Busmagasinet 10 2014 web by Dansk PersonTransport

Bus gasinet ma No 10 / oktober 2014

Danske Busvognmænd

BRT I DANMARK:

FØRSTE SKRIDT ER TAGET Med +Sporet ved Nørre Campus i København er første skridt taget mod en BRT-løsning i Danmark. Læs i Busmagasinet hvor og hvordan BRT kan blive en del af dansk byudvikling og kollektiv trafik. Side 4-11

Læs også 14. København vil gøre klar til turistbusserne 18. Ny strategi for sikkerhedsseler 24. Nyt Busmagasinet i 2015 Danske Busvognmænd for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel

STOR TEST AF FEM BYBUSSER Side 26

                               

 •  •  •  •  •  •  



   •  •  •  • 



 

                                         

                                                  

2 / Danske Busvognmænd

Leder / Indhold

BRT – EN ”GAME CHANGER” En ”game changer” ændrer den måde, vi tænker, den måde vi gør tingene på og resultaterne af det.

Lasse Repsholt Chefkonsulent

BRT er – uanset i hvilken udformning vi ser den – en anden måde at anskue bustrafik på, end vi er vant til. Når man investerer helhjertet i BRT, tager man et væsentligt politisk valg og prioritering i forhold til den by og den trafik, man ønsker sig. Samtidig får man også noget andet og potentielt mere, end man får med konventionel bustrafik. Nemlig muligheden for aktivt og målrettet at benytte bustrafikken til at trække byen i en mere bæredygtig retning, øge byens tæthed, udvikle bestemte områder af byen, binde dem sammen og skabe steder, hvor folk holder af at bo, gå på arbejde, gå i skole eller drive virksomhed. Dette perspektiv på byudvikling og kollektiv trafik har traditionelt været forbeholdt S-tog, metro og snart også letbaner, der alt sammen kræver skinner og meget store investeringer. Nu er BRT kommet ned i trafikselskabernes og kommunernes værktøjskasse, når fremtidens udfordringer i forhold til byudvikling, bæredygtighed og transportens energiforbrug og miljøbelastning lokalt og globalt skal håndteres. Nu er kollektiv trafik på højeste niveau ikke forbeholdt millionbyerne. Vi venter os meget af BRT og selvfølgelig andre sunde investeringer i kollektiv trafik i fremtidens Danmark.

Indhold

04 04

Hvad er BRT?

08 Hvor kører BRT i 2027? 12 Kort Nyt 14 København vil gøre klar til busserne 18

Ny strategi for seler i busser

20 10-punktsplan lukker hul

32 Nostalgihjørnet

22 Farvel til frikørsel

35 Paragraf i fokus

24 Busmagasinet:

Nye tider, nye platforme

26 Der findes ikke dårlige

bybusser, men der er alligevel stor forskel

Danske Busvognmænd

/ 03

Kollektiv trafik

HVAD ER BRT? Af: Michael Branner / Foto: Michael Branner

BRT er samlebetegnelsen for en række højklassede bussystemer, der i forskellige grader lever op til en række idealer, som forkorter transporttiden og forbedrer regulariteten samt rejseoplevelsen væsentligt. Hvorledes et BRT-system kommer til at se ud afhænger af, hvilke transportbehov, det skal dække. Flere ting har systemerne dog tilfælles: Løsningen er utrolig fleksibel i forhold til den øvrige trafik, omkostningerne er væsentlig lavere end skinnebårne løsninger, og så er anlægstiden imponerende kort. Movia fører an i Danmark med deres koncept +Way.

Kært barn har mange navne Begrebet BRT (der står for Bus Rapid Transit) er efterhånden blevet omtalt og præsenteret i mange forskellige afskygninger: Højklassede busløsninger, prioriterede busbaner, trolleybus og senest Movias koncept +Way – som du kan læse meget mere om i denne måneds tillæg – er alle afarter af BRT-systemer.

De mange navne gør det ikke nemmere at skabe overblik over mulighederne inden for BRT. Men navneforvirringen er måske netop resultatet af en af BRT-konceptets store styrker: Fleksibilitet. BRT er nemlig ikke et fast defineret produkt, men en række egenskaber ved bussen, som ved de i større eller mindre grad forenes, gør det muligt at hæve både regularitet, fart og kapacitet væsentligt. Kort sagt forener BRTsystemerne styrkerne fra letbaner og metro med bussens forcer.

De fem idealer Groft skitseret består BRT af fem delelementer: Infrastruktur, på-/afstigning, køretøjet, billettering og informationsteknologi (se fig. 1). I de storbyer med BRT verden over, hvor man er gået mest radikalt til værks, har man implementeret alle delelementer til fulde således, at BRT fungerer som sit eget lukkede transportkredsløb. Men der er intet til hinder for, at man varierer graderne af de fem idealer, så de passer til netop det behov, som systemet skal opfylde.

04 / Danske Busvognmænd

Kollektiv trafik

1. Infrastruktur

3. Køretøjet

Infrastruktur er det element, der forkorter den samlede rejsetid for bussen mest. I sin ideelle ’BRT-form’ kører bussen i sit eget tracé, hvor den ikke påvirkes af den øvrige trafik. Bussen bliver således ikke forsinket af myldretidstrafik eller andre forhold på vejene, men kører – ligesom en metro eller letbane – uhindret gennem byen. Tracéet kan evt. suppleres af busprioriterede lyssignaler, der formindsker bussens holdetid på ruten. Tracéet kan efter behov erstattes af regulære busbaner, men bussen kan naturligvis også forlade sine dedikerede områder og køre ud blandt den øvrige trafik. Det modarbejder umiddelbart pointen ved BRT, men omvendt er det netop også denne fleksibilitet, der gør løsningen attraktiv i forhold til tog og letbaner. Bussen kan med BRT prioriteres de steder, det er nødvendigt og forsvarligt i forhold til byrummet og den øvrige trafik, mens den kan fungere som en normal bus senere på strækningen, såfremt dette ønskes – BRT er ikke et enten/ eller.

Flere busproducenter har allerede produceret deciderede BRT-busser. Designet og proportionerne efterligner ofte letbaner, da disse faktorer hæver både attraktiviteten og funktionaliteten. vanHools Exquicity leveres f.eks. i op til 24 meters længde og kan transportere op mod 150 passagerer sammen med billetautomater og digitale informationssystemer. Bussens størrelse (sammen med mængden af busser) er naturligvis afgørende for BRT-systemets kapacitet. Men jo større et køretøj, desto højere krav stilles der til både infrastruktur og holdepladser til på-/afstigning. Omvendt er der ikke noget til hinder for, at en almindelig bus benytter et udviklet BRT-system. Det er f.eks. helt normale driftsbusser, der i første omgang skal benytte tracéet og busbanerne fra Gentofte til Nørreport i København. Også det veludviklede tracésystem i den franske by Metz benyttes af 24m Exquicity såvel som normale rutebusser, der også kører på dele af strækningen. Igen er BRT både/og.

Billettering 2. På-/afstigning I BRT-systemer tilstræbes på- og afstigningsfunktionen at ligne den, man ser ved letbaner og metroer med læhegn, bænke o.l. Ved at øge hastigheden for på- og afstigning afhjælper man problemet med, at overfyldte busser klumper sig sammen på ruten, og man forbedrer dermed både regularitet og komfort. En måde at forkorte på- og afstigningstiden på er ved at bygge egentlige perroner ved busstoppestederne – såkaldte BRT-stationer. På den måde gør man det muligt for flere busser på én gang at foretage på-/afstigning, ligesom at den potentielle længde (og dermed mængden af døre) for køretøjet øges sammen med mulighederne for billettering via billetautomater.

Billettering er et af de elementer, der varierer meget BRT-systemerne imellem og afhænger af, om systemet fungerer som et lukket transportkredsløb, hvor man skal købe særskilt billet. I København er løsningen fra Gentofte til Nørreport billetmæssigt integreret som en almindelig del af den øvrige kollektive trafik. Under alle omstændigheder kan billettering/ billetkontrol forsinke påstigningsprocessen, hvorfor man kan tilstræbe, at billettering klares ved billetautomater ved dertil indrettede BRT-stationer eller ombord på bussen uden chaufførens indblanding.

Trafikinfo Et øget fokus på informationsteknologien øger rejsekvaliteten for passageren væsentligt.

Figur 1: BRT-systemets fem elementer: Et BRT-system kan i højere eller mindre grad leve op til forskellige ’idealer’. I hvor høj grad de forskellige elementer bør implementeres på ruten afhænger af det transportbehov, der skal opfyldes.

Infrastruktur

På-/ afstigning

Køretøj

Billettering

Trafikinfo Danske Busvognmænd

/ 05

Kollektiv trafik

TRE BRT-SYSTEMER I EUROPA Metz – Mettis Infrastruktur: 17 km dedikeret bustracé til to ruter. Den øvrige kollektive bustrafik benytter også tracéerne. På-/afstigning: Langs de dedikerede bustracéer foregår på-/afstigning ved perroner på linje med letbaner. Køretøj: vanHool 24m Exquicity med fire dobbeltdøre (du kan læse mere om Exquicity i Busmagasinet november 2013 og juni 2014). Billettering: Billetter købes ved busperronerne, men er gyldige til al kollektiv bustransport i Metz. Trafikinfo: Alle Exquicity er udstyret med infotainment, der oplyser om afgange, forbindelsesmuligheder, driftsmeddelelser mm. Ved alle busperroner fremgår ankomst i realtid som ved letbaner og metro. Kapacitet: 2.500 passagerer pr. time i hver retning. Indbyggertal Metz: 122.000 (390.000 inkl. opland)

Malmø – MalmöExpressen Infrastruktur: 10,5 km af den 16,6 km lange rute har dedikeret bustracé til MalmöExpressen. På-/afstigning: Sker på dertil indrettede BRT-stationer, som er bygget op langs hele ruten. Køretøj: vanHool 24m Exquicity med fire dobbeltdøre. Billettering: Billettering til MalmöExpressen er integreret med resten af den kollektive trafik i Malmø/Skåne. Trafikinfo: Alle Exquicity er udstyret med infotainment, der oplyser om afgange, forbindelsesmuligheder og driftsmeddelelser. Kapacitet: 1.100 passagerer pr. time i hver retning. Indbyggertal Malmø: 304.000 (664.000 inkl. opland)

København – Gentofte til Nørreport ( linje 150S) Infrastruktur: 2,5 km af den 5 km lange rute har midterlagt bustracé. Hertil kommer 1,5 km busbane. På-/afstigning: Ni stop på ruten vil få BRT-stationer med en udstrækning på mellem 80 m2 og 250 m2 til på-/afstigning. Køretøj: Det vil være de nuværende linjer og betjening med det samme busmateriel som i dag, der i første omgang benytter strækningen. På sigt er det visionen, at hele infrastrukturen på linje 150S bliver opgraderet til +Way-standard (Movias betegnelse for udvidet BRT-system), og at man indsætter nye busser. Billettering: Billetteringen til strækningen er integreret med resten af den kollektive trafik i Movias område. Der er planer om at oprette rejsekortstandere ved to af BRT-stationerne som et 1-årigt forsøg. Alle midterlagte BRT-stationer på strækningen er klargjorte til opsætning af rejsekortudstyr, hvis forsøget giver et godt resultat. Trafikinfo: Der vil blive opsat skærme til trafikinformation ved alle de nye midterlagte stoppesteder på strækningen. Kapacitet: 2.500 passagerer pr. time i hver retning (såfremt en +Way-linje implementeres fuldt ud) Indbyggertal København: 570.000 (1.200.000 inkl. opland) Der foreligger ikke nogen endelig beslutning om, hvorvidt busdriften på linje 150S bliver opgraderet til +Way-standard. Men både Trængselskommissionen og DTU-transport har i deres respektive forslag om et højklasset net af BRT i hovedstadsområdet fremhævet, at linje 150S har et potentiale som udvidet BRT-linje – i Movias markedsføring kaldet +Way. Læs mere i vedlagte tillæg.

06 / Danske Busvognmænd

Kollektiv trafik

Teknologien i dag gør det muligt at anvende de samme muligheder for information om modalskift, ventetid, perroner og drift i BRT-systemer, som man finder det hos toge og letbaner.

ANDRE EUROPÆISKE BYER MED BRT

Et spørgsmål om pris og tid I en europæisk storby kan et BRT-system ikke erstatte en letbane. Passagergrundlaget skal dog være omfattende, før investeringen i en letbane kan betale sig. BRT-systemer er med andre ord en hel del billigere at anlægge end letbaner. Derudover kan kapaciteten og attraktiviteten – hvis der fokuseres på dette – hæves betragteligt i forhold til konventionelle busruter, hvilket er med til at forkorte tilbagebetalingstiden yderligere. Som en sidste væsentlig fordel er anlægsprocessen væsentlig kortere og umiddelbart mindre indgribende i byrummet. I Malmø formåede man f.eks. at anlægge BRT-systemet til MalmöExpressen og gøre det klar til brug på blot 1½ år. Der er kort sagt god grund til at tænke BRT i den ene eller anden afskygning, når politikerne fremover skal udstikke rammerne for den kollektive trafik. Leverandører af materiel og teknologi samt trafikplanlæggere er i hvert fald klar til at levere varen.

Stockholm, Göteborg, Lund, Amsterdam, Eindhoven, Cambridge, Runcorn, Douai, Nantes.

