Busmagasinet 12 2014 web

Bus gasinet ma No 12 / december 2014

Danske Busvognmænd

HVEM SKAL LØBE RISIKOEN? Mulighederne inden for fremtidens drivmidler til kollektiv bustransport er mange, og det er derfor behæftet med betydelig risiko at vælge én vej frem for en anden.

Side 04

Læs også 14. Første kommune i

Danmark med hjerte-

starter i alle busser 22. Turen går til Litauen 28. Solaris tager et stort

skridt frem Danske Busvognmænd for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel

ERHVERVSLIV:

BUSSEN GØR EN FORSKEL Side 10

Vi er kendt for vores kvalitet og holdbarhed!

Mercedes-Benz og Setra busser holder i længden og holder sin værdi.

Vi tilbyder en fordelagtig fast tilbagekøbsgaranti på din nye bus, uden det koster dig ekstra.

Dermed ved du allerede nu, hvad din brugte bus er værd, når det igen bliver tid til at forny din vognpark.

Ring til dit salesteam og hør nærmere Salgskonsulent Claus Korsgaard +45 56 37 00 63 claus.korsgaard@daimler.com

Salgskonsulent Johnnie Espersen +45 56 37 00 20 johnnie.espersen@daimler.com

Salgskonsulent Carsten Ø. Nielsen +45 56 37 00 35 carsten.o.nielsen@daimler.com

Salgskonsulent Poul Nielsen +45 56 37 00 42 poul.nielsen@daimler.com

Sales Manager Claus Skipper +45 56 37 00 37 claus.skipper@daimler.com

2 / Danske Busvognmænd EvoBus Danmark A/S · Setra Busser · Centervej 3 · 4600 Køge · Tlf. 56 37 00 00

Setra – et mærke fra Daimler AG

Tilbagekøbsgaranti uden ekstra omkostninger

Leder / Indhold

DEN YDERSTE GREN De fleste passagerer i den kollektive trafik (2/3) kører med bus.

En stor del af denne transport foregår på passagertunge strækninger i storbyerne og på længere rutestrækninger mellem de større byer i provinsen.

Men rutebussen udgør også den yderste gren i det etablerede kollektive trafiksystem. Det er den kollektive transportform, der er mest rentabel i de yderliggende egne af landet. Det er bussen, der forsyner hele Danmark med fast kollektiv trafik og sørger for, at landet hænger sammen fra stammen til den yderste gren.

Michael Branner Jespersen Konsulent

Hvis den kollektive trafik også skal betjene virksomheder og industri i Danmarks land- og yderkommuner tilfredsstillende, så er det bussen, der skal løse opgaven. Det er ikke kun ældre og skolebørn, der har behov for bussen i de tyndt befolkede områder. Også erhvervslivet finder bussen vigtig som en del af den kollektive trafik, der skal sikre, at medarbejdere kan komme til og fra arbejde. Det fremgår af DI’s erhvervsklimaundersøgelse, som du kan læse mere om på side 10.

Jovist, andre forhold har ifølge virksomhederne stor – og større – betydning for erhvervsklimaet end den kollektive trafik. Men ikke alle bopæle i provinsen har bil til alle beboere. For dem er bussen ofte den eneste mulighed for at komme hele vejen til arbejde. Selvom rutebusserne i Danmarks land- og yderkommuner ikke altid er stuvende fulde gør de en forskel – også for det erhvervsliv, der bidrager til beskæftigelse, produktion og samfundsøkonomi.

Den yderste gren nærer også træets rod.

Indhold

04 04

Hvem skal løbe risikoen?

10 20 Frikørselsordning til debat

08 Hold øje med risikoen

22 Turen går til Litauen

10 Erhvervsliv: Bussen gør

26 Fuldsyntetiske olier

en forskel

14 Første kommune i

Danmark med hjertestarter i alle busser

16 Brancheanalyse:

De positive takter fortsætter

28 32 Volvo Busser forener kræfterne 35 Nostalgihjørnet

sparer brændstof

28 Solaris tager et stort

skridt frem

31 Kort nyt

08

Danske Busvognmænd

/ 03

Kollektiv trafik

HVEM SKAL LØBE RISIKOEN? Af: Michael Branner / Foto: Colourbox

Mulighederne inden for fremtidens drivmidler til kollektiv bustransport er mange, og det er derfor behæftet med betydelig risiko at vælge én vej frem for en anden. Der er derfor brug for at leverandører, operatører, trafikindkøbere og myndigheder går i dialog om, hvordan man bedst håndterer de risici i forhold til drift og materiel, der følger med satsningerne på nye drivmidler.

O

ktober måned stod i drivmidlernes tegn. Dansk Teknisk Universitet arrangerede konference om fremtidens drivmidler med flere akademiske indspark fra udlandet, mens Movia inviterede til Electric Day hos Keolis, og Altinget satte fokus på den grønne omstilling i den kollektive bustrafik.

Konferencerne gjorde det klart, at prognoserne for fremtidens drivmidler inden for kol-

04 / Danske Busvognmænd

lektiv bustrafik rejser flere spørgsmål end svar.

Både Transportministeriets køreplan for udfasningen af fossile brændstoffer i transportsektoren samt landets største trafikselskab Movia har gjort det klart, at den grønne omstilling indebærer en overgang fra én energikilde til flere energikilder.

Udfordringerne De mange muligheder betyder, at fremtiden er

behæftet med en betydelig usikkerhed for de aktører, der skal investere i fremtidens busmateriel. At skyde med spredehagl er givetvis en fornuftig taktik samfundsmæssigt set, men det gør det svært for den enkelte operatør at vide, hvilke investeringer i teknik og materiel der er holdbare for hans forretning.

Dertil kommer, at de miljørigtige løsninger i den kollektive bustrafik er dyre. Dels fordi den nye teknologi – som f.eks. batterier – er dyr,

Kollektiv trafik

Der var stor interesse om Movias konference Electric Day, der fandt sted hos Keolis i Glostrup.

men ligeså meget fordi teknologierne er uprøvede og derfor behæftet med risici. Operatørerne skal kort sagt have større afkast, hvis de løber risici, og så bliver prisen derefter.

Trafikselskabernes og trafikkøbernes taktikker for den grønne omstilling varierer naturligvis på tværs af landet, men kan opsummeres under fire overskrifter: 1. Fastholde krav til kvalitet og driftsstabilitet 2. Modne markedet gennem puljefinansierede forsøg 3. Stille funktionskrav i udbuddene 4. Efterspørge bestemte teknologier

1. Driftssikkerheden er grøn i sig selv Det kan umiddelbart lyde firkantet ikke at ville acceptere en forringelse i kvaliteten og driftssikkerheden som følge af den grønne omstilling, men prioriteringen er givetvis fornuftig i et større perspektiv. Hvis en investering i en mere miljørigtig bus betyder serviceforringelser – og dermed nedbringer passagertallet pr. bus – vil den miljømæssige gevinst hurtigt blive spist op af den lavere udnyttelse af kapaciteten. Fyldte busser er på nuværende tidspunkt den hurtigste vej til at nedbringe CO2-udledningen og øvrig forurening pr. passager, og sådan vil det givetvis være mange år fremover.

2. Puljeforsøg afhjælper risiko Den kollektive bustrafik har set sin andel af grønne forsøg over de seneste par år. Heriblandt kan nævnes gasbusserne i Fredericia og de kinesiske BYD elbusser i Københavns Kommune (læs mere i Busmagasinet 11/2013 og 12/2013). Fælles for de to projekter er, at de er finansieret af statslige og

Deltagerne på Electric Day kunne tage en prøvetur som passager i alle fem elbusser. Her er det i BYDs elbus, som testes i København af Keolis og Arriva.

kommunale puljemidler, og at de operatører, der deltager i projekterne, ikke er alene om at løbe de implicerede risici. Formålet med forsøgene er ifølge myndigheder og trafikselskaber at skabe viden og erfaring, der mindsker risikoen (og dermed omkostningerne) ved brugen af teknologien og øger implementeringshastigheden, uden at det går ud over driften. Dertil kommer den lokale forankring og opmærksomhed, som projekterne får.

3. Funktionskrav motiverer markedet En måde at skubbe til den grønne omstilling på er funktionskrav i udbuddene. Det betyder, at udbuddene sætter en ramme for f.eks. udledningen af lokale partikler, CO2-emissionerne, miljørigtig kørsel, støj og øvrige miljøforhold, mens operatørerne selv skal beslutte, hvordan man vil leve op til disse. ”Vi har ikke forelsket os i én teknik. Det er operatørerne, der skal beslutte, hvad der er det mest fordelagtige i forhold til funktionskravene,” som direktør i Movia, Dorthe Nøhr Pedersen, udtrykte det på Altingets konference.

Her kan man altså sagtens forestille sig, at en operatør kører med forskellige drivmidler på samme kontrakt, blot man samlet set overholder miljøkravene i kontrakten – dog uden at købe CO2-kvoter, som udmeldingerne lyder indtil videre. Med dette fokus på teknologineutralitet vil Movia ”udnytte markedets iboende kreativitet og konkurrence for at skabe mest miljø for pengene,” som det blev formuleret på flere af konferencerne.

4. Efterspørgsel sætter en retning En mere radikal måde at gå til værks på i den grønne omstilling er, at trafikindkøberne selv

efterspørger specifikke teknologier. Det var f.eks. tilfældet i Sydtrafiks 7. udbud, hvor Fredericia Kommune igennem en omvendt licitation – støttet med puljemidler – efterspurgte drift med så mange gasbusser som muligt. I udbuddet var gas en bygherreleverance, og udbuddet var skruet sammen på en måde så de eneste konkurrenceparametre reelt var afskrivning og driftsudgifter. Dermed blev håndteringen af risici og omkostningerne i forbindelse hermed varetaget af Fredericia Kommune selv. Om den model er den mest optimale kan diskuteres, men Fredericia Kommune kunne i sammenhæng med udbuddet præsentere Danmarks første storskala gasbusprojekt og dermed indsamle vigtige erfaringer.

Er tiden løbet fra puljemidler?

Vejen mod en grøn kollektiv bustrafik er givetvis præget af en blanding af alle ovenstående virkemidler. Nogle kan dog fra et operatørperspektiv virke mere oplagte end andre.

Direktør i Umove, Johnny B. Hansen – der også har været direktør for elbilfirmaet Better Place – peger især på, at tiden er ved at løbe fra puljeforsøgene: ”Puljemidler er muligvis med til at afhjælpe nogle opstartsomkostninger, men de mange små puljer, som vi ser i Danmark har jo ikke nogen effekt på de teknologiske muligheder og gør simpelthen ikke en stor nok forskel miljømæssigt,” forklarer Johnny B. Hansen. ”Vi skal kort sagt op på en større skala og måske lade energiselskaberne investere i markedet, hvis det for alvor skal rykke.”

Ifølge Johnny B. Hansen bør der også leveres bud fra centralt hold på, hvilke drivmidler der i fremtiden skal puttes i busserne.

Danske Busvognmænd

/ 05

Kollektiv trafik

Selvom den kollektive bustrafik planlægges fra kommunalt og regionalt hold, er der behov for mere sammenhængende planer på nationalt niveau: ”Der er stor usikkerhed om vejen for fremtidens grønne bustransport. Der har aldrig været nogen national strategi for drivmidlerne i den kollektive bustransport, og det mangler, hvis operatørerne skal kunne satse på andre teknologier end dem de på nuværende tidspunkt ved vil virke i Danmark i fremtiden,” fortsætter Johnny B. Hansen.

Kan markedet løse klimaproblemerne?

RISICIENE OPSTÅR HVOR SOM HELST

D

e ni gasbusser i Fredericia Kommune er del af et større projekt, hvor målet er, at alle busser og renovationsbiler i kommunen i fremtiden skal køre på gas.

Mange af risiciene har Fredericia Kommune selv taget sig af.

Sydtrafiks 7. udbud var en omvendt licitation, hvor Fredericia Kommune gav kontrakten til den operatør, der kunne stille med flest gasbusser – det blev som bekendt Tide Bus, hvis moderselskab i Norge har erfaring med gas. Udbuddet betød, at Fredericia Kommune sidste år kunne lancere det største gasbusprojekt i Danmark til dato.

Rollen som pioner i dansk sammenhæng betød dog, at kommunen selv skulle håndtere mange af de risici og uforudsete problemer, der fulgte med: ”En af de større udfordringer var at få godkendt busser og driftsanlægget af brandmyndighederne i kommunen, da der skulle udarbejdes en særlig beredskabsplan i tilfælde af, at der opstår ulykker,” forklarer driftsleder i Vej & Park-drift i Fredericia Kommune, Bo Christiansen. ”Gaskøretøjer og gasanlæg er ikke almindelige i Danmark, og inspektøren fra brandvæsenet var skeptisk i forhold til sikkerheden omkring dem. Særligt et ældre youtube-klip med billeder af en hollandsk gasbus, der brød i brand optog hans opmærksomhed. Derudover var det heller ikke nemt at få Arbejdstilsynet til på forhånd at acceptere opbevaringen og håndteringen af gassen.”

