Camping-fritid Særudgave – Autocamperliv 2024/25

SÆRUDGAVE

CAMPING Autocamperliv

Regionen Pfalz:

Tysklands svar på

Toscana

SYDITALIEN: APULIEN MED AUTOCAMPER

En weekend med inspiration

I weekenden fra 1. til 3. november slås dørene igen op til Autocamper Show, Danmarks eneste rendyrkede messe for autocamperfolket. Her vil gæsterne i MESSE C i Fredericia blive præsenteret for et bredt udvalg af autocampere, campervans og campingudstyr og blive inspireret af diverse foredrag og af at tale med de mange forhandlere, som vil være til stede på messen.

Blandt de besøgende vil der utvivlsomt være adskillige, der allerede har en autocamper, og som måske overvejer, om den skal op- eller nedgraderes til en anden vogn, ligesom der vil være gæster, som endnu ikke har en autocamper, men som kraftigt overvejer at købe en. De er alle kommet til det helt rigtige sted. At købe en autocamper er en stor investering, som kræver noget forberedelse, så det er en god ide at holde hovedet koldt og kigge jer godt for, så I ikke ender med at købe det forkerte. Det bedste er naturligvis, hvis I på forhånd har gjort jer nogle overvejelser og nogenlunde ved, hvad I skal kigge efter, og ellers er messen et rigtig godt sted at få pejlet jer ind på, hvilken vogn I skal gå efter. Det gælder både vognens størrelse og indretning, for det er ikke

Dansk Camping Union

Korsdalsvej 134, 2605 Brøndby Tlf. 33 21 06 00 redaktion@dcu.dk

Chefredaktør (ansvh.): Torben Brandt // torben@dcu.dk

Journalister:

Renate Hovald // redaktion@dcu.dk

Kirstine Krefeld // redaktion@dcu.dk

Anne-Vibeke Isaksen // redaktion@dcu.dk

Jan Aagaard // redaktion@dcu.dk

Medierådgiver DCU-Medier: Jesper Brix Lajer jbl@dcu.dk // Tlf. 21 73 00 58

Layout & grafik: Rikke Steenstrup

Forsidefoto: Adobe Stock

ligegyldigt, om I vælger en hel- eller delintegreret autocamper, eller om I køber en mindre campervan, ligesom I skal tænke over jeres ønsker til sengeindretning, så I ved, om det er autocampere med enkeltsenge eller fritstående dobbeltseng, I skal kigge efter.

Og endelig er det naturligvis også værd at overveje, om en brugt autocamper ville være et bedre sted at begynde jeres autocamperliv, inden I måske næste gang ofrer et større beløb på en ny autocamper, når I har fået jer nogle værdifulde erfaringer.

Dansk Camping Union er repræsenteret med en stand på messen, og samtidig har vi valgt at udgive nogle af de autocamperartikler, som vi løbende har bragt i vores medlemsmagasin, Camping-fritid, i en digital version, som du netop nu sidder med. Vi håber, at artiklerne kan inspirere dig, og at de bidrager til at give dig en god oplevelse på Autocamper Show.

God fornøjelse med læsningen og med jeres besøg på Autocamper Show.

Med venlig hilsen

Torben Brandt

Chefredaktør på DCUs medlemsmagasin Camping-fritid

Følg os på Facebook Vi citerer også af og til fra Facebook-debatten i det trykte blad. www.facebook.com/danskcampingunion

Camping-fritid udgives af Dansk Camping Union Vil du vide mere om Camping-fritid, klik ind på www.dcu.dk

DCU er medlem af Danske Medier.

Holland med autocamper er et campingeventyr

Holland er fladt som en pandekage, og så er det et vidunderligt land at besøge med autocamper.

& FOTO RENATE HOVALD

TEKST

Holland er spækket med kanaler, som er med til at give landet sit særpræg.

Det er kærlighed ved første blik og kommer helt bag på mig: Lille land, fladt som en pandekage, tæt befolket, umuligt sprog. Rigtigt gættet –der er tale om Holland. Eller Kongeriget Nederlandene, som det helt korrekt hedder, idet selve regionen Holland kun udgør to ud af i alt 12 provinser, nemlig Noordog Zuid-Holland. Navnet Holland bruges imidlertid i flæng, også af hollændere selv. Holland er kilometermæssigt relativt tæt på Danmark, men trods det har vi aldrig været der før. Det har vi besluttet at rette op på med denne efterårstur i autocamper.

Andet end tulipaner

Hurtigt opdager vi, at Holland er andet

end tulipaner og de ikoniske vindmøller. Tulipanerne er gået i hi her i september måned, og vindmøllerne er skrumpet i antal og stort set erstattet af pumpestationer for at holde grundvandet væk fra de lavtliggende områder. For det bliver man straks klar over: En stor del af landet ligger faktisk under havets overflade. Et tæt net af kanaler og afvandingsgrøfter gennemkrydser de flade marker for at holde dem tørre. Ja, endda bybilledet præges af kanaler, hvorved der skabes en helt unik stemning. Alt er nysseligt, velanlagt, velholdt med ufejlbarlig sans for æstetik, de små forhaver ligner miniatureparker, og når haver vender ud mod en kanal, findes der forneden en trappe eller en bro og en lille båd. Der er træer og blomsterpynt overalt, og man fornemmer straks, at man

De hollandske campingpladser

hører med i samlingen af dem, vi i vores færden gennem Europa har været mest tilfredse med.

udsmykker sit hus, sin have, sin by med stilsikker sans for smukke detaljer.

Cykler overalt

I løbet af de to uger, vi krydser gennem Holland, er vi heldige med vejret. Temperaturen er højsommer, så vi tager på lange cykelture for at se os omkring. Og det er vi så sandelig ikke alene om. Ja, Holland er en cykelnation – man får det betryggende indtryk, at cyklisternes behov prioriteres før bilisternes. I byerne vrimler det med cyklister alle vegne, de parkerer alle vegne, må køre overalt, selv imod kørselsretning eller dér, hvor det er forbudt at dreje. Med vores (nyanskaffede) el-cykler forsvinder vi hurtigt i mængden af andre cyklister: Et overvejende flertal er i lighed med os elektrificeret. Samtidig observerer vi en overraskende pudsighed: Absolut ingen har cykelhjelm på – kun de få fortrinsvis yngre mænd på racercykel, der målrettet stryger forbi os, når de leger Tour de France.

Cykelstierne

De er et lysende kapitel for sig. Uanset, hvor man vil hen, er det muligt at nå målet pr. cykel – behageligt langs kanaler og væk fra alfarvej eller adskilt fra hovedvejen med en tyk, grøn rabat. Kun de mindste, sporadisk befærdede veje deler man med bilerne. Ellers har cyklisterne altid en fornem fietspad (cykelsti på hollandsk!) for sig selv. Det er det ene. Det andet er den geniale organisering af cykelstier og -ruter. Man cykler fra knudepunkt til knudepunkt, som der selvfølgelig tydeligt er skiltet med, og det gør det muligt uden videre at sammenstykke sin helt egen rute. Hyppige informationstavler sørger for, at du altid ved, hvor du er, og hvor du skal videre hen.

Kvalitetscamping

Jeg fortsætter lidt endnu med min begejstring. Nu gælder det nemlig campingpladserne. Vi er jo i autocamper og havde som sådan besluttet at bruge overvejende de såkaldte stell-pladser. At vi så ender med udelukkende at overnatte på campingpladser skyldes deres strategiske beliggenhed, deres tiltalende indretning og deres priser: Central placering i forhold til centrum og seværdigheder, store afgrænsede (komfort)parceller, fine

Møllerne ses mange steder i landet.

Holland har næsten ingen bakker og masser af cykelstier, hvilket gør det til et perfekt cykelland.

Hyggelige huse, smukke sejlskibe og smalle kanaler får Holland til at emme af idyl.

Der er rift om cykelparkeringspladserne i mange af de hollandske byer.

sanitære forhold, ACSI-niveau. Ingen af de stell-pladser, vi selvfølgelig også kigger på, kan konkurrere i vores øjne. Ok, vi er måske lidt kræsne i vores forestilling om ”kvalitetscamping”, men cykel- eller gåafstand til nærmeste by er for os med autocamper et krav, der ikke er til forhandling. Og her i Holland oplever vi altså, at alle de byer, vi besøger, har en campingplads med cykelsti lige ind til centrum – og ud i landskabet. Vores konklusion: De hollandske campingpladser hører med i samlingen af dem, vi i vores færden gennem Europa har været mest tilfredse med.

Byerne: Alsace på hollandsk

Jeg føler mig som hensat

et andet univers – alt

så malerisk og

Det er jo dem, vi kommer for – byerne. Den første, vi stifter bekendtskab med, er Bourtange lige over på den anden side af den tyske grænse. En lille flække med en fornemt restaureret fæstning, der nærmest er en by i sig selv. Her er meget, meget stemningsfuldt og med en vrimmel af sommerliv – og så har Bourtange (også) en god campingplads. Men Bourtange er kun en beskeden optakt. Vi fortsætter til Zwolle, en gammel og historisk lille by. Her møder jeg for første gang for alvor det typiske bybillede med kanaler, rødstenshusene med trappegavl, de karakteristiske hvide vippebroer, små både alle steder, hvor der er vand. Jeg falder i staver over, hvor hyggeligt, velplejet og stilfuldt det hele er.

Efter Zwolle bliver det Kampen – ligeledes fyldt med historie og stemning og kanaler. Og en kirke med et klokkespil, der diverterer med en lang sekvens af min yndlingsarie fra Mozarts ”Figaros bryllup”. Klokkespillet her i Kampen er dog ikke et engangsforetagende. På vores fortsatte tur oplever vi dem regelmæssigt andre steder, hver gang der er tale om et kirke- eller også rådhustårn af en vis størrelse. Melodierne er forskellige, men altid ambitiøse.

Polder-landskabet

Højdepunkterne på vores tur er byerne Enkhuizen, Hoorn, Delft og Leiden. Men først skal vi igennem Hollands nyeste provins Flevoland, der er resultatet af et gigantisk landvindingsprojekt, idet man indtil midt i 1900-tallet systematisk tørlagde en del af det flade Ijsselmeer. Denne form for nyland kaldes polder og er defineret ved, at den ligger under havets overflade og som nødvendig følge heraf bliver afvandet permanent via et tæt skakbræt af kanaler og pumpestationer. Poldere findes der utallige af, dog ingen af dem så store, at de ligefrem danner en hel provins.

Fra Flevoland skal vi ud på en kørevej, der forløber oven på et kilometerlangt dige. På kortet ligner den bare en tynd streg som en slags skillelinje mellem Ijsselmeer og Markermeer. Det er en ejendommelig følelse at køre her med vandet tæt på begge sider og målet næsten usynligt langt ude i horisonten. Men vi når da tørskoet over! Og nu er vi i det egentlige ”Holland” og også lige i nærheden af Enkhuizen, der i min rejseguide deklareres som en af landets mest romantiske (små)byer. Ak, hvor har min bog dog ret! Jeg er henrykt over denne lille bys charme og unikke stemning – igen med kanaler, havn, skibe, trappegavlshuse, træer, blomster, caféer, broer, gamle tårne og bastioner fra en tidligere fæstning. Campingpladsen ligger lige ved, og herfra tager vi på nogle lange cykelture, bl.a. til Hoorn, endnu en gammel by med stolte søfartstraditioner og de samme maleriske kvaliteter som Enkhuizen.