BRUGTE BUSSER RUTEBUSSER Volvo 8512BLE, Årgang 10/2004, km: 755.000, 32/36 pladser, ny motor, ombetruk....kr. 195.000 Volvo B10M ledbus, Årgang 06/2000, km 750.000, 65/45 pladser, Euro 2..................kr. 70.000 Volvo B12M 13,7m, Årgang 07/2002, km 1.100.000, 40/65 pladser, Euro 3................kr. 95.000 Volvo B10BLE 13,7m, Årgang 06/2002, km 1.125.000, 40/65 pladser, Euro 3.............kr. 95.000 Volvo 7900 B5LH Hybrid 12m, Årg. 12/2010, km 205.000, 32/32 pladser, Euro 5........kr. 1.395.000 Volvo B10M HG 12m, Årgang 10/2000, km 900.000, 47/28 pladser, Euro 2............... kr. 75.000

TURISTBUSSER Volvo 9900, Årgang 01/2010, km 385.000, 52+1+1, Euro 5 ......................................kr. 1.295.000 Irisbus Arway 12,8m, Årgang 02/2010, km 225.000, 57+R+F, Euro 5, toilet, lift.........kr. 825.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2008, km 500.000, 57+1+1, Euro 5 ....................................kr. 1.215.000

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9911R 13,8m 6x2 Euro6, 52+1+1 Volvo 9708R Carrus, 13m 4x2, Euro6, 53+1+1 Volvo 9508R 13,1m 4x2, Euro6, 57+1+1 Volvo 9711R Carrus, 15m 6x2, Euro6, 65/67+1+1 Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads. Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo tlf. 20431394 jan.bredo@volvo.com

Danske Busvognmænd

/ 07

Kollektiv trafik

HVOR KØRER BRT I 2027? Af: Lasse Repsholt / Foto: Illustration Bysted/Imagix

I Danmark er der – som i mange andre lande - forholdsvis stor befolkningstilvækst i - eller tæt på de største byer. Det får selvfølgelig også betydning for, hvordan den kollektive trafik skal indrettes, og BRT kan i de kommende år blive en del af løsningen for de byer, der vil skabe bæredygtig vækst og sammenhæng. Busmagasinet giver et bud på, hvor i Danmark, BRT er blevet en del af hverdagen i 2027.

Sådan ser Danmarkskortet for BRT og letbane ud i 2027.

08 / Danske Busvognmænd

Kollektiv trafik

BRT – Hvad skal der til? Den Kungliga tekniska högskolan (KTH) har i december 2013 udgivet en rapport, Bus Rapid Transit (BRT) och Transit-Oriented Development (TOD) – Stadsutveckling för effektiv kollektivtrafik, der blandt andet på baggrund af internationale erfaringer analyserer potentialet for BRT i Sverige. Rapportens to forfattere, Todor Stojanovski og Karl Kottenhoff, peger på de betingelser, hvorunder en BRT-løsning kan være med til at skabe bæredygtig vækst i byerne. For det første skal der være tale om byer af en vis størrelse befolkningsmæssigt. Rapporten omtaler nogle eksisterende BRT-systemer rundt omkring i verden for at give et fingerpeg: Eugene, Oregon, USA (150.000 indbyggere), Douai, Frankrig (42.000 indbyggere) og Lund (82.000 indbyggere). Konkret har rapportens forfattere også kigget på mulighederne i Karlstad, der har 85.000 indbyggere i hele kommunen og 58.000 indbyggere i byen, hvor der nu er planlagt et ambitiøst BRT-projekt (Se også www.brtisverige.nu). For det andet skal der ske en byfortætning, altså en tættere bebygget og beboet by med mange arbejdspladser og boliger på et mindre areal. Det giver en mere levende by og et større grundlag for at drive forretninger og kollektiv trafik. For det tredje er det en stor fordel, hvis de områder, som BRT-løsningen betjener, har en funktionsblanding. Det vil sige, at området foruden boliger også rummer f.eks. arbejdspladser, handel, uddannelsesinstitutioner samt rekreative og kulturelle funktioner. Det understreges i rapporten, at netop uddannelsesinstitutioner er særligt gode, da mange studerende rejser med kollektiv trafik.

Byerne og bykommunerne vokser Danmarks Statistik offentliggør prognoser for befolkningstilvæksten i landets kommuner og byer. Vi har i denne artikel valgt at se bort fra Sjælland og Hovedstadsområdet, der er et kapitel for sig (Se boks) og i stedet set på landets 12 største byer vest for Storebælt. I perioden fra 2014 til 2027 forventes en samlet vækst i den danske befolkning på 5,1%, men det er altså en vækst, der er ulige fordelt, hvor de største byer vokser mest. Det er en udvikling, der ligger i forlængelse af de seneste års udvikling. Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikter har konstateret, at befolkningsvæksten i perioden 2007 til 2014 primært er sket i byområder og dernæst i landdistrikter tæt på de største byer (Regional- og Landdistriktspolitisk redegørelse 2014).

Tabel 1: Befolkningstal i de største byer (og kommuner) vest for Storebælt Placering

Byen 2014

Kommunen i 2014

Kommunen i 2027

Vækst

Aarhus

259.754

323.893

370.761

14%

Odense

172.512

195.797

211.693

Aalborg

109.092

205.809

226.120

10%

Esbjerg

71.618

115.095

117.341

Randers

61.163

96.343

102.413

Kolding

58.021

90.066

92.812

Horsens

55.884

85.662

96.546

13%

Vejle

53.230

109.652

117.167

Herning

47.765

86.842

89.843

Silkeborg

43.158

89.633

93.890

Fredericia

39.922

50.324

51.902

Viborg

38.572

94.486

98.032

Kilder:Danmarks Statistik: FRKM114: Befolkningsfremskrivning 2014 efter kommune og BEF44 Folketal 1. januar 2014 efter byer og tid. Bemærk, at Danmarks Statistik ikke har prognoser for befolkningsvæksten i byområder isoleret. Det betyder, at vækstraterne ovenfor også dækker udviklingen udenfor hovedbyen i de forskellige kommuner. På landsplan er befolkningsvæksten i 2014 til 2027 vurderet til 5,1%.

Hvor kan BRT være med til at understøtte denne udvikling og løse de udfordringer, der er forbundet hermed?

Østjylland skal bindes sammen I Aarhus Kommune er man i gang med at bygge letbane, og den kører inden 2017. Derudover har man i kommunen skitseret nogle muligheder for nye etaper af letbanen til Brabrand, Hasselager, Vejlby, Aarhus Ø, Lystrup og Trige, og i samarbejde med nabokommunerne er der desuden set på letbaner til Hinnerup, Hadsten og Randers. Randers Kommune oplyser i Kommuneplan 2013, at man indtil da ”…vil arbejde hen mod den langsigtede vision ved gradvist at styrke busdriften mellem Randers og Aarhus efter devisen ”tænk letbane – kør bus”. Strategien indebærer, at i nærområderne til letbanen og dens standsningssteder skal der planlægges en relativ stor tæthed i bebyggelsen, så der dannes grundlag i boliger og arbejdspladser for en letbane. Denne strategi ligner den valgte i Malmø, hvor BRT’en er etableret på en måde, der muliggør omstilling til letbane på et senere tidspunkt. I Silkeborg er man også en del af det østjyske letbanesamarbejde, men her ønsker

man at blive forbundet med Aarhus vha. en hurtig regionalbane med omstigningsmuligheder til letbanesystemet. Byudvikling, fortætning og omdannelse af de eksisterende byområder er ikke fremmedord i Silkeborg, og det er også hensigten, at (citat) ”…planlægning af byudvikling skal ske under hensyn til mulighederne for at etablere en effektiv, kollektiv trafikbetjening, herunder bør der sikres en høj arealudnyttelse i stationsnære bydele. Arealer ved trafikknudepunkter med særlig god tilgængelighed for kollektiv trafik skal som udgangspunkt forbeholdes byfunktioner med høj arbejdspladstæthed og med mange besøgende.” (Silkeborg, Kommuneplanen 2013- 2025). En meget ambitiøs satsning på kollektiv trafik i form af BRT kommer dog nok ikke på tale i bilernes by.

Letbanebyerne og Esbjerg I Odense er det allerede besluttet at etablere letbane, og der er også lagt planer om en efterfølgende etape af letbanen, der skal gå til Vollsmose. I Aalborg bliver der i øjeblikket lavet VVM-redegørelser for en letbane/BRT og en endelig politisk beslutning skal tages i slutningen af 2015, men de politiske meldin-

Danske Busvognmænd

/ 09

Kollektiv trafik

METODE: SÅDAN HAR VI GJORT Potentialet for BRT er undersøgt i de 12 største byer vest for Storebælt. Udgangspunktet er, at byen (ikke kommunen) skal have minimum 40.000 indbyggere i 2027. Ved at pejle mod 2027 har vi en passende planlægningshorisont på 12 år, der som minimum kræves af en betydelig infrastrukturinvestering som et BRT-system. Som det fremgår af Tabel 1, foretager Danmarks Statistik fremskrivninger af befolkningstilvæksten på kommuneniveau og ikke isoleret for byområderne. Vi antager dog her, at befolkningsvæksten i byen er mindst lige så stor som i kommunen - og efter al sandsynlighed større. Denne forudsætning indebærer eksempelvis, at Viborg by, der i 2014 har 38.572 indbyggere, vil have en befolkningstilvækst på mindst 4% og dermed en befolkning på 40.115 indbyggere i 2027. I vurderingen af, om den enkelte by har potentiale for en BRT-løsning, er der hovedsagligt set på: • Kommuneplanen for byen. Disse er udarbejdet i 2013 med en 12-årig tidshorisont og altså gældende til 2025. • Trafikselskabernes trafikplaner for området, der er udarbejdet i 2013 eller 2014 med en tre- til fireårig horisont afhængig af trafikselskabet. Der er således tale om et groft skøn.

ger indikerer, at man allerede har lagt sig fast på en letbaneløsning. Esbjerg burde som den 4. største provinsby og med flere uddannelsesinstitutioner være en oplagt kandidat til en BRT-løsning. I Esbjerg og Varde kommuner har man dog allerede aftalt en ny nærbane, der skal forbinde Ribe, Bramming, Esbjerg, Varde og Oksbøl. Et projekt, der netop er sat i søen for at fremme og koncentrere byudviklingen omkring nærbanens stationer. Esbjerg by er derfor – på trods af sin størrelse – ikke en oplagt BRT-kandidat.

Trekantområdet: Vejle, Kolding og Fredericia Trekantområdets seks kommuner Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle samarbejder om at blive det vigtigste vækstcenter i Vestdanmark. Et af initiativerne i den forbindelse er en fælles strategi og en fælles kommuneplan for 2013-2025 (www.trekantplan.dk). Et centralt element i planen er, at ”en bæredygtig byudvikling kan opnås ved at skabe tættere byområder, begrænse arealforbrug, genanvende eksisterende byområder og udnytte kollektiv trafik og kollektiv forsyning bedre.” (Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet). Vejle Kommune oplyser, at det allerede i dag er hurtigere at komme frem med bus end med bil i Vejle Kommune, så vi skønner, at BRT snart kommer på dagsordenen i Vejle. Ikke mindst for at understøtte den meget ambitiøse udvikling af Boulevardbyen og Havnebyen, som kommunen har sat i gang. En satsning på BRT i Kolding by ville blandt andet kunne understøttes af de studerende fra de mange videregående uddannelser, byen huser, men byen har i øvrigt ikke på samme måde som Vejle en strategi, der peger på, at der skal en BRT til. Fredericia er arealmæssigt én af landets mindste kommuner (135 km2), så udvidelse i bredden er ikke en mulighed. Derfor var byomdannelse og fortætning allerede nøgleordene i kommuneplanen for 2009, hvor man besluttede at udfylde tomme grunde i midtbyen, bygge og udvide i højden og skabe hjem i lukkede industribygninger. Der er dog tale om den næstmindste by i gruppen med en forventet vækstrate under landsgennemsnittet, hvorfor der næppe kommer publikum nok til at understøtte en BRT-linje.

Herning, Horsens og Viborg I DI’s erhvervsklimaundersøgelse for 2013 blev Herning Kommune kåret som Danmarks næstmest erhvervsvenlige kommune ved blandt andet også at score højt på be-

10 / Danske Busvognmænd

dømmelsen af den kollektive trafik. En lokal virksomhed, MCH Messecenter Herning, er kendt for at tænke stort og anderledes, også i trafiksammenhænge, hvor en højbane (En skybus), der skulle forbinde Herning midtby med Messecentret er blevet foreslået. Vi tror, at fremtidens mange gæster i MCH i Herning i stedet får mulighed for en direkte og hurtig BRT-løsning, der ikke alene betjener messecentret, men binder hele byen sammen. Byomdannelse og fortætning er centrale elementer i kommuneplanen for Horsens Kommune, hvor havneområdet, området ved Banegården, den tidligere Slagterigrund, Horsens midtby og Brædstrup Bymidte (sidstnævnte med en befolkning på cirka 3.500) skal omdannes. Horsens er en moderne studieby og ønsker et kompetenceløft i kommunen for at sikre den langsigtede beskæftigelse, vækst og innovation i erhvervslivet. Det kræver et kollektivt trafiktilbud på højeste niveau, hvilket er med til at gøre Horsens til en kandidat på listen over BRT-byer. Viborg Kommune indtager pladsen som Danmarks 7. største provinskommune (Tabel 1), men Viborg by er blot Danmarks 14. største provinsby, og sniger sig dermed lige over tærsklen på 40.000 indbyggere. Samtidig har man i Kommuneplan 2013 – 2025 meget beskedne planer om byomdannelse og fortætning. Der er derimod et erklæret mål om, at alle kommunens byer skal have mulighed for at udvikle sig ved blandt andet at etablere nye boligområder. Der bliver ikke forudsætninger for en BRT-løsning i Viborg i de næste årtier.

Svære valg Beslutningerne i Aarhus, Odense og København om at etablere letbaner er blevet kritiseret for at mangle samfundsøkonomisk fornuft, når netop BRT-løsninger kan det samme til en lavere pris – både i anlæg og drift. Letbaner er ikke rentable i modsætning til BRT-løsninger, vurderede Produktivitetskommissionen og genoplivede denne debat i januar 2014. Valget er og bliver dog en politisk beslutning, og COWI’s projektchef, Preben Vilhof udlægger valget på følgende måde, der måske illustrerer det meget godt: ”Ved en BRT-løsning betaler man 50-60% af udgifterne og får 90% af fordelene. Vil man have de sidste 10% med, skal man vælge letbanen.” En væsentlig pointe er dog også, at de omkostningsbesparelser og den fleksibilitet, man opnår med BRT-løsningerne, gør det realistisk at generere vækst og byudvikling i flere af landets større byer ved hjælpe af kollektiv trafik.

Kollektiv trafik

HORSENS

Befolkning pr. hektar

Arbejdspladser pr. hektar !

! !

! ! !

! !

! ! ! ! ! !! ! ! ! !! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !! ! !

