eller blive et par dage mere, aftales det direkte med pladsen. Torsdag er der standerhejsning, og dagen er til egen disposition. Fredag skal vi besøge Retro-museet i Ulfborg. Lørdag er der pinsefest i teltet med musik af Morten og Caroline Baggesen.

Drikkevarer skal købes i teltet. Søndag er der pinsefrokost i teltet, og mandag er der standerstrygning.

En af dagene vil der være en trim-bingotur i og omkring pladsen. Mere om stævnet på hjemmesiden når det endelige program er klart.

Turledere

Steen og Joan Steensen

Hans Kurt og Birthe Larsen

5.-9. juni

3. Kreds PINSESTÆVNE

Stævnet bliver holdt på DCU-Camping Flyvesandet Strand. Vi skal stege/ryge ørred på et bræt ved bål. Ørreden og det tilbehør, I ønsker, skal I selv forberede. I får udleveret en ørredside pr. vogn, som I selv skal tilberede til stegning. Vi sørger for brædder, søm og bånd.

Hvis vejret tillader det, laver vi langbord og nyder vores mad ude. Ellers har vi opholdsstuen.

Pinsefrokosten vil vi selvfølgelig også forsøge at holde ude. Under frokosten vil der være uddeling af logbogsmærker.

Lejrchef Jesper fører an på en gåtur i den dejlige natur en af dagene, hvis vejret holder.

Prisen for fire overnatninger med strøm, ørred m.m.:

En enhed med to personer 795 kr.

En enhed med en person 575 kr.

Børn 0-11 år 50 kr.

Ekstra voksne og teenagere 487 kr.

Fastliggere 350 kr.

Tilmelding åbner 5. maj kl. 18 og varer til 15. maj. kl. 18.

Stævnelederne

Ole og Lis Frankfurth, tlf. 24 27 38 31

Lone og Tommy Andersen, tlf. 25 31 01 35

Foto: Vibæk Mølle

13.-15. juni

3. Kreds ARBEJDSWEEKEND

Lejrcheferne Cecilie og Anders på DCU-Camping Åbyskov Strand vil gerne have hjælp til at forskønne campingpladsen, så mød gerne op i løbet af fredagen og sig ved indtjekning, at I deltager i arbejdsweekenden. Lørdag mødes vi i opholdsstuen kl. 9, hvor opgaverne fordeles. Vi holder frokostpause fra kl. 12-13, hvor vi griller i Cecilie og Anders' have. Der arbejdes til kl. 17. Derefter er der mad, som vi kan nyde i opholdsstuen eller i vores vogne. Søndag kl. 9 mødes vi i opholdsstuen for den sidste finpudsning af pladsen. Hvis I har noget værktøj, I kan tilbyde, så ring eventuelt til lejrchefparret på tlf. 62 23 13 20 for at få at vide, hvad der skal laves.

Venlig hilsen

Anders og Cecilie samt 3. Kreds

24. august

3. Kreds

TUR TIL SPROGØ

Tag med på en tur rundt på en spændende og unik oplevelse, når turen går til Sprogø, som ellers er lukket for offentlig adgang. Sprogø er en enestående og fredet ø i centrum af mere end tusind års danmarkshistorie.

Turen varer ca. 3 timer og foregår til og fra Sprogø med bus, men på selve Sprogø foregår turen til fods. Der er guide med hele vejen. Turen egner sig ikke til gangbesværede.

På grund af sin isolerede placering i Storebælt har Sprogø givet liv til et helt enestående dyre- og planteliv, som ikke findes andre steder. Her er unik flora og fauna, historiske fortidsminder og moderne tekniske installationer. Herudover har den danske stat brugt Sprogø til at adskille “løsagtige” piger og kvinder fra den anstændige del af befolkningen. I de knap 40 år, Pigehjemmet var i funktion, var ca. 500 piger anbragt på anstalten. Skæbner, der var dømt til anbringelse på ubestemt tid i et fængsel uden tremmer.

Sæt X i kalenderen og tag med på en unik tur. Mødested er Monarch, Slipshavn i Nyborg kl. 12. Der er plads til 45 personer.

Pris pr. person 249 kr. Tilmelding åbner 30. marts kl. 18 frem til 13. april kl. 18.