Men også Delft, kendt for sit fine porcelæn, og Hollands ældste universitetsby Leiden er byer, man kan falde i svime over. Jeg føler mig som hensat til et andet univers – alt er bare så malerisk og folk bare så venlige! Ovenikøbet skinner solen også. På en eller anden måde får jeg associationer til Alsace – altså bare på hollandsk.

Storbyer og øhop

Nu er de nævnte byer jo ikke særligt store. Det er regeringsbyen Den Haag derimod, som vi også aflægger et besøg. Her findes nemlig museet Mauritshuis med Vermeers berømte maleri ”Pigen med perleørering” fra ca. 1665. Museet er en sand skattekiste af hollandske guldaldermaleres mesterværker fra omkring 1600-tallet og således et must, bare man er lidt interesseret i kunsthistorie. Men ellers er Den Haag et interessant mix af gammelt – for eksempel ensemblet Binnenhof – og hypermoderne arkitektur. Byen har en ægte Chinatown med kinesiske porte og lampionprydede gadestrøg og –ikke at forglemme – den mondæne forstad Scheveningen. Den ligger ude ved en nærmest endeløs sandstrand og minder med sin lange træbro (pier), det enorme pariserhjul og et hav af fancy spisesteder om noget, vi har oplevet i badebyerne ud for Los Angeles. Hvilket er en blanding af Tivoli, eksklusivt strandliv og folkelig afslappethed.

Da vi fortsætter sydpå og lige strejfer Amsterdams forstæder, når vi i forbifarten også at få et glimt af den hektiske havneby Rotterdam med landskaber af kraner og containere og et mylder af store handelsskibe. Vi laver lidt øhop – kalder vi det – med færge og broer over Maas-flodens delta-arme og afslutter med nogle dage i de hyggelige småbyer Brielle og Middelburg i provinsen Zeeland, inden vi siger farvel til Holland for denne gang. Næste stop er flamske Brügge, men det er jo Belgien og hører således ikke med her. Selv om også Brügge har et umiskendeligt slægtskab med de gamle hollandske byer og således er en perfekt forlængelse af og et passende punktum for vores eventyrlige Holland-tur.

Nye kørekortregler i støbeskeen

EU er i gang med en revision af kørekortdirektivet, som sandsynligvis betyder, at reglerne for B-kørekortet fremover ændres, så vægtgrænsen hæves fra 3.500 kg til 4.250 kg. Det vil blandt andet komme autocamperfolket til gode.

TEKST TORBEN BRANDT FOTO ADOBE STOCK & LASSE LØNDAHL HENRIKSEN

Meget tyder på, at der er kørekortændringer på vej for bilisterne i EU, så et B-kørekort om nogle år giver mulighed for at føre et køretøj med en totalvægt på 4.250 kg mod 3.500 kg i dag. De nye regler kommer dog hverken i dag eller i morgen, og en del kan nå at blive ændret i de politiske forhandlinger, der venter forude.

Mødte modstand

I forbindelse med en revision af kørekortdirektivet var der i EU-Parlamentet flertal for at hæve grænserne for B-kørekortet fra de nuværende 3.500 kg til 4.250 kg. I første omgang var der lagt op til, at ændringen kun skulle gælde køretøjer på såkaldt alternative drivmidler, men det mødte modstand i en række autocamperorganisationer med tyske Caravan Industrie Verband i spidsen.

– Alle autocamperorganisationer protesterede imod det, og det gjorde vi også i AutoCamperRådet, for der findes ikke autocampere, der kører på alternative drivmidler, og det kommer der heller ikke inden for en overskuelig fremtid. Protesterne resulterede i, at forslaget blev opdateret, så de øgede vægtgrænser for B-kørekortet også kommer til at gælde ambulancer og fossile autocampere, fortæller formand for AutoCamperRådet, Hans Bækvang.

AutoCamperRådet består af Dansk AutoCamper Forening, DK-AutoCam, Campervenner og DCU og har til formål at fremme autocamperturismen og autocamperlovgivningen i Danmark. En af rådets mærkesager er at få øget totalvægten for B-kørekortet.

Har problemer med vægten

Autocampernes vægt har i årevis været en udfordring, fordi det i mange tilfælde har vist sig at være vanskeligt at bygge autocampere med en totalvægt på 3.500 kg, når der samtidig skal være tilstrækkelig lasteevne til bagage, drivmidler og passagerer. Resultatet er, at vognene ofte bliver tungere end de tilladte 3.500 kg, og at autocamperfolket dermed kører med overlæs. Vægtudfordringen blev tydelig i november 2021 på Autocamper Show i Fredericia, hvor autocamperne kunne blive vejet. Det tilbud benyttede 49 sig af, og resultatet var, at tre ud af fire autocampere med en tilladt totalvægt på 3.500 kg vejede mere end det tilladte. I et enkelt tilfælde var vægtoverskridelsen på hele 700 kg.

Mulighed med begrænsninger

Formand for AutoCamperRådet, Hans Bækvang, vurderer, at udsigten til en ændring af vægtgrænserne er en god mulighed for autocamperfolket.

Det har i årevis været en udfordring for autocamperfolket at overholde vægtgrænsen på 3.500 kg, men i fremtiden bliver det måske lidt lettere, hvis EU får held med at hæve grænsen til 4.250 kg.

– Mange har problemer med at overholde vægten i autocamperen, og kører du fire voksne i samme vogn, er det svært også at have plads til feriebagage, og så er det en rigtig god mulighed at kunne hæve totalvægten, siger Hans Bækvang. Han ser dog også nogle begrænsninger i forslaget. – Jeg ser umiddelbart tre begrænsninger. Den ene er, at der har været talt om, at dem, der får vejet autocamperen op til 4.250 kg, skal have et kortere kørekursus. Det kan være fornuftigt nok, men som det er i dag, må vi gerne køre med en trailer på 750 kg bag autocamperen, og det synes jeg faktisk er mere risikabelt. – Den anden ting er, at ikke alle autocampere egner sig til at blive vejet op, så man skal finde vognens oprindelige dokumenter frem for at se, om det overhovedet er en mulighed. Og endelig er der mange steder en parkeringsbegrænsning på maks 3,5 tons, og kommer man så med en autocamper på 4,25 tons, kan det blive svært at finde et sted at parkere. Alt i alt hilser vi forslaget velkomment, men der er et stykke vej endnu, så vi har endnu ikke fået armene helt oppe over hovedet, siger Hans Bækvang.

Tilfreds politiker

Christel Schaldemose, der sidder i EU-Parlamentet for Socialdemokratiet, glæder sig over, at der var flertal i EU-Parlamentet for at hæve den maksimale vægt for B-kørekortet.

Hvis de nye kørekortregler bliver vedtaget, er en realistisk tidsramme ifølge Christel Scaldemose, EU-Parlamentsmedlem fra Socialdemokratiet, at de bliver implementeret i Danmark og resten af EU i 2027 eller 2028.

– Det vil betyde, at man også i fremtiden vil kunne holde sin ferie i Danmark og resten af Europa i sin autocamper med et almindeligt B-kørekort, siger Christel Schaldemose, der peger på, at camping for mange er en måde at komme væk fra hverdagens stress og trummerum, og at camping ofte er en mere klima- og miljøvenlig måde at rejse på end f.eks. charterferier.

Skal fortsat have BE-kørekort

Det nye kørekortdirektiv har altså fokus på at hæve grænsen for B-kørekortet fra 3.500 kg til 4.250 kg, men ændringerne vil næppe ændre noget for campister med campingvogn.

– Mit bud på, hvordan de nye regler kommer til at se ud, er, at man hæver den maksimalt tilladte vægt til 4.250 kg i stedet for de 3.500 kg, som grænsen er i dag, men grænsen for påhængskøretøjet vil forblive på 750 kg, som reglerne er i dag. Man giver altså mulighed for, at vægten på køretøjet bliver højere på grund af de tungere elbiler, men man hæver ikke grænsen for vægten på påhængskøretøjet. Så hvis man i dag har behov for et andet kørekort end det almindelige B-kørekort for at køre med sin campingvogn, vil man stadig have behov for det i fremtiden, vurderer Christel Schaldemose. – Med hensyn til en realistisk tidsramme vil der sandsynligvis være en toårig implementeringsperiode i medlemslandene, når direktivet er vedtaget. Så vi kan forvente, at de nye regler, hvis de bliver vedtaget, vil være implementeret i Danmark og resten af EU omkring 2027 eller 2028, tilføjer hun.

SERVICECENTER

STYR PÅ SIKKERHEDEN

Vi er DCU Servicecenter, hvilket betyder, at du hos os kan få tjekket gasanlæg, dæk, bremser, få en fugttest eller udført service på din vogn med DCU-rabat, og at vi lever op til de strenge krav, du som forbruger forventer til grundighed og sikkerhed.

GASTEST

Gastesten er et af tre kontrollerende eftersyn, der udføres på DCUs Servicecentre. Der foretages en sikkerhedsundersøgelse af gasanlægget. Trykmåling, kontrol af aftræk/røggasmåling, ventilationsforhold og sluttes af med kontrol af flaskegasregulatorens lukketryk, jf. Sikkerhedsstyrelsen.

FUGTTEST

I denne yderst vigtige test skrives der en rapport efter en nøje undersøgelse for eventuel fugt i campingvognen. Skemaet har faste målepunkter, så gennemgangen er ens for alle DCU Servicecentre.

BRUGTVOGNSTEST

Tilstandsundersøgelse af campingvognens “kondition” for fejl og mangler. En blåstempling af den brugte campingvogn. Den inkluderer vejning og fugttest samt gastest, som er nok så vigtig for køber. Der indgår ingen reparation eller service. DCU anbefaler denne test, hver gang der handles privat.

LILLE SERVICE

DCU anbefaler, at man får foretaget et eftersyn mindst hvert andet år. Campingvognen smøres, bremser adskilles og efterses, og vognens bremser testes. Sikkerhedstjekket inkluderer også en gastest. Campingvognen forsynes med servicerapport og kontrolmærkat.

STORT SERVICE

Hvis campingvognen er mere end tre år gammel, anbefales et stort service, som er meget omfattende. Her bliver campingvognen gennemgået fra A til Z, inkl. fugttest og gastest, også hvis der f.eks. er påsat movere. Campingvognen forsynes med både servicerapport og kontrolmærkat.

DCU MEDLEMSRABAT

1/3/2024-30/9/2024

SPAR 5%

1/10/2024-28/2/2025

SPAR 15%

LE CAMPING

Industrivej 13-15 • 9900 Frederikshavn

KLARUP CARAVAN CENTER

Jørgensmindevej 22 • 9270 Klarup

KRONJYLLANDS CAMPING CENTER

Grenåvej 29-31 • 8960 Randers SØ

SILKEBORG CARAVAN CENTER

Priorsvej 11 • 8600 Silkeborg

CAMPING-SPECIALISTEN.dk

Ormslevvej 448 • 8260 Viby J

MØLLEGÅRDENS CAMPING

Skyumvej 4 • 7700 Thisted, V.Vilds.