! ! ! ! ! ! ! ! !

! !

! ! !

! !

BEBYGGELSESPROCENT

11 - 25 26 - 50 51 - 100

500

1 000

2 000 Meters

151 -

! !

! ! ! ! ! ! ! !

! !

! ! ! !

! ! ! ! ! ! ! !

! !

! ! !

! !

! ! !

! ! ! ! !

! ! ! !

!! !

! ! !

! !

! ! !

! !

! ! !

! !

! ! !

! !

0 ! !

500

1 000

! !

! ! !

1 : 40:000

BEFOLKNING Indbyggere pr. hektar

ARBEJDSPLADSER Ansatte pr. hektar

! !

2 000 Meters ! ! !

1 - 25

1-4

26 - 50

5 - 19

51 - 100

20 - 49

101- 150

50 - 199

151 -

200 -

! !

!! ! ! ! !!

! !

! ! ! !

! !

!! ! !

!! !

! !

! ! !

! !

!!!

!! !

! !

! ! ! ! ! !!! !! !! ! ! ! ! ! ! ! !

! !

!! !

!! !! !! ! !! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! !! ! !!!!!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!!!!!! ! !!! ! ! !! ! ! !! !!!! !! ! ! ! ! ! !! !! ! ! ! !!!!!! !! ! ! ! ! ! !!! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! !! ! ! !!! ! ! ! ! !! ! ! ! !! ! ! ! !

! !

! ! !

!! !! !

! !

! ! ! !! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !

! !

! ! !

!! ! !

! !

! !!

! !

! ! !

! !

! ! !

! !

! !!!

! !

!! ! ! ! !! ! ! !! !! ! !! ! ! !

! !

! ! !

! !

!!! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! !! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! ! ! !! ! !! !!! !! ! ! ! !! ! ! !! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !

! !

! !! !

! !

! ! !

! ! !!! ! !! ! !

! !!

! !

! ! ! !

!! !

! !

! !! ! !

! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! !

! !

!! ! !! ! ! !

! ! !!

! !!! ! ! ! !

! !

! ! !! !! ! !!!! !! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !! !! ! ! ! ! !

! !

!! !

! !

! !!!

! !

!! ! ! ! ! !

! !

! ! ! !! ! ! ! !

! !

101- 150

! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! !! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !

1 : 40:000

! ! !

! !

! ! !

! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !

! !

! ! !

! !

! ! !

! !

! ! !

! !

500

1 000

2 000 Meters

I Den tætte by – danske eksempler (Januar 2009) udarbejdet for By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet af Center for Byplanlægning og Kunstakademiets Arkitektskole bidrager professor Jens Kvorning m.fl. til en diskussion om, hvordan byer gennem tæthed og bystruktur kan udvikles i en mere bæredygtig retning. Blandt andet ved at tætte bystrukturer skaber mindre afstande og dermed støtter gang og cykeltrafik – foruden at give basis for effektive kollektive trafiksystemer frem for brugen af privatbil.

DE N TÆ TTE BY - DA NS KE EK SE MP LER

MOVIA OG HOVEDSTADSOMRÅDET – ET KAPITEL FOR SIG I Trængselskommissionens afsluttende rapport Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden, der udkom i september 2013, blev der peget på, at trængselsproblemerne i Ringbyen blandt andet bør løses med et sammenhængende net af højklasset, kollektiv trafik. I den forbindelse ses der på letbaner og BRT samt fordele og ulemper ved de to løsninger.

rængselskommissionen peger på Frederikssundsvej og Ring 2½ (Lyngby, Lundtofte, Friheden St., Ny Ellebjerg St.) som potentielle letbanestrækninger. Dernæst mener man, at etablering af BRT-løsninger som minimum bør undersøges på følgende strækninger: • Fra Dragør/Lufthavnen til Nørreport St. (Nuværende del af 5A) • Fra Nørreport St. til Kokkedal St. (Nuværende 150S) • Fra Nørreport St. til Buddinge St. (Nuværende del af 6A) • Fra Lyngby St. til Hundige St. (Nuværende 400S) Der bør ifølge Trængselskommissionen etableres et samlet beslutningsgrundlag for et sammenhængende net af højklasset, kollektiv trafik i Ringbyen frem mod 2025, herunder en vurdering af, om letbane eller BRT er den bedste løsning. Movias +way er allerede rullet ud på Nørre Campus og er godt på vej i Roskilde og Køge, som beskrevet i indstikket til denne udgave af Busmagasinet. Her peger overborgmester Frank Jensen også på linje 5A, linje 350S og Frederikssundsvej som gode +way-emner. Om +way også er en fremtidig mulighed i andre byer på Sjælland, som f.eks. Helsingør, Næstved, Slagelse eller Hillerød, har vi ikke set på i denne artikel.

Se også www.plusway.dk

Danske Busvognmænd

/ 11

Kort Nyt

KO RT

NYT

TØF-konference den 6. og 7. oktober 2014 I oktober bliver der god lejlighed til at komme i dybden med, hvad der rør sig indenfor den kollektive trafik. Transport Økonomisk Forening (TØF) holder sin traditionsrige Kollektiv Trafik Konference den 6. og 7. oktober i Korsør. Et væsentligt omdrejningspunkt for konferencen er i år mobilitet i byen og på landet. Det betyder, at letbaner og BRT som trafikløsningerne i de tæt bebyggede – og stadigt voksende – byer skal diskuteres. Der er dog en bred palette af emner, så IT, grøn transport, handicap- og specialkørsel, jernbanetrafikken med mere også berøres. Se mere på www.toef.dk

Messe med løsninger Ny terminal i Hjørring I Hjørring kan man glæde sig over åbningen af en ny trafikterminal. Den nye terminal skal medvirke til at skabe et effektivt kollektivt trafiksystem med et højt serviceniveau for de rejsende. På sigt er målet at øge antallet af rejsende, som vælger bussen, toget og cyklen frem for bilen. ”Det ligner en helhjertet satsning på passagerernes mobilitet og fremkommelighed. Hjørring Kommune har undgået, at tænke i kasser og forbedre vilkårene for en transportform frem for en anden,” konstaterer Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd. Bus, tog og taxi samles i samme område på Trafikterminalen og samtidig er der blevet etableret flere parkeringspladser – også til cykler – øst for busterminalen udbygges det eksisterende P-område til 58 P-båse til kort- og langtidsparkering med tilhørende ”Kys & kør” facilitet.

Messe: Persontrafik 2014 den 28. – 30. oktober 2014 i Stockholm Svenskerne er gode til kollektiv trafik, og det illustreres godt på messen Persontrafik 2014, der finder sted den 28. til 30. oktober i Stockholm. Messen omfatter både en stor udstilling, hvor branchens leverandører præsenterer deres produkter og et tætpakket program med seminarer og workshops om stort set alle aspekter af kollektiv trafik. Se mere på www.persontrafik.se

12 / Danske Busvognmænd

På Driving Green Messen, der fandt sted den 28. og 29. august 2014 i København, var der meget at komme efter for den transport-, teknologi- og miljøinteresserede. Messen illustrerede den udfordring busbranchen har med at vælge fremtidens bæredygtige og miljøvenlige teknologier. Movia udstillede den ene af de to elektriske busser fra den kinesiske producent BYD (Build Your Dreams), der i 2014 og 2015 testes på de københavnske veje i samarbejde med Keolis og Arriva. Fokus i testen er blandt andet på driftsomkostningerne og batteriets levetid. Bussens indretning, funktioner og komfort lader dog allerede noget tilbage at ønske, kunne man konstatere. Nemmere og mere velafprøvet er det at drive busserne med gas. Netværk for Gas til Transport afholdt derfor et tre timer langt temamøde om Gas til Transport. Her kunne man høre om de erfaringer, der er høstet med drift af gasbusser, og om hvordan man vil etablere en infrastruktur for gas til den tunge vejtransport. Endelig var Biofuel Express på udstillingen med en syntetisk biodiesel baseret på 2. generations affaldsprodukter. Et produkt der – ifølge Biofuel Express – er lige til at hælde på bussernes tanke uden modifikationer af hverken motor eller tankanlæg, som det ellers ofte er nødvendigt med biodiesel. En hurtig – men også lidt dyr – genvej til en næsten CO2-neutral busdrift. IT-leverandørerne spiller også en rolle for fremtidens mere miljøvenlige busdrift. Kendte spillere inden for busbranchen som ProTracking, Ecofleet, Rapidis og TomTom Telematics var blandt andre til stede med løsninger til driftsovervågning, effektiv kørselsplanlægning og lignende. Danske Busvognmænd er glade for at være partner på en messe med masser af løsninger til busbranchen.

Kollektiv trafik Kørselskoordinering

Reducér udgiften til brændstof med

op til 2,3%

Med en stor vognpark kan selv de mindste besparelser i brændstof betyde tusindevis af kroner om året. Vi har lanceret miles - en ny diesel, der indeholder et nyt additiv, som giver en mere effektiv forbrænding, hvilket reducerer brændstofforbruget på tunge køretøjer som lastbiler og busser med op til 2,3 %*

længere på literen renser og beskytter motoren bedre mere stabil drift bedre koldstarter mindre motorstøj Ring og få en rabataftale på 78 73 14 70 Læs mere på kunde.statoil.dk/miles-erhverv

*Besparelsen gælder tunge køretøjer og er beregnet på baggrund af lastvognstest i Danmark udført i samarbejde med en stor dansk virksomhed, og kan variere ift. motortype og kørestil og kan kun opnås ved regelmæssig tankning af miles. Læs mere på kunde.statoil.dk/miles-erhverv

Danske Busvognmænd

/ 13

Turistbussen

KØBENHAVN VIL GØRE KLAR TIL BUSSERNE Af: Redaktionen / Foto: Colourbox

Københavns Kommune har lagt rammerne for en plan, der skal sikre, at turistbusserne og deres gæster får mere og bedre plads ved byens seværdigheder og hoteller. Planen kommer efter over et års forberedelser og netop som turistsæsonen for 2014 lakker mod enden, men den lover godt for turistbusserne i fremtiden. En væsentlig svaghed er dog, at Københavns Kommune endnu ikke har fundet de fem mio. kr., der er foreslået til investeringer i bedre forhold.

Borgmester: Vi får de bedste løsninger i dialog Det var Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, der satte søm i planen, da den blev fremlagt på et møde i slutningen af august, men forud for dette havde en workshop med deltagelse af en lang række virksomheder og organisationer ridset en lang række idéer op i løbet af tre møder i efteråret og vinteren. Dette forløb er Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) godt tilfreds med: ”Vi får de bedste løsninger, når vi går i dialog med hinanden. Vi kan fra kommunal side forsøge at løse udfordringer med fremkommelighed bedst muligt, men det er selvfølgelig optimalt, når vi får input fra dem, som befinder sig i trafikken hver eneste dag,” siger Morten Kabell.

Turismevækst kræver turistbusser Danske Busvognmænd konstaterer, at antallet af overnatninger i Hovedstadsområdet er steget med i gennemsnit 7% hvert år siden 2009. Man nåede i 2013 op på 10,3 mio. overnatninger, som det fremgår af Figur 1. Allerede i de første fire måneder af 2014 er der sket en vækst på 9% i forhold til samme periode sidste år. Det fremgår af opgørelserne fra Danmarks Statistik. ”København kan sande til, hvis ikke byens gæster sikres en effektiv turistbustrafik til byens seværdigheder og til byens hoteller. Vi ved desværre ikke præcist, hvor mange turister, der vælger turistbussen til transport, sightseeing, shuttle-kørsel til hotellerne og så videre. Men det er mange, og det afgørende for os er, at de får en god og tryg oplevelse uden unød-

vendig ventetid,” forklarer Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd.

Effektiv bustrafik er et konkurrenceparameter Det billede bekræfter Nick Courtney, der er Key Account Manager hos Best Destination Partner, én af byens store rejsearrangører: ”Man skal være opmærksom på, at de mange gæster vælger turistbussen, fordi de ønsker en guide og et planlagt program i stedet for at rejse på egen hånd. De ønsker, at det er nemt at komme til bussen, at bussen har gode tilkørselsforhold ved hotellerne og attraktionerne, og at de trygt og nemt kan finde bussen igen, når de er færdige med besøget,” forklarer Nick Courtney og understreger, at det ikke kun er et spørgsmål om bekvemmelig-

6. maj 2013: Københavns Kommunes ekspertgruppe for erhvervsklimaet i København aflægger rapport. Her anbefales det, at man sikrer turistbusser holdepladser, så man imødekommer behovet hos både turistbranche og erhvervsliv.

13. maj 2013:

Også bedre forhold for fjernbusserne (f.eks. en centralt placeret busterminal) står på Danske Busvognmænds ønskeliste. Der er skitseret en plan, men ikke afsat penge i kommunens budget.

14 / Danske Busvognmænd

Danske Busvognmænd har foretræde for Teknik- og Miljøudvalget og fortæller om de udfordringer, turistbusbranchen oplever i København.

Turistbussen

Danske Busvognmænd mener, at man forsøgsvis bør tillade turistbusser i busbanerne. Det er p.t. ikke en del af den vedtagne plan.

17. juni 2013:

25. august 2014:

Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at der skal udarbejdes en plan, der skal sikre turistbussernes fremkommelighed og adgang til de centrale seværdigheder.

Teknik- og Miljøudvalget behandler for anden gang den fremlagte plan, der denne gang godkendes med få bemærkninger.

16. juni 2014:

8. november 2013:

Teknik- og Miljøudvalget behandler første gang den plan, forvaltningen har udarbejdet på baggrund af anbefalingerne. Men godkender den ikke i første omgang.

Københavns Kommune gennemfører tre workshops med deltagelse af blandt andre Copenhagen Malmö Port, WoCo, Københavns City Center, Danske Busvognmænd, BDP Cruise, Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme herunder Rosenborg, Tivoli og HORESTA. Parterne kommer med erhvervslivets og turistbranchens anbefalinger til en plan for turistbusserne.