Turledere Ib og Suzan Faber, tlf. 30 25 77 01

2.-11. september

3. Kreds TUR TIL WOLFSBURG

Vi fortsætter succesen fra 2022 med en ny tur til Wolfsburg. Vi skal igen campere på pladsen ”Camping am Allersee”, lige ned til søen. Pladsen ligger tæt på alt, så vi skal gå en del. Selve Wolfsburg er en ung by (1945), meget kulturel med meget by- og cafeliv. Vi skal se Wolfsburg Slot og besøge deres lille historiesamling. Vi skal besøge Autostadt med guide og op i et af de to tårne af glas, som er 60 m høje. Vi skal på en guidet værkstedstur, her vi får set det arbejdende VW-folk, skudhuller fra 2. Verdenskrig og lidt historie omkring VW under krigen. Plus vi lige skal besøge det historiske VW-museum. Vi skal besøge Sülfeld-slusen, som blev bygget fra 1934 til 1937. Vi skal på en guidet bytur/oplevelsestur, hvor vi skal lytte til spændende baggrundshistorier og opleve en fascinerende panoramaudsigt fra rådhusets tag. Vi skal også se Sankt Annes Kirke, der er et af de ældste arkitektoniske monumenter i Wolfsburg. Vi skal selvfølgelig også spise lækker mad og drikke et par tyske øl. Vi skal se Volkswagen Arena –Stadium og deres fanshop. Der er 21 pladser. Tilmelding åbner 6. april kl. 18 og varer til 20. april kl. 18.

Pris

Enhed med to personer 4.395 kr. Enhed med en person 2.785 kr. Ekstra person i enhed 1.645 kr.

Turleder Suzan Faber, tlf. 30 25 77 01 Turleder Jan Andersen, tlf. 21 29 10 82

22. august-6. september

6. Kreds

TUR TIL ISTRIEN I KROATIEN

Der arbejdes ihærdigt med at finde campingpladser på smukke Istrien i Kroatien.

Turen starter i Rabac på smukke Camping Oliva, hvorfra vi vil besøge Motovun og opleve en trøffelhund på

arbejde. Derfra går turen til et destilleri i Buzet. Desværre er turen til Hu taget af programmet, fordi det ikke er muligt at reservere rundvisning med mere på grund af sæson. Herfra går turen til Pula, en skøn by i det sydlige Istrien. Her skal vi have seks overnatninger og opleve Brijuni National Park, Pula, Poreč, vinsmagning og en sejltur på Limfjorden. Turen fortsætter til Bled, hvor der vil være tur til Ljubljana, Postojnagrotten og et besøg på slottet i Bled. Der er indlagt flere lokale middage og lokale historier. Der er bustransport til alle arrangementer og en dansk guide. Turen afsluttes på skønne Camping Maltatal i Østrig med en dejlig middag så reserver allerede nu tiden i kalenderen.

Vi regner med tilmelding i april eller maj. Nærmere om tilmelding og pris kommer løbende på DCU 6. Kreds' hjemmeside og i Camping-fritid til maj.

Hilsen turlederne:

Jørgen og Ulla Knudsen, tlf. 30 82 18 93 Tage og Winnie Jakobsen, tlf. 40 33 54 53

26. august - 1. september

7. Kreds DER ER ET YNDIGT LAND

Stævnet foregår på Mariager Camping, som ligger helt ned til Mariager Fjord. Der er lagt op til nogle hyggelige dage med masser af aktiviteter og en fantastisk naturoplevelse langs en af Danmarks smukkeste fjorde. I kan læse nærmere om turen, programmet og priser på 7. Kreds' hjemmeside. 46 personer kan deltage.

Tilmeldingen begynder 29. marts kl. 12.

Venlig hilsen Turlederne

Martin og Lise Kjær, tlf. 29 60 43 64 mail: mmj.dcu@gmail.com

Marianne og Henning Rosenvang, tlf. 20 81 29 62, mail: mrr.dcu@gmail.com

7.-21. september

5. Kreds

SENSOMMERTUR TIL UNGARN

Tag med 5. Kreds til Ungarn og få en unik oplevelse. Vi bor på Dieters Camping i Tiszafüred, som er en lille, velrenommeret campingplads lige ved byens termalbad med varme og kolde bassiner samt et stort termalboble-bad.