Den hollandske bus var dog af ældre dato, og passagererne i de nye gasbusser i Fredericia kan være ganske rolige – busserne er sikkerhedsgodkendt efter alle standarder.

Alt i alt havde Bo Christiansen gerne set, at risiciene omkring drift i højere grad havde ligget hos operatørerne: ”Når trafikindkøberen påtager sig risikoen, fjerner det konkurrenceparametrene omkring håndteringen af risikoen. Og det er en dyr udfordring for en kommune at håndtere disse problemer, da vi ikke har den store erfaring med gasbusser.”

Hvis Fredericia Kommune havde ladet håndteringen af risikoen ved gasbusser være en del af konkurrenceparametret i udbuddet, havde det naturligvis ikke elimineret risikoen. Men man havde givetvis placeret risikoen der, hvor man har de bedste og mest omkostningseffektive betingelser for at håndtere den.

06 / Danske Busvognmænd

Efterspørgsel efter bestemte teknologier og funktionskrav er to måder at lade markedet håndtere udfordringen med den grønne omstilling på. At det offentlige efterspørger én bestemt teknologi fjerner ikke alle driftsrisici, men det betyder, at operatører ved, at investeringen i det nye materiel kan betale sig.

Funktionskravene er en mere kompliceret størrelse og skal, som Movia formulerede det på konferencen Electric Day, ”udfordre markedet til løbende nytænkning”. Markedet har med andre ord ikke været i stand til at presse busleverandørerne til at påtage sig risikoen i forbindelse med anvendelsen af ny teknologi, og det er det funktionskravene skal sørge for.

Funktionskravene dikterer, at trafikkøberen vil have grøn bustransport – så er det op til operatøren at finde ud af, hvordan man leverer dette. Valget af teknologi bliver dermed i sig selv et konkurrenceparameter.

Hvilken rolle funktionskravene kommer til at spille i forhold til den grønne omstilling afhænger af, hvordan de kommer til at se ud i det specifikke udbud. Det påpeger chefkonsulent i Danske Busvognmænd, Lasse Repsholt: ”Funktionsudbuddene er en spændende tilgang, der kan være med til at sikre, at markedet leverer mest miljø for pengene. Hvor meget, tilgangen bidrager til miljøet, afhænger naturligvis af, hvordan funktionskravene konkret bliver udformet i et udbud. Det har vi endnu til gode at se, før vi kan udtale os nærmere om strategien,” udtaler Lasse Repsholt med henvisning til, at trafikselskaberne endnu ikke har formuleret udbud på denne måde i forhold til den grønne omstilling.

Ikke effektiv produktudvikling Der er uden tvivl fremsynede elementer i funktionskravenes markedsorienterede tilgang, men der er også udfordringer: ”Udbudsprocessen har siden 1990’erne været uhyre effektiv til at reducere omkostningerne, og vi har set, at priserne har stabiliseret sig. Men licitationsmodellen er ikke effektiv i forhold til produktudvikling,” forklarer

Kollektiv trafik

Johnny B. Hansen fra Umove. ”Det er nemlig sådan, at de, der går forrest i den grønne udvikling, får tæskene. Der er simpelthen ikke noget incitament for den enkelte operatør og leverandører til at udvikle på egen hånd, når det gælder den grønne omstilling.”

På et frit marked er det altafgørende for operatørerne at skaffe sig selv markedsfordele.

At investere i den grønne omstilling på egen hånd er med blik for de nuværende risici nærmere at gøre det modsatte. Det frie marked betyder, at operatørerne i konkurrence med hin-

”I MOVIA HAR VI I VORES SENESTE TRAFIKPLAN FRA 2013 AFTALT DE KONKRETE MÅL PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET MED KOMMUNERNE OG REGIONERNE. DET ER VIGTIGT AT VI ER ENIGE OM MÅLENE, HVIS BUSTRAFIKKEN FOR ALVOR SKAL KUNNE BIDRAGE TIL DEN GRØNNE OMSTILLING.”

anden presser priserne ned, men det betyder også, at ingen af operatørerne reelt er i stand til at håndtere den strukturelle udfordring, som den grønne omstilling er, og de risici, som den medfører.

De frie markedskræfter, som gennem licitationsmodellen har presset priserne ned de seneste årtier, fordrer heller ikke ligefrem deling af viden om den nye teknologi, når overlevelsen på markedet reelt afhænger af at opnå fordele på bekostning af din konkurrent. Kort sagt er spørgsmålet, om ikke markedsmekanismen på visse områder modarbejder visioner om samarbejde og kreativitet i forhold til den grønne omstilling.

Risici kan håndteres bedre Det er dog en væsentlig pointe, at operatørerne og leverandørerne af busmateriel er dem, der har den største viden om og erfaring med den nye teknologi. Ved at lade de aktører, der har bedst mulighed for at vurdere og håndtere risiciene, bringer man også omkostningerne i forbindelse hermed mest muligt ned.

Det ændrer bare ikke ved, at den enkelte operatørs valg af drivmiddel ikke har nogen effekt på retningen for den grønne omstilling.

Det kan være fint at presse markedet til at tænke mere kreativt i forhold til håndteringen

af risici og levere det miljøvenlige materiel, som man ved er økonomisk bæredygtigt på markedet. Men selve produktudviklingen af alternative drivmidler til den grønne omstilling ligner mere et fællesanliggende end en opgave for et frit marked. ”Det er klart, at den enkelte operatør ikke kan stå for den grønne omstilling alene. Vi skal selvfølgelig udtænke en fornuftig markedsmodel, så de store risici kan fordeles og håndteres,” udtaler direktør i Movia, Dorthe Nøhr, der i øvrigt er enig i, at en mere koordineret strategi fra trafikbestillernes side er vigtig: ”I Movia har vi i vores seneste trafikplan fra 2013 aftalt de konkrete mål på miljø og klimaområdet med kommunerne og regionerne. Det er vigtigt at vi er enige om målene, hvis bustrafikken for alvor skal kunne bidrage til den grønne omstilling. Og det er naturligvis en politisk diskussion,” afslutter Dorthe Nøhr.

Der er kort sagt god grund til at operatører, leverandører, trafikkøbere og myndigheder går i dialog om en mere omfattende strategi for, hvordan den grønne omstilling i den kollektive bustrafik skal foregå, og hvordan leverandører og operatører kan blive en konstruktiv del af den værdikæde, der skal håndtere – og naturligvis tage betaling for – de risici, som følger med.

Michael Brandt-Nielsen fra Keolis Bus Danmark A/S bød velkommen til Electric Day på anlægget på Naverland, Glostrup.

Danske Busvognmænd

/ 07

Kollektiv trafik

HOLD ØJE MED RISIKOEN Af: Redaktionen / Foto: Colourbox

Gasbusser med enten naturgas eller biogas, biodiesel, hybridbusser og elbusser udgør aktuelle, relevante bud på, hvordan den kollektive bustrafik kan reducere sin CO2-udledning i forhold til det nuværende niveau, hvor bustrafikken overvejende er baseret på traditionelle dieselbusser. Men kan operatøren håndtere den usikkerhed og risiko, der er forbundet med valget mellem de forskellige teknologier i forbindelse med tilbudsprocessen og den efterfølgende kontraktperiode?

B

åde gasbusser, biodiesel, hybridbusser og elbusser er blevet afprøvet i den danske kollektive bustrafik. I regulær drift men dog mestendels i mindre, afgrænsede forsøgsprojekter foranlediget af trafikselskabet med finansiel støtte fra Trafikstyrelsens puljer. I Movias strategi med de såkaldte funktionsudbud lægges der

op til, at der skal ske CO2-reduktioner i fremtidige udbud, men at valget af teknologi og drivmiddel skal overlades til operatøren og ikke fastlægges fra udbyderens side. Det giver en ny dimension af usikkerhed og risiko, der knytter sig til teknologivalget, som operatøren skal forholde sig til både i tilbudsprocessen og i kontraktforløbet.

vil ofte have en driftsøkonomisk fætter i form af større vedligeholdelsesomkostninger, flere værkstedstimer, boder for udgået kørsel, flere reservebustimer eller lignende.

De kan i mange tilfælde påvirkes af virksomheden selv, men spørgsmålet er, om man har den nødvendige viden og erfaring til at gøre det, og hvad omkostningerne ved det er.

Teknologivalget indebærer både driftsmæssige og finansielle risici

De finansielle risici

Risiko er usikkerhed, og begrebet kan i nogle tilfælde både dække over risiko for tab (downside) og mulighed for gevinst (upside). Almindeligvis anvendes begrebet dog i sammenhæng med tab. Dernæst er det godt at være opmærksom på, om der er tale om en risiko, man kan påvirke gennem sine beslutninger og styring, eller om den er udenfor ledelsens påvirkning. Der er både driftsmæssige og finansielle risici forbundet med valget imellem de nye teknologier.

Driftsrisici Elmotoren studeres på Electric Day.

08 / Danske Busvognmænd

De driftsmæssige risici knytter sig til virksomhedens processer, personale og systemer. De

Til teknologivalget knytter sig også finansielle risici, der i hovedtræk vedrører priserne.

Som virksomhed vil man sjældent være i stand til at påvirke de finansielle risikofaktorer, men man kan håndtere dem og afbøde konsekvenserne af dem gennem aftaler med samarbejdsparterne: trafikselskabet, busleverandører, olieselskaber, forsikringsselskaber og så videre.

Bemærk at tabel 1 og tabel 2 primært er tænkt som en illustration af risikobegreberne i forhold til de forskellige busteknologier. De er langt fra udtømmende og heller ikke resultatet af en konkret vurdering af teknologierne og deres risici.

Kollektiv trafik

Tabel 1: Eksempler på driftsmæssige risici

Teknologi

Risiko

Hybridbusser

Driftsstabilitet og vedligeholdelsesomfang, for hele bussens 12-årige, forventede levetid er ukendt.

Kan hybridteknologien, batterierne og kondensatorerne holde?

Løsning: Serviceaftaler med bussens leverandør, garantier på de vitale dele af hybridteknologien.

Gasbusser

Der er endnu ikke en komplet gasinfrastruktur på plads i Danmark. Vil forsyningssikkerheden for gas være i orden?

Kan man etablere og håndtere en gasfyldestation og de godkendelsesmæssige og sikkerhedsmæssige krav, der følger, og er myndighedshåndteringen forudsigelig?

Løsning: Uddannelse og erfaringsindsamling eller overdragelse af gasforsyningen til samarbejdspartner i form af kommune eller energiselskab.

Biodiesel

Er biodieselen anvendelig under alle temperaturforhold, og kan man håndtere de skærpede krav til hygiejne ved tanken, som biodiesel kræver?

Løsning: Erfaringsindsamling og ændrede procedurer.

Elbusser

Usikkerhed om rækkevidden på en batteriopladning gør det uvist, om man i hele kontraktperioden kan leve op til trafikselskabets krav om driftsstabilitet.

Løsning: Garanti fra fabrikanten på batteriets rækkevidde og levetid. Mere lempelige krav til regulariteten efter aftale med trafikselskabet.

Tabel 2: Eksempler på finansielle risici Teknologi

Risiko

Hybridbusser

Hybridbus er en investering i brændstofbesparelser. Hvis prisen på diesel udvikler sig anderledes, end man har kalkuleret med, ændres også investeringens lønsomhed. Det kan både gå op og ned.

Løsning: Aftaler med olieselskabet, finansielle instrumenter.

Gasbusser

Gasbusser kræver en investering i et nyt tankanlæg, der ikke nødvendigvis kan afskrives i løbet af kontraktperioden. Genvindes kontrakten ikke, vil tankanlægget udgøre en stor belastning af de kommende års økonomi.

Løsning: Længere kontraktperiode. Aftale om overdragelse af gasanlæg til ny leverandør.

Biodiesel

Priserne på biodiesel følger i dag cirka markedsprisen for almindelig dieselolie. Politiske beslutninger og lovændringer i forhold til olieafgifter, en national prioritering af biomassen eller lignende kan få stor betydning for biodieselprisen.

Løsning: Kontraktreguleringsindeks der er specifikt tilpasset prisudviklingen på biodiesel.

Elbusser

Elbusserne – ikke mindst batterierne – er i en rivende udvikling med hensyn til både teknologi og pris.

Den elbus, der anskaffes i dag, kan være håbløst forældet om seks år og er derfor vanskelig at værdiansætte.