Danske Busvognmænd

/ 15

Turistbussen

HVAD BESTÅR PLANEN AF? Planen, der er godkendt af Teknik- og Miljøudvalget, har tre hovedelementer: 1. Etablering af et løbende samarbejde Københavns Kommune etablerer et løbende samarbejde mellem aktørerne inden for turisme og trafik. Teknik- og Miljøforvaltningen har i samarbejde med Københavns Erhvervscenter ansvaret for dette. Danske Busvognmænd har gennem de seneste 10 år drevet Vej- og Trafikudvalget, der løbende har arbejdet for at forbedre turistbussernes vilkår i København. Det nye forum bliver et supplement eller måske endda en erstatning for dette. I Danske Busvognmænd glæder man sig over, at der ligger en politisk beslutning bag formaliseringen af samarbejdet. Det vil styrke indsatsen. 2. Investeringer i bedre busfremkommelighed over de kommende år Her er der tale om projekter og idéer, der i første omgang skal forberedes og planlægges fra forvaltningens side. Derefter skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til, om de synes, det er en god idé at afsætte pengene. Foreløbig har Teknik- og Miljøudvalget besluttet, at der skal ses nærmere på: • Tidsbegrænset prioritering af muligheder for afog påstigning fra turistbusser ved store seværdigheder og mål i byen. (1 mio. kr.) • Etablering af et real-time detekterings- og henvisningssystem, som effektivt kan lede busserne frem til ledige pladser for afog påstigning, korttidsparkering og langtidsparkering. (2 mio. kr.) • Udvikling af informationskanaler og særligt trafikinformationsmateriale i samarbejde med turistbranchen til brug for busselskaber, buschauffører og turistførere på relevante sprog. (1 mio. kr.). • Analyse og idéoplæg til placering af en centralt beliggende mulighed, der kan betjene langtursbusser, som bringer turister til og fra København uden at afog påstigningen til busserne er til gene og fare for cyklisterne. (1 mio. kr.) De fire nævnte forslag indgik ikke i budgetaftalen for 2015, der blev vedtaget af Socialdemokraterne, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti den 11. september 2014, så politisk vilje til investeringerne mangler stadig.

hed eller dovenskab: ”Mange er ældre og har behov for dette høje serviceniveau, når de rejser.” Ifølge Nick Courtney skal man være meget opmærksom på, at effektiv bustrafik og tilgængelighed er et konkurrenceparameter for København i kampen med andre storbyer om at tiltrække gæster. ”Med den fremlagte plan og et fortsat godt samarbejde mellem kommune, myndigheder og erhvervsliv er der chance for, at vi kan fastholde gæsternes og rejsearrangørernes interesse for byen. Når et rejsebureau eller en busrejsearrangør tager stilling til, om turen skal gå til København eller en anden storby, vurderer de blandt andet, om forholdene for turistbusserne er i orden. Her er København efter min mening godt med, men der er også meget at gøre,” afslutter han.

Det mener Danske Busvognmænd ”Det er et flot arbejde fra Københavns Kommune. For det første har kommunen gjort et godt stykke arbejde med at samle alle de mange aktører, der har lod og del i bustrafikken. For det andet bringer resultatet af arbejdet os ganske langt,” vurderer Lasse Repsholt fra Danske Busvognmænd, men er ikke ukritisk overfor ambitionsniveauet i dele af planen. ”Vi mener, at Københavns Kommune i sin planlægning og prioritering bør placere turistbusserne på niveau med den kollektive trafik. Turistbusserne bidrager til at mindske trængslen, forureningen og klimabelastningen ved persontrafikken på samme måde som den kollektive bustrafik. Derfor mangler vi f.eks. et bud på, hvordan man på en god og sikker måde forsøgsvis kan lade turistbusserne be-

3. Løbende forbedringer inden for de nuværende rammer Københavns Kommune har besluttet, at de løbende vil lave forbedringer i den daglige drift til gavn for turistbusserne. Blandt disse ”lavthængende frugter” nævnes: • Tidsbegrænset prioritering af muligheder for afog påstigning fra turistbusser ved hoteller. • Udpegning og etablering af muligheder ved ændret skiltning af parkeringsbaner til brug for turistbusser forskellige steder i byen. • Samarbejde med politiet og Trafikstyrelsen for at forsøge at forbedre samarbejdet med og mellem de tre selskaber, der udbyder sightseeing buskørsel. • Mere samordnet anvendelse af centrale arealer som fx Frue Plads til henholdsvis turistbusser og taxi hen over døgnet, ugen og året. Derudover er det aftalt, at der gennemføres en periodekampagne mod ulovlig parkering af turistbusser i cykelbaner mm.

København har siden 2009 oplevet en markant stigning i antallet af både overnatninger og krydstogtgæster.

16 / Danske Busvognmænd

Turistbussen

nytte nogle af busbanerne. Vi ved godt, det er svært, men samtidig har vi fremragende erfaringer med en forsøgsordning ved Gl. Torv og Nytorv, hvor Movia og chaufførerne i den kollektive trafik også har været godt tilfredse,” siger Lasse Repsholt. Planen mangler ifølge Lasse Repsholt også et mere konkret bud på, hvordan København vil modtage den nationale og internationale fjernbustrafik. I dag henvises de danske og udenlandske fjernbusser til Ingerslevsgade bag Københavns Hovedbanegård. ”Det er en udmærket placering, men forholdene dér er under al kritik, og når man ankommer med bus til Ingerslevsgade kan man ikke se, at København ønsker at være et centrum for transport, turisme og erhverv i Øresundsregionen,” vurderer Lasse Repsholt. ”Kommunens plan indebærer godt nok, at der skal laves analyse og idéoplæg til en central placering til fjernbusserne. Vi kunne godt have tænkt os en noget mere forpligtende beslutning og, at pengene blev afsat i budgettet, så vi snart kunne få nogle faciliteter, byen kan være stolt af,” afslutter han.

Fig. 1: Overnatninger i Hovedstadsområdet Stor vækst i turismen i Hovedstadsområdet. 11.000.000

Overnatninger

9.000.000 7.000.000

2009

2010

2011

2012

2013

Fig. 2: Krydstogtgæster i København Krydstogtgæsterne fylder godt i billedet. Krydstogtgæster

900.000 850.000 800.000 750.000 700.000 650.000 600.000

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Cruise Copenhagen Network

ET DEDIKERET TEAM KUN TIL TRANSPORT I al beskedenhed mener vi, at OK tilbyder nogle af transportbranchens bedste energiløsninger og services. Vi har samlet et stærkt team, der udelukkende arbejder med transportbranchen. Hver især har masser af erfaring med de udfordringer, som transportvirksomheder møder hver dag. Vi ved, hvem du er. Kender dine udfordringer, og forstår, at du har brug for individuel hjælp og vejledning.

Og så kender vi vejen. Fra valg af den rigtige smøreolie til den bedste rute til Amsterdam. Vi står klar med rådgivning om valg af produkter, har altid konkurrencedygtige priser og er kun et opkald væk.

V KENDI E VEJEN R

Ring direkte til transportteamet:

89 32 25 40 Ring til vores hovednummer. Døgnåbent, hver dag, året rundt:

70 12 12 33

Energien er jeres

Danske Busvognmænd

/ 17

Turistbussen

NY STRATEGI FOR SELER I BUSSER Af: Redaktionen

En ny strategi fra Trafikstyrelsen skal øge sikkerheden for børn i biler og busser. Strategien kommer efter lang tids kritik af blandt andet synshallernes tilsyn på området. Danske Busvognmænd forventer, at Trafikstyrelsens initiativ – der dækker flere aspekter af børns sikkerhed i busserne – vil styrke bussens position som den mest sikre transportform.

starten af september præsenterede transportminister Magnus Heunicke en ny strategi om øget sikkerhed for børn i biler og busser. Som det væsentligste forpligter transportministeren sig til at revidere og præcisere de tekniske regler på området. Strategien kommer blandt andet på baggrund af en række sager med stor mediemæssig og politisk bevågenhed. Det har for det første vist sig, at nogle institutionsbusser ikke har levet op til kravene for eftermontering af sikkerhedsseler. For det andet har der i synsvirksomhederne været tvivl om, hvordan reglerne skulle forstås og kontrolleres.

DB har savnet præcise regler Transportministerens plan er gode nyheder for den danske busbranche, vurderer Danske Busvognmænds formand, John Bergholdt: ”Vi kan konstatere, at der har været usikkerhed i synsvirksomhederne om de tekniske krav til sikkerhedsudstyr og eftermonterede sikkerhedsseler, og hvordan dette skulle kontrolleres. Det har ført til, at busser kunne godkendes med sikkerhedsseler det ene øjeblik og afvises det andet øjeblik. Vi påtager os det fulde ansvar for vores egne busser og sikkerhedsudstyret i dem, men det har været utilfredsstillende for busbranchen og for vores passagerer, at selv sagkundskaben på det tekniske område ikke har vidst, hvad de skulle holde sig til, mener formanden.

Strategien kan styrke busbranchen John Bergholdt mener, at en sammenhængende strategi vil styrke bussernes velfortjente position som den mest sikre transportform. ”Der er så få personskader med børn i bus, at det næsten ikke kan måles. Derfor har det selvfølgelig ærgret os at høre om sager, hvor nogle forældre er blevet rokket i troen på, at det er sikkert at sende børnene med bus. De sager, jeg kender til, vedrører godt nok kommunernes institutionsbusser, men det smitter også af på os som transporterhverv. Den her strategi bør bidrage til både at øge sikkerheden i bustrafikken og øge folks tillid hertil,” understreger formanden.

Lovgivere og myndigheder skal udarbejde præcise, gennemskuelige og fyldestgørende regler. Både hvad angår bussernes sikkerhedsudstyr, monteringen af sikkerhedsudstyr, og hvordan udstyret skal kontrolleres og godkendes (Punkt 1 og 9). Synsvirksomhedernes rolle er systematisk og grundigt at kontrollere busserne og deres indretning. Denne rolle skærpes og det præciseres, hvordan den opgave skal håndteres (Punkt 2 og 3). Busvirksomhederne har hovedansvaret for børnenes sikkerhed i busserne. De skal leve op til reglerne for busserne og deres indretning samt chaufførernes uddannelse og have faste arbejdsgange og procedurer, der øger sikkerheden. En klar holdning og en klar politik for, hvordan sikkerheden generelt skal håndteres er også en god idé. Kunder og passagerer – ikke mindst børn – skal uden videre kunne færdes trygt med busser. Det har dog også stor betydning, at de har viden om reglerne for brug af sikkerhedsseler og sikkerhedsudstyr i busserne. Når kommunerne, skolerne, institutionerne og forældrene kender baggrunden og reglerne for brugen af sikkerhedsseler i busser, og hvilken sikkerhed bussen yder sine passagerer, går det erfaringsmæssigt meget bedre (Punkt 4 og 5). Leverandører af busser, sikkerhedsudstyr og services til busvognmændene skal kende til reglerne, og de produkter, de har på hylderne, skal være godkendte og i orden (Punkt 6 og 8). ”Vi mener således, at Trafikstyrelsen kommer ganske godt rundt om børnenes sikkerhed med sin 10-punktsplan,” opsummerer John Bergholdt.

Figur 1: Børns sikkerhed i bussen skal sikres gennem samarbejde mellem mange aktører

Busvognmænd

Helhedsløsning kræves Trafiksikkerhed er generelt en kompleks størrelse, og spørgsmålet om sikkerhedsseler i busser er ikke en undtagelse. Der er mange aktører i spil: Myndigheder, busvognmænd, kunder, passagerer, synsvirksomheder og leverandører. Derudover spiller regler, viden, holdninger og adfærd hos de forskellige en stor rolle for en sikker transport af både børn og voksne. Situationen kræver en helhedsløsning, og derfor har Danske Busvognmænd ros til Trafikstyrelsens 10-punktsplan (Se boksen) for netop at gribe fat i flere aspekter af sikkerhedsseler og sikkerhed i busser (Se Figur 1).

18 / Danske Busvognmænd

Lovgivere & myndigheder

Leverandører af busser og sikkerhedsudstyr

Børns sikkerhed i bussen

Kunder & passagerer

Synsvirksomheder

Turistbussen

FAKTA Transportminister Magnus Heunicke fremlagde onsdag den 10. september 2014 en 10-punktsplan for børns sikkerhed i busser og biler.

Fri entré til messen, hvis du registrerer dig på:

www.persontrafik.se

Nordens vigtigste mødested for den kollektive trafik!

1. Indskærpelse over for synsbranchen, at der er et behov for øget fokus på kontrol af sikkerhedsudstyr til børn samt under hvilke omstændigheder eftermonterede sikkerhedsseler kan godkendes. Der bliver i den forbindelse foretaget en revision af ”Vejledning om syn af køretøjer”, så der ikke bør kunne opstå tvivl om kravene til godkendt sikkerhedsudstyr. 2. Systematisk stikprøvekontrol af sikkerhedsudstyr i mini busser. 3. Ekstraordinær indkaldelse til syn af de busser, som ikke har meldt tilbage på synsvirksomhedernes tidligere anmodning om kontrol af, om selerne er fastgjort lovligt. 4. Øget forbrugerinformation om regler, mærkning og anvendelse af sikkerhedsudstyr til børn, herunder kampagne til private institutioner og skoler. 5. Forbrugerinformation om de særlige forhold, som gør sig gældende ved ombygning af busser til transport til børn. Informationen skal rette sig imod bl.a. institutioner. 6. Skærpet markedsovervågning af sikkerhedsudstyr til børn (flere jævnlige stikprøvekontroller, offentliggørelse og systematisk opfølgning på eventuelle tilbagekaldelser, offentliggørelse af ulovlige produkter på styrelsens hjemmeside), og der bliver udarbejdet en skriftlig redegørelse om, hvordan Trafikstyrelsen agerer på dette område. 7. Samarbejde med SKAT om at busser, der er indregistreret første gang efter den 1. oktober 1999, og som alene er godkendt til rutekørsel, fremover skal indkaldes til syn ved omregistrering til andre formål, f.eks. kørsel af børn i institutioner. 8. Systematisk vurdering af, om de anerkendte prøvningslaboratorier fortsat har den nødvendige ekspertise til at kunne foretage en kvalificeret vurdering af fastgørelse af eftermonterede sikkerhedsseler, herunder plan for løbende opfølgning. 9. Vurdering af, om de internationale tekniske krav til sikkerhedsudstyr til børn er gode nok og virker efter hensigten, eller om der bør arbejdes på at ændre dem. 10. Redegørelse til Transportudvalget om status på og effekt af handlingsplanens tiltag Kilde: www.trafikstyrelsen.dk

27 29 november 2012 28. - 30. oktober 2014 Svenska Mässan, Göteborg Stockholmsmässan

Se nyhederne, teknikken og de miljøsmarte fremtidsløsninger! 150 udstillere viser seneste nyt blandt køretøjer, trafikinformation, billetsystemer, holdepladsmiljøer, it-udstyr, tilbehør, service og meget mere. Mød fremtidens teknik og løsninger. Med masser af fokus på eldrift, hybrider og miljøsmarte løsninger. Persontrafik 2014 er et komplet arrangement inden for busser, tog og taxier og giver dig et perfekt billede af udviklingen inden for den kollektive trafik. Se branchenyhederne, find nye leverandører, og mød dine nordiske kolleger. Velkommen!