Den Store Ungarske Slette gennemskæres af floderne Donau og Tisza. Tiszasøen er en populær turistdesti-

Foto: Suzan Faber

Kredstur til Bodensee

7.-18. september med 7. Kreds

Der var stor interesse, da 7. Kreds i 2023 arrangerede et stævne til Bodensee, der grænser op til tre lande. Til september gentages succesen.

Bodensee-turen går til Camping Ferienpark

Orsingen i perioden fra 7. til 18. september. Campingpladsen ligger i Tyskland cirka 10 kilometer fra Bodensee og har en pæn og stor sanitetsbygning, en stor swimmingpool og en restaurant med både inde- og udeservering samt takeaway.

Vesteuropas

tredjestørste sø

Bodensee er på 536 kvadratkilometer og grænser op til Tyskland, Schweiz og Østrig. Det er den tredjestørste sø i Vesteuropa, og området byder på smuk natur og charmerende gamle byer.

Turen begynder med et ryste-sammen-arrangement, hvor vi hygger os med lidt godt til ganen. Vi kører med bus til Rheinfall-vandfaldet, som ligger i Schweiz. Rheinfall er det største vandfald i Europa og er en fantastisk naturoplevelse. Der er også mulighed for at komme med en båd, der sejler tæt på vandfaldet. Efter Rheinfallbesøget fortsætter turen til Stein am Rhein, også i Schweiz, som er en lille hyggelig

by, hvor det middelalderlige centrum har bevaret byporte og bymuren.

Ud til blomsterøen

En tur med bus til blomsterøen Insel

Mainau i Bodensøen skal vi også på. På øen kan man se mange forskellige blomsterformationer og træer i den store park. I store drivhuse findes ligeledes et væld af sommerfugle.

Med bus kører vi til Pælebyen og skal på en rejse gennem 10.000 års historie. Vi skal opleve Unteruhldingen på Pfahlbauten, det ældste frilandsmuseum i Tyskland, hvor vi på gangbroer over vandet kan nå pæleboligerne, som er en rekonstruktion af landsbyerne fra sten- og bronzealderen. En ekstra oplevelse på tilbageturen er et besøg i græskarbutikken i Stockach.

Vi kører også med bus til Ûberlingen, hvor vi får en panoramarundtur på en del af Bodensøen. Efter sejlturen går vi på egen hånd rundt i den hyggelige, gamle tyske by.

Vi skal også besøge Salem Kloster og Slot, som er et enestående tysk kulturelt monument og det ældste og rigeste cistercienserkloster ved Bodensøen med en barok gårdhave med labyrinter. Og vi besøger en æblehave, hvor ejeren giver en guidet tur i æbleplantagen og fortæller om produktionen.

En hyggelig festaften skal vi have i Schäferstüble, som er campingpladsens restaurant. Foruden vores ryste-sammen-arrangement skal vi have langbord og ståbanko samt fridage til enten at tage på oplevelse på egen hånd eller slappe af på campingpladsen.

Pris

Enhed med to personer 6.395 kr. Enhed med en person 4.350 kr. Gæst/ung fra 12 år 3.210 kr. Børn op til 11 år: 1.640 kr. Hund er gratis (gælder for en hund). Hunde må ikke medtages i bussen.

Prisen indeholder 11 overnatninger inkl. el (4 kWh pr. dag) og bad, fire busture, indgangsbilletter, festmiddag, frokost, kaffe/ kage, 2 x sandwich/vand.

Tilmelding er efter først til mølle og er åben fra 22. marts kl. 12 til 5. april kl. 12. Der er maksimalt plads til 56 personer.

Turledere

Mona og Ove, tlf. 61 70 82 88, mail: mok.dcu@gmail.com

Henning og Marianne, tlf. 24 45 84 86, mail: henningdcu7@gmail.com

Se et udførligt program på kredsens hjemmeside.