CAMPING-PARKEN HERNING

Tjelevej 10-12 • 7400 Herning

NY VEJLE CARAVAN

Isabellahøj 6 • 7100 Vejle

LUNDERSKOV CAMPING

Tværvej 9 • 6640 Lunderskov

NBC JELS

Haderslevvej 59 • 6630 Rødding

KG CAMPING Mønten 6 • 6000 Kolding

SVENDBORG CAMPING CENTER

Posthusvænget 3 • 5700 Svendborg

TARUP CAMPINGCENTER

Agerhatten 31 • 5220 Odense SØ

CAMPING & OUTDOOR CENTER BROHALLEN

Randersvej 8 • 4800 Nykøbing F.

JYDERUP CAMPING CENTER

Industriparken 22 • 4450 Jyderup CAMPINGGÅRDEN

Sorøvej 97 • 4200 Slagelse

BIJE FRITID & CAMPING

Bromose Alle 19 • 3200 Helsinge

Find og kontakt dit

DCU Servicecenter for at få testet og serviceret din vogn. Husk at oplyse DCU medlemskab ved tidsbestilling.

Rheinland-Pfalz

Regionen Pfalz

REGIONEN PFALZ:

Tysklands svar på Toscana

Har du hørt om ”die Pfalz”? Sandsynligvis ikke. Og så kaldes regionen Pfalz endda for Tysklands Toscana. Derfor straks et par insidertips, hvis du skulle mangle idéer til din næste Tysklandstur. Indtil videre møder du dér garanteret ikke en eneste landsmand.

TEKST & FOTO RENATE HOVALD

Borgen Wachtenburg ligger omgivet af vinmarker.

Regionen Pfalz hører til delstaten Rheinland-Pfalz og ligger – lidt afsides – yderst i Tysklands syd-vestlige hjørne. Alsace, Luxemburg og en flig af Belgien er de nærmeste udenlandske naboer. Da der altid kan spores en vis afsmittende effekt kulturerne indbyrdes, lyder det grangiveligt interessant. Og alligevel er området ret ukendt herhjemme. Spørger man tyskerne selv, så opdager man hurtigt, at Pfalz har ry for at være noget for sig selv: Befolkningen er helt sin egen, meget livsglad og fyldt med humor, hygger sig gerne med et glas vin hellere end øl, og landskabet er noget af det kønneste, Tyskland har at byde på. Efter flere ophold i regionen står det klart for os, at bjerg- og skovområdet Pfälzerwald og vinregionen Deutsche Weinstrasse muligvis er de mest interessante steder i Pfalz. Skovrige højdedrag, malerisk toppet af klipper og borge, og solvendte skråninger, perfekt til vindyrkning allerede siden romertiden – ikke noget dårligt udgangspunkt. Læg dertil det legendarisk milde klima, hvor mandelblomstringen om foråret er et turistisk trækplaster, og hvor figentræer, mediterrane pinjer

og endda cypresser og citroner her og der bekræfter indtrykket af mere sydlige himmelstrøg. Netop: Med lidt god vilje kan Pfalz minde om italienske Toscana.

Vinlandet Pfalz: Wachenheim

Nordfra kommende følger vi turistruten Deutsche Weinstrasse mod syd. Den snor sig i 83 kilometers længde gennem et af Tysklands største sammenhængende vinområder. Vinmarker forlener et hvilket som helst landskab altid et vist malerisk præg, og i tilgift finder vi her både små, traditionsrige vinbyer og et imponerende antal historiske borge. En uofficiel sammenligning med Alsace er ikke helt ved siden af.

Vi slår os ned på campingpladsen med det sigende navn ”Burgcamping” i den lille vinby Wachenheim. Faktisk skulle vi bare være på gennemrejse. At det bliver et ophold på flere dage skyldes nærområdet, som omgående vækker vores nysgerrighed. Høje, ældgamle kastanieskove, borgen Wachtenburg lige om hjørnet, en skyggefuld Biergarten mellem gamle middelaldermure – alt kan nås ad afmærkede vandrestier, direkte fra campingpladsen. Og på cykel tramper vi gennem efterårsflammende vinmarker til maleriske Deidesheim , hvor vi spiser frokost under en vinbevokset pergola hos den lokale

”Winzerverein”, beliggende ved en travl vingård. Det føles som at være i en anden tid. På vejen videre i vores færd holder vi pause i fuldstændigt bedårende St. Martin og derefter i lige så fantastiske Rhodt – legendariske små vinbyer langs Weinstrasse med et pittoresk bybillede. Der inviteres til vinsmagning alle steder, og de stemningsfulde omgivelser gør det svært at stå imod. Vi bliver ved med at føle os lidt som i Alsace. Undskyld, Pfalz.

Pfälzerwald: Dahn og Annweiler

Denne gang er destinationen den sydlige del af Pfälzerwald, Tysklands største sammenhængende skovområde med Kalmit (673 m) som højeste bakketop. Vi skal dog en tak videre endnu. Vores mål er byen Dahn, der har givet navn til en af den mest spektakulære samling klipper, vi har set til dags dato: Dahner Felsenland –et større klippeområde, der er simpelthen enestående.

Campingpladsen dér ligger omgivet of skov og høje klippevægge i en smal, langstrakt dal, men alligevel med gåafstand ned til centrum. Lige efter vores smag.

I receptionen får vi passende udleveret en oversigt over forskellige vandreruter, der fører midt igennem klippelandskabet. Nogle af stierne viser sig at være ret så udfordrende, de er smalle og knoldede, slynger sig op og ned, både igennem og forbi fantastiske klippeformationer, ledsaget af spektakulære udsigter. Stedvis forekommer vandringen næsten alpint, og det samlede indtryk er en oplevelse af de store.

Også en vandring til borgkomplekset Altendahn bliver det til og en cykeltur langs et kønt dalstrøg til den 14 m høje klippe Teufelstisch, fandens bord, klassificeret som et af Tysklands unikke naturens underværker.

Inden vi tager videre til vores næste destination, spiser vi på campingpladsens rustikke restaurant den legendariske egnsret Pfälzer Saumagen. Svinemave? Nej, bare en slags forloren hare med fyld, og det smager såmænd rigtigt godt.

Byen Annweiler er næste station. Vi skal nemlig vandre op til borgen Reichsburg Trifels – en kæmpe bygningskolos, der knejser højt op over Annweilers gamle bydel. Borgen er mere eller mindre rekonstrueret efter en ruin fra middelalderen og er top-fredet kulturarv. Det er nok også derfor, at der netop her er udstillet naturtro kopier af de overdådigt guld- og diamantbelagte rigsklenodier fra middelalderens Tysk Romerske Rige. En sjov, lille detalje: i 1193 sad den engelske konge Richard Løvehjerte som fange her; heldigt for ham dog kun i 3 uger.

Saarburg og Saarschleife

Vores seneste tur bragte os forbi en udkant af Pfalz: Saarburg. Byen ligger i et blidt bakket landskab højt hævet over floden Saar og er – også den – så absolut et besøg værd. Den spændende lille bys store attraktion er et 20 m højt vandfald, der i flere etager styrter støjende nedad, parallelt med bymidtens centrale gågade.

St. Martin er en fantastisk lille vinby.

Fra hyggelige Annweiler kan man gå til borgen Reichsburg Trifels.

Dahner Felsenland er et stort og meget smukt klippeområde.

Sol og afslapning på Saarburg camping Waldesruh.

Saarburg er omgivet af vinmarker.

Det er højsommer og sol, og vi føler os lidt

som i et hjørne af paradis.

Saarschleife er et must, når man er på disse kanter.

Det giver selvsagt et unikt udeliv, ledsaget af lyden fra det brusende vand, og her finder man også et hav af spisesteder, det ene ved siden af det andet. Vist så er det hyggeligt.

Naturligvis er også her udflugtsmulighederne utallige. Langs floden findes – som de fleste steder i Tyskland – en fremragende cykelsti, og cykelturen til byen Konz, hvor Saar munder ud i Mosel, er oplagt. Ligeså tager vi med gondolbanen op til udsigtspunktet Warsberg, men marcherer ned igen til fods, herligt gennem skrånende vinmarker. For også her dyrkes der vin, og navngivne vinmarker inkl. deres respektive vinhuse omkranser Saarburg på begge sider af floden. Det er højsommer

Saarburgpanorama spejler sig i floden.

og sol, og vi føler os lidt som i et hjørne af paradis.

Den største oplevelse fra nærområdet ventede dog forude: Det sted, hvor floden Saar fortryder sin retning og laver en spektakulær U-vending. Det er den såkaldte Saar-Schleife og et ultimativt MUST, når man er på disse kanter. Selv om den ret beset ikke ligger i Pfalz længere men administrativt hører ind under delstaten Saarland.

Naturligvis kommer vi igen! Der er bare så meget mere at se og opleve. For slet ikke at tale om at smage på de behagelige Riesling-vine derfra. Fra mig lyder der en absolut varm anbefaling, både af det ene og det andet.

Den smukke

Der er også plads til den firbenede i Carados campervan.

Komfur og vask er bygget som i autocamperne.

Væggen på badeværelset kan skubbes, så rumfordelingen ændres.

Der er mulighed for at tilvælge pop-up-tag, så der bliver plads til flere overnattende.

Flere nyheder

fra Carado

Nyt grundrids og forbedrede chassiser er blandt nyhederne.

Isin campervanserie er Carado klar med et nyt grundrids, CV602, hvor siddegruppen og badeværelset ligner den mindre model CV540, som gør det muligt at placere de lange enkeltsenge i den bagerste del af køretøjet. Vognen er kun 599 cm lang, men pladsen er godt udnyttet i modellen, hvor et pop-up tag er tilgængeligt.

Til 2025-sæsonen præsenteres modellen CV590 4x4 som specialmodellen EDITION25, der har 170 hk og firehjulstræk, så den kan komme frem, selvom terrænet er vanskeligt. Udstyret tæller blandt andet udvidede skærmkanter, som skaber mere plads til sengen bagest, samt et vindue bagi, der kan åbnes og dermed forbedre ventilationen. Både komfur og vask er bygget som i Carados autocampere. For første gang er hele van-serien tilgængelig med pro + pakken, som blandt andet indeholder et variobad, hvor en væg kan skubbes og

ændre rumdelingen på badeværelset, så badet hurtigt kan omdannes til en bruser. I den bageste del af vognen sørger en tværgående hylde for ekstra opbevaringsplads, mens der i den forreste del er et nyt panoramavindue, som giver et godt lysindfald i opholdsområdet. Det er muligt at tilvælge et pop-up tag og dermed få flere sovepladser.

Nye chassisfunktioner

Køretøjer, der kører på Fiat-basis, får blandt andet forbedrede køreassistentsystemer samt aerodynamiske sidespejle. Fronten har fået et nyt udseende med moderne kofanger og kølergrill.

I autocampere på Citroën-basis suppleres de aerodynamiske sidespejle og det nye frontdesign med en 8-trins automatgear. Ford-baserede modeller får, ud over de nye køreassistentsystemer og pakker, øget standardudstyr og 8-trins automatgear (med undtagelse af CV590).

TEKST TORBEN BRANDT FOTO PR

Mere bil end camper

VW ID. Buzz Style er en smuk bil, som i sin retro-stil er inspireret af det gamle folkevognsrugbrød. Bilen kan laves om til en campervan med seng og køkken, men det går ud over pladsen til bagage.

TEKST & FOTO TORBEN BRANDT

Køkken- og sengemodulet fylder meget i bilens bagagerum.