En totaloplevelse! Premierer – røde løbere og rampelys. Testbane – prøvekør flere interessante nyheder Internationalt – flere udenlandske udstillere og nyheder end nogensinde Taxi – stor satsning med spændende nyheder Netværksaften – tirsdag 28. oktober Årets branchefest! Onsdag 29. oktober. Bestil billetter

Info om rejser, logi og seminarprogram finder du på www.persontrafik.se Arrangører: Stockholmsmässan og Svenska Mässan sammen med branchens førende organisationer i Sverige.

Danske Busvognmænd

/ 19

Turistbussen

UMULIGT (NÆSTEN) AT OMREGISTRERE EN RUTEBUS ”Kan man omregistrere sin rutebus til anvendelsen ”buskørsel” og derefter benytte denne til turistbuskørsel med sikkerhedsseler?” Det er et spørgsmål, der har optaget Danske Busvognmænd i løbet af foråret. Foreningen havde kontakt til en privat rådgivningsvirksomhed med ekspertise på området og med Trafikstyrelsen. Det korte svar er ”Nej”. I hvert fald i de fleste tilfælde. Det er Trafikstyrelsens opfattelse, at for langt de fleste rutebusser indregistreret efter 1. oktober 1999 vil det gælde, at de IKKE opfylder de supplerende krav til styrke af overbygning, brændbarhed af materialer i kabinen, eller sæders og sikkerhedsselers forankringer, som kræves i turistbusser. Trafikstyrelsen vil ikke dispensere fra disse krav. Den teoretiske mulighed for en omregistrering af en rutebus opstår, hvis busfabrikanten for det første kan dokumentere, at bussen opfylder de supplerende krav (overbygning og brændbarhed af materialer) - og for det andet kan dokumentere en godkendelse af selve sædernes og sikkerhedsselernes fastgørelse. Sidstnævnte vil kræve – hvis de ikke allerede er foretaget – at der udføres op til seks destruktive tests af sæder og seler for den konkrete bus. I sagens natur en meget omkostningstung opgave, hvilket vil gøre det praktisk umuligt at omregistrere bussen.

20 / Danske Busvognmænd

10-PUNKTSPLAN LUKKER HUL Af: Redaktionen / Foto: Colourbox

Med 10-punktsplanen for børns sikkerhed i busserne lukker Trafikstyrelsen blandt andet et hul i regelsættet, der i praksis har gjort det muligt at omregistrere en bus til anvendelsen ”buskørsel” uden, at bussen – som den burde – blev indrettet med sikkerhedsseler. Hvis man fremover ønsker at omregistrere sin bus fra rutekørsel til buskørsel, skal den først præsenteres til syn og her godkendes med sikkerhedsseler og i øvrigt leve op til en række andre krav.

dgangspunktet er, at alle busser indregistreret efter den 1. oktober 1999 skal være udstyret med sikkerhedsseler. Undtaget fra denne regel er busser, der har minimum 20% ståpladser og alene anvendes til rutekørsel. Det er i grove træk de busser, der bruges i den kollektive bustrafik. Alligevel er det sket, at en bus er blevet omregistreret fra anvendelsen ”rutekørsel” (Må alene anvendes til rutekørsel) til anvendelsen ”Buskørsel” (Må anvendes til både rutekørsel og turistbuskørsel) uden, at busserne udstyres med sikkerhedsseler. Registreringen af busserne sker hos SKAT, der fører Motorregistret, og her har man kunnet foretage en omregistrering uden, at SKAT har været opmærksom på, at bussen skal leve op til en række tekniske og indretningsmæssige krav, herunder kravet om sikkerhedsseler, for at kunne godkendes til ”buskørsel”. Betingelsen for fritagelsen for sikkerhedsseler – (Må alene anvendes til rutekørsel) er jo ikke længere opfyldt. Det er Trafikstyrelsens vurdering, at muligheden for skift af anvendelse i kortere eller længere perioder kan være en medvirkende årsag til, at ulovligheder ikke opdages - eller at busejeren har følt sig i god tro.

Regler og systemer synkroniseres Det er ét af elementerne i Trafikstyrelsens plan, at man nu i samarbejde med SKAT sætter en stopper for denne praksis. Regelændringen ventes formelt at træde i kraft den 26. november 2014, hvilket vækker tilfredshed i Danske Busvognmænd: ”Reglerne er klare på dette punkt – fritagelsen for sikkerhedsseler kræver, at der er tale om busser, der anvendes til rutekørsel. Det er fint, at reglerne og SKATs systemer nu synkroniseres, så disse misforståelser ikke opstår,” mener John Bergholdt. Opstramningen kommer i øvrigt på et tidspunkt, hvor det diskuteres, om de offentligt ejede trafikselskaber – der jo i vidt omfang råder over rutebusserne – kan tillade sig at udføre opgaver i grænseområdet til turistbuskørsel. F.eks. ved at tilpasse buskørslen til særlige behov hos skoleklasser, institutioner eller koncertarrangører.

Annoncer

Automatisk Disponering med Easy@Tour

9-20 pers. busser indrettes efter ønske – vi har bussen til den rigtige pris!

Optimering af din kørsel sikrer, at den udføres med så få busser som muligt ligesom køretid og kørte km minimeres. Planlægningen sker hurtigt og sikrer at alle krav overholdes. Du får bl.a.: Hurtig planlægning og færdige kørelister. Planer der minimerer antallet af busser. Mindre køretid og KM. Planer der minimerer den samlede køretid og kilometer mellem stop. Beregne omkostninger inden der bydes på en licitation.

”Vores primære mål var at reducere tidsforbruget på kontoret og sekundært at klare kørslen med færre busser. Begge mål har vi fået opfyldt med god hjælp af ”Automatisk Disponering” til Easy@Tour fra Partex Data …” -John Bergholdt, Bergholdt.dk

Tlf. 7020 1548

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør. SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER

IT-samarbejde – baseret på gensidig tillid! Bogøvej 15 8382 Hinnerup

FIAT DUCATO

info@partex.dk www.partex.dk

VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@ﬁat-grindsted.dk

Professionelt håndværk Udvendige og indvendige LED-informationsskilte

●

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind"

●

Brodering af logo og numre på nakkeskånere. vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

●

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus. Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld Autopolstring

●

Hanover Danmark Kurt Skousgaard Motorgangen 13-15 . 2690 Karlslunde Tlf. 46 59 58 95 . Mobil 22 21 58 95 E-mail: kurt@hanoverdanmark.dk www.hanover.dk

●

12 års fabriksgaranti på alle LED-skilte. Ingen irriterende småregninger i garantiperioden. De bedste kvalitetsdioder med en meget høj opløsning gør skiltene lette at læse både på lang afstand og i solskin. Automatisk stoppestedsavertering med syntetisk tale. 12 volt skilte til minibusser – strøm skal bare tilsluttes, så virker de. Centrallager af reservedele findes i Karlslunde. Servicemontør både på Sjælland og i Jylland.

Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 74 56 29 97 Danske Busvognmænd

/ 21

Specialkørsel

FARVEL TIL FRIKØRSEL Af: Lasse Repsholt / Foto: Colourbox

En reform af taxierhvervet og de lovgivningsmæssige rammer for erhvervsmæssig personbefordring med personbiler er sat på stand-by. Men en afgiftsharmonisering, der som det væsentligste indebærer afskaffelsen af frikørselsordningen, vil med et lovforslag blive gennemført med virkning fra den 1. januar 2015. Samtidig er miljø- og energikravene til køretøjerne blevet skærpet.

t forslag om indførelse af universaltilladelser og etablering af nye rammer for vognmænd og kørselskontorer i taxibranchen var oprindelig en del af Regeringens Vækstpakke, men blev kort før sommerferien skudt til hjørne. Forslaget om afskaffelse af frikørselsordningen (også en del af Vækstpakken) blev dog fastholdt og står til at blive gennemført med virkning for køretøjer, der registreres efter den 1. januar 2015.

Uharmonisk harmonisering Skatteministeriet betegner tiltaget som en ”afgiftsharmonisering” med henvisning til, at alle små køretøjer til erhvervsmæssig personbefordring (taxi, sygetransport, limousine og OST) nu får samme afgiftsmæssige vilkår. Betegnelsen er givetvis velvalgt fra Skatteministeriets side, men i taxibranchen opfattes tiltaget som alt andet end harmonisk. Frikørselsordningen udgør i dag et væsentligt bidrag til

økonomien for den enkelte vognmand og dermed for branchen som et hele. Den har gjort det muligt for køretøjsejeren efter en vis periode på 2 til 3 år at sælge bilen videre uden, at der betales registreringsafgift i forhold til køretøjets afgiftspligtige værdi. Frikørselsordningen har efter branchens egen vurdering også medvirket til, at køretøjerne i taxibranchen har været af en høj sikkerhedsmæssig og miljømæssig standard til

Tabel 1: Sådan ser harmoniseringen ud i Skatteministeriets lovforslag Taxi

Limousine

Sygetransport

OST

Registreringsafgift

70% af værdi over 230.000

20% af værdi over 12.000

Nej

Frikørsel

Ja. Efter 2-3 år afhængig af kørte km

Nej

Vægt- og brændstofforbrugsafgift

Nej

Ja. Som alm. personbil

Udligningsafgift for dieselbiler

Ja (dobbelt ift. alm. personbil)

Ja. Som alm. personbil

Registreringsafgift

Nej

Frikørsel

Nej

Vægt- og brændstofforbrugsafgift

Nej

Udligningsafgift for dieselbiler

Ja (dobbelt ift. alm. personbil)

I dag

Efter den 1. januar 2015

22 / Danske Busvognmænd

Specialkørsel

DEN 25. AUGUST 2009 BLEV DER INDFØRT ENERGI- OG MILJØKRAV TIL TAXIER. DE ER SIDEN BLEVET SKÆRPET I TAKT MED, AT DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING OG MARKEDET TILBYDER MERE MILJØVENLIGE BILER. glæde for både chauffører og passagerer. Alt sammen dog finansieret af skatteborgerne. I de tanker, man har gjort sig om en ny lov om taxikørsel, indgår begrebet om en universaltilladelse som et væsentligt element. Her erstattes de fire nuværende tilladelser af én tilladelse, der kan benyttes erhvervsmæssigt under forskellige forudsætninger. Afgiftsharmoniseringen kan ses som et første skridt i den retning. Skatteministeriet regner med, at afgiftsharmoniseringen giver et underskud på 30 mio. kr. i både 2015 og 2016, da der jo fremover ikke betales registreringsafgift for taxier, limousiner og sygetransportkøretøjer. I 2017 forventes dette vendt til et overskud på 85 mio. kr. og fra 2018 og fremefter et overskud på 130 mio. kr. om året. Skatteministeriet oplyser, at der er usikkerhed forbundet med beregningerne, men Danske Busvognmænd har bedt om at få indsigt i disse beregninger og deres forudsætninger.

Højere energiog miljøkrav Den 25. august 2009 blev der indført energiog miljøkrav til taxier. De er siden blevet skærpet i takt med, at den teknologiske udvikling og markedet tilbyder mere miljøvenlige biler. Og den 19. august 2014 fik kravene yderligere

en tak opad. De nugældende krav for nyregistrerede køretøjer (taxi, sygetransport, limousine og OST) er: • Almindelig bil (5 personer) skal være i energiklasse A eller bedre (mindst 18,2 km/l for benzinbiler og 20,5 km/l for dieselbiler), dog skal limousiner i kategorien almindelig bil være i energiklasse C eller bedre (mindst 14,3 km/l for benzinbiler og 16,1 km/l for dieselbiler). • Storvogn I (6 eller 7 personer) skal være i energiklasse B eller bedre (mindst 15,4 km/l for benzinbiler og 17,3 km/l for dieselbiler), dog skal limousiner i kategorien storvogn I være i energiklasse E eller bedre (mindst 11,8 km/l for benzinbiler og 13,2 km/l for dieselbiler). • Storvogn II (8 eller 9 personer) skal være i energiklasse E eller bedre (mindst 11,8

km/l for benzinbiler og 13,2 km/l for dieselbiler). Derudover skal motoren opfylde Euro 5-normen. Større, ældre limousiner, liftvogne med plads til 2 kørestole samt ambulancer er fritaget for energikravene og Euro-5-kravet, men alle dieselbiler skal være udstyret med et partikelfilter (eventuelt eftermonteret). Busser, der er omfattet af lov om buskørsel, er ikke omfattet af energiog miljøkravene. De følger som udgangspunkt Euro-normerne for tunge, dieseldrevne køretøjer, der tilsvarende afhænger af datoen for bussens første registrering. Dernæst er der indført lokale restriktioner i form af miljøzoner rundt omkring i Danmark og Europa, hvor bussen skal leve op til en given Euronorm og eventuelt udstyres med partikelfilter.

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede. DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole. Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag. Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted. DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

Danske Busvognmænd

/ 23

Busmagasinet

BUSMAGASINETS MÅL ER DET SAMME SOM ALTID: AT SKABE DEBAT OG SYNLIGHED OM AKTUELLE EMNER OG SAMLE FORENINGENS MANGE MEDLEMMER PÅ TVÆRS AF FORRETNINGSOMRÅDER, STØRRELSE OG LANDSDELE.