En lavere brugtværdi end forventet vil forringe kontraktens økonomi ved udløb.

Løsning: Operationel leasing hvor leasinggiver har den finansielle risiko ved bussen. Krav om busoverdragelse i udbuddet/kontrakten.

Danske Busvognmænd

/ 09

Kollektiv trafik

ERHVERVSLIVET:

BUSSEN GØR EN FORSKEL Af: Michael Branner / Foto: Midttrafik, Colourbox

DI’s årlige erhvervsklimarapport viser et ønske om bedre kollektiv trafik til nytte for erhvervslivet i landets kommuner. Det er dog tydeligt, at særligt erhvervslivet i landets yderkommuner savner en bedre kollektiv trafik.

D

ansk Industri har for femte år i træk produceret rapporten ’Lokalt erhvervsklima – Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet’.

Igen i år har DI spurgt ind til erhvervslivets tilfredshed med kommunens indsats i forhold til den kollektive trafik. En gennemgang af disse tal, foretaget af Danske Busvognmænd, viser,

10 / Danske Busvognmænd

at de mest erhvervsvenlige kommuner også er dem, hvor tilfredsheden med kommunens indsats for den kollektive trafik er højest. Således har de 15 kommuner med det bedste erhvervsklima på en skala fra 1 til 5 i gennemsnit scoret 3,2 i tilfredsheden med den kollektive trafik, mens tallet for de 15 mindst erhvervsvenlige kommuner er 3,0. I gennemsnit placerer de 15 topkommuner sig på en fyrretyvende plads,

når det kommer til tilfredsheden med den kollektive trafik, mens de 15 bundkommuner placerer sig på en tresindstyvende plads (tabel 1, side 12).

Ovenstående tal indikerer, at der er en sammenhæng mellem erhvervslivets tilfredshed med den kollektive trafik og det kommunale erhvervsklima. Dog skal man bide mærke i, at forskellene ikke er større, end at både top og

Kollektiv trafik

bund indeholder kommuner, hvor erhvervslivet er meget tilfreds, og kommuner, hvor erhvervslivet er mindre tilfreds med indsatsen for den kollektive trafik. Der er kort sagt en række andre forhold, der har stor – og også større – indflydelse på erhvervsklimaet i kommunen end den kollektive trafik.

Stor forskel på by og land

Et Daimler selskab

Tager man et blik på de kommuner, hvor erhvervslivet er hhv. mest og mindst tilfredse med den kollektive trafik, finder man et endnu mere udtalt mønster (tabel 3, side 12). Tallet spænder fra 3,9 hos topkommunen Frederiksberg helt ned til 2,5 hos den nordsjællandske kommune Gribskov. Igen er det tydeligt, at den kollektive trafik ikke er alene om at bestemme en kommunes erhvervsvenlighed. Selvom de 10 topkommuner mht. kollektiv trafik generelt ligger højere, når det kommer til erhvervsvenligheden, så er erhvervslivet i en kommune som Billund stadig forholdsvis utilfreds med indsatsen for den kollektive trafik, selvom kommunen scorer sjettebedst, når det kommer til kommunens erhvervsvenlighed overordnet set.

Mest interessant er det, at kommunetypen har en stor betydning for erhvervslivets tilfredshed med kommunens indsats for den kollektive

trafik (tabel 2, side 12). Blandt de 35 bykommunerne ligger tilfredsheden på 3,3, mens de 15 yderkommuner i undersøgelsen ligger på et gennemsnit på blot 2,9. Blandt de ti lavest placerede kommuner mht. kollektiv trafik er der hele fire yderkommuner. Dette tal er særlig bemærkelsesværdigt, da disse fire kommuner udgør over en fjerdedel af de 15 yderkommuner i undersøgelsen.

Det er oplagt, at det er busserne, der skal løse opgaven i yderkommunerne, hvis virksomhederne skal blive mere tilfredse med indsatsen for den kollektive trafik. Det er dog svært at betjene virksomhederne i yderkommunerne med den kollektive trafik – og det er ikke helt uden betydning, at man i trafikselskaber og kommuner de senere år har satset på mere udstrakte busruter med færre stop. Det påpeger konsulent i DI Sønderjylland Johan H. Pedersen, selvom han understreger, at man på baggrund af DI’s erhvervsklimaundersøgelse kun kan gisne om, hvorfor nogen kommuner scorer højere end andre: ”Det er fint med busser på hovedstrækningerne, men det kan være svært at nå det sidste stykke fra stoppestedet ud til den konkrete virksomhed. Når virksomhederne ikke er tænkt ind i køreplanerne giver det mere mening

BUSTRAFIK PÅ ØNSKESEDLEN Bedre busdrift er også på ønskesedlen, når det kommer til erhvervsvirksomhedernes forslag til forbedringer af infrastrukturen.

Af de 6.777 virksomheder som besvarede DI’s erhvervsklimaundersøgelse 2014 valgte 1.335 at besvare et åbent spørgsmål om konkrete forslag til forbedring af infrastrukturen i kommunen.

22 pct. af alle disse forslag handler om udbygning og styrkelse af den kollektive transport. Særligt i Region Hovedstaden omkring Københavns Kommune og i bykommunerne er der mange forslag om at styrke den kollektive trafik.

Mange af forslagene handler om en bedre busdrift, herunder eksempelvis bedre trafikbetjening af erhvervsområderne.

www.

bus-store .com Tried. Tested. Trusted.

Bredt udvalg i afprøvet kvalitet. BusStore har en helt ny hjemmeside, der med den nye søgefunktion gør din vej til en brugt bus meget lettere. Besøg os på www.bus-store.com.

Eller kontakt vores BusStore ansvarlige Claus Korsgaard – Tlf.: +45 56 37 00 30

EvoBus Danmark A/S, BusStore, Centervej 3, 4600 Køge

GFZ_0026_RZ_Anz_DK_180x126_02indd.indd 1

13.02.14 12:15

Danske Busvognmænd

/ 11

Kollektiv trafik

Tabel 1: Tilfredshed med den kollektive trafik for de mest erhvervsvenlige og mindst erhvervsvenlige kommuner Placering: Overordnet vurdering af erhvervsvenlighed

Tilfredshed med kommunens kollektive trafikindsats*

Gennemsnitlig placering mht. kollektiv trafik

Top 15

3,2

40

Bund 15

3,0

60

Kilde: DI – ”Lokalt Erhvervsklima 2014” *Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for den kollektive trafik på en skala fra 1 = Meget utilfreds til 5 = Meget tilfreds.

Tabel 2 Tilfredshed med den kollektive trafikindsats fordelt kommunetype Kommunetype (Antal)

Tilfredshed med den kollektive trafikindsats

at købe en billig bil end at satse på den kollektive transport,” forklarer Johan H. Pedersen og gør opmærksom på, at køreplanerne også skal passe med virksomhedernes møde- og fyraftenstidspunkter, hvis det for alvor skal give mening at sammentænke erhvervsliv og kollektiv trafik i yderområderne.

Generelt set mener Johan H. Pedersen, at der godt kan være mere dialog mellem kommuner og virksomheder om behovet for buslinjer i de tyndt befolkede områder: ”Meget handler givetvis om, hvor højt kommunerne vægter, at man kan køre til erhvervsområderne. Mange kommuner og regioner har været rigtig gode til at prioritere uddannelsesinstitutionerne, men man kan godt i samme stil gå mere i dialog om busbetjening af de større virksomheder.”

Bykommune (35)

3,3

Mellemkommune (17)

3,1

Landkommune (30)

3,1

Yderkommune (15)

2,9

Landkommune stikker ud

Hovedtotal

3,1

Ser man på de ti topkommuner mht. den kollektive trafik er mønstret endnu mere tydeligt.

Størstedelen af disse er nemlig bykommuner, hvoraf flere scorer højere på erhvervsvenligheden end blandt de ti førnævnte bundkommuner. Blandt topkommunerne er der adskillige hovedstadskommuner, og det kan ifølge konsulent i DI Midt Vest Claus Hermansen være en del af forklaringen på de positive vurderinger: ”I hovedstadsområdet er det kollektive trafiknet meget tæt. Det gælder både busser såvel som Metro og S-tog. Selvom kommunerne ikke har noget at gøre med finansiering og drift af S-togene, så kan man ikke udelukke, at det har en afsmittende effekt på vurderingen af den kollektive trafikindsats i kommunen mere generelt.”

En kommune stikker dog særligt ud. Herning Kommune – der i øvrigt er blandt de mest erhvervsvenlige i landet med en tredjeplads – scorer højt som den eneste landkommune på top ti mht. den kollektive trafikindsats. Hvad er det Herning Kommune gør rigtigt? En simpel del af forklaringen er, at et blomstrende erhvervsliv gør offentlige investeringer i den kollektive trafik fornuftige, som så omvendt tiltrækker endnu mere erhvervsliv. ”Man har simpelthen fået skabt en positiv spiral, så folk har fået øjnene op for den kollektive trafik,” vurderer Claus Hermansen. ”I Herning har man sørget for busbetjening i industriområderne, og at bussen kører, når folk skal på arbejde og hjem igen. Til gengæld kører den så sjældnere i weekenden. Man har formået at fokusere på samspillet mellem industri og busdrift,” udtaler Claus Hermansen og påpeger, at flere lignende landkommuner i undersøgelsen også gør det godt mht. den kollektive trafik.

Claus Hermansen mener i øvrigt, at den lavere tilfredshed med den kollektive trafikindsats i visse land- og yderkommuner bør tages alvor-

Tabel 3 Oversigt over de ti bedste og ti dårligste kommuner mht. den kollektive trafikindsats Top 10 Kommune

Tilfredshed med den kollektive trafikindsats

Kommunetype

Placering: Overordnet vurdering af erhvervsvenlighedd

Frederiksberg

3,9

Bykommune

26

Furesø

3,8

Bykommune

15

Gentofte

3,8

Bykommune

27

Herlev

3,7

Bykommune

16

Herning

3,7

Landkommune

3

Lyngby-Taarbæk

3,6

Bykommune

23

Hørsholm

3,6

Bykommune

34

Ringsted

3,6

Mellemkommune

57

Rudersdal

3,6

Bykommune

56

Ishøj

3,6

Bykommune

39

Kommune

Tilfredshed med den kollektive trafikindsats

Kommunetype

Placering: Overordnet vurdering af erhvervsvenlighed

Mariagerfjord

2,7

Landkommune

35

Lejre

2,7

Bykommune

81

Egedal

2,7

Bykommune

65

Lemvig

2,7

Yderkommune

44

Langeland

2,6

Yderkommune

67

Norddjurs

2,6

Yderkommune

46

Dragør

2,6

Bykommune

70

Tønder

2,6

Yderkommune

49

Billund

2,5

Landkommune

6

Gribskov

2,5

Bykommune

86

Bund 10

12 / Danske Busvognmænd

Kollektiv trafik

HERNING FOKUSERER PÅ PENDLERTRAFIKKEN Kollektiv trafikplanlægger i Herning Kommune, Edith Blynning, er naturligvis glad for virksomhedernes positive vurdering af den kollektive trafikindsats.

Kommunen arbejder særligt sammen med MCH Herning for at forbedre det kollektive trafiktilbud i byen: ”Messecentret er meget vigtig for erhvervslivet i kommunen, og vi har fået meget ud af at samarbejde om ekstra kørsel og ture, når det var nødvendigt.”

Ellers er det særligt pendlertrafikken, der er i centrum: ”Vi kører jo ikke så massivt med busdriften som i storbyerne,” udtaler Edith Blümning til Busmagasinet. ”Men vi sørger for at køre i dagtimerne, når folk skal til og fra arbejde – særligt fra omegnsbyer til centrum og forbi industriområderne. Det har vi gjort i flere år, og det er som om, at folk er blevet opmærksomme på de kollektive trafikmuligheder,” beretter Edith Blümning.

ligt, da den gør en forskel – også for erhvervslivet: ”De steder, hvor erhvervslivet ikke har busbetjening, kan man godt spore en utilfredshed.

Man skal huske på, at ikke alle familier har to biler. Hvis man også har børn, der skal i skole og til fritidsaktiviteter, så bliver en velfungerende kollektiv trafik pludselig vigtig for medarbejderne,” forklarer Claus Hermansen.

Geografien i den enkelte kommune spiller naturligvis også en stor rolle: ”I Herning har man samlet virksomhederne i to store industriområder, og så giver det jo mening f.eks. at køre noget bus i en ringlinje. I kommuner, hvor man har industri over hele kommunen, er det lidt mere op ad bakke,” afslutter Claus Hermansen.

Johan H. Pedersen påpeger også, at kommunernes overordnede erhvervsstrategi kan

have stor betydning for, hvordan den kollektive trafik er i stand til at betjene virksomhederne: ”De erhvervsvenlige kommuner [som f.eks.