Foto: Marianne Hansen
Foto: Mona Kristensen

nation. Første del af vores tur foregår i Tiszafüred, som er Ungarns næststørste sø og et vigtigt stop for trækfugle. På anden del af turen er vi i Budapest, hvor vi skal bo på Camping Arena. Vi udforsker Ungarns hovedstad både fra bussen og til fods. Donaufloden opdeler faktisk byen i to, Buda og Pest. Buda er den historiske bydel med det højtliggende borgkompleks, Fiskerbastionen, Matthiaskirken og gamle middelalderhuse. Pest fungerer som det dynamiske centrum med butikker og restauranter. Her findes også Stefan-katedralen samt en af verdens smukkeste parlamentsbygninger. Vi skal besøge parlamentet og høre om bygningens historie samt om parlamentarismen og demokratiet. Se det fulde program på 5. Kreds' hjemmeside på dcu.dk. Inkluderet i turen er tre busture fra Tiszafüred, tre busture i Budapest, dansktalende og lokal guide på alle busture, seks frokoster og entrébilletter. Et ekstra tilbud i Budapest er at besøge Gellért Thermalbad.

Pris

En enhed til to personer 11.600 kr. En enhed til en person 9.100 kr. Tilmeldingsperiode fra 15. juni til 22. juni på 5. Kreds' hjemmeside.

Turleder

Anne-Birthe Christensen, tlf. 20 83 60 52

STÆVNEKALENDER 2025

Se hele stævnekalenderen for de syv kredse på dcu.dk. Der tages forbehold for ændringer og aflysninger.

20.-23. november Julestævne Nærmere info følger

2. Kreds

21.-23. marts Møn

12.-21. april Lang påsketur 16.-21. april Kort påsketur 16.-18. maj Laksestævne 28. maj-1. juni Kr. himmelfart 1.-15. juni Tur til Tjekkiet

19.-26. juli Tur til Bornholm 22.-24. august Braunstein 5.-7. sept. Ø-Træf Lolland/ Falster

19.-21. sept. Sort Sol 11.-18. oktober Østtyskland

7.-9. november Banko 28.-30. nov. Mitte 5.-7. december Sverige 22.-26. dec. Julestævne

28. dec.-2. jan. Nytår

3. Kreds

16.-21. april

Stævne Nordsjælland

2.-4. maj. Arbejdsweekend DCU-Camping Odense

7.-14. maj

Stævne DCUCamping Viborg Sø 5.-9. juni Pinsestævne 13.-15. juni Arbejdsweekend DCU- Camping Åbyskov Strand 27.-29. juni DCU campingweekend Egeskov 24. august Sprogø 2.-11. september Wolfsburg 21.-23. november Vinterstævne

Holstebro Søpark 20.-24. juni Sankthans på DCU-Camping Ålbæk Strand 17.-22. august Seniorstævne på DCU-Camping Tranum 3.-13. september Sensommertur til Prag 5.-7. september Arbejdsweekend DCU-Camping Tranum 20. september Gule ærter på DCU-Camping Tranum 12.-17. oktober Efterårsferiestævne i Kruså 24.-26 oktober Sæsonafslutning på DCU-Camping Ålbæk Strand

13.-20. april Påsketur, Donaupark Camping Tulln i Østrig 12.-17. maj Senior stævne på Horsens City Camping

28. juni-3. juli NCT 2025 Vimmerby Sverige 7. sep.-21. sep. Sensommertur til Ungarn

13.-20. april Påsketur til Holland 16.-18. maj Grill-stævne

28. maj-1. juni Gris 28. juni-3. juli NCT 2.-9. august Tur til Vesterhavet 22. aug.-6. sept. Kroatien 12.-14. september Hyggeweekend på Holme Å Camping 7.-9. november Sovs

14.-16. marts

14.-16. marts

15.-18. maj Store Hvededagsstævne

28. maj-1. juni Kr. Himmelfart Femernstævne på Maribo Sø Camping 8.-20. sept. Sensommerstævne til Ribeauvillé

Sæsonstart på DCU-Camping Tranum

Sæsonstart på DCU-Camping Ålbæk Strand

28.-30. marts Arbejdsweekend på DCU-Camping Tranum

4.-6. april

Arbejdsweekend på DCU-Camping Ålbæk Strand

6.-9. juni Pinse på

15.-21. maj Aspargesstævne 1.-6. juni Seniorstævne 15.-28. juni Maltatal, Østrig 15.-17. august Teaterstævne

26. august1. september Der er et yndigt land

7.-18. september Bodensee 18.-28. september Grimbergen 3.-5. oktober Eisbeinstævne 28.-30. november Julestævne

4. Kreds
1. Kreds
5. Kreds
6. Kreds
7. Kreds
Foto: PR

SKYD & vind

Del dine oplevelser og indtryk med dine medcampister. Fang det sjove, det smukke eller måske det sindsoprivende motiv og mail det til: redaktion@dcu.dk.