BUSMAGASINET:

NYE TIDER, NYE PLATFORME Af: Redaktionen / Foto: Arkiv

Busmagasinet udkommer fra 2015 seks gange om året i stedet for som i dag 11 gange. Det sker ikke for at spare, men for at styrke Danske Busvognmænds kommunikation på andre fronter, på internettet og i pressen. Som medlem af Danske Busvognmænd kommer man altså ikke til at høre mindre til sin forening – tværtimod. Nyheder fra Danske Busvognmænd vil stadig komme på internettet og email, mens man i Busmagasinet vil finde grundige analyser og mere dybdeborende artikler.

usmagasinet har en lang og stolt tradition. Siden 1924 er Danmarks Bilruter (senere kaldet Bilruten) udkommet på vegne af Landsforeningen Danmarks Bilruter. I 1951 så Vognmanden fra Turistvognmændenes Landsforening dagens lys. I 1999 blev busvognmændenes forening og trykte talerør omdøbt til Danske Busvognmænd, mens bladet skiftede navn og udseende i 2011 til det nuværende Busmagasinet. Fagskrift og talerør for branchens holdninger. Busmagasinets mål er det samme som altid: At skabe debat og synlighed om aktuelle emner og samle foreningens mange medlem-

24 / Danske Busvognmænd

mer på tværs af forretningsområder, størrelse og landsdele. Det har medlemsbladet gjort i mange år, og det vil vi fortsætte med. Rammerne for den målsætning har dog ændret sig med tiden. De seneste årtier har internettet og markedet for smartphones og tablets gjort nyhedsstrømmen allestedsnærværende – og ikke mindst digital. Det trykte medie kan kun behandle nyhederne fra i går.

Det trykte magasin går i dybden… Den digitale udvikling har ikke gjort det trykte medie irrelevant – tværtimod. Men i modsætning til tidligere er det ikke nyhedsværdien, der gør et medlemsblad attraktivt. Det er deri-

mod det forhold, at man med et trykt magasin har læserens uforbeholdne opmærksomhed. Det trykte magasin er i dag et rum til fordybelse og de historier, som man ikke har tid til online. Det stiller krav til både læser og afsender. Det stiller krav til læseren, fordi han skal tage en pause fra den hektiske omverdenen i form af mails, opdateringer og digitale nyheder, der konstant ruller ind. Og det stiller krav til afsenderen, fordi budskaberne skal indeholde mere end blot de seneste nyhedsopdateringer, der ukritisk formidles videre. Ved at sænke frekvensen for Busmagasinet opnår vi begge ting. Redaktionen får den for-

Busmagasinet

nødne tid til af skabe dagsordensættende analyser og opsøge de historier, der virkelig gør indtryk. Samtidig får læseren et magasin, som han kan lægge fra sig, når den hektiske dagligdag kræver det – og vende tilbage til, inden det næste er på gaden.

…mens den digitale kommunikation styrkes og følger op Den lavere frekvens er ikke nogen nedprioritering af Danske Busvognmænds kommunikation. Den er en tilpasning til tidens krav om at være til stede på flere platforme på samme tid. Du vil derfor som læser opleve, at der i højere grad følges op på de trykte historier i Danske Busvognmænds nyhedsbreve og på www.db-dk.dk. Medlemsnyt og Busnyt vil også i fremtiden i større omfang danne afsæt for nyheder og historier, der tager et kritisk blik på, hvad der bevæger sig i branchen. Det er på disse digitale platforme, at Danske Busvognmænd kan være først med de relevante nyheder og nå ud til det største antal modtagere.

Prioriteringen er et resultat af medlemsundersøgelsen Danske Busvognmænd gennemførte i efteråret 2013 en undersøgelse, hvor medlemmerne

kunne give deres mening til kende om foreningens indsats. Her udtrykte mange medlemmer mindre tilfredshed med Danske Busvognmænds synlighed i medierne, herunder dagspressen. ”Det er naturligvis noget, vi har taget til efterretning. Den lavere frekvens for Busmagasinet er en passende lejlighed til at gøre en større indsats for at få vores historier og vores navn i dagspressen. Det ændrer måske ikke lige med det samme bundlinjen for den enkelte vognmand – at se foreningens navn i medierne – men på sigt er det bestemt noget, der er med til at sætte dagsordener,” forklarer kommunikationsansvarlig Michael Branner.

Vi har talt med medlemmer, kommunikationsbureauer og eksperter på både trykte og digitale medier for at finde frem til, hvad der vil være den rette kombination af trykt magasin, nyhedsbrev, hjemmeside og så videre. Derfor føler vi os ret sikre på, at vi nu har fundet den rigtige løsning,” afslutter Michael Branner. ”Vi glæder os til et nyt år med et nyt Busmagasinet og en ny kommunikation,” afslutter han.

En vovet øvelse? Medlemsundersøgelsen viste generelt en stor tilfredshed med foreningens kommunikation til medlemmerne. Det vigtigste medie var ifølge medlemmerne Nyhedsbrevet, der udkommer hver fredag, på 2.-pladsen lå Busmagasinet og på 3.-pladsen foreningens hjemmeside www.db-dk.dk. Tilfredsheden var generelt meget høj. Er det ikke en vovet øvelse at ændre på noget, der fungerer godt? ”Det er det. Og derfor er vi også glade for Hovedbestyrelsens opbakning til satsningen.

MEDLEMSNYT OG BUSNYT VIL OGSÅ I FREMTIDEN I STØRRE OMFANG DANNE AFSÆT FOR NYHEDER OG HISTORIER, DER TAGER ET KRITISK BLIK PÅ, HVAD DER BEVÆGER SIG I BRANCHEN.

Danske Busvognmænd

/ 25

Køretøj og teknik

DER FINDES IKKE DÅRLIGE BYBUSSER, MEN DER ER ALLIGEVEL STOR FORSKEL Af: Wolfgang Tschakert. Bearbejdet af Ivan Stjernqvist / Foto: Wolfgang Tschakert

Det anerkendte tyske fagblad Bus-Fahrt har gennemført en omfattende sammenligningstest af fem af de mest solgte lavgulvsbusser med Euro 6 teknologi.

Solaris Urbino står umiddelbart over for et modelskifte, men alligevel klarede den nuværende Urbino sig overraskende godt. Urbino benytter nu kun Cummins (samme som Scania) med 6,7 liter slagvolumen. Samme ydelser på 280 hk og 1100 Nm i drejningsmoment.

Euro 6 blev vendepunkt Bus-Fahrt har gennemført denne specielle sammenligningstest i en årrække, men denne (IBC 2014), som er den ottende i rækken, er den første uafhængige sammenligningstest, der gennemføres efter indførelsen af Euro 6 normerne – og det gør den særlig interessant. Euro 6 teknikken påvirker nemlig ikke bare motorernes præstationer, men griber også ind i mange andre forhold på køretøjet. Det afsløres i ”IBC 2014”, som tester busserne på over 40 forskellige punkter. De er opdelt i fem grupper: Drivlinen (450), Karosseriet

26 / Danske Busvognmænd

(350), Undervognen (400), Passagerkomforten (300) og Omkostningerne (500). Tallene i parentes angiver, hvordan de enkelte grupper vægtes ved den samlede pointgivning, og hele testen munder ud i, at der fordeles op til 2.000 point. Ved IBC 2014 nåede vinderen op på 1.701 point, så der er altså stadig plads til forbedringer. Ved indkaldelsen til IBC 2014 blev det præciseret, at det drejede sig om ”12 meter lavgulvsbusser med ca. 300 hk, og at den solidt fastgjorte ballast skulle være 4,5 tons”. Det er ganske almindelige kriterier, som alle marke-

dets busser let opfylder, og årets deltagere blev således (alfabetisk): • MAN Lions City • Mercedes-Benz Citaro • Scania Citywide • Solaris Urbino • VDL Citea SLF Det team, som gennemfører alle praktiske tests og målinger er sammensat af erfarne busjournalister fra de største fagblade i Europa, og de ledes af Wolfgang Tschakert, der også har stået i spidsen for de tidligere IBC tests.

Køretøj og teknik

Desuden medvirker uafhængige tekniske fagfolk fra branchen, som blandt andet sørger for, at alle busser kører på samme smøreolier, på samme dækfabrikat og mønster, samt at alle dæk er oppumpet til korrekt tryk. Som ved alle test, hvor brændstofforbruget indgår som en vigtig faktor, bruges der nøjagtig kontroltankning til at kalibrere brændstofforbrugsmålerne. – Alt går professionelt, ja næsten videnskabeligt til, og derfor har vi stor tiltro til udfaldet af denne test.

Pointskemaet Det store pointskema viser i detaljer, hvad der blev resultatet af den stort anlagte test. Igennem testugen nåede teamet rundt i alle hjørner – på alle busser. Og pointgivningen afspejler direkte de enkelte deltageres styrker og svagheder. Bemærk, at en del felter er markeret med en *, og det betyder, at den bedst placerede af busserne får det maksimale pointtal, og at de øvrige bliver gradueret ud fra dette. Under ”Testforbrug” havde M-B Citaro således laveste brændstofforbrug, men får derved det højeste antal point. Skemaet kan altså bruges til direkte sammenligning på alle linjer, i alle grupper og selvfølgelig totalt. Bedste bus har altid højeste pointantal. Det giver skemaet en helt unik værdi, og det kan anbefales at kopiere det til evt. senere brug.

Drivlinen Den største interesse samler sig naturligvis om bussernes drivliner. Euro 6 har betydet, at her er næsten alt ændret. MAN var dog i den heldige situation, at deres D20 motor på 10,5 liter var så ny og moderne, at den forholdsvis let lod sig opdatere til Euro 6, og den horisontale motor med 320 hk opnår da også en stor pointscore i alle discipliner. Drivlinemæssigt klarer MAN Lions City sig virkelig fint. Den bedste drivline finder vi dog i hollandske VDL Citea, som har valgt at skifte motorleverandør op til Euro 6. Det sker, fordi den hidtidige DAF PR motor ikke blev opgraderet fra Euro 5, og fordi DAF’s afløser (MX 11), efter VDL’s skøn forekom at være for stor.

Samlet pointscore (i alt uddeles der op til 2.000 point) Drivline (max. 450 point)

MAN Lion´s City

MB Citaro

Scania Citywide

Solaris Urbino

VDL Citea SLF

Motor: Igangsætning og kørbarhed (30)

Køreydelser (40)

Brugbare omdrejningstal (30)

Gangkultur/støjniveau indv. * (40)

Motorstøj udv. * (30)

Vedligehold og reparation * (40)

Gearkasse: Skiftehastighed (30)

Skiftekomfort (30)

Afstemning bykørsel (40)

Afstemning omegnskørsel (40)

Vedligehold- og reparationsvenlighed (20)

Testforbrug * (60)

Konstantforbrug * (10)

Tomgangsforbrug* (10)

Mellemsum (450)

399

380

337

293

408

Karosseri (max. 350 point)

MAN Lion´s City

MB Citaro

Scania Citywide

Solaris Urbino

VDL Citea SLF

Rumopdeling/økonomi (30)

Rumfølelse/passagerflow (20)

Nyttelast (40)

Forarbejdning/kvalitet (40)

Udførelse, vedligehold og reparation (50)

Døre (40)

Førerplads/indstillingsområde (30)

Betjening/ergonomi (50)

Udsyn, spejle, lys (50)

233

256

259

291

Mellemsum (350)

* maksimale point til den bedst placerede

Den suverænt bedste chaufførplads stod M-B Citaro for, både hvad angår indstilling, betjening, ergonomi og udsyn.

Den lille 6,7 liter Cummins motor fylder ikke meget i motorrummet på en Scania Citywide.

Passagererne sidder godt i en MAN Lions City.

Danske Busvognmænd

/ 27

Køretøj og teknik

Undervogn: Køreegenskaber/køresikkerhed (max. 400 point) MAN Lion´s City

MB Citaro

Scania Citywide

Solaris Urbino

VDL Citea SLF

Aktiv & passiv sikkerhed * (70)

Styring (40)

Retningsstabilitet (50)

Handling (40)

Vendediameter (50)

Bremseydelse/afstemning (50)

Dosérbarhed/pedalfølelse (50)

Udførelse, Vedligehold og reparation (50)

266

304

300

306

MAN Lion´s City

MB Citaro

Scania Citywide

Solaris Urbino

VDL Citea SLF

Passagersæder og sædekomfort (50)

Indstigningskomfort, ståpladskomfort (40)

Passagersikkerhed ved bykørsel (50)

Affjedringskomfort (60)

Varme, ventilation og klimaanlæg (50)

Indvendigt støjniveau, måleværdi (50)

223

242

211

220

235

1.121

1.278

1.108

1.072

1.240

Mellemsum 400

Passagerkomfort (max. 300 point)

Mellemsum (300) Egenskabsvurdering (1500)

Omkostninger - Økonomi (max. 500 point)

MAN Lion´s City

MB Citaro

Scania Citywide

Solaris Urbino

VDL Citea SLF

Grundpris * (90)

Tillægspriser (50)

Gensalgsværdi * (60)

105

101

102

108

Brændstofforbrug pr. passager ved max. kapacitet * (110)

110

105

Garanti * (80)

388

423

379

460

441

1.509

1,701

1.487

1.532

1.681

Service, reparation, vedligehold/ reservedele (110)

Mellemsum (500) Samlet pointsum (2.000) * maksimale point til den bedst placerede

28 / Danske Busvognmænd

Derfor valgte VDL en motor fra FPT (Fiat Power Train), nemlig den nye Cursor 9 Euro 6 motor på 310 hk, og det har vist sig at være et godt valg. Det er ikke fordi den har et specielt lavt brændstofforbrug (tværtimod), men fordi den er en klar vinder, når det gælder gangkultur og støjniveau. En motor, som var imødeset med stor spænding, var Daimlers nye ”lille” 7.7 liter OM 936 LA motor med 299 hk i Mercedes-Benz Citaro. Den afløser den ”store” 12 liter OM 457, som ikke blev opgraderet til Euro 6. Som forventet klarer den nye OM 936 motor sig fint – den har de samme ydelser, men har til gengæld et lavere forbrug og en lavere egenvægt. To store plusser! Til gengæld taber den lidt i gangkultur og på området støjniveau. De samme tendenser, som vi har set på lastbilsiden (Atego og Antos). De to sidste busser, som vi endnu ikke har nævnt under dette punkt, er Scania Citywide og Solaris Urbino. De benytter begge en 6,7 liter Cummins motor på 280 hk og et drejningsmoment på 1.200 Nm. Scania Citywide benyttede under Euro 5 premieren deres egen 5-cyl. motor på 9,3 liter. Den er ganske vist også opgraderet til Euro 6, men Scania mener, at den både er for stor og for tung til at være konkurrencedygtig. Så ganske ”modvilligt” har Scania besluttet for første gang nogensinde at ”købe” en fremmed motor til den 12 meter lange Citywide lavgulvsbus. Ifølge Scanias motorudviklingschef Jonas Hofstedt skyldes skiftet også, at det under Euro 6 bliver nødvendigt at holde en noget højere temperatur på udstødningen, så filteret kan regenerere sig selv under kørslen.