Herning,red.] er gode til at tænke erhverv hele tiden. Her bliver virksomhederne ikke placeret ude på en mark, men er en positiv del af bybilledet. Mange kommuner vil helst ikke have virksomhederne inde i midten af byen, men så bliver det heller ikke lige så relevant, at busserne kører forbi,” afslutter Johan H. Pedersen.

Yderkommunernes udfordring med at tilfredsstille erhvervslivets behov for den kollektive trafik er altså en større opgave. Det er under alle omstændigheder værd at huske på, at busruterne har en betydning for det lokale erhvervsliv – og at rejsen med den kollektive trafik gerne skal gå tæt til døren, hvis virksomhederne skal kunne bruge den.

"MANGE KOMMUNER OG REGIONER HAR VÆRET RIGTIG GODE TIL AT PRIORITERE UDDANNELSESINSTITUTIONERNE, MEN MAN KAN GODT I SAMME STIL GÅ MERE I DIALOG OM BUSBETJENING AF DE STØRRE VIRKSOMHEDER."

Danske Busvognmænd

/ 13

Kollektiv trafik

FØRSTE KOMMUNE I DANMARK MED

HJERTESTARTER I ALLE BUSSER Af: Hanne-Dorthe Skjernaa / Foto: Hanne-Dorthe Skjernaa

T

rygfondens motto ”Livreddende hjælp lige om hjørnet” har lige fået en ny betydning i Struer. I samtlige af kommunens rute- og bybusser er der nu installeret en hjertestarter. Det er vognmand Knud Overgaard, indehaver af Venø Bussen, der selv har taget initiativ til dette.

Det er hans busser og chauffører, der sørger for busdriften for Trafikselskabet Midttrafik i Struer Kommune. I de 11 rutebusser, man ser i bybilledet og på landevejene rundt om i kommunen, er derfor nu mulighed for hurtig hjertestart i tilfælde af hjertestop. Hos Venø Bussen har alle chauffører i forvejen deltaget i førstehjælpskurser og brug af hjertestarter. ”Det skal ses som en forsikring, en ekstra sikkerhed, ikke blot for chauffører og passagerer, men til alle i kommunen,” siger Knud Overgaard. ”Forhåbentlig får vi ikke brug for dem, men vi har prioriteret at være på den sikre side, hvis uheldet skulle være ude.”

Han uddyber bevæggrunden for denne investering: ”For det første er det hermed gjort

ekstra trygt at køre med bussen. Men det er også tænkt som en potentiel livreddende mulighed for andre langs ruten. Man kan godt forestille sig en situation, hvor man er langt fra de fastmonterede hjertestartere i kommunen, men så ved man, at der er hjælp at få i den forbipasserende bus.”

Hurtig hjælp afgørende I forbindelse med hjertestop er det netop afgørende med hurtig førstehjælp kombineret med brug af en hjertestarter inden for de første minutter. Hvert år får omkring 3.500 mennesker i Danmark hjertestop uden for hospitalet. I dag overlever knap 200. Er der en hjertestarter inden for rækkevidde, anslås det, at 300-400 danskere vil kunne overleve et hjertestop.

Knud Overgaard arbejder på at få sine 11 hjertestartere registreret under ordningen hjertestarter.dk, hvor oplysningerne deles med vagtcentraler landet over, så førstehjælpere kan guides til nærmeste hjertestarter, hvis den er tæt på. Modsat kommunens øvrige hjerte-

Nu er der hjertestarter i alle busser i Struer. Det er Venø Bussen selv, som har finansieret implementeringen. Her ejer Knud Overgaard.

14 / Danske Busvognmænd

startere, har Venø Bussens netop ikke en fast gps-adresse.

Struer er den første kommune i Danmark med hjertestartere i alle rute- og bybusser.

Andre aktører som eksempelvis SAS og DSB er også begyndt at tænke på hjertestartere, og DSB er netop begyndt at placere hjertestartere på stationer og i alle tog.

Annoncer

Moving people. Changing minds.

Bæredygtig kollektiv trafik Scania vil være førende inden for bæredygtige transportløsninger – løsninger, der gør en forskel her og nu og er med til at løse moderne storbyers problemer med forurening. Scania har markedets største udvalg af Euro 6-motorer med brændstofmuligheder som diesel, biodiesel, CNG naturgas / biogas, ethanol samt hybridløsning.

Kontakt din Scania bussælger for mere information: Dan Schroeder +45 2551 8083 dan.schroeder@scania.dk

Steffen Laursen Erik Rolvung +45 2551 8085 +45 2551 8029 steffen.laursen@scania.dk erik.rolvung@scania.dk

www.scania.dk/busser Danske Busvognmænd

/ 15

Kollektiv trafik

BRANCHEANALYSE RUTEKØRSEL:

DE POSITIVE TAKTER FORTSÆTTER Af: Michael Branner / Foto: Colourbox

Rutesektoren har været mindre præget af de seneste års krise end turist- og handicapsektoren.

Det skyldes, at den kollektive bustrafik er præget af længerevarende kontrakter, der igennem licitationer de seneste årtier allerede er blevet presset ned til de små marginaler. Der er positive tendenser at spore blandt de 26 analyserede ruteselskaber i 2013.

S

om sidste års brancheanalyse af rutesektoren viste (Busmagasinet 2 2014), så har rutesektoren i mindre grad end både handicap- og turistsektoren været præget af udsving i afkastet de senere par år. Det skyldes, at størstedelen af den kollektive bustrafik drives på kontrakter af 6-12 års varighed. Omsætningen er derfor nogenlunde stabil, mens den daglige

16 / Danske Busvognmænd

udfordring nærmere er omkostninger i drift og materiel.

Meget tyder på, at rutevirksomhederne de seneste år har formået at få mere ud af deres aktiver. Således er afkastningsgraden – dvs. virksomhedernes evne til at tjene penge på de investerede aktiver – for branchen steget stødt siden 2011 – fra 3,2 pct. i 2011 til 6,4 pct. i 2013.

De store operatører dækker markedet Rutebranchen er karakteriseret ved få store virksomheder, der specialiserer sig i netop rutekørsel. Selvom mange turist- og handicapvognmænd også har rutekørsel for trafikselskaberne ved siden af deres andre forretninger, så er markedet for rutekørsel i høj grad domineret af selskaber, der stort set kun kører rutekørsel.

Kollektiv trafik

Figur 1: Gennemsnitlig afkastningsgrad for 26 ruteselskaber 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Experian

Figur 2: Inddeling af afkastningsgrader for 26 ruteselskaber 100% 90% 80% 70%

BRANCHEANALYSE:

SÅDAN HAR VI GJORT

Hvilke virksomheder omfatter analysen?

Analysen omfatter 26 virksomheder med bustilladelser, som skønnes primært at specialisere sig i rutekørsel og offentliggør deres regnskaber.

Hvilke regnskabsdata er benyttet?

Ikke alle oplysninger fra selskabernes regnskaber er tilgængelige. Kun få virksomheder oplyser deres årlige omsætning, og mere detaljerede oplysninger om balancens og resultatopgørelsens sammensætning er heller ikke tilgængelige i det datasæt, Danske Busvognmænd har benyttet.

Anvendte regnskabstal er: • Årets resultat Anvendte nøgletal er: • Afkastningsgrad

60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2009

2010

Over 10

2011 0 til 10

2012

2013

Under 0

Kilde: Experian

Figur 3: Andel positive årsresultater for rute-, turist- og handicapbranchen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2009

Analysen er baseret på data fra Experian A/S

Handicap

2010

2011 Rute

2012

2013

Turist

Kilde: Experian

Danske Busvognmænd

/ 17

Kollektiv trafik

Selvom ruteselskaberne er mere specialiserede i forhold til handicap- og turistbranchen, er de ikke ens. De allerstørste er typisk udenlandsk ejede og har en langt større markedsandel i flere trafikselskaber end de mindre, lokalt forankrede og ofte familieejede rutevirksomheder. Det er værd at bemærke, at enkelte store selskaber har negative afkastningsgrader flere af årene. Denne negative tendens underdrives i ovenstående figur 1, da dette er udregnet som et simpelt gennemsnit. Det går altså godt for flere ruteselskaber i branchen, selvom det skal understreges, at flere store virksomheder med mindre gode resultater udgør en forholdsmæssig stor del af branchen.

Stabilitet i branchen Den positive tendens beskrevet ovenfor fremgår også af figur 2. Andelen af rutevirksomheder med negative afkastningsgrader steg fra 17 pct. i 2009 til 32 pct. i 2011. Dette tal er aftaget de seneste par år, således at kun 8 pct. af de analyserede rutevirksomheder havde negative afkastningsgrader i 2013. Som sidste års brancheanalyse viste, så er rutebranchen præget af en solid gruppe af selskaber på ca.

65 pct. (sådan har de i hvert fald været de to seneste år), der laver afkastningsgrader på

ALT I GLAS...

mellem 0 og 10 pct. De 27 pct. af virksomhederne, der i 2013 laver afkastningsgrader på over 10 pct., er ligesom sidste år karakteriseret ved at være mellemstore, lokalt forankrede virksomheder, der drives af ejerne selv.

Sammenligner man med turist- og handicapbranchen bliver billedet af en mere stabil rutebranche (der dog arbejder med mindre marginaler) tydelig. Mens både turist- og handicapbranchen har oplevet en stigning i andelen af negative årsresultater fra 2009 og frem, så har rutebranchen kun i mindre udstrækning oplevet røde tal på bundlinjen. Det fremgår af figur 3, hvor man kan se, at andelen af positive årsresultater i rutebranchen faldt en smule fra 2009 til 2012 (fra 87 pct. til 72 pct.). I 2013 er tendensen vendt med 85 pct., og man er således næsten allerede på niveau med tallene fra 2009.

”DET GÅR ALTSÅ GODT FOR FLERE RUTESELSKABER I BRANCHEN, SELVOM DET SKAL UNDERSTREGES, AT FLERE STORE VIRKSOMHEDER MED MINDRE GODE RESULTATER UDGØR EN FORHOLDSMÆSSIG STOR DEL AF BRANCHEN.”

www.sydglas.dk

Danmarks største busrudelager

www.busruder.dk

er

Vi er specialister i montering af autoruder til busser, last- og personvogne m.m.

Leveres/ monteres hos Dem eller på vores værksted.

o-

• • • •

24 h BusService Glasspecialisten Frontruder -din sikkerhed for kvalitet • Stenslagsreparationer Sideruder • Specialværktøj Bagruder • Renovering af Glasforsegling (Ombrello) termoruder Vi samarbejder med alle forsikringselskaber.

Sydglas Danmark Håndværkersvinget 12 6360 Tinglev

Afdeling Øst Vallensbækvej 46 hal A 2605 Brøndby.

DØGNVAGT Tlf.: 7464 4189 • info@sydglas.dk

18 / Danske Busvognmænd

Blandt turist- og handicapvognmændene har man også de seneste to år fået vendt nedgangen i positive årsresultater, men faldet har i begge brancher været bemærkelsesværdig større end i rutebranchen (fra hhv. 88 og 79 pct. i 2009 til 62 og 50 pct. i 2011), mens man stadig har forholdsvis mange negative regnskaber i 2013 (hhv. 33 og 32 pct.). Som tommelfingerregel skal 75 pct. af en branches virksomheder levere positive årsresultater for, at branchen kan betegnes som sund.

Man kan i bund og grund konkludere, at rutevirksomhederne fortsætter de positive takter fra sidste år, men med de sædvanlige små marginaler på et marked, der er præget af meget forskellige operatører mht. størrelse, hvoraf enkelte udgør en meget stor del af markedet.

Hjertestarter i bussen

En bus monteret med hjertestarter er et signal om ekstra tryghed, og omtanke for passagerer og medarbejdere.

Hjerte112 er specialist i hjertestarterløsninger til transportsektoren, og har den løsning der passer Jeres vogne.

En hjertestarterløsning fra Hjerte112 koster fra kr. 299.pr. måned inklusive service.

Pris eksklusive moms.

HJERTE112 Det handler om liv

Tlf. 70 208 112 kontakt@hjerte112.dk www.hjerte112.dk

Kollektiv trafik

TOP 10 I BRANCHEN

O

gså 2014 blev præget af fusioner, der rykkede rundt på top ti, hvad angår størrelse i forhold til omsætning hos trafikselskaberne. De ti største rutebusselskaber udgør i dag 85 pct. af markedet.