I hvert magasin udvælger vi et vinderfoto, der modtager en lille campinggevinst og deltager i den store januarfinale, hvor årets mesterfotograf kåres.

VINDEREN FÅR EN FLOT CAMPINGGEVINST FRA

Skriv din adresse i mailen, så vi kan sende præmien, hvis det bliver dig, der vinder.

Lyngvig Strand, klokken tidligt, lærken synger, og hunden skal luftes. Kommer snart igen.
Dann Dann

Vores bedste campingbillede.

Det var den første tur med den nyrenoverede RC campingvogn på Rugård Strandcamping. Hans Hansen, Nørager

Fra sommerferie på Ca'Savio i Italien med børn og børnebørn. Bedstemor og barnebarn oser af ferieglæde. Inge Merethe Pedersen, Kolding

Fra Ebeltoft strand da vi var på camping på DCU-Camping Ebeltoft – Mols. September 2024. Lisa Fyrst, Ryomgård

Endelig er mormor og morfar stået op. Dorthe Omgård, Stenløse

"Nytårshygge" Annelise Ersgaard,Søborg

Familien Dommerborg, Vrå

Medlemsservice

Har du spørgsmål til dit medlemskab eller dine fordele, kan du altid kontakte os på mail info@dcu.dk eller telefon 33 21 06 00. Medlemsservice har åbent mandag-torsdag fra kl. 8-12 og 12.30-16 og fredag fra kl. 8-12 og 12.30-14.

Dit DCU-medlemskort burde være kommet på nuværende tidspunkt, for det blev sendt ud i slutningen af januar.

Dit DCU – din side på dcu.dk

Her kan du:

• Se og bruge dit medlemskort

• Ændre din adresse

• Forny eller betale for dit medlemskab

• Skifte medlemskabstype

• Tilmelde nyhedsbrevet og meget mere

Der bliver sendt medlemskort en gang om måneden. Afhængig af, hvornår vi har modtaget betaling for dit medlemskab, kan der gå lidt tid, inden du modtager det. Hvis du har brug for at vise det, kan du altid logge på dcu.dk med dit medlemsnummer og din adgangskode og ad den vej få adgang til dit digitale medlemskort. Så kan du bestille ferie og få adgang til nogle af de mange andre fordele, du har som medlem af DCU. Du er også velkommen til at få hjælp af Medlemsservice, som du kan komme i kontakt med på telefon 3321 0600.

Vil du have ugentlige campingnyheder med inspiration, tips, fordele, konkurrencer og meget andet, så tilmeld dig DCUs nyhedsbrev.

Det gøres på din profilside eller på siden dcu.dk/ nyhedsbrev.

Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Vi har vi brug for dit samtykke

Husk altid at opdatere dine oplysninger på Dit DCU

I DCU vil vi gerne give alle medlemmer den bedste service og informere om de mange fordele og gode tilbud – men vi har brug for din tilladelse for at

kunne gøre det. Husk derfor at opdatere din mailadresse og give dit samtykke. Under Dit DCU kan du læse mere om, hvad du giver DCU tilladelse til, og hvordan du opdaterer dine oplysninger.

Dit medlemsmagasin udkommer otte gange om året

I næste nummer af Camping-fritid, som udkommer fra tirsdag 6. maj, kan du blandt andet glæde dig til at læse en stortest af godt en håndfuld campingtrækkere, som bliver testet både på vej og lukket bane. Vi kigger også nærmere på fænomenet glamping, hvor du bor i naturen under luksuriøse forhold, og så inspirerer vi til, hvad du kan opleve fra cykelsadlen med udgangspunkt fra DCU-Camping Odense. Skal du læse magasinet på farten, kan du gøre det på dcu.dk.