M-B Citaro er blevet komplet fornyet i forbindelse med Euro 6. Blandt andet har den fået ny motor: OM 936 LA (stående indbygget) på blot 7,7 liter volumen. Præstationerne er ikke desto mindre imponerende. Effekt 299 hk. Drejningsmoment 1200 Nm.

Køretøj og teknik

Det er i øvrigt en tendens, vi ser hos mange af de øvrige fabrikanter af dieselmotorer. Solaris har også været ude i et dilemma. Her har man hele tiden haft flere motorleverandører (MAN, DAF og Cummins), så da MAN benyttede lejligheden til at stoppe motorsamarbejdet – og DAF PR-motoren ikke blev opgraderet – kunne Solaris alligevel læne sig tilbage og udelukkende satse på leverancer fra Cummins.

Scania Citywide er forholdsvis ny på markedet, alligevel har den allerede skiftet motor op til Euro 6. Det blev til en forholdsvis lille motor på 6,7 liter, indkøbt hos samarbejdspartneren Cummins. Den yder dog 280 hk og har et drejningsmoment på 1100 Nm.

ZF står stærkt

Et Daimler selskab

Brændstofforbruget for en Euro 6 motor er, (alt andet lige) noget højere, end for den tilsvarende Euro 5 motor. Når nogle leverandører alligevel reklamerer med, at deres Euro 6 brændstofforbrug er faldet X %, så hænger det sammen med, at fabrikkerne har sørget for, at ”alt andet ikke er lige”. Altså at man sammen med motorændringerne til Euro 6 også har indført andre forbedringer på hele køretøjet. Det kan f.eks. være på trykluftanlægget, som nu fordrer mindre energi, eller det kan være større brug af dæk med mindre rullemodstand – eller blot lavere egenvægt. Der er mange muligheder for at spare brændstof rundt omkring på en bus. Det gælder f.eks. også på den automatiske gearkasse, som er blevet udviklet meget. På lige netop dette punkt står alle deltagerne

Cursor 9 motoren fra FPT er opretstående i venstre baghjørne med fin adgang til service og vedligeholdelse.

VDL Citea får høje pointtal for sæder og affjedringskomfort.

www.

bus-store .com Tried. Tested. Trusted. Bredt udvalg i afprøvet kvalitet. BusStore har en helt ny hjemmeside, der med den nye søgefunktion gør din vej til en brugt bus meget lettere. Besøg os på www.bus-store.com. Eller kontakt vores BusStore ansvarlige Claus Korsgaard – Tlf.: +45 56 37 00 30

EvoBus Danmark A/S, BusStore, Centervej 3, 4600 Køge

GFZ_0026_RZ_Anz_DK_180x126_02indd.indd 1

13.02.14 12:15

Danske Busvognmænd

/ 29

Køretøj og teknik

dog næsten helt lige, idet alle benytter den 6-trins ZF EcoLife gearkasse. Når der alligevel er lidt forskel i pointgivningen skyldes det, at selve slutprogrammeringen og afstemningen går fra ZF og over til den enkelte busfabrik. ZF står også meget stærkt som leverandør af bagaksler, idet alle deltagere anvender ZF Portalaksel eller almindelig ZF trækaksel. – ZF står altså meget sikkert som foretrukken underleverandør på disse områder. Og her kan den enkelte busfabrikant trimme lidt på skiftestrategi og skiftekomfort.

Fem af de vigtigste bybusser i Europa stillede op til den store internationale sammenligningstest IBC 2014. Fra venstre er det MAN Lions City, Scania Citywide, Mer5cedes-Benz Citaro, VDL Citea og Solaris Urbino.

Karosseri og undervogn Når det gælder point i karosseri-gruppen er der to busser, der skiller sig tydeligt ud. Det er M-B Citaro og VDL Citea. Det er samtidig de nyeste på markedet, og de har begge fået implementeret de nyeste karosseriforbedringer. MAN Lions City kommer på en skuffende sidsteplads, men fra München går der rygter om, at en ny bybusmodel er langt fremme i udviklingen – og så rykker den nok et par pladser frem. Når det gælder Solaris, er forholdet det samme, men her er den nye Urbino meget længere fremme – den bliver nemlig vist på IAA allerede i år, og den venter vi os meget af. Det var både skuffende og overraskende, at Scania Citywide, som også er af ny dato, ikke blev bedre placeret på karosseriet, men det blev der rettet lidt op på, når det gælder undervognen.

Passagerer og økonomi Med hensyn til passagerernes komfort er der ikke de store udsving. Alle passagerer har det godt og sikkert på samtlige busser, og der er blot små variationer. Igen bemærker vi, at Citaro og Citea klarer sig bedst. Under ”affjedringskomfort” er det ligeledes bemærkelsesværdigt, at Citaro og Citea er så meget bedre end konkurrenterne. Når det gælder totaløkonomi (TCO), har polske Solaris måske været ”mistænkt” for at være et lavprisprodukt, og den antagelse viser

Afslutningsvis blev alle deltagerne fuldtanket med Shell FuelSave og med AdBlue. Først derefter kan brændstofmålerne kalibreres. – Det rykkede faktisk ikke så lidt ved det endelige resultat.

30 / Danske Busvognmænd

sig at holde stik, men samtidig holder den en rimelig gensalgsværdi – dog uden at komme på højde med Citaro, der har en virkelig fin gensalgsværdi. En højinteressant pointgivning afspejler sig under ”Brændstofforbrug pr. passager” ved fuldt udnyttet kapacitet, hvor Citaro og Urbino scorer topkarakterer.

Vinder på point Det er spændende læsning at følge de enkelte bussers stærke og knap så stærke sider. Mercedes Citaro holder dog stilen gennem alle kategorier og bliver en sikker vinder med 1.701 point – Tillykke med det! Lige så flot og sikker er VDL Citea’s 2.-plads med 1.681 point. – Også tillykke med det!

VDL Citea SLF har testens bedste motor. Den er leveret af Fiat PowerTrain (FPT), og Cursor 9 har den helt rigtige størrelse på 8,7 liter volumen. Ydelserne er en effekt på 310 hk og 1300 Nm i drejningsmoment.

MAN Lions City har feltets stærkeste motor, D 2066 LUH med to-trins turboladning med mellemkøling. Volumen 10,5 liter. Effekt 320 hk. Drejningsmoment 1600 Nm.

IBC 2014 blev gennemført i München, hvor man blandede sig med den almindelige linjetrafik. De mange ”fremmede” busser vakte en del opsigt.

Annoncer

ALT I GLAS...

www.sydglas.dk

Danmarks største busrudelager ruder.dk

www.bus

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m. Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

ger busrudela te rs ø st s Danmark af autoontering alister i m g personVi er speci o usser, last ruder til b Leveres/monteres . d. vogne m.m r på vores værkste lle e m e d s o h er • Frontrud r • Siderude r e d ru g a B • brello) ejling (Om • Glasfors eparationer sr • Stenslag ærktøj lv a ci e Sp oruder • ng af term • Renoveri

Ny afdeling på Sjælland: Sydglas Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby. Kontakteci Malene alistenKock på tlf. 61553990.

Glassp

• Frontruder • Sideruder • Bagruder • Glasforsegling (Ombrello)

for kvalitet -din sikkerh•edStenslagsreparationer

• Specialværktøj • Renovering af termoruder

24 h BusService

Vi samarbejder med alle forsikringselskaber.

Erwins Autoruder A/S Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

TechHouse.dk Nørregade 13 2. 4100 Ringsted Tlf 32 222 333 info@techhouse.dk www.webtour.dk

Kan du bruge en fleksibel IT løsning?

Vi kan ikke redde verden !! men vi kan hjælpe dig

Så har vi stor erfaring i at tilpasse vores webTour moduler til netop din transportvirksomhed…

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser • • • • •

Booking – Disponering – Planlægning Webbaseret – Webbooking Integration til GPS (Garmin og TomTom) Integration til Finans (C5 og e-conomic, m.fl.) Kompatibel på SmartPhones og Tablets 27

Stroco oliefyr:

“Vi er

our…”

så webT bruger og

n.dk

Excursio

• • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip. Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk Danske Busvognmænd

/ 31

t e n jør

h i g l sta

GRENÅ-HUNDESTED FÆRGEFART GENÅBNET FOR EN DAG Af: Lars Ersgaard / Foto: Bushistorisk Selskab

Med busvognmand Klaus Gotschalks store engagement lykkedes det den 6. september - i Bushistorisk Selskabs regi - at genåbne Grenå-Hundested-færgeruten for en enkelt dag, som en markering af 80-året for, at en kreds af rutebilejere etablerede færgeruten i 1934.

om led i en mindeudflugt fra Grenå til Hundested var Stena Lines’ færge Stena Nautica chartret for en dobbelttur Grenå-Hundested-Grenå. Der var arrangeret tilbringer-kørsel i veteranbusser fra Aarhus og Randers henh. fra Hillerød. I Hundested var der udflugter med veteranbusserne til bl.a. Knud Rasmussens hus. Ligeledes var der mange spændende events i byen. På færgen var der plancheudstillinger fra Grenaa Egnsarkiv og Færgehistorisk Selskab. Om bord var der foredrag om færger ved bl.a. tidligere flagskipper på ruten, Ejgild Skibild, og færgehistoriker Mogens Nørgaard Olsen.

Glædeligt gensyn Sejlturen var flot velbesøgt til trods for, at ruten blev indstillet i 1996. 220 gæster deltog i udflugten, de fleste i alderen 60+, typisk med relation til færgeoverfarten – eller med passion for det maritime. Dermed blev udflugten også ramme om mange gensyn og spændende erfaringsudvekslinger. Der var også run på de to veteranbusser, som Bushistorisk Selskab havde indsat i Hundested til at køre udflugter. Der var ligeledes to veteranbusser fra Granly Bussamling henh. Djursland for fuld Damp, plus en samling veteranbiler udstillet på færgedækket. Hele dagen var velsignet af flot solskinsvejr, så

der var gode muligheder for at nyde udsigterne fra Stena Nauticas soldæk, såvel som de forskellige arrangementer i Hundested, bl.a. ”Sildens Dag” og sandskulpturfestival på Hundested Havn, der er godt i gang med at udvikle sig til en flot turist- og kulturhavn.

Foredragene Gennem forfatterens briller var foredragene, med indlæg fra færgehistoriker, skibsfører og brugeres synsvinkler, meget interessante, idet vi ikke blot fik fortalt grunden til, at Danmark først blev forbundet via det is-udsatte Storebælt, og ikke via det is-fri Kattegat, men

1. 32 / Danske Busvognmænd

FAKTA

Grenå-Hundested Færgefart A/S stiftedes i 1934 af rutebilejerne J. P. Pedersen i Valby, J. Strandgaard i Århus, P. Brix i Løkken, Emanuel Nielsen i Undløse, Holger Salomon i Helsingør, M.G. Hermansen i Sønderborg, Inge Spohr i Sorø, og redaktør N.K. Nielsen, Randers. Sejladsen startede 14. juli 1934. I januar 1970 blev ruten fusioneret med Juelsminde-Kalundborg-ruten i et nyt selskab Jydsk Færgefart A/S. Efter skiftende ejere, DFDS, J. Lauritzen, blev ruten solgt til Difko i august 1988. Difko lukkede ruten i april 1994. Måneden efter blev ruten imidlertid genåbnet af et nyt selskab, Grenå-Hundested Linien A/S, der først lejede en brugt DSB-færge, men derefter lukkede ruten vinteren over, indtil den nye hurtigfærge, man havde bestilt, kunne tages i brug i juni året efter. Hurtigfærgen blev imidlertid plaget af hyppige tekniske problemer, hvorfor selskabet indstillede sejladsen og indgav konkursbegæring i marts 1996. Grenå-Hundested Færgefart har været anvendt af private fjernbusruter siden 1949, hvor Niels Søndergaard etablerede sin Fjerritslev-København-rute. I 1970 kom Henry Thinggaard til med sin Aalborg-København-rute. Til den ny hurtigfærge etablerede Jørgen Andersen, i samarbejde med City-Trafik, en rute 864 Århus-København.