Det er svært ikke at blive begejstret, når den elektriske ID. Buzz holder på parkeringspladsen i en hvid og grønmetal farvenuance, der hedder noget så mundret som Candy White/Bay Leaf Green Metallic. For nok er navnet langt og besværligt, men farven er indbydende og smuk, og selvom bilen er stor, er den både slank og elegant i sit design. ID. Buzz skabte med rette stor opmærksomhed, da den blev præsenteret for et par år siden, og den vækker fortsat opsigt på gader og stræder, hvor den ofte er genstand for beundrende blikke og kække kommentarer fra forbipasserende.

ID. Buzz bliver tit sammenlignet med det legendariske folkevognsrugbrød, og det er heller ikke svært at få øje på lighederne, for der er masser af charme og retro-stil over ID. Buzz. Selvom den frembringer historiske minder, er den alligevel helt sin egen, for den er fuldelektrisk med stort set alt tænkeligt udstyr.

Godt udsyn

Der er fine adgangsforhold til og fra førerhuset, hvor siddekomforten er god i komfortable sæder med armlæn, og det samme er tilfældet for passagererne på bagsædet, hvor siddekomforten er god, og hvor der er rigelig plads til både ben og hoved. Kombinationen af god benplads og elektriske skydedøre i begge sider på bagsædet, gør det

let at komme ind og ud. Bag hvert førersæde er der et lille bakkebord, der kan slås op og ned og bruges til aflægning for en IPad eller andet. Hvis man vil spise ved bordet, er der et hul i bakken til en flaske eller dåse.

Udsynet er glimrende både fremad og til siden overalt i bilen, hvorimod de tonede ruder betyder, at indkigget ikke er generende.

Nem at køre

Selvom bilen qua sin størrelse ved første øjekast kan virke lidt intimiderende, er den nem at køre, for overblikket er godt, og derudover hjælper diverse sikkerhedspakker med at holde bilen på vejen, nedsætte farten i skarpe sving og holde den tilladte hastighed, hvis du indstiller den til det. Og nok er bilen stor i målene, men den vender nærmest på en tallerken, så det er let at komme ind og ud af parkeringspladser eller at vende på begrænset plads.

Automatgearet fungerer let og smidigt og er en fornøjelse at køre med. Der er styreknapper på rattet, men man skal nok køre i bilen i længere tid, end jeg gjorde, før man finder ud af, hvordan knapperne helt nøjagtigt fungerer, for specielt intuitivt er det ikke. Et plus er det derimod, at hastigheden kan aflæses på en skærm lige ved rattet og foran øjnene, så det ikke er nødvendigt at kigge ind på skærmen i midten og dermed fjerne blikket fra vejen for at holde øje med hastigheden.

Mellem de to forsæder er plads til to kopper i en kopholder, der kan trykkes ind og ud, så den ikke fylder, når den ikke er i brug. Yderst til højre er et handskerum.

Til den store familie

Som udgangspunkt er den testede bil en personbil med fem sæder og fin bagagerumsplads, som egner sig godt til den store familie, der både vil bruge bilen til hverdag og ferie. Bilen er ikke født med køkken og seng, men i den testede bil var der indsat et Ququo-4 kit, som er lavet til netop ID. Buzz og består af en foldbar seng med 10 cm tyk madras, et køkken med gasblus og opbevaringsplads samt en vanddunk – og vupti går man fra familie- til campingbil, hvor man både kan lave mad, koge en kop kaffe og sove i en rigtig seng.

De to gasblus trækkes ud og ind på en skinne, så de er lette at arbejde på. En praktisk metalskærm kan slås op og give læ omkring gasblusset og samtidig til en vis grad forhindre, at fedtstoffet sprøjter for meget omkring.

God plads i sengen

Sengen er 123 cm bred, så der er faktisk rimelig

En majestætisk parkering med kongens slot i Fredensborg i baggrunden.

god plads til, at der kan ligge to voksne personer side om side, og også i længderetningen fungerede det upåklageligt, og der var ganske fin plads til mine 191 cm, uden at jeg stødte fødderne ind i forsæderne. Der er lamper i loftet, som tændes og slukkes ved berøring, så det er let at få lys i vognen, ligesom det også er ret ukompliceret at slå sengen ud og ind.

Campingkittet er konstrueret til netop VW ID. Buzz og koster 3.190 euro, hvilket er små 24.000 kr. Det er ganske mange penge, og personligt ville jeg kraftigt overveje at købe f.eks. en sengeindsats fra Reimo til godt 10.000 kr. plus et camping-gaskomfur, som, afhængig af model og størrelse, kan købes fra cirka 400 kr. og opefter. Et alternativ til gaskomfuret kunne være en induktionskogeplade, hvilket dog kræver adgang til strøm. Samlet ville de nævnte tilkøb koste under det halve af Ququo-4 kittet, som ganske vist er både smart, gennemtænkt og skræddersyet til formålet, men det får du som nævnt også lov at betale for.

Mangler aflæggeplads

En ulempe ved at have køkken og seng bagi er, at det reducerer bagagerumspladsen betragteligt.

Mærke: VW

Model: ID. Buzz

Bredde: 198,5 cm

Maks højde: 192 cm

Batteri: 77 kWh

Gear: 1-trins automatisk

Køreklar vægt: 2.459 kg

Tilladt totalvægt: 3.000 kg

Vogntogsvægt: 4.000 kg

Koblingsvægt: 1.000 kg

Topfart: 145 km/h

Begynderpris: 489.995 kr.

Testbilens pris: 579.995 kr.

De to bagagerumskasser er praktiske, men der er grænser for, hvor meget der kan fyldes i dem. Ladekablet har ikke sit eget rum.

Sengen er komfortabel og let at slå ud.

Tidligere hed det, at der ville komme en ”rigtig”

ID. 5 Buzz-camper i 2025, men det er usikkert, om det sker, så indtil videre er den testede ID. Buzz det bedste bud.

Der er godt nok lidt opbevaringsplads i køkkenmøblet og i et par bagagekurve under sæderne, men når campingkittet er installeret, er bagagerumspladsen begrænset. Det harmonerer ikke så godt med, at bilen er bygget til den store familie, så det vil kræve, at man rejser minimalistisk med kun en smule bagage, og det er traditionelt svært som børnefamilie. I praksis vil det for de fleste være nødvendigt med en tagboks, eller også skal man tilkøbe et anhængertræk, hægte en trailer bagpå og således udnytte, at bilen må trække 1.000 kg. Den begrænsede bagagerumsplads betyder også, at der ikke er et separat rum til ladekablet, hvilket er et minus, for kablet vil ofte ligge på jorden og blive beskidt under opladning, og så er det rart, at det ikke skal ligge sammen med den øvrige bagage inde i bilen.

Ikke født til camping

Tidligere hed det, at der ville komme en ”rigtig” ID. 5 Buzz-camper i

Bagsædepassagererne har klapborde at lægge mad, legetøj, IPad og andet på.

2025, men det er usikkert, om det sker, så indtil videre er den testede ID. Buzz det bedste bud. Den er lækker og behagelig at køre, men den er bygget til at transportere den store, aktive familie og ikke til camping, selvom der kan sættes køkken og seng ind. Bilen har ikke et strømudtag, som du kan koble til på campingpladsen, og der er heller ikke noget fyr, så du kan ikke lade varmen køre i nattens løb. Hvis du vil overnatte i en ID. Buzz, skal det således være i perioden fra april til oktober, og vil du gøre det om vinteren eller i ydersæsonen, skal du være sikker på, at din sovepose er af så god en kvalitet, at du kan holde varmen.

Selvom den meget populære elektriske Tesla Y heller ikke er bygget til camping, har den et såkaldt camp-mode, som styres fra bilens skærm eller en app, og som opretholder kabinetemperaturen i nattens løb og sørger for strøm til bilens USB- og 12

V-udgange. En tilsvarende funktion i ID. Buzz ville have været et stort plus og et markant løft i forhold til at bruge bilen til camping ikke bare i de varme måneder, men også i ydersæsonerne og sågar vinteren.

Kort om testen

Testen foregik i slutningen af november og begyndelsen af december, hvor der lå sne, og temperaturen det meste af tiden lå under frysepunktet, hvilket gør ondt på batteriet og bilens rækkevidde. Triptælleren viste, at bilen kørte 3,7 km pr. kWh, og selvom den officielle rækkevidde hedder 411 km, fik jeg den ikke til at køre mere end cirka 250 km på en opladning, hvilket både skyldes bilens højde, vægt og naturligvis det kolde vejr. Det tog cirka 40 minutter at oplade VW ID. Buzz fra 37 % til 80 % i en Clever-supercharger.

Grækenland rundt – en forrygende forårstur i autocamper

TEKST & FOTO RENATE HOVALD

Det er tid til den store forårstur i autocamperen. Husbonden sidder bøjet over europakortet. Hvad ville du sige til Grækenland?, spørger han omsider. Uha, det er da langt væk, indvender jeg. Nemlig, siger han, lad os prøve noget helt vildt. Og så bliver det en aftale: årets forårstur skal gå til Grækenland!

Grækenland er et af verdens mest populære turistmål, siger Google. Sammen med det stabilt solrige vejr er det strandene, den gudesmukke natur og de utallige historiske seværdigheder, der trækker. Idéerne om demokrati og filosofien har gjort Grækenland unikt i vesterlandsk sammenhæng og karakteriseres gerne som ”den vestlige civilisations vugge”. De oldgamle græske myter om guder og helte er spændende som kriminalromaner, og mange af dem kan den dag i dag bruges som psykologiske forklaringsmodeller for menneskets følelser og tankesæt.

Grækenland er arealmæssigt omtrent tre gange så stort som Danmark, men har en betragteligt lavere befolkningstæthed. Det ser man tydeligt, når man rejser rundt. Kigger man på kortet, så er det mest påfaldende den meget kløftede kyst, de mange øer – godt 3.000 i alt! – og det bjergrige indre. Og så er det nærmest todelt: den store halvø Peloponnes mod syd, adskilt fra fastlandet af Korintherkanalen og nu en slags ø. Resten mod nord og nabo til Balkanstaterne. På tre af siderne er Grækenland omgivet af hav: mod vest Det Ionske Hav, mod syd Middelhavet, og mod øst har vi Det Ægæiske Hav med de fleste af øerne.

Vejen til Grækenland

Ja, den er lang. Men ikke længere, end at man kan nå dertil på tre til fire dagsrejser, afhængig af, om man vælger land- eller den delvise vandvej. Vi beslutter os for færgen fra Ancona i Italien til Patras på Peloponnes. Så er vi allerede et godt stykke inde i Grækenland. Billetterne køber jeg på nettet og bestiller ”Camping on board”.

Grækenland har mange fascinerende spor efter vores forfædre.

En stille stund med blikket indstillet på horisonten.

Solnedgangen tager sig betagende ud.

Da der kun er ganske få officielle stellpladser, finder man bare sit eget sted ude i naturen, det ser vi flere eksempler på undervejs.

Det betyder som regel, at man på overfarten kan bo i sin campingvogn eller autocamper, og det lyder jo skønt. På vores tidspunkt findes denne option desværre ikke, men til samme pris får vi en kabine med eget bad og toilet, mens camperen står nede på dækket, tilsluttet elektricitet. Sejlturen tager et døgn: afgang om eftermiddagen, ankomst i Grækenland næste eftermiddag. Perfekt.