Mest bemærkelsesværdigt var nok fusionen mellem City-Trafik A/S og Nettbuss Danmark A/S, der henover sommeren 2014 fusionerede, og i dag har navnet Keolis A/S. Fusionen betyder, at Århus Sporveje ikke længere kan kalde sig landets andenstørste rutebusselskab målt på omsætning hos trafikselskaberne. Den plads indtager Keolis, der efter fusionen udgør 12 pct. af markedet. Også Tide Bus – der efter sammenlægningen med Rutebilselskabet Haderslev har haft vokseværk

– har overhalet Århus Sporveje og er i dag landets tredjestørste rutebusselskab. Også Nobina har haft vokseværk det seneste år og er rykket fra nummer ni til nummer seks i 2014 med en markedsandel på 4,7.

De omtalte fusioner har betydet, at Anchersen er rykket op blandt de ti største busselskaber i branchen med en markedsandel på 2,2. Faldet blandt de mellemstore busselskaber (over 20 busser) fra 2013 til 2014 (fra 9,8 til 6,4 pct.) skal altså ikke tolkes som et udtryk for, at disse busselskaber har tabt markedsandele, men nærmere at der er blevet mere ’plads’ i top ti efter fusionerne.

Markedsandel i pct. af omsætningen for busoperatørerne i den kollektive trafik 2010/2011

2012/2013

2013/2014

Arriva

37,1

35,3

34,4

Keolis*

15,0

12,3

12,4

Tide Bus**

6,3

7,0

8,4

Århus Sporveje Busselskab

8,4

8,4

7,5

Thykjær A/S

6,2

5,3

4,9

Nobina (Concordia)

4,2

3,4

4,7

Ditobus

3,9

4,1

4,1

Umove***

3,6

4,0

3,7

De Blaa Omnibusser

2,4

2,5

2,6

-

-

2,2

20 til 49

5,4

9,8

6,4

5 til 19

6,2

7,0

7,9

Færre end 5 busser

1,1

0,9

1,1

100,0

100,0

100

Anchersen Rute Øvrige

Alle

Kilde: www.trafikstyrelsen.dk. Omfatter alle virksomheder – ikke kun virksomheder i organiseret selskabsform. *Nettbuss og City-Trafik for alle år **Tide Bus og Rutebilselskabet Haderslev for alle år ***Fjordbus og De Hvide Busser for alle år

Danske Busvognmænd

/ 19

Specialkørsel

FRIKØRSELSORDNING TIL DEBAT Af: Redaktionen / Foto: Colourbox

Danske Busvognmænd betragter lovforslaget om frikørselsordningen som et første skridt på vejen mod en forenkling og forbedring af taxiloven.

F

orslaget om frikørselsordningen blev fremsat sammen med et forslag om at give fuldt momsfradrag for hotelovernatninger, og begge disse forslag er en del af regeringens Vækstpakke, der blev aftalt af alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance i juni 2014. Efter den første behandling, der fandt sted i Folketinget den 13. november 2014, hersker der dog uenighed om, hvordan lovændringen slår igennem i form af øgede priser for kunderne.

Danske Busvognmænds holdning i sagen tager udgangspunkt i, at der er behov for en forenkling og harmonisering af afgifterne på området.

20 / Danske Busvognmænd

”Vi betragter lovforslaget som et første skridt på vejen mod en politisk aftale om forenkling og forbedring af taxiloven, der giver transportvirksomhederne lige og mere frie vilkår at drive forretning under,” udtaler Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd. ”Forslaget udgør en hård belastning af taxierhvervet, der får praktisk, økonomisk konsekvens for den enkelte virksomhed fra og med den 1. januar 2015, hvorefter man ikke længere kan budgettere med, at en nyanskaffet taxi kan frikøres efter 2-3 år. Derfor er det vigtigt, at transportministeren og Folketingets partier nu også sætter sig sammen om at få aftalt en ny taxilov,” afslutter Lasse Repsholt.

KONSEKVENSERNE SKAL HÅNDTERES Danske Busvognmænd mener, at når lovændringen om frikørselsordningen er en realitet, bliver det en væsentlig opgave at håndtere konsekvenserne i forhold til kontrakter, aftaler og priser for taxibranchens kunder. Det gælder på tre områder: • I det omfang afskaffelsen af frikørselsordningen slår igennem i taxierhvervets omkostninger, skal det selvfølgelig også afspejles i de maksimaltakster, der gælder rundt omkring i kommunerne.

• Dernæst vil lovforslaget indebære øgede omkostninger for kommuner, trafikselskaber og regioner, der indgår aftaler med taxierhvervet om kørsel.

Omfanget af disse meromkostninger bør afdækkes i forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Finansministeriet om kommunernes og regionernes økonomi for 2015 og fremefter.

• Endelig skal man være opmærksom på, at vognmænd kan have indgået kontrakter under forudsætning af, at frikørselsordningen var gældende. Her kan det blive aktuelt at genforhandle kontraktbetalingen efter den 1. januar 2015.

Annoncer

FÅ 3,4 % I BRÆNDSTOFBESPARELSE* BARE VED AT SKIFTE SMØREOLIE *SPF-Danmark P/S skiftede deres smøreolie ud med Mobil Delvac 1. Det gav dem en brændstofbesparelse på 3,4 %.

nge e p r Spa dine på er! s bus Få hele SPF-testen på ok.dk/ mobildelvac

Sammen med SPF og ExxonMobil har vi lavet en test, som viser præcist, hvilke fordele Mobil Delvac 1 kan tilbyde.

Få hele SPF-testen gratis på ok.dk/mobildelvac

BRUGTE BUSSER RUTEBUSSER Volvo 8512BLE, Årgang 10/2004, km: 755.000, 32/36 pladser, ny motor, ombetruk....kr. 195.000 Volvo B10M ledbus, Årgang 06/2000, km 750.000, 65/45 pladser, Euro 2..................kr.

70.000 Volvo B12M 13,7m, Årgang 07/2002, km 1.100.000, 40/65 pladser, Euro 3................kr.

95.000 Volvo B10BLE 13,7m, Årgang 06/2002, km 1.125.000, 40/65 pladser, Euro 3.............kr.

95.000 Volvo 7900 B5LH Hybrid 12m, Årg. 12/2010, km 205.000, 32/32 pladser, Euro 5........kr. 1.395.000 Volvo B10M HG 12m, Årgang 10/2000, km 900.000, 47/28 pladser, Euro 2............... kr.

75.000

TURISTBUSSER Irisbus Arway 12,8m, Årgang 02/2010, km 225.000, 57+R+F, Euro 5, toilet, lift.........kr. 825.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2008, km 500.000, 56+1+1, Euro 5 ....................................kr. 1.215.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2007, km. 670.000, 52+1+1, Euro4 ....................................kr. 995.000 Setra 417 GTHD, Årgang 2007, km. 950.000, 52+1+1, Euro4 ....................................kr. 915.000 Setra 417 HDH, årgang 2002, km 1.040.000, 54+1+1, Euro3 med filter Setra 417 HDH, årgang 2002, km 640.000, 54+1+1, Euro3 med filter

Nye turistbusser i produktion til hurtig levering Volvo 9911R 13,8m 6x2 Euro6, 52+1+1 Volvo 9508R 13,1m 4x2, Euro6, 57+1+1 Volvo 9711R Carrus, 15m 6x2, Euro6, 65/67+1+1 Alle priser er ekskl. 25% moms, netto kontant ab plads.

Med forbehold for trykfejl.

Ring og hør nærmere: Jan Bredo tlf. 20431394 jan.bredo@volvo.com

Bruno Hansen tlf. 40516553

John Greisen tlf. 24494849

Danske Busvognmænd

/ 21

uristbussen Turistbussen

TUREN GÅR TIL LITAUEN Af: Britt Wittrup / Foto: Colourbox

Busmagasinet har været med DFDS på studietur til Litauen. Et land med en spændende historie og med mange kontraster. Her er det både muligt at se ind i det gamle Østeuropa og samtidig se den udvikling og optimisme, der også er i landet.

22 / Danske Busvognmænd

Turistbussen

"DET ER MERE EN REJSEBUREAU-TUR END DET ER EN LILLE VOGNMANDSTUR. HVIS VOGNMANDEN SELV ARRANGERER SKAL DER NOK KOBLES EN LOKAL AGENT PÅ."

Med bus og færge Turen starter i København, og der køres i bus til den svenske by Karlshamn, hvorfra DFDS-færgen til Klaipeda går. Der sejles kl.

19.00, og man ankommer næste morgen kl.

09.00 til Litauen. Færgen ”Athena” er mindre end Oslo-færgerne og har derfor ikke de samme faciliteter og underholdningsmuligheder.

Klaipeda Klaipeda er en havneby, som i forhold til gods betragtes som en indgangsport til Østeuropa.

I havneområdet er der ca. 800 virksomheder, som beskæftiger i alt ca. 14.000 medarbejdere. Vi ser lidt af den gamle by og besøger tre forskellige hoteller. Klaipeda ligger tæt på både det kuriske næs og Palanga. Det kuriske næs har en 100 km lang sandstrand (heraf hører ca. halvdelen til Litauen og den anden halvdel til Rusland), og Palanga kan udover stranden bl.a. også byde på Baltikums største ravmuseum. Fra Klaipeda køres knap tre timer til vi når Kaunas, som er Litauens andenstørste by.

BALTIKUM SOM TURISTMARKED Grafen viser antal danske turister årligt fra 2007 til 2013 i de baltiske lande.

Tallene tager ikke højde for, om det er busturisme eller om gæsterne kommer med fly eller i egen bil.

De baltiske lande oplevede et boom i antallet af besøgende, efter at landene blev selvstændige i starten af 1990’erne. De seneste år har der dog ikke været nogen nævneværdig udvikling i antallet af besøgende.

Samlet set besøgte knap 60.000 danskere de baltiske lande i 2013.

Grafen viser, at Letland er det mest besøgte land, men at besøgstallet er faldet væsentligt fra 2007 og frem til 2012. Litauen har til gengæld et stigende besøgstal, mens Estland ligger ret stabilt med et lille fald i 2013.

Samlet set er besøgstallene fra Danmark til Baltikum ikke overvældende på nuværende tidspunkt, men det er Litauen, der er ”højdespringeren”, hvis man ser på udviklingen over de senere år.

Kilde: Statistics Lithuania

45.000

Kaunas I Kaunas er der tid til at opleve byen på egen hånd, som udover en del kirker og Litauens største gotiske katedral også byder på et moderne indkøbscenter, et krigsmuseum, verdens eneste djævlemuseum, og Østeuropas længste gågade hvor der er et udmærket udvalg af internationale mærkevarebutikker. Kaunas er også kendt for sine forskellige musikfestivaller. Fra Kaunas går turen til Vilnius, hvortil der er godt en times kørsel.

Vilnius Sidst på dagen ankommer vi til Vilnius, hvor middagen indtages på en meget hyggelig lokal restaurant. Det kan bestemt anbefales at prøve nogle af de lokale specialiteter. Dagen efter er der en kort guidet rundtur i Vilnius, hvor vi ser regeringsbygningen, katedralen,

40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0

2007

2008 Letland

2009

2010

Litauen

2011

2012

2013

Estland

Danske Busvognmænd

/ 23

Turistbussen

Trakai ligger en halv times kørsel fra Vilnius.

LITAUEN SOM BUSREJSEMÅL?

D

præsidentpaladset mm. Vilnius’ gamle by er Europas største og med på Unescos verdensarvliste, og byen er klart den mest spændende – og bedst vedligeholdt – af de tre byer vi ser, og her ses tydeligt den udvikling som landet også er i, med moderne højhuse bygget i glas.

Trakai Sidst på formiddagen køres til Trakai, som ligger ca. en halv times kørsel fra Vilnius. Trakai er en by med en spændende historie, byen er bygget af og har været beboet af mange forskellige nationaliteter gennem tiden, hvor især karaimerne har sat deres præg på byen.

Området har en skøn natur og et meget berømt og smukt beliggende ø-slot, som blev bygget tilbage i 1400-tallet og sidenhen er restaureret flere gange. Slottet er en af de mest besøgte turistattraktioner i Litauen, og om sommeren spilles både koncerter og operaer på slottet.

et har været et spændende besøg i et land, som på en og samme tid virker meget fattigt og præget af historien og de mange kampe for selvstændighed, og som samtidig har en optimisme og tro på fremtiden. Især besøgene i byerne Klaipeda og Kaunas var meget kontrastfyldte. Det er lige fra forladte huse i forfald til gamle, nyrenoverede bygninger og store indkøbscentre bygget i glas. Vilnius virkede mere moderne og bedre vedligeholdt, og også mere interessant.

Landets historie er spændende, og der er mange seværdigheder og mulighed for kulturelle oplevelser, ligesom der også er en skøn natur. Der er således masser af muligheder i Litauen. Udfordringen set herfra er dog, at der er en del transporttid både i bus og på færgen fra Sverige til Litauen.