1. Den store ”Stena Nautica” fra Grenå Varberg-overfarten lægger til Hundested foran det store fremmødte publikum.

2. SAS-bussen og DBJ-bussen fra Bushistorisk Selskab optager færgegæster til udflugterne til Knud Rasmussens Hus og til byrundtur. 3. Da der var Sildefestival i byen, var Hundested Havns mange spisesteder et tilløbsstykke. 4. Med kun Rørvigfærgen tilbage har Hundested Havn nu fundet nye roller som turist- og kulturhavn. Her er en kutter årgang 1939 ved at blive restaureret. 5. Ombordstigning ad klappen i Hundested. Stenas personale tager imod, mens arrangøren Klaus Gotschalk (t.v.) ser til. 6. Udsejlingen fra Hundested var et stort tilløbsstykke

Danske Busvognmænd

/ 33

Nostalgihjørnet

også fik den interessante beretning bag etableringen af Grenå-Hundested færgeoverfart, hvor en kreds af private rutebilejere – med J. P. Pedersen i Valby i spidsen – etablerede ruten med ”Djursland”, der havde plads til 400 passagerer og 40 biler, som den første færge. Det var i en tid, hvor jernbaneselskaberne ekspanderede mod landevejene gennem etablering af fragtmands- og rutebilforretning, og da man i sogne- og amtsrådene sad med dobbelte kasketter; både med ansvar for at udstede rutetilladelser, og for jernbaneselskabernes dårlige økonomi, oplevede mange private rutebilejere at miste deres rutetilladelser til fordel for jernbaneselskabernes rutebil-ekspansion. Færgeoverfart var derfor en af de ny leveveje, man opsøgte. Her var Skibilds beretning om sit møde med J.P. Pedersens enke meget interessant -– om en dame i titel overfartens cateringchef, der præsenterede sig for ham som ”Fru Pedersen”, og var meget hjælpsom overalt, hvor hun færdedes. Vi fik også den efterfølgende kronologi med de mange ny Kattegatruter, som etableres med privatbilismens vækst i 1960’erne, og om de mange hurtigfærger, der blev prøvet på Kattegat i 1990’erne, betinget af den nye konkurrencesituation fra den kommende Storebæltsforbindelse. Endelig hørte vi også lidt om nutiden og fremtiden på Kattegat, hvor der aktuelt ikke er grundlag for en Grenå-Hundested-overfart. Men på sigt vil Storebæltsforbindelsen sande til i trafik, og det vil åbne nye perspektiver for en forbindelse over Kattegat. Påstigerne i Hundested fik endvidere et foredrag om og på Grenå Havn – en af landets større bulkhavne og hjem for mange genvindingsindustrier, af havnens direktør Henning H. Laursen.

Til foredragene var færgen Stena Nautica, som sejler på Grenå-Varberg, såvel som flere af veteranbusserne interessante rekvisitter. Stena Nautica er den tidligere DSB-færge Niels Klim, der sammen med dens makker Peder Paars huskes som en af DSBs større færgeskandaler. Desværre lykkedes det os ikke at stille med vores Søndergaard-bus, så vi kunne vise symbiosen mellem Grenå-Hundested-færgen og de mange private fjernbusruter, som gennem tiden anvendte den. Den mangler nemlig en luftbælg! Men Niels Sørensen, Granly Bussamling, havde taget sin Volvo årgang 1956 med, flot restaureret i sin oprindelige ejers farver; Ebeltoft-Trustrup Jernbane, et jernbaneselskab, som var blandt de mere fjendtlige i sin ”gaflen sig ind” på de private rutebilejeres ruter!

Presse Med det store engagement Klaus Gotschalk har lagt i at publicere færgefartens genåbning, var der naturligvis et stort presse-fremmøde, bl.a. fra Radio Djursland i Grenå og TV Nordsjælland, Frederiksværk, hvor sidstnævnte fulgte med og filmede hele dagen – og vil udkomme med en DVD om arrangementet.

Ringen sluttet Ligesom det lykkedes for den oprindelige kreds af rutebilejere – ved ihærdig indsats og holden styr på massevis af løse ender – at etablere Grenå-Hundested Færgefart, lykkedes det også her for busvognmand Klaus Gotschalk at holde styr på færge, havne, turistkontor, lokalarkiver, historikere og lokalpresse m.v. Alt imens aktører og gæster kunne nyde en god og indholdsrig dag.

7. Blandt foredragsholderne var færgehistoriker Mogens Nørgaard Olsen. 8. Grenå Egnsarkiv havde fundet de gamle plakater frem. 9. Med det gode vejr var Stena Nauticas soldæk et favoritsted at opholde sig.

10. Der køres fra borde i Grenå – forrest en flagsmykket Ford Anglia, derefter Niels Sørensen, Granly Bussamlings Volvo B615 årgang 1956.

9. 34 / Danske Busvognmænd

10.

§Køretøj Paragraf fokus og iteknik

PARAGRAF I FOKU Sussi Skovgaard-Holm Advokat og konsulent i DI, Dansk Industri Kontakt: 3377 3447

Syg under barselsorlov – ret til sygeløn?

Råd og g n opdateri og om jura regler

En medarbejder, der sygemeldte sig under sin barselsorlov, havde hverken ret til løn under barsel eller løn under sygdom efter overenskomstens bestemmelse om sygeløn. Hun havde derfor kun ret til de sygedagpenge, som hun allerede havde modtaget fra sin kommune.

verenskomsterne på persontransportområdet indeholder både bestemmelser om sygeløn og løn under barsels-, fædre- eller forældreorlov. Men hvilke lønrettigheder har en medarbejder, når medarbejderen bliver sygemeldt under orloven – og den anden forælder derfor overtager orloven? Det spørgsmål tog opmanden (dommeren) stilling til i en faglig voldgift den 22. maj 2014.

Fødselsdepression medførte sygemelding Medarbejderen blev under sin barselsorlov sygemeldt grundet fødselsdepression, og hendes mand afholdt i stedet barselsorloven. Medarbejderen var ansat som buschauffør og omfattet af Landsoverenskomsten for rutebilchauffører og garagearbejdere.

Ingen sygedagpengerefusion ved aftale om at genindtræde i ansættelsen Under sygemeldingen modtog medarbejderen sygedagpenge fra kommunen. Virksomheden havde nemlig afvist at indgå aftale om, at medarbejderen midlertidigt kunne genindtræde i orloven for at få løn under sygdom, som overenskomsten gav hende ret til, mens hun var sygemeldt i sammenlagt 8 uger. Udgangspunktet – hvis virksomheden indgår en sådan aftale om, at en medarbejder midlertidig genindtræder i ansættelsen – er, at virksomheden ikke har ret til sygedagpengerefusion

i arbejdsgiverperioden. Virksomheden vil derfor blive påført en udgift ved at indgå en sådan aftale svarende til den manglende sygedagpengerefusion samt manglende refusion fra den relevante barselsfond.

Forbund krævede fuld løn Under sagen anførte forbundet, at medarbejderen havde ret til fuld løn efter enten overenskomstens bestemmelse om barsel eller overenskomstens bestemmelse om sygeløn.

Ikke ret til fuld løn og ikke diskrimineret Opmanden afgjorde, at medarbejderen ikke havde ret til løn efter overenskomstens bestemmelse om løn under barsel, når faderen var indtrådt i den ansattes barselsorlov. Herudover fandt opmanden i overensstemmelse med en tidligere dom fra Arbejdsretten, at overenskomstens bestemmelse om løn under sygdom ikke regulerede andre situationer end den ”normale”, hvor medarbejderen er i arbejde. Der var derfor ikke ret til fuld løn under sygdom, når virksomheden havde afvist at indgå aftale om, at medarbejderen ”genindtrådte” under sygdommen. I den tidligere dom havde Arbejdsretten taget stilling til et tilsvarende spørgsmål i forhold til sygdom under afholdelse af forældreorlov. Forbundet havde under sagen også anført en række ligebehandlingssynspunkter, herunder at den manglende betaling af løn under sygdom var

udtryk for indirekte diskrimination, da kvindelige medarbejdere oftere ville stå i denne situation. Opmanden afviste også disse synspunkter. Virksomheden blev derfor frifundet for medarbejderens krav om betaling af sygeløn under sygemeldingen. DI førte sagen for virksomheden.

DI’s råd Sagen viser, at en medarbejder, der bliver sygemeldt under sin barsel, ikke selv kan beslutte at genindtræde midlertidigt i ansættelsen for at modtage løn under sygdom, som overenskomsten giver ret til. En sådan midlertidig genindtræden i ansættelsen forudsætter derimod en aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Kun med sådan en aftale i hånden får medarbejderen ret til løn under sygdom efter overenskomsten. Hvis I overvejer at indgå aftale med en medarbejder på barsels- eller forældreorlov om, at den pågældende midlertidigt genindtræder i ansættelsen under sin sygemelding, skal I være opmærksomme på, at der i denne situation som udgangspunkt ikke vil være ret til sygedagpengerefusion i arbejdsgiverperioden de første 30 kalenderdage af sygemeldingen. En sådan aftale vil derfor medføre en økonomisk byrde i den orlovssituation, hvor der udbetales løn under orloven med ret til refusion af barselsdagpenge/refusion fra barselsfonden, men i særdeleshed også i en ulønnet orlovsperiode.

Danske Busvognmænd

/ 35

Info

Danske Busvognmænd SEKRETARIATET Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk Telefontid: Man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

HOVEDBESTYRELSEN Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax. 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk

Formand Rutesektor Ib Gregers Boers – DitoBus A/S K.P. Danøsvej 2, 4300 Holbæk tlf 59 44 02 00, fax 59 44 07 66 igb@ditobus.dk Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf 75 85 85 88 peter@papugabus.dk Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38, 2450 København SV tlf 57 80 46 19 carsten@veddeturistfart.com www.veddeturistfart.dk

Bus gasinet ma

MEDARBEJDERE Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter. Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel. Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning. Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring. Vicki Reimers vicki@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Danske Busvognmænd

No 10 / OKTOBER 2014 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel. Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

UDGIVER Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail: db@db-dk.dk ANSVARSHAVENDE Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk ANNONCER & PRODUKTION pk-reklame & tryk aps Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 78 99 produktion@pk-reklame.dk

OPLAG 1.900 stk. DISTRIBUTION Postvæsenet ISSN 1904-8505

36 / Danske Busvognmænd

DANSKE BUSVOGNMÆNDS opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale. Forsidebillede: Lasse Repsholt ABONNEMENTSPRISER Årsabonnement – Danmark kr. 375 incl. moms – Udlandet kr. 495,- momsfrit Enkeltnumre kr. 36,- pr. stk. incl. moms + forsendelse. UDGIVELSER Udkommer 11 gange om året Næste udgivelse er i uge 44 2014. Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 8. oktober 2014.

Info

Velkommen i DB KREDS 3

Gudhjem Bus Lærkevej 7 3751 Østermarie

Afgang fra DB KREDS 1

JLP Busser ApS Lyøgade 4, 4.tv. 9000 Aalborg

KREDS 2

Karstens Taxi og Minibusser Dådyrvænget 1 5400 Bogense

KREDS 3

Aakirkeby Lokaltrafik – nu passiv Vestermarievej 46 3700 Rønne

e k k y l l i t r ´ i s Vi … MED FØDSELSDAGEN Torben Folmann Sørensen 40 år den 9. oktober 2014 Folmann Busser I/S

Poul Anchersen 40 år den 28. oktober 2014 Anchersen

Benny Larsen 70 år den 16. oktober 2014 Herfølge Turistfart A/S Leif Ballegaard 50 år den 19. oktober 2014 Leif Ballegaards Minibus

KOM I KONTAKT MED DET DANSKE BUSFOLK... ANNONCER I BUSMAGASINET PK-REKLAME & TRYK TLF. 98 42 78 99

Fartskrivere og Genneratorer - lad Ketner hjælpe i en fart..!

Vi er eksperter i reperationer af Webasto, Stroco og Eberspæcher busvarmer. Vi har nye og ombytning på lager ANDERSEN.pdf Ketner+JOHN samt alt i reservedele. Stort lager af Turboladere til alle bustyper. Stort lager af Startere og Generatorer. Fartskriver eksperten - så er det Ketner i bruger til 2-års eftersyn. Altid ombytnings Fartskrivere på lager.

Få et godt tilbud!

04/07/12

13.38

Ketner A/S Aalborg : tlf: 7080 7359 Århus : tlf: 7080 7361 Holstebro : tlf: 7080 7351

JOHN ANDERSEN Danske Busvognmænd / 37

Rubrikannoncer

Busrejser – Busture

Går bus-turen til København..? - så besøg os for et godt måltid mad. Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg. Dansk Køkken. Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 148,Stor buffet kr. 158,-

Restaurant Menuen Brigadevej 49 - 2300 København S

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk

Samsø & Ærø Gårdbutik Populære udﬂugtsmål Busser er velkomne

Busparkering og gratis kaffe m/smagsprøve af ø-snaps ved besked inden besøg

OVERNATNING nær København

Enkeltværelse kr. 450,Toilet, bad, TV, tekøkken, internet og fri parkering

28 58 08 50

www.skov-gaarden.dk skovgaarden@ishoejby.dk Torslundevej 120, 2635 Ishøj

Samsø tlf. 20134630 Ærø 30343028, www.oen.dk

HAR DE GRUPPEN? Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert. Betaler med kontanter. Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV

ØNSKES: Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2015 2004

Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

ANNONCER I BUSMAGASINET PK-REKLAME & TRYK TLF. 98 42 78 99

HVIS DU VIL ANNONCERE HER SKAL DU KONTAKTE PK-REKLAME OG TRYK PÅ 9842 7899 ELLER PER@PK-REKLAME.DK 38 / Danske Busvognmænd

Rubrikannoncer

Sæt dit logo på... Reklameartikler Vi sælger REKLAMEARTIKLER

AUTOMATISK BRANDSIKRING AF MOTORRUM OG OLIEFYRSANLÆG > Certificeret i Danmark og Sverige > Robust og driftsikker > Aktiveres kun ved brand i motor eller oliefyrsrum > Miljøvenligt produkt > Verdens mest enkle automatiske brandslukker

www.firetrace.dk · info@firetrace.dk · Dania Brandteknik · tlf 5616 9100 · mob 2844 1112

- Kuglepenne - Kildevand - Lightere - Nøgleringe - Drikkedunke - Muleposer - Reklameslik

- og alt det andet... Reklameartikler og give-aways produkter skaber opmærksomhed omkring jeres virksomhed, både i det daglige - eller når der skal markedsføres... - en god ide!

Ingen opgave er for stor eller for lille...! - ring og få et godt tilbud...

Lerstien 10 - 9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99 www.pk-reklame.dk

Danske Busvognmænd

/ 39

DANMARK

Det stærke team Værksted i Jylland og på Sjælland Officiel Solaris servicepartner. Torvegade 155 7160 Tørring Telefon 7690 3157

Salg og levering af nye og brugte minibusser Haraldsdalvej 9 6330 Padborg Telefon 4697 5500

Salg af rutebus og skolebus Diesel, el, og gas ... Danmark Bus A/S 6330 Padborg Telefon 4697 5500

Afsender: Danske Busvognmænd, Vesterbrogade 10, 1620 København V.

“Når kvaliteten vejer tungest”

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-Nummer: 42467

Service og reperation af alle slags busser ...