SERVICECENTER

STYR PÅ SIKKERHEDEN

Vi er DCU Servicecenter, hvilket betyder, at du hos os kan få tjekket gasanlæg, dæk, bremser, få en fugttest eller udført service på din vogn med DCU-rabat, og at vi lever op til de strenge krav, du som forbruger forventer til grundighed og sikkerhed.

GASTEST

Gastesten er et af tre kontrollerende eftersyn, der udføres på DCUs Servicecentre. Der foretages en sikkerhedsundersøgelse af gasanlægget. Trykmåling, kontrol af aftræk/røggasmåling, ventilationsforhold og sluttes af med kontrol af flaskegasregulatorens lukketryk, jf. Sikkerhedsstyrelsen.

FUGTTEST

I denne yderst vigtige test skrives der en rapport efter en nøje undersøgelse for eventuel fugt i campingvognen. Skemaet har faste målepunkter, så gennemgangen er ens for alle DCU Servicecentre.

BRUGTVOGNSTEST

Tilstandsundersøgelse af campingvognens “kondition” for fejl og mangler. En blåstempling af den brugte campingvogn. Den inkluderer vejning og fugttest samt gastest, som er nok så vigtig for køber. Der indgår ingen reparation eller service. DCU anbefaler denne test, hver gang der handles privat.

LILLE SERVICE

DCU anbefaler, at man får foretaget et eftersyn mindst hvert andet år. Campingvognen smøres, bremser adskilles og efterses, og vognens bremser testes. Sikkerhedstjekket inkluderer også en gastest. Campingvognen forsynes med servicerapport og kontrolmærkat.

STORT SERVICE

Hvis campingvognen er mere end tre år gammel, anbefales et stort service, som er meget omfattende. Her bliver campingvognen gennemgået fra A til Z, inkl. fugttest og gastest, også hvis der f.eks. er påsat movere. Campingvognen forsynes med både servicerapport og kontrolmærkat.

29-31 • 8960 Randers SØ SILKEBORG CARAVAN CENTER

Priorsvej 11 • 8600 Silkeborg

MØLLEGÅRDENS CAMPING

Skyumvej 4, Vildsund • 7700 Thisted

CAMPING-PARKEN HERNING

Tjelevej 10-12 • 7400 Herning

NY VEJLE CARAVAN

Isabellahøj 6 • 7100 Vejle

LUNDERSKOV CAMPING

Tværvej 9 • 6640 Lunderskov

DCU

MEDLEMSRABAT

1/3/2025-30/9/2025

SPAR 5%

1/10/2025-28/2/2026

SPAR 15%

NBC JELS Haderslevvej 59 • 6630 Rødding

KG CAMPING Mønten 6 • 6000 Kolding

SVENDBORG CAMPING CENTER

Posthusvænget 3 • 5700 Svendborg

TARUP CAMPINGCENTER

Agerhatten 31 • 5220 Odense SØ

JYDERUP CAMPING CENTER

Industriparken 22 • 4450 Jyderup

CAMPINGGÅRDEN

Sorøvej 97 • 4200 Slagelse

BIJE FRITID & CAMPING

Bromose Alle 19 • 3200 Helsinge

Find og kontakt dit

DCU Servicecenter for at få testet og serviceret din vogn. Husk at oplyse DCU medlemskab ved tidsbestilling.

Alt i møbler og udstyr til campingferien

Travellife udspringer af passionen for rejser og friluftsliv. Vi er her for de mennesker, der aldrig mister lysten til at udforske og altid planlægger nye eventyr. Uanset om det er en ferie, en dagstur eller staycation i dit eget hjem.

Travellifes brede sortiment lader dig nyde alle disse udendørsoplevelser fuldt ud.

Scan & se Travellifes produkter mytravellife.eu

Tekniske

løsninger til et hvert behov

Mestic har en funktionelt designet løsning til enhver udendørs situation, uanset om du er på farten med din campingvogn i udlandet, kører rundt i omegnen eller nyder livet udendørs der hjemme. Med et stort udvalg af praktiske og smarte produkter har Mestic altid noget, der passer perfekt til dig og dine behov.

Mestic.dk

Scan & se Mestics produkter

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.