8 minute read

Fra naboskab til venskab

Fire campingfamilier har udviklet et sammenhold, hvor de ikke kun er naboer på campingpladsen, men også hjælper hinanden med praktiske gøremål og er blevet private venner.

1. Børnene er gode venner på kryds og tværs af familierne. 2. Familierne nyder at mødes til en kop kaffe eller en kold øl, men det er også okay at takke nej til fællesskabet, hvis man har brug for lidt familietid. 3. Det er rart at kunne hjælpes ad med de praktiske gøremål.

Da Majbritt Schjødt Werge, hendes mand Heinrich og parrets tre børn Sander, Hjalte og Tristan for tre år siden blev tilbudt en plads blandt tre fastliggerfamilier, havde de ikke forestillet sig, at invitationen skulle resultere i venskaber, der i dag rækker ud over campinglivet. – Der lå tre familier på et vænge på Stensager

Strand Camping, hvoraf vi kendte den ene familie i forvejen. Efter et besøg hos dem blev pladsen ved siden af dem ledig, og vi skyndte os at spørge ind til, om vi kunne få den, fortæller Majbritt Schjødt Werge fra

Grimstrup tæt på Esbjerg.

Majbritt og Heinrich Werge er begge i 40’erne og har børn på 11, 13 og 15 år. To af de andre familier er ligeledes i 40’erne og har børn, som er jævnaldrende med familien Werges, mens den sidste familie er i 70’erne.

Kørende campister

Majbritt, Henrich og deres børn havde i adskillige år været kørende campister og havde visse betænkeligheder ved fastliggerlivet, fordi de havde indtryk af, at det mest handlede om at drikke øl, og at det var svært at få lov at være i fred. – Vi var meget forudindtagede, men vi må bare sige, at alle de fordomme er blevet gjort fuldstændig til skamme, erkender Majbritt Schjødt Werge. For virkeligheden har været, at de fire familier hjælper hinanden med stort og småt og har et fællesskab, som er meget bedre, end familien Werge nogensinde havde turdet drømme om. – Vi hjælper hinanden med at klippe græsset, og hvis det kniber for nogle at få forteltet op eller ned, hjælper vi også hinanden med det, siger hun. Også pasning af børn og hunde hjælper de hinanden med. – Nu er børnene jo efterhånden ved at være store, men ellers er vi gode til at se efter hinandens børn, hvis vi skal noget, hvor børnene ikke har lyst til at tage med. Tre af de fire familier har også hunde, og det er jo ikke altid muligt at have hunden med rundt, og så er det en kæmpe hjælp, at vi kan lade hundene blive på campingpladsen, og at vi ved, at der er nogle, som tager sig godt af dem, og at de bliver luftet, siger Majbritt Schjødt Werge.

Voksne legekammerater

Det campingliv, familien Werge lever nu, adskiller sig meget fra det, de fem vestjyder tidligere havde. – Når man kører meget rundt, som vi gjorde før, har man ikke ret meget med de andre på campingpladsen at gøre, men det er helt anderledes nu, hvor vi har fået nogle voksne legekammerater. Det betyder bare rigtig meget, og jeg kan egentlig undre mig over, at vi ikke har gjort det noget før, siger Majbritt Schjødt Werge. Det sociale liv omfatter også en årlig, fælles sommerfest på campingpladsen og invitationer til private familiebegivenheder som f.eks. konfirmationer. Familierne har også regelmæssigt fællesspisninger, men det er også en del af aftalen, at det er i orden at takke nej til fællesskabet. – Vi nyder hinandens selskab, men hvis man bliver inviteret over til en øl eller en kop kaffe, er det også helt ok at sige nej tak, hvis det ikke lige passer ind, eller man

1 2

1. Støttebenene slås ned til endnu en sæson. 2. Både to- og firbenede hygger sig på pladsen. ad med de praktiske gøremål.

1 bare har lyst til at være lidt for sig selv, fastslår Majbritt Schjødt Werge.

I gang med sin 27. sæson

En anden af de fire familier består af Gitte Høeg Hundebøl og hendes mand Jonas Hundebøl samt børnene Christoffer på 10 og Mathilde på snart 14. Gitte Høeg Hundebøl har været på campingpladsen stort set hvert år, siden hun var en pige. – Jeg skal i gang med min 27. sæson her. Det begyndte med, at mine egne forældre tog mig med hertil, så det har været lidt af en familietradition. Vores datter var kun fem dage gammel, da hun var her første gang i en pinseferie, og hvert år holder vi en pinsefrokost heroppe sammen med hele min familie. Det er en tradition, mine forældre i sin tid startede, fortæller Gitte Høeg Hundebøl. Hun fremhæver både selve campingpladsen, lejrcheferne, den overkommelige afstand til pladsen fra hjemmet i Bramming og det gode naboskab som forklaring på, at familien år efter år vender tilbage til ”lommen”, som hun kalder hjørnet, hvor de fire familier ligger sammen. – Da jeg var ung, var vi en gruppe på cirka 15 unge, der hang ud sammen her på campingpladsen. En af dem var lejrchefens søn, og det er ham, der i dag har overtaget campingpladsen og driver den på en rigtig fin måde sammen med sin kone, så det er lidt som at komme hjem, når vi er her, forklarer Gitte Høeg Hundebøl.