Flemming Madsen fra Nordsjællands Turistfart – der selv deltog på turen – vurderer, at Litauen som rejsemål egner sig bedst som del af en rundrejse: ”Der er bestemt muligheder for en bustur til Litauen, men da færgen er en mindre færge uden de mange faciliteter mener jeg ikke, at turen kan sælges som et cruise og egner sig derfor ikke til en kort svip-tur til fx Klaipeda og det kuriske næs, eller en 2-3 dages tur i Vilnius,” udtaler Flemming Madsen ”Da der er meget kørsel og transporttid vil turen gøre sig bedst som en rundrejse fx til de tre baltiske hovedstæder og Stockholm, eller til Kaunas og Vilnius og derefter til Polen, fx Gdansk og eventuelt Szczecin. Turen vil derfor blive på 6-7 dage, og jeg vil ikke selv arrangere så lang en tur.- Både fordi der er meget at arrangere, der er en eller flere sprogbarrierer, og der skal også et vist kundegrundlag til, for at kunne sælge turen. Så hvis der er et rejsebureau, der vil arrangere en sådan tur, mener jeg bestemt, at der er mulighed for mange spændende oplevelser, både i Litauen og på de andre destinationer.”

Udvendig DK Lift USL Rørplade model 500 kg Vores dansk produceret lift hvor platformen vipper op i den forudindstillet vandrette stilling og tilpasser sig terrænets hældning når platformen er nede.

DK Lifte ApS sælger reservedele til lifte og bespænding til kørestole.

Bestil i hverdagen inden kl. 14.00 og varerne sendes samme dag.

Husk at DK Lifte ApS laver det årlige lovpligtig eftersyn af lifte hos kunden eller på vores værksted.

DK Lifte ApS v/ Henrik Andersen Gadekærsvej 12 - 9280 Storvorde Tlf. 4131 7800 dklifte@dklifte.dk

24 / Danske Busvognmænd

Annoncer

Danske BusvognmĂŚnd

/ 25

Køretøj og teknik Danske Busvognmænd har modtaget dette indlæg om test af smøreolier fra OK

FULDSYNTETISKE OLIER SPARER BRÆNDSTOF Af: Anne Dyrholm, OK / Foto: Ok & ExxonMobil

Energiselskabet OK og ExxonMobil har sammen med SPF-Danmark foretaget en omfattende test, som har vist en dieselbesparelse på 3,4 pct. ved skift til fuldsyntetiske smøreolier.

S

PF-Danmark fragter hver uge omkring 300.000 grise rundt på de danske veje. Det bliver til ca. 15 mio. grise på et år. Ligesom de fleste andre i transportbranchen vil SPF-Danmark gerne reducere såvel omkostninger som miljøbelastning. En test sammen med OK/ExxonMobil gav mulighed for begge dele.

En god forretning Testen gik ud på, at SPF på en række lastbiler skiftede fra mineralsk olie til fuldsyntetiske produkter fra Mobil – dvs. fuldsyntetisk motorolie, gearolie og bagtøjsolie. Testforløbet blev startet i januar 2013 og afsluttet i oktober 2013. Resultatet af testen viste, at anvendelsen af den fuldsyntetiske motorolie Mobil Delvac 1 LE 5W-30 – sammen med en fuldsyntetisk gear- og transmissionsolie samt bagtøjsolie fra Mobil – gav en brændstofbesparelse på 3,4 pct.

Inklusiv den årlige meromkostning til den fuldsyntetiske smøreolie, betyder det i sidste ende en besparelse på 8.470,00 kr. pr. vogn.

SPF-Danmark har en vognpark på 145 biler og potentielt altså en årlig brændstofbesparelse på over en million kroner.

Reduceret udledning af CO2

”De resultater, som vi har brugt, er meget pålidelige,” fastslår Ragudas Sangaran fra SPF

26 / Danske Busvognmænd

Udsigten til besparelser på brændstofbudgettet er naturligvis tillokkende for SPF-Danmark, men også en eventuel miljøgevinst er interessant. ”Det mindre brændstofforbrug betyder naturligt nok også et mindre CO2-udslip.

Testen viser en besparelse på 1.190 liter brændstof pr. år, og med en besparelse på

2,64 kg CO2 pr. liter brændstof, kan vi reducere CO2-udslippet med 3.142 kg pr. år pr. bil,” fortæller Ragudas Sangaran, projektleder i SPF’s transportsektion. En potentiel CO2-besparelse for hele SPF’s vognpark på et år er dermed 455.532 kg. Det svarer rundt regnet til 24.000 danskeres årlige CO2-udledning.

Service-lettelser Hos SPF-Danmark er det en fordel, at skiftet til fuldsyntetiske Mobil-olier kan reducere antallet af nødvendige olier til vognparken – Mobil har nemlig så mange godkendelser, at den kan anvendes på langt de fleste køretøjer – herunder også busser. ”Det vil være nemt for os at servicere bilerne, og også nemt i forhold til værkstederne, hvis det er den samme olie, som anvendes i hele vognparken,” fastslår Ragudas Sangaran.

Mindre friktion, mindre varme ”Forløbet med SPF har været rigtig interessant, og det bekræfter vores viden om, at fuldsyntetiske produkter har en brændstofbesparende effekt,” fortæller Torben Didia Rasmussen, produktchef for smøremidler i OK. Han forklarer testens besparelse med

Køretøj og teknik Kørselskoordinering

det lange, målrettede udviklingsarbejde, der ligger bag de fuldsyntetiske olier fra Mobil: ”De fuldsyntetiske produkter fra Mobil har en bredere og bedre ydelse, fordi Mobil gennem årtier har ligget i front med at udvikle på baseolierne. Desuden sammensætter Mobil egne additivpakker, og det betyder, at vi får bedre præstation i forhold til produkter, der er fremstillet ud fra standard additivpakker og på lavere baseoliekvaliteter," forklarer Torben Didia Rasmussen fra OK og tilføjer: ”Fuldsyntetiske olier fra Mobil har således en bæreevne, der er helt i top. I praksis betyder det blandt andet, at friktionen generelt nedsættes, hvorved der udvikles meget mindre varme i motor, gearkasse og bagtøj.”

De SPF-chauffører, som har deltaget i testen, har da også noteret sig konkrete forbedringer ved skiftet til den fuldsyntetiske gearolie. ”Chaufførerne gav bl.a. udtryk for, at selve gearskiftet blev mere glidende, og at gearkasse på de samme strækninger kørte længere tid i højere gear sammenlignet med tidligere,” fortæller Ragudas Sangaran fra SPF-Danmark.

FAKTA OM TESTEN Sammen med energiselskabet OK og Exxonmobil ønskede SPF-Danmark at se på indtjeningspotentialet i form af brændstofbesparelse på SPF’s egne lastbiler. SPF har et godt opfølgningssystem gennem CO-Driver, som giver månedlige rapporter om køretøjets køremønster samt antal kørte km pr. liter brændstof. Selskabet har i dag 100 Scania, 40 Volvo, en Mercedes og fire MAN. Kørelængden pr. bil er ca. 100.000 km pr. år.

Under testen anvendte SPF følgende Motorolie: Mobil Delvac 1 LE 5W-30 Gearolie: Mobilube 1 SHC 75W-90 Bagtøjsolie: Mobil Delvac Synthetic Gear Oil 75W-90

Robuste testresultater ”Nogle, men ikke alle, chauffører, som deltog i testen, havde gennemført et kursus i energirigtig kørsel. Alligevel fik de alle sammen nogenlunde den samme brændstofbesparelse ved at skifte til fuldsyntetiske olier. Men selvfølgelig spiller ruter, kørselsmønster og vejrlig kraftigt ind på tests som disse, og flere af testbilernes resultater er da også blevet kasseret, pga. køretekniske kurser, da der var for store udsving i køremønster, vejr eller andre parametre. Til gengæld er de resultater, som vi har brugt, meget pålidelige,” fastslår Ragudas Sangaran.

Projektlederen fra SPF-Danmark er derfor ikke i tvivl: ”Netop fordi vi har fjernet de biler, hvor der var usikkerhed, er resultaterne fra de resterende biler og chauffører ekstremt robuste og sammenlignelige. Og resultatet for denne test har vist en så markant besparelse, at vi bliver nødt til at følge op på dette ved at lave nye aftaler om smøremidler med vores værksteder.” ”Vi kan i øvrigt oplyse, at dieseltyperne i Danmark varierer så lidt i kvalitet, at de ikke har nogen reel indflydelse på brændstofbesparelsen,” slutter Torben Didia Rasmussen fra OK.

”FULDSYNTETISKE OLIER FRA MOBIL HAR SÅLEDES EN BÆREEVNE, DER ER HELT I TOP.”

”De fuldsyntetiske produkter fra Mobil har en bredere og bedre ydelse, fordi Mobil gennem årtier har ligget i front med at udvikle på baseolierne," udtaler Torben Didia fra OK.

Danske Busvognmænd

/ 27

Køretøj og teknik

SOLARIS TAGER ET STORT SKRIDT FREM Af: Ivan Stjernqvist / Foto: Solaris

Mange har allerede set den nye Solaris Urbino på IAA Hannover. Busmagasinet har prøvekørt den i Barcelona.

Flotte linjer og moderne design kendetegner den nye Solaris Urbino 12.

28 / Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik

Ny Solaris Urbino er stadig en 12-meter lavgulvsbus som udgangspunkt, og holder en bredde på 2,55 meter, men højden er reduceret med 15 cm. Døråbningerne er blevet både bredere og højere, og det har betydet et bedre passagerflow forbi chaufføren, som nu sidder højere placeret.

Den asymmetriske forrude bibeholdes som et design kendetegn og en sikkerhedsdetalje, der giver et bedre udsyn mod svage trafikanter.

Asymmetrisk

Uændret Euro 6

De fleste, der har set den nye Solaris Urbino, vil nok give os ret i, at den er blevet pænere, men vi kan tilføje, at den også er blevet meget bedre. Den asymmetriske front er bibeholdt som et godt og fornuftigt kendetegn, men derudover er Urbino totalt omkonstrueret og fornyet. Det er altså en komplet ny Solaris Urbino, hvis byggemoduler nu kan bruges som grundlag for hele Solaris modelserien.

Selve gitterrammen, som er meget essentiel i en lavgulvsbus, er fuldstændig omkonstrueret, og der er benyttet nye materialer, og konstrueret nye forstærkninger. Målet har været at gøre Urbino lettere, men samtidig stærkere, så den opfylder de kommende krav til væltestyrke.

Urbino er stadig en 12-meter lavgulvsbus som udgangspunkt, og holder en bredde på 2,55 meter, mens højden er reduceret med 15 cm. Alligevel er det lykkedes at øge den indvendige højde med 4 cm – det siger lidt om, at den nye gitterkonstruktion er virkelig gennemtænkt. Døråbningerne er blevet både bredere og højere, og det har betydet et bedre passagerflow forbi chaufføren, som nu sidder højere placeret. Der er også tænkt på chaufførens velbefindende med bedre ergonomi og bedre isolering. Passagerafdelingen kan, som det altid har været muligt, indrettes fleksibelt, og dør nummer to kan nu yderligere placeres variabelt.

En nyhed, som sikkert vil glæde mekanikere og servicepersonale er, at sidelemmene kan åbnes højere – nu er det 170 grader. Motormæssigt sker der ingen ændringer, idet Urbino allerede inden modelskiftet havde gennemført det store skifte til Euro 6. Når motorerne alligevel føles betydeligt mere støjsvage er det takket være den nye gitterramme og den bedre støjisolering.

Når det kommer til motorudvalget er MAN motorer, som tidligere omtalt, udgået af programmet, og nu kan der blot vælges mellem DAF og Cummins motorer. Hvad man skal vælge er i høj grad en temperamentssag – en DAF MX-11 på 10,8 liter eller en Cummins på 6,7 liter. Det er et ret stort spring fra 6,7 liter og op til 10,8 liter, men effektmæssigt kan en 12-meter Urbino godt klare sig med den ”lille” Cummins motor på 280 hk, selv om det må indrømmes, at den godt kan lyde lidt anstrengt på bakkerne.

Selv ville jeg ikke være i tvivl om, hvad der skulle vælges – jeg ville vælge DAF MX-11 på 368 hk – den motor går som en drøm, og fordi den arbejder så uanstrengt, kan man samtidig regne med en meget lang levetid. Uanset motorvalget leveres Urbino med Voith Diva.6 automatik gearkasse, hvis skiftecomputer lærer sig selv, hvad der er det mest brændstofvenlige skiftemønster på lige netop den pågældende rute.