Hvor skal vi sove

Hjemmefra har vi planlagt ruten, men kun i grove træk. I Grækenland er det glimrende at stå ”frit”, har jeg læst. Det viser sig at være rigtigt. Da der kun er ganske få officielle stellpladser, finder man bare sit eget sted ude i naturen, det ser vi flere eksempler på undervejs. Alligevel ender det med, at vi faktisk udelukkende overnatter på campingpladser. Simpelthen, fordi de er supergode. De ligger både ved smukke strande

og centralt til seværdighederne, og den altid tilknyttede taverna serverer typisk græsk mad til rimelige penge. Og fordi vi rejser i ydersæsonen, er mange af campingpladserne relativt tomme, så den eftertragtede følelse af frihed er således som regel garanteret. En ikke helt uvæsentlig pointe for os er adgang til internettet. Også her er alle campingpladserne velforsynet, mange gange dog med den bedste modtagelse i nærheden af receptionen. Campingpladsernes fortrinlige sanitære forhold kommer helt bag på os. Dog må det brugte (!) toiletpapir ikke smides i kummen, men i en spand ved siden af!

Afløbsrørene lider ellers af forstoppelse. Det skal man lige vænne sig til.

Vejene og landskabet

Stort set oplever vi vejene uden for landsbyerne som intet mindre end upåklagelige, og det er virkelig en

Der er langt mellem stellpladserne i Grækenland, og hvis man ikke kan finde en, finder man bare sit eget sted i naturen.

Der er mange hyggelige steder at finde i Grækenland, hvor vandet ofte er tæt på.

Byen Ioannina som ligger på den vestlige bred af Pamvotidasøen, hvor man blandt andet kan se Aslan Pasha-moskeen som blev bygget i 1618.

Landet virker stadigt meget oprindeligt, grækerne er uhyre venlige, naturen er et paradis. Og så alle de fantastiske arkæologiske steder.

Naturen er et paradis i Grækenland, som samtidig er spækket med fascinerende arkæologiske steder.

overraskelse. Hvilket er heldigt, for selve vejforløbet er nemlig noget, der tit og ofte kræver gode nerver og veltrænede armmuskler. Fordi landet er så bjergrigt, er strækningen fra A til B næsten aldrig en lige linje. Derfor møder man mange skarpe sving, mange stigninger og fald og veje, der tit og ofte er hugget ind i bjergsiden, så hårene rejser sig, når man kigger ud over vejkanten.

Landskabets betagende skønhed er noget, vi fascineres af igen og igen: øer, halvøer, bugtede og klippefyldte kystlinjer, et stærkt azurblåt hav. Eller bjergkæder, der kulisseagtigt skyder sig ind foran hinanden, de højeste med sne på toppen; dybe kløfter med stejle klipper til begge sider. Overdådigt blomstrende vegetation og en narkotisk duft af vilde urter, oleander, jas-

min, eukalyptus- og pinjetræer. Eller når solen går ned i fortryllende farvesætninger bag havets horisont, og øernes kuperede silhuet skifter fra lyseblåt til lilla, vandet blinker magisk turkis, genspejler siden himlens flammehav, inden dens glød sluges af nattens dybblå mørke. Man glemmer at trække vejret, så smukt er det.

Græske highlights

Dem er der utroligt mange af, og et flertal af dem relaterer sig til den græske oldtid. Ikke så langt fra Patras oplever vi det første highlight: en togtur med den berømte smalsporbane fra Diakopto, 900 meter op gennem Vouraikos-slugten til byen Kalavryta. Dernæst er det Korintherkanalen; den blev påbegyndt allerede af den romerske kejser Nero ved hjælp af slaver, men stod først færdig i 1893, nu under anvendelse af mere moderne hjælpemidler. I dag er den mest benyttet af sejlskibe og turistbåde, idet dens bredde på kun 21 meter har gjort den uduelig for nutidens store fragtskibe. Herefter dykker vi ned i den antikke fortid. På kortet har vi med gult indtegnet alle must-see-attraktioner, ellers mister man nemt overblikket. Det er en veritabel perlerække af arkæologiske udgravninger, og en hel del af dem er optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Vi besøger kendte steder som Olympia, Delfi, Mykene, Epidaurus og Mystras – bare for at nævne et mindre udvalg, fordi der er mange flere. De fleste findes på Peloponnes. En særlig oplevelse er et kæmpestort Apollo-tempel ved Vassai på en forblæst bakketop helt ude i ødemarken. Mens restaureringen står på, er templet indpakket i et gigantisk, hvidt telt. Alene det er seværdigt. Og da autocamperen igen klatrer nedad, på vej mod kysten, kommer vi skam forbi indgangen til underverdenen, nede i det sumpede delta til floden Acheron.

Og alt det andet

Selvfølgelig er der mange andre oplevelser. For eksempel mødet med den græske

fauna: en lang, stribet slange, skildpadder, søstjerner i det glasklare vand. Gode cykelture på vores e-bikes. Større og mindre byer som Leonidis, Nafplio, Kalamata, Ioánnina. Hovedstaden Athen hopper vi over denne gang. Hyggelige tavernaer og en Mythos-øl i varmen; et glas ouzo i strandkanten. Fine museer og græske supermarkeder med varer, vi ikke kender og skal prøve. Campingfatter, der nægter at skrive kvittering og bliver sur, fordi han bedre kan lide penge under bordet. Men han er nu også den eneste græker, vi møder, der ikke er smilende og imødekommende. Faldefærdige landsbyhuse, men alle med splinternye tage. Hotelbyggerier, der er gået i stå. Byskilte med de græske bogstaver, dog heldigvis altid den latinske stavemåde nedenunder, så de passer sammen med vores kort. Utallige henvisninger til ukendte archaeological sites langs landevejen – vi kan ikke nå dem alle sammen.

Især to landskabsoplevelser tæller dog til vores absolutte, ikke-arkæologiske højdepunkter. Den ene er en rundtur på Mani-halvøen, Peloponnes’ ”langemand”, og vandreturen ud til det ensomme fyr: next stop Africa. Mani er et ultimativt øde sted med spredte, afsides beliggende små bjergbyer, hvor husene ligner firkantede forsvarstårne. Den anden er det sælsomme klippelandskab omkring Kastraki med Metéora-klostrene, spektakulært balancerende på hver sin klippetop. Også det er UNESCO verdenskulturarv. Se det!

Konklusion

Hjemturen en måned senere starter med færgen fra Igoumenitsa. Samme model camping on board med kabine som på udturen. Denne gang triller vi dog i land om aftenen og finder frem til vores overnatningsplads i billygternes skær. Derefter går det nordpå. Grækenland – en gang til? Et rungende JA, til enhver tid. Grækenland er nemt at rejse rundt i; hverken smalle, snoede eller stejle veje udgjorde nogen forhindring for autocamperen. Sprogligt klarer man sig fint med fundamentalt engelsk. Landet virker stadigt meget oprindeligt, grækerne er uhyre venlige, naturen er et paradis. Og så alle de fantastiske arkæologiske steder, som er et enestående vidnesbyrd om vores vesterlandske kultur og historie. Det var det, vi egentlig kom for. Men vi fik så meget andet i tilgift.

Vejret var gennemgående strålende. De få gråvejrsdage og de par dråber regn var ikke andet end en hyggelig afveksling. Vi havde en aldeles forrygende tur. Grækenland i ydersæsonen kan anbefales på det allervarmeste.

Afslappet stemning langs gågaden i Nafplio.

Metéoraklostrene, som balancerer på klippekanten omkring Kastraki, er UNESCO-verdenskulturarv.

NYT & nyttigt

Sun Living med automatgear

Sun Living, der bliver bygget af Adria Mobil på fabrikken i Slovenien, er til den kommende sæson klar med en delintegreret S 75 SL-autocamper, som kommer med Ford-motor og automatgear. Den har to enkeltsenge bagest og en hævesænkeseng over siddegruppen fremme i vognen, så også et par børn eller børnebørn kan overnatte.

– Det er en vogn, vi venter os meget af, siger administrerende direktør i Adria Danmark, Per Højgaard.

Vognen har en totalvægt på 3.500 kg og en lasteevne på 440 kg. Prisen ventes at lande et sted mellem 850.000 og 900.000 kr.

STØRSTE IRRITATIONER I TRAFIKKEN

Ifølge en undersøgelse er det disse fem ting ved andre trafikanter, der irriterer flest danske bilister

54 %

1. De holder ikke til højre

49 %

2. De holder ikke afstand til bilen foran

29 %

3. De bruger ikke blinklyset

28 %

4. De er fokuseret på andet end deres kørsel

26 %

5. De kører egoistisk

Kort om undersøgelsen

Antal respondenter: 1.274.

Målgruppe: Bilister 18+ år, der kører mere end 3.000 km årligt privat eller i forbindelse med erhverv.

Kilde: Verian

Består klimatest

Den helintegrerede autocamper, Kreos H 5109 fra italienske Laika, har bestået en klimatest, hvor kravet er, at temperaturen skal stige fra minus 15 til plus 20 grader på under fire timer. Autocamperen blev natten over placeret med åbne vinduer og døre i et klimakammer med en temperatur på minus 15 grader. Næste morgen blev varmeapparaterne tændt i vognen, mens temperaturen udenfor fortsat var minus 15 grader. Kreos H 5109 har blandt andet XPS-isolering, 44 mm tykke vægge, indvendig vægbeklædning og Alde centralvarme. Startprisen ligger på 1.390.700 kr. Laika forhandles af Autocamp i Låsby.

Populære kassebiler

Knaus og Weinsberg er fra den samme familie, for de er begge en del af Knaus Tabbert Group, som også har Tabbert og T@B under sine vinger. Selvom de er fra samme familie, konkurrerer de alligevel om kunderne og dermed også på priserne for de produkter, de sender på markedet, deriblandt kassebilerne, og her er Weinsberg noget billigere end ”storebror” fra Knaus.

Prisen for en Knaus BoxLife 540 MQ begynder således til den kommende sæson fra 710.000 kr., hvorimod prisen for en Weinsberg CaraBus 540 MQ begynder fra 662.000 kr. De to

vogne er begge 205 cm i bredden og 541 cm i længden, og de har beg ge tværstillet dobbeltseng bagest, køkken i højre side og badeværelse modsat, og begge kører i standard versionen med Fiat-motorer med 140 hk.

– Vi kan se, at en del af dem, der køber en kassevogn, er seniorer, der har sejlet, og som nu har solgt deres båd, så de nu bliver sømænd på hjul, siger Steen Rasmussen, der er direk tør i Intercamp, som står for salget af Knaus og Weinsberg i Danmark. Du kan læse mere om såvel Weins berg som Knaus på intercamp.dk

Stor og dyr

For almindelige mennesker med en gennemsnitlig økonomi er det uforståeligt, at der kan sælges autocampere for et tocifret millionbeløb, men der er et marked for disse kæmpestore autocampere, for i Düsseldorf var hal 5 fyldt med store premium-vogne fra en række forskellige producenter. Autocamperne har en totalvægt på op til 18 tons og har ofte plads til en lille bil eller motorcykel bagi eller langs vognsiden, så man kan komme videre, når vognen er parkeret. Vognen på billedet er det tyske mærke Volkner og koster 1,8 mio. euro, cirka 13,5 mio. kr.