Bedste veninde er med

Samme følelse har resten af familien, selvom hendes store datter er ved at nå en alder, hvor det ikke er en selvfølge, at hun vil med sin lillebror og forældre på camping.

1. Kaffehygge i forårssolen. 2. Flere generationer hygger sammen om bordet.

2

– Men hun elsker det. Hendes bedste veninde er en af dem, som også ligger i lommen, så hun vil hellere end gerne med. Hun har sagt til os, at hvis vi ikke bliver ved at tage på camping, så vil hun skilles, griner Gitte Høeg Hundebøl. – Når min mand og jeg en gang imellem kører til Kolding, gider børnene som regel ikke at tage med. De vil hellere blive på campingpladsen, og så er det jo dejligt, at det ikke er noget problem, siger hun. Hun har stort set altid været fastligger, hvorimod hendes mand er vokset op med at være kørende campist. Familien Hundebøl enedes dog ret hurtigt om, at livet som fastliggere var det, der fungerede bedst for dem, så da lejrchefen for snart mange år siden fortalte, at en campist på Stensager Strand Camping havde en køjevogn til salg, købte de den. – Vi gad ikke at stille op og pakke ned et nyt sted hver weekend. Her kan vi bare pakke vores ting og køre hjemmefra, og så er vi på campingpladsen 50 minutter senere. Hvert år lægger de dog også fastliggerlivet bag sig i en periode for at tage rundt i Danmark. – Så tager vi på telttur forskellige steder i Danmark. Det er en rigtig god afveksling fra fastliggerlivet, siger Gitte Høeg Hundebøl. Men camping er først og fremmest ferier, weekender og helligdage i lommen med de tre andre familier hvoraf den ene familie har en alder, hvor de kunne være Gitte Høeg Hundebøls forældre. – Dem kalder vi bedsteforældrene. De er fantastiske, og i det hele taget har vi det bare rigtig godt sammen på kryds og tværs, understreger Gitte Høeg Hundebøl.

Camping

Naturelskere finder et stort udvalg af campingpladser i Tjekkiet ved adskillige søer, på kanten af skoven eller endda i Prag

Er camping tilbage på mode? For nogle ja, for andre er sommeren en langvarig ferie på campingpladsen. Campister er dog i stigende grad krævende. Dette er en af grundene til, at nogle campingpladser udbyder ikke-traditionelle former for indkvartering, såsom jurte-og tipi telte, indkvartering i tønder eller retro-campingvogne. At vælge den rigtige campingplads er et vigtigt skridt for at sikre et godt ophold. Du kan finde flere oplysninger i kataloget fra Sammenslutningen af Campingpladser i Tjekkiet, hvor 79 certificerede campingpladser venter på dig. Bliv inspireret til din næste sommerferie!

Tjekkiet er den ideelle destination for alle, som har passion for livsstilen med camping, campingvogne eller som foretrækker utraditionelle overnatningssteder. Derudover finder du mere end 2.000 borge og slotte, 14 UNESCO-monumenter, 36 kurbade, over 100 golfbaner, smukke bjerge og nationalparker med en overflod af cykel -og vandrestier. Glæde ved at opdage det bedste, Tjekkiet har at tilbyde, understøttes af traditionernes magi, den berømte smag af det lokale køkken og også af et udvalg af gode vine eller øl.

Det Bøhmiske Schweiz

Vil du kombinere din ferie på campingpladsen med andre interesser?

Bliv inspireret af campingpladser med særligt fokusområde. Der er mange fantastiske campingpladser ideelle til fx familier med børn, vandre- og cykelelskere, fiske- og svømme entusiaster, for dem der elsker dyr, underholdning eller for dem der foretrækker bare stille afslapning.

Hvis du planlægger at tage på camping, kan du være interesseret i, hvem der blev kåret til året campingplads i 2019, og hvad de enkelte pladser tilbyder deres gæster.

Autocamp Sedmihorky i det eventyrlige Bøhmiske Paradis – UNESCO Geopark tog førstepladsen. Denne firestjernede plads tilbyder overnatning i luksushytter, mobilhomes, små hytter, telte med underlag, tipier eller campingvogne samt teltområder. Andenpladsen i konkurrencen for årets mest populære campingplads gik til den populære Kemp Stará Živohošť ved flodbredden af Slapy Water Reservoir i centralbøhmen. Dette populære fritidsområde ligger ca. 30 km syd for Prag. Området

Lednice-Valtice-komplekset

med rekreativt center og dets placering garanterer optimale forhold til familie afslapning. Tredjepladsen gik til Camping Vranovská pláž (Vranov Beach). Den tilbyder forskellige former for indkvartering, lige fra enkelt indrettede hytter, til et hostel, samt komfortabel indkvartering i pensionat og mobilhomes med en samlet kapacitet på 270 senge. Listen over de første 10 bedste campingpladser i konkurrencen, en masse inspiration og praktisk information om rejser i Tjekkiet samt sikkerheds- og hygiejneprocedurer, der følges i forbindelse med covid-19-pandemien, kan findes her: visitczechrepublic.com/da-DK/campaigns/campaign-2021/ camping-og-glamping

This article is from: