4 minute read
Spørg Stefan
SOM MEDLEM FÅR DU HJÆLP TIL CAMPINGSPØRGSMÅL OG TEKNISK VEJLEDNING Som medlem af DCU kan du kontakte teknisk afdeling og få masser af gode råd og vejledning om alt inden for camping. Intet er for stort eller småt – vi forsøger at hjælpe på alle områder inden forcamping.
DCU hjælper dig med gode råd til bl.a.: Nybegynder – hvordan kommer jeg i gang med campinglivet Køb af campingvogn og andet udstyr – både nyt og brugt Valg af campingtrækker Kørekortsregler Alt om Tempo 100-regler Alt om gas, strøm ogvarme Købsrettigheder – også når det går galt med en handel Valg af klageinstans Spørgsmål til værkstedsregning Spørgsmål om forsikringer Gode råd om vedligeholdelse Gode råd til gør det selv-projekter Rejsetips til Danmark og resten af Europa
DCU har godkendte testcentre over hele landet, og vi hjælper dig gerne til at vælge den rigtige test til din campingvogn eller autocamper. DCU hjælper også i syn- og skønssituationer, hvor der er uenighed om forsikringsskader, eller vurdering af om en reparation er udført korrekt. DCU assisterer med gældende love og regler på F-gas-området, og krav til køretøjer og bilsyn i tæt samarbejde med Applus. Skriv til Stefan Rosendal Teknisk rådgiver i DCU-Huset Korsdalsvej 134, 2605 Brøndby eller mail: teknisk@dcu.dk
Husk at mærke mail »Spørg Stefan«
Vil du gerne vide, om din bil kan trække campingvognen over Kasselbakkerne? Er du i tvivl om, hvor stærkt du må køre på landevej med teltvogn? Leder du efter et sted, hvor din campingvogn kan blive gastestet til en fornuftig penge? Så fortvivl ikke. DCUs tekniske ekspert hjælper dig med dine campingproblemer – store som små.
Brug talkum
DCU-medlem: Jeg læste lige dit svar om, hvad man kan smører gummilister med. Jeg kan oplyse dig om, at hvis der bruges silikone på frontruden på Adria, brænder ruden fast til listerne. Der skal bruges talkum i stedet. Adria har et generelt problem med åbning af frontruden, den klæber fast til gummilisten, og silikone gør kun ondt værre. Et råd fra KG Camping, og det virker.
Stefan: Det er helt korrekt, og efterfølgende har jeg fundet ud af, at Adria anbefaler ikke alene talkum, men også vaseline til gummilisterne. Der foreskrives ikke noget interval for anvendelse af talkum eller vaseline, (helst den hvide) til listerne, men som Adria-importøren også oplyser, kan du sammenligne det med bilens jævnlige tjek.
Har en skrue løs
Jesper Juhler: Jeg har en Hobby 540 UL-campingvogn fra 2005. Den har to trykknapper til hjulafdækningen, de er skruet på campingvognen, og den ene skrue er løs og kan ikke spændes. Hvad gør jeg?
Stefan: Det problem kender jeg godt. Nogle har en dårlig vane med at trække sidestykket af – som du trækker et stik ud af en stikkontakt. Tricket er at tilpasse en banannitte/popnitte til trykknappens hul. Du presser banannitten gennem trykknappen. Herved kan du presse banannitten ind, og når nitten ekspanderer, som på billedet, kommer trykknappen aldrig løs igen. Til at udvide banannitten kræver det et specialværktøj – en popnittetang, som koster 70-100 kr. Banannittens størrelse er 4.8, men du kan også vælge en mindre banannitte. Alternativt kan du bruge Isabellas universalsidestykke.
Vil der mangle strøm?
Torben Larsen: Gitte og jeg har bestilt en Adria Action 391-campingvogn – vores første – til levering i marts måned, og jeg kigger på lidt forberedelse og har følgende spørgsmål. Min bil VW Touran er fra 2011 og har et 7-benet stik på anhængertrækket, men campingvognen har et 13- benet stik. Jeg kan sætte en konverter på bilens stik, så campingvognen kan tilsluttes, men er det til strækkeligt, vil der mangle strøm til campingvognen og i givet fald til hvad? Hvis jeg skal have min bil opgraderet med et 13-benet stik, kan du så eventuelt anbefale et godt sted, helst på Sjælland?
Stefan: Du skal ikke afmontere det 7-polede stik, men få monteret/købe et udbygningssæt fra 7- til 13-polet stik. Så får du både baklys, konstant strøm til lys i campingvognen og ladestrøm til batteri og køleskab med bryde-relæ, så der altid er korrekt spænding. Udbygningssættet har nr. 761719 til 495,- kr. ved Brink Towing Systems. Jeg bruger min lokale mekaniker, du kan jo forhøre dig enten ved en autoelektriker eller dit eget værksted. Forvent en time for monteringen.
Hvad er en rumtest?
DCU-medlem: Jeg vil høre hvad en rumtest er, og hvorfor testen er vigtig? Fik forleden min campingvogn gastestet, og her oplyste værkstedet, at campingvognens tvangsudluftning var testet ved rumtesten.
Stefan: En meget vigtig del af gastesten er, at der gennemføres en rumtest, som foregår inde i campingvognen eller autocamperen. Den foregår ved, at der tændes for de gasforbrugende apparater – det vil sige komfur, køleskab og varmeovn – hvorpå det tjekkes ved hjælp af en røggasmåler, om de brænder korrekt, og om de udleder et for højt niveau af røggasser i vognen. Det undersøges også, om de tvangsudluftninger, som vognen er født med, virker efter hensigten, hvilket er helt afgørende for campistens sikkerhed.
Serviceteknikeren kontrollerer røggasmåleren, som skal ligge modsat komfuret/gasblusset, idet den afgivne røggas (CO) fra komfuret ikke må få direkte indflydelse på målingen. Rumtesten viser, at den nødvendige luftudskiftning er til stede, og når dette er opfyldt, vil det noteres på gastest rapporten, at installationen ingen indflydelse har på luftkvaliteten og dermed indflydelse på beboerne i campingvognen.