VW og Dometic i samarbejde

VW har valgt Dometic som samarbejdspartner på sit nye California World koncept, der første gang blev vist frem for offentligheden på campingmessen i Düsseldorf. Det betyder, at Dometics campingudstyr vil være en valgmulighed i California-appen og på en ny VW California-hjemmeside. Derudover vil Dometics campingudstyr også være på hylderne såvel online som hos de forhandlere, som VW samarbejder med. Udstyret omfatter blandt andet et shelter, et solsejl med luftstænger, vandtank og opbevaringskasser.

Vi betaler med nummerpladen

Når vi passerer Storebælt og Øresund, sker det ifølge tal fra Brobizz langt oftere med nummerpladebetaling frem for en fysisk bizz. I både 2022 og 2023 var 93 % af alle nye bestillinger hos Brobizz’ privatkunder nummerpladebetaling, mens tallet for det første halve år af 2024 er 94 %. På Storebælt virker nummerpladebetaling 20 minutter efter, at nummerpladen er tilmeldt, mens den på Øresundsbron er aktiv 24 timer efter tilmelding. En Brobizz-aftale giver automatisk rabat på Storebæltsbroen, mens der kan opnås rabat på Øresundsbron ved at tilkøbe en ØresundGo-aftale.

Foto: PR

Foto: PR

Foto: Torben Brandt

Til den smalle side

Flere producenter laver autocampermodeller, som er smalle og dermed lidt lettere at køre med.

Sådan ser Kronos Fit ud indvendigt

På dette års campingmesse i Düsseldorf, stod der en Chausson-autocamper, der på et skilt tydeligt markerede, at den kun var 210 cm bred og dermed meget kompakt og lettere at komme rundt med på smalle veje og små færger end nogle af de større autocampere på messen.

Selvom hovedparten af autocamperne på messen er bredere end 210 cm, så viser den udstillede Chausson, at mange af producenterne tænker kompakthed ind i nogle af deres serier og modeller, for det ikke er alle

autocamperejere, der bryder sig om at køre med en stor vogn, når de er på ferie, og derfor er der en efterspørgsel på smallere vogne. Det signal har producenterne naturligvis opfanget, og derfor har de også kompakte vogne på hylderne, hvilket var tydeligt i Düsseldorf.

Ny vogn fra Roller Team

Et eksempel er den populære Knaus Van TI Vansation, som har en udvendig bredde på 220 cm og alligevel har udnyttet pladsen godt indvendigt, så den ikke føles lille i bodelen. Det samme gælder Weinsberg CaraCom-

Dethleffs Globebus er 220 cm i bredden.

CAMPINGNYHEDER

pact Edition, som er et andet medlem af Knaus Tabbert Gruppen, og som ligeledes er 220 cm bred. Endnu smallere er en ny autocamper fra italienske Roller Team, som på messen præsenterede en ny serie, Kronos Fit, som er kompakte, delintegrerede autocampere med en udvendig bredde på kun 215 cm, men hvor der alligevel er tænkt grundigt over indretningen, så pladsen indvendigt er godt udnyttet.

Dethleffs’ bud på en kompakt autocamper hedder Globebus, der fås i to modeller, hvor den ene har fritstående dobbeltseng, og den anden er med enkeltsenge.

Fælles for de to modeller er, at de kun er 220 cm brede, og dermed er det de smalleste autocampere blandt autocamperne fra Dethleffs. På messen viste Dethleffs sin nye delintegrerede Globebus Camp Active, som ligeledes har en bredde på 220 cm.

Benimar kom sidste år med en Yrteo-serie, der kun er 214 cm bred, og som dermed også appellerer til de campister, der lægger vægt på kompakthed.

Senest har også svenske KABE præsenteret en ny autocamper, Novum Compact, der er 224 cm bred og dermed 15 cm smallere end KABE Novum, som den er i familie med.

Den nye Roller Team-serie, Kronos Fit, har en udvendig bredde på kun 215 cm.

Det ukendte Syditalien:

Apulien med autocamper

Hvordan ser støvlelandet Italien ud helt mod syd?

Det satte freelancejournalist Renate Hovald sig for at finde ud af.

TEKST & FOTO RENATE HOVALD

Byen Vieste

ligger på den østlige side af den bjergrige halvø Gargano.

Efter godt 2.000 km og fire dages uafbrudt kørsel når vi frem til vores første destination:

Gargano-halvøen, der danner den italienske støvles spore.

Der er plads til cirka 7.000 mennesker i San Giovanni Rotondo-helligdommen. Det gør den til en af Italiens største kirker.

Den italienske ”støvle” er som bekendt temmelig langskaftet. Det gør os nysgerrige: Hvordan mon der ser ud i den sydligste, mindre kendte del af det italienske fastland – som for eksempel Salento-halvøen, beliggende mellem Adriaterhavet og Det Ioniske Hav? Beslutningen er hurtigt taget, og først i maj måned starter vi således på vores første langt-væk-ekspedition med autocamper mod Italiens ”hæl”, regionen Apulien, Puglia på italiensk.

2.000 km mod syd: Vieste

Efter godt 2.000 km og fire dages uafbrudt kørsel når vi frem til vores første destination: Gargano-halvøen, der danner den italienske støvles spore. Landskabet er

præget af smukt kuperet terræn, dækket af store, svalende skovområder og med maleriske stejlkyster. Efter noget serpentiner-kørsel ad smalle og slyngede veje med betagende udsigter ankommer vi til vores første mål, nemlig Vieste. Byens hvide huse grupperer sig malerisk omkring en lille bakketop med en fæstning og en domkirke øverst oppe og fortryller med sin sydlandske charme. Associationer til Grækenland trænger sig på –ikke uden grund, idet denne del af Italien i antikken var en del af Magna Graecia, Storgrækenland, dvs. de græske kolonier på den anden side af Adriaterhavet.

Et helligt sted

Oppe i højderne ligger San Giovanni Rotondo. Byen er et fænomen. Den lever og ånder for den fromme munk Padre Pio, der i 1999 af paven blev ophøjet til helgen.

Den smukke Ostuni Katedral.

Occulluptibus dernatquam sunt, sintio od quoditate lis et harum aut occaborae et, omnis re porumet odi dicipic to bere liquatecesti inum Gendipis exped que lantius.

Hans venligt smilende, hvidskæggede kontrafej med den typiske munkefrisure møder man alle vegne, så man ikke er i tvivl om, hvem hovedpersonen er her på stedet. Men det, vi mest kommer for, er den gigantiske moderne kirkebygning, tegnet af den italienske stjernearkitekt Renzo Piano, som årligt besøges af millionvis af pilgrimme. Kirkens indre bæres af kæmpemæssige buer, der udgår fra midten og minder lidt om en overdimensioneret edderkop.

Hvide byer

De hvide, ligeledes græsk-inspirerede byer Trani, Ostuni samt den runde by Locorotondo er et must, hvis man vil snuse lidt mere til områdets antikke fortid som græsk koloni. De kan passende besøges på vej til den helt store seværdighed her i Apulien: Trulli-området med hovedbyen Alberobello. Trullierne er cirkelrunde, hvide småhuse med kegleformede skifertage. I Alberobello danner de en hel bydel, som er spektakulær UNESCO-verdenskulturarv. Når solen rammer husenes kridhvide vægge kan man næsten ikke undvære sine solbriller! Her flokkes naturligvis alverdens turister, som ombejles massivt, og der mangler således ikke souvenirshops i alle afskygninger.

En mystisk borg

Castel del Monte, også UNESCO-verdenskulturarv, har længe stået på min ønskeseddel. Det er en noget speciel fæstning fra 1200-tallet, beliggende isoleret nogle kilometer inde i det øde bagland på en bakketop, omgivet af pinjeskov og synlig langvejs fra. Det specielle ved castelloen er dens gådefulde mystik: Ottekantet med otte firkantede hjørnetårne og spækket med østerlandsk symbolik. Arkæologer og historikere er den dag i dag uenige om fæstningens formål: Jagtslot, kultsted, fængsel, garnison? Her møder man en hel del italienske turister.

Flere hvide byer

Undervejs mod Ótranto, vores næste mål, holder vi frokostpause i Lecce, Apuliens hovedby og ifølge sit ry en af de smukkeste her i syden. Tilnavnet ”Syditaliens Firenze” rammer plet: Fyldt til bristepunktet med barok- og rokoko-bygninger og således en fryd for øjet og et besøg værd.

Castel del Monte Trullihuse

Trabucchi er gamle fiskemaskiner. De er bygget i træ og hviler på klippekysterne.

Ótranto er vi begejstret over – igen en havneby med græsk stemning, en gammel borg, små gyder, det strålende blå hav og de kulørte fiskerbåde. En aftentur med fuldmånen hængende over de arkaiske mure og det sydende natteliv bekræfter yderligere, at vi er kommet meget langt væk hjemmefra.

Vi følger kystlinien

Salento-halvøens sydligste punkt, Leuca, er vi da også lige nødt til at kigge på. Meget er der dog ikke at se, her virker ret øde, kysten er klippefyldt og lidt utilgængelig, men bestemt ikke uinteressant. Alle steder undervejs passerer vi uendeligt mange og udstrakte olivenplantager: Apulien producerer 50 % af den italienske olivenolie.

Vi fortsætter med at følge kystlinjen så tæt som muligt og tager et par overnatninger i Gallipoli, en lille levende, malerisk by, hvis gamle bydel breder sig på en halvø ud til det utroligt azurblå hav. Derfra fortsætter vi nord-vestpå igen, forbi industribyen Táranto med destinationen Metaponto Lido, som ligger i støvlesålens vrist ud til Táranto-golfen. Ind imellem skinner solen fra en skyfri himmel og farver havet uforskammet blåt, men da vi ankommer til Metaponto regner det massivt. Selv om der i området her er mange badestrande, er det tydeligt, at sæsonen ikke er begyndt endnu. Mærkeligt nok er antallet af campingpladser hernede behersket. De relativt få, som vi får øje på, sover for det meste stadig vintersøvn – måske også på grund af det blandede vejr, der ikke just lægger op til sommerglæder. Byen virker derfor, her sidst på eftermiddagen, lukket og slukket. En kraftig vind blæser ind fra havet og får bølgerne til at slå højt op mod stranden.

Lidt uden for Metaponto, hvis navn er af græsk oprindelse, støder vi igen på gamle udgravninger, som vi selvfølgelig også skal se. Det tilknyttede Arkæologiske Museum har vi helt for os selv, og turen rundt om resterne af Hera-templet er hurtigt overstået i det uvenlige bygevejr.

Matera er et must

Nu forlader vi kysten og drejer mod nord, ind i landet, hvor vi heldigvis igen ledsages af solskin. Landskabet bliver efterhånden mere og mere kuperet, og vejene snor sig. Vi er på vej til Matera. Denne by ligger (i øvrigt lige som Metaponto) ret beset i provinsen Basilicata, men tæt på grænsen til Apulien og er derfor et oplagt udflugtsmål, hvis man vil holde sig til badebyerne. Også Matera er et must. Den er ikke for ingenting med på UNESCO-listen over verdenskulturarv, som Italien er så rigt repræsenteret på. Hovedattraktionen er det såkaldte sassi-område. Navnet sassi, der egentlig betyder klipper eller hule, dækker over et boligområde, gravet som huler ind i de bløde tufstensklipper og helt op til 1950’erne beboet af byens fattigfolk. Efter genhusning i mere tidssvarende boliger opdagede man disse klippehuses spektakulære kvaliteter, sanerede dem

Matera er også med på UNESCO-listen.

Gallipoli er en levende, malerisk by.

Den smukke hængebro gynger kraftigt, når man går over den.

Den smukke grotteby, Matera, er et unikt syn.

Denne lidt afsides beliggende del af Italien er bestemt en rejse værd – om man nu rejser med autocamper eller campingvogn!

og gjorde således byen til turistmagnet. Men ud over sassierne er den gamle bydel også spændende i sig selv, dens huse klynger sig til bakketoppen, vejene er for det meste trapper op eller ned, og overalt mødes man af de smukkeste panoramaer ud over ådalen nedenfor. Har man fysisk overskud, kan man følge en snoet sti ned til åen, krydse den via en lang, heftigt gyngende hængebro og klatre op igen til et større parkeringsplateau. Herfra har man den mest forrygende udsigt over mod byen og sassierne.

Konklusion

Fra Matera krydser vi det italienske indlands højderyg mod vest til Middelhavskysten, idet vores apuliske ekspedition er slut. Nu har vi set nok til, at vores nysgerrighed har noget at tygge på, og vi som forventet blevet en hel del klogere på denne lidt afsides beliggende del af Italien. Konklusion: Den er bestemt en rejse værd – om man nu rejser med autocamper eller campingvogn!

Hjemturen er påbegyndt – dog ikke uden først at have besøgt Paestums romerske udgravninger, Pompeji og Vesuv. Men dette er en anden historie.

Island med autocamper

At Island er blevet enormt populær, får vi senest bekræftet i Hirtshals: mindst 100 autocampere – heraf flest tyske – og en armada af motorcyklister står linet op i ventekøen til færgen. Det er da helt vildt! Kan Island virkelig klare denne invasion af turister? Vi er mega spændte.

TEKST & FOTO RENATE HOVALD

Island ligger – sådan groft sagt – midt imellem Norge og Grønland og tæt på polarcirklen. Det er Europas næststørste ø, omtrent på størrelse med Portugal. Alligevel bor der kun godt 380.000 sjæle, og de fylder ikke ret meget i Islands samlede areal. Faktisk er 80 % af landet ubeboet. Varme kilder, dybe fjorde, utallige vandfald, gletsjere og stadig højaktive vulkaner lover det ultimative kick – og det forklarer jo den tiltagende turisme.

Der er langt mellem Danmark og Island. Hoppe på flyveren til Reykjavik, leje en bil eller endda en autocamper og bevæge sig rundt på egen hånd er blevet et hit. Man kan dog også vælge en sejltur med det gode skib ”Norröna”, afgang fra Hirtshals, og tage sin egen autocamper med. Så det gør vi. Man sejler i hele to døgn. Derfor er vi ikke længe om at beslutte os for en opgraderet kahyt. Så bliver allerede sejlturen en del af oplevelsen og en passende mental optakt til Island-eventyret, selv om vi må gribe noget dybere i lommen.

Forberedelser med omtanke

En tur op til Nordatlanten er selvsagt temmelig forskellig fra en sydpå og kræver research. Vi finder gode tips især på Youtube og i relevant rejselitteratur; under tu-

ren er vi specielt glade for det officielle islandske site vegasjà-ENG. Her oplyses der om den aktuelle vindhastighed på udsatte vejstrækninger og vejenes beskaffenhed. Da ikke alle islandske færdselsårer er asfalteret, kan det være en hårrejsende overraskelse at forcere længere strækninger på vaskebrætagtige grusveje med dybe huller. Derfor er det godt at kunne gardere sig på forhånd.

Med hensyn til vejret: Intet er givet. Handsker, uldent halstørklæde og hue kommer for en sikkerheds skyld med i bagagen. Og det får vi da også brug for. Et andet kapitel er madvarer. Island har strenge importrestriktioner: ingen ferskvarer, ingen mejerivarer, alkohol i begrænset mængde. Adviseret om det høje islandske prisniveau fylder vi vores lagre med (så vidt muligt) lødige færdigretter plus den tilladte mængde alkohol. Dybfrostvarer er udelukket, idet camperens gasforsyning skal være afbrudt under overfarten.

Så er vi i gang

Efter en spændende sejltur med et kort ophold i Thorshavn og en spektakulær passage gennem Færøernes øhav dukker Island op i horisonten. Utilnærmeligt ser det ud: høje fjelde, sne på toppen, det hele hemmelighedsfuldt tilsløret af florlette skyer. Helt kulisseagtigt. Hjertet slår forventningsfuldt helt oppe i halsen, da vi lægger til i Seydisfjördur. Toldkontrol? Nej, ingenting.

Den islandske natur er storslået.

Et supermarked bliver første station for lige at supplere med alle de dagligvarer, vi ikke måtte have med. Ups, 10.000 islandske kroner! (ca. 520 danske kroner, red.). Heldigvis bringer det os ikke ud af fatningen. Priserne er noget højere her end hjemme i Danmark, det vidste vi jo godt. Der går en ringvej – vej nr. 1 – hele vejen Island rundt. Den er på ca. 1.400 km, og den vil vi følge ”mod uret”. Passende afstikkere ud til siderne skal bringe os forbi de specifikke islandske highlights, der er et absolut must.

Ikoniske højdepunkter

Dem er der ganske mange af, hvoraf vi vælger de mest markante. Således er det de vildt fossende vandfald, der på imponerende vis illustrerer naturens urkræfter og det unikke landskabs egenart. Især Dettifoss slår næsten benene væk under os. Med ufattelig voldsomhed styrter dens enorme vandmasser øredøvende ned i dybet, så man totalt overvældes.

Helt vildt fascinerende er også det særprægede geotermiske område omkring søen Myvatn. Vil man komme tæt på, så er Namafjall stedet. Det damper, ryger, bobler og gurgler op ad jordens sprækker og små hot pots, og svovllugten er ikke til at tage fejl af. Det er som hul til jordens indre. Umådeligt specielt er de forskellige former for lavamarker. Der er dem, hvis lumske, gennemhullede overflade skjuler sig under et lag af gråligt mos og strækker sig kilometervis langs vejene. Ensformigt, ja – men sælsomt urtidsagtigt.

Boblende hot pots.

Vandfaldet Dettifoss og dets enorme vandmasser er en overvældende oplevelse.

Isafjördur

Stykkisholmur

Snæfellsnes

Bad i den varme elv i Reykjadalur.

Vej nr. 1 går hele vejen Island rundt.

Vatnajökull

Seydisfjördur

Dettifoss

Husavik

Selfoss

Reykjavík

Myvatn

Jökulsárlón

Reykjadalur

Akureyri

De islandske campingpladser er ofte bare en tilfældig græsmark, hvor de sanitære forhold er enkle og underdimensionerede.

Basaltsøjler.

Her ved Snæfellsjökul er alle Islands landskabstyper samlet.

Eller dem, hvor den størknede lava har skruet sig op i vejret og dannet eventyrligt forvredne klippeformationer. Dem kan man gå rundt i ved Dimmuborgir. Dybe canyons, hvis sider består af palisader af 6-kantede basaltsøjler, stejle klippevægge, der falder brat ned mod sorte, klippefyldte strande, er ynglested for et rigt fugleliv. Sådanne steder findes der flere af langs øens frådende kyster.

En liga for sig er vulkangletsjeren Vatnajökull. Det er Islands største, og den er endda så turistvenlig at ende tæt på ringvejen, hvor den ved Jökulsárlón hælder sit smeltevand ned i en lagune, som man kan studere på nært hold. Når solen kommer frem, blændes man af et næsten skærende lys i nuancer af turkis, lyseblåt og skinnende hvidt, der spejler sig i isklumperne i og omkring lagunen og lader dem glimte som diamanter. Spektakulært især som kontrast til den dybsorte jord og sandstrand. Har man ikke alt for travlt, er både de øde Vestfjordene og halvøen Snæfellsnes en omvej værd. Sidstnævnte kaldes endda ”Island i en nøddeskal”, idet der her findes alle Islands landskabstyper samlet, med gletsjeren Snæfellsjökulls pyramidetop synligt langsvejs fra. En oplevelse af de sjældne er den halvanden times lange vandring op til Reykjadalur i nærheden af byen Selfoss. Den noget krævende opstigning belønnes med et uforglemmeligt bad i den dampende, varme elv, der strømmer klukkende ned fra højfjeldet. Det må man simpelthen ikke gå glip af.

Islandske byer

Hyggelige byer søgte vi nærmest forgæves på Island. Selvfølgelig er hovedstaden Reykjavik principielt et besøg værd; desværre er der varslet stormvejr i området og får os flugtagtigt til at dreje væk derfra. Helt uden byer forbliver vores tur nu ikke. Først og fremmest er det Islands næststørste by og tidligere danske handelsplads Akureyri. Dens fantastiske botaniske have er absolut et besøg værd. Også i ”Whale-Watch”-byen Husavik stopper vi op og bliver klogere på hvaler i Hvalmuseet. I Stykkisholmur på Snæfellsnes spiser vi de obligatoriske ”fish & chips”, mens vi i Vestfjordenes Isa-fjördur løber ind i en vrimmel af amerikanske krydstogtsturister. De to gigantiske oceandampere ligger for anker ude i fjorden; det oser op af deres skorstene. Kun i færgebyen Seydisfjördur finder vi et tilnærmelsesvis hyggeligt bymiljø.

Mens de forholdsvis større byer forsøger at gøre en smule mere væsen af sig, så kan det ikke siges om de små bymæssige bebyggelser. De fylder ikke meget i landskabet, og med deres mange huse af bølgeblik er de hverken romantiske eller pittoreske. Alligevel gør deres usminkede, nøgterne pragmatisme dem ganske interessante. Hvor har man ellers set et haveskur, surret fast til jorden med wire? Livet er underlagt de barske klimatiske vilkår, der ikke levner megen plads til pynt. Selv drømmen om en frodig have må tilpasse sig de faktiske klimatiske forhold.

Dyrholaey og de forstenede trolde i horisonten.

SPAR 10 % hos Applus+ Bilsyn

Danmarks foretrukne synshal – altid nær dig

UDNYT DINE FORDELE

Er du medlem af Dansk Camping Union får du 10 % medlemsrabat på bilsyn hos Applus+ Bilsyn – også på kampagnepriser!

Dertil får du Applus+ ServiceTjek med i købet – og med hjem, fordi du fortjener den bedste service, når du er til bilsyn hos os.

Du får desuden 10 % rabat på danske og tyske Tempo100-godkendelser*, tysk miljøzonemærke samt Applus+ BrugtbilsAttest og TilstandsAttest.

GÅ MED UNDER BILEN

Vi gør os altid umage med at levere den bedste kundeservice og giver dig gerne gode råd om vedligeholdelse af lige netop din bil.

Du er derfor velkommen til at ‘gå en tur med under bilen’ ved synet for ved selvsyn at se, hvad vi kontrollerer. Det kan give et godt indblik i bilens generelle stand, samt om det er tid til for ekspempel at give bilen en rustbeskyttende behandling.

Din lokale Applus+ Bilsyn synsmand er i hvert fald altid klar til at svare på dine spørgsmål.