”NÅR MOTORERNE ALLIGEVEL FØLES BETYDELIGT MERE STØJSVAGE, ER DET TAKKET VÆRE DEN NYE GITTERRAMME OG DEN BEDRE STØJISOLERING.” Danske Busvognmænd

/ 29

Køretøj og teknik

New Solaris Urbino

New Solaris Urbino

Side panelling • Maintenance access hatches open to 170°

Driver’s cabin • Better insulation • Great ergonomics • More space for elctronic devices

En nyhed, som sikkert vil glæde mekanikere og servicepersonale er, at sidelemmene kan åbnes højere – nu er det 170 grader.

Der er også tænkt på chaufførens velbefindende med bedre ergonomi og bedre isolering.

Tekniske specifikationer: Kan bestilles nu

Ny Solaris Urbino 12 Længde

12000 mm

Bredde

2550 mm

Højde (udv. tagkant)

2750 mm

Totalhøjde

3100 mm

Akselafstand

5900 mm

Motor

Cummins ISB Euro 6 6,7 ltr, 280 hk

Motor (alternativ)

DAF MX-11 Euro 6 10,8 ltr, 368 hk

Gearkasse

Voith DIWA.6 Automatic

Dieseltank

350 liter

AdBlue tank

50 liter

Foraksel

ZF RL 82 EC uafhængig

Trækaksel

ZF AV 132 udv.: 5,77 : 1

Antal siddepladser

33

Antal podestfrie siddepladser

16

Dørbredde

1250 mm

Klimaanlæg

Konvekta UL500

Bremsesystem

EBS (ABS+TCS+bremseslid kontrol)

Dækmontering

275/70 22,5“ med dæktryk kontrol

Udvendigt lys

LED overalt

Indvendigt lys

LED overalt

30 / Danske Busvognmænd

Foruden grundmodellerne Solaris Urbino LF på 12 meter og ledbussen på 18 meter kan de tilsvarende modeller også leveres som LE (Lav Entré). Desuden er Urbino Hybrid, Urbino Electric og Urbino CNG også klar til salg. Eller for den sags skyld, hvis det var noget med en letbane – Solaris Trollino.

Det var den førstnævnte Urbino 12, som kunne testes i Barcelona – både med DAF motor og med Cummins motor. Testen foregik på en afspærret bane, som var ret kuperet, og selv om testbusserne ikke var belastet, så havde den ”lille” Cummins motor rigeligt at bestille, og når man sad bagerst i bussen, var støjniveauet ret generende. Dog alligevel klart bedre end i den foregående Euro 6 model.

Med DAF MX-11 motor går det hele dog op i en højere enhed – overlegen motoreffekt og behageligt støjniveau.

Den nye Solaris Urbino lanceres samtidig som 18 meter ledbus.

Kortognyt Køretøj teknik

KO RT

NYT Danske Busvognmænd i Europaparlamentet I november var ledelsen i Danske Busvognmænd til møder i Bruxelles bl.a. med fire danske medlemmer af EU-parlamentet. Formålet var at få gjort de danske parlamentarikere opmærksomme på de helt forældede og meget bureaukratiske momsregler vi stadig har for international buskørsel.

Til illustration havde man medbragt km-regnskabsblokke. Ingen af politikerne kendte til den slags bureaukrati og var noget overraskede over, at det fortsat foregik i 2014.

Tid til vinterdæk Vær opmærksom på, at flere trafikindkøbere kræver overgang til vinterdæk den kommende tid. Tjek jeres kontrakter for evt. skæringsdatoer.

Nekrolog: Svend Erik Iversen Efter en længere sygdomsperiode måtte Svend Erik Iversen give op og døde på hospice i Hvide Sande den 13. september 2014. Svend Erik blev 75 år.

Svend Erik har altid haft stor interesse for busser. Han startede helt tilbage fra sin skoletid. Han blev chaufførmedhjælper på ruten Karstoft-Herning.

Det var dengang, at bussen også var delvist fragtbil; han var pakke- og avisdreng på ruten. Senere kom han i lære som isenkræmmer og blev udlært i Herning.

Svend Erik startede som chauffør hos rutebilejer Knud Sørensen Ølgod. Først som rutebilchauffør og senere som turistbuschauffør. Svend Erik blev daglig leder af et selskab, som i en længere periode havde tilhørt vognmand Georg Hansen, og som bestod i rutekørsel fra Vejle over Smidstrup til Kolding. Efter en kort periode blev der også investeret i en turistbus. Det var turistkørsel, som var Svend Eriks interesseområde.

Forretningen i Smidstrup blev efter nogle år solgt videre til Hein Papuga. Svend Erik kom efterfølgende i kompagniskab med Hans Erik Poulsen. De drev sammen ruten fra Troldhede til Herning sammen med turistkørsel. De udvidede forretningen og købte en forretning af Peter Bedsted Aulum, som de havde sammen i ca. 5 år, indtil Svend Erik overtog forretningen i Aulum, som blev basen for Svend Eriks Buslinier.

Svend Erik overtog også nogle konktrakter hos Tjæreborg Rejser sammen med nogle brugte busser fra Tjæreborg. Svend Erik var på et tidspunkt den største aftager af brugte busser fra Tjæreborg. Handlen med Tjæreborg Rejser blev ofte afsluttet med Eilif Krogagers godkendelse om mere kontraktkørsel. Dette udviklede sig til, at Svend Erik kørte for Tjæreborg, indtil de indstillede busrejserne. Svend Erik havde en stor kundekreds, som mente, at han var selvskrevet til deres ture rundt i Danmark og udlandet. Det skal ikke undlades at tilføje, at bag en mand står ofte en stærk og dygtig kvinde. Inga sad hjemme på Nålemagervej og styrede forretningen, som gav frihed til, at Svend Erik sammen med sine dygtige chauffører kunne køre på Europas veje. Efter forretningen blev afviklet, valgte Svend Erik at fortsætte som chauffør. De sidste år kørte han hos Herning Turist, hvor han også blev et stort aktiv. Svend Erik kæmpede for at leve videre, selvom kræfterne forsvandt. Hans bedste medicin var at sidde bag rattet og komme ud og opleve Europa og vise og fortælle om landskab og storbyer. Æret være Svend Eriks minde John Papuga

Dødsfald Forhenværende bus- og taxivognmand John Stoltze er efter korts tids sygdom stille sovet ind d. 19/10 2014.

Danske Busvognmænd

/ 31

Køretøj og teknik

VOLVO BUSSER FORENER KRÆFTERNE Af: Ivan Stjernqvist / Foto: Colourbox

Busmarkedet i Danmark, og især det der omfatter turistbusser, er meget beskedent. Hvis ikke det var fordi, at hver ny bus trækker et salg af en eller to brugte busser med i kølvandet, ville det næppe være lønsomt at opretholde salgsafdelinger flere steder i landet.

Volvo Busser Danmark har sammenlagt bussalget fra Buscenter Vest (Kolding) og Volvo Busser DK (Tåstrup) til en landsdækkende enhed.

Her er de kundeorienterede medarbejdere i den nye enhed samlet ved præsentationen i Århus. Yderst til højre står direktør Jens Ommen og yderst til venstre er det produktchef Kurt Vinter. I midten står (fra venstre) Bruno Hansen, Jan Bredo og John Greisen.

32 / Danske Busvognmænd

Køretøj og teknik

Øst og Vest Traditionelt har de fleste busmærker haft en geografisk distriktsdeling i øst og vest for Storebælt. Men efter at danskerne har vænnet sig til Storebæltsbroen, bliver en deling af Danmark (i denne henseende) mere og mere uaktuel. En opblødning af den salgsmæssige øst/vest deling, er nok et af de steder, hvor markedsføringen kan effektiviseres. Volvo Busser Danmark har nu taget konsekvensen af denne udvikling, og sammenlagt bussalget fra Bus Center Vest og Volvo Busser DK i Øst til en landsdækkende enhed.

Hidtil har dette salg været varetaget af Bruno Hansen og John Greisen fra Bus Center Vest (Autohuset Vestergaard, Kolding) og af Jan Bredo fra Volvo Busser DK i Øst (Taastrup). De blev, med 1. oktober som skæringsdag, endnu tættere kolleger, idet deres salgsbestræbelser nu bliver samlet under Volvo Busser Danmark A/S, som administrativt ledes af direktør Jens Ommen fra hovedsædet i Taastrup.

Lang erfaring Rent bortset fra, at salgsdistriktet nu også omfatter Færøerne, Island og Grønland, så er det altså tre erfarne salgskonsulenter, som nu skal deles om salget i Danmark, og den opgave ser

John Greisen er den nyeste mand på Volvo salgsteamet. Hen er for nylig skiftet fra EvoBus, hvor han i 16 år har solgt Mercedes busser.

Jan Bredo og John Greisen står her ved en af deres mest populære busser, en Volvo 9700 på 15 meter og i mellemhøj udgave.

de frem til, siger Jan Bredo: ”Bruno Hansen og John Greisen får kontor hos Volvo Truck Center i Århus, mens jeg vil få hjemmebase hos Volvo Truck Center i Taastrup”.

De tre konsulenter vil selvfølgelig det meste af tiden være på landevejen, hvorfra det er målet at besøge alle potentielle kunder jævnligt. Når det gælder servicering af Volvo bus-

serne i Danmark bliver der ikke de store ændringer. Denne vigtige opgave varetages også fremover af Autohuset Vestergaard i Kolding, af Titan Lastvogne, Nr. Alslev, samt af Volvo Truck Center i Aalborg, Tåstrup og Hillerød.

På sigt er det meningen, at Volvo Truck Center Århus skal opgraderes til at yde fuld service på busser.

9-20 pers. busser indrettes efter ønske – vi har bussen til den rigtige pris!

FIAT DUCATO

DUCATO kan leveres med el-drevet sidedør.

SE VORE BRUGTE BUSSER PÅ:WWW.FIAT-GRINDSTED.DK

JENSEN & NØRGÅRD A/S AUTORISERET FORHANDLER VESTERMARKSVEJ 7200 GRINDSTED TELEFON 75 32 13 11 TELEFAX 75 32 17 32 E-MAIL: post@fiat-grindsted.dk

Danske Busvognmænd

/ 33

Kort nyt

19.-21. marts 2015 samles busbranchen til Danske Busvognmænd’s årsmøde Vi samler busserne under ét tag og krydrer det med festlig fredag, seminarer, lodtrækning og selvfølgelig ledsagertur # Årsmøde # Festlig fredag # Årets transportfest

# Udstilling # Seminar # Ledsagerture

Læs mere og tilmeld dig på busmessen.dk Mød os på:

34 / Danske Busvognmænd

No st

alg

1.

ihj

ørn

et

Køreplanshefte

N

u forsvinder køreplanshefterne fra bl.a. Movias busser.

I stedet skal passagererne for egen regning erhverve sig et elektronisk apparat – pc eller mobiltelefon – til via internetforbindelse at hente oplysninger om, hvornår en af de busser, trafikselskabet har valgt at sætte i trafik i dag, kan forventes at passere ens stoppested.

2.

Tidligere var det ikke så kompliceret. Man skulle blot kunne læse og bede om et køreplanshefte i bussen eller på rutebilstationen, og måske kostede det et lille gebyr, og derefter kunne man roligt regne med, at bussen kørte som beskrevet i mindst et halvt år derefter. Prisen på køreplanstrykning sikrede jo imod for mange årlige køreplansændringer!

Før trafikselskaberne overtog udgivelsen af køreplanshefterne, var det busvognmændene selv, der stod for at få dem udformet og trykt. Nogen gange koordineret i de fællesskaber man havde omkring driften af de lokale rutebilstationer. Det gav plads til mange forskellige grafiske udformninger, ligesom der også var plads til at lade lokale erhvervsdrivendes annoncer holde udgifterne nede.

Vi skal her se et lille antal eksempler fra årene 1947 til 1970, før trafikselskaberne kom med deres standardiseringer.

Nostalgihjørnet er en rubrik i Busmagasinet udarbejdet af Bushistorisk Selskab.

3.

4.

Tekst: Lars Ersgaard, redaktør på Bushistorisk Selskabs medlemsblad ”Busbladet”. Billeder i BHS’ arkiv.

1. Køreplanen for Aalborg Omnibus Selskab fra 1. december 1947 prydedes med en illustration af en af selskabets Triangel-busser fra før besættelsen.

2. De Røde Omnibusser, Tejn-Allinge-Hammershus’ sommerkøreplan for 1949 berettede allerede på forsiden om ½-times betjening.

3. Hos De Gule Omnibusser i Hørsholm kostede køreplanen 10 øre.

Køreplanen fra 17. maj 1953 var med rutenumre, Københavns Amt havde indført dem 2 år før.

4. På DSB Rutebilers rute 122-køreplan fra 31. maj 1970 kunne man allerede få realtidsinformation, nemlig telefonisk fra rutebilstationerne på ruten!

