SPØRG STEFAN SOM MEDLEM FÅR DU HJÆLP TIL CAMPING SPØRGSMÅL OG TEKNISK VEJLEDNING Som medlem af DCU kan du kontakte teknisk afdeling og få masser af gode råd og vejledning om alt inden for camping. Intet er for stort eller småt – vi forsøger at hjælpe på alle områder inden for camping. DCU hjælper dig med gode råd til bl.a.: Nybegynder – hvordan kommer jeg i gang med campinglivet Køb af campingvogn og andet udstyr – både nyt og brugt Valg af campingtrækker Kørekortsregler Alt om Tempo 100-regler Alt om gas, strøm og varme Købsrettigheder – også når det går galt med en handel Valg af klageinstans Spørgsmål til værkstedsregning Spørgsmål om forsikringer Gode råd om vedlige holdelse Gode råd til gør det selv-projekter Rejsetips til Danmark og resten af Europa DCU har godkendte testcentre over hele landet, og vi hjælper dig gerne til at vælge den rigtige test til din campingvogn eller autocamper. DCU hjælper også i syn- og skønssituationer, hvor der er uenighed om forsikringsskader, eller vurdering af om en reparation er udført korrekt. DCU assisterer med gældende love og regler på F-gas-området, og krav til køretøjer og bilsyn i tæt samarbejde med Applus. 106
Campingfritid #4 2021
MEDLEMSFORDEL Skriv til Stefan Rosendal Teknisk rådgiver i DCU-Huset Korsdalsvej 134, 2605 Brøndby eller mail: teknisk@dcu.dk Husk at mærke mail »Spørg Stefan«
Vil du gerne vide, om din bil kan trække campingvognen over Kasselbakkerne? Er du i tvivl om, hvor stærkt du må køre på landevej med teltvogn? Leder du efter et sted, hvor din campingvogn kan blive gastestet til en fornuftig penge? Så fortvivl ikke. DCUs tekniske ekspert hjælper dig med dine campingproblemer – store som små.
Brug talkum
DCU-medlem: Jeg læste lige dit svar om, hvad man kan smører gummilister med. Jeg kan oplyse dig om, at hvis der bruges silikone på frontruden på Adria, brænder ruden fast til listerne. Der skal bruges talkum i stedet. Adria har et generelt problem med åbning af frontruden, den klæber fast til gummilisten, og silikone gør kun ondt værre. Et råd fra KG Camping, og det virker. Stefan: Det er helt korrekt, og efterfølgende har jeg fundet ud af, at Adria anbefaler ikke alene talkum, men også vaseline til gummilisterne. Der foreskrives ikke noget interval for anvendelse af talkum eller vaseline, (helst den hvide) til listerne, men som Adria-importøren også oplyser, kan du sammenligne det med bilens jævnlige tjek.
Har en skrue løs
Jesper Juhler: Jeg har en Hobby 540 UL-campingvogn fra 2005. Den har to trykknapper til hjulafdækningen, de er skruet på campingvognen, og den ene skrue er løs og kan ikke spændes. Hvad gør jeg? Stefan: Det problem kender jeg godt. Nogle har en dårlig vane med at trække sidestykket af – som du trækker et stik ud af en stikkontakt. Tricket er at tilpasse en banannitte/popnitte til trykknappens hul. Du presser banannitten gennem trykknappen. Herved kan du presse banannitten ind, og når nitten ekspanderer, som på billedet, kommer trykknappen aldrig løs igen. Til at udvide banannitten kræver det et specialværktøj – en popnittetang, som koster 70-100 kr. Banannittens størrelse er 4.8, men du kan også vælge en mindre banannitte. Alternativt kan du bruge Isabellas universalsidestykke.