BESTIL TID

Bestil online på www.bilsyn.dk – eller hvis du har brug for hjælp til booking så ring til kundeservice på 70 13 12 12. Det betaler sig!

Husk at fremvise dit gyldige DCU/Skandinavisk Camping Pas til vores bilsagkyndige, før du betaler.

Applus+ Bilsyn er kåret til årets synshal 7 år i træk

*) Rabatten omfatter ikke gebyret (120 kr.) til de tyske myndigheder.

Islandske sjælelandskaber

Skal man opleve noget af Islands sjæl, så er et besøg i hovedstaden og turistruten ”Golden Circle” langtfra nok; det kan passende nås på en uge. Selv efter tre uger er vi ikke for alvor nået helt ind til Islands inderste væsen. Mange steder er det som at være hensat til øjeblikket lige efter jordens skabelse. Man føler sig bare som et ubetydeligt fnug i universet. Denne sindstilstand varer ved, når vi som en prik i landskabet bevæger os langs de dybe fjorde ud og ind og ind og ud. Her møder vi landskaber, der synes uberørte af menneskehånd: øde, voldsomme, til tider knugende, rå og utilnærmelige.

Men også sfærisk lysende i solskinnet med blånende horisonter, glimtende sne på fjeldene, dybblåt hav og grønne, endeløse enge. Spor af bebyggelse (eller trafik) er nærmest fraværende, og de eneste levende væsener er de allesteds nærværende får; deres lyse totter er som drysset ud over ensomme, grønne skråninger. Man kan ikke lade være med at undres over, hvor de mon hører hjemme.

Det er her, man får en gryende fornemmelse af det ægte Islands kerne og begynder at forstå dets unikke skønhed.

Om campingpladser

Selv om der tilsyneladende er masser af plads, er det ulovligt at fricampere. Det er den islandske natur for skrøbelig til. Så ingen vej uden om campingpladser. Og de er et kapitel for sig, usammenlignelige med dem, vi ellers har mødt i hele vores campingliv.

De kan såmænd bare være en tilfældig græsmark, ofte dog smukt beliggende med udsigt til fjelde. Det mest markante er de sanitære forhold: meget enkle, til tider primitive og især totalt underdimensionerede. Hvilket er en udfordring, når der i højsæsonen kommer strømmende til med ikke-selvforsynede små biler og telte.

Som trøst: det er kun tilfældet ved de stærkt frekventerede turistiske steder. Uden for alfarvej har vi det næsten for os selv.

Ofte er der ingen decideret reception. Efter ankomsten finder man bare en passende plet og installerer sig. Kassereren kommer forbi om morgenen og om aftenen, medbringende sin lille maskine til kontaktløs betaling med kort. Overnatninger kan være ret billige, når man ikke skal bruge strøm, for den koster. Og så er der for det meste pensionist-rabat.

Og så til sidst

Vores Island-eventyr var en slags road-trip; med et par undtagelser flyttede vi os fra sted til sted hver dag. De asfalterede veje er gode men lægger ikke op til at fræse derud ad. De kan være smalle, der er mange sving og mange stigninger og fald. Alt foregår gelinde, og man skal jo også lige have et par pauser til at indoptage de islandske landskabers barske skønhed. Grusvejene er skrækkelige, alt hopper og danser og larmer og klirrer. Gys. Vejret var blandet; vi oplevede det hele, endda snefnug på vej hen over en højslette – i juli måned! Prisniveauet er ca. 5-10 % over det danske; det, synes vi, var til at leve med. Det er mest økonomisk at holde sig til islandsk producerede madvarer. Det skrevne islandske sprog minder en gang imellem om dansk. Børnene har dansk i skolen, men ingen talte det. Man klarer sig med engelsk alle vegne, selv når gammelfatter ude i ødemarken kommer for at kassere.

Namafjall er et smukt geotermisk område.

Krydstogtturismen er også kommet til Island. Her er det Akureyri.

Islandske bilister har en meget ubekymret kørestil, også på de mest bumpede grusveje. De tordner afsted, det være sig i deres store firehjulstrækkere, i varevogn eller endda med campingvogn bagpå. Mange broer er ensporede. Den, der kommer sidst, må vente på modkørende. Også tunneller kan være ensporede, men der er hyppige, med M markerede vigepladser, så man tids nok kan holde ind til siden.

Betaling, uanset hvor, foregår udelukkende med kort. Vores islandske valuta fik vi overhovedet ikke brug for og måtte på færgen købe et par ekstra flasker for at komme af med den. Men det gjorde jo ikke noget, vel?

Island er dragende. Jeg ville ikke have noget imod at smutte nordpå igen. Der er meget, vi ikke fik set, ej heller det berømt-berygtede centrale højland, hvor der kun må færdes med terrængående køretøjer. Island er anderledes. Naturen spiller hovedrollen; klippefyldte, sorte strande, sneklædte fjelde, dampende elve, rygende vulkaner – det sidste udbrud så sent som i juli 2023 syd for Reykjavik. Man befinder sig hele tiden midt i det. Landet af ild og is, er Islands slogan. Det findes ingen andre steder i verden i så koncentreret form. Tag derop, mens tid er, og oplev naturen og den islandske sommers magiske, evige dagslys. Der er enestående.

Snæfellsness.

Dyrholaey.

Namafjalls geotermiske område forude.

Med autocamper rundt i Danmark

Viborg Sø

Hesselhus

Kollund

Gjerrild Strand Aarhus – Blommehaven

LÆS MEGET MERE OM PLADSERNE PÅ DCU.DK

Ebeltoft – Mols

Rørvig Strand

Rågeleje Strand

Holstebro Sø

Gjerrild Strand

Ebeltoft – Mols

Rønne Strand – Galløkken

DCU-CampingFlyvesandetStrand

DCU-Camping Lyngvig Strand

DCU-Camping Åbyskov

DCU-Camping Ålbæk Strand

DCU-Camping Kollund

DCU-MEDLEMSFORDELE

INSPIRATION

Magasinet Camping-fritid Nyhedsbrev hver uge

TRYGHED

Adgang til teknisk vejledning

Rabat hos DCU Testog Servicecentre

Op til 25 % rabat på Falck vejhjælp

CAMPING

DCU-Camping Købnhavn - Absalon

DCU-Camping Tranum

Spar 30-50% på DCU-Camping Gratis overnatning for dine børn/børnebørn 15 % rabat på ca. 100 danske fordelspladser

Rabat hos ca. 400 samarbejdspladser i Europa

OPLEVELSER

Fællesture og arrangementer

Rabat på ca. 100 attraktioner

Læs mere på dcu.dk

DCU-Camping Mols - Ebeltoft

15%

DCU-rabat på overnatning

Foto: Niclas Jessen

Oplev det bedste af Danmark

med DCU-medlemsrabat

Du kan campere i alle hjørner af Danmark med DCU-rabat. Som DCU-medlem får du 15 % rabat på over 90 fordelspladser, der er fordelt over hele landet.

Læs på dcu.dk, hvad rabatten indebærer

Masser af aktiviteter i DCUs syv kredse

I DCU er der syv kredse, som står for at arrangere alt fra ferieture og dagsudflugter til rejseforedrag, vinsmagning, grillhygge og meget, meget andet i lokalområdet. Alle medlemmer, der har lyst, kan være med til at lave arrangementer.

1. KREDS

2. KREDS

5. KREDS

7. KREDS

4. KREDS

6. KREDS

3. KREDS

STÆVNEKALENDER

2025

Se hele stævnekalenderen for de syv kredse. Scan QR-koden og klik ind på de enkelte arrangementer for mere information. Der tages forbehold for ændringer og aflysninger.

STÆVNEKALENDER

2024/25

Scan qr-koden for at se stævnekalenderen for de syv kredse på dcu.dk. Der tages forbehold for ændringer og aflysninger.

19.-21. september Sort Sol 11.-18. oktober Østtyskland

7.-9. november Banko

28.-30. nov. Mitte

5.-7. december Sverige

22.-26. dec. Julestævne

28. dec.-2. januar Nytår

3. Kreds

17.-19. januar Logbogsoptælling 16.-21. april

Stævne Nordsjælland

2.-4. maj Arbejdsweekend DCU-Camping Odense

7.-14. maj

4. januar Logbog optælling. 15.-18. maj Store Hvededagsstævne

28. maj-1. juni Kr. Himmelfart Femernstævne på Maribo Sø Camping.

8.-20 september Sensommerstævne Ribeauvillé Oktober Halloweenstævne November Julestævne

17.-19. januar Brunch på DCU-Camping København – Absalon

28. februar2. marts Karneval 21.-23. marts Møn 12.-21. april Lang Påske 17.-21. april Kort Påske 16.-18. maj Lakse stævne

28. maj-1. juni Kr. Himmelfart 6.-9. juni Pinse

1.-15. juni Tjekkiet 19.-26. juli Bornholm 22.-24. august Braunstein 5.-7. september Ø-træf Lolland/

Stævne DCUCamping Viborg Sø

5.-9. juni Pinsestævne

13.-15.juni Arbejdsweekend på DCU-Camping Åbyskov Strand 27.-29. juni Campingweekend på Egeskov

24. august Sprogø

2.-11. september Wolfsburg 21.-23. november Vintertur

4. Kreds

14.-16. marts Sæsonstart på DCU-Camping Ålbæk Strand

28.-30. marts Arbejdsweekend på DCU-Camping Tranum

6.-9. juni Pinsestævne på DCU-Camping Holstebro Sø 17.-22. august Seniorstævne på DCU-Camping Tranum

5.-7. september Arbejdsweekend på DCU-Camping Tranum

3.-13. september Sensommertur til

12.-17. oktober Efterårsstævne i Kruså 24.–26. oktober Sæsonafslutning på DCU-Camping Ålbæk Strand

5. Kreds

16. januar Logbogsoptælling – Rejseforedrag 13.-20. april Påsketur

18. januar Mens vi venter (logbogsoptælling) 13.-20. april Påsketur til Holland 16.-18. maj Grillstævne 28. maj-1. juni Grisefest på Krik Vig Camping

28. juni-3. juli Nordisk Camping Træf

2.-9. august Tur til Vesterhavet 21. august-7. sept. Kroatien

12.-14. september Hyggeweekend på Holme Å Camping

7.-9. november Sovs

30. dec.-1. januar Nytår

24.-26. januar Logbogsstævne

28. febr.-2. marts Midtvejsstævne 1. marts Midtvejsmøde 15.-21. maj Aspargesstævne 1.-6. juni Seniorstævne 15.-28. juni Maltatal, Østrig 15.-17. august Teaterstævne 26. august-1. sept. Der er et yndigt land

7.-18. september 18.-28. september

6. Kreds

7. Kreds

1. Kreds

2. Kreds

Inkl. hjulskift til bilen

sommer og vinter

Kør ud i det blå med 25%*

rabat på Vejhjælp til bilen og campingvognen

Om uheldige smutture og kedelige omveje

Ingen har lyst til en smuttur i grøften eller en afstikker til værkstedet. Med Falck Vejhjælp kan du ringe og få hjælp til bilen eller c ampingvognen, uanset hvor d u holder i landet. 9 ud af 10 gange hjælper vi dig på stedet, så du kan komme videre på turen – uden kedelige omveje.

Se alle fordele og få DCU-medlemsrabat på falck.dk/dcu eller 70 10 20 31