Danske Busvognmænd

/ 35

Annoncer

TechHouse.dk Nørregade 13 2. 4100 Ringsted Tlf 32 222 333 info@techhouse.dk www.webtour.dk

Kan du bruge en fleksibel IT løsning?

Vi kan ikke redde verden !! men vi kan hjælpe dig

Så har vi stor erfaring i at tilpasse vores webTour moduler til netop din transportvirksomhed…

SPARE BRÆNDSTOF... .. med Stroco oliefyr - designet til at levere optimale resultater til dine busser • • • • •

Booking – Disponering – Planlægning Webbaseret – Webbooking Integration til GPS (Garmin og TomTom) Integration til Finans (C5 og e-conomic, m.fl.)

Kompatibel på SmartPhones og Tablets 27

Stroco oliefyr:

ur…”

å webTo ruger ogs

“Vi er b

n.dk

Excursio

• • • • • • •

Kører på diesel, biodiesel, RME og ethanol Miljøvenlig: lavt udslip.

Kan udstyres til elektrisk natdrift Nemt-at-bruge test udstyr Dag-til-dag levering Gratis teknisk support Produceret i Danmark gennem 40 år - leverer varmen • Leveres i hele Europa

Stroco ApS - Viborgvej 50 - DK-8450 Hammel Tlf. 8696 1066 - Fax 8696 9647 Email info@stroco.dk - www.stroco.dk

Professionelt håndværk

Automatisk Disponering med Easy@Tour Optimering af din kørsel sikrer, at den udføres med så få busser som muligt ligesom køretid og kørte km minimeres.

ALT I OMPOLSTRING Sæder - Loft - Sider GuLvtæppe - Gardiner

nakkeskånere - nakkestykker i "ruskind" Brodering af logo og numre på nakkeskånere. vi ompolstrer din chaufførstol - medens du venter.

Gulvtæpper - presenninger m.m.

Vi har ca. 100 forskellige plys til reparation af din bus.

Ring og få et uforpligtende tilbud - tlf. 74 56 29 97

Christiansfeld Autopolstring Industrivej 14 - 6070 Christiansfeld - tlf. 74 56 29 97

36 / Danske Busvognmænd

Planlægningen sker hurtigt og sikrer at alle krav overholdes.

Du får bl.a.: Hurtig planlægning og færdige kørelister. Planer der minimerer antallet af busser. Mindre køretid og KM. Planer der minimerer den samlede køretid og kilometer mellem stop. Beregne omkostninger inden der bydes på en licitation.

”Vores primære mål var at reducere tidsforbruget på kontoret og sekundært at klare kørslen med færre busser.

Begge mål har vi fået opfyldt med god hjælp af ”Automatisk Disponering” til Easy@Tour fra Partex Data …”

-John Bergholdt, Bergholdt.dk

IT-samarbejde – baseret på gensidig tillid!

Bogøvej 15 8382 Hinnerup

Tlf. 7020 1548

info@partex.dk www.partex.dk

Info

Danske Busvognmænd SEKRETARIATET Vesterbrogade 10 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk db@db-dk.dk Telefontid: Man-fre 9-15 Telefax og mail er åben for meddelelser hele døgnet.

HOVEDBESTYRELSEN Landsformand John Bergholdt – Bergholdt.dk A/S Børstenbindervej 5, 5230 Odense M tlf. 66 11 31 31, fax. 66 19 08 09 john@bergholdt.dk / www.bergholdt.dk Næstformand Formand Handicapsektor Allan Mørup – Mørups Turistfart ApS Haugevej 23, 7400 Herning tlf 97 11 69 69, fax 97 11 63 60 allan@morups.dk

Formand Rutesektor Ib Gregers Boers – DitoBus A/S K.P. Danøsvej 2, 4300 Holbæk tlf 59 44 02 00, fax 59 44 07 66 igb@ditobus.dk Formand Turistsektor Jørn Pedersen – Jørns Busrejser Snehvidevej 9, 9700 Brønderslev tlf 98 82 39 43, fax 98 82 39 74 info@jornsbusrejser.dk

Formand DB’s kreds 1 Lars Brøchner – Brøchners Biler Genvejen 16, 7451 Sunds tlf 97 14 10 52, fax 97 14 42 52 info@brochnersbiler.dk, www.brochnersbiler.dk Formand DB’s kreds 2 Peter Papuga – Papuga Bus A/S Lundahl Nielsensvej 1, 7100 Vejle tlf 75 85 85 88 peter@papugabus.dk Formand DB’s kreds 3 Carsten Rasmussen – Vedde Turistfart A/S Bådehavnsgade 38, 2450 København SV tlf 57 80 46 19 carsten@veddeturistfart.com www.veddeturistfart.dk

Bus gasinet ma

MEDARBEJDERE Steen Bundgaard Adm. direktør, cand.jur. steen@db-dk.dk Overordnede opgaver, turistkørsel, internationale relationer, moms, afgifter.

Lasse Repsholt Chefkonsulent, cand.scient.pol. lasse@db-dk.dk Kollektiv trafik, økonomi, udbud og kontrakter, busloven, international buskørsel, handicapkørsel.

Michael Branner Konsulent, cand.scient.pol. michael@db-dk.dk Medlemsblad, hjemmeside, presse, rådgivning.

Britt Wittrup britt@db-dk.dk Bogholderi, kontingent, årsmøde, messer, samarbejdsaftaler, salgsartikler, forsikring.

Vicki Reimers vicki@db-dk.dk Sekretær, medlemsdatabase, medlemsblad, hjemmeside, salgsartikler, kredsarrangementer, årsmøde.

Danske Busvognmænd

No 12 / DECEMBER 2014 Danske Busvognmænd er for alle, der udfører erhvervsmæssig buskørsel. Organisationens formål er via indflydelse, information og indkøbsaftaler at sikre sine medlemmer de bedst mulige arbejdsvilkår.

UDGIVER Vesterbrogade 10 / 1620 København V Tlf. 70 22 70 99 / Fax 70 22 10 99 www.db-dk.dk / Mail: db@db-dk.dk ANSVARSHAVENDE Steen Bundgaard / steen@db-dk.dk ANNONCER & PRODUKTION pk-reklame & tryk aps Lerstien 10 / 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 78 99 produktion@pk-reklame.dk

OPLAG 1.900 stk.

DISTRIBUTION Postvæsenet ISSN 1904-8505

DANSKE BUSVOGNMÆNDS opfattelse udtrykkes i lederen, og hvor det i øvrigt direkte fremgår. Meninger udtrykt i andre artikler er ikke nødvendigvis Danske Busvognmænds. Eftertryk kun tilladt efter nærmere aftale.

Forsidebillede: Movia ABONNEMENTSPRISER Årsabonnement – Danmark kr. 375 incl. moms – Udlandet kr. 495,- momsfrit Enkeltnumre kr. 36,- pr. stk. incl. moms + forsendelse.

UDGIVELSER Udkommer fremover 6 gange om året Næste udgivelse er i uge 2 2015.

Deadline for indlevering af annoncer er senest d. 10. december 2014.

Danske Busvognmænd

/ 37

Rubrikannoncer

Velkommen i DB KREDS 1

Skive Minibusser Katrinevej 63 7800 Skive

KREDS 2

Karstens Taxi og Minibusser Dådyrvænget 1 5400 Bogense BG Busrejser Sarupvej 7, Lysabild 6470 Sydals

Afgang fra DB KREDS 1

Frederikshavn Minibusser ApS Ellehammervej 16 9900 Frederikshavn

Går bus-turen til København..?

- så besøg os for et godt måltid mad.

Central beliggenhed, tæt på DR byen, Tivoli og Amalienborg.

Dansk Køkken.

Stor rutine i bus selskaber blandt andet fra Fyn, Jylland og Sverige Altid et godt tilbud - f.eks : Flæskesteg med rødkål samt dess. kr. 158,Stor buffet kr. 168,-

Restaurant Menuen

e k k y l l i t r ´ i s i V … MED FØDSELSDAGEN Sanne Jørgensen 40 år Den 3. december 2014 Trehøje Turist ApS

John Egon Jørgensen 60 år Den 20. december 2014 K & J Minibusser ApS

Bjørn Brønnum 50 år Den 7. december 2014 Brønnums Turistfart ApS Palle Rasmussen 70 år Den 18. december 2014 Palles Taxi & Turistbusser

OVERNATNING nær København

HAR DE GRUPPEN? Vi har værelserne med douche - WC - køkken - TV

ØNSKES:

Enkeltværelse kr. 450,Toilet, bad, TV, tekøkken, internet og fri parkering

28 58 08 50

www.skov-gaarden.dk skovgaarden@ishoejby.dk Torslundevej 120, 2635 Ishøj

Gode samarbejdspartnere Kontakt os for tilbud

Nygade 7, Sandvig, 3770 Allinge Tlf. 56 48 10 10 - Fax 56 48 18 89

www.grethaspension.dk - info@grethaspension.dk

Rekvirer venligst priser for 2007 Rekvirervenligst venligst priser priser for Rekvirer for2015 2004

Brigadevej 49 - 2300 København S

Vi køber alle slags brugte og skadede busser til ekspert.

Betaler med kontanter.

Sarwary Omnibushandel KG Tlf. + 49 40 250 6924 Fax. + 49 40 2549 5884 info@sarwary.de

tlf. 32543322

www.restaurantmenuen.dk

SÆLGES Aut. service til din Mercedes-Benz og Setra

FYNS LAST- & BUS

Aps

Gl. Sognevej 9, 5771 Stenstrup, Tlf. 62 26 15 26, e-mail: fynslastbus@mail.dk

38 / Danske Busvognmænd

Setra S80

Årgang 1972, original stand.

Sælges for højeste bud.

Tlf. 56 27 40 89 / 40 10 00 80

Rubrikannoncer

BILLIGE

TRYKSAGER Mangler du en sikker og billig tryksagsleverandør - så er det os du skal bruge..!

AiA - Alarm anlæg ADk - Adga ngskontrol itV - Video overvågnin g ABA - Brand alarmering sanlæg

> Certificeret i Danmark og Sverige > Robust og driftsikker > Aktiveres kun ved brand i motor eller oliefyrsrum > Miljøvenligt produkt > Verdens mest enkle automatiske brandslukker

tingelser:

BetalingsBe

tv • radiohvidevarer

nt.

netto konta

Mariendal

Detail A/S

toftegårdsvej

shavn • telefon

Frederik 1 • dk 9900

. 10 14 83 59 al.dk • Cvr-nr

& tryk ApS

online.dk

• www.mariendal

KVITTERING

ld af at peni penunder forbeho accepteres Ved kontant betaling stituttets en. lignende t.

Checks og modtager betaling udelukkende pengein er indbetal l er det beløb der geinstituttet med termina for hvilket geinstitut der er bevis odtager kvitteringstryk

KA 71

KORT

på posthuse

er og beløbsm

Kreditornumm

Kreditornumm

Betalings-ID

ler og indbeta

ikshavn

9900 Freder ikshavn

9900 Freder

Underskrift

el ved overførs

Kvittering

fra konto

Øre Kroner Betalingsdato

el Til maskin

SKAL DU KONTAKTE PK-REKLAME OG TRYK PÅ 9842 7899 ELLER PER@PK-REKLAME.DK

n • køkke

16 • detail@mariend

INDBETALINGS

Øre Dag

HVIS DU VIL ANNONCERE HER

ing • Belysn

+45 98 42 61

institut og s i penge Kan betaleer og beløbsmodtager

Kontonr.

Reg.nr.

Kundenr.: Kroner

www.firetrace.dk · info@firetrace.dk · Dania Brandteknik · tlf 5616 9100 · mob 2844 1112

98 42 78

A A l b o r g F r e d e r i k 1, 9000 s h Frederiksha A v telefon: vn n 96 21 42 h j Fax: 00 ø r 96 21 42 r i info@set-si 01 n g kring.dk www.set-si kring.dk CVr nr.: 12 26 50 77

Set Sikri ng Håndværke rvej

pk-reklame

AUTOMATISK BRANDSIKRING AF MOTORRUM OG OLIEFYRSANLÆG

99

kunde nr.:

aflæsning

tående skrive i nedens venligst at – Undgå

Måned

År

898-2000 FIK 752 (09.03)

felt

Kuverter Brevpapir Faktura Visitkort - alt papir med tryk på...

- ring og få et godt tilbud!

Lerstien 10 - 9900 Frederikshavn tlf. 98 42 78 99 www.pk-reklame.dk

Danske Busvognmænd

/ 39

Rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Vagn Erik Hvid A/S

Solaris Danmark Bus A/S

“Når kvaliteten vejer tungest”

Dansk Bus Renovering

Afsender: Danske Busvognmænd, Vesterbrogade 10, 1620 København V.

Det stærke team, ønsker alle kunder og leverandører

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-Nummer: 42467

DANMARK